Frederikshavn Billardklub har fået tildelt næsten en kvart million kroner til nye billardborde. De nye borde har blandt andet været med til sikre klubbens overlevelse, hvilket er til stor glæde for særligt klubbens ældre medlemmer, der benytter billardklubben på ugentlig basis for både det sociale og det spilmæssige. 

Frederikshavn Billardklub har eksisteret siden 1984 og har igennem en lang årrække lejet sig ind i kommunens lokaler. Men i efteråret 2023 fik Frederikshavn Kommune selv brug for lokalerne, og for Frederikshavn Billardklub betød det, at de nu stod overfor en flytning. Heldigvis stod sports- og kulturcenter Arena Nord klar med plads til, at billardklubben kunne rykke ind hos dem. Frederikshavn Billardklub havde dog forsat en udfordring: deres billardborde var fuldstændig nedslidte og havde derudover også fået fugtskader efter at have stået i en oversvømmet kælder. Det var derfor ikke en mulighed at flytte de gamle billardborde med, da de ikke ville holde til endnu en flytning uden at medføre yderligere slitage i et sådant omfang, at de ville blive så godt som umulige at spille på. 

Men nye billardborde er dyre, og som frivilligdrevet forening er det sjældent, at man har midler til at dække så stor en udgiftspost – i alt ville det koste 345.000 kr. at indkøbe nye billardborde. Derfor kontaktede billardklubbens formand Ejnar Ploug os i Aktiv Fundraising for at høre, om det var en opgave, vi kunne hjælpe med, da de ellers ville risikere at skulle lukke klubben. 

Sammen blev vi enige om, at et klippekort var den rigtige løsning for Frederikshavn Billardklub. Med et klippekort kunne klubben selv vælge, hvordan de ville bruge vores hjælp til fundraising af nye billardborde.  

”Aktiv Fundraising er så meget inde i hvem, hvad, og hvornår og hvilke fonde, man skal søge. Det kan vi andre slet ikke følge med i på samme måde, og der ved de lige, hvordan man skal gå til det, så det sparer jo os enormt meget tid.” – fortæller Ejnar Ploug om samarbejdet.

Meget mere end en billardklub 

Efter et onlinemøde mellem formand Ejnar Ploug og Aktiv Fundraising, fik vi en god snak om, hvilke aspekter der var i projektet, og som ville kunne styrke en fondsansøgning. Det blev her tydeligt, at der var meget mere i projektet end ”bare” at købe nye billardborde.  

Frederikshavn Billardklub er nemlig meget mere end en billardklub. De er et samlingspunkt for klubbens mange medlemmer, som bringer stor glæde i den enkeltes hverdag – særligt blandt klubbens ældre medlemmer. Det er et sted, hvor det sociale miljø er mindst lige så vigtig en del af klubmiljøet som det spilmæssige, så det at de potentielt set kunne risikere at skulle opløse klubben, ville være til rigtig manges ærgrelse. 

Efter mødet gik vi derfor i gang med at udarbejde ansøgningsmateriale til billardklubben med udgangspunkt i alle de gode inputs, vi netop havde fået på mødet. I den forbindelse lagde vi også en fondsstrategi med henblik på, hvilke fonde der skulle søges til projektet. 

Da alt materiale var færdigudarbejdet, fik Frederikshavn Billardklub mulighed for at se det hele igennem, og komme med inputs og rettelser, så alt ansøgningsmateriale stemte overens med den situation, billardklubben nu engang befandt sig i. 

Positive tilbagemeldinger fra fondene 

I løbet af 3 måneder havde vi indsendt en række ansøgninger til forskellige fonde, som ud fra vores vurdering ville kunne støtte projektet. Efter knap 5 måneder var der kommet svar retur på alle ansøgninger, og heldigvis var langt de fleste tilbagemeldinger positive. 

Samlet set lykkedes det os at skaffe billardklubben 235.000 kr. til nye billardborde, og da Frederikshavn Kommune også gav et bidrag samt med klubbens mulighed for at egenfinansiere en del af beløbet, var det nu muligt for Frederikshavns Billardklub at indkøbe de længe ønskede billardborde. 

Om betydningen af de nye billardborde fortæller formand Ejnar Ploug følgende: 

”De nye borde har haft en kæmpe betydning. Der er blandt andet begyndt at komme nye spillere til klubben, og nu har vi også mulighed for at holde turneringer for andre billardklubber uden at skulle være bange for, at vores borde er alt for skæve og dårlige.”

Klippekort til Aktiv Fundraising 

Har du brug for hjælp til fundraising, kan et klippekort til Aktiv Fundraising måske også vise sig at være den rette løsning for dig. 

Med et klippekort bestemmer du helt selv, hvad du vil bruge vores hjælp til. Det kan f.eks. være:

• Vurdering og rådgivning om dit projekt 
• Finde og udvælge relevante fonde 
• Hjælp til vinkling af din ansøgning 
• Rådgivning omkring budget og finansiering 
• Hjælp til at søge fonde til mindre projekter 

… eller hvad du nu lige står og har brug for. Men husk at kontakte os i god tid, for fundraising tager tid! Så jo tidligere i projektet du rækker ud efter vores hjælp jo bedre. 

Læs mere om klippekortet her eller kontakt os direkte på info@aktivfundraising.dk med en kort præsentation af dit projekt. Vi glæder os til at høre fra dig! 

