Alexandra Instituttet RSS Feed

Når byen bliver digital - Smart City Lab

Wed, 15 Feb 2012 10:51:17 GMT

Alexandra Instituttet har åbnet et Smart City Lab. Som en naturlig forlængelse af Alexandra Instituttets arbejde med allestedsnærværende it, vil Smart City Lab arbejde med den digitale by, dvs. når byen får tilført et digitalt lag, der kan være med til at gøre byen smartere og berige vores tilværelse.

Smart City Lab skal arbejde med forsknings- og udviklingsprojekter og sælge ydelser, der gør det muligt for borgere, beslutningstagere, forsyningsvirksomheder og erhvervslivet at udnytte informationsteknologien i smarte byer.

- Grundlæggende handler Smart Cities om at gøre livet bedre, fortæller Mirko Presser, Forsknings- og innovationsspecialist og labchef for det nyåbnede Smart City Lab på Alexandra Instituttet, - det kan man ved at udnytte teknologien til at forbedre byen og livet for borgerne i byen.

Flere og flere mennesker bor stadigt tættere sammen, og det medfører et stigende pres på blandet andet transport, logistik og infrastruktur. Yderligere skal CO2-udledningen nedsættes, og miljøbelastningen skal holdes på et minimum. Opgaverne som Smart City Lab skal arbejde med er altså mangeartede.

Grundlæggende vil Smart City Lab skabe viden og udvikle serviceteknologikoncepter, som andre virksomheder kan tage til sig og videreudvikle. Det kan være teknologiske koncepter, der kan udnytte byens ressourcer og services mere effektivt og dermed bidrage til at reducere omkostningerne. Det kan for eksempel være inden for affaldshåndtering eller afledning af vand. Det kan være at motivere borgerne til at ændre forbrugsvaner, så de handler mere miljøvenligt, eller til at agere mere trafiksikkert i byrummet.

Virksomhederne og byen

- Smart City Lab skal være inkluderende, og der er grobund for, at mange forskellige sektorer, teknologier og anvendelsesmuligheder kan blive inddraget, fortæller Mirko Presser.

Smart City Lab skal således arbejde sammen med mange forskellige aktører - fra forskningsinstitutioner som Melbourne University i Australien, Fraunhofer FOKUS i Tyskland til Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. Men også private aktører som Amplex, NRGi og Aarhus Vand skal være samarbejdspartnere. Men Mirko Presser pointerer, at Smart City Lab i høj grad også orienterer sig mod små og mellemstore virksomheder.

- Små og mellemstore virksomheder er ofte katalysatorer for innovationen i Smart Cities, forklarer Mirko Presser, - men ofte benytter de ikke selv termen Smart Cities, og de ser også sig selv som bundet til én type marked eller område.

Det vil Smart City Lab gerne gøre op med.

- Smart City Lab vil gerne arbejde sammen med små og mellemstore virksomheder inden for et stort område spændende fra informations- og kommunikationsteknologier, ingeniørvidenskab, arkitektur og design men også gerne servicebaserede virksomheder, forklarer Mirko Presser og fortsætter: - Vi har nærmest en forpligtelse over for de små og mellemstore virksomheder til at inddrage dem i relevante projekter men også til at udvikle ydelser, der kan gøre deres hverdag nemmere og smartere.

På nuværende tidspunkt arbejder Smart City Lab på forskellige projekter som f.eks. Ecosense, der blandt andet skal benytte smartphones til indsamling af data, der kan kortlægge CO2-adfærdsmønstre, EU-projektet OUTSMART, der omhandler fremtidens Internetteknologier inden for miljø og forsyning, Internet of Things Initiativet, der blandt andet har leveret en tegneserie, der beskriver, hvordan initiativet har et stort potentiale for europæisk økonomi og samfund.

Aarhus Kommune vil også lege med

Interessen for smarte byer ses også hos Aarhus kommune, som d. 24. januar lancerede projektet Smart Aarhus. Det er et projekt, der skal skabe samarbejde blandt byens forskellige interessenter. Formålet er at udnytte informations- og kommunikationsteknologiens fordele, samtidig med at man tager højde for udfordringerne ved den stadigt øgede digitalisering af byen. Også her er Alexandra Instituttet en aktiv aktør og har poster både i formandsskabet og sekretariatet.

