Men gaven er ikke gratis.

Ofte er ægte forsoning ikke mulig, medmindre den uskyldige bliver skyldig ved at forlange retfærdig udligning. Først da kan balancen i relationen genoprettes.

Fastholder du din uskyld, fastholder du ubalancen. Hvad kan du gøre for at blive lige? Find et passsende krav eller en passende handling. Nogle mennesker finder ubehag ved dette, men det vil fjerne blokeringen, så forholdet igen kan flyde med fornyet energi.

Men følelser kan også komme til at forhindre os i at gøre det, vi ønsker. Af og til bliver vi kapret af vores følelser, og så er det som om, vi ikke kan se eller tænke klart længere. Og når vi overmandes af vores følelser, kan vi også blive handlingslammede eller svækkede, så vi ikke kan gøre det, der i virkeligheden vil være mest gavnligt for os.

Både mænd og kvinder kan blive kapret af deres følelser, selvom kvinder ofte bliver det på en mere åbenlys måde, og mænd bliver det på en mere tavs og indadvendt måde. Dette er selvfølgelig en generalisering. Men for begge køn gælder det, at det man gør, når man er overmandet af stærke følelser i mange tilfælde viser sig at være mindre hensigtsmæssigt for at opnå det, man virkelig ønsker. En kvinde kan f.eks. blive overvældet af sine stærke følelser og begynde at skælde ud eller græde i stedet for at spørge og bede om det, hun gerne vil have. På den måde bringer hun sig faktisk længere væk fra det hun ønsker. På samme måde kan en mand, der bliver overvældet af følelser, trække sig ind i sig selv og blive ude af stand til at træffe en beslutning og handle. Resultatet er også her, at han ikke kommer det, han ønsker sig nærmere, men tværtimod fjerner sig mere fra det.

Hvis du af og til oplever, at du bliver kapret af dine følelser og handler uhensigtsmæssigt, så du måske både sårer dig selv og andre i stedet for at være konstruktiv og gøre det, der vil hjælpe dig selv bedst, så kan du prøve følgende øvelse.

Forestil dig i din fantasi, at de stærke følelser, der vælder op i dig, er en overfrakke, du kan tage af og hænge på en knage. Du hænger den på knagen i f.eks. en halv time – eller bare ti minutter – og i dette tidsrum handler du på den mest fornuftige måde i forhold til at løse det problem eller den situation, der skabte de stærke følelser. Du giver udtryk for det, du ønsker eller handler hen imod det du gerne vil – uden at drage dine følelser ind i det.

Når tiden er gået kan du vælge at tage overfrakken og alle følelserne på igen – hvis du ønsker det. Det handler altså ikke om, at følelserne er forbudt eller forkerte. Det handler blot om, at de ikke er til nogen hjælp, når der skal løses problemer og handles konstruktivt, men tværtimod spænder ben og forhindrer os i at gøre det, der faktisk er bedst for os.

Hvis du ikke tror, at man bare sådan lige kan tage sine følelser af og på, så vil jeg alligevel udfordre dig til at se det som et eksperiment. Brug din fantasi og lad det komme an på en prøve. Nogle gange vil det lykkes, og andre gange kan det forekomme umuligt. Under alle omstændigheder kan det være rart med et alternativ til at være i fanget i sine følelsers fængsel.

Og husk – du kan altid vælge at vende tilbage til at lade følelserne råde hele tiden, hvis det fungerer bedre for dig.

Så hvordan bærer du dig ad med at træffe de rigtige valg?

En god idé er at mærke efter, hvad der drager og fanger din opmærksomhed igen og igen. Forfølg denne fornemmelse, også selvom det måske ikke ser ud til, at du kan realisere det, du drages af, her og nu. Tag det alvorligt i stedet for at feje det af bordet, fordi det ikke ser muligt ud. Nogle valg og beslutninger skal have mere tid end andre for at modnes.

