Den Lærende Organisation

Fra passive modtagere til aktive brugere

2008-11-16T12:33:00.008+01:00

Internettets brugere er på få år gået fra at være passive modtagere til aktive brugere og skabere af information. Dette skyldes hovedsaligt sociale medier eller web 2.0 , som kan deles op i syv forskellige kategorier:

Blogs
Mashups
Podcasting
RSS
Sociale netværk
Widgets
Wikier

Artiklen: Modtageren er død fra Berlingske Tidende kan anbefales som en rigtig god artikel, som beskriver hvilken muligheder det giver for virksomheder, at deres modtagere nu er blevet brugere. Følgende er de mest interessante citater fra artiklen.

" Internettet er blevet mere socialt end nogensinde før. I dag er vi ikke længere modtagere men brugere, og selv de kedeligste firmaer kappes om at tilbyde os den bedste interaktive underholdning. Velkommen til 2. fase af internetrevolutionen."

" I den nye medieverden taler vi ikke længere om »modtagere« men om »brugere«, og det handler mere om brugeren end om afsenderen. Den nyeste udvikling på internettet kaldes populært for web 2.0. Det brugerstyrede sociale internet, hvor medievirksomhederne stiller noget til rådighed for brugeren, og hvor brugeren selv er med til at levere indholdet. På nettet i version 2.0 har brugerne fået magten og styrer slagets gang."

" Det moderne menneskes hverdag er et væg-til-væg tæppe af kommunikationsformer. Vi lever en stor del af vores sociale liv på Facebook og Myspace, bliver underholdt på Youtube og Flickr og guerilla-markedsføring."

" De digitale medier har forandret sig meget og er i stigende grad blevet interaktive. Så mulighederne for virksomheden for at kommunikere direkte med sin målgruppe har derfor aldrig været bedre, fordi man kan komme ud til en masse mennesker og få dem til at deltage."

" Der er nemlig også sket et skred i udviklingen af corporate identity, altså virksomhedernes identitet. I de gode gamle dage – det vil sige indtil for fem år siden – gik virksomheder til identitetsbureauerne, når de skulle have lavet et nyt logo, nogle smarte visitkort og noget præsentabelt brevpapir. Dernæst fik man så lavet en hjemmeside, der som et digitalt visitkort præsenterede virksomheden med kontaktoplysninger og lidt information i pæne farver. Så var identiteten på plads, og så var det bare om at vente på, at der kom kunder i butikken."

" Men i de senere år er der sket et paradigmeskift. Nu er den primære kontaktflade de digitale medier og nettet i særdeleshed. Og ikke nok med det. De digitale medier har forandret sig meget og er i stigende grad blevet interaktive. Så mulighederne for virksomheden for at kommunikere direkte med sin målgruppe har derfor aldrig været bedre, fordi man kan komme ud til en masse mennesker og få dem til at deltage. Så i dag bør identitet være en komplet løsning, der integrerer digitale løsninger med mere traditionelle identitetsplatforme."

Social Media in Plain English

2008-06-02T08:44:00.001+02:00

Hvorfor burde jeg bruge social software i mine IT-projekter eller i min forskning? FAQ 2

2007-10-22T10:30:00.000+02:00

Spørgsmål 2: Hvorfor burde jeg bruge social software i mine IT-projekter eller min forskning? Kan jeg ikke bare nøjes med den gamle måde, hvor jeg gennemfører nogle undersøgelser og så skriver en afsluttende rapport som jeg plejer?

Svar: Jo det kan du godt, men så går du også glip af en række fordele. Jeg anbefaler folk at bruge social software, fordi jeg selv bruger det og har gjort mig en lang række erfaringer med det, som har optimeret min kommunikation og mine arbejdsprocesser.

I forbindelse med mit speciale fik jeg og min specialemakker rigtig social software ind under huden. Det gik op for os, at man først kan se fordelene ved social software, når man har prøvet at bruge det i forhold til konkrete opgaver. Først når du har prøvet det – eksperimenteret med et – og leget med det – går både wikilyset og bloglyset op for en. Man ser lige pludselig hvordan disse redskaber kan bruges til at løse mange forskellige opgaver hurtigere og mere effektivt.

Hvordan kan man så bruge social software i IT-projekter og i forskning?

Hvis jeg ser tilbage på mine erfaringer i min forskning og speciale skrivning forandrede vores arbejds- og kommunikationsprocesser sig væsentligt, da vi begyndte at bruge social software.

Fra papir kaos til wiki orden
En af de store forandringer for os var, at gå fra fastfrosne informationer på papir og i mails til digitale, redigerbare og online informationer et samlet sted, hvor vi kunnes se kristisk på dem, diskutere dem og forandre dem. I mine tidligere projekter har mit team altid taget en masse noter – udfra reseach, observationer, undersøgelser og møder. Disse noter blev så skrevet ned i et word dokument, som så blev sendt til de andre medlemmer i gruppen og printet ud og senere diskuteret på et møde.

Når rapporten så skulle skrives, blev rapporten delt op mellem gruppemedlemmerne, som så sendte forskellige versioner rundt til hinandens mailbokse – som igen blev printet ud og diskuteret. Da vi skrev vores speciale, ønskede vi at gå væk fra denne gamle måde at arbejde på.
Som det første oprettede vi to forskellige wikier. Grunden til at vi valgte netop to forskellige var, at vi ikke kunne finde en med alle de funktionaliteter, som vi havde brug for. Det kunne sikkert lade sig gøre hvis vi havde haft mere tid og mere teknisk kendskab til installering af wikier på servere og tilføjelse af diverse plugins og exstensions. Både MediaWiki og Twiki wikierne er eksempler på sådanne wikier.

Vi valgte dog online wikierne Wikispaces og Jotspot. Wikispaces blev valgt fordi du let kunne skabe en overskuelig venstre navigation, hvori specialets disposition og indhold kunne organiseres. Derudover havde den jo også diskussions områder til hver side, hvor synsvinkler og tolkninger kunne diskuteres og bruges. (wikispaces er gratis med google reklamer i højre side ellers koster den 5$ pr. mdr. for en lukket uden reklamer).

Jotspot blev valgt for dens dokumentstyrings funktionalitet. (Jotspot er i øjeblikket lukket for tilmeldinger, men smelter snart sammen med Google Dokumenter) Her uploadede vi vores kilder i pdf.form. Senere hen viste den sig også genial, til at holde styr på vores word dokumenter af de forskellige afsnit i specialet.

Egentlig var vores oprindelige mål at skrive hele specialet i en wiki eller i en online wordprocesser som Google Dokumenter, hvor man kunne skrive på specialet samtidig. Men pga. af selve kravet til en ordentlig dokument skabelon med rigtige kilde henvisninger, valgte vi at skrive den i word i stedet. Her var de eksisterende web 2.0 applikationer ikke gode nok endnu.

Applikationer som Google Dokumenter og ThinkFree blev nøje undersøgt og testet, men kunne ikke leve op til de krav, som der stilles til akademiske opgavers form og struktur. Dokumenter kunne godt eksporteres til wordformatet, men den eksakte formatering blev desværre ødelagt og rodet. Selv om ThinkFree kom tæt på at være den online word processer, der er bedst på markedet, havde den en række områder, som gjorde den besværlig og langsommelig at arbejde med.

Heraf konkluderede vi, at web 2.0 handler meget om indhold og kommunikation mere end det handler om form og avancerede formaterings funktionaliteter.

Vi har, efter at have prøvet en hel del web 2.0 applikationer, fundet frem til tre kriterier, som vi synes gør en web 2.0 applikation god: at den er brugervenlig

at den er simpel og
at den er god til nogle enkelte ting, i stedet for at være proppet med funktionaliteter

Nye web 2.0 kommunikationsformer
Efter valg af social software gik speciale skrivningen så i gang. Fordi vi netop havde fokus på social software og videndeling i wikier, tog vi så at sige vores egen medicin. Vi delte viden og arbejdede kollaborativt sammen og brugte den suite af sociale software teknologier, vi havde udvalgt (Jotspot, Wikispaces, Google Talk, del.icio.us, Google Reader).

Første del af vores forskningsprojekt indebar research. Vores research på nettet bestod først i at finde kilder og litteratur. Hertil var bookmarking redskabet del.icio.us . meget effektivt. Hvor man før gemte og knyttede sine bogmærker til en pc’s browser, er del.icio.us et nyt og meget mere effektivt bogmærknings redskab. Her bogmærker og gemmer man sine url.-adresser, billeder, videoer, podcasts osv. online.

Det geniale ved del.icio.us, er at ens informationer ikke gemmes i mapper men ud fra tags. Et 'tag' er et (relevant) nøgleord/etiket som forbindes med og beskriver et bestemt stykke information (f.eks. et billede, et blog indlæg eller videoklip). Således skaber du flere og flere tags, som tilsammen skaber en tagcloud.

En 'tagcloud' er en nøgleordsbaseret klassifikation af informationer. Ofte benyttede 'tags' afbildes med større bogstaver. En 'tagcloud' tjener derudover som et fortrinligt navigations- redskab, da brugeren lynhurtig kan danne sig et overblik over informationernes bredde og dybde. (se denne blogs to tagclouds ude i højre spalte). Derudover kan man også skabe forbindelser til hinandens bookmarks, og således skabe et netværk af bomærker, hvilket hjalp til at få overblik over vores informationer.

Herefter gik vi i gang med selve kilde- og litteraturanalysen. Her viste wikierne sig at være geniale redskaber til at registrere, behandle, diskutere og skabe viden med.

Hvordan det? Vil den skeptiske sikkert spørge!

Hvad gør disse nye applikationer bedre end kun papir, word og email?

Svaret er, at når information/viden bliver gjort digital, tilgængelig 24/7 og redigerbar ved et enkelt tryk på edit-knappen i en wiki, bliver den også meget mere dynamisk. Med dynamisk menes, at den kan diskuteres, forandres og forbedres meget hurtigere end før og er således også meget mere up-to-date. Ikke nok med det, er en anden vigtig funktion, at information og viden kan forbindes og krydsrefereres via links.

Hermed har du en viden, som er samlet et sted og som er forbundet på kryds og tværs via links. Derfor kan man i sin forskning og i sine it-projekter opnå en mere integreret viden, som er lettere tilgængelig og sammentænkt end hvis ens informationer lå fragmenteret i papirform eller i løse Word dokumenter. Hermed ikke sagt, at papir, word og email ikke har deres berettigelse, man skal blot huske på at bruge dem til det, de er allermest effektive til og kombinere dem med social software.

Som vores research skred frem, fik vi en større fornemmelse af overblik og magt over vores viden og data. Efter at have valgt vores kilder, kunne vi nu gå i kødet på dem og kritisk diskutere vores teoretiske grundlag og skelne imellem hvad der var relevant og irrelevant. Hertil brugte vi vores wikis diskussions tab, som er knyttet til hver enkelt side vi oprettede i vores wiki.

(Vores speciale wiki - som er åben for alle bare klik på billedet)

Her blev vores teori sat effektivt i spil gennem vores kritiske og undersøgende synsvinkler og allerede eksisterende viden. Vores viden blev integreret på denne måde i en genial tilgængelig helhed.

Både i vores research og indsamling og analyse af vores empiri, brugte vi også en meget effektiv bearbejdnings metode, der godt nok ikke var web 2.0. Vi benyttede os af Adobe Acrobats avancerede funktion (findes ikke i Readeren) med at tilføje meta-data til dokumenter.

Acrobat har en funktion, hvor man kan markere et tekstområde og derefter tilføje kommentarer. Disse kommentarer ligger ikke, som i Word, ude i margenen og skaber forvirring, men popper op i tekst bobler, når man fører musen henover det markerede område. På denne måde havde vi et dokument, som vi på skift læste og tilføjede kommentarer til. Kommentarfeltet kunne også indeholde et link til en web adresse.

Acrobats geniale kommentar funktion, som knytter personlig meta-data til dokumenter

Herved bearbejdede vi og diskuterede vores kilder og vores empiri og skabte herved et fælles sprog og en fælles integreret viden. Vores eksisterende viden blev herved flettet sammen med ny viden og data. Efter vores bearbejdning af vores kilder og vores empiri gik selve skrivningen i gang. Her blev vi nødsaget til at bruge Word pga. dens uovertrufne formaterings muligheder.

Google talk og videndeling
Mens vi skrev vores speciale, benyttede en andet meget vigtigt social software applikation – nemlig Google’s instant messaging applikation: Goggle Talk.

