Dengang i 50erne

Potteplanter i vindueskarmen

2012-01-31T16:35:00.002+01:00

I vor tid er potteplanter på række og i trængsel i vindueskarmen noget,der fortrinsvis hører de lidt ældre og de allerældste til.Unge og yngre dyrker også driverier i vindueskarmen, men som regel i et noget mindre omfang.

Mange gamle sorter af stueplanter har fået en renæssance og de senere år er der tillige dukket en helt ny orchidéart op. Næppe ses en vindueskarm uden langstilkede hvide og violette orchidéer.

I 50erne havde husmoderen et andet forhold til potteplanter, som i mange tilfælde nærmede sig hele små gartnerier i vindueskarmen. -Visse planter var næsten altid selvskrevne, - svigermors skarpe tunge, ficus, vin og egefeu.

Med et eller flere store vinduer, forstod 50ernes husmødre at udnytte mulighederne. Boede man i en moderne bolig var det slet ikke umuligt, at nogle ligefrem fik bygget en blomsterkrybbe, som her, monteret med en ramme af gule mursten og en sort marmorplade om planterne.

Lille vindue med forholdsvis dårlige lysforhold. Alligevel er her skabt en frodig blomsterkrog, da der er valgt blomster, som ikke er lysgrådige.

2012-01-31T16:07:00.003+01:00

Et højhus til hundrede familier

2012-01-22T15:47:00.003+01:00

Højhuse, der sidst i 50erne efterhånden prægede landskabet i og omkring København var ikke for en dansk arbejder. Huslejen var over 300 kroner om måneden og det var mere end halvdelen af lønnen.

Tip-top moderne højhuse sidst i 50erne til en husleje på mellem 300 og 400 kroner om måneden. Med en husstandsindkomst fra to lønninger, kunne det i mange tilfælde lige hænge sammen økonomisk.

Hvad lagde man så vægt på i boligen dengang. Jo, f.eks de pæne asketræsgulve, som gjorde, at man ikke lige straks skulle spekulere i nye tæpper til gulvene.

Møbleringen var kun i få tilfælde præget af moderne indretning, - smart og amerikansk, det var der nemlig ikke også råd til, så man møblerede med det man havde i forvejen. Mange syntes forøvrigt også, at det gav den mest hyggelige virkning.
Gardiner kunne i mange tilfælde undværes, hvorimod en persienne var næsten nødvendig, mod det stærke sollys, som ellers blegede møbelbetrækkene.

Man nød udsigten vidt omkring, fra de øverste etager og kaffe eller te på altanen var noget nyt og spændende.

Kaffe eller te på altanen med en overdådig udsigt til

Et højhus standardkøkken,set fra entreen

Sofa er placeret, så udsigten kan nydes sammen med fornemmelsen af, at man lever i en moderne storby

Her er lagt vægt på kultúrelle interesser. Det åndelige fylder mest

Ungdom og vitalitet. Blomster, planter og hyggeligt småmønstret tapet

Individualiteten bevares. Her er både persienne, gardiner og kappe

Fjernsynet er her rykket ind. Det må indretningen rette sig efter

Her bor englændere. Det stribede gardinstof, der deler det brede vindue, får stuen til at virke større

Helt moderne interiør. Sovesofaer anbragt overfor hinanden og et ultramoderne gardin. I forgrunden et rundt spisebord

Spisekrogen er her trukket til venstre og sofaen sat på langvæggen

Moderne belysning, der om aftenen sender lyset tilvejrs mod loftet af betonbjælker

Højhuslægens kontor

Forklædemode i 50erne

2012-01-18T18:05:00.003+01:00

Forklæder og forklædemode er nærmest et ikke eksisterende fænomen i dag, idet kvinderne eller for den sags skyld mændene sjældent bruger forklæde under husligt arbejde. Forresten er en husmoder dårlig nok en husmoder mere, - i hvert fald ikke i gammeldags forstand.

Husmødrene, dengang, der var husmødre til i 50erne, smuttede gerne i et forklæde, når husgerningen skulle forrettes og forresten også i værtinderollen, blot forklædet var fikst nok.
Det kalder et billede frem på nethinden, af Søs fra Far til Fire filmene, spillet af Birgitte Bruhn, senere gift Price og mor til brødrene James og Adam Price. Hun havde som den ældste datter i huset ansvaret for den daglige husholdning i familien. Iført yndig ungpige forklæde med flæseeffekt ved ærmegabet, blev der gjort rent, kogt, stegt og smurt madpakker til hele familien.