Lad os foretage en gratis projektvurdering og få vores vurdering af dit projekts muligheder.

Det er helt gratis for dig at indsende dit projekt og få vores vurdering af mulighederne. Du skal blot udfylde en kort formular og uploade projektbeskrivelse!

Få vurderet dit projekt

Indlægget Nye billardborde blev Frederikshavn Billardklubs redning blev først udgivet på Aktiv Fundraising ApS.

Typisk kan spørgsmålet opstå ud fra ønsket om hurtigst muligt at komme i mål med finansieringen. Og det er et fuldstændigt forståeligt og validt ønske at have.  

Men hvad er den bedste taktik for hurtigst at opnå fuld finansiering? Det vil jeg her forsøge at komme med et bud på. Først lige et kig på, hvordan det historisk har været, og hvordan fondene har udviklet sig.   

Et historisk tilbageblik 

Før i tiden var det meget almindeligt at søge en lang række fonde på én gang. Fondene var mange, og de gav ofte en række mindre beløb til en lang række forskellige aktører.  

Så hvis man skulle samle f.eks. 250.000 kr. sammen til sit projekt, så var det en god taktik for 10-15 år siden at søge mellem 20-50 forskellige fonde om beløb fra 10.000 til 25.000 kr.  

Her håbede man selvklart på, at tilstrækkeligt mange fonde fattede sympati for ens projekt og valgte at støtte med det ansøgte beløb.  

Mange fonde gav afslag, men en del fonde gav også tilsagn om disse lidt mindre beløb – og til sidst kunne man så stå med et fuldt finansieret projekt på den måde.  

Det var de færreste fonde, der havde større sekretariater med mange ansatte. De var ofte drevet af bestyrelsen og måske enkelte ansatte, som sørgede for det praktiske i dagligdagen.  

Der var selvfølgelig undtagelser, men nu trækker vi kun de store linjer op i denne artikel.   

Med få personer til rådighed og mange ansøgninger så siger det sig selv, at det efterlader kort tid til hver enkelt ansøgning og hvert enkelt projekt.  

Derfor var fondenes krav til projekternes effekter og ansøgninger ikke altid så store. Ligesom de derfor også helst støttede en lang række af projekter med små beløb.  

Derfor var det en super taktik dengang at skynde sig at søge en ordentlig stak fonde, da man ofte var nødt til at søge støtte fra en del fonde for at kunne lykkes med sit projekt.  

Sådan har fondene udviklet sig 

Der har igennem de senere år været en stor udvikling i, hvordan mange fonde arbejder og uddeler midler.   

Hvor mange fonde tidligere levede et mere stille og tilbagetrukket liv, så har flere fonde i dag fået ansat en del personale og dermed opbygget større sekretariater.   

Der bruges derfor mere tid på at markedsføre fondenes indsats. Dvs. når de har ansøgningsfrister eller uddeler midler, så bruges der en del krudt på at fortælle omverdenen om det.  

Men måske den største udvikling er sket i forhold til fondenes filantropiske indsats. De har i dag et større ønske om at påvirke samfundet i en positiv retning. Dette kan man jo så altid være enig eller uenig med fondene i; om man synes de gør det eller ej. Det kommer dog uden for denne artikels emne at debattere. 

Fondene har mange penge (små 20 milliarder kroner om året), og dermed har de som samlet hele store muskler til at påvirke det samfund, de er en del af. Det er noget de i tiltagende grad har et ønske om at udnytte. 

Det man derfor oplever er, at kravene til de projekter, der får støtte, stiger og stiger – samtidig med at fondene vælger at fokusere deres indsats på færre områder. 

Fondene opbygger dermed en stor viden og ekspertise indenfor de områder, som de vælger at støtte. De kan dermed ikke bare støtte med penge, men også med viden og rådgivning til de projekter de vælger at involvere sig i.  

En anden ting denne udvikling medfører, er at de støtter færre projekter. Til gengæld støtter de typisk med større beløb. Derfor kan man opleve, at hvor man måske tidligere skulle have 3 eller 5 fonde til at støtte for at opnå fuld finansiering, så kan det i dag være nok med én enkelt fond.  

Så mange ansøgninger skal du sende i dag 

Svaret på dette spørgsmål er desværre ikke helt så simpelt at svare på. Det kommer nemlig an på rigtig mange ting.  

Antallet af fonde, hvilke fonde, der skal søges, hvornår de skal søges, og hvilket beløb, der skal søges om – det er tilsammen det, vi samlet kalder for en fondsstrategi. 

Ting der kan have indflydelse på, hvordan du skal opbygge din fondsstrategi kan være: 

• Beløbet der samlet set skal indhentes 
• Hvad dit projekt handler om (støtteområdet) 
• Tidsplan 
• Og meget mere 

Men da man bør starte sin fundraising i god tid (dvs. inden et projekt skal starte), så er den mest optimale taktik ofte at søge én fond ad gangen.  

På den måde kan man vise overfor de næste fonde, man søger, at der allerede er fonde, der støtter ens projekt. Det er et godt kvalitetsstempel.  

Men da det ofte kan være en langsommelig proces, især hvis den første fond, man søger, kun kan støtte med et beløb, der delvist dækker den fulde finansiering, så er det sjældent den optimale proces. 

Jeg anbefaler derfor oftest at man søger i flere runder. Men hvor hver runde som minimum indeholder én fuld finansiering af projektet.  

