KONTAKT    CV

En landliggers dagbog.

Er titlen på min blog.

Det er nemlig, det jeg er.

En bybo som pendler fra by til land.

Alle weekender og ferier.

Knokler i haven og lytter til fuglesangen.

Alt det og meget mere skriver jeg om på bloggen.

Besøg den her:  En landliggers dagbog

Bloggen er i 2011 nomineret til Isabellas blogpris.

At blogge er at træde ind i et fantastisk netværk.

**********************************

Bloggen her på siden fungerede som et sted, hvor jeg kunne reflektere, mens jeg skrev speciale i 2009-2010. Du vil derfor i arkivet finde en del referencer til de analyser jeg foretog i den forbindelse. Specialet kan læses ved at følge linket i titlen: Danske museer og fællesskaber – med særligt fokus på nye fællesskaber i de sociale medier. En kort pixiudgave med de væsentligste analyseresultater kan læses i blogindlægget Museer på Facebook og brugermotivation.

De sidste par dage har jeg haft lejlighed til at smugkigge lidt på sitet og jeg er imponeret! Jeg har tilbragt nogle fornøjelige timer med at følge spor gennem kunsthistorien, kigge nærmere på enkelte værker og kunstnere samt læse historier. Og, der er til mange timer endnu.

Der er gjort meget ud af brugervenligheden uden at gå nævneværdigt på kompromis med æstetiken.

Dette er selvfølgelig en påstand med modifikationer og kun en kommende brugertest vil vise om dette generelt gælder alle brugere. Selv hører jeg til de meget utålmodige brugere, men idet jeg tilbringer meget af min vågne tilstand på internettet er det en nærliggende konklusion, at jeg ikke er prototypen på en almindelig bruger.

Der er da også basis for forbedringer. For eksempel er det ikke altid helt klart, hvordan man kommer tilbage til udgangspunktet, når man har valgt en menu under eksempelvis en bestemt kunstner.

Et eksempel er, da jeg kiggede nærmere på L.A.Ring. Her valgte jeg menuen “Forbindelser” og trykkede på “Symbolske træer”. Da jeg ville tilbage til L.A. Ring tog det mig en rum tid at regne ud, at jeg blot skulle klikke på bjælken øverst, hvor der stod L.A.Ring.

Det var også en ren tilfældighed, der gjorde, at jeg fandt ud af, at jeg kunne zoome ind på et værk. Derefter var det ret svært at gennemskue, hvordan jeg kom tilbage til billedet i normal størrelse. Mit bud er, at det ikke er alle, der ligesom mig, lystigt klikker på alt indtil løsningen er der.

I de seneste dage er mine Facebook-venner blevet bombarderet med links fra sitet, mens jeg har testet dele funktionen.

Det er for mig at se meget vigtigt at kunne dele specifikke sider med ens netværk. Det har stor betydning for dialogen i al sin mangfoldighed. At dele for eksempel et yndlingsværk på Facebook er at give noget til fællesskabet, som kan være til fælles fornøjelse, glæde eller måske sågar noget som kan bidrage til viden. Derudover viser jeg dels noget af mig selv og får dels lejlighed til en dialog omkring værket. Er det for eksempel også andre venners yndlingsværk eller har de andre bud?

I den sammenhæng er det vigtigt, at linket viser hen til den specifikke side jeg ønsker at dele. Det forvirrer og er utilfredsstillende både for den der deler linket og den som åbner det, hvis linket viser hen til en anden side. Hensigten med delingen ryger ganske enkelt og det bliver et irritationsmoment for både afsender og modtager. Funktionen er de seneste dage blevet optimeret, men rummer stadig et udviklingspotentiale.

Jeg har med succes delt mit yndlingsværk og det gav mig blod på tanden. Som et forsøg delte jeg den før omtalte forbindelse “Symbolske træer”, som også går under betegnelsen “spor”. Den side jeg troede jeg delte var bare ikke den side der dukkede op på Facebook. I stedet for kom forsiden til sporet op, hvilket krævede et klik på en bjælke for at komme til den side jeg oprindeligt ønskede at dele. Ikke godt.

Et andet område, hvor der er mulighed for udvikling er boksen som kommer op på Facebook i forbindelse med delingen. Den rummer desværre ikke de store oplysninger om, hvad det er jeg deler. Ved delingen af mit yndlingsværk står der for eksempel blot “Statens Museum for Kunst:Værker”. Ikke, at det er L.A.Rings “I havedøren. Kunstnerens hustru” fra 1897. En lille bitte information, som alligevel betyder meget.

