Jeg er meget begejstret for Johan Theorins måde at skrive på. Her er tale om et psykologisk gys, uanset om det er hans serie om Øland eller om det er Sankt Psyko man læser.  Forfatteren er eminent til at beskrive personer og steder og i denne er der en uhyggelig og klaustrofobisk stemning over anstalten Sankt Psyko. Bogen er meget filmisk, og først og fremmest er den fremragende. Jeg anbefaler glad og gerne den og forfatteren.

Lån den her!

Lån Tvunget til tavshed på Biblioteket

Så springer scenen til Georgia, USA, hvor den samme mand sidder på en bar og venter på at blive afhentet. Af hvem og for hvad afsløres efterhånden i denne velfortalte og godt sammenskruede thriller, om Hadron som bliver midtpunkt i en jagt på et dødbringende biologisk våben, der kun rammer folk af arabisk herkomst.

Om ”Langs smertegræsen” fortæller Thomas Clemen i pressemeddelelsen: ”Bogens historie er i høj grad et barn af 00’erne, hvor verden efter min mening, bevægede sig i en forkert retning med mere racisme, mindre frihed og mindre respekt for menneskerettigheder.” Sikkert er det i hvert fald, at den tegner et skræmmende billede af en verden ikke langt ude i fremtiden, og at jeg klart kan anbefale den.

Lån bogen på biblioteket

Også omtalt på Bogrummet.dk

Jacob Berner Moe fortæller også historien om det miljøforkæmpende postbud, som får hele den Round-Up-elskende grundejerforening på nakken, og den dejlige varme historie om to hundeluftende gamle mænd som mødes tilfældigt og gennem flere år har et distancevenskab, som viser sig at stikke meget dybere end som så.

Jeg vil ikke tøve med at sammenligne Jacob Berner Moes novellesamling med Naja Marie Aidts “Bavian”, - blot er der den markante forskel at Jacob Berner Moe er langt mere optimistisk og positiv en Naja Marie Aidt. Jeg har sjældent læst en novelle så skræmmende som Aidts historie om lille Torben og hans mor Maria fra samlingen Bavian. Uha det er rå læsning. Til sammenligning  – så er Moe helt hyggelig og rart fremkommelig, men stadig skarp og fint iagttagende.

Lån bogen på biblioteket

Italiens svar på Jack the Ripper slå sig løs i Milanos stræder i denne stemningsfulde graphic novel fra Gigi Simeoni.

Alessandro er en dygtig ung kunstner. Han er forlovet med den smukke og dristige Luisa og er nærmest adopteret af hendes forældre, som gør alt for at hjælpe ham med karrieren som portrætmaler. Alessandro vil dog gerne noget mere, men han har svært ved at bryde ud af trygheden.

Så bliver Luisa dræbt i en bilulykke, og i dødsøjeblikket ser Alessandro noget i hendes øjne, som inspirerer ham til en ny form for maleri – et maleri der skal vise sjælen. Inspirationen falmer dog efterhånden, og i sin jagt efter at se fænomenet endnu engang søger han ansættelse på et hospital – kun for at blive skuffet igen. Tilsyneladende er det kun ved en uventet voldelig død, at sjælen ses i øjet, og hvad gør en sand kunstner så?

Flot, spændende og velfortalt graphic novel for alle der holder af enten italienske krimier eller gode tegneserier.

Lån “Morderens mesterværk” på biblioteket

Ved romanens begyndelse bor hun i New York i en lille lejlighed i Brooklyn, – et ophold, som hendes forlag håber, vil sparke Trine Vedel ud af den skriveblokering, som efterhånden har plaget hende længe. 

Trine er gift med søde Johannes, som hun mistænker for at have en affære, og selv ser Trine alt for dybt i flasken, – eller skulle jeg rettere sige flaskerne. Hun trøster sig med tilfældig sex, tumler rundt i sit liv, og føler i den grad lede ved sig selv og sin uformåenhed i forhold til både arbejde og ægteskab.

Som en anden Ole Jastrau i Tom Kristensens berømte klassiker: Hærværk har hun sat sig godt til rette i den nedadgående rutchebane. Samtidig oplever hun, at der er en anden, der har overtaget hendes identitet. Der sker ting, som hun ikke ved hun har gjort, en eller anden har oprettet en facebookprofil i hendes navn med uhyrlige staturopdateringer.

Men inden Trine Vedel helt når bunden, beslutter hun at handle, så måske er der håb …så må I selv læse videre her fra.

Jeg har ikke læst alle Trisse Gejls romaner, men min favorit er stadig ”Patriarken”, som har fokus på et far/datter-forhold af de helt svære. Kriser i forholdet mellem børn og voksne, kriser i forholdet til arbejdet og kunsten er emner i næsten alle Trisse Gejls romaner. Hun skriver godt, flydende og let forståeligt.

Læs mere på Litteratursiden

Lån bogen på biblioteket

Handlingen i ”Sidste omgang på Balto” finder sted i en betonforstad til Paris omkring kiosken/baren Balto. Barens ejer bliver fundet myrdet og en række vidner bliver indkaldt til afhøring. Historien fortælles på skift af vidnerne, som har deres daglige gang omkring Balto, og på den måde får vi deres portrætter sammenstykket bid for bid. Man møder de unge, bl.a. nogle andengenerationsindvandrere, og man møder den ældre generation repræsenteret ved en arbejdsløs far og hans nævenyttige kone.  Gennem vidnerne får vi også et indtryk af den noget racistiske barejer. På overfladen er det en satirisk krimi, men på et andet plan er det en socialrealistisk miljøskildring af miljøet i en parisisk forstad.