Læs mere

Aarhus som smart city
Smart City tanken får nyt liv i Aarhus

Den effektive webshop - tilfredse kunder og øget indtjening (Hørsholm)

Tue, 21 Feb 2012 08:36:30 GMT

Innovationsnetværket Service Platform inviterer til workshop med konkrete eksempler på løsninger, der effektiviserer webshoppen.

Webshops har to grundlæggende udfordringer. De skal være synlige på nettet, så kunderne kan finde frem til shoppen. Det er et must. Når kunderne er i butikken bliver udfordringen at sikre dem en positiv købsoplevelse, og at hele processen fra ordreafgivelse, betaling og levering fungerer tilfredsstillende og effektivt.

Workshoppen fokuserer på, hvordan kunderne finder de ønskede varer i webshoppen, samt hvordan der etableres en effektiv IT-understøttelse af webshoppen. Vi ser på, hvordan varelager, lagerstatus, salg og levering samt de økonomiske transaktioner, der er relateret til et køb, håndteres optimalt.

På workshoppen arbejdes der med tre temaer :

Strategi – positionering, segmentering, formål og mål
- Servicestrategi for oprettelse og drift af en webshop
- Hvordan sikres det forkromede ledelsesoverblik
- Indkøb/udvidelse af en webshop-løsning

Kunden i butikken
- Forbrugeradfærd, MEGA-trends og typer af kunder
- Hvordan og hvorfor involverer vi kunderne

Forretningsprocesser
- Logistik
- Sammenhænge mellem vareudstilling – lager – økonomi

Under hvert tema vises konkrete eksempler på gode løsninger, og der bliver rig lejlighed til diskussion og erfaringsudveksling.

Læs mere og tilmeld dig på Service Platforms website.

Den effektive webshop - tilfredse kunder og øget indtjening (Århus)

Tue, 21 Feb 2012 08:35:40 GMT

Innovationsnetværket Service Platform inviterer til workshop med konkrete eksempler på løsninger, der effektiviserer webshoppen.

På workshoppen arbejdes der med tre temaer :

Kunden i butikken
- Forbrugeradfærd, MEGA-trends og typer af kunder
- Hvordan og hvorfor involverer vi kunderne

Forretningsprocesser
- Logistik
- Sammenhænge mellem vareudstilling – lager – økonomi

Under hvert tema vises konkrete eksempler på gode løsninger, og der bliver rig lejlighed til diskussion og erfaringsudveksling.

Læs mere og tilmeld dig på Service Platforms website.

Forskere ved Alexandra Instituttet og Institut for Datalogi bidrager til videnformidlingen

Fri, 24 Feb 2012 11:47:13 GMT

Alexandra Instituttet har flere ganget bidraget til den generelle videnspredning blandt andet ved at deltage i DR2s Danskernes Akademi.

For nyligt, tirsdag d. 7. februar 2012, blev Galileo-projektet præsenteret i DR2s videnspredende program – Danskernes Akademi. Men det er ikke første gang, at projekter, som Alexandra Instituttet står bag, bliver præsenteret i programmet. @aGlance-projektet og en forsker fra CFEM-projektet har tidligere været medvirkende i programrækken.

Fremtidens GPS – danske it-forskere viser vej
Hver anden familie i Danmark ejer en GPS, og i de kommende år vil teknologien kunne udnyttes til andet end at finde vej, når man er ude at køre bil. Det er en politisk beslutning fra EU, at Europa skal have sit eget positioneringssystem kaldet Galileo, og når satellitterne bliver sendt til vejrs, og teknologien bliver lanceret, er Alexandra Instituttet klar til at udnytte den teknologi, som vil kunne gavne i mange forskellige sektorer og brancher.

Programmet præsenterer, hvordan teknologien kan hjælpe røgdykkere i deres arbejde, såvel som landmænd, når de skal tilse deres køer. Yderligere vil teknologien være så nøjagtig, at det kan bruges som navigationsværktøj indendørs – for eksempel i et supersygehus som Skejby Sygehus.

Se afsnittet her.

Læs mere: Overvågning af brandmænd og Positionsbaseret beslutningsstøtte til kvægbrug

Overvågning til overblik
Overvågningssystemet @aGlance gør også brug af ny, avanceret positioneringsteknologi, når sikkerhedsfolk, politi og førstehjælpere skal udføre deres arbejde på Danmarks smukkeste festival, Skanderborg Festivalen. Ved at kombinere GPS-tracking med videokameraer og mobiltelefoner bliver der skabt overblik ved det store event, som de forskellige aktører kan udnytte i deres arbejde, og som hjælper med at sikre sikkerhed for alle deltagere på festivalen.

