christianonnet.com

VEJEN IGENNEM KRISEN

2012-04-24T07:02:00.000-07:00

Jeg sidder her, en fredag aften og fundere lidt over mine sidste 12 år, og måske specielt det kaos der har været de sidste fire. Jeg prøver at finde personen jeg kan se på billeder og familiefilm, prøver at genkende hans tanker og handlinger, men synes det er svært. Hvem er det jeg ser med sorte render under øjnene, æder piller imod mavesyre som det var slik og vejer 30 kilo for meget. Hvorfor er det at jeg ikke kan komme til Hamborg uden at få den lokale mafia på nakken? Hvorfor ligger der et indskud til et bryllup på et slot i Italien?, hvordan kunne jeg miste alt på 5 minutter?, et ellers fornuftigt firma konkurs, på tvangsauktion med huset, ville jeg have været død nu, hvis ikke min hund havde vækket mig ved at gø mig ind i ansigtet efter at have tømt pille skabet?, hvorfor kan jeg ikke vække mit hjerte når jeg har muligheden for de dejligste kvinder i verden, og meget mere, men vigtigst hvem er det der skriver dette nu?. Jeg kan kun håbe på at svaret kommer ved at lade fingrene løbe over tastaturet og se om der er sammenhæng. Samtidig er jeg træt af rygter og spørgsmål, så fremover ville jeg bare kunne henvise til denne blog

At starte fra barndommen er for uoverskueligt, så jeg vælger at starte et sted hvor alt i mig skreg på at jeg skulle gå i en anden retning, men jeg nægtede at se de røde lamper og lod mine følelser bestemme.

Jeg havde lige solgt et restaurant i sommerlandet, som jeg havde ejet med min samlever. Vi var nok et bevis på at uanset hvor meget man kæmper, så kan det at arbejde sammen under pres og specielt i restaurationsbranchen, slide al kærlighed i stykker over længere tid.Jeg fik solgt kroen og det tilhørende ishus, ved et større puslespil som blev lagt sammen med køberen. Det betød en ny grillbar, en polsk skov, nogle pantebreve og lidt kontanter, men idet mindste var min ex og jeg økonomisk fri fra hinanden. Jeg fik solgt de forskellige aktiver, men Vedr. den polske skov, fandt jeg dog ud af at den russiske mafia havde begravet den forrige ejer i den, fordi han ikke ville betale dem beskyttelse, så den fik jeg hurtig drejet rundt til lidt kontanter, kun sådan at det hele lige gik op med gælden.

Jeg fik tilbudt et job som distriktschef for faxe bryggeri, jeg startede, men fandt hurtigt ud af at jeg ikke var klar til et arbejde med stort ansvar og trængte bare til at luller rundt lidt tid. Jeg sad en aften med nogle venner, og en begyndte at læse højt af en jobannonce ”chauffør søges til ekscortfirma” vi gjorde lidt grin med det, men jeg var fri uden ansvar og nok også lidt i en rebelsk periode efter meget pres og stress fra restauranet. Det lå meget over grænsen af hvad jeg normalt ville involvere mig i, men der var ikke ansvar, jeg skulle bare være stor mand og indkassere penge hvis kunderne ikke ville betale, og ellers gå igennem døren, hvis pigen bibbede efter hjælp.. underligt at tænke på at jeg har en kristen overbevisning, men rebellen i mig kunne retfærdiggøre det, og jeg kunne jo altid prøve at overbevise pigerne om at de skulle ændre retning i livet.

