Skal forlag i fremtiden kunne tilbyde rådgivning uanset, hvilket platform en "forfatter" gerne vil udgive på? Foto: Renjith Krishnan

Når der er tale om faglitteratur, der skal gøre os klogere, så er en bog ikke altid det eneste eller mest oplagte valg. Man kunne også ty til en online service eller en videoguide. Formatet er ikke afgørende – det er indholdet, vi har brug for. Derfor er spørgsmålet om fremtidens forlag bliver nødt til at være lige så skarpe på udvikling af materialer til andre platforme end den traditionelle bog. Ikke nødvendigvis at have alle ressourcerne in-house – videoproducere eller webudviklere kan med fordel tilkobles på freelancebasis – men at have projektledere, der forstår at tænke på tværs af medier. Undervisningsforlagene gør det allerede i nogen grad, men jeg tror det vil brede sig til også andre genre.

Forlagene skal i så fald brande sig på en måde, så forfattere (forstået som en person, der har noget på hjertet, men mangler en forbindelse til et publikum) går til et forlag for at få hjælp til at skabe denne forbindelse – uanset platform. Forlagets opgave vil være at rådgive i valget af platform(e), hjælpe til med at udvikle materialet til den bedst mulige udgave og ved hjælp af god markedsføring at sælge til den helt rigtige målgruppe.

Det tror jeg er fremtiden for i hvert fald nogle forlag. Hvad mener du? Tror du mere på at fastholde specialiseringen, hvor forlagene udelukkende fokuserer på det skrevne ord, som det man kan og ved noget om?

Øvrige sites

Kommunikerer I klart om projektstatus til interne møder eller er det let at gemme sig bag en løs formulering om at det "går fint" med projektet?

”En deadline er død – den flytter sig ikke”. Citatet stammer fra en studiekammerat og faldt på et studieprojekt, jeg var involveret i engang. Jeg synes det er et godt og rigtigt citat. Men i virkelighedens verden, så skrider tidsplanen for projekter ind i mellem. Nogle gange bare med et par dage (som også kan være essentielle), andre gange så meget, at projektet bliver fuldstændig skrinlagt.

En af de ting man kan gøre for at mindske risikoen for forsinkede projekter, er at skabe en kultur, hvor man kommunikerer åbent om udfordringer og forsinkelser. I mange status- og projektmøder er det alt for let at komme med en sang fra de varme lande. Det er jo ikke rart som projektleder at fortælle, at det projekt, man er ansvarlig for, er ved at skride. Derfor er det nemmere at sige ”projektet kører fint, jeg mangler bare lige at ringe til Birgit, for at vi kan komme videre”, hvor man burde have sagt ”jeg har ikke fået prioriteret dette projekt, så jeg har faktisk ikke nogen ide om, hvor langt Birgit er med den opgave, hun skulle have færdiggjort i går. Hvis hun ikke er færdig, er der risiko for, at hele projektet bliver forsinket”.

Bring projektstatus frem i lyset

Hvis man skaber en kultur, hvor man kommunikerer åbent og klart om projektstatus, så bliver det nemmere at fange forsinkelser i opløbet. Hvis vi alle ved, at et projekt er i farezonen, kan øvrige medarbejdere støtte op og justere deres egne bidrag til det givne projekt. Samtidig modvirker det i sig selv forsinkelser, at man i et møde skal fortælle om projektstatus. De fleste vil lette rumpen og få projektet skubbet videre (fx ved at ringe til Birgit), hvis man ved, at man i et møde dagen efter skal fortælle sine kollegaer, at der er risiko for at projektet bliver forsinket pga. en handling, man ikke har foretaget.

At afkræve en klar status fra medarbejdere er den ene del af udfordringen. Omvendt er det naturligvis også vigtigt at skabe en kultur, hvor medarbejdere føler sig trygge ved at fortælle om potentielle forsinkelser. Hvor man kan forvente at få hjælp og støtte til et projekt frem for, at chefen og kollegaer banker en i hovedet med manglende projektstyring.

Rød, gul, grøn

Og hvordan kommer man så fra en sang fra de varme lande til klar kommunikation om projektstatus? Nogle virksomheder har et system, hvor man i projektmøder skal starte med at beskrive status med begreberne rød, gul og grøn.

• Rød: deadlines er overskredet og hele projektet bliver sandsynligvis forsinket.
• Gul: deadlines er overskredet, men de kan indhentes, så projektet igen kommer tilbage på sporet.
• Grøn: alle forfaldne deadlines er overholdt på nuværende tidspunkt

Om man er til den slags systemer er en smagssag – så længe man er opmærksom på, om der bliver kommunikeret klart og oprigtigt om et projekts status frem for en mere løs formulering som ”det kører fint”.

Har I systemer til at holde tidsplanen på projekter hos jer?