Lad mig lige forklare den. Lad os igen tage udgangspunkt i at vi skal finde 250.000 kr.  

Så vil jeg måske søge én fond om 50.000 kr. Og 2 fonde om hver 100.000 kr. Hvis det vel at mærke er fondenes typiske støttebeløb.  

I dette konkrete tilfælde ville jeg altså søge 3 fonde på én gang i starten og efterfølgende afvente svar fra fondene.  

Herefter kan man løbende supplere op med nye fonde, hvis der kommer afslag på nogle af de søgte fonde. Eller hvis en ansøgningsfrist nærmer sig hos en fond, som man tror meget på kan støtte projektet.  

Hvis dit projekt er et større byggeprojekt, og vi taler om millioner, der skal hentes fra fondene, vil taktikken nogle gange være lidt anderledes.  

Her vil du ofte opleve, at du kan være i dialog med fondene over flere måneder og løbende tilpasser materialet og projektet ud fra den dialog, du har med fondene. Men det er sjældent meget mere end et par ansøgninger, du skal have afsted ad gangen. 

Så for at runde af med et meget konkret råd, så skal du i dag IKKE skyde med spredehagl og sende 50 ansøgninger afsted. Den hurtigste vej til succes i dag, er at bruge 50 gange så lang tid på den ene ansøgning, der kan hjælpe jer i mål med finansieringen! 

Har du spørgsmål til dette, så er du altid velkommen til at kontakte os på info@aktivfundraising.dk for en gratis projektvurdering. 

Indlægget Så mange ansøgninger skal du sende blev først udgivet på Aktiv Fundraising ApS.

Jeres forenings vedtægter kan groft sagt defineres som jeres grundlov. Det er de regler, der gør sig gældende for fællesskabet, og som beskriver de grundlæggende fremgangsmåder i foreningen iht. optagelse af nye medlemmer, hvordan beslutninger træffes m.m. Vedtægter i en forening er altså retningslinjerne for foreningens virke og skal desuden forhindre, at enkeltpersoner bliver for egenrådige.

Når først I har lavet jeres vedtægter, er det kompliceret at ændre dem igen. Derfor er det vigtigt, at I gennemarbejder dem fra start. Nedenstående vejledning gennemgår, hvad der som minimum bør indgå i foreningens vedtægter – og hvorfor, så I nemt kan komme i gang med at lave jeres forenings vedtægter.

Step 1: Foreningens navn og hjemsted

Første step i at lave vedtægter i jeres forening er, at notere foreningens navn og hjemsted ned. Start derfor jeres vedtægter med at besvare følgende spørgsmål:

• Hvad er navnet på jeres forening?
• Hvornår er foreningen blevet stiftet?
• Hvilken kommune hører foreningen under?
• Har foreningen en fast adresse eller har den adresse hos f.eks. formanden?

Step 2: Foreningens formål

En af de vigtigste punkter i jeres vedtægter, er foreningens formål. Sørg derfor for at være helt afklaret med dette, når I laver vedtægter. Her er det især vigtigt at sikre, at I har et almennyttigt formål.

Med et almennyttigt formål menes der, at jeres forening ønsker at fremme fællesskabets interesser – dermed ikke kommercielle eller individuelle interesser. Et eksempel på et almennyttigt formål kunne eksempelvis være:

“Foreningens formål er at skabe de bedste muligheder for udøvelse af tennisspillet samt mulighed for dygtiggørelse blandt alle uanset køn, nationalitet, alder og færdigheder. Hertil at styrke sammenholdet blandt medlemmerne.”

En af grundende til, at det er vigtigt med et almennyttigt formål for at kunne søge fondsmidler, er at mange fonde kun kan støtte almennyttige formål.

Step 3: Foreningens medlemsforhold

I jeres forenings vedtægter, bør I notere ned, hvornår man betragtes som medlem, samt hvad et medlemskab indebærer. Det kan eksempelvis gøres ved at beskrive hvordan og hvornår man er registreret som medlem, herunder kontingentbetaling, hvordan udmeldingsprocessen foregår, samt opsigelse/eksklusion af illoyale medlemmer.

Step 4: Generalforsamling

En generalforsamling er jeres forenings øverste myndighed. Det betyder blandt andet, at alle de spørgsmål, der ikke kan afgøres på baggrund af vedtægterne, vil blive bragt op her. Under dette punkt i jeres vedtægter bør I medtage følgende:

• Hvordan indkalder I til generalforsamling?
• Hvor lang tid i forvejen skal I varsle om generalforsamling?
• Hvornår skal en dagsorden ligge klar til bestyrelsen?
• Hvornår skal en dagsorden ligge klar til medlemmerne?
• Hvem har stemmeret til generalforsamlingerne?
• Hvordan afgør I vedtægtsændringer?
• Hvem tager referat til generalforsamlingerne?
• Hvornår kan der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling? Hvad er grundlaget for dette?

Generalforsamlingen er altså et vigtigt punkt i jeres vedtægter, så sørg derfor for at have sat jer godt ind i dette, når I laver jeres forenings vedtægter.

Step 5: Bestyrelsen

Et andet vigtigt punkt i jeres vedtægter, er foreningens bestyrelse. Det er nemlig bestyrelsen, der står for den daglige ledelse af foreningen. Her bør I have afklaret, hvor mange medlemmer, der kan være i jeres bestyrelse, hvor længe et bestyrelsesmedlem kan vælges ind for og om bestyrelsesmedlemmer kan genvælges, samt hvor mange bestyrelsesmedlemmer, der skal være til stede, før bestyrelsen er beslutningsdygtig. Derudover kan det være en fordel at have valgt en suppleant eller to til bestyrelsen i tilfælde af, at et bestyrelsesmedlem forlader sin post i den indvalgte periode.