Næste dag tog jeg ned på ”kontoret” som lå i Næstved, der sad nogle mænd i tyverne og snakkede højlydt, en lille pige lå på gulvet og så tegnefilm, og en kvinde sad stille i sofaen. Jeg kom, som jeg normalt ville komme til jobsamtale, i skjorte og slips, lidt komisk når jeg tænker tilbage. Først benægtede de al kendskab til annoncen, men begyndte så at åbne op, og forklarede at jeg lignede en politimand og derfor de var forsigtige (som om en politimand ville komme undercover i jakkesæt), i den periode var det da også lovligt, så længe at det var på pigernes præmisser. Det blev mig hurtigt klart at det var meget useriøst, der var ingen plan og hvordan kunderne skulle skaffes vidste de ikke, jeg følte mig lidt til grin, men nu havde jeg stukket hoved ind i den verden, så kunne jeg jo ligeså godt gøre det helhjertet. Jeg forklarede hvordan jeg ville gøre, med annoncer i ekstrabladet og vagtplaner, jeg kiggede på den stille kvinde i sofaen og spurgte hende om hun var en del af fortagende, ham der førte sig frem som ”direktøren” afbrød og sagde at det var hans kæreste, det rystede hun på hoved af. jeg tog hjem til min far, som jeg boede hos efter bruddet med ex. Han havde fået en mani med at spare på varmen i det store hus, så en del af min tid der, foregik i saunaen, med computer og telefon. Næste dag havde jeg lavet en plan og jeg fremlage den for ”direktøren”, jeg ville lægge penge ud for annoncer og andre småting, fordi firmaet ikke havde kapital, også skulle det køre på en seriøs og professionel måde, (og ja, jeg ved det godt! Men som jeg skrev så havde jeg en rebel der ville lidt ud). Jeg kan ikke beskrive følelsen af at stå på ekstra bladet og sige højt at ”jeg ønsker at indrykke en annonce for et Escortbureau, det var bare at skynde sig at lægge pengene, få ordningen på plads med al kontakt fremover var over internettet, også hurtigt ud af døren.

Næste dag skulle være starten. Jeg sad klar på kontoret og telefonen begyndte at ringe, telefonen ville jeg ikke røre, så det ansvar lå på dem, der var der den første dag. De første omkald blev lagt på, en stønner begyndte indtil han hørte en dyb mandestemme svare, efter lidt tid var der bid, Rødby. Jeg fik adressen på pigen der havde vagt og kørte af sted, jeg hentede hende i en villa, og mine tanker om hvordan sådan en pige boede kom lidt til skamme, hun var som man normalt tænker en dansk husmor, og al min viden om god markedsføring og hvordan man gennemføre et salg af ubrugelige produkter røg igennem mit hoved, men besluttede mig for at indkassere pengene første og forklare kunden at varen ikke kunne byttes. Alt er jo relativt når telefonpasseren siger ”naturlig skønhed” det er jo nu engang en smagssag og svær at diskutere. Vi ankom til Rødby omkring midnat, et gammelt nedlagt landbrug, der mangler halvdelen af stråtaget og en have der ikke var blevet passet de sidste år. jeg bankede på, men der blev ikke åbnet, jeg kunne godt se at hvis jeg skulle ligge og køre til Lolland forgæves fik jeg aldrig mine annoncepenge tilbage, efter lidt tid og råben igennem brevsprækken, fik jeg presset mig igennem nogle buske om til haven, jeg kiggede igennem et vindue og så en pornofilm køre på fjernsynet, ingen tvivl om han selv havde klaret det han havde bestilt, men har du bestilt en pizza skal du også betale, selvom du har spist inden den kommer, så jeg fandt et vindue på klem og kravlede ind, idet mindste skulle jeg have mine benzin penge, en lille forhutlede mand springer frem bag sofaen og fremstammede at han var faldet i søvn, fair nok, han betalte og jeg sendte den hjulbenet husmor ind, efter 10 minutter kom hun tilbage og jeg mindes ikke der blev sagt et ord imellem os. Da vi ankom til villaen, stod hendes mand i døren og spurgte om jeg ville have en kop kaffe, nysgerrighed gjorde at jeg sagde ja tak, hvordan er det muligt at være lykkelig gift sådan?. Men hun fortalte ham åbent om hvad der var sket og han var totalt upåvirket.. der blev lagt op til at jeg var velkommen til at blive. Et flashback fra min tid på langfart som officer aspirant røg igennem mit hoved, jeg havde gået en hel aften fra en havn i Egypten ind til en by for at finde en telefon så jeg kunne ringe til min daværende kæreste, på vejen tilbage stoppede en bil og en mand, åbnede vinduet og spurgte om jeg ville have et lift. Efter en kilometer spurgte han uden omsvøb om størrelsen på min p.., hmm hvad svare man? af høflighed og lidt rundtosset svarede jeg, normal Danish standart, han ville være meget glad hvis jeg ville tage med ham hjem og have sex med hans kone, noget med at han ville have børn med blondt hår og blå øjne så de var sikkerede arbejde når de blev voksne, jeg fik hurtigt sagt nej tak, og mener bilen stadig kørte da jeg hoppede ud. Det samme skete i villaen, jeg drak den skoldhede kaffe i en mundfuld og skyndte mig ud af døren.

