Alexandra Instituttet RSS Feed

Alternativt byrumsinventar skaber liv i Horsens midtby

Tue, 18 Jun 2013 12:49:05 GMT

Horsens Kommune går nu aktivt ind i kampen om at skabe en moderne, velfungerende og dynamisk oplevelsesby. Længe har de haft et ønske om at bevare aktivitetsniveauet i byen efter butikkernes lukketid. Derfor har kommunen allieret sig med en innovativ og stærk samarbejdspartner: Alexandra Instituttets Interactive Spaces Lab.

- Vi er i fuld gang med at få en midtby fyldt med nye oplevelser og aktiviteter – og jeg glæder mig over, at projekterne pibler frem i disse uger, udtaler Horsens' borgmester Peter Sørensen (S).

Som i mange andre byer slås Horsens med en øde bymidte efter butikkernes lukketid. Når borgerne smutter, efterlader de store områder tomme og øde. Men det skal en alternativ byrumsinstallation, udviklet af Interactive Spaces Lab, nu lave om på.

Den nye byrumsinstallation får adresse på Torvet. Den skal med lyd, lys og interaktion opfordre til en anden form for varierende ophold og være indbydende til socialt møde mellem borgerne.

- Det har været vigtigt at skabe en byrumsinstallation, som er mere legende, kan bruges af mange forskellige målgrupper og samtidigt er nem og let at bruge, forklarer Liselott Stenfeldt, der er interaktionsdesigner og arkitekt ved Interactive Spaces Lab.

Byrumsarkitektur vækker nysgerrighed og skaber tryghed
Interaktive omgivelser kan være med til at skabe unikke og levende områder, som borgere opfordres til at besøge. De forskellige lyde i installationen bidrager til en anderledes atmosfære og stemning, som vækker nysgerrighed og undren. Det lys som den nye installation afgiver drager borgerne, når mørket falder på. Et element, der ligeledes er med til at gøre pladsen tryggere og mere indbydende.

- For os er det helt centralt, at integrationen af it i omgivelserne skal foregå på brugernes præmisser. Derfor er eksperimenter med softwareprototyper og rumlige installationer centrale arbejdsmetoder for os i Interactive Spaces, hvor teknologien udvikles med aktiv brugerdeltagelse, forklarer Liselott Stenfeldt.

En dynamisk skov i samspil med byrum
- Gyngerne har hver sin lyd og variabelt lys, så det bliver rigtig sjovt at se og høre gyngerne i funktion, siger borgmester Peter Sørensen.

Der er interaktionsmæssigt mange referencer til det tidligere projekt SwingScape, som Interactive Spaces tidligere har udviklet til Roskilde Festival. Formmæssigt og materialemæssigt går den nye installation imidlertid i en ny retning, der kontekstmæssigt skal spille mere sammen med det specifikke byrum i Horsens. De vertikale søjler med varierende længder er placeret i et areal, som bløder de skarpe kanter op og som giver associationer til en dynamisk skov. Her inviteres du ind i en behagelig og rolig atmosfære, hvor du sammen med andre kan aktivere forskellige soundscapes.

Vi maner it-fordomme til jorden
Tiden er forbi med at græsset ikke må betrædes, kunsten kun må iagttages og it er lig med pc på kontoret.

I dag stiller det moderne menneske andre og større krav til indretningen og brugen af det offentlige rum - en udfordring, som vi i Alexandra Instituttet er eksperter i at imødekomme.

Med dette nye skulpturelle byrumsinventar får Horsens en offentlig tilgængelig installation, der uden at nedprioritere det æstetiske er robust nok til at overleve almindelig daglig brug fra borgere og besøgende døgnet rundt. Installationen er udarbejdet i stål og har fået udviklet specielle lyskilder, som kan holde til Danmarks omskiftelige klima. Det ubehandlede stål har en rå overflade, som ikke er specielt attraktivt at male graffiti på. Herudover lægger vi vægt på at skjule teknologien så meget som muligt, således at man undgår de mest nysgerrige “pilfingre”.

- Det er en stor udfordring at skjule den software, som jo hører til en interaktiv skulptur som denne, men som er noget vi arbejder rigtig meget med i Interactive Spaces, fortæller Liselott Stenfeldt.