Foto: Stuart Miles / FreeDigitalPhotos.net

Øvrige sites

Foto: Winnond via freedigitalphotos.net

Hvem var det nu, der skulle gøre det ene eller andet? Hvilken deadline aftalte vi? Eller hvad skulle sendes til hvem?
Hvis du lige som jeg jonglerer mange bolde, så gælder det om at holde tungen lige i munden, når man sidder i et møde og opgaverne bliver fordelt. Derfor har jeg den seneste tid haft ekstra fokus på at tage gode noter fra møder. Både for at holde styr på mine egne opgaver, men også undgå halvfærdige sætninger om noget med noget, som jeg alligevel ikke kan huske bagefter (måske kender du også det?).

Jeg startede med at købe en ny notesbog udelukkende til mødenoter. Jeg overvejede at bruge Evernote, som jeg ellers sværger til i mange henseender, men jeg ville gerne noget, der er lidt mere fleksibelt og ikke altid være afhængig af, at skulle sidde bag computeren. Personligt synes jeg faktisk det er en uskik at have computer med til møder, da man aldrig ved om folk sidder og svarer på e-mails eller lignende. Derfor valget af en old school linjeret notesbog.

Jeg benytter det såkaldte Cornell system, hvor jeg deler papiret ind i 3 dele. En venstre og en højre kolonne. I højre kolonne, der er størst, skriver jeg noter i løbet af mødet. Primært konkrete opgaver og aftaler frem for noter om, hvad vi har talt om. Jeg forsøger at skrive det så ordret som muligt, bl.a. ved at bruge forkortelser. Mine opgaver markerer jeg med en åben firkant – en checkbox-agtig en. Opgaver andre skal udføre markerer jeg med en åben cirkel. Så er det hurtigt at danne sig et overblik. Og alle opgaver bliver noteret – uden undtagelse. Det er det vigtigste for mig at huske.

Umiddelbart efter mødet skriver jeg overskrifter i venstre kolonne, samt opsummering af action points nederst på siden. Denne sidste del er vigtig, fordi jeg der får struktureret mine tanker omkring mødet og får sat fokus på de opgaver, jeg skal udføre efterfølgende.

Det er et system, der er under udvikling for mig. Hvordan tager du noter?

Øvrige sites

Når jeg går i boghandlen for at købe en gave, ender det altid i et køb. Er jeg bare derinde for at blive inspireret, sker det af og til, at jeg går tomhændet derfra.

Boghandlerne har en fantastisk gave: Mange af os elsker at besøge dem. Bladre, blive inspireret og bare snuse til bøger. Hvis jeg har tid og er i en god boghandel, flyver der hurtigt en time. Fryd. Hvor mange andre butikker har vi det sådan med?

Problemet er, at når jeg har gået rundt derinde i en time, så sker det af og til, at jeg går helt tomhændet ud derfra. Nogle gange kan der være langt fra, at jeg får kendskab til en bog til, at jeg faktisk køber den. Ikke forbi jeg har problemer med at betale 299 kr. – det er langt være med de 8-10 timer, jeg nu føler mig forpligtet til at bruge på at læse den bog, jeg har købt. Måske vil jeg gerne undersøge, om der findes andre bøger, det er bedre at investere timerne i – bøger som den pågældende boghandel ikke lige har på hylden. I modsætning til i tøjbutikken, hvor trøjen måske er udsolgt, når jeg kommer igen, så er der næsten ingen risiko forbundet med at gå ud fra boghandlen uden den pågældende bog. Hvis ikke boghandlen stadig har den næste gang jeg kommer forbi, så kan jeg helt sikkert finde den online, måske endda billigere.

Men når jeg står i boghandlen, så er det enten eller. Enten køber jeg bogen eller også går jeg tomhændet derfra. Der er sjældent en mellemting, som bringer mig tættere på et køb. Måske boghandlerne skulle arbejde på værktøjer, der har netop dette formål, at få mig lidt tættere på en beslutning. Det kunne fx være:

• Mulighed for at modtage et gratis uddrag af en bog – leveret til min tablet eller smartphone. Så kan jeg helt uforpligtende se, om den faktisk er noget for mig. Og jeg vil sikkert også give boghandlen lov til at sende mig en enkelt reminder en måneds tid efter, hvis jeg stadig ikke har købt bogen.
• Scanne de bøger jeg kigger på i butikken og få en slags huskeliste, når jeg går ud. Enten i fysisk printet form eller leveret til mig på sms, til min Evernotekonto eller hvilket program, der nu har stor nok udbredelse i Danmark til at gøre udviklingsindsatsen pengene værd.
• Jeg ville sikkert også komme lidt tættere på en købsbeslutning, hvis jeg kunne se nogle læseranmeldelser på min smartphone. Fra et eller andet online bogforum som fx Goodreads eller måske boghandlens egen webshop (?!). Så ville jeg få en bedre fornemmelse for, om der ligger 10 i stakken, fordi forlaget har en god sælger eller fordi det faktisk er en god læseoplevelse.

Hvad ville bringe dig tættere på en købsbeslutning?