FARVEFRISK KORT KUNSTNERKITTEL ELLER ET SJOVT LILLE FORKLÆDE

Præsenteret i 1957

Satineret muntert, blomstret bomuld, en hel lille swagger . . . .

Den ganske unge værtinde kan lide sådan et lyseblåt værtindeforklæde med hvide kanter og 3 fikse knapper på hver skulder

Kinesisk havelygtevirkning med sine gule, røde og grønne figurer på grå bund. Sorte knapper og en klæselig kinaflip

En lille sød kasakfacon med bærestykke . . . . også godt til de første ventemåneder

Bindeforklæde i gul, sort, hvid tern med store lommer, der kan rumme en masse

Påklædningsdukke i 50erne

2012-01-16T18:10:00.000+01:00

Påklædningsdukke i 50erne, - levende påklædningsdukke, viser her hvad man som kvinde sidst i 50erne kunne købe af beklædning fra inderst til yderst samt tilbehør for 350 kroner.

Eksemplerne var ment som en hjælp til de, som ikke rådede over store penge. De havde skam også muligheden for fornyelse i garderoben og for at komme til at se godt ud.

Modellen er datidens engelske mannequin miss Lesley Ann Scott.

Inderst inde, en ikke dyr, men enkel og god BH i hvid nylon til 16,50 kroner. Roll-on og regulerende elastikbenklæder med strømpebånd ud-i-et til 35 kroner. Nylonstrømper i en 30 denier-type til 8,50 kroner. Klædelige tan-farvede pumps i lamacalf med hvid stikning til 39 kroner

Py med jeans til 22,50 kroner

Skjortebluse i hvid bomuld til 16,50 kroner og glat nederdel med gålæg til 48 kroner

Fint lille blegblåt nylonunderskørt med volant, plisseret på ny måde og nylonblonde forneden til 19,50 kroner

Rummelig, tanfatvet plastiktaske til 14,50 kroner og et par solide skindhandsker med hæklet overhånd til kr. 23,50 kroner.

Imiteret ruskinds-jigger med sarocfarvet nedrdel til 68 kroner. Lille béret med rouleausløjfe

Indkøb til 50ernes bolig

2012-01-11T15:27:00.001+01:00

Konkrete ideer til gaver, eget hjem og udstyr eller en lille personlig nyanskaffelse sidst i 50erne.

Der var så mange muligheder . . .

Lys til alle lejligheder, også til en bridgeaften

Snoede lys i mange farver

Lille kaktuslys og stort abstrakt, flerfarvet dryplys

Broderet sofapude til en god ven eller veninde

Levende lys, afskærmet af kulørt glas og til frokostbordet . . . lysøl

Indkøbstasken forvandles til fransk elegance ved hjælp af et par meter bånd
Praktisk plastiktaske, flettes med farvestrålende silkebånd.

En nyttig lille gave i form af en pudderpung, broderet med korssting

Fransk friturekurv kan ud over sin funktion, anvendes som frugtkurv, når der skal plukkes og samles frugt op i haven. Endvidere kan kurven bruges til at slynge salat i.

Halvkrystalglas fra Orrefors til en betalbar pris, som førhen var for høj for de fleste, at komme i nærheden af.

En smuk, meget moderne terrin anno 1957, udvalgt fra et svensk spisestel.

Nyt til boligen

2012-01-04T14:32:00.001+01:00

Nyt til boligens indretning sidst i 50erne, viser de sidste nye trends og praktiske ting, som man udstyrede boligen med i tiden dengang.

Konsol til sengesiden, der kunne fungere som sengebord, et gulvaskebæger af en størrelse man næppe kunne undgå at ramme, elegant og moderne toiletbord med PH spejl og indbyggede lamper og ikke mindst en sputniklampe, ophængt og fungerende som et skibskompas.

Fremskridtet, når det gjalt design, var også synligt dengang sidst i 50erne, som befolkningen hen ad vejen tog til sig.