@aGlance er udviklet i samarbejde mellem Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet, Skanderborg Festivalen og Alexandra Instituttet.

Se afsnittet her, hvor lektor ved Institut for Datalogi, Preben Holst Mogensen, præsenterer teknologien bag @aGlance.

Læs mere: @aGlance-teknologier rigtig godt modtaget på Roskilde Festival

Overvågning på internettet
Professor ved Institut for Datalogi, Aarhus Universitet, Ivan Damgaard, fortæller, hvordan man kan beskytte sig med overvågning på internettet ved at bruge kryptering og ved at have en stor portion sund skepsis med i bagagen, når man færdes på internettet. Han er med i forskningscentret CFEM. Et projekt, hvor økonomer og dataloger samarbejder om at udvikle nye avancerede e-handelsløsninger, der både sikrer fortrolighed og sikkerhed. Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Institut for Datalogi og Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, Handelshøjskolen i Aarhus, Handelshøjskolen i København, Center for IT Innovation og Alexandra Instituttet.

Se afsnittet her.

Moving On - vind marked med mobil marketing

Mon, 13 Feb 2012 10:27:22 GMT

InfinITs Interessegruppe for Mobil og Pervasive læring afholder 21. marts sin årlige konference. På konferencen får du svar på, hvordan man kan vinde kunder, marked og salg via mobil marketing.

Med Moving On får du hænderne helt ned i mulden! Kigger på konkrete cases og løsninger og sætter tal på, hvad der virker, og hvad der ikke gør.

Allerede nu har rigtigt mange taget mobil marketing til sig, og det er efterhånden umuligt at leve uden apps eller at undgå at se QR-koder i avisen. Men hvad er det egentlig der virker?

Kom og hør bl.a.

NETS/Teller
Kiloo
TNS/Gallup
Nørgård Mikkelsen
Online City
Scanlife

- fortælle dig det.

Læs mere på www.moving-on.dk eller download program (pdf).

Fremtidens lys, lysstyring og kvalitet

Wed, 08 Feb 2012 15:03:14 GMT

InfinIT inviterer til temamøde i Interessegruppen for Sporings- og Positioneringstjenester. Program

9.30-9.45:		Kaffe og ankomst
9.45-9.55:		Velkommen og lidt om InfinIT v. Rikke Koch, Senior Forsknings- & Innovationsspecialist, Netværksleder, Alexandra Instituttet.
9.55-10.15:		From the light source revolution to smart lighting - Humans have been lit for thousands of years by light which is variable in intensity and color. In former centuries, electric light sources were not easily variable. With solid state lighting, light sources can easily vary. At the same time, communication progress (telephones, sensors, etc.) offer opportunities both for higher control of the sources, and in providing in real time the information (sensors, controls, wireless protocols). v. Marc Fontoynont, Professor, Ålborg Universitet
10.15-10.35:		Lys som oplevelse, case: Kolding Sygehus - med udgangspunkt i lys-løsningen leveret til Kolding Sygehus fortæller Rune Halken Tønnes fra Rune Lighting om, hvordan man kan arbejde med de oplevelsesmæssige dimensioner af lys, når man udvikler lysløsninger til vores daglige omgivelser. v. Rune Halken Tønnes, Rune Lighting & Lisa Seest Nielsen, Overlæge, Kolding Sygehus
10.35-10.55:		Kunstigt dagslys - med udgangspunkt i Servodans kunstige dagslysvindue fortæller Tommy Bjerre Nielsen fra Servodan om, hvordan man ved at arbejde med bl.a. lysintensitet og farvesammensætning kan simulere dagslys, samt hvad fordelene ved dette er. v. Tommy Bjerre Nielsen, CTO, Servodan
10.55-11.10:		Pause og networking
11.10-11.50:		Demonstration af adaptivt, dynamisk lys til forestillingen Living Room - med lyssætningen til forestillingen Living Room viser Ole Kristensen fra IT-Universitetet, hvordan man ved brug af sporings- og positioneringsteknologi kan få lyset til dynamisk at tilpasse sig bevægelserne på scenen.
11.50-12.10:		Om adaptiv dynamisk lysstyring - med udgangspunkt i den adaptive dynamiske lysløsning til teaterstykket Living Room og reference til de præsenterede cases fortæller Kjell Yngve Petersen om, hvordan de avancerede adaptive lysløsninger fra teateret begynder at vinde indpas i lysløsninger til dagligdagens settings. Det viser sig nemlig, at lyset fra teatret er meget realistisk, fordi det bygger på viden om, hvordan lys opleves. v. Kjell Yngve Petersen, Adjunkt, IT-Universitetet.
12.10-12.45:		Dialog: Om virksomheders udfordringer med udvikling af adaptive, dynamiske lysløsninger - Rikke Koch fra Alexandra Instituttet & InfinIT faciliterer en dialog, hvor vi kommer ind på følgende spørgsmål: Hvad optager virksomhederne på dette område? Hvad er de beskæftiget med p.t.? Og hvad kunne de tænke sig at få ud af at være med i en tættere dialog med forskerne om området adaptiv, dynamisk lysstyring? v. Rikke Koch, Senior Forsknings- & Innovationsspecialist, Netværksleder, Alexandra Instituttet.
12.45-13.45:		Frokost og networking

