Foto: Lauren Lank

Jeg læste for nyligt om en undersøgelse, hvor et amerikansk forlagshus ville undersøge, hvad der adskilte de mest kreative medarbejdere fra de mindre kreative. Den overraskende konklusion var, at det var de kreatives selvopfattelse – at de anså sig selv for at være kreative – der gjorde forskellen. Undersøgelsens teoretiske grundlag kan sikkert angribes på flere punkter, men alligevel tror jeg, at der er en kerne af sandhed i det. Jeg er bestemt også mere kreativ når jeg for det første sætter tid af til det og for det andet forventer af mig selv, at jeg kommer på en kreativ løsning.

Selv om vi i forlagsbranchen nogle gange glemmer det – specielt os med den teoretisk/akademiske baggrund – så er livsnerven i forlæggeriet kreativiteten. I sprog, form og format. Det er vigtigt at pleje denne kreative nerve. Sørge for at der skabes rum til at inspirere hinanden, både i konkret og overført betydning: Oplæg, udflugter og gimicks i arbejdstiden, der stimulerer nytænkningen og skubber grænserne lidt. Og at omgivelserne inspirerer til at lade ideerne boble. Måske har I ikke økonomi eller plads til den helt store makeover af kontorlokalerne. Så henlæg i stedet nogle af jeres møder og noget af jeres arbejdstid til andre og mere inspirerende steder. Og ikke mindst er det vigtigt, at I bekræfter hinanden i, at I er og skal være et kreativt og nytænkende forlag. Også selv om I udgiver jurabøger eller bibeltekster.

Næste uge vil bloggen ikke blive opdateret, da jeg holder antihverdag (skønt ord, ikke?) på Danmarks Smukkeste Festival. Musik, skønne kulisser og finurlige påfund – her bliver mine kreative batterier ladet op.

Øvrige sites

Øvrige sites

Foto: Mateusz Żdanko

“Think of print like an overweight beast, shedding excess weight. The result is a leaner, more defined experience.”

Sådan skriver Kassia Krozser i et spændende blogindlæg om fremtidens trykte bøger. En fremtid hvor de bøger, der udkommer i trykt format vil have en højere kvalitet – produktions- og indholdsmæssigt. Ikke flere billige paperbacks. Læs-og-smid-væk bøgernes fremtid ligger i det elektroniske format. Det lyder som en strålende fremtid, hvis man spørger mig. Færre træer fældet og mere tid til at kæle lidt ekstra for detaljerne på det, der faktisk bliver trykt.

Omvendt gjorde det mig lidt trist for nyligt at læse i Berlingske Tidende om forlagenes udbredte bestilling af et ”bestseller”-look. Opskriften er et stemningsfyldt foto og forfatterens navn med stor typer. I praksis betyder det, at mange bøger ligner hinanden – hvilket man ved selvsyn kan konstatere ved et besøg i den lokale boghandel. Det er uden tvivl en økonomisk nødvendighed, for hvis man vil sælge i stakkevis af bøger, skal læseren hurtigt kunne genkende og afkode bogens genre. Men personligt elsker jeg, når der er noget i bogens design, der vækker min nysgerrighed og gerne noget, der sætter flere sanser i spil. Derfor er det fantastisk at gå en tur rundt ved de sommertomme kontorpladser her på Lynfabrikken – her er der nemlig et væld af bøger, der skiller sig ud fra mængden (ofte engelske). Indkøbt af de meget design- og kvalitetsbevidste kollegaer her på kontoret. Mmm … lækkert design …

Øvrige sites

”What we’re reading; what we’re publishing; what makes us laugh; and what excites us”

Det har jeg da lyst til at læse mere om. Bemærk at “what we’re publishing” ikke er det første de nævner. Og det lever de faktisk op til. Bloggen handler om meget andet. Og så er den holdt i en dejlig uformel tone. Man får en fornemmelse af personerne bag forlaget, og hvordan det er at arbejde der – fx når de fortæller om deres ”Chronicle Books Volunteer day”, hvor alle ansatte udfører forskellige velgørende jobs i lokalområdet. Et forlag efter min smag.

