Aktuelt nyt - www.au.dk http://aktuelnaturvidenskab.dk/ Aktuelt nyt fra Aarhus universitet da Aktuelt nyt - www.au.dk http://aktuelnaturvidenskab.dk/ http://aktuelnaturvidenskab.dk/ Aktuelt nyt fra Aarhus universitet TYPO3 - get.content.right http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss Wed, 23 May 2012 14:33:00 +0200 Subscribe with My Yahoo!Subscribe with NewsGatorSubscribe with My AOLSubscribe with BloglinesSubscribe with NetvibesSubscribe with GoogleSubscribe with PageflakesSubscribe with PlusmoSubscribe with The Free DictionarySubscribe with Bitty BrowserSubscribe with Live.comSubscribe with Excite MIXSubscribe with WebwagSubscribe with Podcast ReadySubscribe with WikioSubscribe with Daily Rotation Opskrift på lungeceller http://feedproxy.google.com/~r/AktuelNaturvidenskabNyheder/~3/D_TGGSQdEIk/ Forskere ved Boston University udviklet en metode, der kan omdanne embryonale stamceller til...
CRK, Kilder: Cell Stem Cell 10, 398–411 og 385–397; (2012)
]]> Aktuel Naturvidenskab jd@aktuelnat.au.dk Wed, 23 May 2012 14:33:00 +0200 http://science.au.dk/kommende-studerende/artikel/opskrift-paa-lungeceller/ Dansk teknologi kortlægger Antarktis undergrund http://feedproxy.google.com/~r/AktuelNaturvidenskabNyheder/~3/vHNoIRBB2hg/ I bestræbelserne på at afsløre undergrundens beskaffenhed i Antarktis, har et internationalt... Udviklet i Århus
SkyTEM er udviklet af geofysikere ved Aarhus Universitet med Professor emeritus Kurt I. Sørensen i spidsen, og det er i stor stil blevet brugt i forbindelse grundvandskortlægning herhjemme. Instrumentet består af en stor antenne ophængt under en helikopter. Antennen fungerer som en spole, hvori der opbygges en strøm af høj styrke, der danner et primært magnetfelt. Når strømmen slukkes forsvinder det primære magnetfelt, og der opstår derefter elektriske hvirvelstrømme i jorden, som skaber et sekundært magnetfelt. Igennem en modtagerspole måles, hvor hurtigt magnetfeltet dør ud. Målinger af dette inducerede magnetfelt kan bruges til at beregne modstanden i de materialer, der befinder sig under jordoverfladen indtil en dybde af ca. 300 meter. Materialernes modstand fortæller forskerne om deres beskaffenhed – dvs. for undersøgelserne i Antarktis’ vedkommende, om der f.eks. er tale om grundvand, permafrost, klippemateriale, is eller gletschere. Antarktis har været en udfordring pga. vejret
Lektor Esben Auken fra Geoscience ved Aarhus Universitet, der ledede SkyTEM målingerne i Antarktis, fortæller, at SkyTEM efterhånden har gået sin sejrsgang i mange egne af verden, men at Antarktis har repræsenteret den hidtil største udfordring. Logistikken i dette meget uvenlige, men fantastisk flotte miljø, er vanskelig, og pga. vejrets uforudsigelighed har amerikanerne rigtig mange sikkerhedsforskrifter, der skal følges. Den ene dag kan der være snestorm og den næste høj sol og klar himmel. I målekampagnen producerede forskerne mere end 1000 km modstandsprofiler i tre separate områder omfattende samlet ca. 295 kvadratkilometer. Overordnet fokuserer forskningsprojekterne i Antarktis på de unikke økosystemer, og hvordan fremtidige klimaændringer vil påvirke biodiversiteten og de økologiske processer i Dry Valleys som et integreret system. SkyTEM kan nu give forskerne et enestående kig ned i undergrunden, der kan hjælpe dem med at vurdere forskellige konkurrerende teorier for, hvordan Dry Valleys har ændret sig over tid, og hvordan den historiske udvikling påvirker de forhold, vi ser i dag. Kilde: NSF