Det pulserende udtryk, som denne utraditionelle installation uden tvivl kommer til at tilføje Horsens hovedtorv, er lige præcis beviset på, at it på ingen måde behøver at være kedeligt, tørt eller grimt.

- Jeg håber, at både vores egne borgere og de mange handlende og turister, der kommer til Horsens fra andre kommuner, glæder sig og vil benytte nogle af vores mange nye tilbud, siger borgmester Peter Sørensen.

Installationen, som måler 18x18m og 6m i højden, består
hovedsageligt af jern og (materiale) og interagerer med
brugeren via lys og lydeffekter, som bl.a. Rune Wehner,
kendt fra Spleen United, står bag.

Legepladsreglement overholdes
Byrumsinstallationen overholder desuden legepladsreglementet DS/EN 1177 og DS/EN 1176.

Konference satte spot på de forretningsmæssige perspektiver med RFID-teknologi

Mon, 17 Jun 2013 12:15:32 GMT

Måske ved du det ikke – eller måske tænker du bare ikke over det. Men hver gang du låner en bog på et dansk bibliotek, kommer du i berøring med RFID-teknologi. I alle bøgerne er indsat et lille tag, som registrerer, at du låner bogen. Men hvad kan man ellers bruge RFID til? Det var der den 30. maj en konference om på IT-Universitetet i København .

RFID i alt
Dagens velkomst stod Henrik B. Granau fra netværket RFID i Danmark for. Han fortalte blandt andet, at formålet med RFID-konferencen er at udbrede budskabet om teknologiens mange muligheder. RFID kan bruges til at identificere enheder på stort set alle områder: varer, personer, fødevarer. Og ifølge Henrik B. Granau burde teknologien derfor også være langt mere udbredt, end det er tilfældet. At identificere objekter eller personer kan for eksempel være med til at mindske spild på varelagre og i butikker, ligesom det kan spare tid med at lede efter ting eller personer, man ikke kan finde.
Se video-interview med Henrik B. Granau t.v.

Det sidste gav Esben Wolf fra Region Syddanmark et godt eksempel på. Her er man i øjeblikket involveret i et project, der skal effektivisere danske sygehuse, blandt andet ved at fokusere på logistik. Esben Wolf fortalte, at et af de største problemer på danske sygehuse er, at personalet bruger mellem 15-60 minutter pr. vagt på at lede efter enten ting eller personer. Ved brug af RFID ville dette problem højst sandsynligt blive mindsket en hel del. Men Esben Wolf ville ikke udelukke andre teknologier, og derfor har Danske Regioner udskrevet en konkurrence om, hvordan fremtidens sygehuse skal se ud.

RFID som hjælpemiddel
Jari Due Jessen fra Digiplay fortalte om, hvordan RFID kan bruges til at lære autister at tale. Omkring 40% af alle autister lærer aldrig at kommunikere via verbalt sprog. En forsker havde fortalt Jari at: ”alle kan tillære sig et sprog. De skal bare have det rigtig værktøj.” Jari besluttede sig derfor for finde ud af, hvad dette værktøj kunne være. Det viste sig at være noget så simplet som en computer. Det, der er kendetegnende ved en computer, er, at den er meget bedre end noget menneske til at repetere ting - noget som især autister har brug for, for at lære. Det næste, autister har brug for, er at lære via objekter og ikke via billeder af objekter, som den mest normale sproglære bruger.

Derfor er Jaris idé at bruge RFID i forskellige objekter, som barnet placerer på en scanner. Scanneren er sat til en computer, der registrerer, når barnet eksempelvis placerer en banan på scanneren. Computeren vil derefter sige ”banan” , og så får barnet både en kropslig fornemmelse af, hvad en banan er, samtidig med at ordet bliver sagt højt. Projektet er stadig under udvikling, men foreløbige tests med prototyper har vist, at barnet lærer væsentlig hurtigere med brugen af RFID og objekter.

Oprindelse og svind af varer
RFID kan også bruges i andre objekter, for eksempel fødevarer og tøj, som to af konferencens andre talere gav eksempler på. Henrik Bunkenborg fra Lyngsoe Systems A/S fortalte om, hvordan de har haft stor succes med at placere RFID-tags i fiskekasser, så fiskenes færd kan følges fra fiskerens båd direkte til forbrugerens bord. Dette er en fordel både i forhold til som forbruger at kunne se fiskens holdbarhed, og i forhold til fiskens oprindelse.

