Babyhuset Tutti

Bloggen er flyttet!

noreply@blogger.com (Stine Winther) — Mon, 17 Jan 2011 11:53:00 +0000

Hertil: www.babyhuset-tutti.dk

Klik forbi!

Kh Stine

Forstå hvad den lille baby siger

noreply@blogger.com (Stine Winther) — Mon, 10 Jan 2011 21:05:00 +0000

Pelle er nu 11 uger, og som med mine andre børn har jeg brugt det meste af tiden på at kigge på ham, mærke ham og lytte til ham. Og jeg er blevet mester i opfylde hans behov:-) Fx fandt jeg ret hurtigt ud af, at når han laver sådan nogle små støn, så er det fordi han skal bøvse.
Og så stødte jeg på en australsk dame på youtube, som vel nærmest er en slags babyhvisker. I hvert fald mener hun, at alle små babyer (0-3 mdr.) siger de samme lyde, og at hver lyd udtrykker et bestemt basalt behov hos babyerne.
Lyden "Eh" betyder "Jeg skal bøvse." Prøv og lyt:

Jeg er målløs. Det er præcis den lyd! Og det er da smart, hvis alle nybagte forældre kunne tage den genvej til at forstå deres baby;-) For ikke at tale om større søskende. Jeg er sikker på, at Pelles vil dåne, når de hører, at han kan et særligt babysprog, som de kan lære at forstå.
Tror lige, jeg skal lure lidt på de andre "ord", indtil Pelle fylder 3 mdr. om et par uger.

Brevkasse: 6 mdr. - forslag til lege

noreply@blogger.com (Stine Winther) — Sat, 08 Jan 2011 18:15:00 +0000

? Hej Stine. Min datter er 6 måneder og jeg vil spørge om du har nogle gode ideer til leg og stimulation i denne alder, da jeg nogle gange kan løbe tør for ideer pga hverdagens travlhed. Desuden ville jeg høre hvad jeg kan forvente hun kan i denne alder, så jeg ikke presser hende, hvor jeg tænker det stadig er en god ide at udfordre hende, så hun kan udvikle sig. Håber du har gode ideer. På forhånd tak.

: Hej! Fra 6 mdr. alderen begynder din baby at lære nye stillinger, som at sidde selv, stå i kravlestilling, stå på flad fod med støtte. Hun begynder også at lære nye bevægelser, som at skubbe sig rundt på maven, løfte numsen op til kravlestilling og rokke frem og tilbage, tage fat i legetøj og bevæge det eller lade det skifte hånd.
Sprogligt er hun nået dertil, hvor I kan dele oplevelser og "snakke" om en fælles genstand. Hun kan ikke forstå ord endnu, men du kan forvente stor opmærksomhed på sproget, og det er også et godt tidspunkt at begynde at bruge babytegn.

Generelt er det godt at placere hende både på ryggen, på maven og siddende (evt. med pudestøtte) i løbet af dagen - og undgå skråstol og lign. remedier. Hun skal have mulighed for at bevæge sig frit på forkellige måder.

Mht. at undgå at presse hende, så handler det jo om, at stoppe aktiviteten, når hun ikke gider den og så evt. forsøge senere eller en anden dag. Leg og øvelser skal altid være baseret på lyst, tryghed og tillid og foregå på babys præmisser.

Tit-tit...bøh!

Forslag til lege...

...på ryggen:
- Giv hendes fødder modstand med dine hænder, så hun kan sparke fra og får en glidetur
- Hold en ballon i snor over hende, så hun rækker ud efter den og sparker til den
- Bevæg et tøjdyr over hendes hovede, så hun rækker ud efter, ruller om på siden efter det. Lad det lande på forskellige dele af hendes krop og nævn kropsdelen

...på maven:
- Giv hendes fødder modstand med dine hænder, så hun kan sparke fra og trække sig fremad med sine arme
- Tag din hånd under hendes mave, så hun kan løfte sig op på alle fire eller hold hende med begge hænder om maven i kravlestilling og vip hende forsigtigt frem og tilbage
- Læg hende på en badebold og rul bolden frem og tilbage og fra side til side

...siddende:
- Sid på gulvet med hende på dine knæ og lav ride ranke-hop, løft dine knæ højt op og stræk begge ben, så hun "flyver" op og ned, løft et knæ ad gangen, så hun bliver vippet fra side til side. Leg, imens du holder hende under armene eller hold hende i hænderne, hvis hun er stabil nok
- Sæt hende på en badebold og hold om hendes hofter, imens du lader hende hoppe på bolden (følg boldens bevægelse), lad også bolden rulle frem og tilbage og fra side til side

...i hverdagens gøremål:
- Sæt hende i høj stol ved spisebordet, sæt dig overfor hende og smør madder/skær grønsager/triller boller. Fortæl hende, hvad du laver og lad hende smage og giv hende nogle køkkenredskaber selv, som hun kan røre ved, kigge og sutte på og lave lyde med. 6 mdr. babyer elsker at tromme - brug bordet eller en tom plasticbeholder, trom med hænderne eller en grydeske
- Læg hende på dobbeltsengen, imens du lægger tøj sammen. Vift med tøjet over hende og leg tiite-bøh.

Håber, du kan bruge det til noget.
God fornøjelse!

