”Det giver ingen mening med en stor plan nu”. De ærlige ord faldt fra oppositionens leder, Lars Løkke Rasmussen, under Dansk Erhvervs årsmøde i sidste uge. Han fik det meget simple spørgsmål, hvad Venstres store plan gik ud på, når man nu mente, at regeringens vækstplan til 92 mia. kr., som partiet selv havde lagt stemmer til, var en ”fin lille plan”.

Inden spørgsmålet havde Lars Løkke forklaret de danske erhvervsledere, hvordan Venstre vil noget helt andet for Danmark. Flere reformer. Nedskæringer i den offentlige sektor osv. Vi har alle hørt budskabet 100 gange. Men så snart journalister eller os politikere begynder at ridse i den politiske lak ved at spørge ind til, hvad det egentlig konkret er Venstre vil gøre, så bliver tavsheden til at tage og føle på.

På den måde rammer Løkkes kommentar til årsmødet det meget godt ind: Det giver ingen mening med en plan, fordi der ikke er nogen. Det hele er tomme ord skåret til i fokusgrupper, så det bedst glider ned blandt vælgerne.

På Venstres hjemmeside kan man lige nu læse en artikel med Løkke under overskriften ”Reformer: Vi må ikke stoppe nu”. Hvilke reformer spørger man? Og her lød det eneste svar fra Løkke til årsmødet: Genindfør kontanthjælpsloftet.

En genindførsel af de meget lave fattigdomsydelser vil øge de offentlige finanser med mellem 0,2-0,6 mia. kr. Lidt afhængigt af, hvor hårdt man går til værks, over for de allerfattigste familier i Danmark. Er det en reform? Måske i Venstres populistoptik. Men lidt svært at tage seriøst, når Løkke lige har stået og kaldt en vækstplan der er halvanden hundrede gange større for ”en fin lille plan”.

Den ubekvemme sandhed er, at Løkke ikke slipper lettere fra sin oppositionsrolle end vi gjorde da vi var i samme rolle. Så vi prøver lige og spørge igen: Kære Lars Løkke Hvad er Venstres store plan?

Dette indlæg er skrevet af Benny Engelbrecht og John Dyrby.

Hvor er din (store) plan for Danmark Lars Løkke? er et indlæg fra: benny-engelbrecht.dk

For 3 år siden vedtog VKO ændringer af dagpengereglerne og gav dem tilmed en hård og uklog indfasning. Konsekvensen er at op mod 30.000 mennesker på landsplan i løbet af i år står til at miste deres dagpengeret og deres forsørgelse. Det skaber utryghed i mange familier. Derfor kommer regeringen og Socialdemokraterne nu med en løsning på det problem, som VKO har skabt. Vores løsning rækker helt frem til 2017.

Alene her i det syd- og sønderjyske kan hele 4.661 udfaldstruede se frem til alligevel at kunne få en hjælpende hånd, nu hvor de er ramt af de dårlige økonomiske tider og af den langtidsledighed, der desværre er fulgt med for alt for mange danskere. Det betyder, at langt færre er nødt til at sælge bilen eller huset. Det var ikke sket med en borgerlig regering ved magten. Venstre har tværtimod vist en utrolig ligegyldighed overfor konsekvenserne af krisen og af den dagpengereform, der ville ramme så hårdt i mange familier.

Regeringen laver nu en ny gradvis indfasning af de ændrede dagpengeregler, der betyder, at de mennesker, der i de kommende år opbruger dagpengeretten, er sikret forsørgelse på 80 eller 60 pct. af højeste dagpengesats.  Den nye arbejdsmarkedsydelse er ikke afhængig af ægtefælleindkomst og formue. Det er en solid løsning der gør, at langt de fleste af de dagpengemodtagere, der opbruger dagpengeretten, fortsat vil have en indkomst. Dermed skaber vi nu øget tryghed for tusinder af familier.

Af flere omgange er der taget initiativer til at tage hånd om de mennesker, der stod i en vanskelig situation. Det bedste for de ledige er dog naturligvis at få et arbejde. Derfor gør regeringen også alt, hvad der står i vores magt for at skabe arbejdspladser.  Med øgede investeringer, boligjobordning, vækstplan og andre tiltag, der både giver arbejde til flere her og nu, og som i årene, der kommer, vil stille Danmark bedre i den internationale konkurrence.

Ingen skal være i tvivl om vores position: Socialdemokraterne står vagt om et solidarisk dagpengesystem og er optaget af at hjælpe de mange mennesker, som risikerer at komme i klemme, fordi Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og den tidligere regering forkortede dagpengeperioden og strammede genoptjeningskravet.

Regeringen har fået en kold skulder fra Venstre, Konservative og Liberal Alliance, der ikke vil gøre noget for at hjælpe de truede langtidsledige. Dansk Folkeparti prøver samtidig at løbe fra deres ansvar for dagpengereformen. Men regeringen har indbudt til forhandlinger, med de partier, der vil arbejde ud fra vores forslag. Vores ønske er, at der hurtigst muligt er forhandlet en samlet løsning på plads, der kan skabe fornyet tryghed. Det skylder vi de mennesker, som er kommet i klemme.

Dette indlæg er skrevet i samarbejde mellem Benny Engelbrecht, Jesper Petersen og Troels Ravn, alle MFere for socialdemokraterne.

Større tryghed for de arbejdsløse er et indlæg fra: benny-engelbrecht.dk

Selvfølgelig betyder det noget, hvor skinger den politiske debat er i Danmark og når udlandet lytter med kan det koste. Senest har Marie Krarups blog om New Zealand udløst en massiv negativ opmærksom om Danmark og danske virksomheder.

JydskeVestkysten skriver (1/5) helt fejlagtigt, at jeg ”anklager” Dansk Folkeparti for at have kostet danske arbejdspladser i turistbranchen. Det er ikke korrekt. Det er nemlig ikke en anklage, men blot en konstatering, som jeg foretog som en del af en samlet analyse af de mange udfordringer turismen har. Det er en analyse jeg har talt om når jeg har mødtes med turistbranchen i de seneste år. Hvis Pia Kjærsgaard føler sig trådt over tæerne i den forbindelse, må det være hendes sag.