Faïza Guéne er selv opvokset i en forstad til Paris og har en algerisk baggrund. Hun skriver i direkte tale i et sprog fuldt af slang og serverer sin historie med satiriske og overdrevne personskildringer. Romanen giver et trøstesløst og virkelighedsnært billede af et parisisk forstadsmiljø, og dens trick, som trods det triste emne får mig til at holde fast, er forfatterens brug af den sorte humor og de karikerede personer. Jeg kender ikke andre forfatterskaber, der behandler emnerne integration, identitet, familie og hverdagsliv på samme satirisk sorte måde som Guène, men jeg kom til at tænke på den engelske instruktør Mike Leigh. Han har lavet adskillige film om den engelske arbejderklasses liv, f.eks. ”Hemmeligheder og løgne”, ”Life is sweet” og ”Happy-go-lucky”. Det er det nærmeste jeg kan komme en sammenligning, og det er film, som jeg holder meget af.

Lån bogen på biblioteket

Klassisk gotisk spøgelseshistorie fortalt så de små hår rejser sig.

Arthur Kipps bliver som ung advokat sendt til den lille by Crythin Gifford, hvor han skal opgøre boet efter den afdøde Mrs. Drablows, en ældre dame som boede yderst afsides på den lille ø Eel Marsh ude i marsken udenfor Crythin Gifford, der kun kan nås når tidevandet er ude. Kipps ser opgaven som en god chance for at bevise sit værd og måske få en lønforhøjelse, så han kan gifte sig med sin forlovede.

Men allerede før han kommer ud til Eel Marsh, begynder Kipps at få dårlige forudanelser. Under begravelsen af Mrs. Drablows ser han en sygt udseende kvinde, men da han nævner hende for sin ledsager, den lokale advokat, virker han rædselsslagen. Heller ikke på den lokale kro hvor han indlogerer sig, ønsker man at tale om Mrs. Drablows eller den mystiske kvinde, og da han endelig kommer ud til huset, oplever han pludselige anfald af både rædsel og sorg.

Efterhånden går det op for Kipps, at kvinden i sort er et spøgelse, og han beslutter sig for at trodse sin angst og gøre sit arbejde færdigt. Men det er lige ved at få katastrofale følger for ham.

Hvis du er til gotiske spøgelseshistorier, så bliver det ikke meget bedre end ”Kvinden i sort”, som også netop er blevet filmatiseret Daniel Radcliffe i hovedrollen som Arthur Kipps.

Lån bogen på biblioteket

Også omtalt på Gyseren.dk

Her i den lille badeby tænker han tilbage på barndommens skæbnesvangre møde med familien Grace: den fascinerende Chloe, hendes stumme tvillingbror Myles og deres forældre og guvernante. Den gang var det familien Grace, som boede i huset ”Cedars”, og mens Max tilbringer dagene med at gå rundt i området, hvirvler erindringer fra den sommer rundt i hans hoved og blander sig med minderne fra tiden med Anna.

John Banville er en mesterlig fortæller og bliver kaldt en stilist i verdensklasse af anmelderne. Han er vel, hvad man vil kalde en intellektuel forfatter. Ikke fordi han bruger mange fremmedord, men han har et fortættet sprog med mange billeder, som kræver en koncentreret læser. Og holder du ved, bliver du belønnet med, at historien får en logisk og dog overraskende drejning på de allersidste sider. I 2005 modtog han Man Booker-prisen for ”Havet”, som altså nu er oversat til dansk og udkommet på et lille bemærkelsesværdigt forlag ”Bechs Forlag – Viatone”, der holder til i Egebjerg og egentlig er startet som et lydbogsforlag, men nu også udgiver trykte bøger af høj kvalitet.

Lån bogen på biblioteket

Blandt de bedste er A. Silvestri med novellen ”Morituri te salutant”. Her følger vi fire borgere, som i fremtidens Danmark ikke kan yde deres bidrag til samfundet. Steffen ryger for meget, Lise spiser for meget, Morten drikker for meget, og Erica er kritisk kunstner. Først ligner novellen en historie der er set flere gange før, men Silvestri driver tanken endnu længere ud og skaber et nyt mareridt.

En anden af mine favoritter er Flemming Raschs novelle ”Mordet på Mads”, som i et enkelt og nærmest udtryksløst sprog fortæller om Mads, der ikke er dygtig nok i skolen og derfor skal destrueres. Det lykkes ham i første omgang at flygte, men alle, han søger hjælp hos, stikker ham. Senere kommer han dog tilbage i en ny og forbedret version, og nu er det ham, de andre bør frygte.

En af de to kvindelige forfatter i antologien er Lise A., som bidrager med ”Snuppet i tolden”. Her bliver en af hovedmændene bag det 100 % sikre middel til at sikre Danmark mod uønsket indvandring, selv stoppet i tolden. Naturligvis er han sikker på, at systemet snart vil opdage sin fejl, men hvad nu hvis det ikke gør?

Spændende antologi hvor jeg sagtens kunne nævne flere gode noveller, du ikke må gå glip af.

Lån bogen på biblioteket

Også omtalt på Gyseren.dk