Så var vi til anden omgang 3D-scanning efter første gang fejlede fordi Splint var kamerasky eller så glad for sin ene fod at den skulle specielinspiceres på nærmeste hold. Resultat var i hvert fald ikke noget brugbart.

Denne gang var lidt anderledes. En masse forsøg, hvor der hovedsageligt er budding og så pludselig et nogenlunde billede.

Her er det bedste billede fra dagens 3D-scanning

Det er stadig svært at se om det er en Splint, Max eller en helt tredje, men det kommer vi nok frem til på et tidspunkt.

Så er den gal igen. Hulemanden er ynk og putter lige nu under den varme dyne med et arsenal af kærestehjemmebragte remedier.

Jeg har netop indtaget en cocktail bestående af:

2 panodiler
10. ml. Benylan
2 pust Otrivin
1 Strepsil Warm

hvilket må virke på de skrækkelige og livstruende symptomer (feber, snot, hoste, tungt hoved og rendyrket ynk). Nu håber jeg bare at de duer sammen og ikke giver mærkelige bivirkninger.

Jo. Det står skidt til i det københavnske. Heldigvis kan det nyindkøbte legetøj hjælpe lidt på livskvaliteten.

I denne uge er det Copenhagen Dining Week, hvor 50 restauranter tilbyder 3 retters menu for 200 kroner per person. Det er en god deal, så kæresten udnyttede chancen og bookede tre restauranter inden jeg fik set mig om.

Vi er lige kommet hjem fra SALT resaturant og det var en god oplevelse. Menuen var:

• rimet rødspætte med selleri, peberrod, citron og karse
• SALTs ”boudin noir” (Braiseret gris med valnødder og syltede løg)
• mokkaiscreme med lys chokolade, blodappelsin og svesker

og den blev serveret i et roligt tempo i hyggelige omgivelser med glade, smilende og opmærksomme tjenere. Kæmpe forskel fra skuffelsen LêLê nhà hàng.

Vi har besøgt SALT et par gange tidligere for mange år siden og ville genopfriske minderne. Konklusionen er at det var godt dengang og det er godt i dag.

I fredags var der #twedagsbar og jeg var med for første gang.

Twitter-folket har en mærkelig ide med at tw-ificere alle ord. Fredagsbar er dermed blevet til #twedagsbar. Arrangementet har kørt i lige over et år og sker hver anden måned. Da jeg så tilmeldingslisten (omkring 130 tilmeldte), tænkte jeg, at nu måtte det være.

Så tænkt, så gjort og jeg troppede op på Von Fressen, hvor der var masser af mennesker med Twitter-navneskilte. Jeg har sjældent set så mange smartphones i brug samtidig, men heldigvis snakkede folk mere end de tweetede.

Twitterfolket er en skare af mennesker på forkant med teknologien og mange af dem er selvstændige eller arbejder i bureauer. Ofte en kombination af noget med sociale medier og udover snak og øl var netværk højt på agendaen. Det er lige mig – også selvom jeg er på kundesiden.

Jeg fik snakket med en masse spændende mennesker og følte mig meget ombejlet efterhånden som de forskellige fandt ud af, at jeg arbejder i en stor virksomhed, der så småt er på vej med sociale medier. Konsulenterne lugtede kunde og det var sjovt at opleve.

Jeg fik dem dog til at holde netværkeriet på et afslappet niveau og vi kunne mere drøfte forskellige aspekter af medierne, arbejde og bare hyggesnak. Det fungerede fint og jeg havde selv en længere snak om de traditionelle mediers brug af sociale medier i nyhederne med en TV2-journalist, der var hevet med af kæresten. God spas.

Jeg nåede blandt andet forbi @LauraJul, @morgenthaler, @mortensax, @hellety, @wysiwit, @runehven, @Karin Høgh, @rasmuslind, @faheemh, @steffentchr og de er alle virkeligt hyggelige og interessante mennesker.

Ingen tvivl om at fredagsbaren – undskyld twedagsbaren – var en succes og det er bestemt ikke sidste gang, jeg deltager.

Kæresten havde booket tid hos Scanningsklinikken i København i går. De laver nemlig 3D/4D scanninger og kæresten havde behov for at se Splint igen. Bare sådan lige for at trippeltjekke at det stadig er en baby og ikke en alien, der roder rundt i hendes indre.

Jordemoderen gennemgik de sædvanlige 2D-scanninger og konstaterede, at selvom kæresten kun skulle være 30+4, så leger Splint, at han er 33+2. Med andre ord, han er pænt stor for sin alder allerede.

Krydset viser, hvor Splint ligger henne i forhold til mindste-, middel- og topgennemsntittal for fostre.

Udover at være en kæmpe, er han også lidt kamerasky. Han ville nemlig ikke lægge sig, så vi kunne få et ordentlig 3D-billede. Han vendte enten hovedet bort eller smed et ben foran ansigtet. Kæresten hoppede og dansede for at få ham til at lægge sig ordentlig, men uden held. Stædig lille purk.

Her er det bedste billede fra i går og selvom det er muligt, at se hvad der er hvad, så ligner det stadig en klump budding.

Efter en time konkluderede jordemoderen at vi nok hellere måtte booke en ny tid for at få bedre billeder, så det gjorde vi.

Kilde: aok.dk

Kæresten havde inviteret på restaurant LêLê nhà hàng i København i går, som en kombineret date aften og Valentines ting. God ide. Desværre var det ikke en gennemført oplevelse.

Det startede ellers godt. Vi havde bestilt bord på forhånd og det var nødvendigt. Masser af mennesker i venteområdet, men de så alle ud til at hygge sig. Restauranten er stor og i går var den fyldt op, så der var masser af mennesker, buzz og det giver plus i min bog.