]]> Aktuel Naturvidenskab jd@aktuelnat.au.dk Thu, 10 May 2012 16:10:00 +0200 http://science.au.dk/kommende-studerende/artikel/dansk-teknologi-kortlaegger-antarktis-undergrund/ Ansigtssnak http://feedproxy.google.com/~r/AktuelNaturvidenskabNyheder/~3/HfP8a-0p7b8/ Hvad har politibetjentens overskæg, punkerens hage- og næse-ornamente-ringer og indianernes... Hos primater (den biologiske gruppe, der rummer halvaber, aber, menneskeaber og derfor mennesker) er der tilsyneladende meget stor variation i fysiognomien. Der findes både ansigter med moustacher og hårduske og med stærke røde farver. Primater er generelt synsorienterede og det kan forklare de markante ansigtstræk, men findes der forklaringer på variabiliteten? Forskerne fra UCLA satte sig for at udforske baggrunden for variationerne ved at undersøge udseendet hos 129 han-primater evolutionært udviklet over mindst 24 millioner år. Resultatet er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the Royal Society B. Studiet er et korrelationsstudie, hvor formodede væsentlige parametre som sociale relationer og leveområders klimatiske forhold sammenholdes med ansigtskompleksiteten. Nogle af primaterne er solitært levende, mens andre lever i grupper fra 10 til 100 individer. Målet for ansigtskompleksiteten blev fundet ved at opdele ansigtsregionen i 14 sektorer og hver sektor plottet med hensyn til farve, hår, hud, mønster og anatomi. Et af de uventede resultater fra korrelationsstudiet er, at aber, der lever i store grupper, tenderer mod simplere og mere ensartede ansigter, og derfor scorer lavt på kompleksitetsparameteren. Umiddelbart skulle man tro, at det omvendte var tilfældet, nemlig at ansigtskompleksitet øges med gruppestørrelse, fordi individet ellers drukner i anonymitet. Forklaringen er dog, at for mange ansigtstræk nedsætter muligheden for den tydelige ansigtsmimik. Jo tættere sammen, man lever og risikoen for at krydse hinandens baner stiger, jo større behov er der for at læse hinandens ansigtsudtryk og dermed få hjælp til at gennemskue den andens hensigter. Forskerne fandt dog, at primater i områder med flere konkurrerende primatarter har højere grad af ansigtskompleksitet uafhængigt af gruppestørrelsen for at undgå uhensigtsmæssig krydsning mellem arterne. Pludselig kan vi forstå hvorfor politibetjentens overskæg og punkerens sikkerhedsnåle giver distance. Det bliver sværere at forstå hvad de kommunikerer, fordi ansigtsornamenteringen skygger for den ansigtsmimik, der skulle hjælpe os med at knytte mening til deres udbrud. Måske er det et evolutionært hint til kvinder om at holde igen med kraftig øjenmakeup og rød læbestift, hvis de vil tages alvorligt? Af Theresa Schilhab, lektor Forskningscenter GNOSIS, Aarhus Universitet. Kilde: Santana, S.E., Lynch Alfaro, J. W. and Alfaro, M. 2012. Adaptive evolution of facial colour patterns in Neotropical primates. Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences.
]]> Aktuel Naturvidenskab jd@aktuelnat.au.dk Wed, 28 Mar 2012 15:54:00 +0200 http://science.au.dk/kommende-studerende/artikel/ansigtssnak/ Langtrukken massedød http://feedproxy.google.com/~r/AktuelNaturvidenskabNyheder/~3/5tVNaRIltIM/ Den største begivenhed af masseuddøen i Jordens historie udspillede sig formentlig over et længere... Et kæmpestort vulkanområde i Sibirien
Geografisk befandt det hav, som lagene på Ellesmere Island blev aflejret i, meget tættere på den formodede rygende revolver, nemlig et kæmpestort vulkanområde i Sibirien kaldet Sibirian Traps. Dette område repræsenterer en af de største vulkanske begivenheder de sidste 500 millioner år. Over en periode på ca. en million år væltede lavastrømme igen og igen ud, og opbyggede et op til 5 kilometer tykke lag af lava, der samlet dækker et areal på størrelse med det kontinentale USA. Konsekvenserne af denne massive vulkanisme har formentlig været katastrofale for livet på jorden.