Henrik Bunkenborg forudser, at RFID-tags i fødevarer har en stor fremtid, især fordi EU netop i dette forår har vedtaget, at alle fødevarer solgt i EU skal mærkes med oprindelsesland, så forbrugerne ved, hvor varerne kommer fra.

Et andet sted, hvor RFID-tags allerede er brugt, i hvert fald i udlandet, er i detailhandlen. Således har RFID-tags hjulpet den amerikanske detailhandel til at tjene 14% mere og have mellem 65-95% bedre styr på deres lagerbeholdning. Og nu er de første butikker med RFID-teknologi også kommet i Danmark. Det er kæden Pigernes Verden med to butikker i henholdsvis Fredericia og Middelfart, der har indført RFID-tags på alt deres tøj.

Det har blandt andet gjort, at status over varelageret, der før tog tolv arbejdstimer at gennemføre, nu tager tre minutter. I stedet for at skulle tælle alt tøjet med håndkraft kan en medarbejder nu køre en skanner forbi alle tøjstativer og registrere alt tøj i butikken og på lageret.

Pigernes Verden har desuden fået lagt en RFID-scanner i dørmåtten, som registrerer, hvis en kunde forlader butikken med noget tøj, der ikke er betalt for. Og da hvert stykke tøj har sin egen unikke kode, vil ekspedienten også vide præcis, hvad kunden har taget med sig.

Finn Kolling, ejer af Pigernes Verden, fortalte også, at det giver medarbejderne meget mere tid til at fokusere på kunder, hvilket kan øge salget med helt op til 21%, blandt andet fordi kunden får mere opmærksomhed og dermed bliver mere tilfreds.

Skal man altså tro de deltagende firmaer på konferencen og Henrik B. Granau, så er RFID fremtiden inden for registrering og sporing af alt fra personer til tøj til fødevarer. Så det bliver spændende, hvor vi finder den næste RFID-tag, hvis det ikke er i en biblioteksbog.

Hvad sagde de:
Med RFID kan man få et bedre overblik over produktion og distribution, hvilket gør, at ens virksomhed bliver meget mere konkurrencedygtig.
Henrik Bunkenborg, Chef Konsulent, Lyngsoe Systems A/S

Man kan putte utroligt mange data i RFID. Det, der er kunsten, er at finde ud af, hvad der er relevant.
Sacha Mendes da Silva, GS1 Denmark

Fakta
Radio Frequency Identification (RFID) er en automatisk identificeringsmetode, som fungerer ved opbevaring og fjernmodtagelse af data ved brug af anordninger kaldet RFID-tags eller transponders. En RFID-tag er et objekt, som kan påsættes eller inkorporeres i et produkt, dyr eller en person for senere at kunne bruges til identificering via radiobølger. Chip-baserede RFID-tags indeholder siliciumchips og radioantenner. Passive tags kræver ingen intern strømforsyning, mens aktive tags kræver en elektricitetskilde.
(Kilde: Wikipedia).

RFID-tags kan også bruges til at sortere varer på transportbånd, som denne demonstrationsmodel fra Balluf viser. Scannerne reagerer på RFID-tags i varerne, og transportbåndet sender varen enten den ene eller den anden vej. Dette kan blandt andet bruges i bilindustrien.

Virtual er kommet nærmere reality og business

Wed, 12 Jun 2013 12:32:31 GMT

Vores Computer Graphics Lab har fået nyt legetøj. Oculus Rift hedder brillerne, der er absolut seneste bud på virtual reality. Brillerne er netop blevet importeret af vores grafikeksperter, der øjner flere forretningsmæssige muligheder i dem. Giv os en måned, og vi har lavet nogle eksempler, der demonstrerer, hvor langt teknologien har flyttet sig siden 80'erne, lyder det fra vores grafikeksperter.

Virtual reality tog sine spæde skridt i slutningen af 80'erne. Her forsøgte forskere at sammenkoble primitive sensorer med skærme og computere, der blev monteret på hovedet for at skabe illusionen af en kunstig verden.