Kærlig hilsen Stine

Med baby i sneen

noreply@blogger.com (Stine Winther) — Thu, 06 Jan 2011 14:48:00 +0000

Suk! Der er stadig sne overalt...

Hurra for babyslyngen!

Sirenesang

noreply@blogger.com (Stine Winther) — Wed, 05 Jan 2011 22:31:00 +0000

Jeg siger altid, at sang er en fantastisk måde at skabe kontakt med baby på. Man får baby til at kigge, bevæge sig og synge med.
Her er det storebror Tue på 3, der lokker Pelle med sin sirenesang. Altså som i høj-lyd-sirene;-)

Tue synger Lille Peter Edderkop, imens han lader fingrene (Peter Edderkop) vandre op ad Pelles krop. Regnen kilder ned ad Pelle, solen tegnes på hans hoved og han tørres på maven. Tilsidst kravler Peter Edderkop op igen og dikker ham under hagen.

Og som man kan se, er Pelle i høj grad draget af Tues underholdning:-)

Tue elsker sin lillebror, og vil gerne lege med ham, og jeg opfordrer ham tit til at synge for Pelle. Det giver ham noget konkret at gøre, så han ikke kommer til at være for voldsom.

Oppe i lianerne

noreply@blogger.com (Stine Winther) — Tue, 04 Jan 2011 14:04:00 +0000

Juleaften fyldte mit fjerde barn 2 mdr. Han hedder Pelle, som i Pelle Erobreren, fordi han først erobrede min mave og siden vores hjerter:-)
Den sidste uges tid har jeg nu mest kaldt ham for Pelle Gris (a.i. Palle Gris fra Fjernsyn for dig), fordi han hviner som en lille griseunge - når han vil have sin mor, når sutten ryger ud (og han måske hellere vil have sin mor), når han skal bøvse og han hellere vil patte videre (han vil have sin mor).

Hos mor i slyngen (Fotograf: Malte, 10 år)

Jeg ved det godt. Pelle hviner ekstra meget lige nu, fordi han har ekstra meget brug for sin mor nu, hvor hans lille verden har forandret sig lidt. Han har fx lært at smile og snakke og vifte med armene og løfte sit hovede. Han er også begyndt at synes, at det er sjovt med rytmiklege.
På billedet herunder leger vi Oppe i lianerne...

Oppe i lianerne (Fotograf: Sif, 6 år)

Vip baby frem og tilbage, ryst med benene og lad til sidst baby lande på din mave:

Oppe i lianerne
sidder indianerne.
Der var en, der blev for fed...
han faldt ned!

Nøgleord: Maveliggende hovedløft, balance, fysisk kontakt, øjenkontakt, samtale, rim og rytme.

Brevkasse: Lege for 1-årig, der ikke kravler eller går

noreply@blogger.com (Stine Winther) — Wed, 28 Jul 2010 13:16:00 +0000

? Hejsa! Jeg har en niece på 15 måneder, og hun kan hverken gå eller kravle, fordi der ikke har været ret meget stimulering i det sidste store stykke tid, pga af at hendes mor ikke rigtig har magtet hende og hendes snart 3-årige søster..(hun 'numser' dog)
Hun vil ikke ligge på maven mere, så der sætter hun sig bare op. Så jeg håber virkelig at du kunne fortælle mig nogen øvelser, eller gode råd til at jeg kan hjælpe hende videre (kommer hos dem i lange perioder). Pigerne på baby.dk rådede mig til at hun skulle til en sundhedsplejerske, men det er ikke nemt lige at gøre uden at 'klandre' forældrene, synes jeg..
Knus, Maria

: Kære Maria. Jeg kan godt forstå, at du bekymrer dig for din niece og hendes familie, når du oplever, at moren ikke magter børnene. De er heldige, at du har overskud til at hjælpe dem! Jeg tror, du har ret i, at du ikke skal "blande dig" som sådan og antyde, at forældrene ikke gør det godt nok. Derimod er det en rigtig god idé, at du aflaster familien ved at passe børnene og måske også tilbyde praktisk hjælp med det huslige.

Hvornår børn begynder at kravle og gå er meget individuelt. Det sker sædvanligvis i perioden 9-12 mdr., men mange børn begynder tidligere, ligesom mange børn først kommer i gang senere.

Du skriver, at din niece helst vil sidde op og bevæge sig omkring på numsen. Dét er hendes "kravlestadie", og det næste skridt i hendes udvikling vil være, at hun begynder at rejse sig op og forsøger at gå. Det er meget normalt, at børn, der aldrig har været glade for at ligge på maven, begynder at bevæge sig omkring på numsen i stedet for at kravle på alle fire.

I det stadie, hvor barnet er begyndt at bevæge sig rundt, er det rigtig godt at stimulere sanserne ved at opleve forskellige underlag. Hun skal med andre ord have mulighed for at bevæge sig rundt på gulv, græs og sand og der må gerne være små forhindringer, som hun skal henover, fx puder, madrasser, tumledyr (som dem fra bObles).

Leg også med kravletunnel og badebold, tril med små bolde, så hun vender og drejer sig, rækker ud efter og griber om boldene.