Et godt råd – der især gælder i forbindelse med karrierevalg – er at undlade at gøre sine valg ultimative, når man tænker over dem. Det er de færreste valg, der ikke kan fortrydes eller tilpasses, hvis de viser sig at være forkerte. Tænker du, at et valg er ultimativt og for resten af livet, gør du det næsten altid meget større, end det behøver at være, og dermed også meget sværere for dig selv at mærke, hvad der føles rigtigt.

Det vigtigste er at følge sin egen indre stemme og tage sig selv alvorligt. Måske er man draget af noget anderledes og usædvanligt, som der ikke er nogen i ens omgivelser, der kan forstå eller kender til. Men nogen skal jo være pionerer eller first movers. Det kan også være, at man rent faktisk er helt godt tilfreds med sit almindelige liv, selvom det da kunne være spændende at gøre noget vildt og anderledes. At følge sin indre drøm behøver ikke handle om at rejse jorden rundt eller tage et usædvanligt karrierevalg.

Hvad siger de andre til dine valg?

I nogle tilfælde er det mange andre end dig selv, der har meninger om, hvad du skal vælge og ikke vælge. Hvis dine valg er anderledes og måske oven i købet har konsekvenser for andre, så kan du let støde på modstand fra dine omgivelser.

Her er det en god idé at acceptere omgivelsernes reaktioner, uanset at man gerne ville have haft mere støtte og opbakning. Du kan ikke ændre på, hvad andre tænker og føler. Det du kan spørge dig selv om, er: 

• Afspejler omgivelserne en tvivl, som du egentlig også selv har? Forhold dig hellere til tvivlen i dig selv, end til den i dine omgivelser.
• Handler omgivelsernes manglende forståelse i virkeligheden om dem selv og deres egen angst for at leve deres egne drømme ud? Pas på med at lytte til gode råd, der sandsynligvis er mere passende for dem, der giver dem, end for dig.
• Er det omgivelserne, der har et problem med dit valg – eller er det dig, der har et problem med omgivelsernes reaktion? Du kan ikke styre, hvad andre skal tænke om dine valg. Så accepter deres reaktion og følelser, og lad være med at gøre dig afhængig af andres bekræftelse af dine valg.

Hvis bare det var anderledes…

Der er altid både positive og negative konsekvenser af et valg. En beslutning kræver, at du accepterer konsekvenserne af de forskellige valg. Hvis du ikke gør det, men f.eks. tænker – hvis bare min familie, min mand, min veninde bakkede mig mere op og forstod mig, så ville jeg gøre det – så sidder du fast i hvis bare det var anderledes-fælden.

Du kan ikke træffe en helhjertet beslutning, hvis du ikke accepterer realiteten i en situation og konsekvenserne af dine valg. Grunden til at dette nogle gange er svært er, at vi ikke bliver specifikke nok omkring konsekvenserne til at hjerne rent faktisk kan afgøre, hvad der er sandheden om valget. Så kører vi lidt i ring på overfladen og bliver ikke tilstrækkeligt konkrete.

En god idé til at blive konkret kan derfor være at sætte sig ned og blive helt specifik og ærlig omkring konsekvensen af at vælge noget og konsekvensen af ikke at vælge det eller vælge noget andet. Og først når du er helt specifik og ærlig og accepterer at dette er realiteterne, kan du træffe “det rigtige valg”.

Du må mærke efter og gøre det, der betyder mest og så slutte fred med dit valg – give slip.

I de fleste tilfælde er du nødt til at træffe et valg, før du får det endelige svar på, om du har valgt rigtigt. Du kan bruge uendelig meget tid på at undersøge og analysere, men i sidste ende handler det om at kaste sig ud i det – og først dér får du svaret. 

Det er i øvrigt vigtigt at huske, at det ikke at træffe et valg også er fuld af konsekvenser. Det kan være skræmmende at følge sin drøm om at gøre noget radikalt anderledes, men det kan være endnu mere skræmmende at lade være og bruge sit liv på noget andet end det, man egentlig gerne ville have brugt det til.