Med kenderens øjne

2012-01-03T13:08:00.000+01:00

Dengang sidst i 50erne som i dag, findes investeringsobjekter, som folk anbringer penge i med håb om, at investeringen holder, værdien stiger og udbyttet bliver godt.

Løgteure fremstillet af Ralph Grut i London 1780 , Canton - emalje fra Kina, bemalt med emaljefarver, kinesisk porcelæn, flere hundrede år gammelt og barokke prismelampetter, af den ægte slags. En forudsætning for, at prisen holder og gerne stiger, er naturligvis en garanti for tingenes ægthed.

Efterligninger sås dengang, såvel som i vore dage.

Kunsten at møblere enkelt

2012-01-02T19:15:00.000+01:00

KUNSTEN AT MØBLERE

Rene linier, rene flader og rene farver. Dansk møbelkunst i 50erne bød på renhed uden sving og gesvajsninger.

Man blandede ikke for mange mønstre sammen og møbelstofferne skulle helst være så godt som ensfarvede.

Moderne møbleringskunst med et par smukke eksempler på linien i dansk møbelkunst anno 1958. Vist på Møbelmessen i Fredericia.

1956 bydes velkommen

2011-12-30T16:16:00.000+01:00

Festligt skal nytåret bydes velkommen. Det gjalt også i 1955, hvor forventningen til 1956 var den samme, som vi i dag har til det nye år. - Bragte det ondt eller godt - eller en blanding af begge dele ?

Madame var dengang som nu iført sit skønneste skrud til lejligheden.

CHAMPAGNEPROPPERNE KNALDER OG KLOKKEN SLÅR 12

Paper-perlontaft, stoffet der bevarer sin stivhed og derfor er ideelt til krinolinekjoler

Aftenkjole af hvid satin med vidde bagtil. Corsagen er med et overdådigt silkebroderi

Kort aftenkjole for de unge. Café au laitfarvede kniplinger over hvid faille

Sæsonens tendens med vidde bagtil i selskabskjolerne. Lyserøde kniplinger og mørkere taft

Kort aftenkjole med tynde beige kniplinger over lys taftunderkjole

Søgrøn tylsdrøm

Lang selskabskjole med bløde læg i nederdel. Kjolen er af sort faille

Sort faille kjole med indsat sort velour

Julepynt i 50erne

2011-12-15T08:00:00.000+01:00

Julepynt og juletræ, sidst i 50erne tager sig i ringe grad anderledes ud, end det vi kender. Glaspynt, glaskugler,koglenisser,engle og snemænd. Det skinnede så kønt og appelerede til glade barneøjne, når det hang på træet eller stod i stuen.

Juletræ på den tid var en rigtig gammeldags rødgran med stjerne, julemand eller stork på toppen. Stadsen kunne jo gemmes år efter år og i enhver familie havde man sin bestemte toppynt.

Morsomt nok, gjorde plastiktræet allerede dengang sit indtog.

Dengang som nu, pynten gemmes fra år til år, årligt suppleret med lidt nyt.

I DENNE SØDE JULETID

Nu er der kun få dage til jul og snart vil julefreden sænke sig over land og by. Man vil hygge sig i hjemmene og gøre jul på hundreder måder. Vi vil alle blive som børn igen og glade barnestemmer vil juble og synge julen ind. Juletræets glans vil give genskin i blanke øjne . . . . den store højtid er inde.
(citat)

En hel ny form for juletræ,fremstillet af lexel sølvmateriale. Det er nærmest uforgængeligt og kan holde i generationer. Prisen er også derefter. Adskilligt hundrede kroner, alt efter størrelse

Jæger, lavet af grankogle

julemand

Små fugle på snepudrede grene

Englefigur med lys

Snemand med stor rød næse og nisse med lygte

Jul dengang i 1958

2011-12-14T11:58:00.000+01:00

Hvem drømmer ikke om et lag knitrende julesne, glade julegæster på vej til strålende juletræ, risengrød med mandel i, duftende gåsesteg og fint indpakkede julegaver, som der ikke må pilles ved før juleaften . . . . .

Det gør vi i dag og det gjorde vi sidst i 50erne, hvorfra de juleglade billeder stammer. - Og apropos billeder : Den rare julemand blev ikke hentet fra Grønland, men i dyrehaven i Klampenborg. - Den dejlige kanehest på billedet er en frederiksborger og den vipper med ørene og kigger polisk, når man siger Peter, for det hedder den.