Step 6: Regnskab & økonomi

Når der skal laves vedtægter, kommer I ikke udenom økonomien. Dette afsnit bør indeholde jeres regnskabsperiode, som typisk hænger sammen med, hvornår I afholder generalforsamling. Typisk føres regnskabet af foreningens kasserer og skal indeholde en oversigt over både indtægter og udgifter, samt en samlet status. Herefter skal I overveje, hvem der er ansvarlig for at udarbejde regnskabet. Det vil ofte være jeres bestyrelse, der tager sig af denne post, hvorefter regnskabet bør revideres af en revisor til generalforsamlingerne.

Step 7:  Tegningsret

Hvem har ret til at indgå aftaler på vegne af foreningen? Sørg for at have noteret dette ned i jeres vedtægter, så der er fuldstændig klarhed over foreningens tegningsret. Det kan eksempelvis være i forbindelse med indkøb af klubtøj og materialer, tilmelding til kurser eller stiftelse af gæld. Tegningsretten kan både gives til enkelte medlemmer eller til et særligt udvalg. Ofte er det f.eks. formanden og kassereren i forening eller hele bestyrelsen.

Der kan dog sættes minimumsgrænser på, så man ikke skal have alles underskrift, hver gang der skal hæves f.eks. 500 kr. Yderligere kan det kræve hele bestyrelsens underskrift, for at der kan optages lån.

Step 8: Vedtægtsændringer

Hvornår kan der indgås vedtægtsændringer? Og hvad kræver det at vedtage en vedtægtsændring? Jeres vedtægter fungerer som sagt som en slags grundlov for jeres forening, så derfor er det vigtigt, at I også har nedskrevet, hvordan det foregår, når der skal foretages ændringer i jeres forenings vedtægter.

Step 9: Opløsning af foreningen

I forbindelse med, at I laver jeres vedtægter, er det også vigtigt at overveje, hvad der skal ske i tilfælde af, af foreningen går i opløsning. Først og fremmest bør I overveje, hvad der kræves før at opløsningen kan vedtages: hvem og hvor mange skal som minimum være til stede for at træffe en sådan beslutning?

Efterfølgende er det vigtigt, at I beslutter, hvad der skal ske med jeres forenings formue og/eller midler: hvem skal være modtager af disse, og hvorfor?

Det er også vigtigt, at midlerne gives videre til lignende, almennyttige formål. Ellers kan I risikere at fonde ikke kan støtte jer – selv de måske gerne ville.

Et par ekstra tips og tricks til når I skal lave jeres forenings vedtægter

Der er altså mange ting, som skal tages højde for, når I laver jeres forenings vedtægter. Men ved at følge ovenstående steps er I rigtig godt på vej – både til at få nedskrevet jeres vedtægter, og til at opnå større chance for fondenes støtte, nu hvor I har foreningens vedtægter på plads.

Her til sidst får I lige et par ekstra tips, der kan være gode at gøre brug af, når I skal lave jeres vedtægter. Det kan nemlig være en rigtig god idé at lave en Google-søgning og læse flere lignende foreningers vedtægter. Her kan I få gode idéer til formuleringer, og hvordan I kan forme jeres forenings vedtægter.

I kan desuden ofte få hjælp til udarbejdelse af vedtægter i jeres kommunes fritidsafdeling. De hjælper jer gerne og kan også svare på, om de kan godkendes af kommunen, så I evt. kan opnå tilskud herfra.

Et allersidste tip: Sørg altid for, at jeres vedtægter bliver kontrolleret, godkendt og læst igennem, inden I afholder stiftende generalforsamling (eller får rettelser godkendt på en ordinær generalforsamling). Det er meget ærgerligt efterfølgende at konstatere, at der er en formulering, som skal laves om. Så kan I være nødt til at indkalde alle medlemmer igen til en ekstraordinær generalforsamling – og det er spild af alles tid.

Rigtig god fornøjelse med jeres forening og jeres nye vedtægter!

Indlægget Sådan laver I vedtægter til jeres forening blev først udgivet på Aktiv Fundraising ApS.

Kort fortalt er en finansieringsplan en plan, der viser hvordan du regner med at få projektet finansieret. Den viser, hvor pengene til at gennemføre projektet kommer fra. På den måde kan man sige, at en finansieringsplan er lidt det modsatte af et budget – budgettet viser, hvad dit projekt koster, og finansieringsplanen viser, hvordan dine udgifter dækkes.

Der er dog nogle indtægter, der bør fremgå i budgettet. F.eks. indtægter fra salg af billetter, salg fra madboder eller lignende. Indtægter som disse kaldes direkte indtægter og bør som sagt fremgå i budgettet. Derfor behøver de heller ikke være en del af finansieringsplanen. Finansieringsplanen skal i stedet indeholde indtægtskilder, der viser, hvordan du vil dække budgetunderskuddet. Dermed skal din finansieringsplan vise et tilsvarende overskud til det underskud, der er i budgettet.

Hvilke indtægtskilder skal fremgå i finansieringsplanen?