Algeo og kolleger tolker deres data sådan, at det, de ser i de geologiske aflejringer på Ellesmere Island, er konsekvenserne af den tidlige fase af vulkanismen i Sibirien, som formentlig har været af en anden, mere eksplosiv type end de senere faser. Og effekterne af denne tidlige fase (såsom giftige gasser og aske) har været begrænset til de nordlige breddegrader. Først senere – da vulkanismen var i fuld sving – nåede effekterne de tropiske breddegrader i Tethys-havet. CRK, Kilde: Geological Society of America Bulletin, doi:10.1130/B30505.1
]]> Aktuel Naturvidenskab jd@aktuelnat.au.dk Wed, 21 Mar 2012 13:27:00 +0100 http://science.au.dk/kommende-studerende/artikel/langtrukken-massedoed/ X-faktor bestemmer udvikling http://feedproxy.google.com/~r/AktuelNaturvidenskabNyheder/~3/tT0Zu7q2zbo/ Ny dansk forskning viser, at chimpansernes X-kromosom spiller en helt særlig rolle for deres... Peter Gammelby
]]> Aktuel Naturvidenskab jd@aktuelnat.au.dk Fri, 09 Mar 2012 13:15:00 +0100 http://science.au.dk/kommende-studerende/artikel/x-faktor-bestemmer-udvikling/ Gennembrud i fysikken: Forskere måler på antibrint http://feedproxy.google.com/~r/AktuelNaturvidenskabNyheder/~3/UPvPCvVukv0/ Den danske fysiker Jeffrey Hangst har sammen med internationalt forskerhold i CERN taget et stort... Endnu en milepæl er nået i anstrengelserne for at løse gåden om antistof. Og endnu en gang står det dansk-ledede ALPHA hold på CERN bag gennembruddet, som offentliggjordes i Nature den 7. marts. Det internationale forskerhold, som ledes af fysikeren Jeffrey Hangst fra Aarhus Universitet, skabte sensation i 2002 ved som de første at skabe antistof i form af antibrint. I 2010 lykkedes det holdet at fange og fastholde antibrintatomer i 1000 sekunder, inden de blev tilintetgjort ved kontakten med almindeligt stof. Og nu er det så endelig lykkedes at udføre målinger på de indfangede antibrintatomer. Endelig, fordi hele formålet med at skabe og fastholde antistoffet var at kunne måle på det og dermed studere dets egenskaber i forhold til almindelig brint. Selv om de to forrige milepæle skabte store overskrifter – Jeffrey Hangst kom på forsiden af New York Times efter resultatet i 2002 og brugte to uger på interviews efter resultatet i 2010 – er holdets seneste bedrift absolut den største, mener han selv. Det største resultat
”Dette er det allerstørste resultat i min karriere. Det er det, alle de andre resultater har lagt op til. De var de tekniske trin, som var nødvendige for at vi kunne nå frem til dette. Man hører ofte om banebrydende resultater, og dette er et vigtigt et af slagsen, et rigtigt gennembrud. Jeg har været i gang siden 1992, og på vores felt er der hver dag den risiko, at vi ikke kan komme videre og det hele stopper. Det ville være tilfældet, hvis det viste sig, at man ikke kan måle på antibrint. Nu kan vi ånde lettet op og med en vis sikkerhed planlægge de næste skridt og forsøg. Vi kan sætte en tidshorisont og lave budgetter. Det er meget tilfredsstillende,” siger Jeffrey Hangst. Hensigten er i første omgang at fastslå, om antibrint har det samme atomare spektrum som brint. Det atomare spektrum er det lys som atomerne udsender, når de varmes op. Det blev ikke afsløret med dette forsøg, for udstyret har ikke været præcist nok til at give endegyldige måleresultater. Men det er ifølge Jeffrey Hangst heller ikke afgørende. Det vigtigste er, at holdet har leveret et proof of principle; de har vist, at det kan lade sig gøre at påvirke antibrint-atomerne og lære noget af det. Skifter orientering