Virkelig computervirkelighed
De dage, hvor virtual reality var for de få rå og nørdede, er nu ovre. Det seneste skud på stammen, Oculus Rift, fylder ikke mere end en luftig sommerhat, og når man tager brillerne på, er det som at træde ind i en anden verden. En verden hvor vores grafikeksperter frit kan bestemme, hvad der vises og hvordan.

- Det her er absolut seneste bud på bredt tilgængelig virtual reality, forklarer forsknings- og innovationsspecialist Jesper Børlum fra Computer Graphics Lab. Han har fulgt virtual reality-udviklingen siden de første spilentusiaster i 80’erne længtes efter at slippe mus og tastatur og leve i den virtuelle verden, hvor den fysiske verden blev erstattet af ren computergenereret virkelighed.

Nyt interaktionsparadigme
Med Oculus Rift er drømmen kommet nærmere. Men bag spilentusiastens fascination lurer også ideen om et stort forretningspotentiale i det nyanskaffede legetøj. Eksempelvis inden for sundhedsområdet, hvor teamet allerede er begyndt at arbejde med at skabe en mere levende molekylevisualisering og at gøre virtuel ørekirurgi mere virkelighedstro.

- Virtual reality repræsenterer et helt nyt interaktionsparadigme inden for computergrafik, uddyber Jesper Børlum.

Ved at snyde hjernen til at tro, man er inde i en virtuel verden, kan man opnå en meget højere grad af indlevelse hos brugerne. Jesper tilføjer:

- Når man har en skærm for hvert øje, kan vi udnytte brugerens rigtige stereosyn og på den måde opnå en ”larger than life”-oplevelse. Vi forventer meget af denne nye teknologi og vil aktivt arbejde med at udforske mulighederne i den kommende tid.

Er du blevet nysgerrig efter at prøve teknologien, eller har du allerede nu gode ideer til videreudvikling, kan du kontakte Jesper Børlum, jesper.borlum@alexandra.dk.

Transmedia Lab

Wed, 12 Jun 2013 07:25:22 GMT

Den 11.-12. september har du mulighed for at deltage i et eksklusivt Transmedia Lab med Ian Ginn i Aarhus. Ian er en af Europas førende transmedia storytellers og kreative producere.

Fokus på Lab'et er på "IP Stewardship", og hvordan du tager dit transmedia projekt fra koncept til launch. Du får således her konkrete hands-on værktøjer til at skabe, håndtere og producere succesfulde transmedia produktioner samt indsigt i oplevelsesdesign, user journeys og brugergenereret indhold m.v.

Lab'et er for producere, indholdsproducenter, IP-ejere, publishers, broadcasters, reklamefolk og andre professionelle fra mediebranchen, som har transmedia projekter i støbeskeen.

BEMÆRK: Der er begrænsede pladser til dette arrangement, det koster DKK 1000 at deltage, og du skal ansøge om at komme med.

Læs mere om arrangementet her.

Stemmerne i bænken

Tue, 11 Jun 2013 10:12:19 GMT

Om to uger står de der endelig: bænkene, der fortæller beboernes egne historier.

Hver eneste beboer i Bispeparken og Gravervænget gemmer på tusindvis af historier. Og fra den 22. juni kan man høre en hel masse af dem. Der står de to historiefortællende bænke nemlig klar til at blive ligget, hoppet og lyttet på. Det er blandt andre Alexandra Instituttets Interactive Spaces Lab, der står bag projektet.

Stolthed, tryghed og ejerskab
Opdraget lød nogenlunde således: ”Hvordan kan man lave byrumsinventar, der knytter beboerne til det sted, de bor?” Det fortæller Liselott Stenfeldt, der er interaktionsdesigner og arkitekt ved Interactive Spaces Lab:

- Bispeparken og Gravervænget er områder med mange sociale udfordringer, og ønsket var, at man skabte noget, der kunne gøre beboerne stolte af og trygge ved ’deres sted’ og føle ejerskab for det.

Løsningen blev de to bænke med beboernes egne stemmer og historier om imaginære monstre i cykelkælderen, den gode fodboldtræner, flugten fra krig og rædsler, eventyret om prinsessen i Bispeparken og mange, mange flere.