Det kan være svært at navigere i, hvad der hører under budgettet, og hvad der hører under finansieringsplanen. Vi har derfor samlet nedenstående liste, som fortæller dig hvilke indtægtskilder, der typisk fremgår i en finansieringsplan.

Eksempler på indtægtskilder i finansieringsplanen:

• Egenfinansiering
• Værdi af frivilligt arbejde
• Sponsorer
• Salg af folkeaktier og indskudsbeviser
• Crowdfunding
• Bidrag fra kommunen
• Fonde

Ovenstående indtægtskilder er med til at vise fondene, at du har en realistisk plan for, hvordan du vil komme i mål med finansieringen af dit projekt – og det er lige præcis det, der er formålet med en finansieringsplan.

Lad os tage et eksempel:

Hvis dit projekt har udgifter for 1 mio. kr., og du så søger 50.000 kr. ved en fond uden at have en realistisk plan for, hvor de resterende 950.000 kr. skal komme fra, så vil de fleste fonde med stor sandsynlighed give dig afslag. Det er de færreste fonde, der har lyst til at afsætte midler til et projekt, der måske aldrig bliver til noget. Derfor er det vigtigt, at du viser så tydelig og realistisk en finansieringsplan som muligt. Det vil også øge dine chancer for at modtage fondenes støtte.

Opdater finansieringsplanen løbende

En finansieringsplan er som udgangspunkt ikke færdig efter første øjekast – tværtimod. At udarbejde en finansieringsplan er en løbende proces. Det betyder, at du skal opdatere finansieringsplanen løbende i takt med at flere finansieringskilder falder på plads – f.eks. når du får tilsagn fra en fond.

På den måde kan de næste fonde, du søger støtte hos, danne sig et overblik over, hvilke indtægtskilder, der allerede er sikret, og hvilke, du stadig arbejder på. Her kan det også være en rigtig god idé at have noget egenfinansiering med. Netop fordi at egenfinansieringen typisk er en af de poster, du kan sikre allerede i starten af projektet.

Det kan også være en fordel at opdatere din finansieringsplan med finansieringskilder som værdien af det arbejde, de frivillige i projektet bidrager med. F.eks. kan det være, at du har en håndfuld frivillige, der hjælper med noget, der ellers ville have kostet hjælp fra håndværkere. Hjælpen fra de frivillige viser fondene, at du arbejder engageret og målrettet med dit projekt, hvilket er med til at øge chancen for at opnå fondsmidler.

Husk også at opdatere din finansieringsplan med bidrag fra sponsorer og andre former for fundraising. Jo mere fyldestgørende finansieringsplanen er, jo bedre er dine muligheder for at sikre dig fondsmidler til projektet.

Eksempel på simpelt budget og finansieringsplan

Her kan du se et eksempel på, hvordan du kan opstille et simpelt budget med få udgifter samt en finansieringsplan, der viser, hvordan udgifterne i dit budget skal dækkes:

I budgettet kan du se, hvilke udgifter der har været i forbindelse med indkøb og syning af nyt klubtøj.

I finansieringsplanen er det første, der er skrevet på, foreningens egenfinansiering. Egenfinansiering er ikke nødvendigvis et krav, men det er en god idé, da det viser fondene, at det er et projekt, du virkelig brænder for, og derfor også er villig til selv at smide ressourcer efter.

Efterfølgende er der vist 2 fonde, som allerede har givet et bidrag til projektet. I vores eksempel er der tale om midler fra Spar Nord Fonden og A.P. Møller fonden. Du kan se, de står markeret som bevilget, hvilket angiver at midlerne fra de to fonde er sikret.

Ved at have sikret disse finansieringskilder, fjernes en del af den økonomiske usikkerhed omkring projektet. Det betyder også, at man er et skridt tættere på at kunne opnå fuld finansiering.

Eksempel på detaljeret budget og finansieringsplan

I et andet eksempel viser vi her, hvordan du kan specificere dit budget og din finansieringsplan yderligere:

Ovenstående viser et budget med en finansieringsplan, som, udover at vise hvilke finansieringskilder, der påtænkes, også viser præcis hvilke poster i budgettet, de enkelte finansieringskilder skal dække.

Det kan være en god idé at opstille din finansieringsplan på den her måde, hvis det ikke er alle fonde, der kan dække hele projektet. Med det mener vi, at der kan være dele i et projekt, som nogle fonde ikke kan støtte (f.eks. lønudgifter). Men derfor kan der godt være andre poster i jeres budget, som fonden kan støtte.

Lige netop i sådan et tilfælde, er det rigtig godt at være så specifik som mulig – på den måde ved fonden, at selvom det ikke er alle poster, de kan hjælpe med at dække, er der stadig god grund til at støtte dit projekt igennem andre poster.