Alle valg har en konsekvens eller en pris, om du vil. Men ikke at vælge har også en pris, og nogle gange er den pris meget højere end prisen for et forkert valg.

Så den bedste løsning er at finde effektive måder at prioritere, hvad man skal bruge tiden (livet) på.

Det er lettere at beslutte, hvad der er vigtigt på kort sigt, hvis man er bevidst om, hvad der er vigtigt for en på lang sigt.

Derfor kan det være en god idé at spørge sig selv:

Hvad er mit livs mission?

Der er nogle retningslinjer, det kan være en god idé at have i baghovedet, når man formulerer sit livs mission:

1. Den skal formuleres positivt
2. Den skal gerne indeholde ordene være og skabe
3. Den skal omfatte dig selv og andre
4. Den skal føles realistisk for dig
5. Den skal være kort
6. Den skal have følelsesladede ord og sætninger
7. Den skal gøre dig glad. Virkelig glad!

Eksempler kan være:

• At være glad
• At opleve verden
• At gøre en forskel for andre
• At skabe lighed og retfærdighed
• At være en god og kærlig mor/kone/kæreste
• …eller noget helt femte.

Det er som sagt et stort spørgsmål. Og måske har du aldrig tænkt over det før – så konkret.

Prøv nu at bruge et par minutter – luk evt. øjnene – og så svar helt umiddelbart det første dig falder dig ind. Du kan altid lave det om. Om nogle dage når spørgsmålet har fået lov til at bundfælde sig, kommer du måske frem til noget andet og mere sandt for dig.

Skriv svaret ned for dig selv.

Dit livs mission afspejler den allermest grundlæggende værdi i dit liv. Det der betyder mest for dig.

Når du er bevidst om din mest grundlæggende værdi – dit livs mission, bliver det nemmere for dig at prioritere, hvad du skal bruge din tid på.

Der er flere fordele forbundet med at skrive liste.

Klare nedskrevne mål er med til at motivere dig til at handle. De stimulerer din kreativitet og frigiver din energi. At skrive dine mål ned, gør faktisk at du får frigivet kapacitet i hjernen, fordi du ikke behøver at holde styr på din to-do-liste i hovedet.

Vi er indrettet på den måde, at det at gøre noget, vi har sat os for, giver os en positiv følelse. Det gør os glade. Det får os til at føle stolthed og mening.

Klare nedskrevne mål har også den store fordel, at vi kan registrere, når vi når vores mål. TJEK!

Når vi gennemfører noget, vi har sat os for, udløses der endorfiner i hjernen (kroppens egen variant af morfin) og disse endorfiner giver os naturligt en slags lille rus.

Denne “rus” får os til at føle os gladere, mere selvsikre og kreative. Og man kan faktisk opnå en form for positiv afhængighed af denne “rus”, hvis man tilrettelægger sit liv, sådan at man får mange oplevelser af at nå i mål. At have en liste, man kan “hakke af” på, er en måde at gøre dette.

Endnu en fordel ved at skrive dine mål ned på papir er, at du er nødt til at tænke mere konkret. Allerede det at skrive opgaven/målet ned er med til at gøre det mere konkret i din hjerne, og så er opgaveløsningen faktisk allerede startet.

Hvis du derimod lader det forblive en plan i dit hoved, så er der ikke så meget energi i det. Din hjerne vil opfatte det mere som en fantasi end som en konkret plan, den skal bruge energi på.

Sæt en deadline på dine mål. Uden en deadline vil du have en tendens til at udsætte målet i det uendelige.

Det er vigtigt at passe på ikke at holde fokus på alt det, man ikke når, for så går man glip af den ovenstående motiverende endorfin-rus. Hvis man glemmer at fokusere på og fejre hver gang man når en målstreg, kan man nemt give sig selv følelsen af at være bagud og af ikke at nå noget som helst, hvilket medfører dårligt humør, nedsat motivation og at man får udrettet mindre.