Danmark har altid været et dyrt turistland. Alligevel har millioner af tyskere hvert år lagt deres ferier her. Hvorfor? Jo, blandt andet fordi Danmark på mange måder er et forbillede for vores store nabo mod syd. Den danske åbenhed, gæstfrihed og velfærdsmodel bliver der lagt mærke til og tyske medier interesserer sig løbende for, hvad der sker i Danmark. Langt mere end danske medier viser interesse for, hvad der sker i Tyskland.

Når Dansk Folkeparti, med Pia Kjærsgaard i spidsen, er blevet et forbillede for andre højrepopulistiske partier i Europa lægges der naturligvis også mærke til det. Det vil derfor være helt naivt at tro, at det ikke også har påvirket det danske omdømme. Af historiske årsager har store dele af det tyske folk en særdeles stor skepsis når det handler om udsagn der kan tolkes højrepopulistisk.

Dansk Folkeparti var støtteparti for VK-regeringen i ti år, og prisen for denne støtte var ikke blot en række værdipolitiske markeringer, men i høj grad også fripas til at italesætte enhver stramning af udlændingeloven meget skarpt. Ofte meget skarpere end der nødvendigvis var belæg for.

Når vi skal forbedre rammerne for turismen i Danmark ser vi blandt andet på, hvordan vi kan forbedre det danske omdømme. Det ville være hamrende naivt at se bort fra den negative effekt Dansk Folkeparti har haft, men lad mig understrege, at det blot er én af mange parametre. Det nytter bare ikke noget at fortie det i debatten.

Selvom den negative spiral er vendt efter vi har fået en ny regering, og flere tyskere igen er begyndt at holde deres ferie i Danmark, så har jeg ikke i sinde at tage æren for det. Det skyldes sandsynligvis ændringer i de økonomiske konjunkturer. Men en ting er sikker, Danmarks gode gamle ry som et åbent og gæstfrit land vil det tage mange årtier at få fuldt genskabt.

Selvfølgelig lytter udlandet til dansk debat er et indlæg fra: benny-engelbrecht.dk

Tak først og fremmest for en rigtig god 1. maj i onsdags. Det var lidt grotesk dagen efter at skulle læse i de lokale aviser at det blev fremhævet som en ”fredelig” første maj markering, med mange fremmødte. Det med det store fremmøde var nu positivt – især havde jeg frygtet at friluftsarrangementet i Sønderborg der i år var flyttet til anlægget i Mølledammen, ville drukne i plads, men med på den gode side af 500 deltagere blev den en rigtig god ramme. Det negative er naturligvis at vi skulle spejles i at der var uro andre steder – mere om det senere i nyhedsbrevet, hvor du også kan se min tale til 1. maj gengivet.

Mere borger, mindre patient og mindre ulighed i sundheden
I denne uge fremlagde sundhedsminister Astrid Krag regeringens nye sundhedsudspil, som har fokus på ét sammenhængende sundhedsvæsen, der tager udgangspunkt i den enkelte borger og samtidig gør en indsats mod den stigende ulighed i sundheden. Helt konkret afsættes der 600 mio. kr. til nye initiativer i perioden 2014-2017, der skal løfte sundhedsvæsnet til nye højder. Det drejer sig blandt andet om initiativer, så borgerne kommer til at opleve en bedre sammenhængende indsats i sundhedsvæsnet, hvor praktiserende læger, kommuner og sygehuse arbejder tæt sammen. Det hele koblet sammen med en aktiv inddragelse af patienter og pårørende, således at borgene skal føle sig aktivt inddraget i deres sygdomsforløb. Nedenfor er listet et par eksempler på stærke initiativer fra vores sundhedsudspil: 

Øget lighed i sundheden
En 11 kilometers rejse i S-toget fra Gentofte og til Enghave lyder ikke af meget. Men den korte rejse har enorm betydning for, hvor længe man kan se frem til at leve. Bor man i Gentofte vil man i gennemsnit leve hele 6,7 år længere, end hvis man boede i Enghave. Dette er blot et eksempel på den øgede ulighed i sundhed. Et andet eksempel er, at den rigeste fjerdel af danske mænd i gennemsnit lever knap 10 år længere, end den fattigste fjerdedel. For 25 år siden var den forskel kun på 5,5 år. Det vil regeringen nu gøre op med.

Vi kan ikke leve med, at der er så stor forskel på, hvor længe danskerne lever, når man kigger på uddannelse og hvor meget vi hver især tjener. Derfor afsættes der 334 mio. kr. fra 2014 – 2017 til at styrke forebyggelse og lighed i hele sundhedsvæsnet. Ens bankkonto eller ens uddannelse skal ikke være det afgørende for, om du får et godt liv til du er 70 eller 80 år. 

Bedre kræftbehandling
Hvert eneste år bliver omkring 30.000 borgere i Danmark ramt af den ene eller anden form for kræft. En tragedie for både dem selv og deres familier. Derfor vælger vi at styrke indsatsen over kræft med 174 mio. kr.

Særligt har vi fokus på noget af det mest forfærdelige en familie kan opleve, nemlig når kræften rammer vores børn. Regeringen har derfor igangsat en proces om etableringen af et helt nyt center for partikelterapi i Aarhus til kræftbehandling af særligt børn. 

Forbedret alkoholbehandling og rygestop
Rygning og alkohol forklarer omkring 60-70 procent af den sociale ulighed i dødelighed. Derfor sætter vi ekstra ind på dette område, hvor fokus særligt er på familier med alkoholproblemer. I dag modtager disse familier alt for ofte hjælpen meget sent. Regeringen afsætter derfor 112 mio. kr., til at styrke alkoholbehandlingen og danskernes sundhed, for at reducere eller helt undgå de skader, som blandt andet børn i familier med alkoholproblemer oplever.