Øvrige sites

Tænk hvis vi i forlagsbranchen udfordrede vores branchegrænser og inviterede filmfolk, arkitekter, kunstnere og programmører til at udvikle fremtidens bog. Foto: Torley

Jeg har lige læste The last lecture igen. En af de ting i bogen, som jeg synes er allermest spændende er Randy Pausch’ projekt ”Building Virtual Worlds”. Pausch var lektor ved Carnagie Mellon University og her udviklede han et 14 dages kursus, hvor de studerende skulle bygge en virtuel verden. Det særlige ved dette kursus var, at de optog studerende fra mange forskellige institutter – ikke bare fra datalogi, hvor Pausch selv var ansat. De studerende skulle så i grupper på fire bygge de virtuelle verdener ud fra nogle få kriterier. Og ifølge Pausch var det fantastiske projekter, der kom ud af dette tværfaglige samarbejde.

Hvor kunne det være spændende, hvis vi også i forlagsbranchen udfordrede vores branchegrænser på denne måde. Inviterede filmfolk, arkitekter, kunstnere, programmører og ingeniører til at deltage i et forløb, hvor man i fællesskab udviklede et produkt, der opfylder nogle af de samme behov som bogen: informativt, stimulerende for fantasien, med fokus på det skrevne ord – om snitfladen skal ligge tæt på den traditionelle bog eller nærmere et multimedieprodukt kan man jo overveje. Giv deltagerne sparring og spændende oplæg undervejs – samt kontrakt på udgivelse til de bedste projekter.

Tilbyd en række virksomheder, at de kan sende en medarbejder på dette ”kursus”, hvor de både får stimuleret deres innovative kompetencer, skaber sig netværk i andre brancher og bliver bedre til at kommunikere (hvis der er noget vi kan i forlagsbranchen, er det vel at hjælpe folk med at kommunikere bedre). Eller hvis virksomhederne er for stivnakkede, så lav et samarbejde med et af universiteterne om at tilbyde det til deres studerende. Mon ikke det for mange studerende kunne være en god bonus at få på cv’et?

Mit gæt er at de materialer, der kommer ud af forløbet, vil være meget mere værd end det forlaget skal investere i det i form af ”redaktionel” sparring og betaling af oplægsholdere. Dertil kommer brandværdien og den inspiration det kan give forlagets egne medarbejdere, at folk fra andre brancher kommer med input til, hvordan vores branche skal se ud i fremtiden.

Øvrige sites

Lytter I til jeres forfattere? Eller er I lige så tykhudede som et næsehorn? Foto: Brian Scott

Sidste weekend læste jeg i Berlingske Tidende om en forfatter som af forlag (jep, flertal) var blevet holdt hen i næsten to år uden et klart ja eller nej til antagelse af et manuskript. Det er ikke den eneste historie af den slags jeg har hørt for nyligt. Manglende respons – ja lige frem bevidst tilbageholdelse af svar i minimum en måned af princip, har jeg hørt om. Forfattere, I skal ikke tro I er noget!

Hvor er det ærgerligt med sådan en holdning, for i stedet for at holde folk hen, ville det måske være en bedre strategi at nurse forfatterne, så de bliver til ambassadører, ikke bare for deres egne bøger, men for hele forlaget. Holde dem opdateret, skabe netværk mellem forlagets forfattere (måske kunne de også inspirere hinanden?). Lave et nyhedsbrev eksklusivt for forfattere med skrive-tips & tricks og mulighed for at købe forlagets andre bøger med ”ambassadør”-rabat. Sørge for at de deler alle deres gode ideer med jer – hvis de alt for ofte oplever ikke at få svar på tiltale, så føler de nok ikke den store trang til at dele deres guldkorn. Kort sagt, skabe dialog og et ligeværdigt forhold.

Heldigvis er der også forlag, der er rigtig dygtige til dette. Inden for den seneste måned har hele to gymnasielærere uopfordret fortalt, at de har hørt godt om Systime og fået anbefalet bøger fra kollegaer, der var forfattere på forlaget. Well done, Systime!