Denne applikation har været med til at:

styrke vores udvikling af viden

styrke vores litteraturanalyse og fortolkning

styrke det fælles og faglige sprog omkring vores kilder

styrke vores skriveproces

Det lyder for simpelt og let men rss feeds og instant messaging har både under specialeskrivningen og efterfølgende været nerven i vores eksisterende videndeling og læring frem til i dag, hvor min speciale-makker og jeg fortsætter med at dele og udvikle viden om social software. Igen Instant Messaging – et simpelt stykke software, som kan enkelte ting så som at dele tekst, billeder og filer og hvorigennem man også kan føre en normal samtale.

Da bloglyset gik op for mig
Bloggen har for mig været et genialt redskab til at få styr på og integrere min viden i en let tilgængelig helhed. Jeg blogger som regel om enkelte emner, som jeg krydsrefererer med links til resten af min og andres viden. Jeg benytter mig også af Mash-ups – til at illustrere og understøtte min viden med videoer, podcasts og slideshows, tags.

Før i tiden – lå vores viden fragmenteret og fastfrosset i bøger eller i forskellige Word dokumenter. Nu ligger de på nettet, hvor den bliver integreret og forbundet via links, illustreret og understøttet via mash-ups og sat i spil via kritisk vurdering fra læserne, som har mulighed for at kommentere på udtalelserne og igangsætte en debat.

På denne måde er vores viden blevet meget mere dynamisk og forbundet – det som den Canadiske forsker Downes kalder for connectivistisk viden. Vores viden er nu endnu mere forbundet til andre og kan således også påvirkes af andre. Vores viden er gået fra at være statisk til dynamisk. Det bedste eksempel på dynamisk viden er Wikipedia, hvor viden overvåges, redigeres og opdateres konstant af mange tusinder af emne-eksperter og alm. brugere af Internettet.

Vælg redskab alt efter situationen og graden af kompleksitet
Nu kan det jo godt lyde som om, at vi aldrig så hinanden og hele vores forskning og skriveproces forgik digitalt. Hertil vil jeg godt tilføje, at vi selvfølgelig mødtes fysisk og kommunikerede face2face. Jeg mener nemlig ikke, at social software skal erstatte møder og kommunikation face2face. Med social software får man snarere mulighed for at foretage smutveje til ens netværk og hurtigt og uformelt udveksle erfaringer og viden, som ellers ville tage for meget tid face2face.

Med tiden fik vi i vores speciale forskning/skrivning en fornemmelse for hvilken kommunikationsform, der passede til situationen og kompleksitetsgraden af den viden, som vi diskuterede. Alt efter graden af informationernes kompleksitet valgte vi redskab. Blev informationerne og vores viden for komplekst, valgte vi samtalen til sidst, for at mindske misforståelserne og de lange chat kommunikationer.

Summa summarum
Så jo mere man bruger social software, jo bedre bliver man til at skelne imellem hvilke redskaber der er brug for til at løse de forskellige behov og opgaver. Det er den kreative tolkning, der er nerven i udnyttelsen af social software og den kommer først, når man er begyndt at bruge det til at løse sine daglige arbejdsopgaver. Først der, får man ideer til hvordan, at man kan udnytte social software. Når man så kender redskaberne godt, har man en hel suite af redskaber at vælge imellem, når en opgaves skal løses, og en lethed ved at vælge lige præcis det sociale software redskab, som løser opgave hurtigst og mest effektivt.

Hvordan får vi integreret social software i vores virksomhed ? FAQ 1

2007-09-20T14:38:00.000+02:00

Et just overstået temamøde i VidenDanmark med titlen: Web 2.0 styrker videndeling, innovation og læring i organisationer, afrunder en række præsentationer om social software hos større virksomheder for mig og min speciale-partner. Dette indlæg uddrager essensen af vores diskussioner med virksomhederne og kommer med svar på hvordan social software kan bruges og integreres i organisationer.

Ved vores præsentationer blev der stillet mange vigtige og interessante spørgsmål, som har relevans for virksomheder, der overvejer at bruge social software. Derfor vil jeg i de kommende blogindlæg gennemgå de allermest relevante spørgsmål og de svar, som vi har givet til virksomhederne.

Læserne af dette (og alle de andre) indlæg - er mere end velkomne til at kommentere på disse spørgsmål og svar, så vi kan få sat gang i diskussionen og videndelingen og komme tættere på nogle skarpe og brugbare svar og løsningsmodeller.

Spørgsmål 1.: Det lyder jo rigtig godt at social software kan understøtte innovation, videndeling og læring i virksomheder, men hvordan lader det sig realisere rent praktisk ?

Svar: I min research har jeg analyseret adskillige store virksomheders casestudier, som alle har brugt en bottom-up strategi i deres organisatoriske realisering af social software. En af de bedst beskrevne bottom-up strategier for social software stammer fra investeringsbanken Dresdner Kleinwort Wasserstein (global m. 6000 medarbejdere), som var nogle af de første sociale software pionerer, der erstattede deres intranet med en fælles wiki. Myrto Lazopoulou stod for den organisatoriske forankring. Han benyttede sig af en bottom-up strategi bestående af fem punkter:

(Klik på billedet for stor version)

Identificer en key usergroup: Først udpeges der en afdeling, som er åbne og parate til at eksperimentere med ny teknologi og nye arbejdsformer.
Identificer supernodes: Dernæst er det vigtigt at identificere medarbejdere, som har stor erfaring, et stort netværk og som er anset i virksomheden. Med supernode (engelsk) menes en medarbejder, som er forbundet til mange andre i organisationen og som er et kommunikations-knudepunkt. Disse medarbejdere skal nu uddannes til superbrugere og eksperimentere med at bruge wikien til relevante arbejdsopgaver. Det er disse superbrugere, som er selve drivkraften i bottom-up processen og det er deres erfaringer og udtalelser, der er med til at skabe de ønskede netværks-effekter i hele virksomheden.
Omvend supernodes til evangelister: Når superbrugerne har fået gode erfaringer med wikien, skal disse formidles videre til resten af organisationen. I DrKW blev superbrugerne nu uddannet til evangelister. Som evangelister tog de rundt til de andre afdelinger og "prædikede" om deres gode erfaringer og gav dermed andre lyst til at bruge wikien til at understøtte deres arbejdsopgaver.

Uddan evangelister til at give support: Det er ekstremt vigtigt, at nye brugere kan komme i kontakt med og trække på superbrugernes ekspertise. Hertil giver superbrugerne personlig support, men medarbejderne bør også kunne trække på en FAQ i wikien, som besvarer mange af de spørgsmål, som nye brugere har.
Understøt kreativ udnyttelse af social software: Når brugerne så begynder at bruge wikien – er det langsigtede mål selvfølgelig, at de udnytter social software til at optimere deres arbejds- og kommunikationsprocesser og finder nye og effektive understøttelsesmåder. Men det sker ikke fra dag 1 ! Her er det vigtigt, at det kortsigtede mål er at starte langsomt og give medarbejderne lyst til at gå ind i wikien og arbejde. Her gjorde DrKW to ting. For det første lagde de ”gamle” informationer fra intranettet ud i wikien, som krævede rettelser og opdateringer. Det var nemt at gå i gang med og så fik medarbejderne også lidt erfaring i wikien. For det andet fortalte de medarbejderne, at de f.eks. godt måtte bruge wikien til ikke-faglige ting. Det resulterede i at wikien både blev brugt til en kaffeklubs turnus-ordning og en pris-database for at sammenligne priser på bestemte produkter. Ved hjælp af denne uformelle strategi begyndte medarbejderne at finde nye og kreative måder at bruge wikien på, samtidig med at de lærte den at kende. Når medarbejderne havde fået wikien ”ind under huden”, var de derfor parate til at bruge wikien til at løse mere krævende arbejdsopgaver.

Men wiki-integrationen stopper jo ikke her. Resten af tilpasningsprocessen involverer mange andre trin og forslag til hvordan social software kan understøtte kommunikation og samarbejde i organisationer.

I mit næste indlæg vil jeg besvare spørgsmålet: Hvorfor burde jeg bruge social software i mine IT-projekter eller min forskning? Kan jeg ikke bare nøjes med den gamle måde, hvor jeg gennemfører nogle undersøgelser og så skriver en afsluttende rapport som jeg plejer?

Social Software skaber konkurrencemæssige fordele for virksomheder

2007-09-05T15:39:00.000+02:00

Artiklen kan downloades som pdf. fil her

En McKinsey rapport (The next revolution In Interactions) konkluderer, at der i øjeblikket sker et kæmpe skift i interaktionsformerne i nutidens jobtyper, som kan få dramatiske konsekvenser for måderne hvorpå virksomheder organiseres og konkurrerer indbyrdes. Rapporten vurderer, at der er enorme konkurrencemæssige fordele at høste, ved at gøre virksomhedernes mest talentfulde og værdifulde medarbejdere mere produktive. Dette lader sig realisere, ifølge rapporten, ved at finde nye og mere effektive måder til at understøtte disse medarbejderes komplekse interaktionsformer, for derved at skabe merværdi for virksomheden. Men opgaven er svær og kompleks, da disse komplekse interaktionsformer er svære at systematisere og optimere.

Denne artikel analyserer McKinsey rapportens forskningsresultater og relaterer dem i forhold til den sidste nye viden om de nye web 2.0 teknologier (også kaldt social software). Denne artikels hovedkonklusion er, at social software giver virksomhederne nogle helt nye og effektive redskaber, til at understøtte og optimere de mest værdifulde medarbejderes arbejdsopgaver og komplekse interaktionsformer.

For at forstå hvad McKinsey mener med komplekse interaktionsformer, bliver man nødt til at forstå den udvikling, som arbejdsmarkedet har været igennem. Jobtyperne indenfor arbejdsmarkedet har nemlig forandret sig meget i løbet af det sidste århundrede.

Nutidens mest værdifulde medarbejdere varetager forretningsaktiviteter, som økonomer betegner som ”interaktioner”. I bredeste forstand kan ”interaktioner” betegnes som den søgning, koordinering og overvågning, som er nødvendig for at udveksle varer eller services. En anden McKinsey undersøgelse fra 1997 vidste, at specialisering, globalisering og teknologi gør disse komplekse interaktioner meget mere udbredt i de udviklede økonomier i verden.

Den britisk/skotske økonom Adam Smith (1723 -1790) forudså, at specialisering opsplitter arbejdsprocesserne, som herved forøger behovet for flere interaktioner. Outsourcing, såvel som boomet i global marketing, har drastisk forøget behovet for at interagere med sælgere og partnere. Her har e-mail og instant messaging gjort det endnu nemmere og billigere at interagere.

De tiltagne interaktioner repræsenterer et stort skift i arten af de økonomiske aktiviteter. Ved slutningen af det sidste århundrede, udgjorde de fleste hverv udtrækning og bearbejdning af jordens råmateriale. Disse arbejdsaktiviteter eller jobtyper går under betegnelsen transformational work, idet de hovedsagligt beskæftigede sig med at omforme og bearbejde råmateriale til varer.

Ved slutningen af det 21 århundrede, så dette helt anderledes ud, idet kun 15% af alle arbejdere i USA varetog transformational work, så som minedrift, drift af tung maskineri eller samlebåndsarbejde. Hovedsagligt fordi at globalisering havde gjort, at disse jobtyper nu blev outsourcet og varetaget af de mindre udviklede lande. Resten af arbejdsstyrken brugte nu derfor det meste af deres tid på at interagere.

Nu til dages er der specielt to herskende jobtyper på arbejdsmarkedet. McKinsey skelner især imellem 2 forskellige slags vidensarbejdere og kategoriserer dem ud fra kompleksiteten af den viden, som de bruger i deres daglige arbejde. Der er tale om Transactional workers og Tacit Workers.

Mckinseys resultater viser, at specielt Tacit workers eller "high-value" beslutningstagere stiger fænomenalt i antal og betydning i virksomhederne i dag. På bare seks år viste tal, at ud af 6,4 mill. nye jobs i USA fra 1998-2004, var 70 % af dem Tacit Jobs.

Lad os tage et kig på forskellen mellem disse to vidensarbejdere.

Transactional Workers
Den ene type af videns-arbejdere kaldes for Transactional Workers.