Storrygere dør i gennemsnit 8-10 år for tidligt, mens der samtidig er tre gange så mange storrygere blandt de kortest uddannede. Derfor afsættes der også 42 mio. kr. til at hjælpe storrygere med at skrue ned for rygning, hvilket igen vil hjælpe på ligheden i sundheden.

Som alle udspil fra denne regering, er det nye sundhedsudspil fuldt finansieret. Vi henter størstedelen af pengene, 400 mio. kr., ved at begrænse tilskuddet til tandlægekontrol. Det forholder sig nemlig sådan, at de danskere der har sunde tænder, bliver indkaldt alt for hyppigt til kontroller, de egentlig ikke behøver. Danskerne med sunde tænder skal derfor indkaldes lidt sjældnere, mens danskerne med usunde tænder selvfølgelig stadig vil blive indkaldt og behandlet med tilskud, så ofte der er behov for det.

Regeringens sundhedsudspil vil skabe mere lighed i sundheden. Ens uddannelse eller bankkonto skal ikke være afgørende for, hvor længe man lever eller hvor syg man er. Sundhedsudspillet er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Du kan læse hele sundhedsudspillet og de mange initiativer her. 

Bøller skal ikke ødelægge 1. maj
Som den gode tradition tilskriver, blev 1. maj fejret på behørig vis over hele landet. Dog viste festdagen også den store forskel på centrum-venstre og den yderste venstrefløj. Både i Aarhus, København og andre steder kunne man opleve scener, der flugter langt fra hvordan 1. maj plejer at forløbe. Utilfredshed med andres holdninger retfærdiggør på ingen måde den truende og chikanerende adfærd der visse steder blev udvist.

Vejen til dialog og gensidig forståelse bliver ikke forstærket af, at man fratager andre deres mulighed for at tale til en åben forsamling. Tomatkast, sprøjt med vand og at stjæle andres bannere, er heller ikke den rigtige vej til at blive hørt.

Bøller fra den yderste venstrefløj, der bruger metoder som kun har til formål at forhindre andre i at tale, skal ikke ødelægge den fantastiske festdag som 1. maj har været i rigtig mange år og som 1. maj skal fortsætte med at være. 

Benny Engelbrechts 1. maj tale 2013
Det talte ord gælder

Kære kammerater – tak for invitationen

I denne for vort land så svære tid, som Stauning ville have sagt, får vi socialdemokrater skyld for meget. Noget af det vi får skyld for er helt berettiget. For eksempel har vi gjort det ret kedeligt at være bankdirektør. Det er slut med spekulation i luftige ejendomsprojekter eller vilde irske eventyr for de danske banker.

Noget af det vi får skyld for er uberettiget. For eksempel da Claus Hjort Frederiksen mente, at det var den socialdemokratiske regerings skyld, at der var forsvundet så mange private arbejdspladser. Det var som bekendt før vi tiltrådte at der forsvandt jobs i hundredetusinder i den private sektor. Så der var Claus Hjort omtrent lige så galt afmarcheret som den tosse der forleden skrev på Facebook, at det måtte være statsministerens skyld at Frihedsmuseet var brændt ned.

Jeg erkender gerne at både vejr og humør har været bedre når vi er mødtes første maj.

Men når det er sagt – så ved vi også godt, at ting tager tid. Nogle vil sige at det tager for lang tid. Det er fair nok. Men jeg må bare minde jer om, at vi ikke er sat i verden for at vinde popularitetskonkurrencer. Vi er her for at skabe arbejdspladser. Havde Anders Fogh Rasmussen handlet rettidigt i nullerne, havde vi haft det meget lettere i dag. Men hvorfor handlede Fogh så som han gjorde? Fordi han så på meningsmålinger, som ingen dansk statsminister nogensinde før.

Så store muligheder er blevet spildt i de gode tider i populismens hellige navn.

Så hvis I spørger mig om jeg læser meningsmålinger? Så er mit svar – jo, det gør jeg. Især hvis jeg kommer i for godt humør. Men lader jeg mig styre af dem dag for dag, uge for uge? Nej.

For politik skal ganske vist give resultater på det korte sigt, men ikke hvis det på længere sigt stiller os ringere. Det gjorde Foghs økonomiske politik og den fejl vil vi ikke gentage.

Havde I spurgt mig for et år siden: Ved danske børn og unge nok om den danske arbejdsmarkedsmodel? Så havde jeg svaret nej, det gør de ikke. Nu må man da sige at det kendskab er steget markant.

Jeg kan sagtens sætte mig i de læreres sted, der har savnet deres elever i det meste af april. Jeg kan også sagtens sætte mig i de forældres og bedsteforældres sted, der har måttet lave krumspring for at få en i forvejen hektisk hverdag til at hænge sammen. Men især kan jeg sætte mig i de børns sted der var de virkelige ofre i konflikten. Ikke dem der har rendt rundt og hygget sig hjemme hos bedstefar – og måske lært lige så meget eller mere end de ville have gjort hvis de havde været i skole. Nej, jeg tænker på de børn og unge der ikke er ressourcestærke. Hvor den enlige mor har brugt al sin energi på det praktiske, så der ikke har været tid til at opmuntre ungerne til at læse selv. Eller for dens sags skyld de ledige der ikke har kunnet afslutte deres faglige efteruddannelse.

I begyndelsen af sidste uge gav statsministeren de to parter i konflikten klar besked – I må til forhandlingsbordet. Ingen af dem tog udfordringen op. Derfor måtte vi konstatere at det var nu der skulle handles. Jeg er nemlig ikke i tvivl om, at konflikten sagtens kunne have fortsat til helt om på den anden side af sommerferien.