Intet er perfekt og det gode ved den digitale verden er, at et produkt aldrig er færdigt men altid kan ændres. Mens udviklingsteamet på smk digital arbejder videre, hygger mig imens med at gå på opdagelse i kunsthistorierne. Og, jeg er overbevist om, at næste gang jeg går på Statens Museum for Kunst, ser jeg på værkerne med nye øjne og anderledes vinkler.

Det var derfor sparsomt,  hvad jeg fik ud af Anddrew Hoskins oplæg om sociale medier og hukommelse, men lidt lykkedes det mig da at opfange.

JULIUS VON BISMARCK
The Space Beyond Me, 2010. Projektion på selvlysende væg med ombygget 16mm kamera

Fra udstillingen Efterbilleder, Nikolaj Kunstbygning

Foto: Nikolaj Kunstbygning

Vores hukommelse, kreativitet og minder er alle under indflydelse af de sociale medier.

En væsentlig forandring, som kommer med den digitale verden er, at vores hukommelse bliver svækket. Vi træner den ganske enkelt ikke.  Har vi brug for en bestemt viden, slår vi den op, når vi skal bruge den. Vi læser ikke et kort og prøver at memorere vejen, når vi skal til et bestemt sted. Adressen taster vi ind på Google maps via vores mobiltelefon lige inden vi går.

Også kreativiteten kan blive svækket gennem de sociale mediers standarder. Når vi vænner os til at kommunikation foregår i en formular udvikler vi ikke vores kreative evner. Man kan sige, at det er bagsiden af web 2.0, som jo netop gennem standarder gør det muligt for os alle at skabe indhold til internettet.

“Screenteens” kalder Andrew Hoskins de unge som er vokset op med internet og mobiltelefon og for dem kan voksenlivets erindringer om ungdommen komme til at se noget anderledes ud end for tidligere generationer. Digitale fotos af dig og eks-kæresten på Facebook kan du ikke rive i stykker eller smide ud. De bliver højst sandsynligt ved med at cirkulere og dukker ikke kun op i dit eget digitale fotoalbum, men også i vennernes – online. Billederne fra festen i din pure ungdom, hvor du drak lidt for meget kan dukke op 10 år senere – online og i al offentlighed. “Screenteens” får ikke samme mulighed for at glemme, lægge ungdommen bag sig og komme videre som vi andre.

Udvalgte bøger om emnet samt kataloget til udstillingen “Efterbilleder” kan købes i Kunsthallen Nikolajs boghandel.

Mizuki Watanabe (JP) In-Between Gaze, 2008. Interaktiv videoprojektion med forstørrelsesglas

Udstillingen er inspireret af de seneste års digitale medieudvikling. Med digitalkameraer, kameratelefoner og brugerdrevne foto- og videodelingswebsites skaber vi som brugere alternativer til de traditionelle kollektive og individuelle erindringsprocesser. Alternativer som er både globale og decentrale. Hvad der sker med vores erindring i denne proces giver ni samtidskunstnere deres bud på.

Læs mere om forelæsningen

Se program

Læs mere om udstillingen

Alle links er aktive i udstillingsperioden 20.nov. 2010 – 30. januar 2011.

Rolling Home (The LoveHate Duo Remix) (Køhnke/de Waal) by straightfromtheharp

En af oplægsholderne var Parker Higgins fra Soundcloud. Et projekt som det er svært ikke at blive begejstret for. Hele ideen kan koges ned til, at det skal være let at uploade og dele audio. Det kan både være musik og foredrag. Der er ingen begrænsninger på filstørrelsen. Et af de danske bands, som bruger Soundcloud er Straight from the Harp. Deres nyeste CD består af andre musikeres remixes af bandets musik, som f. eks. ovenstående af Maria Köhnke og Emil de Waal og det hele findes på Soundcloud. Både originalerne og remixene.  Det var supernemt at dele dette track med jer og kreditere kunstnerne ved at kopiere indlejringskoden og sætte den ind i indlægget. Får du lyst til at købe nummeret er det bare at klikke på pilen. Synes du nummeret er så godt, at du også vil dele det, så klikker du bare på “</>. Indlejringskoden indeholder nemlig de nødvendige oplysninger. YouTube og Vimeo har noget af det samme for videoer, men se bare hvad der sker, når jeg bruger et foto fra Flickr:

For at se titel og fotograf skal du føre musen over billedet og vil du dele det med andre skal du en tur omkring Flickr ved at klikke på billedet.  Der er helt klart et udviklingspotentiale her for Flickr. Humlen er nemlig at hvis det bliver besværligt f.eks. synligt at kreditere opretshaveren, så opstår muligheden for at dette ikke sker. Man kan selvfølgelig sige, at Flickr sørger for en kreditering. Problemet er bare at du skal vide, at du skal føre musen henover billedet for at se den.