Næste dag ringede jeg og sagde op, men ”direktøren” gav røret til hans kæreste og hun fik på en underlig måde overbevist mig om at de havde brug for mig, og at de andre ikke var særlig intelligente Hvorfor jeg ikke holdt fast i min beslutning, forstår jeg ikke nu, ingen tvivl om at det kunne have reddet mig fra meget smerte, men nok en blanding af macho og tanken om at kunne redde økonomien for kvinden og datteren, som jeg faktisk synes var ret søde, fik mig til at give det en måned, også havde jeg jo lagt en del penge ud som jeg gerne ville have tilbage. En af mine venner overtog jobbet med kørsel og jeg holdte mig lidt i baggrunden. Jeg var fuldt ud bevist om at jeg ikke hørte til i den verden, jeg var sikker på at jeg kunne holde fast i mine ellers fornuftige tanker og stå fast på det stabile fundament som jeg mente jeg havde.

I løbet af den måned, voksede en forelskelse til kvinden og jeg brugte en del tid sammen med datteren som jeg også var begyndt at holde meget af, og som jeg synes blev svigtet ekstremt af sin far, også hjalp det jo ikke at moren så godt ud, hun havde to brødre som var narkomaner, den ene sad i fængsel fordi en gammel kvinde var død af hjertestop, da han ville stjæle hendes taske og den anden bror levede fra dag til dag. Jeg kan tydeligt huske, at mine tanker var at jeg ønskede at vise dem min verden, som jeg mente var det normale og stabile. Moren havde gentagende gange givet udtryk for at hun var single og faren kun boede der fordi hans sommerhus havde vandskade. En dag tog jeg mod til mig og spurgte om hun var en man kunne invitere på date, men kun hvis hun var fri og rigtig single, hun bekræftede at hun var helt fri, og jeg sagde at hvis hun var sikker og hendes ex ikke boede der, ville jeg invitere hende ud. Efter nogle dage ringede hun og proklamerede sine følelser for mig, han var ude og havde indlogerede sig på kontoret og jeg inviterede hende på en første hemmelig date. Den gik til København, min svoger er musiker og havde lige udgivet en ny cd, så en god middag og præsentation af cd i Københavns jetset var perfekt, og så kunne hun også blive præsenterede for en del af min familie. Jeg havde fundet et godt restaurant på gl. kongevej, det første sted er jo altid vigtigt og bliver husket, jeg kan huske min stoltheden over hun sagde at hun ikke havde spist sovs i mange år, men sammen med mig kunne hun godt, hvorfor jeg ikke tog det som et stort rødt flag forstår jeg ikke nu, men ordsproget kærlighed gør blind, passer meget godt, og følelsen af man redder en kvinde, er noget der tænder de fleste mænd. Det var en vellykket date og der blev sagt pænt godnat, med kys på trappen, som høre sig til, jeg holder fast i de gamle dyder, og elsker forventningens glæde, så det var tilbage til min fars sauna. Jeg havde forladt ekscortfirmaet og efter nogle dage lukkede det, jeg tror nu heller ikke at varen var særlig salgsbar, så skulle det da lige være i Mongoliet eller nogle ensomme eskimoer på nordpolen, jeg overhørte da også chaufføren diskutere med telefonpasseren og han beskyldte denne for at oversælge og der var problemer med betalinger når kunden så hvad han havde bestilt, men ”hjulbenet overvægtig husmor” sælger ikke på sammen måde som ”naturlig smuk”. Der gik dog ikke mange dage før rygtet om vores date kom frem til hendes ex, også blev forelskelsen druknet i at jeg skulle svare på en masse spørgsmål om min person, resultatet at en masse historier som hendes ex lukkede ud, om at jeg så andre kvinder osv. Hertil skal siges at dette ligger langt fra sandheden, men jeg så det som noget der skulle overstås og forstod den sorg han måtte have. En komisk episode var en dag jeg havde fået nok af hans løgne omkring mig, og jeg opfordrede ham til at mødes med mig, jeannette var ekstrem passiv. Et hurtigt møde blev sat til at skulle forgå i den lokale skov om aftenen, jeg regnede med at der ville stå et tæskehold klar, så jeg tog et baseballbræt med, som jeg havde fået fra en ven, for de skulle da ha lidt modstand, også forventede jeg at der var fred når han var kommet af med sit, jeg kunne jo godt forstå den smerte der måtte være, ved at jeg var med hans ex og hans datter kunne lide mig, så skulle jeg have nogle slag for det, var det acceptabelt. Jeg ankom til vores planlagte parkeringsplads i skoven, han stod foran bilens lygter med korslagte arme, meget planlagt og som taget ud af en ungdomsfilm med James Dean, jeg kunne se at der sad folk i bilen. I bedste western stil havde jeg en lang malborofrakke på, der skjulte baseball brættet i min armhule, men tæskeholdet blev i bilen og vi begyndte at snakke, han sagde hvor trist han var og jeg forklarede at jeg forstod hans sorg og han bad mig give ham pladsen, til at få forholdet med hans ex på rette køl igen, en yderst fornuftig snak, og jeg ville ikke være skyld i at noget der kunne være godt blev skilt, når der var børn involverede, men det var jo nok ikke den forklaring at hans venner fik i bilen. Vi aftalte at jeg gav ham lidt tid og han stoppede hans underlige historier omkring mig, og som han fortalte, i kærlighed og krig gælder alle kneb, jeg synes dog det lyder lidt klamt, man kan jo ikke satse et forhold på løgne. Jeg kørte hjem til Jeannette, jeg gav en hurtig forklaring af hvad der var sket, og sagde at hun blev nødt til at være mere fri, hvis vi skulle kunne have en normal tilværelse sammen, mit forslag var at jeg tog ud at sejle i nogle i nogle måneder og jeg ville skrive nogle romantiske breve imens. Den store panik udeblev jo ikke, men fik sagt pænt farvel og håbede derved på at hun selv kunne forklare Niels at det var endegyldigt slut, for skulle vi stå som nyforelsket og konstant kæmpe imod hendes ex, ville der ikke være en fremtid. Derefter var der en del sms til og fra saunaen, og den kom da også den skrøne med ”jo mere man kæmper, jo stærkere er kærligheden” jeg skal ikke argumentere imod, men der er jo ingen grund til selv at opsøge problemer, for at bevise at man er stærke sammen.