Det er vidensarbejdere, der typisk varetager arbejdsopgaver som:

Er rutine-prægede (kontorarbejde)
Er procedure-bestemte (revisorarbejde)
Har krav om compliance - (business intelligence - dokumentations arbejde)
Har en høj grad af struktur (kan sættes i formularer og skemaer)
Er baseret på eksplicit/kodificeret viden (klart nedskrevet)
Kan optimeres via bl.a. ERP-systemer.

Tacit Workers
Den anden type vidensarbejdere er tacit workers. Tacit, som på engelsk betyder tavs/stiltiende, henviser til vidensarbejdere, hvis arbejdsopgaver baserer sig på kompleks viden og situationsbestemte erfaringer. Det er disse vidensarbejdere, som vokser drastisk antal i alle virksomheder ifølge McKinsey.

De varetager typisk arbejdsopgaver:

Som ikke kun er baseret på rutine og procedure-bestemte arbejdsopgaver (afdelingsledere, konsulenter, salg og marketing)
Som indbefatter komplekse interaktioner. (kunderelationer produktudvikling og innovation)
Som involverer flertydighed og høj grad af analyse og dømmekraft (sælgere og konsulenter). En dømmekraft, som er baseret på situationsbestemt viden og erfaringer.
Som ikke kan kopieres og optimeres efter skemaer og systemer.
Som derfor involverer high-value beslutninger baseret på situationsstemt viden og instinkt.

De fleste jobs indholder både transactional og tacit arbejde, men tendensen er, at tacit work fylder mere og mere i virksomhederne i dag, da meget transactional arbejde outsources eller optimeres af IT-systemer. Ledere og konsulenter skal f.eks. stadig udfylde rapporter efter bestemte procedurer

En ny strategi kræves for at understøtte tacit-workers
McKinsey-rapporten konkluderer altså, at disse High-Value beslutningstagere (tacit workers) vokser drastisk i antal og betydning overalt i virksomheder. Når virksomheder får flere beslutningstagere og færre "doers" (rutine/proces-arbejdere) forandrer deres forretningsprocesser sig også betydeligt.

Lønningerne afspejler også hvilken værdi virksomhederne anlægger tacit workers, som typisk får 55-75 % mere i lønningsposen, i forhold til medarbejdere, der varetager mere rutineprægede transaktioner (transactional workers).

Derfor bliver det også dyrere for alle virksomheder, at ansætte flere og flere tacit workers. For at overleve som virksomhed bliver det derfor essentielt at gøre disse tacit workers mere produktive. Lige som de fleste virksomheder med succes allerede har øget produktiviteten af deres transactional workers og deres procedurebestemte arbejdsgange gennem diverse ERP og SAP systemer, er det vigtigt, at gøre det samme med deres tacit workers.

Men virksomhed kan ikke bruge den samme strategi til at optimere arbejdet for tacit workers, som man bruger overfor transactional workers. Derfor bliver den store udfordring, at finde nye og effektive måder og nye it-systemer/redskaber til at understøtte arbejdet for disse tacit workers.

Men hvad skal der til for effektivt at optimere og understøtte arbejdsprocesser, som involverer en høj grad af flertydighed og som hovedsagligt er baseret på kompleks og situationsbestemt viden (tavs viden)? Hvordan understøttes The Tacit Worker bedst, så virksomhedens konkurrencemæssige fordele derved styrkes optimalt?

Når optimeringsløsninger skal findes i en virksomhed, bliver det derfor vigtigt at kunne skelne imellem transactional og tacit workers arbejdsopgaver og udtænke forskellige strategier og løsninger til hver af disse vidensarbejdere.

McKinsey-rapporten (skrevet i 2005) vurderer opgaven med at optimere arbejdsprocesserne for tacit workers som meget vanskelig og mener, at det er usikkert, om nogle af de mest innovative firmaer vil finde nogle brugbare metoder og redskaber foreløbig. Rapportens forestillinger om hvordan det kunne lade sig gøre, kom kort ind på, at fremtidens IT-systemer sikkert ville være lettere og mere løst koblet til virksomhedens eksisterende tunge og kodede systemer (intranet & ERP), for derved lettere og mere dynamisk at kunne optimere arbejdet for the tacit worker. Men der er sket meget siden 2005 !

Fra 2005-2007 er Internettet undergået en sand forvandling som følge af de nye web 2.0 teknologier. Med de nye web 2.0 teknologier, også kendt under navnet social software, viser der sig nu helt nye muligheder for at understøtte og optimere arbejdet for disse tacit workers. Nu har virksomheder fået helt nye redskaber i deres hænder til at foretage konkurrencemæssige kvantespring med deres mest værdifulde medarbejdere. Det store komplekse arbejde bliver imidlertid at kreativt at tilpasse disse nye redskaber til virksomhedens tacit workers. Hertil er der brug for en ny type social software konsulenter, som tager sig af selve den bløde side, den organisatoriske forankring med at tilpasse og kreativt udnytte disse nye teknologier i forhold til disse tacit workers komplekse arbejdsopgaver.

Social software understøtter og optimerer arbejdet for tacit workers
I mit speciale (marts 2007) og senere i en rapport fandt jeg og min specialemakker ud af, at social software kan understøtte og optimere det komplekse vidensarbejde hos disse tacit workers.

Specialets resultater er baseret på to case-studier fra to forskellige organisationer. Den ene af organisationerne har allerede brugt software siden 2004, imens den anden lige er begyndt at integrere social software deres arbejdspraksis.(nov. 2006).

Resultaterne fra specialet kan kort opsummeres til følgende punkter:

Social software kan understøtte og optimere uformelle lærings- og kommunikationsprocesser generelt og især hos praksisfællesskaber, da social software leverer en meget mere naturlig og fleksibel måde at kommunikere, generere og dele information på.
Social software skaber en større gennemsigtighed i organisationer, som gør det lettere for medarbejdere at holde øje med og bidrage til arbejds- og forretningsprocesser i deres egen, men også i andre afdelinger.
Wiki software kan understøtte vidensdeling, da wikien gør det lettere og mere effektivt for organisationer at dele, forandre og holde deres samlede viden up-to-date.

Vores speciale kom desuden frem til, at 80 % af al viden og læring i organisationer er tavs viden (tacit knowledge) - dvs. situationsbestemt viden, som ikke kan nedskrives og læres udenad.

Med andre ord så eksisterer hovedparten af en virksomheds viden specielt kun i hovedet og på rygraden af deres tacit workers. Når medarbejderen så forlader virksomheden, forsvinder en væsentlig del af virksomhedens viden også.

Endvidere så peger undersøgelser også på det paradoks, at 80 % af virksomheders udgifter til kompetenceudvikling går til formel læring, mens de resterende 20 % går til at understøtte den herskende læringsform – uformel læring. Det er den omvendte logik at investere sine penge der, hvor de gør mindst gavn, men sådan er virkeligheden for de fleste virksomheder, da de ikke er klar over hvordan, at de skal understøtte og udnytte deres tavse viden og læring optimalt. (For løsningsmuligheder se indlæggene om lærings-økologier og uformel læring)

Hvis virksomheder derfor skal holde og forbedre deres konkurrencemæssige ståsted, bliver den store opgave at fastholde og udnytte så meget af denne tavse viden/læring, som de kan. Siden tavs viden ikke kan "tingsliggøres" og nedskrives til punkt og prikke, kan måderne hvorpå den skabes og dens komplekse interaktioner alligevel godt ”fanges” til en hvis grad. Her kommer social software ind i billedet.

Hvordan kan social software så understøtte og optimere arbejdet for tacit workers?

ITU-Rapporten: IT-Forundersøgelse og organisatorisk implementering af social software, kommer med brugbare eksempler på hvordan en sådan understøttelse og optimering af tacit workers kunne se ud. En af rapportens konklusioner er, at social software er speciel god til at understøtte interne og komplekse samarbejdsprocesser i organisationer.

Interne samarbejdsprocesser omfatter følgende områder:

Vidensdeling (fastholdelse, deling og videreudvikling)
Innovative samarbejdsprocesser (eksempelvis produktudvikling)
Problemløsning i den daglige arbejdspraksis (uformel læring)

Både ITU-specialet og ITU-rapporten baserer sine resultater på analyse af et case-studie fra investeringsbanken DrKW (6000 medarbejdere), som var nogle af de første sociale software pionerer, der erstattede deres intranet med en fælles wiki. Resultaterne fra vores analyser viste, at social software skaber en meget større gennemsigtighed i organisationer.

Gennemsigtigheden opstår som følge af de mange kollaborative tiltag, som registreres i wikier og blogs fra medarbejdere på tværs af organisationen. Blogs kan også skabe mere idé-generering i organisationer og få medarbejderne til at diskutere og kommentere faglige spørgsmål på kryds og på tværs af afdelingerne. Dette er med til at holde den samlede videns-masse mere up-to-date, idet at medarbejdernes forskellige synsvinkler og feedback jo er med til at gøre virksomhedens samlede viden og kompetencer endnu mere skarpe. (For et eksempel på dette se indlægget om E-learning 2.0).

Alle aktiviteterne i virksomhedens wikier, blogs og instant messaging genererer utallige nye forbindelser og kommunikationslinier på tværs i hele organisationen. Produktiviteten for the tacit worker skal således findes i udnyttelsen af disse forbindelsers og kommunikationsliniers samlede viden og erfaringer. Med andre ord, så understøtter social software en hurtigere og mere effektiv interaktion, som jo også er den dominerende arbejdsform for the tacit worker. Ud fra disse nye forbindelser og kommunikationslinier skabes et lærende netværk, som vi også kan kalde for den lærende organisation. Herigennem kan virksomhedens kollektive intelligens dermed udnyttes og dens tavse viden komme mere effektivt i spil.

Specialet og rapporten kom tillige frem til, at social software kan understøtte IT-projektledelse og teamsamarbejde effektivt i deres:

Planlægning (fælles og løbende planlægning i f.eks. en wiki)
Koordination (hvem, hvad og hvornår - kan hele tiden opdateres i en wiki eller blog).
Forankring (løbende forståelse, opbakning og tilpasning af projektets mål, visioner og planer blandt alle involverede)

Således kan IT-projektgrupper selv bruge wikier og blogs i alle IT-projekternes forskellige faser. Herved undgår man de endeløse email-korrespondancer, som kun efterlader projektgruppens viden spredt og fragmenteret i deres indbokse.

Ved at bruge en wiki, kan planlægningen og koordineringen af IT-projekters meget foranderlige aktiviteter, hurtig tilpasses og kommunikeres, fordi al le informationer kan læses og opdateres fra et samlet sted (som også er online). Det er med til at forhindre fatale misforståelser (begrebs-afklaring/et fælles sprog) og skabe en mere effektiv forankring i projektgruppen, hos ledelsen og medarbejderne.

Konklusion
Så der er en række overvejelser, som ledelsen må gøre sig:

Hvis de vil øge produktiviteten af deres tacit workers
Hvis de vil øge indtjeningen som følge af mere produktive tacit workers
Hvis de vil styrke deres konkurrenceevne, som følge af de mere effektive tacit workers

For det første må de tage helt andre teknologier i brug for at understøtte og optimere arbejdet for deres tacit workers end de har brugt til deres transactional workers. Her anbefales det, at virksomhederne kombinerer deres eksisterende performance teknologier (procedure optimerende IT-systemer) med social software, fordi de netop er gode til at optimere arbejde for deres tacit workers.

De komplekse interaktionsformer hos tacit workers involverer som regel afkodning af mønstre i viden, løsning på nye og komplekse problemer og de rette sociale interaktioner på de rigtige tidspunkter. Her er det, at social software kan understøtte disse interaktioner bedre end de traditionelle systemer.

For det andet, må ledelsen gå ind og afdække hvilke tacit jobtyper, der kan optimeres. Her kunne man f.eks. fokusere på at forbedre interaktionerne med social software i marketingsafdelingen eller produktudviklingsafdelingen. Ved at finde nye måder at understøtte disse afdelinger med social software, ville der kunne skabes en væsentligt forbedret konkurrenceevne, som bliver meget svær at kopiere for konkurrenterne.