Bemærk at der vil være mulighed for at se aftenens forestilling Living Room sammen med de øvrige deltagere på arrangementet; meld gerne tilbage, om du ønsker det.

Download program (pdf).

Smart City-tanken får nyt liv i Aarhus

Tue, 14 Feb 2012 10:28:23 GMT

Arbejdet med at integrere byens data, designe de nødvendige processer og skabe den grundlæggende politik vækker opsigt. Byen, regionen, universitet og erhvervslivet satser stort sammen med Alexandra Instituttet, der åbner et Smart City Lab.

Den nye fælles satsning på at gøre Smart City-ideen konkret i projekt Smart Aarhus vækker opsigt. Det stod klart, da Smart Aarhus blev præsenteret på byens rådhus tirsdag den 24. januar.

Læs manifestet for Smart Aarhus

Det London-baserede konsulenthus Arup, som er specialister i byudvikling, har undersøgt omfanget og karakteren af smart city projekter i de såkaldte C40-byer. Det er 40 af verdens største byer, som har forpligtet sig til arbejde seriøst med bæredygtige klimainitiativer og dermed forventes at være langt fremme i arbejdet med helhedsløsninger.

- Undersøgelsen viser, at 62 procent af de smart city projekter, som er i gang, handler om enten transport, bygninger eller netværksforbindelser. Der er ikke mange storbyer i verden, som er begyndt at investere i integrerede tilgange, siger Léan Doody.

Hun er associate hos rådgivningsvirksomheden og har arbejdet med Smart City ideen de sidste otte år. Hendes begejstring for satsningen i Aarhus bakkes op af urbanisten Adam Greenfield, der er stifter af konsulenthuset Urbanscale i New York og nu er med i Smart Aarhus’ advisory board.

Aarhus skaber en unik ramme

- Det centrale i Smart City ideen er udvikling på tværs af discipliner. Det gør Smart Aarhus og skaber samtidig en unik ramme for det 21 århundredes byrum, siger Adam Greenfield.

Léan Doody mener, at der bliver talt for meget og gjort for lidt, når det gælder smart cities. Og årsagen mener hun skal findes i it-industrien.

- It-industrien har drevet udviklingen indtil nu. Men det der er brug for nu er forretningsmodeller og politikskabelse, siger hun.

Forretningsmodeller og politikskabelse der gør det muligt for myndigheder og virksomheder at bruge teknologien til at lave løsninger til gavn for borgere, beslutningstagere og erhvervslivet. Det er præcis den udvikling, som samarbejdet mellem en række virksomheder, Aarhus Kommune, Region Midtjylland, Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet sigter mod.

Arbejdet i gang

I første omgang skal en række arbejdsgrupper i de kommende måneder støbe kuglerne til de konkrete initiativer som er nødvendige for at gøre visionen om Smart Aarhus til virkelighed. Derudover har Alexandra Instituttet, Aarhus Universitet og Aarhus Kommune etableret nye enheder for at understøtte Smart Aarhus:

Se videoen fra lanceringen, som beskriver organiseringen

Alexandra Instituttet har netop åbnet et Smart City Lab. Med afsæt i instituttets vision om anvendelsesorienteret it-udvikling skal Smart City Lab drive udviklings- og forskningsprojekter samt sælge ydelser, der gør det muligt for borgere, beslutningstagere, forsyningsvirksomheder og erhvervslivet at udnytte informationsteknologien i smarte byer.