Aftenens andet interessante oplæg var Simon Kloses beskrivelse af, hvordan han havde brugt Kickstarter til at rejse penge til at redigere hans kommende dokumentarfilm om Pirate Bay. På tre dage lykkedes det ham at indsamle det fulde beløb til redigering gennem private donotioner via Kickstarter. Redskaberne var dels en introduktionsvideo, samt mindre eller større gaver afhængig af beløbets størrelse. F. eks. gav en donation på 10$ adgang til et link til filmen, når den er færdig. Du kan se samtlige muligheder og hvilke der gav flest donationer ved at klikke her. Videoen finder du under samme link. Kickstarter giver nye muligheder for finansering af projekter. Enten som fuld finansering ved mindre projekter eller som delvis finansering som i Kloses tilfælde. Vi kommer helt sikkert til at høre mere til Kickstarter. Og, mon ikke der ligger en del inspiration i konceptet for museer med et godt projekt, som mangler finansering.

Fra Brooklyn Museums Flickr-fotoalbum udgivet under creative common license med tilladelse til at ændre og bruge fotoet i en ikke kommerciel sammenhæng mod at kreditere Brooklyn Museum.

Der findes forskellige licenser under creative commons. De varierer i graden af, hvordan du tillader, at dit foto bliver brugt.  På Flickr har jeg til mine egne fotos valgt den licens, der tillader andre at ændre og bearbejde fotoet så længe de krediterer mig, ikke bruger det i en kommerciel sammenhæng og udgiver det på samme vilkår. Dette er en udvidelse af den licens som Brooklyn Museum har brugt på ovenstående foto.

Man behøver dog ikke at gå så vidt, men kan nøjes med at tillade andre at bruge fotoet  i den form det fremstår så længe de krediterer en og bruger det i en ikke-kommerciel sammenhæng.

Herudover findes der tre andre licenser. Disse har som udgangspunkt det til fælles, at de tillader kommerciel brug af fotoet. Udover dette er de sammensat som de tre ikke-kommercielle licenser.

En komplet liste findes på Creative Commons Danmarks side.

På Flickr er det muligt at udgive sine fotos under forskellige licenser. Et museum kan derfor både have nogle fotos, der er udgivet under “All rights reserved” og andre, der er udgivet under forskellige creative commons licenser. Det er altså ikke et valg for alle fotos, når man som Flickr-bruger vælger en overordnet licens. Hvert foto kan redigeres til en anden licens.

Det er ikke kun bloggere, som kan have glæde af dette. Også skoleelever og lærere kan med en creative commons licens bruge et foto fra et museum i en undervisningsopgave. For museet er der to indlysende fordele ved dette. Den ene er, at brugen af et foto er en inddirekte formidling af museets genstandsfelt. Den anden er, at med udbredelsen af et krediteret foto får en større offentlighed kendskab til museet. Måske rammer det oven i købet en målgruppe museet normalt ikke har kontakt med.

Den 16.november afholder Creative Commons Danmark salon med temaet “Forretning via fri deling”. Her kan du møde tre oplægsholdere, som alle bruger princippet om fri deling i deres forretningsmodel. De tre er Parker Higgins fra den Berlin-baserede virksomhed Soundcloud, Simon Klose, filminstruktør og -producent fra Malmø og Henrik Moltke, europæisk projektleder for Mozilla Drumbeat. Arrangementet starter kl.19 og afholdes på Cafeteatret, Skindergade 3, Kbh.

Mona Hatoums “Under spænding” – fra Arkens YouTube-kanal

Helt basalt handler det om at give den potentielle museumsbruger en smagsprøve på, hvad hun får, når hun køber en billet. YouTube videoer er en oplagt mulighed. For eksempel videoer som viser genstande i samlingen eller fra særudstillingen.

“Min yndlingsgenstand” – fra Nationalmuseets YouTube-kanal

Det kan også være stemningsbilleder som her fra Den Gamle Bys Facebook-album “Jul i Den Gamle By”. Der er trods alt kun 2 måneder til jul…

Eller et blogindlæg, som viser sider af museet, som den almindelige bruger måske ikke var klar over eksisterede. Som for eksempel “Nyt Fra biblioteket” på Handels- og Søfartsmuseets blog Fyrskibet.