Læg hende på maven af en badebold eller en gym-bold, hold let om hendes ben/numse, så hun selv skal holde balancen, når bolden trilles op og ned og fra side til side.

Ride-ranke-lege er også gode for balancen, hvis man kun holder barnet i hænderne eller rundt om hofterne og får barnet ud i forskellige udfordrende positioner ved fx at vippe barnet fra side til side eller lave gå-bevægelser i stedet for hop.

At gynge og snurre rundt og blive vendt op og ned er også en super måde at stimulere balancen på. Hvis hun ikke bryder sig om at hænge med hovedet nedad, imens hun bliver holdt i lårene, kan I slå kolbøtter i stedet. Sæt dig på en stol med adskilte ben og placer hende med numsen på dit bryst og fødderne mod dine skuldre. Hold hende under armene og snur hende bagud så hun lander på benene eller numsen. Du kan også lave den stående.

Når først hun har lært at gå, vil hun også begynde at kravle, når hun leger. Alle de basale bevægelser som at kravle, gå, hoppe m.v. opøves hele vejen op gennem børnehavealderen. Det sker spontant hos barnet i leg, eller gennem leg med voksne.

Jeg håber, du har fundet inspiration i mit svar. God fornøjelse!

Kærlig hilsen Stine

Spørgsmål og svar er tidligere udgivet på www.baby.dk

På med slyngen!

noreply@blogger.com (Stine Winther) — Tue, 29 Jun 2010 16:55:00 +0000

Hvis du går og bliver øm i kroppen af at bære din baby på armen eller - endnu værre - i autostolen, så skulle du hellere tage din baby i en slynge :-)

Passer det ikke så godt til din stil??

Så tjek lige denne video...

Og her gik jeg og troede, at jeg var en del af down-to-earth-mor-klubben med min passion for babyslynger!

PS Mon der er nogen, der holder kurser i hip slyngedans???

Brevkasse: Hvornår kan baby holde hovedet selv?

noreply@blogger.com (Stine Winther) — Sat, 26 Jun 2010 21:20:00 +0000

? Hej Stine. Jeg har en datter på 3 mdr. som indtil videre er glad, spiser godt og sover meget. Hun er rimelig god til at ligge på maven og holder sit hoved fint når hun ligger dér, men når jeg sidder med hende i armene eller løfter hende op, synes jeg ikke, hun er så god til at holde hovedet selv og det bekymrer mig en anelse, nu hvor hun er blevet 3 mdr. Hun sover stadigvæk omkring 18-20 timer i døgnet, og jeg tænker, om det måske kan have noget at gøre med hendes motoriske udvikling - altså at hun har få timer til at "træne" i? Vi synes selv, vi er gode til at aktivere hende, når hun er vågen, og leger "hjulene på bussen", lægger hende på en fitness bold og lægger hende på maven.
Mvh en bekymret mor

: Kære "bekymrede mor". Jeg synes ikke, du skal være bekymret.
Hvis hun holder hovedet fint, når hun ligger på maven, så er hun jo godt på vej! Så længe I er opmærksomme på at styrke hendes motorik på mange måder, så er jeg sikker på, at hun vil blive bedre til det indenfor en måned. At holde sit hovede kræver styrke i nakke- og rygmuskler. De muskler styrkes på forskellige måder, når hun
- ligger på ryggen og drejer sig til siden (vis hende en ting, og før det ud til siden, så hun drejer hovede og overkrop efter det)
- ligger på ryggen og du holder hende i hænderne og løfter forsigtigt op (læg hende ned igen, hvis hun ikke løfter hovedet - og prøv så igen)
- ligger på maven på gulvet/en motorikbold/din mave eller dine bøjede ben
- sidder på skødet med din arm eller din overkrop som støtte, så hun kan kigge op på dig eller kan kigge ud og dreje hovedet
- sidder på dine knæ og snakker med dig eller rider ranke (støt om ryg og hovede - efterhånden mindre og mindre)
- bliver løftet op med hovedet nedad (læg hende på dine lår med hovedet mod din mave og hold hende om hofterne, idet du løfter hende op, så I kan have øjenkontakt)

Din datter sover stadig mange timer i forhold til sin alder, og det betyder selvfølgelig, som du selv skriver, at hun ikke er vågen og aktiv i så mange timer. Hvis hun ER glad og aktiv, når hun er vågen, og får nok at spise, så vil jeg ikke konstatere andet end, at hun har et stort søvnbehov.
Når barnet sover, fordøjes både mad og indtryk, og søvnen er faktisk en vigtig medspiller i barnets udvikling.
Prøv at tænke over, om der er områder, hvor din datter har udviklet sig hurtigt. Måske er hun vokset meget, eller måske er hun rigtig god til at have øjenkontakt og "snakke" og smile. Der er mange ting, et lille menneskebarn skal lære, og sommetider udvikles et område hurtigt, men på bekostning af et andet, som er lidt længere tid om at blive udviklet.