Guidelines
For virksomhedsledere eller teams, der overvejer at implementere og udnytte social software til at gøre deres tacit workers mere produktive, foreslås følgende tilpasningsstrategi:

For det første anbefales en bottom-up strategi, for at sikre brugermotivation og kreativ fortolkning af den sociale software uden påbud og direktiver fra topledelsen. Hvis bruger selv får lov til, med inspirerende hjælp af eksperter/evangelister, at prøve sig frem har det vist sig, at forandringerne bliver meget mere holdbare og effektive.
Analyser din virksomheds arbejdsstyrke for at finde dine tacit workers.
Udvælg et lille team af tacit workers til at deltage i pilotprojekt.
Lad dine tacit workers langsomt begynde med kreativt at finde nye måder at understøtte deres interaktioner og aktiviteter på, med hjælp fra en social software konsulent.
Når teamet har fået erfaring med og har integreret social software i deres arbejde uddannes disse nye superbrugere til evangelister, som derefter spreder deres erfaringer roligt fra afdeling til afdeling i virksomheden.
Registrer alle erfaringer gjort med social software i en wiki og lav en FAQ, som alle novicer kan tilgå.
Lad evangelisterne og mere erfarende brugere blogge om deres succeshistorier, som derved spreder sig til afdelingerne og giver de mere skeptiske og nysgerrige medarbejdere lyst til at eksperimentere med social software.
Benyt jer af RSS feeds til effektiv videndeling og opdatering af al ny viden i virksomhedens blogs, wikier og bookmarking redskaber.
Vær tålmodig ! Forandringerne og resultaterne kommer ikke med det samme. Det tager tid at lære folk at kommunikere anderledes og lægge deres ineffektive vaner bag sig. Faktisk kræver det at lære at lære helt påny, siden den læring som social software muliggør ligger langt væk fra den langsomme og stive form for formel-læring (start-og-stop-læring). Den nye uformelle læring foregår jo hele tiden og det er den, som bliver styrket og boostet af alle medarbejdere, der ønsker at lære og kommunikere hurtigere og mere effektivt med social software.

KILDER:

The McKinsey Quarterly 2005 Number 4: The next revolution in interactions, af Bradford C. Johnson, James Manyika & Lareina A. Yee.

ITU-Speciale: Læring og vidensdeling I wiki-baserede praksisfællesskaber, Af Per Meyler og Jesper Johan Bille Edsberg

ITU-Rapport: IT-Forundersøgelse og organisatorisk implementering af social software, af Per Meyler.
Artiklen kan downloades som pdf. fil her

Lynkursus i Web 2.0's nye samarbejdsformer

2007-09-04T10:53:00.000+02:00

Lynkursus i Social Software

2007-08-30T09:55:00.002+02:00

Nogle gange kan det være svært at give en lynhurtig forklaring på hvad social software er. Comencraft's Lee Lefever har lavet 5 simple og hurtige videoer, som giver alle interesserede i social software et lyn-kursus. Videoerne er eminente som lynintroduktion til social software i virksomheder, hvor alle medarbejdere på mindre end 16 min. kan få en pædagogisk og klar beskrivelse af social software. Dette er et godt eksempel på den nye og hurtige form for e-learning kaldet E-learning 2.0.

WIKI's In Plain English

RSS In Plain English

Hvis du oplever lydproblemer - så refresh siden her !

Blogs In Plain English

Social Networking In Plain English

Social Bookmarking In Plain English

Twitter In Plain English

Hvis du vil vide, hvordan organisationer kan drage fordel af social software (Enterprise 2.0) - så kan du tage et lynkursus til her.

CIO's er flittige brugere af web 2.0 applikationer

2007-08-25T10:15:00.000+02:00

CIO Insight har i en undersøgelse (Emerging Technologies Survey) adspurgt 150 CIO's hvilke web 2.0 applikationer de personligt bruger.

Resultatet af undersøgelsen viser, at disse CIO's faktisk er flittige brugere af Web 2.0. Som tallene nedenfor viser, bruger over halvdelen, wikier, blogs og RSS til hverdag. 1/3 benytter sig af sociale online networks. Kun 12 % bruger Second Life. Interessant er det dog at 11 % overhovedet ikke bruger nogle af de nævnte web 2.0 applikationer.

Video over Internettet — 54%

Wikier — 49%

Blogs — 48%

RSS (Really Simple Syndication) — 47%

Podcasts — 39%

Social networking (f.eks. tagging, social bookmarks, community sites så som del.icio.us, LinkedIn, Technorati) — 33%

Expertise location and sharing — 21%

Mashups — 13%

Virtuelle verdner (f.eks. Second Life) — 12%

Instant mobile updates (f.eks. Twitter) — 11%

Bruger intet af det ovenstående — 11%

Men et er, hvor mange der har taget web 2.0 applikationer i brug i deres hverdag, noget andet er, hvordan hver enkelt bruger fortolker og kreativt udnytter disse applikationer, så de sparer tid og bliver mere produktive. Heri ligger den største udfordring.

Kilde: CIO Insight, August 2007

Web 2.0 og E-learning 2.0

2007-08-24T16:41:00.000+02:00

Der sker i øjeblikket mange forandringer både indenfor feltet e-learning, men i aller højeste grad også indenfor web 2.0. Dette indlæg tager et kig på de nye trends indenfor e-learning og hvordan e-learning og måderne vi lærer på har udviklet sig som følge af forandringerne i samfundet og de nye web 2.0 teknologier.

Stigende informationsmængder i verden
Behovet for læring i organisationer er påvirket af specielt to faktorer. Den første faktor er den stigende informationsmængde i verden, som har stor indflydelse på forretningsprocesserne stigende fart. En ny bergning fra IDC spår at informationsmængderne vil 6 dobles på bare 4 år fra 161 Exabyte i 2006 til det svimlende høje tal 988 Exabyte i 2010 !!

Den stigende informationsmængde ligger et kæmpe pres på organisationer, idet det hele tiden kræver mere og mere at være up to date med markedets, konkurrenternes og brugernes udvikling. Derfor bliver en af de vigtigste evner for virksomheder at kunne bearbejde og tilpasse sig i forhold til alle de nye informationer. Her kommer læring ind i billedet og stiller kravet til organisationen om at blive den lærende organisation. Så graden af en organisations tilpasningsdygtighed afhænger af en organisations evne til at lære på alle niveauer.

Når informationerne flyder og udvikler sig hurtigt i verden bliver organisationer også nødt til at følge med dette tempo og få viden inde i organisationen til at udvikles og flyde hurtigere. Således takler organisationer informations- og videns-kompleksisteten i verden ved selv at blive mere komplekse samt reflekterende og dermed også mere tilpasningsdygtige.

I en verden hvor viden udvikler sig stærkt, er der ikke tid til kun at tage på kurser, hvis vidensformidling er langsom og krystaliseret i sin form (fast og ofte forældet curriculum). Der er derfor brug for en ny strategi for at kunne behandle informationer og skabe viden, som er meget mere plastisk og lettere, for derved at let at kunne opdatere og dele den nye viden. Derfor har de læringsansvarlige og medarbejderne selv brug for at kunne udvikle læringsoplevelser hurtigere, så det kommer til at matche organisationens stigende workflow og vidensflow.

WEB 2.0
Den anden faktor som påvirker læring i organisationer er fremkomsten af Web 2.0 / sociale software teknologier. I tidligere indlæg har jeg været inde på begrebet web 2.0 ud fra forskellige synsvinkler, men kort giver web 2.0 følgende nye muligheder til organisationer.

Med Web 2.0 teknologierne og social software (wikier, blogs, tags og rss) bliver alle medarbejdere til webmastere, der kan bidrage med at skabe indhold. Men der skabes ikke kun indhold/viden. Indhold og viden behandles også på en helt ny måde, idet at medarbejderne kan linke og tagge på kryds og tværs mellem indholdet og hermed bryde den indkapslede vidensstruktur (intranet og ERP systemer), så organisationens viden hermed bliver meget mere tilgængelig og dermed også mere dynamisk.

En anden ting som kan ske med indholdet/viden i organisationer, hvis de nye web 2.0 teknologier indføres er, at fra at ligge statisk på intranettet, så bliver virksomhedens viden nu meget mere dynamisk, da den hele tiden bliver opdateret af alle medarbejderne. Hvor der før var få øjne der kiggede på, skrev og opdaterede virksomhedens viden, er der nu mange øjne, der holde øje med virksomhedens viden og er med til at holde den up-to-date. Hermed har organisationer mulighed for at aktivere og udnytte hele dens kollektive intelligens.

Et eksempel på en international virksomhed, som har været Web 2.0 pionerer og som har erstattet deres intranet med en fælles wiki og 500 blogs er investeringsbanken DrKW. Deres meget interessante og detaljerede case-studie kan læses her.

Fra desktop til webtop
Web 2.0 betyder også et skrift i måden, hvorpå applikationer bliver skabt. Web 2.0 har muliggjort skabelsen af applikationer, som kan eksekveres gennem en browser. Derfor har Internettet udviklet sig til at være en allestedsnærværende computerplatform, hvor programmer og filer kan tilgås fra en hvilken som helst computer. Udviklingen bevæger sig derfor fra desktop applikationer til webtop applikationer, hvor software leveres som en service. Jeg udnytter selv internettets overdådige og for det meste helt gratis tag-selv-bord af applikationer.

Et overblik over dette tag-selv-bord af webtop applikationer, som allerede findes, kan fås gennem webtjenesten GO2WEB20 The complete web 2.0 directory.. I fremtiden vil det derfor blive mere og mere sjælendt at købe software, som skal installeres på computeren. I stedet leverer disse webtop programmer de samme funktionaliteter, som de mere traditionelle applikationer også har. Et godt eksempel på dette er Google Apps vs. Microsoft Office

Velkommen til E-Learning 2.0
Begrebet E-learning 2.0 blev skabt af den canadiske forsker Stephen Downes og beskriver hvordan måderne, som vi kommunikerer og dermed også lærer på, har forandret sig som følge af de stigende informationsmængder og web 2.0 teknologier. I artiklen som introducerer begrebet e-learning 2.0 skriver han:

" En ny og distribueret form for læring er ved at opstå, som kan karakteriseres som e-learning 2.0. Hvad sker der, når webbaseret læring ophører med at være et medie og bliver mere som en platform? Hvad sker der, når webbaserede læringssystemer ophører med at være en form for indholds-optagende redskab, hvor læring er "afleveret og optaget" til at blive mere som et indholds-forfattende redskab, hvor læring bliver skabt? Svaret viser sig at være meget i retningen af Web 2.0.

Den traditionelle e-learning model, hvor indholdet produceres af emne-eksperter og organiseres til kurser, for så at blive "optaget" kursisten, er ved at blive vendt fuldstændig på hovedet! For så vidt som der er indhold, bliver det mere brugt end læst og bliver sandsynligvis produceret mere og mere af studerende end af emne-eksperter. For så vidt som der er struktur, begynder denne struktur mere og mere at ligne et sprog eller en samtale, end en bog eller en manual."

Den traditionelle tilgang til e-learning har været at anvende et Learning Management System (LMS). Software som ofte er meget dyrt og tidskrævende at bruge og som skaber genere kurser, tidstabeller og tests. Disse tiltag har som oftest været styret af organisationens behov frem for den enkelte kursists læringsbehov. Med e-learning 2.0 bliver redskaberne til at skabe og dele indhold nu givet til brugerne selv, som ud fra deres egne og deres teams læringsbehov, stykker deres egen viden hurtigere og lettere sammen.

Med redskaber som wikier, blogs, taggs og rss bliver det muligt at samle små stykker informationer sammen til en sammenhængende viden, ved at alle deltagere er med at tilføje, diskutere og tilpasse den viden, som den enkelte og teamet har brug for. Således bliver der skabt selvmotiverede og ad-hoc læringsfællesskaber, der bearbejder og tilegner sig den viden de har brug for at holde sig up-to-date indenfor sit arbejdsområde.

Et eksempel på E-learning 2.0 i en virksomhed
Et lille team på 4 medlemmer i et medicinalfirma er begyndt at bruge E-learning 2.0 redskaber i deres arbejde. Deres opgave er at finde nye måder at markedsføre deres produkter på. Følgende er en beskrivelse af hvordan dette team kunne bruge deres nye E-learning 2.0 redskaber.