Aarhus Universitet har lanceret initiativet AU Energy / Smart Cities. Initiativet samler forskere på tværs af faglige kompetencer for at skabe et forum, hvor de kan tænke i helt nye baner for digitalisering af byer, som i sidste ende skal gøre hverdagen og livet smartere for borgerne.

Aarhus Kommune er gået i luften med hjemmesiden innovate.withaarhus.dk Siden skal vise de mange innovative projekter, som Aarhus Kommune - sammen med andre kommuner og samarbejdspartnere - arbejder med. Tanken er også, at kommunerne internt skal blive inspireret af hinanden og vise, når nye tanker har skabt resultater. På sigt vil Aarhus Kommune også gerne bruge hjemmesiden til at involvere borgerne i kvalificering af kommende initiativer.

Deltag i debatten på Smart Aarhus hjemmeside.

Læs også

Aarhus som Smart City
Borgmesteren inviterer til digital leg i Aarhus

Konference: Byens Digitale Liv

Mon, 30 Jan 2012 15:37:09 GMT

Kom og få Adam Greenfield og Ben Hammersleys bud på Byens Digitale Liv ved konferencen ”Indsigter og fremtidsmuligheder set fra Center for Digital Urban Living”.

Velkommen til byens digitale liv
Smart Cities eller smarte byer rykker lige nu længere og længere op på beslutningstagernes dagsorden.
Byernes mange data skal gøres tilgængelige for borgere, politikere og virksomheder. Men byen skal også have et digitalt kultur- og oplevelsesliv. Det handler konferencen om den 22. marts 2012 i Musikhuset Aarhus.

Det får du med hjem fra konferencen:

To bud på Byens Digitale Liv i fremtidens smarte byer fra to af de skarpeste iagttagere på området:
- Adam Greenfield er digital urbanist med base i New York. Han har blandt andet skrevet bogen Everyware og arbejdet som chef for brugergrænseflader og services hos Nokia.
- Ben Hammersley er digital pioner fra London. Han er redaktør på Wired UK, teknologiambassadør for den engelske premierminister og medlem af EU’s rådgivningsgruppe for frihed og pluralisme i medierne.
Bogen Byens Digitale Liv, der udkommer på dagen for konferencen, udleveres til deltagerne.
Indsigter i og fremtidsmuligheder for byens digitale liv set fra Center for Digital Urban Living. Det strategiske forskningscenter adresserer nye former for digital urban levevis og giver bud på digitalt liv i form af borgerkommunikation, mediearkitektur, digital kulturarvsformidling og digital kunst.
Resultater af samspillet mellem offentlige og private virksomheder i Center for Digital Urban Living. Erfaringer fra bl.a. BIG Bjarke Ingels Group, Martin Professional, Aarhus Kommune.

Læs det fulde program her.

Konferencen foregår på dansk på nær indslagene med Adam Greenfield og Ben Hammersley.

Caretech Innovation midler hjælper lille virksomhed ind på stort marked

Wed, 11 Jan 2012 11:49:33 GMT

For den lille virksomhed Brainreader fra Aarhus betyder midler fra Caretech Innovation, at de kan blive førende leverandører på et marked med stor efterspørgsel, men meget lille udbud: Brainreader tilbyder et produkt, der kan anvende MR-scanninger til at forudsige demens. - Vi er blandt de første på området og efter dette spændende projekt, er jeg sikker på, at vi bliver de bedste, siger bagkvinden til systemet og virksomheden Brainreader, ph.d. Jamila Ahdidan.

- For os er det en drøm, der går i opfyldelse, når vi nu får lov til at teste og videreudvikle vores system. Det er vi meget taknemmelige for, understreger hun.

Brainreader er en patenteret metode, som forsøger at løse en af de store diagnostiske problemstillinger i den vestlige verden, nemlig en sikker, simpel, ikke-invasiv diagnose af Alzheimers i et tidligt stadie.
- Vores er blandt de ganske få systemer, der er udviklet til at forudsige demens. I dag ser vi specielt teknikkerne i brug, når man undersøger kræft i hjernen. Men i demenssammenhænge er det et tomt marked, fordi man mangler teknikkerne, siger Jamila Ahdidan.