Tjeneren var hurtigt på banen og tog vores bestillinger. Til forret bestilte vi Tom chien (tigerrejer) og Cha gio (forårsruller). Begge retter kom meget hurtigt og var gode, så det var en fin start.

Vi hyggede og snakkede, men efter en halv time begyndte vi at føle os glemt. Jeg fik øjenkontakt med vores tjener, som skævede til vores tomme bord og fortsatte direkte ud i køkkenet. Derefter kom hun hen og fortalte, at maden var på vej. Fint nok, så vi ventede videre. Efter yderligere ti minutter gentog seancen sig. Nabobordet var kommet efter os og nåede at få forret, hovedret og betale, mens vi stadig sad og ventede. Ikke i orden.

Efter 45 minutter dukkede vores hovedretter op. Kæresten havde bestilt Pho bò (nuddelsuppe med oksekød) og jeg havde bedt om Salach thit bo (salat med oksekød). Desværre virkede det som om maden havde ventet for længe for begge retter var lunkne. Jeg er måske forkert på den, men suppe skal være kogende og kød må gerne være helt varmt.

Jeg burde måske have klaget med det samme, men jeg må indrømme, at jeg ikke gad risikere at skulle vente meget mere på en ny omgang mad. Vi spiste færdig, betalte og gik.

Der kommer vi nok ikke igen.

Jeg har lige været til fødselsforberedelse, modul 2 på Rigshospitalet. Mens modul 1 gik på tiden efter fødslen, så tog modul 2 sig af selve fødslen fra A-Z.

Denne gang fortalte jordemoder Christina blandt andet om urkvinder, fosterafføring, veer, jordemoderstuderende, hjemmefødsler og meget andet i de fem kvarter, hun havde til at tegne og fortælle i.

Hun fortalte meget mere levende denne gang og det gav plusser på kontoen.

Jeg tilføjede helt naturligt min mor under mine spæde forsøg på familiens stamtræ på www.geni.com. Hun så lyset, tog teten og gik selv i gang med at opdatere. Holy crap!

Min onkel lå nemlig inde med et familietræ fra min morfars side og vi snakker åbenbart fem store tætskrevne sider med gotisk skrift og jeg skal give dig. Masser af info om den del af familien helt tilbage til omkring 1650, så det er ved at blive tastet ind.

Indtil videre er min mor nået et godt stykke af vejen. Udover hendes arbejde er der allerede blevet koblet flere andre træer sammen med mit, så det er vokset voldsomt på de små 10 dage, det har eksisteret. Helt fantastisk og det stopper ikke der. Der mangler stadig en masse.

Du kan se det opdaterede Schmidt stamtræ her.

Jeg har tillagt mig den lille livssnydervane, at jeg bliver masseret cirka en gang om måneden. Stedet er Mens Room og der har jeg været fast kunde i mange år. Jeg er kommet frem til at den optimale kombination er fem kvarters ryg-, ansigts- og håndmassage. Så kan det ikke gøres meget bedre.

Normalt er det lille søde Laura, der masserer mig. Hun trykker ikke voldsomt hårdt, så det er mere en nussende massage – enormt afslappende. Oveni giver hun så en killer ansigtsmassage. Jeg har endnu ikke forladt Mens Room uden et meget stort smil og godt humør.

Laura var syg i lørdags og Maja tog over. I modsætning til Laura, tager Maja mere fat og jeg blev masseret godt og grundigt igennem. Stadig rigtig dejligt. Til gengæld var ansigtsmassagen meget forsigtig. Næsten for forsigtig.

Jeg er også nødt til at nævne Malou fra Green Flow. Jeg har kun besøgt hende en gang, men holy crap! Den kvinde har fingerkræfter. Jeg har aldrig nogen sinde oplevet at blive masseret så grundigt igennem. Jeg mærkede smerter i muskler og områder, jeg ikke troede var muligt – på den gode måde.

I modsætning til Mens Room masserer Malou både mænd og kvinder og det er noget min kæreste nyder godt af. Hun har nemlig haft slemme rygsmerter i mange år og jeg har ikke været dygtig nok til at afhjælpe. Efter hun fandt Malou er problemet næsten ophørt. Fantastisk.

Så. Kort opsummeret:
Laura, Mens Room, kun mænd: Nussende massage, fantastisk ansigtsmassage
Maja, Mens Room, kun mænd: God massage, spøjs ansigtsmassage
Malou, Green Flow, mænd og kvinder: Du finder ikke en, der trænger bedre ned

Jeg må indrømme, at jeg aldrig rigtigt har haft så meget med børn at gøre. Jeg har aldrig været babysitter og mine udfoldelser ligger mange år tilbage, hvor jeg i meget korte perioder tullede rundt med børnene inden jeg sneg mig tilbage til de voksne igen.

I dag var jeg til familiefødselsdag med kæresten og til stede var et stk. drengebarn, størrelse et par år. Altså han kan gå. Han kan sige en frygtelig masse lyde og så kan han stirre. Jeg er kommet til det punkt, hvor jeg kan kapere stirren og i stedet smiler igen i håb om at han holder sig på afstand.

Jeg er nemlig blevet barnesky efter kærestens graviditet. Jeg er mildest lidt usikker på hvordan jeg skal håndtere sådan en lille purk og det er jo lidt bekymrende. Jeg må indrømme, at jeg bestemt regner med, det bliver bedre, når Splint dukker op.

Indtil da, så er andres småbørn en tydelig reminder om det monumentalt store skridt, jeg er ved at tage og det er sgu lidt farligt.