Kærlig hilsen Stine

Spørgsmål og svar er tidligere udgivet på www.baby.dk

Hvorfor fik du egentlig børn???

noreply@blogger.com (Stine Winther) — Wed, 21 Apr 2010 11:41:00 +0000

Det er stressende at have børn. De roder og sviner, larmer og tager tid, de begrænser vores frihed til at gøre som vi vil, når vi vil. Vi får ikke vores nattesøvn, og vi får ikke tilfredsstillet vores behov for at føre en voksen, interessant samtale uden afbrydelser.
Og ingen har fundet den perfekte balance mellem job og familieliv. Vi føler hele tiden, at vi er bagud og mangler tid - både til at udføre vores job perfekt og til at være sammen med børnene.
Sådan lød det i et program på P1 i går.
Og er det ikke fuldstændig rigtigt? Hold da op et ragnarok mit liv for det meste ligner!

En forskerundersøgelse viste, at småbørnsmødre i virkeligheden er de mindst lykkelige i dagens Danmark!
Jo, de oplever momentvise lykkebrus i samværet med deres børn, men sådan helt overordnet set var lykkefølelsen svær at finde.

Spørgsmålet, der blev stillet, var: Hvorfor vælger så mange at få børn? Er det bare fordi, "det skal man jo have"? Er det egentlig forsvarligt at få børn, hvis man ikke vil give dem den tid, de har brug for?

Jeg har grublet lidt over mit personlige svar, og her er det så:
Fra jeg var et par og tyve, gik jeg rundt med en dyb, udefinerbar længsel. Det var, som om der manglede noget i mit liv, og tilsidst tog det en nærmest spirituel drejning (hvilket ligger meget langt fra mig), hvor jeg følte meget stærkt, at et barn ventede på mig et sted ude blandt stjernerne... Og da jeg endelig sad med min førstefødte i armene, faldt der ro over mig.
Jeg flagrer ikke mere. Jeg er bundet til tre små mennesker, og det giver mig en grundlæggende følelse af at være lykkelig. Jeg ved ikke hvorfor. Er det menneskeligt? Naturligt? Kulturelt betinget?

Har du tænkt over, hvorfor du valgte at få et barn? Og hvorfor du eventuelt vil/ville have flere?

Fornemmelse for gulv

noreply@blogger.com (Stine Winther) — Thu, 04 Mar 2010 11:35:00 +0000

"Børn kan ryge bagud i ni-måneders-alderen" kunne man læse på Politiken.dk d. 17. februar, 2010. Artiklen refererer til en ny britisk undersøgelse, der påviser sammenhængen mellem børns motoriske udvikling i ni-måneders-alderen og deres evne til at lære som 5-årige. I følge artiklen viser undersøgelsen, at de børn, som i ni-måneders alderen ikke klarede nøgleprøverne i motorisk udvikling (sidde op uden hjælp, kravle, stå og tage de første skridt), var bagud i forhold til gennemsnittet i kognitive tests taget som fem-årige.

Jeg er da glad for, at jeg ikke læste den artikel, da mit andet barn, Sif, var 9 mdr.!
Hun var sådan en lækker, lille, tyk baby, som ikke brød sig om at ligge på maven og som trak benene op under sig, når man ville have hende til at stå. Det sagde hende ikke en dyt. Og det var først som 1-årig, at hun begyndte at gumpe sig rundt i stuerne...
I dag er hun 5 år, og det eneste punkt, hvor hun er "bagud" i forhold til sine jævnaldrende, er i sin udtale af bløde d'er (ned, mad, ud, osv.). Her lyder hun som en indfødt fynbo - dvs. udtaler d'erne som j - på trods af, at vi bor på sjælland (dermed ikke sagt, at fynboere er bagud;-)).

Det er jo ikke noget nyt, at den motoriske udvikling hænger nøje sammen med hjernens udvikling generelt. Og at de stimuli, som barnet i det hele tager får i dets første leveår, har betydning for, hvordan det klarer sig resten af livet.

Så hvad skal du gøre, hvis du har en ni-måneders baby, der ikke kravler og som slet ikke har nogen fornemmelse for gulv som et muligt ståsted i livet?

Du skal i hvert fald ikke blive ulykkelig, og heller ikke irriteret på det intetanende, afslappede barn.
Du skal først og fremmest glæde dig over alt det, dit barn er rigtig god til.
Og så skal du kompensere for den manglende motoriske kompetence ved at lege med dit barn, for at hjælpe det med at udvikle de forskellige sanser.

At kunne kravle, stå og gå handler om

Balance
Muskler
Rumlig sans
Samarbejde mellem højre og venstre side

I skal bevæge jer rundt stuer og værelser.
I skal lave rullelege.
I skal lave balancelege.
I skal lege på maven og på alle fire.
I skal lege på kryds og tværs med arme og ben.

Selv efter al den asen og masen, er det ikke sikkert, at din baby kommer til at kravle eller gå tidigere. Men hun får erfaringer med de nævnte sanser, og dét vil stimulere hendes hjerne, så det sagtens kan ende med, at hun bliver en superlærende 5-årig!

Skal du have en bajer, baby?

noreply@blogger.com (Stine Winther) — Tue, 16 Feb 2010 13:52:00 +0000

For nogle år siden dukkede begrebet ammetyranniet op med henvisning til det arbejde, som sundhedspersonalet gør, for at flere mødre lykkes med at amme deres nyfødte. Rigtig mange har på den konto følt sig presset til at gennemføre amning. Ligesom rigtig mange har startet deres liv som mor med at føle sig utilstrækkelig og som en dårlig mor, fordi de måtte opgive at amme og i stedet give deres baby modermælkserstatning.
Jeg har været på besøg i blogland, og her stødte jeg på et indlæg om, hvordan det kan føles, når man ikke kan amme sin baby. Der er også et link til en artikel om konsekvensen af "ammetyranni". Jeg synes, det er sørgeligt at høre (men godt, at der er nogle sundhedsplejersker, der er opmærksomme på det.)