En uge efter var jeg tilbage igen, historierne om mig ebbede lidt ud, da der heldigvis var mange der kendte mig rigtigt, så de nåede aldrig at sætte sig fast. Den store snak i byen gik nu på at der var sat en pris på mit hoved på 50.000 kr. hvilken ville være umuligt for Niels at skaffe da han sad gældbunden op til begge ører. Han havde i en årrække lånt alt han kunne, uden henblik på at betale tilbage, men det vidste folk jo ikke, den intelligente kan jo regne ud at det aldrig skete. Uden at kende satsen for sådanne ydelser, synes jeg da også at det mere lyder som en pris i Albanien og ikke et velstillet land som Danmark, mit hoved måtte da være mere værd.

Dagene begyndte at gå, der var mange ture til bakken, tivoli, Knuthenborg, mange gåture på stranden med min hund Sam, og Simone og jeg fik knyttet os en del til hinanden, jeg mindes med glæde de 14 afsnit af ”landet forlænge siden” alt hvad der fandtes af walle dille film og de mange slåskampe i sofaen og jeg havde fornemmelsen af at hun sugede al den opmærksomhed fra mig som hun kunne få, jeg ved ikke så meget om deres liv sammen med Niels, men ved at Simone som tre årig havde sagt til ham at nu skulle han rejse, fordi mor altid græd. Nogle gange lejede vi et værelse på Marielyst eller lånte et sommerhus, hvis Niels begyndte at komme for tæt på igen. Set tilbage var det ufatteligt så passiv jeannette godske var i forhold til hendes ex. og totalt manglede evnen til at endegyldigt sætte ham stolen for døren, der er mange advarsels lamper jeg undlader at skrive om, men det er tydeligt at jeg selektivt valgte at sortere mange ting fra, så det passede ind i mit verdensbillede.