Sådan udarbejder du din egen finansieringsplan

Nu har du fået en god forståelse for, hvad din finansieringsplan skal indeholde og hvorfor. Men hvordan udarbejder du den så? Det får du her en nem guide til:

1. Udarbejd dit budget
   Sørg for at medtage alle dine samlede budgetudgifter, så du har et så præcist budgetoverslag som muligt og ved, hvad dit projekt samlet set kommer til at koste.
2. Overvej din medfinansiering
   Det er som sagt ikke altid et krav, at du skal medfinansiere dit projekt, men det kan i mange tilfælde være en god idé. Husk også, at medfinansiering kan være det antal arbejdstimer, du selv planlægger at bruge på projektet.
3. Skab overblik over den lokale finansiering
   Finansiering fra lokalområdet er i mange tilfælde vigtigt for dit projekt. Det viser nemlig fondene, at du har opbakning fra dit lokalområde. Det kan både være i form af sponsorater fra lokale virksomheder, frivillig hjælp fra de lokale, eller måske har du indsamlet midler til dit projekt gennem en borgerindsamling, afholdt et støttearrangement til fordel for dit projekt eller noget helt tredje. Det vil også være lokal finansiering, hvis din kommune bakker op om dit projekt.
4. Opstil anslåede finansieringskilder
   Udvælg de fonde, som du har tænkt dig at søge midler hos, og opstil dem i din finansieringsplan. Her er det vigtigt, at du er realistisk omkring, hvilke fonde, der potentielt kan støtte dit projekt, samt hvor meget du regner med, at de hver især kan bidrage med. Nøgleordet her er især realistisk – både i forhold til fondene og deres midler. Sørg derfor for at have undersøgt dette grundigt, når du udvælger hvilke fonde, der skal være med til at finansiere projektet.
5. Udarbejd din finansieringsplan
   Nu kender du både dit budget og dine finansieringskilder, og kan derfor begynde at udarbejde din finansieringsplan. Husk at markere, hvor i processen du er med de enkelte fonde – om du har sendt din ansøgning afsted og afventer svar, om du allerede har modtaget en bevilling eller lignende.

Gør du brug af ovenstående hjælp og guide, er du klædt rigtig godt på til at udarbejde en fyldestgørende finansieringsplan, og dermed et skridt tættere på at kunne realisere dit projekt. Vi ønsker dig alt held og lykke med projektet og god fornøjelse med finansieringsplanen!

Brug for hjælp?

Har du brug for hjælp til at opstille dit budget, udarbejde din finansieringsplan, udvælge fonde, eller noget helt fjerde? Så læs mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med lige præcis det, du har brug for her.

Du kan også udfylde vores kontakt formular her, eller skrive en mail til os direkte på info@aktivfundraising.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!

Indlægget Hvad er en finansieringsplan? blev først udgivet på Aktiv Fundraising ApS.

Aktiv Fundraising startpakke indeholder:

• En liste med relevante fonde til klubbens konkrete projekt. (Typisk 10-20 fonde udvalgt blandt ca. 16.000 danske fonde og puljer)
• En kort ansøgning (om det konkrete projekt), som med lidt tilretning kan bruges til forskellige fonde.
• Gode tips til fondsansøgning – både generelt og i forhold til klubbens projekt.
• To tjeklister til brug ved ansøgning og ved tilsagn.

Hvis du også er interesseret i en startpakke fra Aktiv Fundraising, så kontakt os på info@aktivfundraising.dk.

Lad os foretage en gratis projektvurdering og få vores vurdering af dit projekts muligheder.

Det er helt gratis for dig at indsende dit projekt og få vores vurdering af mulighederne. Du skal blot udfylde en kort formular og uploade projektbeskrivelse!

Få vurderet dit projekt

Indlægget Nyt lysanlæg forlænger tennissæsonen i Hadsund blev først udgivet på Aktiv Fundraising ApS.

Lad os foretage en gratis projektvurdering og få vores vurdering af dit projekts muligheder.

Det er helt gratis for dig at indsende dit projekt og få vores vurdering af mulighederne. Du skal blot udfylde en kort formular og uploade projektbeskrivelse!

Få vurderet dit projekt

Indlægget 5 vigtige råd til din fundraising blev først udgivet på Aktiv Fundraising ApS.

Vrå Tennisklub har modtaget en kvart million kroner til et mobilt tennisunderlag, trænerkurser, skole- og handicaptennis. Det skal tiltrække nye medlemmer og fastholde de gamle.

Hvad gør en lille forening – med et skrabet budget – som har brug for bedre faciliteter for at fastholde sine medlemmer? Den problemstilling har Vrå Tennisklub kæmpet med i årevis, men nu lysner det. Klubben har lige modtaget fondsmidler til et mobilt tennisunderlag, som fremover kan bruges i en af Idrætscenter Vendsyssels store haller. Det giver helt nye muligheder for tennisklubbens 70 medlemmer, fortæller formand Jan Bæk Ilsø.

Det gør, at vi kan fastholde vores medlemmer og tiltrække nye, fordi vi kan komme indendørs i vinterhalvåret. Vi bliver også bedre til at spille tennis, når vi kan træne hele året rundt, siger Jan Bæk Ilsø.

De rigtige samarbejdspartnere

Fondsmidlerne – lidt over en kvart million kroner – har klubben fået fra syv forskellige fonde, som også har bevilget penge til både trænerkurser, skole- og handicaptennis. Det skal være med til at starte en positiv spiral, der tiltrækker nye medlemmer og skaber et endnu stærkere tennismiljø i Vrå. Samarbejdspartnere på tennisdelen er Dansk Tennis Forbund / DGI Tennis, mens Aktiv Fundraising har hjulpet med at rejse penge til projektet. Det har været en længere proces, som begyndte med en søgning på nettet.

Vi har ikke den grundviden, der skal til, så jeg startede med at søge på Google og ringe til forskellige fondsansøgningsfirmaer. Det var et nemt valg, og samarbejdet med Aktiv Fundraising har fungeret rigtig godt. De har gjort et kanon arbejde, siger Jan Bæk Ilsø.