Lad mig minde om, at det ikke er første gang der er en arbejdskonflikt på det offentlige område. Det er selvfølgelig en særlig oplevelse på begge sider af bordet, når det offentlige er arbejdsgiver og socialdemokraterne samtidig sidder ved regeringsmagten, men kære venner: Inden I ser jer for sure på den danske model, fordi den er ens for det private og offentlige arbejdsmarked, så tænk lige over hvad alternativet er. Alternativet er jo enten at flere offentlige opgaver kastes ud til private eller at aftaleretten begrænses. Og tro mig – ingen af de muligheder er bedre.

Da jeg mødte jer sidste år på første maj sagde jeg meget klart, at det jeg vil måles på, når vi står til næste folketingsvalg i 2015, er om vi har været i stand til at skabe arbejdspladser. Det mener jeg stadig. Og dengang som nu, mener jeg at udfordringen er at skabe private arbejdspladser.

Lad mig lige slå fast. Der er ikke en modsætning mellem den private og den offentlige sektor. Tværtimod. Private og offentlige arbejdspladser er ligeværdige. Den offentlige sektor er ikke for stor – faktisk har vi socialdemokrater sikret at der bliver plads til at den offentlige sektor vokser med yderligere 10.000 ansatte.

Nej, det virkelige problem er, at den private sektor er blevet for lille. Arbejdspladserne fossede ganske enkelt ud af landet mens Lars Løkke Rasmussen sad i statsministeriet og proklamerede at krisen var ovre. Alt imens samme Løkke påstod der var sat to streger under facit udskrev han skatter til erhvervslivet for 24 milliarder kroner.

Jeg skal gerne erkende at vi ikke har været gode nok til at slå tilbage på de hykleriske angreb netop Venstre er kommet med på skatteområdet. Ja, vi har lavet justeringer på skatteområdet, men intet der kan måle sig med de byrder Løkke med sine 24 mia pålagde virksomhederne.

Dele af de afgifter i kombination med krisen har været ren gift for private arbejdspladser.

For at vi skal lykkes med at skabe nye private arbejdspladser skal der et langt sejt træk til. Ærmerne skal smøges op og vi skal også være parate til at indgå kompromisser så de politiske aftaler er så brede som muligt. Ikke fordi brede aftaler i sig selv er en kvalitet, men fordi erhvervslivet skal være sikrer på, at deres rammer ikke ændres efter et folketingsflertals forgodtbefindende.  Når vækstplanen, skattereformen og energiforliget er blevet til med så brede flertal handler det derfor også om, at rammerne for jobskabelsen ikke lige skal ændres med et fingerknips.

Og lad mig bare slå fast. Nu har regeringen leveret løsninger til erhvervslivet på et historisk højt niveau, så de kan levere arbejdspladser. Derfor må vi også gerne stille meget store forventninger til at erhvervslivet kommer i gang med nyinvesteringer og nyansættelser. I mandags kom flere erhvervsledere med DI’s direktør i spidsen, med løfter om at de nok skal løfte deres opgave – og det vil jeg personligt holde dem op på.

Og nej – lad os være ærlige: Der bliver ikke skaffet mange nye arbejdspladser med lidt billigere colaer.

Det bliver derimod skaffet ved eksempelvis at give mulighed for at virksomheder kan låne til ny produktion. Vel at mærket i Danmark. Samlet har regeringen stillet over 40 milliarder kroner til rådighed for lån og garantistillelse for danske virksomheders vækst. Og hvor den borgerlige regering kun tillod lån til eksportvirksomheder, hvis arbejdspladserne blev skabt i udlandet, har vi vendt bøtten på hovedet og sikret at de kan låne til nye danske arbejdspladser.

Men selv om vi kan skabe bred enighed i Folketinget, så er der stadig forskelle i dansk politik.

Spørg for eksempel bare Dansk Folkeparti, om de savner deres grænsebomme.

Eller spørg Venstre, om de er tilfredse med, at vi har råd til at ansætte flere offentligt ansatte.

Eller spørg Liberal Alliance, hvad de synes om, at vi stadig har en rimelig kontanthjælp for de mennesker, der har det svært.

Eller spørg de Konservative, om de er tilfredse med, at vi ikke fjerner arveafgiften for de mest velstillede familier.

Og spørg så også Enhedslisten, om de – trods alt – ikke kan glæde sig over, at vi sammen har fjernet fattigdomsydelser, brugerbetaling på sundhed og forbedret klimaet.

Vi gør en forskel. For helt almindelige mennesker. 

Til slut bare et par lokale ord:
Der er et halvt år til vi skal til kommunal- og regionsrådsvalg. Der kan næppe være tvivl om, at der her i Sønderborg kommer et borgmesterskifte – og netop derfor vil jeg indtrængende opfordre jer til at stå sammen om vores socialdemokratiske borgmesterkandidat: Erik Lauritzen. Det gælder ikke blot socialdemokrater, men også SFere og enhedslistefolk; alle gode kræfter.

Det bliver bestemt ikke let at vinde borgmesterposten tilbage, men med den bundsolide borgmesterkandidat Erik Lauritzen – manden med det store økonomisk overblik – så er jeg sikker på at vi kan vinde de få hundrede stemmer tilbage over midten, som skal til.
Tak for ordet – og fortsat god første maj.

Ja, selvfølgelig havde vi en fredelig 1. maj er et indlæg fra: benny-engelbrecht.dk

Der bliver nok at se til på mekanikerværkstedet, hos håndværksmesteren og på efteruddannelserne. For med første del af regeringens vækstplan fra sidste uge sætter vi gang i de små håndværkerfirmaer og giver et uddannelsesløft på 1 mia. kr. til folk med kort eller ingen uddannelse.

Vi vil gerne rose den brede opbakning politiske opbakning der er til regeringens vækstplan, for det skaber ro og sender det klare signal, at det nu handler om at fastholde og skabe nye arbejdspladser i Danmark. Det er afgørende for de mennesker, som står uden arbejde, eller som er bekymrede for at miste det arbejde, de har. Og det er afgørende for de virksomheder, der overvejer, om de skal blive i Danmark eller flytte ud.