Bænkens mange stemninger
Der er forskellige historier afstemt efter de skiftende stemninger i løbet af en dag, og man kan aktivere dem ved at placere sig på forskellig vis på bænkene, der faktisk bedst beskrives som liggende højttalere. Liselott Stenfeldt fortæller, at man kan mærke stemmernes vibrationer og dermed få en hel kropslig oplevelse, hvis man lægger sig på en af bænkenes lune egetræslåg.

Boligforeningerne vil løbende skifte historierne ud med nye, så bænkene kontinuerligt vil kunne indgå som samlingspunkt for beboerne.


Bænkens fundament lægges		Beboerne følger interesseret – og en smule skeptisk – med i implementeringen. Her er det forsknings- og innovationsingeniør Jesper Nielsen, der er i gang.

Robust og ressourcelet
En af de største udfordringer har været at gøre bænkene og teknologien robuste nok til at kunne modstå vind, vejr og hoppende beboere. Og en ligeså stor udfordring har været at gøre driften af bænkene så ressourcelet som muligt:

- Vi er ret stolte af, at resultatet er blevet en installation med meget lidt vedligehold og meget simpelt brugerinterface, fortæller Liselott Stenfeldt:

- Beboerforeningen kan styre bænkene på distancen: Skifte lydfiler og skrue op og ned for lyden fra en hvilken som helst pc. Dermed bliver der ikke brug for teknisk drift fra vores side, siger hun.

Projektet, der hedder Mit Sted, er skabt i samarbejde med Børnekulturhuset Sokkelundlille ved Københavns Kommune, boligforeningen FSB, BestTellers, kunstneren Patrick Steptoe og er skabt med støtte fra Realdania.

Det endelige værk

Hvordan bliver der forretning i velfærdsteknologi?

Tue, 11 Jun 2013 14:25:07 GMT

Denne UNIK-workshop sætter fokus på de særlige vilkår, der er for at skabe forretning inden for velfærdsteknologi. Hvilken rolle spiller brugerne af de nye teknologier og services i forhold til forretning? Kan og bør de inddrages i udvikling af forretningsmodellen? Workshoppen giver mulighed for at prøve en række nye teknikker til at ’designe’ forretningsmodeller på tværs af aktører og brugere. Programmet er under udarbejdelse.

Baggrund
UNIK inviterer til en workshoprække med fokus på tre centrale temaer for arbejdet med brugerorienteret innovation af velfærdsteknologi.

    Hvordan bliver teknologi til hverdag i et sundhedsfagligt team?
    Hvad sker der når behandling og velfærdsteknologi rykker ud i hjemmet?
    Hvordan skabes der forretning i velfærdsteknologi?

De tre workshops henvender sig til virksomheder, sundhedsprofessionelle, patientforeninger, forskere og undervisere - alle der er med til at skabe fremtidens velfærdsteknologi. Mere information.

Workshoprækken gennemføres af BDI-projektet - Brugerdreven innovation i udvikling af velfærdsteknologi - et af UNIKs tværgående projekter. BDI-projektet sætter brugerdreven innovation på agendaen både i og uden for UNIK partnerskabet. Læs mere om BDI-projektet her.

Forretningsudvikler er klar til at sætte friktions-måler i produktion

Tue, 11 Jun 2013 09:17:13 GMT

Sensorteknologien rummer et enormt potentiale både for lufthavne men også for biler og lastbiler, mener idémand bag Airfield Monitor.

Airfield Monitor er en klassisk innovationshistorie om, hvordan en erhvervsmand oplever et problem, får en idé til, hvordan man kan afhjælpe problemet, og så i samarbejde med forskere videreudvikler den oprindelige idé til et helt nyt forretningsområde.

Det startede ikke på landingsbanerne men på en landevej for godt 11 år siden, hvor Ulrik Merrilds erhvervspartner, Jack Fridthjof, var involveret i et trafikuheld, og hvor han efterfølgende undrede sig over, hvorfor ingen havde udviklet et system, der kunne alarmere bilisterne om vejens forhold. Ulrik Merrild mødte Jack Fridhjof og var imponeret over hans idé, og sammen tog de det første spadestik til det danske firma LIWAS, der står for Life Warning System.