Fondsansøgning kræver tålmodighed

I løbet af fundraising-projektet blev Jan Bæk Ilsø overrasket over, hvor lang tid det tager at lave fondsansøgninger. Bag de 269.000 kroner, som Vrå Tennisklub har modtaget, ligger ansøgninger til 15 forskellige fonde, hvoraf 7 har bevilget penge.

Når man starter sådan et projekt op, er man slet ikke klar over, hvor meget tålmodighed man skal have. Men vi leverede en masse oplysninger om, hvorfor vi søger, og så sørgede Aktiv Fundraising for ansøgningerne. Det tager et stykke tid, før der kommer hul på det. Men så går det også slag i slag, siger Jan Bæk Ilsø.

Særlige fordele for tennisklubber

Aktiv Fundraising har styret hele processen på klubbens vegne. Undervejs har formanden for Vrå Tennisklub formidlet kontakt mellem de to tennisforbund og Aktiv Fundraising, som i dag har indgået et partnerskab med særlige fordele for tennisklubber.

Lars Elkjær (fra DGI Tennis) havde hørt en lille fugl synge om vores projekt, så han kontaktede mig for at spørge, om Aktiv Fundraising kunne være en god samarbejdspartner. Der findes ikke bedre. De har den viden, der skal til for at bringe tingene i mål - og Steffen har selv meget med foreningslivet at gøre og har fingeren på pulsen. Så dem kan jeg varmt anbefale, siger Jan Bæk Ilsø.

Lad os foretage en gratis projektvurdering og få vores vurdering af dit projekts muligheder.

Det er helt gratis for dig at indsende dit projekt og få vores vurdering af mulighederne. Du skal blot udfylde en kort formular og uploade projektbeskrivelse!

Få vurderet dit projekt

Indlægget Mobilt tennisunderlag skal give flere medlemmer i Vrå Tennisklub blev først udgivet på Aktiv Fundraising ApS.

Street Society er en nonprofitorganisation, der blev etableret i 2014. Foreningens tre stiftere, har i mange år arbejdet med børn og unge i belastede områder i København, og blev inspireret til at starte deres egen gruppe for futsal, som er brasiliansk gadefodbold. Gruppen har nu udviklet sig til at en decideret liga, hvortil 10 bydele i København er med. Grupperne i de forskellige bydele mødes lokalt en gang om ugen for at træne, og en gang om måneden samles alle grupperne fra bydelene til et stævne. Hver bydel, skiftes til at have værtskabet ved disse stævner. Et lokalt initiativ som handlede om at dyrke futsal sammen med andre ligesindede uafhængigt af baggrund, har nu udviklet sig til et større projekt, der handler om social innovation og integration. Hvor fordomme nedbrydes, og bandekonflikter og anden kriminalitet forebygges ved at fastholde foreningsløse unge i et alternativt og fleksibelt sportsmiljø, hvor der er plads til alle.

Vi kører i to spor. Vi har en målgruppe, som vi prøver at gøre foreningsaktive, via futsal, og så har vi også rollemodellerne – altså frivillige som vi prøver at fastholde og uddanne, for uden dem er der ikke nok til at varetage opgaverne med den første målgruppe, forklarer Réda M’Barek, som er medstifter af foreningen og sidder i bestyrelsen.

Foreningen har desuden et godt samarbejde med Københavns Kommune, DGI og DBU, og i 2016 blev de tildelt Finn Nørgaardprisen for deres stærke indsats overfor udsatte børn og unge i belastede boligområder i København.

Sporten er vores redskab, til at nedbryde fordomme, og skabe sammenhold på tværs, som vi også kender det fra de internationale sportsbegivenheder. Rent politisk kan landende måske ikke forenes – men når der så er OL, så er alle venner, siger Kareem Ahmed og smiler. Kareem er også medstifter og bestyrelsesmedlem.

Aktiv Fundraising var det friske pust vi havde brug for at videreudvikle os

-Motivationen bag kontakten til Aktiv Fundraising lå i at det tidligere har været meget forskelligartede resultater, der kom ud af vores egne fundraisings indsatser. Nogle gange har vi været gode og andre gange slet ikke. Det er et kæmpe arbejde selv at sidde og søge penge til et foreningsprojekt. Det kræver erfaring, og det kræver at man kan skrive det rigtige, og kan kende fondenes fokusområder fra hinanden. Aktiv Fundraising har hjulpet os med at se på tingene i et andet perspektiv og fundet de fejl vi selv, havde stirret os blinde på. Flere gange tidligere fik vi at vide fra fondene at vores ansøgninger var gode, men at der manglede lidt før de ville bevillige midler. Hertil har Aktiv Fundraising hjulpet os over målstregen, og vores formidling er nu blevet mere tydelig og målrettet overfor fondene, forklarer Kareem og hans medstifter fortsætter:

Gennem de indledende samtaler med Steffen fandt vi hurtigt ud af, at der både var god kemi, og at han samtidig hurtigt kunne sætte sig ind i det vi brænder for, og brænde for det sammen med os. Og det var helt afgørende. Vi skulle finde en der tror på projektet, og kan repræsentere os overfor fondene. Når Steffen laver noget til os, så kan vi altid høre vores egen stemme i materialet. Tilliden er stor, både til Steffen som person, men også hans evner, og at han har så stor en erfaring fra foreningslivet selv, gjorde at han meget hurtigt kunne forstå projektet til bunds – og ikke mindst se udviklingspotentialet, afslutter Réda.