Rent praktisk består gennembruddet i, at forskerne fanger et antiatom ad gangen i en fælde bestående af et avanceret magnetfelt, som er tilpasset atomets magnetiske orientering. Derefter varmer de med nøje kalibrerede mikrobølger antiatomet op til positronen skifter bane (et kvantespring), hvilket igen får antiatomets magnetiske orientering til at skifte, hvorved det slipper ud af fælden. Derved støder antistoffet mod almindeligt stof og annihileres, hvilket efterlader et karakteristisk mønster i partikeldetektorerne omkring fælden. Nu er ALPHA-holdet i fuld gang med at videreudvikle og finpudse teknologien, så de kan belyse antiatomerne mere nøjagtigt med laser i stedet. Og der kan godt gå 10-15 år, inden forskerne får målinger der er præcise nok. Det håber Jeffrey Hangst dog ikke. Afgørende symmetri
Når det er så vigtigt at måle, om brint og antibrint har det samme atomare spektrum – dvs. det lys, som atomerne udsender, når de varmes op – er det fordi stof og antistof ifølge det såkaldte CPT teorem skal spejle hinandens egenskaber fuldstændigt. CPT betegner de tre symmetrier Charge (ladningskonjugering), Parity (paritet) og Time (tidsomvending) og udgør et af fundamenterne for videnskabens syn på universet i dag. Hvis brint og antibrint ikke har samme spektrum, skal lærebøgerne skrives om. Samtidig kan klarhed om antistoffets egenskaber hjælpe videnskaben på vej til et svar på det store spørgsmål: hvorfor alt i vores univers tilsyneladende består af stof. Da universet blev skabt ved Big Bang var der lige store mængder stof og antistof. Hvad er der så blevet af alt antistoffet? Man kan ræsonnere, at stoffet formentlig har haft en lille fordel frem for antistoffet i naturen. Og hvis det nu bliver muligt at studere antibrint i detaljer, kan ALPHA’s nye landvinding vise sig et vigtigt redskab i efterforskningen af den fordel.
]]> Aktuel Naturvidenskab jd@aktuelnat.au.dk Thu, 08 Mar 2012 13:42:00 +0100 http://science.au.dk/kommende-studerende/artikel/gennembrud-i-fysikken-forskere-maaler-paa-antibrint-1/ Ørsteds afløsere er klar http://feedproxy.google.com/~r/AktuelNaturvidenskabNyheder/~3/7XGRu_5LAJQ/ Den 23. februar kunne Ørsted-satellitten fejre sin 13 års fødselsdag i rummet, hvorfra den stadig... CRK, Kilde: ESA og DTU.
]]> Aktuel Naturvidenskab jd@aktuelnat.au.dk Thu, 08 Mar 2012 12:58:00 +0100 http://science.au.dk/kommende-studerende/artikel/oersteds-afloesere-er-klar/ Fossiler og biodiversitet http://feedproxy.google.com/~r/AktuelNaturvidenskabNyheder/~3/-kxS8tpyxC4/ Den variation, man kan observere i biodiversiteten gennem den geologiske historie, kan istedet... CRK, Kilde: Science Vol. 334 pp. 1121-1124
]]> Aktuel Naturvidenskab Thu, 02 Feb 2012 10:04:00 +0100 http://science.au.dk/kommende-studerende/artikel/fossiler-og-biodiversitet/ Virtuel genteknologi http://feedproxy.google.com/~r/AktuelNaturvidenskabNyheder/~3/gc7tDY0sbZc/ Et nyt interaktivt undervisningsmateriale om bioteknologi har for nylig set dagens lys. www.biotechacademy.dk/vlab
]]> Aktuel Naturvidenskab Thu, 02 Feb 2012 09:51:00 +0100 http://science.au.dk/kommende-studerende/artikel/virtuel-genteknologi/ Første europæiske “ebola”-virus http://feedproxy.google.com/~r/AktuelNaturvidenskabNyheder/~3/TXKsmM-VuNk/ En virus tilhørende samme familie som de berygtede Ebola- og Marburg-vira er blevet fundet i Europa. Kilde: PLoS Pathog. 2011 October; 7(10): e1002304.
]]> Aktuel Naturvidenskab Mon, 02 Jan 2012 15:30:00 +0100 http://science.au.dk/kommende-studerende/artikel/foerste-europaeiske-ebola-virus/