Det paradoksale er, at når man i sin tid satte fokus på vellykket amning, var det fordi mange ammeforløb blev ødelagt af for dårlig vejledning og et sundhedspersonale, som "overrulede" de usikre mødre. Mange ammeforløb kom aldrig ordentlig i gang, fordi man ikke var opmærksom på fx vigtigheden af tæt kontakt mellem mor og barn umiddelbart efter fødslen. (Hvis ikke du allerede har gjort det, så prøv at snakke med din mor, om hendes oplevelser...)

Jeg tror, at al det postyr omkring amning dybest set handler om to ting:
1) Kommunikation
2) Kultur.

Ad 1) De allerfleste nybagte forældre er autoritetstro, og rigtig mange sygeplejersker, sundhedsplejersker og læger tror, de er autoriteter. Jeg hører SÅ mange historier, om hvordan sundhedspersonale taler henover hovedet på forældre eller taler ned til dem eller i det hele taget slet ikke udviser respekt overfor forældrenes følelser og meninger, apropos artiklen i linket ovenfor. Ja, nogle glemmer endda i farten at kigge på, om barnet ser ud til at trives, inden de ytrer deres mening om, hvordan forældrene burde gribe tingene an!

Ad 2) Selvom vi lever i et oplyst, civiliseret samfund, så er ammekulturen ikke bare bestemt af den viden, der er på området. Den er i ligeså høj grad præget af tiden og de mennesker, der er her. ALLE har en mening om små børn og amning. Og mange meninger bygger på myter, skrøner, forældet viden og personlige oplevelser (og det gælder i øvrigt også meget sundhedspersonale, som fx stadig opfordrer til at give spædbørn grød/mos, når de er fire mdr., selvom det nu i flere år er blevet anbefalet, at spædbørn fuldammes i seks mdr.). Ammekultur er det, vi siger, tænker, føler og gør - oplyste eller ej.
Prøv fx at læse den her artikel om ammekultur i 1800-tallet.

Artiklen handler om fynske og bornholmske kvinder, der ammede deres børn frit og længe, og dermed havde flere overlevende børn end i resten af landet. Og jeg synes, det er en fantastisk beretning! Hvor var de seje og kloge! Ja, jeg bliver sgu lidt rørstrømsk og frydefuld og sådan lidt "Hæ, så ka' de lære det"-agtig, når jeg læser den artikel.
Og jeg indrømmer da også blankt: Jeg er stor fan af amning:-) Jeg ELSKER at amme, og så længe mit barn gerne vil, så får det lov. Jep, min bebs får babs - og det både til trøst og til lyst! Fuldstændigt og aldeles frit de første 2 år.

Og det skriver jeg ikke, fordi jeg synes, at alle burde gøre ligesom mig (og de omtalte kvinder for 200 år siden). Jeg skriver det, fordi der måske så vil være en enkelt mor eller to, der læser det her og tænker: "Orv, sådan har jeg det også... Jeg er vist ikke den eneste alligevel."

For ligesom det er langt ude, at nogle skal føle sig underlagt et ammetyranni, så er det fuldstændig tåbeligt, at andre skal føle sig underlagt en ammekultur, hvor det ikke er normalt at amme meget og længe og det med glæde.

Jeg ville ønske, at vi kunne blive meget bedre til at følge vores hjerte og hjerne, og lade være med at fordømme andre. Opsøge viden i stedet for at lade os koste rundt af fagpersonale/lægfolk/tidens trend. Gøre, hvad der føles rigtigt. Uden skyld eller skam.
For i virkeligheden bør det jo ikke handle om amning eller ej. Det allerallervigtigste er, at barnet får den bedste start på livet som muligt. Barnet skal vokse sig stor og stærk. I krop, såvel som i sind. Barnet skal have noget at spise, OG det skal have de bedste muligheder for at knytte gode, tætte bånd til sin mor.
Der må ikke være nogle barrierer for, at kærlighed og mælk kan strømme frit!
Derfor skal hverken mor eller barn presses. De skal ses, høres, anerkendes, respekteres og nurses.

Så kan det være, at mange flere mødre vil være åbne overfor, hvor tit og hvor længe, barnet vil ammes.
Og at mange flere vil gøre ligesom en, jeg kender: Omfavne barnet, se det dybt i øjnene og vifte kærligt med sutteflasken, imens de frejdigt siger: "Skal du have en bajer, baby?"

Med charme, selvtillid... og sanser!

noreply@blogger.com (Stine Winther) — Mon, 08 Feb 2010 21:55:00 +0000

Se lige et flot træ!
Det kunne jeg godt tænke mig at klatre op i. Og sidde og spise eftermiddagsmadpakke...