En mere præcis diagnose
Idéen til systemet Brainreader opstod i forbindelse med Jamila Ahdidans ph.d.-projekt, der skulle undersøge sammenhængen mellem atrofi i hippocampus og svær depression. Der eksisterede ikke brugbare systemer, som var i stand til at håndtere denne opgave, og Jamila besluttede sig for at udvikle sit eget med udgangspunkt i en open source-metode kaldet MINC.

Siden har projektet udviklet sig, og virksomheden Brainreader henvender sig nu primært til markedet for diagnosticering af Alzheimers. Brainreader-systemet udmærker sig ved at tilbyde en mere præcis og objektiv diagnose end nuværende anvendte diagnosemetoder til Alzheimers. Det er samtidig et værktøj, der kan integreres i eksisterende kliniske arbejdsgange.

Den største udfordring for Brainreader-softwaren er dog den meget tunge billedanalyse, som giver tider på op til 3 timer pr. hjernescanning. Derfor tvinger systemet slutbrugeren til at skulle benytte softwaren på meget højtydende, og dermed bekostelige, servere.

Forskning kan forbedre produktet
Baseret på erfaringer fra tidligere projekter vurderer eksperter på Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet, at analysetiden kan nedbringes signifikant ved at anvende paralleliserede algoritmer på GPU’en (den grafiske processor på et grafikkort).

Projektet vil teste denne hypotese og i positivt fald implementere en prototype, så Brainreader kan hjælpes til at udnytte det fulde potentiale for diagnose-metoden.

Virksomheden samarbejder i projektet med kompetente og erfarne grafikfolk fra IT-byen Katrinebjergs computergrafik grupper på hhv. Alexandra Instituttet og Institut for Datalogi. Karsten Østergaard Noe er forsknings- og innovationsspecialist ved Computer Graphics Lab på Alexandra Instituttet. Han har forsket i metoderne, projektet nyder godt af;

- Samarbejdet giver mulighed for at videreudvikle og anvende nogle teknologier, jeg arbejdede på i min ph.d. i 2008. Vi har før anvendt metoderne i forbindelse med stråleterapi mod kræft, hvor vi arbejdede med at tilpasse strålebehandlingen til, hvordan organerne ligger, så man skader omkringliggende organer mindst muligt.

Anvendt forskning
Den teknik, forskerne brugte dengang, ligner den, Brainreader-projektet fordrer. Metoden skal give billeder, der muliggør, at lægerne kan registrere patienter op mod en ”gennemsnitspatient” for at undersøge hippocampus og sammenhængen mellem dens størrelse og risikoen for at udvikle Alzheimers.

- I dag anvender Brainreader en open source-metode, der er avanceret, men meget langsom. Vi vil se, om vores erfaringer med at bruge grafikkortet til beregningerne kan gøre registreringen hurtigere, så metoden bliver mere velegnet til klinisk brug, forklarer Karsten Østergaard Noe.

Alexandra Instituttets Computer Graphics Lab som Karsten Østergaard Noe er tilknyttet, skal også hjælpe med til at visualisere Brainreaders resultater på en hensigtsmæssig og attraktiv måde.
- Det er rigtigt godt, at vi kan få lov til at arbejde sammen med Alexandra Instituttet og Institut for Datalogi, for det giver os noget, som ingen andre i verden har. Vi vil stå stærkere på det danske og europæiske marked. Og for patienterne betyder det, at resultatet kommer hurtigere til dem, og at flere vil få glæde af, understreger Jamila Ahdidan.

Projektet kører frem til 31. august 2012.

Deltagere/partnere: Brainreader, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet og Caretech Innovation
Se denne video hvor Thomas Sangild fra Computer Graphics and Image Processing-gruppen på Institut for Datalogi, beskriver sit forskningsområde.

og læs om samarbejdet mellem grafikgrupperne på Katrinebjerg

Projektet er finansieret af Region Midtjylland og EU via Caretech Innovation

På besøg i oldtiden med smartphone

Tue, 10 Jan 2012 15:35:11 GMT

Med ny stedgenkendende mobilteknologi er der helt nye muligheder for inspirerende at formidle vores ellers skjulte kulturarv – der hvor forhistorien har fundet sted. Med en ny app vil man på selve fundsstederne kunne besøge oldtiden digitalt.