I virkeligheden er det kun kreativiteten som sætter grænser og de allerbedste til at definere museets “varer” er de ansatte selv og brugerne af museet.  Måske er der hjørner af museet, som trænger til at blive trukket frem i lyset, fordi de er en god smagsprøve på, hvad man kan opleve på museet. Måske burde museet vise mange flere genstande/værker fra samlingen eller brugere i “aktion”. Dog tror jeg, at det er vigtigt at disse “vareprøver” ligger så mange forskellige steder som muligt. En video skal ikke kun ligge på YouTube eller hjemmesiden. Den nyeste eller bedste skal ligge begge steder og gerne også på Facebook. Den skal også være let at dele lige meget, hvor den ligger.

Det kunne være sjovt, hvis ansatte og brugere lavede en brainstorm på, hvad museet kan tilbyde. Mon ikke der ville komme nye uopdagede vinkler frem?

Byvandringen var delt op i to spor. Et fiktivt og et historisk. Den fiktive historie handlede om et borgeroprør anno 2010 og udgjorde starten på byvandringen.

Drevet frem af fortællingen, som vi fik skilt for skilt kom vi rundt i hele byen og helt klart steder vi ellers ikke ville være kommet. Slutningen fik vi ved byens naturområde og det var her den historiske byvandring startede.

I maj 1931 samledes de arbejdsløse i Nakskov for at protestere mod det socialdemokratiske styre. En lovet forbedring af de arbejdsløses kår var blevet trukket tilbage efter pres fra regeringen. Årets 1. maj demonstration var præget af vrede og førte til, at politiet slog hårdt ned på de demonstrerende. D.2. maj mødtes arbejderne derfor til et protestmøde mod polititerror. Det blev dog kun værre endnu, da en gruppe besluttede sig for at gå i demonstration mod politistationen. Over nogle dage udviklede det sig til indhentning af forstærkning fra politiet i København samt fra militæret. Der blev nedlagt demonstrationsforbud og foretaget anholdelser på tvivlsomme grundlag.  Skilt for skilt blev historien rullet ud og vi blev ført til de steder, hvor begivenhederne havde udspillet sig. Samtidig blev enkelte tråde fra den fiktive historie forbundet med den historiske.

Vi har begge været i Nakskov før, men byvandringen gav os et helt anderledes positivt syn på byen. Byvandringer har vi også ofte været på. Altid kompetente og berigende, men denne var lige en tand mere spændende og sandsynligheden for, at vi husker den er betydeligt større. Det ville være oplagt for Nakskov at købe værket, så det stod permanent i byen, men som tjeneren på frokostrestauranten sagde: “Det er Nakskov!”. Ærgerligt.

Det er den anden byvandring jeg var på under Tumult. Begge viser nye veje for genren. Heldigvis kan man stadig downloade Till Junkels byvandring i Stege, men også her burde denne befinde sig permanent til udlån på Møn Museum.

Hvis du er blevet interesseret i emnet, kan jeg anbefale at læse Noe Habermanns artikel “Kunst-skal det nu være byudvikling”.

På Flickr har jeg lagt flere fotos ud fra kunstfestivalen.

Foto fra Den Gamle Bys Facebook-album

Mit speciale om danske museer og fællesskaber kan nu hentes ved at klikke på linket i titlen: “Danske museer og fællesskaber – med særligt fokus på nye fællesskaber i de sociale medier”. Det kan også om kort tid lånes på Museologisk Bibliotek, Vartorv, Farvergade 27A, København. En kort pixiudgave med de væsentligste analyseresultater kan læses i blogindlægget “Museer på Facebook og brugermotivation”.

Mit bidrag til Flickr-gruppen “Museum watchers watching”

Jan Gehl deler aktiviteterne i byrummet op i følgende:

Nødvendige aktiviteter – Det kan være at transportere sig fra a til b. Disse aktiviteter påvirkes ikke af omgivelserne. Vi skal jo frem om det er let eller besværligt.

Valgfri aktiviteter – Det kan være, at vi undervejs finder en bænk i en solplet og sætter os ned. De valgfri aktiviteter opstår, når de ydre vilkår er virkeligt gode.

Sociale aktiviteter – Gehl deler de sociale aktiviteter op i passiv kontakt og personlig kontakt. Den passive kontakt kan være, at vi, mens vi sidder på bænken, betragter de andre mennesker i gaden.  Denne form for kontakt kan føre til, at vi får en samtale i gang eller blot siger hej til nogen, som går forbi. Forudsætningen er meget naturligt tilstedeværelse af andre mennesker i fællesrummene.