Første del af teamets læringsstrategi bliver at bruge internettet til at søge om nye markedsføringsmetoder og samtidig se hvordan konkurrenterne markedsfører sig selv. Alle relevante hjemmesider bliver i første omgang tagget (sat nøgleord på) og tilføjet kommentarer ved brug af det sociale bookmarking redskab - del.icio.us. Teamet aftaler fælles nøgleord og kobler sig til hinanden i del.icio.us. Gruppens tags og kommentarer er nu forbundne. Herved gemmes der en kopi af alle relevante hjemmesider med tags og kommentarer på nettet, som alle teamets medlemmer har adgang til fra hvilken som helst computer (hjemme-computeren f.eks.).
Næste trin bliver at sortere i informationerne og generere nye ideer. Hertil bruger teamet en fælles weblog (de bruger værktøjet blogger), hvor alle ideer og refleksioner registreres og kommenteres af hele teamet. Det hjælper teamet med afklaring, men styrker også det enkelte teammedlems refleksion og læring, da teamet jo kommenterer på hinandens tanker og ideer. Teamets tanker samles, integreres og vurderes herved på et sted.
Refleksionerne i bloggen hjælper teamet til at finde et fælles sprog og nærme sig nogle konkrete og mere holdbare idéer, som de vil arbejde med. Når ideerne har nået et vist modningsstadie, er det tid til at tage endnu et e-learning 2.0 redskab i brug - wikien (hertil bruges værktøjet Jotspot).
Wikien er i sin struktur anderledes (se forskellen mellem wikier og blogs). Hvor bloggen blev brugt som et brainstorming- og refleksions-redskab bliver wikien brugt som et forfatteværktøj. Da wikien hovedsaligt er en redigérbar hjemmeside, kan der nu arbejdes mere grundigt med dokumentets form og formuleringer.

Derfor copy-pastes de bedste ideer fra bloggen ind i wikien. Formålet er her at skabe et dokument med klare markedsføringsstrategier. Her uddybes, krydsrefereres (links) og videreudvikles ideerne og strategierne. Teksterne omformuleres og gøres skarpere og mere sammenhængende gennem utallige iterationer. Wikien gemmer utallige versioner af sine sider, så kun den sidste nye side "ligger" øverst. Hvis teamet fortryder at dokumentet har udviklet sig i en bestemt retning, kan de altid gå tilbage til tidligere versioner. Intet bliver tabt - kun modificeret og forbedret.
En RSS-læser ( f.eks. Google Reader) bruges til at holde øje med alle de forandringer, som bliver foretaget af teamet i wikien, i bloggen og det sociale bookmarking redskab. Herved undgås de lange og uoverskuelige tråde af email korrespondancer Nu ligger informationer ikke fragmenteret i email-indbakken, men et centralt sted (wikien), hvor teamet hele tiden har et klart overblik over indholdet. RSS feeds sparer teamet for hele tiden at tjekke nye tiltag. De bliver automatisk sendt til alle - i det øjeblik de bliver foretaget.

Foran alle udviklere af e-learning men også alle medarbejderne ude i organisationerne ligger et kæmpe arbejde med at viderekommunikere de nye og smartere måder at arbejde og lære på. Vi er jo alle vandt til den formelle start-stop læring i form af kurser. Men hvis vi skal bruge disse nye web 2.0 eller e-learning 2.0 redskaber kræver det, at vi lærer at lære påny. Det er kun gennem gode eksempler og ledelsens villighed til at lade medarbejderne eksperimentere med brugen af de nye web 2.0 redskaber, at virksomhederne vil kunne drage fordel af at medarbejderne begynder kreativt at fortolke og udnytte web 2.0 muligheder for hurtigere og effektiv læring.

Det er kun de mest tilpasningsdygtige virksomheder, der overlever konkurrencen, videns-eksplosionen og den teknologiske udvikling, som vokser eksponentielt. For at være en tilpasningsdygtig organisation bliver man nødt til at blive en lærende organisation - og det kan de nye web 2.o redskaber hjælpe organisationer med at blive.

KPMG rapport bekræfter at Enterprise 2.0 er fremtiden

2007-08-23T09:31:00.000+02:00

Ny rapport fra KPMG bekræfter endnu engang at Enterprise 2.0 ikke er en døgnflue men bliver en vigtig del af fremtidens virksomheder.

Diverse casestudier og undersøgelser viser web 2.0 teknologier rykker ind på flere og flere arbejdspladser og bliver med succes brugt til:

Problemløsning
Innovation
Samarbejde omkring forskningsprojekter
Forudsigelser vedr. markeder
Videndeling

Derudover fandt rapporten også frem til at social software kan styrke netværksdannelser på tværs af organisationen og de nye sociale software teknologier faktisk er bedre til at understøtte en mere naturlig og intuitiv måde at kommunikere på.

Software leverandøren Trampoline Systems fra London har til mål at revolutionere de sociale netværksdannelser i organisationer gennem deres system SONAR (Social Networks And Relevance). Deres system er baseret på etnografiske studier af befolkningsgruppen på Isles of Scilly. Her blev disse øboers interaktioner og måder at kommunikere på nøje studeret i 12 måneder.

Disse studier konkluderede at måderne nutidens it-systemer lader deres medarbejdere kommunikere og interagere på faktisk går stik imod menneskers naturlige måder at dele information på. Den naturlige måde at kommunikere på er intuitiv og hurtig, når behovet viser sig. Denne naturlige måde bliver som oftest bliver bremset af organisationens intranet, databaser eller ERP-systems informations siloer og procedurefyldte og langsommelige kommunikationsveje.

Det store spørgsmål som rapporten og alle virksomheder stiller, er om denne enterprise 2.0 succes er bæredygtig og praktisk. Kan Web 2.0 teknologier booste indtægter og business value på længere sigt?

Rapporten mener, at det kan lade sig gøre ! Men som denne blog også har været inde på adskillige gange, så ser rapporten en række omstillingsbarrierer, der skal overvindes først før at Enterprise 2.0 bliver en succes.

Omstillings-barriererne for social software er:

Sikkerhed - at blogs og wikier måske vil røbe for meget af virksomhedens I.P. - Intellectual Property. (læs forøvrigt Wikinomics forfatteren Don Tapscotts løsning på dette problem her)
Motivation - social software kræver høj deltagelse for at være effektiv - hvordan holdes medarbejderne til ilden? (Læs DrKW's strategi til at imødekomme dette problem her)
Virksomhedskulturer - nogle virksomhedskulturer har ikke tradition for at dele information andre er forhindrede pga. hierarkiske strukturer
Ufleksible og lukkede systemer samt informations siloer.

Men en ting er sikkert. Net-generationen er på vej ind på erhvervsmarkedet. En ny generation som er vandt til at networke og kommunikere på helt nye måder. De vil være en af de vigtigste drivkræfter bag virksomhedernes ibrugtagning af social software. Derudover er social software i fuld gang med at redefinere måderne hvorpå indhold bliver produceret, kommunikeret og delt.

Ser vi på Internettet, er det faktisk i fuld gang med at kopiere, hvordan vi som mennesker interagerer og kommunikerer i det virkelige liv. Vi er sociale væsner, som har et universelt behov for at være i kontakt med og hurtigt og let at kunne dele vores viden, erfaringer og oplevelser med hinanden. Det er dette behov, der til stadighed former og tilpasser internettet til os og vores hverdag.

Læs den fulde KPMG rapport (19 sider m. illustrationer), som kommer med uddybende og spændende eksempler på ovenstående fordele, bl.a. om IBM's "Innovation Jams". Samtidig giver rapporten også et hurtigt og illustrativt overblik over social software.

Endvidere findes der også et kort podcast på 7 min. som opsummerer de vigtigste pointer fra rapporten.

Enterprise 2.0 i praksis

2007-08-05T16:13:00.000+02:00

De store spørgsmål mange virksomheder stiller sig i forbindelse med web 2.0 teknologierne og social software er:

Hvad er social software ?
Hvorfor skal vi bruge det ?
Hvordan kan vi bruge det i vores virksomhed ?

Følgende slideshow giver en glimrende introduktion til begrebet Enterprise 2.0 og hvordan social software med fordel kan bruges af virksomheder.

Syv trin til bedre e-learning

2007-08-05T08:42:00.000+02:00

Følgende er et uddrag af Clark N. Quinn's artikel i eLearn Magazine.

Ifølge Clark Quinn fejler Online kurser ofte ved ikke at kunne engagere kursisterne nok. Ofte er der heller ikke taget højde for, hvordan kursisterne lærer og tilegner sig kursets indhold og går fra viden til ny praksis, som jo er målet med e-learning. Det handler om at få omsat den nye viden til en bedre og mere effektiv praksis (andre læringsmål kunne også være holdningsændringer).

Følgende 7 principper er Quinn's bud på hvad der kræves for at skabe denne overgang fra ny viden til ny og integreret praksis. Principperne integrerer både den emotionelle og kognitive del af læringsprocessen.

1. Meningsfulde færdigheder
Overordnet set er det vigtigste mål med enhvert læringsforløb, at kursisten tilegner sig nye færdigheder og at denne tilegnelsesproces foregår uden for mange forstyrrelser, så den lærende engageret kommer i et læringsflow. Alt for ofte er emne-eksperter ikke bevidste nok om deres egen praksis og har ikke sat ord på den. Deres praksis ligger ofte gemt som implicit viden, der ikke er blevet eksplicit endnu. Til gengæld har de en masse viden, men forbindelsen imellem teori og praksis er ofte ikke blevet styrket nok. Her bliver det manuskriptforfatterens/lærings-designerens vigtigste opgave at styrke denne forbindelse imellem teori og praksis. Når man står overfor en emne-ekspert, der siger: "det er også vigtigt at kursisten ved dette" - er det vigtigt, at spørge: hvad kan kursisten gøre med denne nye viden ? Derfor er det vigtigt at få emne-eksperter til at tænke i færdigheder og ikke kun i viden.

2. Undgå fortættet og uoverskueligt indhold
Indholdet der skal tilegnes kan ofte også være for ordrigt eller monotont. Man kan sagtens overproducere et indhold og herved skabe for meget støj i informationerne, som skal formidles. Den danske usablity-ekspert, Jakob Nielsen , er fortaler for netop dette. Han anbefaler brugen af smalle tekster, flere afsnit og punktopstilling, når teksten skal gøre lettere at læse og forstå. Brug af farver og fed skrift til at synliggøre nøgleord kan også med fordel bruges til at gøre teksten mere indbydende og letlæselig.

3. Styrk det følelsesmæssige engagement
En letlæselig tekst har meget større chance for at engagere den lærende fra starten. Følelsernes indflydelse på læringsprocessen kan ikke stresses nok. Her der det vigtigt, at have en introduktion som fortæller om udbyttet af kurset og hvad den lærende får med sig og kan gøre med sin nye viden. En af de mest demotiverende ting er en såkaldt før-test, for at se hvor meget kursisten ved eller ikke ved.

For kursisten er det vigtigt, at få et overblik over kurset - hvad det indeholder og hvor lang tid det tager. Herved imødekommes kursistens forventninger og kursisten kan herved indstille sig på læringsforløbet og give sig mere hen til kurset.

4. Brug praksisrelaterede begreber
Kursisten har ingen nytte af at tilegne sig en færdighed, som ikke er relateret til en relevant praksis. Kurset må derfor bevæge sig fra det abstrakte til en relevant konkret kontekst, før det kan have den tilsigtede effekt på kursets vedkommende arbejdspraksis. Herved skabes der en meningsfuld kontekst, hvor den lærende kan tilpasse sin nye viden til arbejdsrelevante situationer.

Hukommelsen har også meget lettere ved at huske de nye informationer, når de forbindes med noget konkret og genkendeligt, som alle findes i hukommelsen. Her spiller grafiske repræsentationer og animationer en vigtig rolle i læringsprocessen.

5. Brug udførlige eksempler
Når kursisten har forstået relevansen af den nye færdighed, som skal tilegnes, er det vigtigt at relatere denne til flere forskellige relevante kontekster. Ved at blive introduceret til realistiske eksempler på hvordan færdigheden kan bruges, bliver kursisten i stand til at skelne og reflektere over sin egen praksis. Det er vigtigt at bevæge sig udover eksperternes forklaringer og tankeprocesser. Videoer, tilføjet speak, har en stærk påvirkning på kursisten ligesom storytelling er en glimrende måde at formidle arbejdsprocedurer koblet med tankeprocesser. Jo længere væk selve træningen er fra den specifikke arbejdsopgave, jo flere eksempler behøver man også for at styrke tilegnelsen.

6. Giv den lærende mulighed for selv at styre
Nogle kursister foretrækker at studere begreber først (teoretikeren), andre går direkte til eksemplerne (aktivisten), mens andre hellere vil arbejde med at løse problemer (reflektoren). Nogle kursister foretrækker den givne orden uden at skulle tage stilling til en bestemt vej igennem materialet. Ikke desto mindre er alle veje igennem materialet gode.