Øvrige sites

Nyhedsbreve er der nok af. Hvad gør I for at jeres skiller sig ud? Foto: Sam LeVan

Efter en periode med rygende travlt har der de sidste dage været lidt tid til at samle op på læsestof og småprojekter. Bl.a. har jeg sorteret lidt i nyhedsbreve fra andre forlag, for at se, hvad de andre har haft gang i den seneste tid. Konklusion: Spændende bøger, men serveret på en dræbende kedelig facon fra mange forlag. Det fik mig til at tænke: Hvordan kan vi i forlagsbranchen lade os inspirere af andre brancher, der er knalddygtige til det med nyhedsbreve. Måske skulle vi…

… give nyhedsbrevet personlighed

Hvad ligger fx på redaktørens natbord i øjeblikket? Hvilke tendenser tror I på for den kommende tid? For at udgive aktuelle bøger skulle forlagene jo gerne være på forkant med udviklingen – det der udkommer i dag har trods alt været i støbeskeen adskillige måneder eller år. Sæt ansigt på folkene bag forlaget. I denne branche er der mange, der brænder for det, de laver – udnyt det.

… gøre lidt mere ud af designet

Skabeloner er fantastiske. Det er let at smække tekst ind, trykke send og af sted det går. Men ind i mellem kunne det være smukt, hvis der blev gjort lidt mere ud af designet fra gang til gang. Et særdesign bare i ny og næ, der understreger, at der er noget helt specielt på vej.

… tænke i kampagner

Måske skulle vi lade os inspirere af modebranchen, hvor mange brands har et nyt tema hver sæson. Et tema som afspejles i nyhedsbreve, annoncer, på websites m.v. Det skaber genkendelighed. For forlag med en bred udgivelsesprofil er det selvfølgelig en udfordring at finde et tema, der er bredt nok til at omfatte de fleste bøger. Et forslag kunne være safari – på opdagelse i sindet, i haven, i verdens kulturer. En hel nyhedsbrevsserie med dette tema. Det pirrer min nysgerrighed…

… droppe den højtidelige tone

Bøger – meget mere støvet kan det ikke blive. Eller hvad? Forlagsbranchen er nok en af de mest højtidelige brancher, jeg kan komme i tanke om. Et professionelt image er vigtigt, men grænsen til kedeligt er hårfin. Husk et glimt i øjet i nyhedsbrevet. Både i tekst, emnevalg og design.

Har du eksempler på forlag – danske eller internationale – der er dygtige til dette. Så del det med os andre i kommentarerne.

Øvrige sites

Nogle gange er det rart at miste fornemmelse for tid og sted, når man læser. Andre gange har man brug for at vide, præcis hvor langt der er til næste kapitel. Foto: Michal Koralewski

”Lige et enkelt kapitel mere, det kan jeg vist godt nå…”. Sådan tænker jeg tit, når jeg læser. At læse er nemlig ofte noget, jeg stjæler mig tid til i et tætpakket dagsprogram. Med en trykt bog har jeg derfor udviklet en god umiddelbar tidsfornemmelse af, hvad det vil sige at læse et kapitel mere. Jeg kan hurtigt bladre frem for at se, hvor næste kapitel starter uden at miste orienteringen i bogen og bare det at holde bogen giver en fornemmelse af, hvor langt jeg er – uden at tænke over det, ved jeg, om jeg er cirka halvvejs, mangler 10 sider el.l. Disse fysiske markører mangler jeg i en ebog og derfor synes jeg ind i mellem det er frustrerende at læse elektroniske bøger. I de fleste ebøger kan jeg få en bar el.l. frem, der viser, hvor langt jeg er i bogen. Måske er det en vanesag, men jeg har endnu ikke vænnet mig til at afkode, hvor langt 10% af en bog er eller hvor lang tid det tager at læse 1½ mm målt på baren. 10 sider i en fysisk bog ved jeg derimod cirka hvor lang tid det tager mig at læse, korrigeret for koncentrationsniveau og sværhedsgrad.