Derfor er det også vigtigt, at man laver realistiske lister. Det bliver ikke særlig sjovt, hvis man laver for lange lister, så man hver dag, må overfører de fleste punkter til næste dag, fordi man ikke nåede dem i dag.

Den sidste ting du kan vælge at gøre med din liste, er at prioritere dine mål. Hvilket af denne dags (uges, måneds) mål vil have den største positive gevinst for mit liv, når jeg har nået det?

Når du har prioriteret dine mål i forhold til dette kriterium, kan du starte med at gøre det, der betyder mest. Dette er en meget effektiv måde at komme til at udnytte din tid bedst muligt – for så vil det altid være det, der er mindst vigtigt for dig, som du risikerer ikke at nå.

Der er flere slags lister, man kan lave – f.eks.:

1. Den store overordnede for det næste år eller de næste fem år.
2. Den for den nærmeste fremtid – den næste måned
3. Den for den kommende uge
   (som du kan lave fredag eftermiddag eller søndag aften)
4. Den helt aktuelle for den kommende dag
   (som du med fordel kan lave enten om eftermiddagen for den følgende dag eller om morgenen. Det kan være smart at have det som sidste punkt på sin daglige liste at lave næste dags liste – så arbejder din underbevidsthed nemlig med opgaverne, mens du slapper af og laver andre ting).

Lav dine liste så de passer til dig. Skal de være med farver eller på post-it-blokke? Skal de udformes som mindmaps eller have små symboler og tegninger indføjet. Tænk over hvad du godt kan lide, og prøv at få dine præferencer indarbejdet i din personlige måde at lave lister.

Det er f.eks. sjældent svært at tage sig sammen til at spise en is. Motivationen er klar, for du har let ved at fokusere på den positive gevinst – nydelsen, smagsoplevelsen, den gode følelse i gane og mave.

Andre ting kan være lidt (eller meget) sværere at tage sig sammen til.

Det kan f.eks. være løbeturen, den kedelige opgave på arbejdet, støvsugningen etc.

Og her gælder det - ligesom med isen – om at fokusere på den positive gevinst.

Spørg dig selv – Hvad er gevinsten ved at gøre det?

I forhold til ved is-spisning må man ofte tænke lidt længere frem i tiden, end til selve handlingen, for at have fokus på gevinsten.

Det handler om at spørge sig selv – hvordan vil jeg have det bagefter?

Hvis du f.eks. sidder i sofaen og egentlig gerne ville løbe en tur (evt. med støvsugeren), så flyt dit fokus fra, hvor behageligt der er i sofaen i forhold til at løbe (rundt med støvsugeren), til hvor dejligt du vil have det med dig selv, når du bagefter kan smide dig i sofaen igen med god samvittighed.

Og hvis det stadig ikke motiverer dig, kan det være en idé også at spørge dig selv – hvordan vil jeg have det, hvis jeg ikke gør det? Og så kan du spørge dig selv – hvad vil jeg helst føle om en time – f.eks.: tilfredshed med mig selv eller dårlig samvittighed (og nullermænd mellem tæerne)?

Hvis du vælger det sidste – vil jeg anbefale, at du skifter den dårlige samvittighed ud med accept. Hvis du alligevel ikke har tænkt dig at gøre det, kan du lige så godt acceptere det og nyde sofaen. Ellers er det dobbelt-op på tabet ved at blive siddende. Og så er det virkelig spildt tid ikke at rejse sig.

Prøv nu at tænke på en opgave, du har det med at skubbe foran dig – og måske aldrig når.

Det skal være en opgave, der har værdi for dig – som du faktisk synes er vigtig.

Prøv nu at fokusere på, hvordan du vil have det, når du har løst opgaven.

• Hvad er gevinsten?
• Hvordan vil det føles?
• Hvad vil du tænke om dig selv?