Med en satsning på voksen- og efteruddannelse ruster vi faglærte og ufaglærte bedre til fremtidens arbejdsmarked, og det er et værn mod arbejdsløshed.

Vi giver et håndværkerfradrag, så der kan blive noget at rive i for de små håndværksmestre og rengøringsfirmaer. For nu kan det bedre betale sig at skifte vinduerne, efterisolere taget og få hjælp med rengøringen. Og vi har sørget for at ordningen nu også gælder for sommerhuse.

For igen at fylde ordrebøgerne i mekanikerbranchen, forhøjer vi reparationsgrænsen for totalskadede biler – så flere biler skal repareres i stedet for at blive skrottet eller sendt til Polen for den sags skyld.

Vi har endelig med muligheden for at skabe erhvervsdrivende fonde taget et stort skridt mod at holde på de arbejdspladser, vi har i Danmark. Det er vi som socialdemokrater rigtig godt tilfreds med.

Vi skaber arbejdspladser i de små virksomheder er et indlæg fra: benny-engelbrecht.dk

To emner trænger sig på i dette nyhedsbrev: Vækstplanen og indgreb i lærerkonflikten.
Sideløbende er der masser af andre aktuelle sager, men de må vente til kommende nyhedsbreve, for jeg synes også det er vigtigt at du kære læser kan få hurtig information om disse to emner. 

Et nødvendigt og balanceret indgreb
Lærerkonflikten varede i næsten fire uger. I fire uger var 800.000 elever og kursister forhindret i at komme i skole som normalt. I fire uger var 50.000 lærere, imod deres vilje, forhindret i at undervise deres elever. Og i fire uger måtte forældre tage fri eller trække på hjælp til børnepasning fra familie og venner. Det er slut nu.

Den danske arbejdsmarkedsmodel har skabt fremgang og velfærd til danskerne i hundrede år. Derfor bliver et indgreb i en konflikt aldrig noget, som vi Socialdemokrater tager let på. Men da der ikke længere var håb om at parterne selv kunne finde til enighed var den eneste løsning at lave indgreb.

Socialdemokraterne har lagt stor vægt på, at at lave et balanceret indgreb, hvor begge parter tilgodeses. Derfor har vi bygget vores forslag på principper, som kendes fra arbejdsregler for andre faggrupper. Det vil betyde, at lærerne skal arbejde efter samme aftale som 80 % af alle de andre ansatte i staten gør. Det synes er fornuftigt og rimeligt. Og i øvrigt har Anders Bondo Christensen tidligere foreslået at lærerne skulle arbejde efter sådanne regler.

Mange lærere har dog været bekymret for ”det grænseløse arbejde” med evige møder og andre opgaver om aftenen og i weekenden. Derfor har vi foreslået særlige værnsregler for lærernes arbejdstid, som lærerne har efterspurgt i mange år. Helt konkret ønsker vi at lærerne skal have en opgaveoversigt for skoleåret, som udarbejdes på baggrund af en dialog mellem ledelse og lærere. Det vil sikre, at lærernes arbejde skal ligge i dagtimerne på hverdage og i højere grad skabe et mere forudsigeligt arbejdsliv. Vi har også sat 1 milliard kr. af til et kompetenceløft af lærere og pædagoger på folkeskoleområdet, så at vores dygtige lærere og pædagoger kan blive endnu dygtigere.

Et af KL’s vigtigste forhandlingspunkter har været, at skolelederne skal have samme mulighed for at lede og fordele arbejdet som andre ledere i den offentlige sektor. Det imødekommer vi, således at skolelederne løbende kan vurdere hvordan opgaverne løses bedst muligt. Samtidig begynder vi også en udfasning af 60-års reglen, som gav de ældre lærere en måneds ekstra betalt ferie. Du kan læse selve forslaget til indgreb her…

Mange af de ældre elever har været bekymret for, at de ikke kunne forberede sig nok til deres afgangsprøve. Derfor har vi valgt, at udskyde de skriftlige afgangsprøver for 9. og 10. klasserne, så de i stedet bliver afholdt fra d. 13. maj til d. 23. maj.

Med lovindgrebet sikrer vi nu, at børnene igen kan komme tilbage i skolen. Med lovindgrebet sørger vi for, at begge parter tilgodeses. Og med lovindgrebet på plads, håber vi nu på, at både lærere, elever, skoleledere, politikere og alle andre på skoleområdet fremadrettet kan arbejde sammen, om at gøre en god folkeskole endnu bedre. Det har vi brug for. 

Vækstplanen betyder nye danske arbejdspladser
Onsdag aften blev den ambitiøse Vækstplan forhandlet på plads. En Vækstplan der betyder at det bedre kan betale sig for virksomhederne at blive i Danmark, og dermed sikrer at vi kan beholde flere arbejdspladser i Danmark.

Op gennem 00’erne blev Danmarks konkurrenceevne voldsomt forringet, ligesom Danmark med Lars Løkke i spidsen mistede 165.000 private arbejdspladser under krisen. Disse arbejdspladser har vi kæmpet hårdt for at få tilbage, og Vækstplanen er et vigtigt værktøj til denne kamp. Med Vækstplanen kan tusindvis af de danskere der mistede deres job under krisen, igen se frem til at blive en del af det vigtige arbejdsfællesskab.

Vi bruger nemlig intet mindre end 90 milliarder kroner på initiativer, der giver den danske økonomi et stærkt rygstød. I Vækstplanen er der både initiativer der skaber jobs fra dag 1, men også initiativer der sikrer den danske økonomi over lang sigt. For eksempel genindfører vi håndværkerfradraget, der allerede har skabt øget aktivitet hos bl.a. håndværksmestrene. 

Men lige så vigtigt indeholder aftalen også initiativer, der sikrer at virksomhederne vælger at investere i Danmark frem for vores nabolande. Det skyldes blandt andet, at vi reducerer en række afgifter, der konkret har betydning for bundlinjen for slagterier, gartnerier og mange andre produktionsvirksomheder. Det sikrer danske arbejdspladser. Det har vi brug for.