Det vigtigste er, at kursisten har valget til at gå sin egen "lærings-vej" igennem materialet. Herved sikres den lærendes motivation, som er alt afgørende for at stoffet tilegnes og integreres i dagligdagen. Selv om man ikke har et tilpasningsdygtigt e-learning system, er det vigtigt, at der som udgangspunkt er en orden, som er navigerbar, så kursisten selv kan tage kontrol over sin læringsproces.

Lige så vigtigt er det også, at den lærende møder udfordring nok i de efterfølgende læringsaktiviteter. Her er kunsten at ramme læringsaktiviteter som hverken er for svære eller for lette. Quinn's fortrukne læringsaktivitet er spil, som rummer uforudsigelighed, mulighed for genstart og stigende sværhedsgrader. Multiple-choice spørgsmål og mini-scenarier er det næstbedste frem for ren vidensbaserede tests.

7. Tilbageført refleksion
Når læringsforløbet har leveret praksisrelaterede øvelser og den lærende har demonstreret succes, kan læringsforløbet afsluttes. Men denne afslutning bør ikke blot være en afsluttende test med efterfølgende evaluering.

Lige så vigtigt er det, at vende tilbage til den bredere kontekst og lægge vægt på værdien af den anvendelsesorienterede viden og metoderne brugt til at reflektere over praksis. Kursisten er godt nok kommet i "mål", men ved at hjælpe kursisten til at huske og se på processen, hjælper vi kursisten betydeligt, når den nye viden skal integreres effektivt og blive til en ny og bedre praksis. Herved skabes der en forbindelse til positive følelser hos den lærende, en følelse af have erhvervet sig noget værdifuldt og brugbart, som er så vigtigt for den efterfølgende support og brug af den nye viden.

Ideastorm: Dell lader kunder produktudvikle

2007-07-27T12:13:00.000+02:00

Hvis du har en kundebase bestående af millioner af teknologi-kyndinge brugere - hvorfor så ikke udnytte det ? Det er præcis hvad Dell har gjort, ved at bruge social software til at transformere deres eksisterende community til et frit og kæmpestort online produktudviklings team.

Dell bekendtgjorde Ideastorm i februar 2007 som et community, hvor folk udenfor kunne pitche deres ideer til Dell. Information som Dell bruger til at finde ud af hvilke services og produkter, som har top prioritet for deres nuværende og fremtidige kunder. Der er fire måder hvorpå du kan deltage i produktudviklingen:

Du kan fremlægge egne ideer for produkter og services, som du ønsker at Dell skal udbyde.
Du kan støtte og videreudvikle andres ideer, som du finder interessante og som du mener, at Dell skal overveje at forfølge.
Du kan diskutere dine og andres ideer med hele Ideastorm fællesskabet
Du kan se hvordan Dell har reageret på dine og andres ideer og hvilke produkter og services, som de planlægger at udbyde.

I et tidligere indlæg fortalte jeg om bogen Wikinomics: How Mass Collaboration changes everything. Her var pointen, at hvis virksomheder vil overleve og vedblive med at være konkurrencedygtige, bliver de nødt til at samarbejde og åbne op for deres grænser. Det er netop hvad Dell senest har gjort. De har indset, at de ikke kan overleve og vokse i fremtiden, hvis de holder alle deres kort tæt ind til kroppen.

Som Wikinomics forfatteren Don Tapscott udtrykker det: "If the choice is protecting Intellectual Property versus innovation, you've got to default to innovation.You've got to innovate or die. And that means you need to think differently about intellectual property."

Det handler om at åbne op for og udnytte de muligheder, der ligger i samarbejde, samt de innovative processer der opstår, når mange synvinkler og ideer kombineres. Derfor vil smarte virksomheder betragte verden som deres R&D (Ressource & Development) afdeling og bruge Internettet til at indsamle ideer samt generere innovation ved at skabe kontakt til enestående og kvalificerede eksperter og talenter på et globalt plan.

Proctor & Gamble har benyttet denne strategi med at bruge internettet og brugerne til innovation med stor succes. Direktør, A. G. Lafley, er kommet med følgende udtalelse:

"Someone outside your organization today knows how to answer your specific question, solve your specific problem or take advantage of your current opportunity better than you do. You need to find them, and find a way to work collaboratively and productively with them."

Det der gør det muligt at bruge Internettet til netop dette i dag, er de nye web 2.0/social software teknologier. De giver brugerne magten til at påvirke med deres ideer, viden og samlede kollektive intelligens. Brugen af og udnyttelsen af internettets kollektive intelligens er allerede eksploderet blandt dets brugere. Dog har virksomheder ikke helt set lyset endnu og de mange muligheder, der ligger gemt i social software til at styrke innovation, produktudvikling og videndeling.

Don Tapscotts bog, Wikinomics, how mass collaboration changes everyhting, proklamerer at web 2.0 teknologierne og masse-samarbejde med tiden vil revolutionere hele vores økonomi og sociale liv. Han taler om begrebet peer-production, som kommer til at revolutionere vores økonomi i fremtiden. Mit indlæg om Wikinomics kan læses her.

Yderligere ressourcer:
Bog om net-generationen
What is Peer Production ?
Peer Production - Why it Worked !

Peer Production - Seeing the Challenges
The Peer Pioneers: Q&A's om Peer Production.

Enterprise 2.0 Status Quo

2007-07-24T13:48:00.000+02:00

Enterprise 2.0 konferencen i Boston er netop afsluttet, hvor førende eksperter diskuterede, hvor virksomhederne i verden befinder sig i forhold til at udnytte web 2.0 teknologierne (social software) og hvad der skal til, for at forankre dem organisatorisk. Alle taler, diskussioner, podscasts og powerpoints er forøvrigt tilgængelige via Altus Learning Systems Portal.

Andrew Mcafee, som er en af de førende enterprise 2.0 eksperter startede konferencen med at opsummere Enterprise 2.0 status quo i forhold til:

kendskab og bevidsthed om web 2.0 ?
udvikling af web 2.0 teknologierne ?
Videndeling og udveksling af web 2.0 erfaringer ?

Kendskab og bevidsthed om web 2.0
Når det kommer til kendskab om web 2.0 ved organisationerne en masse om web applikationer som blogs og wikier (Wikipedia) og RSS, hvilket de seneste globale undersøgelser også bekræfter. De mest flittige brugere af social software - Net-generationen - vil her være en af de forandringsdrivede kræfter for optagelse af web 2.0 i organisationer.

Udvikling af web 2.0 teknologierne
Når det kommer til udvikling web 2.0 redskaber, så er vi også rigtig godt med. Web 2.0 applikationer er nærmest eksploderet på nettet. Webtjenesten GO2WEB20 The complete web 2.0 directory har til dato (24 juli 2007) registreret 1379 forskellige web 2.0 applikationer. Så udvalget har aldrig været større. Men her gælder det om at skelne kritisk, da ikke alle applikationer er lige brugervenlige, men søger at overgå hinanden i et features. Her er enkelhed den afgørende brugervenligheds faktor, i det det handler om at finde applikationer, som er supergode til at levere enkle services så som Flikr, Google Docs og Thinkfree. Antallet af tjenester er godt for konkurrencen og med tiden vil konkurrence og udvælgelses-mekanismer lue ud i web 2.0 udvalget, så kun de bedste består.

Videndeling og udveksling af web 2.0 erfaringer
Hvordan går det så med at kommunikere og registrere fordelene af disse sociale software teknologier ? Efter et års diskussion og analyse af enterprise 2.0 mangler vi satdig klare beviser på effekten af disse sociale software teknologier i organisationer. Hvilke svar gives der til skeptikerne for at retfærdiggøre brugen af social software i organisationer ? Her halter vi bagefter, ifølge McAfee, fordi der er ikke er så mange casestudies at trække på endnu.

Den virkelige web 2.0 revolution lader vente på sig indtil organisationerne forstår og ser beviser på, at social software kan understøtte innovation, videndeling, produktudvikling og læring og dermed også bundlinien i organisationen. Dog mener McAfee, at det ikke lader sig gøre at sætte eksakte tal på (ROI) web 2.0 investeringer. Det som vil rykke allermest i hos web 2.0 skeptikerne vil være troværdige casestudier, der dokumenterer, hvilke typer arbejdsopgaver og processer, som kan optimeres med web 2.0/social software.

For at skabe dette web 2.0 skift hos organisationer i verden, mener McAfee derfor, at det er afgørende, at der skabes en levende database ( Enterprise 2.0 Repository) for alle web 2.0 initiativer og casestudier. Med levende mener han f.eks. en wiki, hvor folk kan uploade, kommentere og systematisere web 2.0 succeshistorier og hvor virksomheder kan gå hen og orientere sig inden i de investerer i web 2.0 teknologier.

Faktisk viser det sig i skrivende stund, at Ross Mayfield fra Socialtext foreslog McAfee at udvikle løsningen til dette Enterprise 2.0 Respository i deres wiki. Cases2.com (lanceret 19 juli 2007) blev navnet på dette Repository - eller database for alle de erfaringer, der er gjort med web 2.0 i virksomheder. McAfees indledende kommentarer kan læses på hans blog. Indtil videre er der allerede 14 forskellige cases. Hvis du er en virksomhed med web 2.0 erfaringer, kan du bidrage til wikien, ved at følge disse fire trin.

McAfee stiller bl.a. det krav til denne database, at den skal være emergent og baseret på demokratiske principper. Med emergent mener han, at alle er med til at skabe struktur og udvikle informationsstrukturerne - ligesom wikipedias informationsstrukturer hele tiden forandrer og udvikler sig, som følge af mange tusinder editorer. Med en demokratisk database mener han en database, hvor alle har ret til at tilføje værdifuld og relevant data.

Dog er det at skabe og udvikle indhold sammen i en database er ikke lige til. Der kræves klare web 2.0 samarbejdsregler og procedurer for ikke at skabe kaos i informationerne. Derfor bliver en af de største udfordringer at skabe og tilpasse disse samarbejdsregler til de enkelte virksomheder, når softwaren er installeret. Den organisatoriske forankring af web 2.0 teknologierne bliver helt klart den største udfordring.

Lynkursus i Web 2.0

2007-06-16T19:13:00.001+02:00

Læringsøkologier

2007-06-14T16:27:00.000+02:00

Med social software bliver det muligt at understøtte og fastholde al den uformelle læring (80 % af al læring) som foregår i organisationer. Men hvad kan organisationerne helt præcist gøre for at understøtte den uformelle læring ? Det sker nemlig ikke af sig selv, bare fordi man har installeret wikier og blogs ! En smart måde at gøre det på, er at skabe nogle rammer, som understøtter al læring - både den formelle og uformelle læring. John Seely Brown kommer med et bud på sådanne rammer via begrebet læringsøkologi i sin artikel: Growing Up Digital .

En læringsøkologi fostrer og tager hånd om en meget mere bredspektret læring – som involverer både formel og uformel læring. Den økologiske idé baserer sig på at tage udgangspunkt i naturens egen måder at vokse og udvikle sig på. På samme måde tager læringsøkologien udgangspunkt i hele spektret af det lærende individs og netværkers naturlige måder at lære på. Når læringsøkologier kobles med netværksskabende teknologier – boostes deres udvikling.

John Seely Brown (2002) definerer en læringsøkologi som " et åbent, komplekst og tilpasningsdygtig system (skabt af mennesker og boostet af teknologi) som består af elementer, der er dynamiske og indbyrdes afhængige."

En læringsøkologi har følgende kendetegn:

Et uformelt og ikke struktureret miljø.
Rige dialog-muligheder for brugerne.
Et miljø i konstant udvikling.
Høj, social kontakt (ansigt til ansigt eller online).
Høj tolerance for eksperimentering og for at mislykkes.

Følgende læringsrum bør være til stede i en læringsøkologi:

Et rum for eksperter og begyndere (mester/lærling)
Et rum for personlig refleksion og udtryk (dagbog)
Et rum for debat og dialog
Et rum til søgning i arkiveret viden
Et rum for struktureret læring (kurser)
Et rum for formidling af nye informationer og ny viden, som er vigtig for videreudviklingen af et bestemt praksis-felt (nyheder og forskning)

Det geniale ved social software er, at det kan understøtte disse rum, så du således både har fysiske og digitale læringsrum. Nedenstående figur illustrerer hvilke typer social software, der understøtter de enkelte læringsøkologiske rum.