Der er sikkert ikke mange, der i et almindeligt parcelhuskvarter uden for Herning registrerer, at de går hen over fundsstedet for noget af Danmarks mest enestående forhistoriske kulturarv, den cirka 2.000 år gamle Hammerumpige fra jernalderen. I det hele taget ligger masser af de vigtige udgravningssteder for vores kulturhistorie mere eller mindre gemt i jorden. Som usynlige lag. Men med ny mobil- og lokationsbaseret teknologi kan fundene nærmest ’pejles’ frem digitalt. Og opleves på en ny og inspirerende måde – hvor forhistorien har fundet sted.

Panorere efter fund
Herning Museum, Museum Midtjylland er sammen med Alexandra Instituttet i øjeblikket i gang med at udvikle en applikation til smartphones.

App’en udnytter smartphonens indbyggede kompas og GPS-system, og at man kender de præcise GPS-koordinater for vigtige oldtidsfund. Står man fx i Bølling Sø-området, ét af de rige forhistoriske udgravningssteder, vil man med app’en kunne holde sin smartphone op og ’panorere’ den hen over landskabet. Telefonen ved i hvilken retning, man peger den, og vil registrere når man peger den mod et fund i nærheden.

Via augmented reality, digitale lag lagt oven på billeder af virkeligheden, vil fundet dukke op på telefonens kameradisplay som en lille billedvisning med overskrift og afstandsangivelse.

Herfra kan man klikke sig ind på fundet og ved selve udgravningsstedet hente informationer, som kan bestå af tekst, billeder, lyd og eventuelt små animationsfilm. Man vil også kunne koble sig på museets webportal og klikke sig videre ind i museets større kildemateriale om fx jernalderen.

Også en teaser
Projektleder fra Alexandra Instituttet, Karen Johanne Kortbek, understreger, at app’en endnu er under udvikling. Så hvordan den helt præcist kommer til at se ud, er man først ved at finde ud af. Eksempelvis om det skal være muligt at indskærpe søgekriterierne, så man i landskabet kan søge inden for en vis afstand og måske fund inden for en bestemt forhistorisk periode – fx fra tidligere til sene jernalder.

App’en udvikles i tæt samarbejde med brugergrupper i forskellige aldersklasser, så den både bliver brugervenlig og interessant. Ud over at være med til at synliggøre den forhistoriske virkelighed på en ny og inddragende måde, skal app’en også gerne virke som en teaser til at søge mere historisk viden, ikke mindst for yngre og digitalvante målgrupper. Eventuelt også med besøg i museets fysiske udstilling, fortæller Karen Johanne Kortbek.

Digitale tråde
I første omgang koncentreres app’en om Bølling Sø og Hammerumpigen. Siden er det meningen, museet efterhånden selv skal tilføje nye fundssteder. Og at flere museer og institutioner i først og fremmest Midtjylland skal med i projektet og dele erfaringerne med teknologien. Perspektivet kan på længere sigt være, at der etableres en bred mængde og måske indbyrdes forbundne historiske punkter, så der trækkes en slags ’digitale tråde’ over landskabet.

Den færdige app
App’en skal kunne hentes i App Store og Android Market og via todimensionelle tags, QR-codes, på skilte ved fundsstederne. Blandt andet VisitHerning skal være med til at formidle app’en, så folk finder ud af, den er der, og hvad den kan bruges til.

En første prototype er præsenteret med meget fine tilbagemeldinger. Den færdige kommer i en version til både iPhone og Android.

FAKTA Projektet ’Digitale tråde over landskabet’ er støttet af Kulturarvsstyrelsens digitale pulje. Samarbejdspartnerne er ud over Museum Midtjylland og Alexandra Instituttet, Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune, VisitHerning, Silkeborg Museum, Viborg Stiftsmuseum, Aarhus Universitet og Danmarks Oldtid i Landskabet under Kulturarvsstyrelsen. Alexandra Instituttet står for den teknologiske udvikling af app’en.

FAKTA

Projektet ’Digitale tråde over landskabet’ er støttet af Kulturarvsstyrelsens digitale pulje.
Samarbejdspartnerne er ud over Museum Midtjylland og Alexandra Instituttet, Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune, VisitHerning, Silkeborg Museum, Viborg Stiftsmuseum, Aarhus Universitet og Danmarks Oldtid i Landskabet under Kulturarvsstyrelsen.
Alexandra Instituttet står for den teknologiske udvikling af app’en.