Vi kan desværre ikke undlade at reagere på, at flere af vores nabolande har sænket deres selskabsskat. Derfor sænker vi den gradvis til samme niveau som i Sverige. Vi har dog gjort det på en Socialdemokratisk måde, som sikrer at hverken bankerne eller olieselskaberne får gavn af skattelettelsen.

Samtidig er det lykkedes at bevare en lille, men meget vigtig, positiv vækst i det offentlige forbrug. Det står i skærende kontrast til højrefløjens nulvækst, der vil betyde fyringer i det offentlige. Reelt betyder det, at vi har mulighed for at ansætte 10.000 flere offentligt ansatte.

Hele formålet med Vækstplanen har været, at få skabt arbejdspladser. Det gør vi ved at det bedre kan betale sig for virksomhederne at investere i Danmark. Det skaber arbejdspladser her og nu, og det skaber arbejdspladser på lang sigt. 

Du kan læse mere om Vækstplansaftalen her… 

Mød mig 1. maj
Jeg kommer til følgende møder 1. maj. Tidspunkterne er cirka angivelser.

• 08:00 Guderup, Egen Forsamlingshus – arrangør: LO
• 09:45 Broager, Broager Hallens cafeteria – arrangør: LO
• 10:30 Sønderborg, 3F Sønderborg – arrangør: 3F
• 11:00 Sønderborg, Metal Sønderborg – arrangør: Metal
• 12:45 Sønderborg, Mølleparken – arrangør: LO

Nyt fra Benny – To store beslutninger: Vækstplan færdig og konfliktindgreb på vej er et indlæg fra: benny-engelbrecht.dk

I denne uge havde Sønderborg besøg af forsvarsministeren og har var der medvind til den ide den socialdemokratiske borgmesterkandidat Erik Lauritzen har lanceret om at øvelsesområdet kan omdannes til en ny bydel.

Der kommer til at gå lang tid før skuffelsen er forsvundet over den politiske aftale der betyder et farvel til forsvaret i Sønderborg, men den skuffelse må ikke stå i vejen for, at vi finder ud af hvad der skal ske efter 2014.

Eriks vision er at der skal være plads til både natur, rekreative områder og ny beboelse på øvelsesområdet, der ligger lige for enden af Alssundbroen og bare fem minutter fra centrum.

Hvordan den præcise økonomiske model skal se ud, så Sønderborg får så fordelagtige vilkår som muligt er endnu ikke på plads, men forsvarsministeren har tydeligt tilkendegivet at staten vil påtage sig et ansvar.

Jeg forventer at vi snart vil kunne gennemgå Eriks visioner på et medlemsmøde eller til et af vores lørdagsmøder. 

Der er mange aktuelle historier, ikke mindst fordi der i disse dage lander mange politiske aftaler. Jeg har samlet de vigtigste her:

Langt de fleste kan sagtens klare afdrag
Det er snart 10 år siden, at de første afdragsfrie lån blev lanceret i Foghs regeringsperiode. Frygten har været stor, for hvad der vil ske, når de boligejere, som var de første til at tage de omdiskuterede afdragsfrie lån, nu efter en årrække skal til at betale afdrag.

Det er nemlig ikke alle som vil kunne forny deres afdragsfrihed, fordi de har lån i mere end 80 pct. af husets værdi.

Det er derfor en glædelig nyhed, at en analyse fra Erhvervs- og vækstministeriet viser, at størstedelen af de husstande der ikke kan forny deres afdragsfrie lån, kan håndtere de økonomiske konsekvenser. 80 pct. vil fortsat bruge under halvdelen af deres indkomst på at afbetale gæld – selv med afdrag. Og for de som ønsker at omlægge deres nuværende lån, tilbyder det danske realkreditsystem flere gode muligheder i form af alternative låneformer.

Samtidig har regeringen taget en række initiativer, der betyder, at boligkøbere med en usikker økonomi ikke får adgang til de mest risikable lån fremover. Fra 1. juli vil lån for eksempel blive risikomærket, så låntagere har en bedre forudsætning for at vurdere de risici, der er forbundet med et lån. 

Men regeringen kan ikke løse problemet alene. Afdragsfrie lån er bestemt ikke risikofri.  Realkreditsektoren skal over de kommende år få nedbragt omfanget af afdragsfrihed. Det er det sikreste for den danske økonomi. Derfor er det også glædeligt, at institutterne selv har iværksat forskellige initiativer, der vil trække i den rigtige retning. Det kan vi kun glæde os over.

De almene boliger får et massivt løft
Nu kan lejere i landets almene boliger se frem til renovering og energiforbedringer, og ikke mindst kan håndværkerne se frem til mere beskæftigelse. Det er resultatet af en boligaftale indgået af regeringen og Folketingets øvrige partier på nær Enhedslisten onsdag.

For os socialdemokrater er den almene sektor helt centralt i det danske velfærdssamfund, og har i mange år betydet, at rigtig mange mennesker kunne få sig et ordentligt sted at bo. I dag huser de almene boliger hele en million danskere, og derfor har vi et ansvar i at sikre, at de almene boliger i Danmark holder en høj kvalitet.  I for mange år har den almene boligsektor bare fået lov at stå til. Det har resulteret i dårlig omdømme for mange af de almene boligområder. Det er på tide at give den almene boligsektor et seriøst løft, så de igen kan blive mere attraktive for alle. 

Boligaftalen betyder, at Landsbyggefondens renoveringsramme forhøjes med fire milliarder kroner i 2013 og det vil medføre renoveringer af omkring 11.000 boliger. Renoveringerne bliver fordelt over hele landet og allerede nu står flere boligforeninger klar med projekter, der bare venter på at blive igangsat. 

Samtidig vil boligaftalen kaster tusindvis af job efter sig til ledige håndværkere. I de kommende år vil aftalen give 3750 nye arbejdspladser i byggebranchen. Alt i alt får vi sat gang i beskæftigelsen, samtidig med vi løfter de almene boliger på en energirigtig måde. 