Dét var ordene, da Sif (5 år) og jeg gik en tur langs den træbesmykkede kyst, og pigen, som er dedikeret fan af prinsesser og farven lyserød, faldt i svime over dette fantastiske træ. For hun er rent faktisk også klatre-i-træer-mester, og ganske erfaren ud i kunsten at spise madpakke i 3 meters højde...

Jeg faldt også i svime.
Men mest over det ønske, som ordene udtrykte. For det udsprang ikke bare af fantasien. Det var tværtimod meget sanselige erindringer, som vækkede en trang i hendes krop og en stemning i hende sind. Hun har klatret i et par år efterhånden, så hun ved præcis, hvordan fødder og hænder skal placeres på træet, ja, alle muskler i hendes krop ved, hvordan de skal arbejde og samarbejde, så hendes yndige korpus kan placere sig på den høje gren.

At klatre i træer involverer ALLE sanser: Muskel-ledsansen, balancesansen, lugte-, syns- og høresansen, muligvis endda smagssansen? Det skal jeg lige spørge Sif om;-)
At være god til at klatre i træer er i virkeligheden basal barnelærdom. Det er ikke sikkert at en træklatremesterpowerprinsesse sådan helt konkret er en titel, man kan drage nytte af at bære resten af livet. Helt sikker er det dog, at de spor, der er blevet trukket i hjernen på det 3-5-årige klatrebarn, vil være en fordel i mange andre sammenhænge. Det vil betyde, at dit barn har rigtig gode forudsætninger for også at lære på det intellektuelle plan, både nu og senere. Samtidig vil den pumpende adrenalin, efterfulgt af en boblende sejrsrus i en trætop med udsigt over hele verden, betyde, at barnet kravler ned fra træet igen fuld af selvtillid. Og dét er da en kompetence, der er værd at have resten af livet.

Men hvordan avler man så en en lille abe?
Åh, jo, man skal selvfølgelig stimulere sit barns sanser lige fra dag ét. Men den allerførste øvelse (for dig) er: SLIP BARNET FRI!

Lad være med at fjerne alle sten på barnets vej.
Vis dit barn, at du stoler på, at det selv kan.
For hvis du åbner verden tillidsfuldt for dit barn, vil barnet helt naturligt gå løs på den med al dets charme og selvtillid, og sørge for at udfordre alle sanser.

U2 og Mozart-effekten

noreply@blogger.com (Stine Winther) — Fri, 29 Jan 2010 10:54:00 +0000

Er rockmusik for kaotisk og larmende i små børns ører? Har klassisk musik en mere positiv effekt på babys trivsel og intelligens?
Der findes en lille niche med såkaldt babymusik, som efter sigende skulle have en særlig indflydelse på børnenes følelsesmæssige udvikling og deres evne til at lytte opmærksomt. Mozart-effekten kaldes den.

Hm.
Jeg må indrømme, at jeg ikke tror på den.
Jeg føler mig til gengæld ret sikker på, at musik GENERELT har den indflydelse på børn. Det, det handler om, er først og fremmest, at barnet har mulighed for at lytte til musik. Bevæge sig til musik. Synge til musik. Ja, måske ovenikøbet kigge på musikere, der udfører musik. Og - ikke mindst - opleve sine forældres glæde ved at lytte til musik. Og det er altså ikke nok at have P3 kørende i baggrunden... Der skal følelser på bordet; begejstring og engagement: Prøv og lyt! Kom lad os danse! Vi skråler med på omkvædet og soloen!

Mht glæden ved musik, er det jo fløjtende ligegyldigt, om det er klassisk musik, folkemusik, jazz, pop eller rock. Og jeg er sikker på, at alle disse genrer kan stimulere barnets lytteevne og sanser, så længe musikken præsenterer varierede melodier, rytmer og klangfarver. Der skal være dynamik (fx langsom/hurtigt, højt/lavt) og tydelige og forskellige instrumenter.

Så når min søde musikproducer siger til guitaristen, at han skal indspille noget U2-guitar på min sang om vejret, så siger jeg JATAK! Vi skal da ikke bare indspille pædagogiske sange. Vi skal lave musik:-)

Mit eventyr

noreply@blogger.com (Stine Winther) — Fri, 15 Jan 2010 13:29:00 +0000

Der sker noget med ens hjerte, når man bliver mor... (eller er det hjernen, der spiller en et puds?) Pludselig kan man blive rørt over de mest usandsynlige ting. Jeg mener ikke bare rørt. Jeg mener, når man begynder et tude uden varsel over en strofe i en sang eller en historie på tekst-tv eller bare en tanke, som kommer ud af det blå.
Dér går man rundt i en tåge af kaos, som var man blevet besat af daggammelt vasketøj, søvnløse nætter, kilometervis af vandreture med barnevogn, børnegråd og tænders gnidsel. På en måde er man helt sårbar i denne fase af livet. Man har slet ikke overskud til at holde paraderne oppe og lade fornuften råde. Og så er det, man bliver ramt lige i det store, bløde moderhjerte. Fx af et omkvæd som dette:

"Lad mig nu tro, at jorden er flad,
at hajen er glad,
når den viser tænder.
Og lad mig nu bli' i mit eventyr,
hvor trolde og dyr
er venner, jeg kender."