“Dancers” Cesar Santos. Vinder af Metropolitan Museum of Arts Flickr konkurrence “It´s Time We Met 2010″

Overført til internettet svarer dette til, at en bruger klikker sig ind på et museums hjemmeside for at undersøge åbningstiderne. Det er en nødvendig aktivitet, som kun er påvirket af hjemmesidens “rum” i den forstand, at det kan være let eller besværligt at finde informationen. Er der ikke “en bænk at sidde på” forlader brugeren hjemmesiden så snart den nødvendige aktivitet er ovre. Er der der i mod gjort noget for, at brugeren synes det er rart eller på anden måde givende at opholde sig på siden lidt længere, er der en mulighed for at vælge at blive på siden for en tid. Det kan være, at der på forsiden er forskellige emner at klikke sig videre ind på eller en side med fotos. Er der så oven i købet et “rum”, hvor det er muligt at betragte andre menneskers aktivitet og komme i dialog med museets ansatte og andre museumsbrugere, er der en stor sandsynlighed for, at brugeren vælger at blive endnu længere. For at kunne fungere i sociale sammenhænge har vi nemlig alle behov for løbende at orientere os om den omgivende verden. Vi har behov for at vide mere og for at følge med i store og små begivenheder. Muligheden for at se og høre andre mennesker giver os  ideer og inspiration til handlinger. Oplevelsen af andre mennesker repræsenterer på denne måde et særligt farverigt og stimulusrigt oplevelsestilbud. Gehls pointe er, at vi interesserer os for andre mennesker. Bygninger og andre stillestående emner har ikke samme kvalitet.Og, det behøver ikke være så kompliceret.

Aktivitet som attraktion
Menneskelig aktivitet tiltrækker andre mennesker. Gehl bruger selv eksemplet med en byggeplads i det offentlige rum. Så længe bygningsarbejderne er i aktivitet stopper folk op og ser på. Så snart håndværkerne er gået hjem, er der ingen som har interesse for byggepladsen. Mennesker orienterer sig mod andre mennesker. Vi kan godt lide at opholde os og færdes sammen med andre. Og andre mennesker og menneskelig aktivitet er genstand for større opmærksomhed og interesse end noget andet emne. Det er aktiviteter som kendetegner et rums attraktion. Dette gælder også for internettet. Museumsblogs, hvor museets ansatte fortæller om deres arbejde hører ind under denne kategori. Fotos fra “behind the scenes” og videointerview med kuratorer er andre eksempler.

“Anonymous man re-wrapping: Day 4″ fra Brooklyn Museums Flickr fotoalbum.

Det karakteristiske ved den passive kontakt, der ligger i blot at være i rum med andre og betragte dem er, at det er en kontakt på et beskedent niveau, men dog en kontakt. Dette gælder også for internettet. Samtidig er det en mulig indgang til kontakt på andre niveauer og det er derfor, at det er vigtigt med en delefunktion og et kommentarfelt. Ved at give brugerne mulighed for let at dele, skaber museet grundlag for, at brugerne kan dele informationen med andre på for eksempel Facebook og få en dialog i gang der samt vedligeholde allerede etablerede kontakter. Kommentarfeltet der i mod giver en mulighed for at komme med kommentarer, men også at betragte andres kommentarer og lade sig inspirere af dem. Kommentarfeltet bliver på denne måde en kilde til information om den sociale omverden samt en kilde til inspiration. Altså et stimulerende oplevelsestilbud

Da Dwarf i foråret lavede deres undersøgelse af danskerne på Facebook, var konklusionen at en stor gruppe Facebook-brugere blot ser på. Resultaterne fra mit speciale viser, at denne gruppe er endnu større, når det gælder museers Facebook-sider. Med denne viden om passiv kontakt er det måske slet ikke så alarmerende, at de færreste kommenterer. Blot at klikke ind på et museums Facebook-side kan give en ekstra mulighed for at være sammen med andre på en stilfærdig og uforpligtende måde. Blot dette at se og høre andre er en positiv oplevelse. Og, det kan være en mulig indgang til kontakt på andre niveauer. Gennem Facebook, Flickr eller andre sociale medier kan andre former for kontakt gro frem. Mødet, tilstedeværelsen i det samme rum er den første forudsætning. Det der er vigtig er, at den fysiske struktur understøtter den sociale struktur.