Til orientering er pelsene fra Buntmagerlauget, der dengang som nu er et fint gammelt dansk håndværk med mange hundrede år bag sig.
Frakkerne fra Jørgen Moe og resten af udstyret fra Havemann.

Med et juleglimt fra 1958 ønskes læserne en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Vi kommer igen med masser af gamle klip i det nye år.

Børn og tøj i 50erne

2011-12-04T16:55:00.000+01:00

Lige så meget børn elsker at få nyt tøj, lige så meget hader de at vise sig i tøj, der afviger for meget fra det, de andre børn går med

50ernes børn ville ikke gerne skille sig ud fra mængden, når det gjalt tøjet. Børn, og forøvrigt også voksne på den tid, fattede stigende interesse for tøj til børn. Det skulle være børnetøj med søde og kvikke finesser, men det skulle ikke direkte følge moden.

Det skulle også være praktisk i brug og nemt i vask og til rensning.

TO SØDE PIGER TIL HVERDAG OG FEST

Til bal på danseskolen

Til fritiden. T.v. Frakke i sort/hvid tweed, syet i nyt snit med stor krave. T.h.Lille skotskternet sæt med hue og tørklæde

Skoletøjet. T.h.. fiks ternet kjole med hvid krave og t.v. grå/hvidternet kjole med ruskindsbælte

Til fødselsdag. Piger i nye kjoler i watch tern

To piger i fransk rillefløjl, der er lunt og praktisk

Pyjamasskjuler fra 50erne

2011-11-27T19:10:00.000+01:00

I 50erne, var der ofte snitmønstre i damebladene, som flittige husmødre og andre med hang til nål og tråd kunne betjene sig af, når håndarbejdet trak om aftenen.

Snitmønstret her, var beregnet som en morsom kuffert til lillebrors nattøj. Og så var fisken jo en oplagt idé til en gave.

Udførlig forklaring, som var nemt at gå til fulgte med mønstret.

Endelig kunne fisken da også anvendes som et muntert mønster til at brodere på en strandtaske, et badelagen eller på et lille standtæppe. Det gjalt blot om, at se mulighederne.

Udstillingsvinduet sidst i 50erne

2011-11-25T08:24:00.000+01:00

Rejseslippers, salatsæt, smykkesæt og italiensinspirerede danske sommersko, var et almindeligt udsnit af butikkersnes varer i butiksvinduerne sidst i 50erne.

Mange nyheder, generelt varer af god kvalitet og smag prægede tiden dengang. Selvfølgelig var der også en del billigere sager imellem.

Salatsæt af Jacob Hull

Rejseslippers fra Spanien, bløde og lette i sål-formet lynlåseetui

Smukt smykkesæt i sterlingsølv med emaljebelægning af Jacob Hull

Italiensk inspirerede danske sommersko med den nye Tina-hæl. En sko, der giver luft til fødderne

Noget om Mad

Komsammen dengang i 50erne

2011-11-22T16:26:00.000+01:00

Skuespillerparret Gunnar Lauring og Jessie Rindom, var indviklet i københavnerlivets cirkler. Her kom mange kendte mennesker til større og mindre selskaber.

Aktuelt et teselskab og blandt gæsterne sås sønnen Bertel Lauring, Ghita Nørby og Henrik Wiehe og den unge pige i huset, den senere kendte mannequin Lene Ravnbøl.

Maden til arrangementet har Kirsten Hüttemeier stået for.

Lene og Jessie Rindom

Kirsten Hüttemeier, Jessie Rindom og Lene

Lene, Henrik Wiehe og Bertel Lauring

Ghita Nørby, Gunnar Lauring, Lene, Jessie Rindom og Henrik Wiehe

Lene og Ghita Nørby

Gunnar Lauring og Lene

TV-stole fra 50erne

2011-11-15T16:20:00.000+01:00

Tv-stole fra 50erne, opstod ud fra arkitekten Svend A.Madsens fantasi. Han var fra Odense og datiden havde høje tanker om manden fra eventyr-digteren by med hang til fabuleren, når det gjalt møbler.