- Målsætningen var i første omgang at finde en teknologisk løsning, der kunne reducere antallet af ulykker i trafikken ved hjælp af et optisk system, hvor man lyser på en overflade. Derefter analyserer man overfladens refleksion, der kan fortælle, om der er olie, sne eller huller i asfalten, forklarer Ulrik Merrild, der ejer Mercon A/S, hvor han igennem de sidste 12 år har skudt penge i og været med til at opstarte forretningsidéer. Han har bl.a. opstartet en nanoteknologisk virksomhed og stået bag den intelligente fodbold, Goalref.

Udvikler oprindelig idé
Begge parter finder hurtigt ud af, at man ikke bare lige installerer sensorteknologien i biler. Der er en masse sikkerhedsforhold, der skal tages i betragtning. Derfor leder de efter et nyt markedsområde.

- Her er fly og lufthavne et godt sted at begynde, fordi sikkerhedskravene ikke er så skrappe, som hvis man skal installere sensorer i biler. Samtidig kunne vi se, at lufthavnene ikke har en tilstrækkelig god løsning til at varsle omkring friktion og is, siger Ulrik Merrild.

Igennem EU's kontor i Aarhus finder de ud af, at de kan søge midler igennem et af EU’s rammeprogrammer. I første omgang får de afslag, men i 2009 får de ca. fire millioner kr. med Alexandra Instituttet som overordnet forskningspartner til at udvikle softwareinfrastrukturen i systemet. Desuden kommer tyske Frauenhofer, svenske C.N.S. Systems, Delft University of Technology og Vector International i Belgien med ind som partnere.

Klar til kommercialisering
Alene inden for lufthavne ser Ulrik Merrild et enormt potentiale. Både fordi det ud fra et miljøhensyn kan begrænse kemiske overisningsprodukter på landingsbanerne, og fordi man kan sætte sensorteknologien på flere forskellige køretøjer. Bl.a. fordi sensorteknologien koster en tiendel af, hvad det mekaniske måleudstyr koster. Dermed kan man få meget mere præcis information om friktion.

- Når vi kan måle friktionen på landingsbanerne, kan vi på længere sigt også løse samme problem for biler og lastbiler. Derfor rummer teknologien et enormt potentiale, siger han.

Næste skridt bliver at sætte de optiske sensorer i produktion.
- Det er ikke mange penge, der skal til for at få projektet kommercialiseret. Og selv om det set i bakspejlet har været et langstrakt forløb, så har samarbejdet med forskerne fra bl.a. Alexandra endt med at være løftestangen for projektet, siger han.

Læs mere om, hvordan den optiske sensor måler friktion på landingsbanen her.

Ingeniør: Vores løsning bygger på en kombination af flere optiske sensorer
Det er kombinationen af flere teknologier, der er med til at gøre sensorteknologien unik, forklarer forsknings- og innovationsingeniør Jerker Hammarberg fra Alexandra Instituttet, der har været med til at udvikle sensorteknologien.

Systemet består af et polarisations-kamera, der tager billeder, en infrarød temperaturmåler, en luftfugtighedsmåler og en sensor fra danske LIWAS. Alt sammen monteret på en bil og rettet mod landingsbanen. Kombiner det med en massiv dataopsamling og nogle ikke helt så trivielle algoritmer, så har man formlen til at måle friktion.

- Vi benytter nogle unikke teknikker, som vi selv har udviklet. Det ene er fra polarisationskameraet, der tager billeder af banen ti gange per sekund. Ud fra det har vi lavet nogle algoritmer. Vi er ikke helt kommet i mål, men vi har lavet en algoritme, der gør det rimelig godt, siger Jerker Hammarberg.

Forsøger at finde mønstre
De bruger grundlæggende den metode, der hedder machine learning, der går ud på, at forsøge at finde sammenhænge i data. De har taget tallene fra de optiske sensorer og lavet en matematisk model, der beregner friktionstallet. Der er blevet målt både sommer og vinter, på både tør asfalt, vand, is og sne.

- Grundlæggende prøver vi at finde mønstre i de her billeder, som så ændrer sig afhængig af, hvor glat det er. Hvis man kigger med det blotte øje på sne eller is, kan man se, at der er et bestemt mønster, som afviger fra asfalt. Vi har lavet nogle algoritmer, som kan genkende det her mønster, forklarer han.