Photo Credit: Stephan Geyer via Compfight cc

Øvrige sites

Når forfattere skal vælge, hvilket forlag de vil overgive deres hjertebarn til, så er det selvfølgelig afgørende, at de ser at forlaget udgiver velredigerede og velproducerede bøger. Et forlag, der for hver lækker bog, udgiver to der er mere tvivlsomme, ville jeg heller ikke selv sætte min lid til. Uanset om de så tilbød en halv procent mere i royalty.

Også hos boghandlere og anmeldere betyder forlagsnavnet noget. Det kan få dem til at bruge de to sekunder længere på en bog, der gør hele forskellen. Så sørg for at værne om brandet – udgiv kun bøger, der er knivskarpe og falder ind under forlagets profil.

Øvrige sites

Og så er designet smukt og navigationen superintuitiv – en af mine kæpheste, som folk der følger bloggen vil vide. Selv om vi oftest arbejder med det lidt længere format, så synes jeg vi skal lade os inspirere af dem, der presser grænserne nedad.

Øvrige sites

Øvrige sites

Serietanken er interessant af flere grunde:

• Man får i nogle tilfælde større engagement fra læseren, fordi læseoplevelsen strækker sig over længere tid. Man bliver ikke sådan lige færdig med bogen – heller ikke selv om den er god.
• Forfatteren kan lave flere cliffhangers, der sætter fantasien i sving hos læseren.
• I løbet af udgivelsesperioden kan der opbygges ”buzz” omkring bogen, så der allerede er en del, der taler om bogen, når afsnittene udgives i et samlet værk til sidst.

Der er også andre end Amazon, der har meldt sig på banen i forhold til serie-udgivelser – bl.a. det nystartede forlag Plympton, der har specialiseret sig i denne form for fiktion (og udgiver på Amazons platform). Læs Jane Friedmans interessante interview med Plympton’s direktør Yael Goldstein Love.

Øvrige sites

Der er også stor forskel på den måde, man lærte på i folkeskolen, og den måde man lærer på som voksen. Som barn får man præsenteret en bestemt pakke af viden, som man skal igennem – koste hvad det vil. Som voksen søger man i højere grad materialer, der passer til ens præferencer – nogle læser blogs, nogle finder videoer på Youtube og nogle smider sig i sofaen med en bog.

Kunne man forestille sig et materiale, hvor pligtstoffet udgjorde det øverste lag, mens de øvrige lag er et overflødighedshorn af viden, som eleven selv kan gå på opdagelse i? Og hvor flere forskellige medier er pakket sammen? Alt materialet er måske ikke udarbejdet af forfatteren selv – måske hentes noget af indholdet fra Youtube, blogs eller andre ressourcer på nettet – men det er alt sammen nøje udvalgt af forfatteren, så man sikrer sig et vist niveau i undervisningen.

Jeg forestiller mig, at en sådan tilgang til læring vil øge motivationen væsentligt.

Øvrige sites

Denne Tedx-film giver måske en del af svaret: De gode ideer kommer ikke, når vi sidder alene på vores studerekammer, men når vi befinder os i netværk. Når vi diskuterer et projekt med andre – gerne nogen der er uden for ens eget ekspertisefelt.

I bogen Unboss kommer Lars Kolind og Jacob Bøtter også ind på det med den fysiske indretning i en moderne virksomhed. De fremhæver for eksempel softwarevirksomheden Oracle, hvor kontoret er opdelt i fire zoner: En til telefonopkald, en anden til ansigt til ansigt-dialog, en tredje til samarbejdsprojekter og en fjerde til stilhed.

Personligt ville jeg ikke have noget imod, at jeg ikke har mit eget skrivebord, men at jeg for hver dag vælger et miljø, der afspejler de opgaver, jeg har på programmet. Jeg tror det vil give en god dynamik, hvis man hver dag sidder sammen med forskellige mennesker. Selv om man arbejder med hver sin opgave, så sker der ofte en masse spændende idéudveksling, når man lige skal have fem minutters pause. På den måde kan der også lettere flyde viden fra én afdeling til en anden. For eksempel når redaktøren fortæller en sjov historie om et manuskript, som marketingmedarbejderen skal ”overtage” et par måneder senere.

Forfattermiljø

Lars Kolind og Jacob Bøtter fører i øvrigt konceptet noget videre og foreslår, at man nogle dage sidder hos enten kunder eller leverandører. Interessant. Som forlag kunne man også arbejde på at invitere forfattere og kunder ind, frem for selv at flytte ud.

Måske kunne forlagenes kontorer uden for almindelig arbejdstid stå til rådighed for forfattere? Mange forfattere bruger jo aftener og weekender på at skrive. Tænk, hvis man kunne skabe et levende forfattermiljø på kontoret om aftenen og i weekenden. Så de gensidigt kunne inspirere hinanden. Måske var det noget, der kunne tiltrække potentielle forfattere?

Øvrige sites