Madsens stole syntes anvendelige på hundrede og sytten måder og hvem kunne vel finde på, at udnytte geometrien til stole ?

Navnet tv-stole, som så mange stole fra tv's barndom fik hæftet på sig, skulle forstås derhen, at der kunne dannes mange siddepladser til en stor forsamling foran fjernsynsskærmen. Stolene havde den fordel, at de i hverdagen ikke fyldte meget.

Så var der det med hullet i midten. Det gjorde det let at bære en hel håndfuld stole ad gangen.
Børnene kunne bruge stolene til et kærkomment stykke legetøj, fordi de kunne stilles sammen på så mange måder.

Sågar en sovebriks kunne sammensættes, når det kneb.

Efterårsdragter anno 1958

2011-11-04T16:56:00.000+01:00

Flotte efterårsdragter i førsteklasses stoffer, hentet hjem fra Milano efteråret 1958. Moden dikterede stribede, flerfarvede, lette tweeder, brogede boucklématerialer, mohairstoffer med lang luv og siksakvævede tweeder.

Jakkerne, der havde trapezform nåede til hofterne. De var ganske let taljeret eller lige op og ned. Nederdelen skulle være glat med små varierede gålæg eller slidset i siderne eller bagpå.
På kraven, ofte dybt nedskåret fortil, brugte man ofte pelsværk.

DEJLIGE EFTERÅRSDRAGTER FRA MILANO

Let taljeret lille efterårsdragt i let tweed. Fandtes i farverne flaskegrøn, mørk cyklamen og skifergrå

Ottomanvævet lille trapezdragt med ny krave og kalveskindsbesætning

Sort, hvidmeleret mohairdragt med pelscollier

Smuk italiensk håndforarbejdet taske til de nye efterårsmodeller

Elegant bouclévævet sort-grå efterårsdragt med breitschwantzkrave

Denne vinter sås meget siksakvævet tweedstof i dragter. Her med elegant, grå persianerbesætning

Få kit og beige farver denne vinter. Her ny model med bredstukket krave helt ud til ærmesømmene og sidekramper i samme stil

Safirblat, heluldent curl-materiale med glat nederdel og 9/10 jakke

Noget om Mad

Dans i 50erne

2011-11-01T15:52:00.005+01:00

Dans i 50erne og dans i dag, har slet ikke samme dagsorden, i en tid, hvor en stor del af nationen finder underholdning i, at se kendte mennesker konkurrere mod hinanden igennem dansen på TV.

Dans i 50erne, var sådan set en del af ens opdragelse, idet de allerfleste børn gik på danseskole for at lære trinene på en skolet facon, samtidig med undervisningen medførte en vis form for dannelse.

Undervisningen kostede penge og i de hjem, man kunne betale for undervisningen, blev børnene også sendt til danseundervisning.

Kendt danselærer bryder med de gamle traditioner og går nye veje

REVOLUTION I DANSEUNDERVISNINGEN

Det var dengang almindeligt, at de fleste danselærere startede op med at træne den korrekte engelske stil.
Det voksne publikum, skulle derimod undervises i de ting, man hørte eller så på TV, i radioen, på film og grammofonplader ifølge en af den tids førende danselærere. Og det var danse som calypso- og jivedanse som rock'n roll, jitterbug, cha cha cha, boogie-woogie m.m.
Den samme danselærer havde startet en undervisningsteknik, som han kaldte ' Vidundertrinet '.

Vidundertrinet, efter hvilket man kan danse alle moderne danse med undtagelse af samba

Man starter almindeligt med samlede fødder. Derefter tæller man langsomt 1 og sætter venstre fod frem, 2 og fører højre noget længere frem end venstre, men begge i fremadskridende retning. Næste tælling er lidt hurtigere 3, hvor venstre fod føres til siden og frem og ved 4 samler man højre til venstre.
Trinet kan bruges forlæns, baglæns og til højre og venstre (højre om begyndes med venstre fod baglæns).

Danselæreren sluttede af med, at folk får lyst til at lære mere, når de får rytmen ind i kroppen først.