En ting, der ville lette min læseproces, er derfor en angivelse af tid til næste kapitel. Måske endda udregnet på baggrund af den tid, det har taget mig at læse de sidste 20 sider. En pop-up eller et diskret panel, der viser thumbnails af de kommende 5-10 sider. Måske med fremhævelse af spændende citater og passager, som vækker min nysgerrighed. Og tilsvarende kort opsummering af de sider, jeg netop har læst, som kan bruges både, hvis jeg netop er kommet tilbage til bogen efter en læsepause eller hvis jeg har været alt for ukoncentreret hen over de sidste sider. Som de, der læser denne blog regelmæssigt, ved, så er jeg ikke fortaler for at ebøger skal minde om trykte bøger – tværtimod. Men navigation i tekst synes jeg er så basal en funktion, at det ikke blot må overlades til os læsere at vænne os til det, der tilbydes. Der må hele tiden arbejdes for at gøre barriererne for at læse så små som muligt og tilføjes så mange kroge som trækker læseren ind i teksten som muligt.

Hvad synes du? Farer du også let vild i ebøger eller har du vænnet dig til at bruge andre markører til at orientere dig?

Øvrige sites

Denne gratis guide til skrifttypevalg har de sidste dage fået tonsvis af omtale på blogs, twitter m.m. Den er designet af Julian Hansen.

I sidste uge faldt jeg over denne superseje illustration ”So you need a typeface” af grafisk designer Julian Hansen. Siden da er jeg hele to gange faldet over hans navn – tilfælde? Delvist ja, men efter han kom på radaren var jeg nok også mere opmærksom på hans navn.

I dag havde jeg en tidligere folkeskolelærer på besøg. Vi kom til at tale om undervisningsbøger og hun fortalte, at hun sværger til Alineas undervisningsmaterialer. Hvorfor? Fordi de sender gratis plakater med, som man kan bruge direkte i en undervisningssituation. Det gør hverdagen som folkeskolelærer lettere – helt uden forberedelse eller noget man skal sætte sig ind i.

Hvad har disse to eksempler til fælles? Blandt andet at nogen har brugt tid på at udvikle noget, der gør hverdagen sjovere og lettere for andre – og at det er gratis. Det er eksempler på, at gratis indhold ikke behøver at være stort og forkromet. Men hvis det er af god kvalitet og gennemtænkt – gerne med et sjovt twist – så vækker det genkendelse. Særligt hvis vi ikke opfatter det som markedsføringsmaterialer, så blogger, tweeter og fortæller vi gerne om det til enhver, der gider lytte.

Har du eksempler på gratis materialer, der er udviklet af forlag med det formål at hjælpe deres potentielle kunder? Så del dem gerne i kommentarerne.

Øvrige sites

Ligeledes foreslår Joe Wikert fra o’Reilly media i et blogindlæg, at vi måske i første omgang skal koncentrere os om ”enhanced content” i form af links til ekstra ressoucer, som er udviklet af andre. Og i mindre grad dyre videoer og lyd, der er direkte inkorporeret i ebogen. Altså plukke de lavthængende frugter først – links til andre folks videoer, websites o.l. er næsten gratis at producere, det skal blot systematiseres. Det er ting vi kan gå i gang med nu, uden det kræver store investeringer.

Og hvordan gør man så det? Shatzkin foreslår, at det hele registeres af forfatteren og evt. redaktøren via et xml-system. Wikert tager en mere social tilgang, hvor det er læserne og andre eksperter, der foreslår relateret indhold. Personligt tror jeg mest på Shatzkins model. Jeg tror, at indholdet skal begrænses. Læserne ønsker ikke 3000 forskellige links og ekstramaterialer – de ønsker 50, der er særligt udvalgt på grund af kvalitet og høj standard. Man kan sagtens tage imod forslag fra læserne, men der bør være en gatekeeper, der sikrer at både bogen og ekstramaterialet er af høj kvalitet. Det er kvaliteten, der er fremtiden for forlagsbranchen. Om det skal være et xml-system, en form for database, et worddokument, en samling noter i evernote eller noget helt femte, der skal bruges til at systematisere denne viden – det bliver spændende at eksperimentere med.

Øvrige sites