Skriv svaret ned for dig selv og tag det frem næste gang, du fanger dig selv i færd med at skubbe denne opgave foran dig.

Nogle ting er man bare nødt til at gøre uden at tænke en masse over dem… Altså nok ikke sluge skovsnegle, men de andre ting, der bare må gøres for at nå de mål, vi ønsker at nå.

Prøv som et eksperiment følgende med de opgaver, du har det med at udsætte.

Beslut dig for ikke at tænke mere over det. Bare gør det! Uden alle de indre argumentationer frem og tilbage. Lige så snart den indre dialog starter – siger du Just do it! – og går i gang. 

Prøv dette i tre uger – så kan du altid vende tilbage til dine indre tovtrækninger igen bagefter, hvis du altså foretrækker dem.

Det lyder måske for simpelt – men prøv det nu bare i tre uger. Det er faktisk et ret virkefuldt middel at have et alternativ til de evindelige indre for- og imod-diskussioner.

Underbevidstheden registrerer den kommende opgave og går i gang med at være opmærksom på løsningsmuligheder.

Og hvorfor ikke benytte sig af underbevidsthedens beredvillighed og evne til at finde løsninger, mens du laver noget helt andet?

Prøv følgende metode, hvis du har en større opgave foran dig – måske et stykke ude i fremtiden

• Brug ca. en ½ time på at sætte dig ind i alle kendte præmisser for opgaven
• Beslut dig for, hvornår du vil gå i gang med opgavens løsning på et fast bestemt tidspunkt i fremtiden (f.eks. på tirsdag)
• Lad din underbevidsthed arbejde, mens du laver andre ting…

Det vil med stor sandsynlighed vise sig, at du i den mellemliggende tid oplever at få flere ideer til løsningen ud af det blå.

Og når du sætter dig ned for at løse opgaven om tirsdagen, vil du opleve, at den næsten løser sig selv.

Det er min erfaring, at dette især er effektivt ved opgaver, der kræver en form for kreativitet og idéudvikling.

Og så kan du kaste dig i sofaen bagefter (eller hvad du nu forbinder med nydelse).

Ofte vil der ske det, at når du først er kommet i gang, udvikler der sig en følelse af fremdrift, og du bliver energisk og får lyst til at fortsætte udover de planlagte 15 minutter.

Og så skal du selvfølgelig fortsætte og flyde med på denne bølge af energi.

Hvis det ikke sker, så har du i det mindste brugt 15 minutter på at nå et af dine vigtige mål – og det i sig selv, vil føles langt bedre end ikke at have gjort noget.

En ret stor belønning i forhold til indsatsen (15 minutter). 

Dette trick er især effektivt i forhold til at tage sig sammen til at dyrke sport og gøre rent. Men det er også godt at bruge ved store projekter, der virker for uoverskuelige til at tage hul på.

Vil du ændre en vane, er du nødt til at gentage den nye adfærd adskillige gange, før den bliver naturlig. 

Hjerneforskning har vist, at der er signalstoffer i hjernen, der baner “motorveje” i hjernen, når en adfærd er blevet gentaget tilstrækkelig mange gange. 

Vil du tilegne dig en ny adfærd og få banet nye “motorveje” i hjernen, så den nye adfærd indarbejdes som en vane, er du nødt til at gå igennem en fase, hvor du tvinger dig til at bryde det gamle mønster og blive ved med at gentage det nye. 

Nye vaner kræver regelmæssig (daglig) gentagelse og vedholdenhed.

Så hvorfor ikke bare udvælge et par af de nye vaner og så gentage dem hver dag i 21 dage – Just do it! Uden at tænke så meget over det.

Du kan du jo altid vælge at vende tilbage til din gamle vane efter 21 dage, hvis det føles for anstrengende at gøre det nye.

Men giv det i det mindste de 21 dage – lav gerne en kalender, hvor du tæller ned. Så bliver du også mindet om at holde fokus på den nye vane. Og så kan du evaluere, når de 21 dage er gået.