LMS = Learning Management System & IM = Instant Messaging (chat)

Interessante artikler af John Seely Brown:

Growing Up Digital: How the Web Changes Work, Education, and the Ways People Learn

Learning, Working & Playing in the Digital Age

The University in the Digital Age

Learning in the Digital Age

Mindre formel læring - tak !!

2007-06-11T15:58:00.000+02:00

Ifølge en ny undersøgelse (24 maj 2007) fra National Institute of Adult Continuing Education (NIACE) har engelske arbejdere en uovertruffen præference for uformel læring, når det kommer til forbedringer af deres job-præstationer.

I undersøgelsen "Practice Makes Perfect" blev i alt 2,076 arbejdere fra England bedt om at bedømme hvilke læringsmåder de anså for at være mest nyttige, når de skulle forbedre sig på jobbet.

Den daglige "learning by doing " på jobbet var den foretrukne læringsmåde, hvor hele 82 % af respondenterne fandt denne måde ganske eller meget nyttig. Som læringsform er learning by doing meget uformel og kontekst betinget (jævnfør praksisfællesskaber, som er essentiel for organisatorisk læring.

På anden- og tredjepladsen kom "at blive vejledt af andre mht. jobbets udførelse" (62 %) og " iagttagelse af jobbets udførelse og det at lytte og lære (56%)."

På fjerde- og femtepladsen kom så den formelle læring, hvor kun lidt over halvdelen (54%) mente, at betalte kurser var nyttige, skarpt efterfulgt af at reflektere over egen praksis (53%).

Uformelle læringsmåder så som læsning af bøger og manualer mente 39 % var en nyttig måder, mens trial and error lå på 38% og søgning på internettet på 29%.

Balancen mellem effektivitet og innovation

2007-06-07T10:43:00.000+02:00

For nylig læste jeg en meget interessant artikel i Business Week af Brian Hindo - som beskrev firmaet 3M's kamp med at finde balancen imellem effektivitet og innovation. Management processer i virksomheder har som bekendt at gøre med opnåelse af klare formål og at kopiere effektive resultater. Innovation handler modsat om at finde og opnå nye formål samt at udvide grænserne for en virksomheds formåen. Management processer og innovation er derfor to vidt forskellige processer/aktiviteter. Følgende er et referat af Hindo's artikel om 3M forsøg på at skabe en balance mellem effektivitet og innovation.

3M er kendt for at være et af verdens mest innovative firmaer og står bag kendte produkter som: Scotch Tape og Post-it.

I 2000 fik virksomheden en ny direktør - James McNerney, som var den første outsider til at lede 3M. McNerney vendte totalt op og ned på virksomheden ved at fyre 8.000 medarbejdere (ca. 11 % af den samlede arbejdsstyrke). Grunden til nedskæringerne var, at 3M var begyndt at bruge alt for mange penge. For at få kontrol over virksomheden indførte han The Six Sigma program— som bestod i en række management teknikker, skabt til at formindske produktions fejl og forøge effektiviteten.

Således blev alle medarbejdere trænet i at følge dette management program og 3M's gik derfor fra at være en tung og uberegnelig organisation til en organisation med disciplin og orden. Med tiden hjalp disse Sigma management teknikker til at forbedre 3M's rentabilitet betydeligt.

Efter fire år forlod James McNerney 3M til fordel for en stilling i Boeing. Den nye direktør, George Buckley, overtog stillingen og begyndte at kigge nærmere på Six Sigmas konsekvenser for virksomhedskulturen. Effektivitets-programmet Six Sigma, som benyttede sig af stramme og rigide regler til at identificere problemer og eliminere fejl, var langsomt blevet en del af 3M's arbejdskultur på bekostning af den tidligere meget innovative og kreative arbejdskultur. Innovation er i sin natur en meget uorganiseret og intuitiv proces, som ikke bare lader sig planlægge og placere i effektivitets-skemaer. Sådan fungerer den kreative proces ikke.

Management professoren, Vijay Govindarajan, ved Dartmouth's Tuck School of Business mener i den forbindelse:

"The more you hardwire a company on total quality management, [the more] it is going to hurt breakthrough innovation. The mindset that is needed, the capabilities that are needed, the metrics that are needed, the whole culture that is needed for discontinuous innovation, are fundamentally different."

Så jo mere man forsøger at styre en virksomhed efter stramme management regler, jo større mulighed er der for, at man kvæler det innovative arbejdsmiljø.
Efterfølgende er virksomheden begyndt, at revurdere omkostninger ved indførelsen af Six Sigma. Buckley mener, at en af farene ved Six Sigma er, at når man værdsætter ensartethed mere end kreativitet - så undermineres hele 3M's sjæl, hvis produkter jo er skabt ud fra innovative og kreative processer.

Effekten af de stramme management regler kunne da også ses på 3M's omdømme som kreativ opfindende virksomhed. I 2004, lå 3M på førstepladsen som Bostons Consulting Group's Mest innovative firma. I 2005 lå de på andenpladsen, og i 2006 på tredjepladsen og i 2007 faldt de endelig til en fjerdeplads.

For at få kreativeten til at flyde igen i virksomheden, holdt 3M's forskerne op med at følge Six Sigma. Samtidig forøgede Buckley R&D (Ressource and Development) afdelingens budget med 20 %. Derudover har Buckley identificeret 3M's kreative kerne-områder, som der også tilfalder flere midler, for derved at genskabe det kreative og innovative arbejdsmiljø.

Det interessante spørgsmål der står tilbage i diskussionen om effektivitet og innovation er: Hvordan skabes der en balance imellem effektivitet og innovation ?

Som vi så ud fra eksemplet med 3M vidste det sig, at det ikke kan betale sig at bruge samme stramme management regler indenfor alle arbejdsområder i en virksomhed. Det er vigtigt, at der tages hensyn til de arbejdsområder, hvor innovationen og nytænkningen finder sted, så de ikke bliver kvalt af rigide og stramme reglsæt. Som vi kan se ud fra 3M, må man skabe og understøtte disse arbejdsområder på helt andre måder - end med management. Derfor er det mindst lige så vigtigt, at finde frem til og skabe nogle rammer, der understøtter det kreative og innovative arbejdsmiljø samtidig med, at der også finder management sted andre steder i virksomheden.

Hvad kendetegner så det kreative og innovative arbejdsmiljø og hvordan kan virksomheder understøtte det ?

I mit speciale (læring og vidensdeling i wikibaserede praksisfælleskaber) studerede jeg hvordan web 2.0 software/social software bl.a. kunne være med til at booste innovationen i en virksomhed. Et af specialets hovedresultater var b.la. en beskrivelse af det kreative og lærings-understøttende arbejdsmiljøs kendetegn:

Det kreative og innovative arbejdsmiljøs kendetegn er:

Variation: Det bredeste spektrum af synsvinkler er til stede.
Autonomi: Selvmotiverede og vidende individer bidrager selv til vidensudveksling ud fra deres egen viden, værdier og synsvinkler.
Interaktivitet: Viden skabes på baggrund af interaktion uden blot at være en sammenhobning af perspektiver.
Åbenhed: Muligt at trænge igennem med et givent perspektiv/ synsvinkel for at blive hørt og interageret med.
Tolerance: Høj tolerance for eksperimentering og for at mislykkes og dermed afskaffelsen af nul-fejls-kulturen.

Hvis det skal lykkes virksomheder at genskabe det kreative arbejdsmiljø, er det derfor vigtigt, at der planlægges ud fra og tages hensyn til disse faktorer, når virksomhedskulturen skal forandres.

Ikke nok med det - så har social software til og med givet virksomheder nye redskaber til at være kreative, interagere og dele viden med hinanden.

Således er der nu mulighed for at skabe en balance mellem effektivitet og innovation - ved at kombinere brugen af social software med de mere traditionelle systemer brugt til optimering. Hovedopgaven for enhver ledelse bliver derfor at anvende effektivitets og management regler på de arbejdsprocesser og jobtyper, der med fordel kan optimeres. Men de andre jobtyper, hvori der indgår tavs viden og hvor kreativitet samt intuition spiller en væsentlig rolle, skal ikke kvæles i management regler, have mere frie systemer til at skabe ny viden.

(Se forøvrigt indlægget om de to forskellige arbejdere - The Transactional Worker og The Tacit Worker.)

Wikis in plain english !

2007-06-01T15:11:00.000+02:00

En wiki er i sin enkelthed en editerbar hjemmeside, som er let at bruge, men tit vanskelig at forklare overfor andre, så de kan se fordelene ved at bruge den. Denne lille informative video skærer, så at sige, anvendelsen og fordelene ved wikien ud i pap !!

Hvad er uformel læring ?

2007-05-23T13:16:00.000+02:00

Jay Cross - som jeg også vil omdøbe til "Mr. Informal Learning", har med sin bog: Informal Learning: Rediscovering the Natural Pathways That Inspire Innovation and Performance, fået alle til at snakke om uformel læring i USA.

Cross er også manden bag begrebet som 80/20 paradokset, som henviser til, at 80 % af al den læring der foregår i organisationer er uformel og de resterende 20 % er formel læring (klasser og e-learning). Paradokset er i midlertid, at selvom 80 % af al læring er uformel, så fortsætter organisationer med at investere 80% af deres ressourcer, hvor den gør mindst gavn - nemlig den formelle læring. Samtidig har undersøgelser vist, at den uformelle læring har 87 % indflydelse på arbejdet, mens den formelle læring kun har 13 %.

Det interessante ved uformel læring er, at det er der, at en organisations kollektive intelligens befinder sig. Hvis du ved, hvordan du kan udvinde viden og kompetencer fra en organisations uformelle vidensressourcer, har du også mulighed for at udnytte en organisations samlede viden fuldt ud til at booste dens tilpasningsdygtighed, konkurrenceevne og innovative kræfter.

Se Jay Cross video-introduktion (10 min.) om uformel læring nedenfor.

Andre ressourcer:
Jay Cross blog: Internet Time Blog

Wikinomics og de fire forandrings-drivende kræfter

2007-05-16T09:24:00.000+02:00

" Due to deep changes in technology, demographics, business, the economy, and the world, we are entering a new age where people participate in the economy like never before. This new participation has reached a tipping point where new forms of mass collaboration are changing how goods and services are invented, produced, marketed, and distributed on a global basis. This change presents far-reaching opportunities for every company and for every person who gets connected." Wikinomics, chap.1, p. 10

Don Tapscotts bog, Wikinomics , how mass collaboration changes everyhting, proklamerer at web 2.0 teknologierne og masse-samarbejde med tiden vil revolutionere hele vores økonomi og sociale liv. Det som vil føre til denne revolution, er det, han kalder for de fire "change drivers".

1. Web 2.0 teknologierne
Web 2.0 teknologierne også kaldet social software giver helt nye muligheder for at være virtuelt sociale, men ikke nok med det så ligger der en masse læring gemt i de sociale processer, som opstår gennem brug af social software. Social software er software, så som instant messaging (chat), wikier og blogs, der gør det muligt for folk at mødes, kommunikere og samarbejde. Globale virksomheder som Boeing, BMW og Procter & Gamble og deres ledere er alle begyndt at betragte de nye web 2.0 samarbejdsprocesser og selv-organisering (at medarbejderne for mere indflydelse og mulighed for at definere deres arbejdsprocesser) som stærke midler til at formindske udgifter, skabe innovation og samarbejde om at udvikle deres forretning både med partnere og kunder.

2. Net-Generationen
Også kaldet Generation Y er født i tidsrummet (1978-1982) – (1995-2001). Ved internettes popularisering i 1993, var de mellem 11-15 år gamle. Denne generation er i den grad vokset op med IT-teknologien, som en fuldstændigt inkorporeret del af deres liv. De tænker ikke på teknologierne som nye og spændende, som den tidligere generation, der ikke var vokset op med dem. De har ikke kendt et liv uden internet. For dem er disse teknologier en integreret del af deres hverdag. De er midler til at holde kontakt til og udbygge deres sociale netværk og kilder til den information de skal bruge til at løse deres opgaver i skolen og dyrke deres fritidsinteresser. Den tidligere generation brugte meget af deres tid på at se fjernsyn. Net-generationen gider ikke passivt sidde og se fjernsyn. De vil kunne interagere og kontrollere indholdet i deres liv.