Dagen kom hvor jeg skulle præsenteres for hendes familie, hun havde advaret mig lidt og jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle forvente. Jeg vidste at hun ikke ville tage telefonen om fredagen, for det var der hvor hendes forældre valgte at drikke igennem og bearbejde deres ting på deres måde, men telefonen begyndte altid at kimme efter klokken 22. Vi var inviterede til aftensmad, og jeg var selvfølgelig spændt, da tankerne jo var, at det var min fremtidige svigerfamilie. Det var et normalt hus, dog med stort stakit, lukkede persianer og en del låse der skulle låses op før døren kunne åbnes, pænt indrettet og en lille hund, moren kom hen og gav mig et kram, jeg kunne genkende hende fra min tid som konsulent for Carlsberg, hvor jeg var kommet med nogle nye øltyper på det nærliggende værtshus, hun havde stået i baren med hendes veninde og prøvet at overbevise mig om at jeg skulle date hendes datter, veninden spurgte hende, om ikke at datteren var gravid og var sammen med en anden, men det lille problem skulle moren nok klare hvis jeg ville, jeg slog det hen og valgte at finde en undskyldning for hende, ved det nok bare havde været den dag, det var gået lidt galt. Middagen gik godt, det var god mad, og snakken gik meget om dette, da jeg jo elsker mad og svigerfars far havde været kok i København, men et par timer inde og et par flakser rødvin, begyndte moren højlydt at bebrejde sin mand, at han en engang ville slå hende ihjel, givet hende kraniebrud og at han havde sørget for at hun ikke kunne være med sit livs kærlighed. Der blev spurgt meget til om min barndom havde været god, og fisket efter om der var ting der havde gjort at jeg havde det svært, det kunne jeg ikke genkende, så det blev slået hen af moren og faren, med at jeg ikke havde indset det eller fortrængte det. Jeg følte meget sympati med Jeannette og kunne se hun ikke ligefrem var stolt af situationen, der blev sagt pænt farvel, og derefter var jeg fast besluttet på at jeg ville vise dem en normal verden uden alkohol, stoffer og vold, det måtte være muligt at trække dem i min retning. Det var på tide at finde et arbejde, pengekassen var tom og der skulle laves en normal hverdag, men hvad skulle jeg lave, der var ligesom ikke plads til den store karriere. Det skulle være et job, som jeg kunne slippe når jeg havde fri, og koncentrere mig om familien, men samtidig give nok til opsparing og hverdagens forlystelser.

En ven havde en cementfabrik på Lolland, men at gå i samlet flok til spisesalen, med en støvsky af cement efter sig, når hornet lyder klokken tolv, og side halvtreds mand i dyb stilhed, imens lugten af stærk ost breder sig i rummet, når de alle åbner deres madkasser, fik mig til at flygte i panik efter få dage. En gammel ven som var sælger for frisko, skaffede mig et job som pakker i frysehuset i København, lønnen var god, men al form for stimulering af ens intelligent var lagt på hylden, og fornemmelsen af at dette var ens sidste arbejde i livet og stoltheden fra kollegaer, når de kunne sige at de havde arbejdet der i fyre til halvtreds år var skræmmende. Jeg fik forklaret at det var naturligt at være kronisk forkølet og man vænnede sig til at have et halv kilo frossent snot hængende fra ansigtsmasken når man gik i frostrummet, den skulle man bare slå af når man gik til frokost, (der måtte simpelthen være noget bedre). Det faldt ellers i god jord hos svigerfamilien, da jeg kunne tage alt det is jeg ville, men det stoppede da også efter en måned, da Jeannette ringede og sagde at forholdet var slut, fordi Niels havde ringet og sagt at der var et billede af mig der sad og spiste på restaurant med en anden kvinde, jeg smed masken med snot og kørte hjem for at se hvilken panik der nu måtte være, det vidste sig hurtigt at det var et billede af mig og Jeannette fra weekenden, og Niels havde glemt at fortælle sine spioner hvordan Jeannette så ud. Kun sympati med datteren afslog mig fra at fjerne ham fra jordens overflade og min tålmodighed blev konstant testet til det yderste. Svigerfamilien og Jeannette Godske blev ved med at overbevise mig om at det var et spørgsmål om tid før han opgav. Niels havde ikke set datteren i seks måneder nu, og hans forklaring var at ”uden Jeannette betød datteren ingenting".Vi var fast overbevist om at det var et spørgsmål om at få en normal weekendsordning op at køre for alles bedste, så efter noget tid og nogle samtaler med Niels, blev der sat en weekend, jeg glemmer aldrig, de øjne simone sendte mig efter den weekend, det var rent had og hun krævede at snakke med moren alene, jeg sad i soveværelset og ventede, efter en time kom Jeannette ind og sagde at Niels havde fortalt datteren at ”tom vil tage mor fra dig, som han stjal mor fra mig”, det var godt nok op af bakke, men følelsen som papfar havde bundfældet sig og ikke noget jeg lige kunne slippe, så jeg tog kampen op og brugte meget tid på at overbevise hende om at jeg altid ville være der, og jeg aldrig ville tage mor fra hende.