Barndommen. Den søde, uskyldige barndom... Åh, ja, mine børn er stadig så små og uskyldige, og deres barndom er lige nu og her og i mine hænder! Og jeg hader tanken om, at de skal blive store alt for tidligt. Jeg vil fylde deres små liv med eventyr og nisser og kys. Og jeg har ikke travlt med at vænne dem fra brystet/få dem passet/vise dem uhyggelige film/give dem mobiltelefon/younameit! De må være lige præcis dér, hvor de er, og jeg skal gøre mit bedste for at give dem det, de har brug for hver især.

Og disse ord, som allermest var følelser, dukkede op, da jeg lyttede til den sang i min bil.

Du kan lytte til den ved at følge linket her: www.annemariehassing.dk
Anne-Marie Hassing, som synger, har en dejlig stemme og hun er god til at synge. Hun er en pop/r&b/musical-sanger, og derfor kommer CD'en ikke til at stå i min CD-reol, men hvis man godt kan lide den slags musik, er der mange gode vuggeviser/børnesange på CD'en "Mit eventyr".

Heartbook

noreply@blogger.com (Stine Winther) — Tue, 08 Dec 2009 11:32:00 +0000

Jeg har taget facebook til mig. Eller rettere, jeg skriver statusopdateringer hele tiden. Det vil sige, jeg tænker flere gange om dagen på "min status" lige nu. Tanker, følelser, oplevelser bliver opsummeret og kogt sammen til en lille klar tekst oppe i mit hovede. Men det er langt fra alt, jeg ville skrive på facebook. Det kommer lige fra hjertet og bliver lagret på min egen hard disc, i min "heartbook".

Det er faktisk en meget god lille øvelse, hvor man lige standser op i nogle minutter og mærker sig selv: Hvordan har jeg det? Hvordan går det? Hvad optager mig lige nu?

Det kan også anbefales, hvis man gerne vil undgå at drukne i bleskift, putning og alle de andre praktiske hverdagshandlinger livet består af, når man har små børn. Stop op, når dit barn giver dig det største smil, det dybeste blik, det dejligste kram, og skriv en hurtig statusopdatering i din indre heartbook!

Når jeg spørger til ugens status på mine kurser, fortæller mødrene som regel hvor lidt eller meget, barnet har sovet om natten/spist om dagen osv. Men ved at tvinge sig selv til at tænke på gode oplevelser, kan man faktisk flytte fokus og dvæle ved det, der er lykken ved at have børn.

Lykken er...

noreply@blogger.com (Stine Winther) — Wed, 07 Oct 2009 11:53:00 +0000

Forleden havde jeg besøg af en journalist, en ældre mand, som skulle høre om den babymusik-CD, jeg er ved at indspille. Her på Stevns, hvor jeg bor, er det lokale samfund pænt domineret af venstrebønder (for at sige det mildt). Så jeg blev faktisk helt overrasket, ja nærmest opløftet ved den samtale, vi fik om små børns udvikling, om babytegn og om hvilken betydning musik har i hverdagen.

Det viste sig, at han ikke bare var intelligent og empatisk (og tilflytter i øvrigt..hm..); han havde også selv erfaring med, hvad musik betyder for livskvaliteten. I en sen alder havde han nemlig fundet ud af, at han var god til at synge. Efter at være blevet enkemand for et par år siden, var han på flere opfordringer begyndt at synge i kor. Han sagde til mig: "At synge og spille er jo egentlig meget kropsligt. Man er nødt til at have kroppen med. Og så kan man ikke undgå at blive glad af det. Man bliver rent faktisk lykkelig af at musicere!"

Bull's eye!

Gør din baby lykkelig i dag - syng og bevæg jer til musik!

PS Du bliver også lykkelig:-)

Løb en tur

noreply@blogger.com (Stine Winther) — Thu, 24 Sep 2009 10:25:00 +0000

Nej, nej, bliv endelig siddende... Det er baby, der skal have en løbetur!

De fleste kender nok cykle-med-benene-øvelsen. Den er rigtig god, når baby har luft i maven. Og så elsker babyer bare, når man bevæger deres krop rytmisk.
Jeg har lavet en lille leg, som kombinerer cyklebevægelsen med rytme, remse og lidt flere bevægelser, som masserer maven.

Tip: For at sige remsen rytmisk, kan du starte med at tælle (og cykle) 1-2-3-4, så du fornemmer rytmen i kroppen. Og så lader du bare ordene følge de rytmiske bevægelser. Når baby er helt spæd, laver man legen i et blidt og roligt tempo, og efterhånden som baby bliver større, kan man sætte mere fart på.

Løbe efter vand
Svensk trad.

Løbe efter vand.
Løbe efter vand.
Og hop over gærdet!
Hop over gærdet!
Og løbe efter vand.
Og løbe efter vand.
Hæld i...
Hæld i...

Og løbe hjem igen.
Og løbe hjem igen.
Og hop over gærdet!
Hop over gærdet!
Og løbe hjem igen.
Og løbe hjem igen.
Hæld ud...
Hæld ud...

Linje 1-2: Bøj og stræk benene rytmisk skiftevis (cyklebevægelser)
Linje 3-4: På "hop" bøjes knæene, så numsen (og ikke ryggen) løfter sig lidt. Stræk benene ud igen og vip dem blidt tre gange på "over gærdet". Gentag.
Linje 5-6: Lav cyklebevægelser igen. Læg venstre ben over højre ben, så baby ruller lidt om på siden. Gentag til den anden side.