Alexandra Instituttet har lavet feltstudier og interviews i Kastrup, Norrköping, Amsterdam og Frankfurt. Fokus for feltstudierne har især været, hvilke problemer lufthavnene har med vintervejr og med det måleudstyr og systemer, de bruger i dag.

Interaktiv installation satte gang i armsvingningerne under EM

Mon, 10 Jun 2013 08:18:04 GMT

Hvordan tiltrækker man folk ved messer og konferencer og samtidig giver folk et fingeraftryk af, hvad man som energiselskab arbejder med? Den udfordring havde Göteborg Energi, da de i februar var hovedsponsor ved EM i atletik.

Der blev svinget godt med armene og skovlet mange kokasser foran Göteborg Energis stand, da de ved et stort event under EM i indendørs atletik i februar i år, skulle fortælle om deres arbejde. Alexandra Instituttet hjalp til med at udvikle og sætte en installation op, der fortæller, hvad energi er.

- Da eventet har mere end 10.000 besøgende per dag, og vi møder 75 procent af vores målgruppe, ville vi selvfølgelig gerne fortælle dem, hvad vi gør for at medvirke til et bæredygtigt mesterskab. Samtidig ville vi gerne fortælle om vores arbejde med vedvarende energi, siger Anna-Karin Nilsson, der arbejder med markedsføring i Göteborg Energi.

Energiselskabet, der i dag leverer vindenergi og biogas til borgerne i Göteborg, tog derfor fat i Alexandra Instituttet for at få hjælp til på en ny og innovativ måde at formidle deres budskab til de besøgende.

Installation, der aktiverer de besøgende
Da europamesterskabet handler om bevægelse og atletik, blev det tidligt i processen besluttet, at der skulle udvikles en installation, som fysisk aktiverer de besøgende.

- Det har været rigtig spændende at arbejde med en løsning, som på en ny måde skaber opmærksomhed omkring et emne som vedvarende energi, siger arkitekt og interaktionsdesigner Liselott Stenfeldt fra Alexandra Instituttet, der tidligere har arbejdet med projekter inden for området, fx udstillingen H2interaction.

- Jeg synes, at vi har lavet en installation, der både er nem at håndtere og samtidig sætter Göteborg Energi i stand til hurtigt at illustrere, hvad vedvarende energi er for en størrelse, siger Liselott Stenfeldt.

Tre skærme på højkant
Teamet fra Alexandra Instituttet udviklede en installation, der primært består af tre 55 tommers skærme vendt på højkant, og hvor man med kroppens kraft fiktivt producerer kilowatttimer. Samtidig blev tre Kinect-kameraer sat til at spore folks bevægelser.

- Installationen består af tre scenarier. Man kan være en bondemand, der skovler kokasser, der bliver til biogas og dermed udløser energi. I det andet scenarie, er man en vindmølle og producerer energi ved at lave vindmøllebevægelser med armene, forklarer forsknings- og Innovationsspecialist Kaspar Rosengreen Nielsen.

- Samtidig tændes lysene i husene, bilerne begynder at køre, og til sidst tænder pariserhjulet og hele byen. I sidste scenarie skal man vifte skyerne væk, så der kommer sol på solcellerne. Derefter kommer der bl.a. vand i springvandet, forklarer han.

Se installationen live her.

Skaber dialog med kunderne
Det unikke i installationen er, at man får kropsmotorikken i spil og samtidig lærer noget. Det bliver et visitkort, som folk husker langt længere end en brochure, mener Kaspar Rosengreen Nielsen.

- Folk synes det var sjovt, bl.a. fordi at man kan konkurrere med hinanden internt. Det trak jo både unge og gamle til, fordi de gerne vil vide, hvad der foregår her, siger han.

Anna-Karin Nilsson synes, at de har haft et fantastisk samarbejde med Alexandra Instituttet trods den geografiske afstand.

- Vi kunne fra starten af fornemme, at Alexandra Instituttet havde stor kundeindsigt og forstod vores behov, siger hun og forklarer, at installationen samtidig opfylder det krav, at den kan genbruges.

- Det er ikke et engangsprodukt, men noget vi kommer til at bruge mange gange fremover i mange sammenhænge, siger hun.