Alene i Sønderjylland er der udsigt til investeringer for omkring en halv milliard kroner.

Natur- og landbrugskommissionens rapport
Torsdag udkom natur- og landbrugskommissionens rapport med 44 anbefalinger og 144 konkrete handlingsforslag til regeringen. Med baggrund i rapporten vil vi sikre, at Danmarks fremtidige natur- og landbrugspolitik både skaber mere og rigere natur, og indbringende landbrug med nye arbejdspladser og sunde fødevarer.

Regeringen vil gøre op med tidligere tiders opfattelse af landbrug og natur som hinandens modsætninger. I stedet ønsker regeringen en mere helhedsorienteret indsats. Det betyder, at vi i fremtiden vil kigge mindre på hvad der sker i stalden hos den enkelte landmand, og mere på hvad der bliver ledt ud i miljøet. På den måde får landmændene mere frihed til arbejdet på gården, samtidig med at vi beskytter vores natur.

Et af de centrale forslag i kommissionens rapport er idéen om et ”grønt Danmarkskort”. Kortet skal være en komplet optegning af de danske naturområder, og med dét kan vi skabe bedre sammenhæng mellem vores naturområder. Kortet skal være med til at målrette naturgenopretningen, og giver os mulighed for målrettet at oprette skov og natur, hvor der er dårlig landbrugsjord, og samtidig regulere brugen af gødning der hvor der er sårbare arealer.

For os socialdemokratere er det afgørende, at en grøn omstilling går hånd i hånd med en udvikling af nye arbejdspladser. Derfor er det en glæde at rapporten vil sikre nye arbejdspladser for fremtiden og samtidig sikre Danmarks natur.

Med baggrund i rapporten, vil miljøministeren og fødevareministeren nu rejse landet rundt efter input til fremtidens natur- og landbrugspolitik. Første møde bliver afholdt i Århus den 16. maj, og alle er velkomne.

Kontanthjælpsreform holder hånd under de svageste og stiller krav til de stærkeste
Torsdag aften indgik regeringen en bred politisk aftale om en kontanthjælpsreform. En reform der sikrer at vi bedre holder hånden under de svageste, men at vi også stiller større krav til de stærkeste. En reform der står i den klassiske socialdemokratiske dyds tegn – kend din ret, og gør din pligt. Men også en reform der grundlæggende viser, at vi tror på, at alle mennesker med den rette hjælp, kan udvikle sig og komme tættere på et arbejde.

Det har aldrig og vil aldrig være socialdemokratisk politik, at man passivt ser til, mens både ældre og særligt de unge mennesker, bliver parkeret på kontanthjælp i meget lang tid. Det er både dyrt for den enkelte, for vedkommendes familie og dyrt for samfundet som helhed. Det gør vi nu op med.

Helt centralt betyder kontanthjælpsreformen, at ydelsen bliver afskaffet for unge under 30 uden uddannelse og erstattet med en uddannelseshjælp, der ligger på niveau med SU’en. Dermed tager vi hånd under det store problem, at hele 9 ud af 10 unge der er på kontanthjælp, ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Disse unge kan vi ikke bare lade stå til, men de skal mødes med en tro på, at de har potentiale til at gennemføre en uddannelse.

Samtidig gør kontanthjælpsreformen op med, at næsten hver femte kontanthjælpsmodtager i dag ikke får nogen som helst hjælp, men blot er parkeret i passivitet. Her styrker vi indsatsen. Vi investerer blandt andet i brobygning til uddannelse, mentorordning til de udsatte, særlig støtte til enlige forsørgere og meget andet.

Med rettigheder følger også pligter. Sådan har vi Socialdemokrater altid tænkt og sådan er kontanthjælpsreformen også tænkt. Dem der har evnerne, har også pligten til at bidrage. Derfor skal de stærkeste kontanthjælpsmodtagere også fremover arbejde for ydelsen, og der vil være skærpede sanktioner hvis man ikke lever op til sine pligter. 

En kontanthjælpsreform kan dog ikke stå alene. Det vores kontanthjælpsmodtagere først og fremmest drømmer om, er at blive en del af det vigtige fællesskab og få et arbejde. Derfor passer en reform af kontanthjælpen også fint med en samlet pakke, hvor man på den ene side skaber arbejdspladser, mens man på den anden side hjælper så mange kontanthjælpsmodtagere som muligt til at være parate til arbejdsmarkedet.

Du kan læse mere om aftalen her.

SU-reformen er i mål
I en krisetid er det lykkes regeringen at bevare og forny vores enestående SU-system. Aftalen om en reform der skal målrette SU’en og bringe de unge bedre og hurtigere gennem uddannelsessystemet, kom på plads torsdag. Aftalen er en bred aftale, der blev indgået med Venstre, Danske Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance.

Gratis uddannelse, uanset baggrund og pengepungens tykkelse, er en af de vigtigste grundsten i vores velfærdssamfund og har altid stået fuldstændig central i den socialdemokratiske politik.

Det danske SU-system er en af verdens mest generøse og det skal det fortsat være.

For en investering i vores unge, er en investering i fremtiden. Vi skal sikre, at unge har muligheden for at tage sig en uddannelse uanset opvækst, social baggrund og forældrenes økonomiske situation.

Men vi har også et ansvar for, at der er arbejdspladser til de studerende når de er færdige på uddannelse. Derfor er det helt afgørende, at der med den nye aftale fortsat vil være råd til at understøtte de større studenterårgange med en studiestøtte, samtidig med at vi styrker de offentlige finanser med 2,2 milliarder kroner i 2020, der skal få gang i væksten og jobskabelsen igen.

Med SU-reformen gør vi op med de mennesker, der udnytter vores generøse SU og ikke tænker på fællesskabet. Det gør vi blandt andet ved, at der fremover kun skal være mulig at få SU til fem ungdomsuddannelser. Vi vil ikke være med til SU-rytteri, hvor man hopper fra den ene ungdomsuddannelse til den anden.