Jeg begyndte da som chauffør for netto, starte klokken tre om natten i Ishøj og kørte rundt i København med stor hænger, ikke det fedeste arbejde, men jeg var mig selv og undgik de klamme spisesale og den brune taske med muggen ost, lønnen var på fast timesats uden overtid, og lå imellem 12 og 16 timer om dagen. Det var okay, men ikke noget med fremtid i. det er ikke for ingenting at netto kan sælge til lavpris, der lå altid pres på hastigheden af levering og bilerne var gamle udkørte postbiler, der burde være skrottet for længst. Jeg mindes stadig, at trafikradio melder om lang kø i centrum af København, fordi jeg skulle bakke ind i en gyde med fem centimeter på hver side og cykler uden lys der drønede bag hængeren som skygger i sidespejlet, men efter en 100 punkts vending lykkedes det da og København kunne komme på arbejde, lidt forsinket. Køreturen hjem var altid et mareridt, at gå fra en lastbil uden sideruder eller varme og ned i en behagelige bil med automatgear, efter 16 timers kørsel, gjorde at jeg til tider ikke havde nogen ide om hvordan jeg var kommet hjem, og havde fornemmelsen af at jeg havde sovet hele vejen. Jeannette Godske gik på forberedelse kursus til klinikassistent og datteren gik i børnehave i sct. Jørgens park i Næstved. En dag sad vi til frokost hos svigerfamilien, snakken gik på at vi skulle flytte, men selvfølgelig kunne vi ikke sige at det var Jeannettes store ønske at få netop dem på afstand, vi havde igennem det første år besøgt Marielyst mange gange og beslutningen var at der var der vi skulle lægge vores fremtid. Problemet var så hvad vi skulle leve af dernede, det var ikke ligefrem et sted der var kendt for sine mange arbejdspladser, der var mange restauranter og da jeg igennem mit forhenværende restaurant havde fået etablerede mit navn som dygtig restauratør, ville det være nemt at starte noget tilsvarende igen. Min store frygt lå bare i at drive noget sammen som par, og det er ikke lige det romantiske billede som mange forestiller sig, det er stress og jag, med råben i køkkenet, økonomi der med hård hånd skal styres og medarbejder der alle venter på man vender ryggen til, så de kan tage fra kassen. Jeannette og svigermor overbeviste mig om at det var mig der var forkert på den og det sagens kunne lade sig gøre.

En ven havde en stor grillbar til salg, det var ikke lige det sortiment af mad hvor min passion lå, men det kunne jo være et springbræt. Prisen var 1.4 mil. og efter to måneders seje forhandlinger var han kun gået halvtredstusinde ned, men jeg havde et es i baghånden, det var finansiering på pantebrev så jeg kunne altid indfri det til en lav kurs senere og det var der gevinsten kunne ligge. Huset havde vi fundet og jeg havde nu sparet en del penge sammen så udbetalingen skulle være på plads. Udbetalingen på grillen fik jeg igennem nogle samarbejdspartnere i catering firmaer som havde tilliden til mig, så nu måtte det briste eller bære.