Stil i 50erne

2011-10-29T15:21:00.000+02:00

SIKKER I SORT

Stil og klasse var et bestemt ikke ukendt begreb sidst i 50erne og stod invitationen på en lille fest, kunne man altid følre sig sikker i den lille sorte. Med hensyn til stil i 50erne, bevæger vi os i det højere samfundslag.
Dengang var det ikke sandsynligt, at arbejderklassen følte sig indviet i dette begreb og ej heller deltog i selskabslivet. Sådan var tiden dengang.

Tilbage til den lille sorte, så var den både elegant og slankende og et godt fundament for en smuk kvinde med en smuk make up og en yndig frisure.

Frisuren checkes i spejlet ved ankomst i entreen. Kjolen er af jersey med lille skød og fløjlsbesætning

Det sidste nye i tiden dengang, metalliseret jersey. T.v. En let fashioneret sæk med bustedraperinger. T.h. taljekjole med bluset ryg

Værtindekjole med skråt overfald i blusen og smalt bælte. Tidløs kjole, der altid virker rigtig

Sort empire-agtig kjole med portrætudskæring. Den sikrer altid komplimenter

En flot skikkelse i en flot kjole med asymetrisk belægning og draperinger

Harmoni i indretningen

2011-10-27T14:30:00.000+02:00

Harmoni i indretningen anno 1958, skulle ses i lyset af, at skønhed skaber glæde, - også for hjemmets vedkommende. Og harmoni i indretningen var, hvad der blev sat i højsæde, da dette forslag til indretning anno 1958 blev præsenteret.

Det var en forudsætning, at huset skulle være beboet af en familie, bestående af far, mor og en voksen datter med interesse for musik og bøger og husherren skulle have mulighed for at slappe af hjemme.

HARMONI I INDRETNINGEN

Opholdsstue med reolvæg med god bogplads, et grammofonskab og et fjernsyn med drejelig plade. Den specielle fjernsynssofa giver seks siddepladser, når de løse stole og bordet sættes på gulvet. Den store vinduesvæg er forsynet med trækgardiner fra loft til gulv

Spisegruppen består af et rundt bord med tillægsplader, stole med okselæder, skænk, dekorations- og serveringsborde, alt i palisander. T.h. et barokchatol til at bryde interiøret

Soveværelset er møbleret med 2 enkeltsenge i teak, uden fodgavle. De er stillet i vinkel for at give gulvplads. I stedet for sengeborde er der opsat to væghylder. Toiletbordet ved vinduet har nedklappeligt spejl

Datterens værelse, møbleret med en sovesofa, en lænestol, et bakkebord og et kombineret skrive- og toiletmøbel med spejl i pladen

Gæsteværelset, der desuden kan benyttes af familiemedlemmer, som ikke ønsker at se fjernsyn

Harmoni i indretningen anno 1958 som en mulighed.

Et moderne 50er Hjem

2011-10-27T12:11:00.001+02:00

Et moderne 50er hjem, som dette fra sidst i 50erne, stillede først og fremmest krav til trivsel, samt sans for skønhed og harmoni i tingene. Hjemmet var indrettet for 2 voksne og 2 børn, som et godt eksempel på et idealbillede af et moderne 50erne hjem.

Med mulighed for, at hvert enkelt familiemedlem kunne trække sig tilbage til egne rum og være sig selv, har børnene fået hver et rum, de kunne være stolte af. Stuen var delt i en spisegruppe og en hvilegruppe.

Opholdsstuens hygge-afdeling rummer et byggereolsæt med boghylder og bar, arkitekttegnet sofa og stole. Sofabord med mosaikplade og underhylde, ophængt i læderemme. Lampen er fra Kastrup Glasværk. Tæppet bouclé og gardinerne netvævede

Spiseafdelingen består af rundt bord af teaktræ, seks trebenede stole, et dækketøjsskab, en tevogn og en blomsterkrybbe. Gardinerne er Unikas Tam-Tam

Datterens værelse rummer en sovesofa i koks og gråt med sidenedslag og aftagelig ryghynde til sengetøj. Et teak chatol med spejl og plads til toiletsager samt udtræksplade og reolplads. Den røde stol med stålben er presset i et af de nye fibermaterialer

Sønnens værelse er møbleret med en sovebriks med blød madras. I ryghynden magasin til sengetøj. Stolen er betrukket med sort plastik. Den lille teak væglampe er forsynet med sejlgarnsskærm

Soveværelset har to teak senge med flet på fodgavlene. Kommoden af teak med trefløjet spejl i teakramme. Gardinet fra Unika.