3. Den sociale revolution
Denne generation er allerede begyndt at strømme ind på arbejdsmarkedet og i de kommende år vil de for alvor få fodfæste og når de gør det, vil de udskifte gamle og ufleksible måder at arbejde på med de hurtige og dynamiske kommunikations- og arbejdsformer. De vil derfor være med til at skabe det, som er Tapscotts tredje forandring - den sociale revolution. Med tiden bliver arbejdsmarkedet udskriftet med en ny generation, som er vant til at arbejde, kommunikere og lære på helt andre måder. Derfor vil de være med til at forandre hierarkiske virksomheder indefra, ligesom virksomheder bliver nødt til at tilpasse sig den nye arbejdskrafts måder at arbejde på, hvis de vil gøre sig håb om at tiltrække Net-generationen.

4. Den økonomiske (og kulturelle) revolution
Det som vil skabe den økonomiske revolution er, ifølge Tapscott, Peer Production. Et godt eksempel på Peer Production er Rob McEwen fra Gold Corp., som i stedet for at beskytte sin Intellectual Property indså, at han måtte dele sin IP med andre udenfor grænserne af hans virksomhed, så han dermed kunne udvinde potientialet i deres IP gennem peer production og masse-samarbejde. Som Tapscott selv opsummerer i introduktionen til hans bog, er der et kæmpe økonomisk og kulturelt potentiale i masse-samarbejde, som vi er i fuld gang med at udnytte:

" The conclusion from all of this work is striking and enormously positive. Billions of connected individuals can now actively participate in innovation, wealth creation, and social development in ways we once only dreamed of. And when these masses of people collaborate they collectively can advance the arts, culture, science, education, government, and the economy in surprising but ultimately profitable ways. Companies that engage with these exploding Web-enabled communities are already discovering the true dividends of collective capability and genius. To succeed, it will not be sufficient to simply intensify existing management strategies. Leaders must think differently about how to compete and be profitable, and embrace a new art and science of collaboration we call wikinomics." Wikinomics, introduction, p. 3

Yderligere ressourcer:
Bog om net-generationen
What is Peer Production ?
Peer Production - Why it Worked !

Peer Production - Seeing the Challenges
The Peer Pioneers: Q&A's om Peer Production.

The Future of Work is: decentralization and democratization

2007-05-15T15:58:00.000+02:00

I 2004 skrev Thomas W. Malone bogen The Future of Work, som kan betragtes som et wake-up-call til alle organisationer om at revurdere deres faste og meget traditionelle måder at styre og organisere deres arbejdsproccesser på.

Forfatteren har en dyb indsigt i hvordan organisationer kan "designes" mere effektivt, så alle dets ressourcer udnyttes. Malones bog kommer med en masse praktiske beskrivelser af alle de vigtige beslutninger, som ledelsen og medarbejderne står overfor, når de ønsker at effektivisere deres arbejdsprocesser. Bogens to hovedtemaer er decentralisering og demokratisering. Bare 2½ år efter at bogen udkom er web 2.0 teknologierne eksploderet på nettet og er nu ved at finde sin vej ind i organisationer gennem nye typer af content management systemer. Det er gennem disse web 2.0 teknologier/social software, at denne decentralisering og demokratisering lettere lader sig gøre - dog ikke uden væsentlige omstillingsbarrierer.

Det interessante er i denne forbindelse, hvordan denne decentralisering og demokratisering lader sig realisere, da organisatoriske omstillingsprocesser er meget komplicerede og tidskrævende. Det handler jo ikke bare om at decentralisere og demokratisere for enhver pris - men snarre at finde svar på spørgsmålene: hvorfor og hvornår skal der decentraliseres ?

Kap. 8. i bogen kommer netop ind på dette store spørgsmål.

Inden man beslutter om man skal decentralisere, er der en række essentielle forhold, som først skal afklares af organisationen. Nedenstående skema giver et overblik over den centraliserede styringsform og tre decentrale styringsformer: løse hierarkier, demokratier og markedet.

Relative fordele og ulemper ved forskellige beslutnings-strukturer:

Beslutningsgrundlag	Kommunkations Omkostninger	Individualisering og Evnen til at Udnytte Mange Sind Samtidig	Evnen til at Løse Konflikter Hurtigt	Autonomi, Motivation og Kreativitet
Centraliserede Hierarkier	lav	Lav	Høj	Lav
Løse hierarkier	Medium	Medium	Medium	Medium
Demokratier	Høj	Medium	Medium	Medium
Markeder	Høj	Høj	Lav	Høj

Figuren er taget og oversat fra: The future of Work, kap. 8, s. 112, table 8-1

Alt efter hvilke opgaver du skal løse og hvilken videnform du arbejder med, vil forskellige løsninger være at foretrække. Hvis du f.eks. har behov for at økonomisere med dine kommunikationsomkostninger eller hvis du skal løse komplicerede interesse-konflikter er den centraliserede styringform det bedste valg.

Hvis det vigtigste for en organisation er at maksimere medarbejdernes motivation og "tappe" medarbejdernes/organisationens kollektive intelligens, er markeds beslutnings-strukturen ideel. Når alle aspekter af alle fire dimensioner har betydning, vil de to midterste beslutnings-strukturer fungere mest hensigtsmæssigt.

I alle tilfælde så råder Malone virksomheder til at skabe skræddersyede løsninger, som kombinerer ellementer fra flere strukturer. Således kan organisationer opdele områder som styres centralt, mens der løsnes op og skabes rum via løse hierarkier og demokratier indenfor de områder af organisationen, hvor det er vigtigt at have et innovativt og dynamiske miljø, der er i konstant udvikling og som er super tilpasningsdygtigt.

At uddelegerer og differentiere magten på denne måden indenfor en organisation er bestemt ikke nemt og kræver en meget detaljeret forståelse og et overblik over organisationens situation og interne mål.

Vigtige spørgsmål at besvare i denne forbindelse er:

Er fordelene ved decentralisering vigtige for vores organisation og dens mål ?
Kan der kompenseres for de potentielle omkostninger ved decentralisering ?
Vejer fordelene ved decentraliseringen tungere end selve udgifterne ?

Yderligere ressoucer:
Inteview med Thomas Malone i The Gardner Fellows.

Making the Decision to Decentralize: Stort udpluk af kap. 8 i Thomas W. Malones bog, som kommer med svar på de tre sidste spørgsmål.

The Decentralization Imperative: artikel af Malone fra web-magasinet CIO.

Hvad er web 2.0 ? - se videoen

2007-05-12T18:55:00.001+02:00

Wikinomics: Collaborate & Innovate - or Die !

2007-05-04T08:53:00.000+02:00

I december 2006 udkom bogen: Wikinomics: How Mass Collaboration Changes Everything skrevet af Don Tapscott og Anthony D. Williams. Wikinomics forklarer hvordan virksomheder kan blomstre i en verden, hvor nye kommunikations- og samarbejdsteknologier skaber værditilvækst ved at trække på den kollektive intelligens på Internettet.

Det store spørgsmål er IP - Intellectual Property - hvor meget skal virksomhederne åbne op og hvad skal de dele med verden for at udnytte de vækstmuligheder, som disse nye kommunikationsteknologier muliggør? Her er Tapscott's svar, at virksomheder bliver nødt til at dele deres IP op i hvilken del de vil holde for sig selv og hvilken del de vil dele og samarbejde med verden om at udvikle.

Virksomheder kan ikke overleve og vokse i fremtiden, hvis de holder alle deres kort tæt ind til kroppen. Som Tapscott udtrykker det: "If the choice is protecting IP versus innovation, you've got to default to innovation.You've got to innovate or die." And that means you need to think differently about intellectual property."

Det handler om at åbne op for og udnytte de muligheder der ligger i samarbejde, samt de innovative processer der opstår, når mange synvinkler og ideer kombineres. Derfor vil smarte virksomheder betragte verden som deres R&D (Ressource & Development) afdeling og bruge Internettet til at indsamle ideer samt generere innovation ved at skabe kontakt til enestående og kvalificerede eksperter og talenter på et globalt plan.

Proctor & Gamble har benyttet denne strategi med stor succes. Direktør, A. G. Lafley, er kommet med følgende udtalelse:

"Someone outside your organization today knows how to answer your specific question, solve your specific problem or take advantage of your current opportunity better than you do. You need to find them, and find a way to work collaboratively and productively with them."

P&G anser de traditionelle måder at føre forretning på, så som alliancer og joint ventures, som for rigide til at skabe det niveau af vækst og innovation, som gør virksomheder virkelig konkurrencedygtige. Med andre ord findes der mange uudnyttede muligheder i web 2.0 teknologierne/social software, som virksomheder kan bruge til at booste sin konkurrenceevne.

Rob McEwen fra Gold Corp.
Et godt eksempel på hvordan disse teknologier kan udnytte masse-samarbejde til at skabe vækst og innovation udenfor virksomheden er Rob McEwen. Han er ejeren af guldmine-firmaet Gold Corp. Rob var parat til at lukke firmaet, fordi hans geologer ikke kunne fortælle ham, hvor der fandtes guld på hans grund. Rob var tilfældigvis til et foredrag, om hvordan Linux var blevet udviklet som en open-source software af mange forskellige samarbejdende programmører.

Inspireret af mødet tænkte han: Hvis mine folk ikke kan finde guld, er der sikkert andre i verden, som kan hjælpe mig! I stedet for at lukke firmaet gjorde Rob det utænkelige, at han offentliggjorde firmaets geologiske data over hans guldminer, hvilket er uhørt i guldmine-industrien. Sådanne data er normalt beskyttet i bankbokse og topsikrede computersystemer.

Dernæst udlovede han en dusør på en halv million Dollars til dem, som kunne finde frem til guld på hans grund. Han fik 77 henvendelser fra forskellige folk verden over, der brugte teknikker han aldrig havde hørt om. Sjovt nok var det ikke kun geologer der henvendte sig, men også matematikere, computer folk og computer grafikere. Det hele endte med, at han fandt guld og at hans firma gik fra at have en markedværdi på 90 mill. dollars til 10 billioner dollars. Dette er et godt eksempel på hvor, at det kunne betale sig at åbne op for og dele virksomhedens følsomme informationer med andre, for at skabe innovation og fornyet konkurrenceevne.

Softwaregiganter surfer med på Web 2.0 bølgen

2007-04-30T19:21:00.000+02:00

Web 2.0 applikationer og sites er nærmest eksploderet på nettet. Et eksempel på dette er tjenesten GO2WEB20, der søger at samle og kategorisere samtlige Web 2.0 tjenester på nettet.

Firmaer som Microsoft, IBM og Intel har alle set hvilken vej udviklingen bevæger sig og har derfor inkorporeret web 2.0 teknologier i deres nyeste softwarepakker.

Microsoft Sharepoint 2007 får i sin nyeste version wikier, blogs, rss feeds og en personlig hjemmeside til hver medarbejder.

IBM's Lotus Connections lægger også vægt på nye Web 2.0 samarbejdsformer, som bliver faciliteret ved hjælp af en række funktionaliteter så som: Profiles der søger at fange medarbejdernes talenter. Communities hvor medarbejderne kan mødes og udveksle ekspertise. Blogs hvor medarbejderen kan reflektere over og dele sin praksis med andre. Dogear som er et bookmarkingsystem baseret på tags. Activities der er en desktop - hvor aktiviteter registreres og deles indenfor teams og andre afdelinger.

Endelig er der Intel's SuiteTwo som ligeledes integrerer blogs, wikier og rss i en samlet løsning. Herved gives medarbejderne og ledelsen et overblik over hvad medarbejderne reflekterer over i deres blogs, hvilke forskellige opgaver der arbejdes på i wikierne og deres fremskridt. Endelig leverer rss det fulde overblik over de sidste nye indlæg i alle blogs og wikier.

Dette er sikre tegn på at Web 2.0 ikke kan betragtes som en skrøbelig .com-bobbel, der lige pludselig vil springe. Langsomt men sikkert vinder den sociale software indpas i virksomheder verden over. Den store udfordring bliver - tilpasningsprocessen - at få medarbejderne til at lære at bruge web teknologierne kreativt til at løse deres daglige opgaver mere effektivt. Derudover handler det lige så meget om at medarbejderne forbinder sig til og udnytter hinandens ressourcer i virksomheden for derved at "tappe" og booste virksomhedens kollektive kompetencer og intelligens fuldt ud.