En aften sad vi igen hos svigerfamilien, tit kunne jeg ikke forstå hun så gerne ville væk, når vi nu var så meget dernede, men inden i samtalen om planlægningen af grillen, begynde svigermor (som vi nu kalder Mona), at snakke om hvor hyggeligt det kunne være at arbejde sammen som mor og datter, Jeannette greb med det sammen tråden og på fem minutter var jeg reducerede til en medarbejder der kun skulle arbejde aften, det lå ligesom i luften at det da var en selvfølge at jeg ville offer mig for at de kunne arbejde sammen, så det billede af mig og Jeannette der stod sammen i grillen blev slettet den aften, og ja jeg skulle have banket i bordet og krævet min ret, men jeg havde gentagende gange set, at hvis man skulle gå imod Mona måtte man være klar til at gå hele vejen, med råben og smækken med dørene, med stor sandsynlighed for at blive lagt for had. Et eksempel på dette kunne være en aften jeg sad og snakkede om min lillesøsters bryllup, min far havde lejet det meste af hotellet og betalt det hele, det var i en periode hvor hans firma gik godt og pengene var der, jalousien lyste ud af Mona og svinede min far til fordi han ikke havde lagt penge til side til vores bryllup, inden han var gået på pension fem år før, alle argumenter imod blev overhørt, og jeg havde en stor lyst til at sige at, normal procedure for den slags var at forældrene til datteren betalte, men begynde jeg på det, ville jeg grave min egen grav og jeg havde da også planlagt at jeg nok selv skulle finansiere mit eget bryllup, men man blev nødt til at acceptere den ensporede tankegang hvis man skulle undgå konfrontationer.

Andet afsnit kommet snart, tryk G+ eller like hvis du vil have besked når anden del kommer i nærmeste fremtid

Min tid hos Kathrine Andersen Chokolade, KAC

2012-04-18T17:07:00.002-07:00

Det er med lidt harme og irritation at denne blog bliver skrevet, samt erkendelsen af at jeg ignorerede regl nr 1, for seriøse sælgere, ved at tage jobbet som sælger hos Kathrine Andersen Chokolade. Jeg kan kun håbe at en anden chokolade sælger kan tage ved lære af mine fejltagelser.

Lige inden jeg solgte min sandwichbar, havde jeg bestilt nogle chokolade sticks igennem Kathrine Andersen Chokolade. Det var nærliggende at bestille igennem dem, da jeg havde nogle kunder der var i familie med ejeren Jakob Skovsgaard og henviste mig til kac. Førstehånds indtrykket var da også at produktet passede til min butik. Jeg havde altid været vant til, at smagsprøver var noget leverandørende gav uden problemer så man kunne teste produktet, men aftalen blev at hvis jeg ikke var tilfreds med smagsprøven skulle jeg betale. Dette var lidt den omvendte rækkefølge af hvad jeg var vant til, men okay, lokale kunder osv.

Det blev så ikke det store hit, kunderne klagede over smagen var bitter og smagte af palmin så vi gik tilbage til den traditionelle Cocio.

Jeg afhændede min virksomhed og da jeg har en fortid som sælger, var det nærliggende at henvende sig til sine leverandøre for nyt arbejde, deriblandt Kathrine Andersen Chokolade. Det var et par måneder inden Påske, så de havde brug for at få skubbet gang i påskesalget. Jeg aftalte en samtale med Jakob Skovsgaard, på fabrikken i hinnerup ved Århus. Jeg selv kom fra Sjælland og det skulle være mit distrikt, men det ville også resultere i en del kørsel imellem Sjælland og Jylland.

Samtalen gik godt, Jakob var en sympatisk mand, jeg fik en fremvisning og mødte de andre medarbejdere. Aftalen blev provision med lidt opstarts hjælp de første 3 måneder indtil mit kunde grundlag ville være der. Min personlige holdning var dog at de fine fornemmelser og beskrivelser ikke helt stemte overens med virkeligheden, men jeg kan sælge og hvis jeg lagde lidt til og trak fra de rigtige steder, skulle det nok være muligt.

Jeg startede da også i KAC med stor iver, jeg kontaktede og brugte hele mit netværk og fik derigennem nogle gode kontakter og kædeaftaler. Det er altid risikabelt at bruge sit netvæk som man igennem hele livet har bygget op, for står produktet ikke mål med virkeligheden, er det utroværdig og næstegang man får brug for støtte, vil det naturligvis være begrænset. Jeg satsede på kunder hvor der ville være noget flow, og hvor jeg kunne tage markedsandele fra konkurenter, så jeg på kortsigt kunne oparbejde en respektabel løn.