Sammenligner man de danske studerende med andre lande, bliver vi alt for sent færdige med vores uddannelse. Det gør vi nu noget ved. For at de studerende kan komme hurtigere igennem deres uddannelse, er det vigtigt at vi skaber nogle bedre rammer på de videregående uddannelser, som vil støtte en aktiv studiegennemførsel. Det må ikke være bureaukrati og administrative barriere der skaber forsinkelser. Derfor skal vi gøre det nemmere og mere fleksibelt for de studerende at gennemføre deres uddannelse.

Med den nye SU-reform sikrer vi, at der stadig vil være gratis uddannelse og SU til alle uanset baggrund, men at de studerende hurtigere bliver klar til arbejdsmarkedet. Det har vi brug for.

Du kan læse mere om aftalen her.

Udsigt til ny bydel i Sønderborg er et indlæg fra: benny-engelbrecht.dk

Fredag sættes der i Folketinget fokus på etiske retningslinjer for lobbyister, ved en høring der samler eksperter og branchens aktører.

Debatten om Lobbyisme og Public Affairs har fået fornyet fokus i forbindelse med afsløringerne fra sagen om Lobbybureauet Waterfront A/S og DSB’s samarbejde. Den sag burde give stof til eftertanke hos politikere såvel som i PR- og Lobbybranchen, så langt er der enighed i branchen og blandt politikere, men enigheden synes at stoppe når der skal sættes handling bag ordene.

Initiativtager til høringen er folketingsmedlem Benny Engelbrecht (S), der selv har valgt frivilligt at registrere sine møder med lobbyister, men som understreger at sådan et initiativ ikke kan stå alene. Branchen skal også selv skabe mere åbenhed.

”Det er vigtigt at vi får diskuteret et fælles sæt retningslinjer for, hvordan politikere og professionelle lobbyister bør agere. Vi skal have det der kaldes ’mørkets mænd’ ud i lyset og skabe åbenhed omkring lobbybranchens arbejdsmetoder og deres møder med de danske folkevalgte. Derfor er jeg utrolig glad for, at der har været så stor interesse i høringen om lobbyisme nu på fredag. Jeg glæder mig meget til at debattere emnet med deltagerne,” siger Benny Engelbrecht.

Programmet for høringen er: 

Høringen kommenteres undervejs på Twitter via #etisklobby.

Høringen om lobbyisme bliver afholdt fredag den 19/4 2013 klokken 12:30 – 15:00 i Folketingets fællessal.

På vej mod etiske retningslinjer for lobbybranchen er et indlæg fra: benny-engelbrecht.dk

Tvangsaktioner. Faldende boligpriser. Og dårlig økonomi for de danske boligejere. Frygten har været stor, for hvad der vil ske, når de boligejere, som var de første til at tage de omdiskuterede afdragsfrie lån, nu efter en årrække skal til at betale afdrag.

Vi runder nemlig snart tiåret for, at de første afdragsfrie lån blev optaget, og mange boligejeres ti års afdragsfrihed udløber. Ikke alle vil kunne forny deres afdragsfrihed, fordi de har lån i mere end 80 pct. af husets værdi.

Heldigvis viser en dugfrisk analyse fra erhvervs- og vækstministeren, at størstedelen af de husholdninger, der ikke kan få fornyet deres afdragsfrie lån, kan håndtere situationen. 

Hele 80 procent af de husholdninger, der har taget afdragsfri lån, vil forsat kun bruge under halvdelen af deres løn efter skat på at servicere deres gæld. Også selvom de begynder at afdrage. Og der findes flere fornuftige alternative lånformer.

Regeringen har taget en række initiativer for at tage hånd om situationen. Fremover vil boligkøbere med en usikker økonomi ikke får adgang til de mest risikable lån. Fra 1. maj 2013 indfører vi regler om, at penge- og realkreditinstitutter kun kan tilbyde realkreditlån med afdragsfrihed og/eller variabel rente til huskøbere, som ville kunne finansiere deres bolig med et lån med afdrag og fast rente. Og fra 1. juli bliver lån risikomærket, så låntagerne præcist kender de risici, der er forbundet med et givent lån. Realkreditsektoren har også taget en række initiativer, der fremadrettet gør boligfinansieringen mere stabil.

Afdragsfrie lån er bestemt ikke uden risici. Og i 2020 vil der være øget risiko for, at flere boligejere sidder med en klemt økonomi. Der er kun gode grunde til at nedbringer omfanget af afdragsfrie lån i de kommende år. Regeringen vil selvfølgelig følge udviklingen. Men for nu, vil vi tillades os at være glade for, at færre end forventet er fanget i en afdragsfri klemme.

Dette indlæg er skrevet af erhvervsordførerne MF Benny Engelbrecht (S), MF Andreas Steenberg (RV) og MF Karina Lorentzen (SF).

Godt nyt om afdragsfrie lån er et indlæg fra: benny-engelbrecht.dk

Jeg er medlem af Folketinget for Socialdemokraterne. Det har jeg været siden 2007. Jeg er mit partis Erhvervs- og vækstordfører. Derudover er jeg formand for Folketingets Transportudvalg, formand for Sydslesvigudvalget og næstformand i Europaudvalget. Endelig er jeg medlem af Skatteudvalget og Kulturudvalget, samt af mit partis gruppebestyrelse.

Du kan fortsat påvirke hvad jeg skal arbejde for i Folketinget - Skriv til mig og se hvad andre mener.

ÆRLIGHED VIRKER
Giv din mening til kende. Jeg lover dig, at jeg ikke bare taler dig efter munden – jeg kommenterer løbende på de temaer, du og andre vælgere kommer med, og jeg bruger alle ideer som inspiration til det arbejde, jeg gør Christiansborg.

FØLG MIT ARBEJDE
Støt mig på Facebook!

Jeg @rbejder videre for dig! er et indlæg fra: benny-engelbrecht.dk