Aktiv Fundraising har på 1 år skaffet i omegnen af 1 mio. kr. fra bl.a. Trygfonden, Lauritzen Fonden, Sportsgoodfoden og Østifterne. Midlerne er gået til at Street Society, så forening kan udvikle sig, og derved har de nu midler til at oprette et sekretariat, der fremover kan stå for administrationen, som efterhånden var ved at blive for overvældende for de 3 stiftere at stå alene med. De har nu fået mere frie hænder til at arbejde med videreudvikling af foreningen og uddannelse af rollemodeller, og der er lige nu gang i forskellige projekter, der bl.a. handler om at gøre Street Society til et nationalt fænomen. Samarbejdet med Aktiv Fundraising er derfor en løbende proces, hvor der kontinuerligt ydes konsulentbistand til projektudvikling i forhold til fundraising, samt konkret fundraising på vegne af foreningen.

“Tilliden er stor, både til Steffen som person, men også hans evner, og at han har så stor en erfaring fra foreningslivet selv, gjorde at han meget hurtigt kunne forstå projektet til bunds – og ikke mindst se udviklingspotentialet.”

Réda M’BarekMedstifter og bestyrelsesmedlem, Street Society

Lad os foretage en gratis projektvurdering og få vores vurdering af dit projekts muligheder.

Det er helt gratis for dig at indsende dit projekt og få vores vurdering af mulighederne. Du skal blot udfylde en kort formular og uploade projektbeskrivelse!

Få vurderet dit projekt

Indlægget Street Society – fra gadefodbold til prisbelønnet projekt blev først udgivet på Aktiv Fundraising ApS.

 

 

 

Ullerslev Tennisklub fik i 2019 midler fra Nyborg Kommune til at etablerer to padelbaner. Dog var bevillingen betinget af, at de selv kunne rejse de resterende midler til projektet. Det var på den måde nødvendigt for klubben at søge forskellige fondsmidler, førend de kunne søsætte projektet. Aktiv Fundraising har hertil hjulpet klubben med at komme i mål, via den udvidede startpakke, som er inkl. klippekort. Og de er nu i fuld gang med at bygge deres nye baner.

Det har været en fordel, at vi har haft de ekstra timer i klippekortsordningen, sådan så vi hen ad vejen kunne ringe til Steffen fra Aktiv Fundraising, eller lave et par møder, hvor vi kunne snakke tingene igennem, forklarer Henrik Vestergård, som er formand for Ullerslev Tennisklub.

Klubben havde særligt brug for kommentarer på en ansøgning de selv havde lavet, og senere har de også fået udarbejdet ansøgning og hjælp til at udarbejde budget og finansieringsplan.

Vi har desuden brugt Aktiv Fundraisings rådgivning i forhold til, hvordan vi fik lavet en markedsføringsplan og derigennem har de hjulpet os med at arbejde med tilgængelighed og synlighed i vores projekt. De har i det hele taget været en stor ressource for os, og hjulpet os med at få en langt bedre forståelse for hele fondsansøgningsprocessen og hvad det kræver af os som klub. Steffen fra Aktiv Fundraising har inspireret os, og sørget for hele tiden at holde os på ret kurs – og så har han også åbnet vores øjne for, hvordan man arbejder strategisk med at søge midler. Set i bakspejlet kunne vi ikke have opnået de samme resultater uden at have haft Aktiv Fundraising med på sidelinjen, og hvis vi får andre og større projekter, vil vi klart bruge dem igen, og muligvis lade dem styre hele processen, da vi også kan se værdien af ikke selv at skulle bruge ressourcer på indsendelse af ansøgninger, afslutter Henrik.

“Vi er jo bare en tennisklub, og havde ingen forstand på, hvordan man laver fundraising – Aktiv Fundraising var derfor til stor hjælp for os. De har stor erfaring og kunne nemt hjælpe med de udfordringer og konkrete problemer, der var i forbindelse med vores projekt. De var hurtig til at vende tilbage, og sikrede at processen skred fremad, så vi hele tiden var på rette kurs.”

Henrik VestergårdFormand for Ullerslev Tennisklub

Lad os foretage en gratis projektvurdering og få vores vurdering af dit projekts muligheder.

Det er helt gratis for dig at indsende dit projekt og få vores vurdering af mulighederne. Du skal blot udfylde en kort formular og uploade projektbeskrivelse!

Få vurderet dit projekt

Indlægget Ullerslev Tennisklub blev først udgivet på Aktiv Fundraising ApS.

Hvem støtter projektet?

Projektet er støttet af LAG Vejen-Billund, Friluftsrådet, Sydbank Fonden og Landdistriktspuljen i Billund Kommune. Den lokale leverandør; Aktiv Leg, i Hejnsvig, har fået ordren på alt materiel, og man forventer at området vil stå færdigt og klar til brug hen mod slutningen af 2019.

Besøg Filskovkro Fodboldgolf

Lad os foretage en gratis projektvurdering og få vores vurdering af dit projekts muligheder.

Det er helt gratis for dig at indsende dit projekt og få vores vurdering af mulighederne. Du skal blot udfylde en kort formular og uploade projektbeskrivelse!

Få vurderet dit projekt

Indlægget Aktiv Fundraising sikrer Filskov Fodboldgolfklub 770.000 kr. til nyt aktivitetsområde blev først udgivet på Aktiv Fundraising ApS.