De første dage hos Kathrine Andersen Chokolade gik også godt, min målgruppe var SV. Michelsens kunder og jeg fik aftaler i hus ved at bytte deres vare med vores, så deres holdbarhed blev forlænget, samt et godt salgsarb. om kvalitet som nok blev smurt lidt tykt, men er man på ren provision ligger presset der konstant, for næste måneds løn og Kathrine Andersen Chokolade køre jo på deres "fine" produkt og at det er fra årgang 1898, selv om det nok har været on and off igennem tiden. Uden af gå for meget i detaljer så kom klagerne da også fra butikkerne over at der blev mistet kunder, så der blev brugt meget tid på kundepleje og min forventning om at skaffe en daglig kunde, for derefter af slippe dem faldt lidt til jorden og jeg måtte planlægge ugentlige besøg hos hver kunde.

I forbindelsen med påsken, var problemer der da også med smadret æg ved levering, kunderne ville ikke betale for æg der var smadret og Kathrine Andersen chokolade ville ikke tage retur og holdningen var at kunderne selv havde smadret dem, Jeg havde dog selv åbnet nogle kasser som jeg havde leveret og ved selvsyn konstaterede at der var en del knækket æg. Det virkede næsten som en umulighed at få oparbejdet en kontinuerlig indtægt, og da man blev pålagt at sørge for indkassering af penge samtidig med salget, skiftede man imellem bussemand og den flinke sælger.

Jeg fik ideen med at Kathrine Andersen kunne sælge guf til is, for at der skulle være en indtægtskilde mere. Vi lavede jo flødeboller så den skulle ligge lige til højre benet, og igennem mit netværk til de store is og caterfirmaer kunne vi blive et kæmpe spiller på det markede, og aftalerne var i hus hvis vi kunne levere. Dette var dog ikke fint nok og blev talt ned, som et nedværdigende produkt for Kathrine Andersen. Det kunne ellers havde bare været en mulighed for sælgerne at få en mulighed for at rimlig løn og samtidig en sommer indtægt, når chokolade salget ville dykke om sommeren.

Da vi nåede maj måned, kom beskeden om vi skulle på tvungen ferie. Dette var vidst nok fast rutine, men ikke særlig belejligt når man var på provision og ikke havde optjent feriepenge, eller var i fagforening, da jeg havde været selvstændig i mange år. Løsningen for mig var sygepenge, jeg havde en gammel sportsskade i knæet og kunne bruge den lejlighed til at få det lavet. Pga. forskydning i sygepenge og Kathrine Andersens lønudbetaling aftalte vi at mine tilgodehavende kørepenge og provision ville komme til udbetaling ved raskmelding. Jakob ville dog have computer, kontakter m.m., under min sygemelding.

For at gøre historien kort, så kontaktede jeg Kathrine Andersen nogle måneder senere, for at forhøre mig om min forsatte ansættelse, der kom en klar udmeldning om hvornår jeg kunne starte og en del spørgsmål om mine kunder og nogle telefonnummer jeg skulle skaffe (set tilbage var jeg nok lidt naiv). Jeg raskmeldte mig, hvorefter jeg næste dag fik en opsigelse med varsel på 3 måneder, som faktisk ikke kan bruges, da der var blevet ansat en ny provisions sælger, samt alle aftaler om tilgodehavende kørsel og provision blev benægtet (så bliver man gal og begynder at blogge).

Sjovt nok blev jeg kontaktet af Kathrine Andersen Chokolades advokat, om jeg ville vidne imod en kunde, der ikke havde været tilfreds og ville betale for leje at en køler.

I Skrivende stund er det d. 17/5 og feriepenge er stadig ikke sat på feriekonto og alle forsøg om forlig blevet benægtet, selvom jeg har givet nogle latterlige tilbud, for at slippe for retslig bøvl og panik. Jeg har nu lidt ondt af den nye sælger der slider sig igennem, for at få økonomien til at fungere og kan høre at det går samme vej. Konklusion må være, Aldrig at få ansættelse i firmaer der kun lever af provisions sælgere, velvidende om at de ikke kan leve af det, samt bruger dem indtil den næste, med et nyt netværk står klar.