Sådan kunne idealhuset indrettes i et moderne 50er hjem.

Skønhed skaber glæde

2011-10-25T13:35:00.001+02:00

At skønhed skaber glæde er vel ikke noget nyt. Det gjalt også sidst i 50erne, hvor man fik råd om,at spise bedre, det skulle skabe et sundere hår. Mindre pjusket hår, mindre perioder med dårligt humør og hysteri, der havde ry for, at få håret til at fedte meget og falde sammen.

Ville man have et smukt og glansfuldt hår, gjalt det om, at se lyst og positivt på tingene og overvinde sit dårlige humør.

Håret skulle børstes godt igennem dagligt, - og det med et silketørklæde, viklet om hårbørsten. Det skulle give et smukt silkeagtigt skær over håret.

Nye frisurer, kom og gik og kvinderne blev opfordret til, at prøve at arrangere dem foran spejlet på sig selv.

I efteråret 1958 var det " The Natural Look ", der var på mode indenfor hårfrisurer og det blev spået, at denne mode ville mænd syntes godt om.

De nye frisurer blev klippet eller skåret, så de blot dagligt skulle børstes i ave, således at skønhed skaber glæde, kunne holdes ved lige.

Konfirmand anno 1958

2011-10-15T07:44:00.001+02:00

Konfirmand anno 1958, var af opfattelse måske en smule forskellig fra ungdommen i vor tid, med hensyn til det, at blive voksne fra den ene dag til den anden. Konfirmand anno 1958, datidens ungdom, var udmærket klar over, at dette ikke havde rod i virkeligheden og at der stadig var meget at lære både fagligt og rent menneskeligt.

I 1958 var der ikke ganske enighed blandt modefolk om, hvilken længde konfirmationskjolen skulle have for at være moderigtig. Enige var man derimod om, at de hvide kjoler ikke skulle være præget af sidste korte mode - og så uden talje.

Der skulle være noget traditionelt klassisk over konfirmationskjolen sidst i 50erne og så skulle andendagskjolerne være moderate i snit, farver og stof.

Læg mærke til, at man brugte hvide handsker til kirken.

Th. Flereetagers nylonflockprint med et sødt liv, båret med korte, hvide nylonhandsker til
Tv. Konfirmationskjole af hvidt, strygefrit schweizerbatst brodé, båret med korte hvide handsker

Th. Andendagskjole i rødt rille-vaskefløjl med lille portrætudskæring ved halsen og fin vidde i nederdelen

Tv. Anvendelig andendagskjole i black-watch terylene med permanentplissé, lille drengekrave og tre guldknapper ned foran

Sådan var påklædning og modetendenser for konfirmand anno 1958.

Ungdom og Mode i 50erne

2011-10-13T11:06:00.000+02:00

Ungdom og mode i 50erne, var i en tid, hvor modeindustrien mere og mere begyndte, at tage hensyn til de unge, deres ønsker og smag og så var det sådan med ungdom og mode i 50erne, at de unge mere og mere fik en selvstændig mening.

Man gik på soda-fountains og spiste isportioner og med en mine a la verdensdame sugede man sin lemonade. Stamgæsterne blandt de unge havde hver sin tekop med navn på og så kunne de unge teenagere bedst lide taljekjoler.

Tv. Kort kjole af groft javavævet heluld i sød beige-brun tern med fastsyet stivskørt og en taftforet stola med frynser

Nr 2 fra venstre. Helulden calypsofarvet uldrillestof med næsten grønlandsk kamikkrave, hvorfra vidden falder uden bælte. Der er dristige slidser i siden

Nr. 2 fra højre. Græsgrøn vaskefløjlskjole med dybe bløde taljelæg og ny firkantet halsudskæring. Fastsyet stivskørt

Th. Gammelrosa, taljeret, pyntelig kjole i praktisk vaske-rillefløjl. Fornemt brokadebælte markerer taljen, der fremhæves af en række små, bløde læg hele vejen rundt

Ungdom og mode i 50erne afslørede, at pigerne var vilde med den nye korte kjolelængde, som var så velegnet til den nye sæson for danseundervisning, små ungdomsgilder og fødselsdagsfester.