Bevægelserne stimulerer baby sansemotorisk og virker samtidig afspændende. (Du vil måske opleve de første gange, at baby gør benene stive, men så må du bare afspænde benene ved at ryste dem lidt. Efterhånden som baby lærer legen at kende, vil det blive en meget afslappende situation.) Med remsen fortæller du en lille historie, som din baby lytter opmærksomt til. Rytmen i remsen understøttes af bevægelsernes rytme, hvilket stimulerer sprogudviklingen.

God løbetur!

Det er skønt at gynge

noreply@blogger.com (Stine Winther) — Mon, 31 Aug 2009 21:38:00 +0000

Gyngeturene i mine musiktimer er stort set altid et hit. Det gælder både i mødregrupperne, hvor vi gynger babyerne i et lagen, og i mit kursuslokale, hvor babyerne får en tur i sansegyngen. Forleden gav en mor et tip om, at IKEA nu er begyndt at sælge sansegynger til en lidt mere overkommelig pris end den gynge, jeg har hængende. Det skyndte jeg mig at undersøge, men desværre er IKEAs sansegynge kun for børn fra 3 år. Min sansegynge er fra legeskab.dk, og den er god fordi baby kan ligge på den med frit udsyn, og gynge både frem og tilbage, fra side til side, samt snurre rundt som i en karussel. Senere kan barnet sidde op i den.
Men der er også andre muligheder for at give sin baby en gyngetur:
- slyngevugge (gynger frem og tilbage, samt op og ned, hvilket minder den nyfødte om livet i mors mave og dermed kan virke beroligende)
- babyhængekøje (gynger fra side til side)
- hængekøjestol (gynger frem og tilbage, fra side til side og rundt)
- hængekøje (gynger fra side til side/frem og tilbage alt efter hvordan man placeer baby, og giver også mulighed for at baby kan gynge sammen med mor eller far både liggende og siddende på skødet:-))
- babygynge (kan først bruges fra baby kan sidde selv ved ca. 6 mdr., giver god kontakt mellem baby og den, der skubber gyngen)

Når man gynger sit barn, stimulerer man labyrintsansen, som sidder ved det indre øre. Sammen med bl.a. følesansen er den med til at udvikle barnets balance og grundlæggende motorik. Et barn, som har dårlig balance, vil enten blive meget inaktiv eller hyperaktiv for at undgå at føle sig svimmel. Udover at gynge kan man stimulere labyrintsansen ved at lege hoppe- og flyvelege med sin baby, trille baby på en gym-ball eller badebold.
Den mest simple og naturlige måde at stimulere babys primære sanser på er dog at bære baby på armen eller i en slynge. Lad autostolen blive i bilen og bær din baby - det giver samtidig også rig mulighed for at stimulere "kyssesansen":-)

Jeppe

noreply@blogger.com (Stine Winther) — Sat, 29 Aug 2009 22:40:00 +0000

Uh, jeg kan godt lide navnet Jeppe! Min kæreste lider desværre ikke helt af samme forkærlighed til det navn, så indtil videre har vi kun en Malte og en Tue;-) Jeg har på det seneste mødt et par små Jepper, men min YndlingsJeppe er den lille knøs fra Jeppe-bøgerne.

Jeg har endnu ikke set andre bøger, der kan måle sig med dem. Jo, jo, der er andre gode bøger for 1-2-årige, men Jeppe har flere kvaliteter: Historierne rammer plet; det er præcis sådan, den størrelse børn gør. Teksten er tilpas kort og ordvalget perfekt, selvom man selvfølgelig altid kan putte sine egne ord ind. Tegningerne er skønne OG fortæller altid en historie i historien, som man også kan fortælle.

Forfatter til Jeppe-bøgerne: Barbro Lindgren. Illustrator: Eva Eriksson

Jeg fandt en sang på vejen

noreply@blogger.com (Stine Winther) — Fri, 28 Aug 2009 22:34:00 +0000

"Der er et lille ur, der går så tyst
et lille urværk inde i mit bryst.
Jeg lytter til det lille urs musik,
som aldrig stander blot et øjeblik.
Åh, lille hjerte, røde snurretop,
hvem trækker mon det lille urværk op?"

Halfdan Rasmussen. En af Danmarks største digtere. Vi kender alle hans finurlige rim, hvoraf mange er blevet til børneklassikere. Kayas oldefar skrev melodier til en masse af rimene, men det var først 50 år senere, at de kom frem i lyset og indspillet på cd af Kaya. En cd fuld af ægte børnehits! Det er nemlig rigtig musik med ægte instrumenter spillet af dygtige musikere:-), foruden selvfølgelig Kaya selv, som bare har en lækker stemme... Musikken er varieret og humoristisk; fuld af stemning og spas, der passer til rimene. Det er en cd for alle aldre og en som man kan lytte til i mange år. Der er de gode tekster, man kan smage på. De gode melodier, man kan synge med på. Man kan hoppe og danse til den, men man kan også lave noget andet, imens den kører i baggrunden. Der er bare ikke nogen undskyldning for ikke at eje den!

Kaya Brüel, Jeg fandt en sang på vejen, 2006