Gavn af erfaring
Kaspar Rosengreen har brugt meget af infrastrukturen fra Kinect, men han har også haft meget glæde af den erfaring, som han har fra andre interaktive installationer som fx Vidensbrønden (www.vidensbroend.dk)

- Den har betydet, at vi kunne komme langt hurtigere i gang med det sjove i projektet. Hvis vi skulle have startet fra scratch, ville det have taget væsentligt længere tid, siger han.

Ud over Liselott Stenfeldt og Kaspar Rosengreen Nielsen har Forsknings- og Innovationsspecialist Jens Rimestad også været med til at udvikle installationen.

Har vi egentlig brug for displays?

Fri, 07 Jun 2013 12:03:11 GMT

Der er mange andre måder at interagere med forskellige devices end via displays. Det handler InfinIT-temadagen den 20. juni om.

Der findes masser af situationer, hvor det kan være svært at interagere med devices via displays: Når man er på farten, når man står med et redskab i hånden etc.

Professor Stephen Brewster fra University of Glasgow forsker netop i, hvordan man kan give og modtage informationer fra en computer uden at kunne se eller røre et display. Løsningen er blandt andet at bruge lyde og bevægelser. Det giver han en præsentation af på en temadag i innovationsnetværket for IT, InfinIT, den 20. juni på Aalborg Universitet.

B&O uden displays
På dagen præsenteres ligeledes en case, der viser, hvordan man gennem lyddesign har kringlet sig udenom at bruge displays. Virksomheden er B&O, og det er Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet, der har stået for forskningen i projektet.

Dagen slutter med, at Jakob Skriver fra Radiometer Medical giver en præsentationen af nogle eksempler på de udfordringer, man møder, når teknologierne sættes i en medikoteknisk kontekst.

Arrangementet er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Tre af Alexandra Instituttets eksperter udtaler sig om læring og it

Tue, 11 Jun 2013 14:04:12 GMT

Tre eksperter fra Alexandra Instituttet sad i faglige paneler til tværfaglig konference om læring og it. Tirsdag d. 14. maj løb konferencen It i daginstitutioner, skole og gymnasium af stablen på Aarhus Universitet, Campus Emdrup. Fokus var på de potentialer og udfordringer, der er forbundet med it i undervisning og pædagogik i daginstitutioner, skoler og på ungdomsuddannelser. Her deltog en række førende eksperter inden for teknologi, didaktik og pædagogik.

Blandt disse var tre af Alexandra Instituttets eksperter.

- Vi skal understøtte de fysiske omgivelser til at støtte op om læring, og her kan itspille en afgørende rolle, fortalte Kaj Grønbæk, forsknings og innovationschef ved Interactive Spaces Lab.

Han understregede, hvordan it og teknologi er meget mere end en iPad. It kan være med til at få personer op at stå og i bevægelse, hvilket understøtter andre læringsstile end blot den stillesiddende og læsende.

Se video her.
(Kaj Grønbæk er på fra cirka 0.17.00. Paneldebatten starter cirka 0.47.45.00).

Rikke Koch, Senior Forsknings- og Innovationsspecialist i Alexandra Instituttet og innovationskonsulent i InfinIT, præsenterede projektet ”Strøm på tråden”. Elever fra 6. og 7. klasse har deltaget i et projekt, som kombinerer fysik og håndarbejde. Eleverne lærer om elektriske kredsløb ved at sy et lysende kræmmerhus med strømførende tråd.

- Eleverne var motiverede af at finde ud, hvordan teknologien fungerede, og det var meget sjovere, end hvis de skulle læse om Ohms lov i en fysikbog, fortalte Rikke Koch.

- Det, der er det centrale for mig, er når vi får teknologien ind som noget andet end computere i form af for eksempel Internet of Things, eller når der er strøm i tråd til et kræmmerhus, og hvad det betyder for de unge mennesker. Det handler om at få greb om de begreber og få tænkt ind, hvordan de kan spille ind i vores uddannelser, mente Camilla Kølsen, forsknings og innovationschef ved Business and Processes Lab

Se video her.
(Rikke Koch præsenterer ”Sæt strøm til”-projektet fra ca. 0.15.00. Camilla Kølsen er på fra 0.27.00. Paneldebatten starter cirka 0.47.00).