Det simple liv af en medicinstuderende

2012-04-20T04:13:00.001-07:00

Lammekølle

Jeg har længe været en smule angst over for ideen om at skulle lave en steg...det var noget kokke gjorde, uddannede folk, eller nogle med noget mere erfaring end mig i et køkken.
Men efter i noget tid gerne at have villet tage udfordringen op, efter at have set andre stege en lækker lammekølle, eller måske en fræk lille oksesteg besluttede jeg mig, nu skal det prøves. Hvad var da en bedre lejlighed til projektet, end at jeg skulle ses med de gamle drenge fra tiden på Århus Akademi. Det er altid et gilde af en anden verden når vi spiser sammen, så jeg følte det lidt som en ildprøve at skulle stå for hovedretten den aften. Men minerne og tilkendegivelserne efterfølgende, da det lamsebenet var indtaget, lod mig forstå at prøven var bestået....jeg kunne endelig tilberede en kick-ass steg...mums.

Har du selv haft det på samme måde, så læs her, så kan du osse lave en kick-ass steg, for det kræver virkelig ikke det store, blot et stegetermometer, det er koden. Når det er anskaffet, så er det kun pengepungen og ovnens størrelse der sætter den øvre grænse for, hvor mange og, hvor store stege du kan lave ; )

Jeg ville lade lade det kære lam stå for tur...!!!

Ingredienser:
Lammekølle
Et helt hvidløg
Timian
Olivenolie
Salt og pepper

Jeg tog et smut i føtex og købte en lammekølle, sådan en hvor der er skåret noget fra - det er nok brusk og sener - og så viklet snor om; sådan kan du kende den. Denne opskrift henviser til sådan en type steg, så snart jeg har prøvet andet vil jeg følge op.

Vel på plads i køkkenet stiller jeg ovnen på 250 grader, pelser alle feddene i et helt hvidløg og presser dem ud i olivenolie, gerne deciliter eller måske lidt mere. Godt med salt og pepper en støget spiseskefuld af hver et halvt eller helt brev timian.
Det røres godt rundt og så er det ellers bare at stikke fingrene i godterne og gnide det godt ind i lammekøllen. Gør det mens køllen ligger på bagepladen og det der måtte falde af, put det ind under lammekøllen. Det er nokvigtigt at man gnider det ind i kødet lige før man putter den i ovnen så for meget ikke når at glide ned langs siden.
Når ovnen er varm sættes den indgnedne lammekølle ind og efter 15 minutter skrues ned på 160 grader, nu er det på tide at sætte stegetermometer i kødet, det må ikke stikkes helt i bund, spidsen af det skal være i midten af kødet. Nu er det bare at vente indtil stegen når de 69 grader, det tager nok en times tid eller lidt mindre, men hold godt øje med termometeret. Vel ude af ovnen igen skal kødet hvile, nu skal det svøbes i sølvpapir og på magisk vis får det temperaturen i kernen af stegen til at stige yderligere nogle grader så kødet når op på de rigtige 72 grader.

Nu er det klar til servering...velbekomme.

Det er vigtigt at pointere, dette var min måde at lave min jomfru-lammekølle, men der er et hav af andre metoder, man kunne have snittet huller i stegen og have stukket hvidløg og kviste af frisk timian i den, man kunne have marineret den...det er virkelig kun fantasien der sætter grænserne.

Jeg vil vende tilbage til tilbehør, for det skal der også til!!! ; )

2012-04-20T04:12:00.001-07:00

Pasta med fløde-tomatsov

En klog mand sagde engang, fløde er en forteelser der hører sig til i weekenden...jeg er heldigvis ikke så klog, så jeg opfandt denne opskrift på en hverdagsaften, hvor jeg egentlig blot havde tænkt mig at spise havregryn.
Hvorfor havregryn, til aftensmad kunne man nu spørge...det er billigt og det mætter helt vildt, men det er knap så opløftende, hvorimod fløde, det er en helt anden sag!!!
Fløde er heller ikke så dyrt...samtidig så giver lidt fløde helt enormt meget smag, så det blev faktisk en meget billig ret, jeg havde selvfølgelig også alle ting jeg skulle bruge i forvejen, på nær fløde...nå, men her kommer retten:

1/4 liter piskefløde...mums...og lad det nu være rigtig fløde, ikke det kedelige madlavningsfløde eller det endnu mere tossede alternativ, kaffefløde...dette er en glimrende mulighed for at føle sig lidt rebelsk. Samtidig med man er lidt på barrikaderne laver man denne lækre sovs, den bliver sågar rød hvis man bruger nok tomatpuré, det er ren revolution. Hvis man ikke har den store revolutionær gemt i maven, og man stadig ikke er sikker på om det er okay at bruge fløde, tjek da eventuelt Kirsten Hyttemeyer på youtube, hun vidste et og andet om fløde, man skal bare bruge nok!!!
Et løg
To fed hvidløg
En dåse med tomatpuré
Bouillon, jeg brugte hønsebouillon, men man kan helt sikkert også bruge grønsagsbouillon med et glimrende resultat.
Pasta...for måske at gøre det op for det usunde, men helt igennem velsmagende fløde, ej at forglemme, kan man jo bruge fuldkornspasta, det gjorde jeg. Det blev godt, jeg fik det to dage i træk, første dag med skruer, anden dag med spaghetti, begge var fuldkornspasta, men jeg kun personligt bedst lide det med spaghetti.
Eventuelt lidt mælk til at tynde sovsen, dette måske mest på andendagen, idet der er rigeligt til to dage. Det er selvfølgelig ligegyldigt, hvis man er to om at spise sovsen på førstedagen...eller ens pasta bare skal bade i sovs.
Paprika
Salt og pepper

Men fremgangsmåden er som følger:
Kog vand og pasta...
Skær løg og hvidløg ud i fine stykker og varm det på panden lidt tid ved svag varme sammen med paprika, indtil det bliver blødt.
Nu skal fløden i, samtidig hældes tomatpurréen i og det hele blandes godt...lad det komme op og koge og lad det da simre lidt. Opløs bouillonterningen i kogende vand, hæld det i.
Nu er denne simple sovs stort set færdig og pastaen må efterhånden også være ved at være klar, nu skal den blot smages til med salt og pepper...pastaen sies for vand, kommes tilbage i gryden og sovsen hældes over. God appetit.

Skulle man være et skarn og spendere lidt ekstra på denne sovs, kunne man fx stege noget kylling i mundrette bidder, måske med lidt chili, hvidløg, salt og pepper og tilføje sovsen....det vil bestemt ikke gøre den dårligere, men, jeg havde ikke lige pengene til det og jeg skulle spise alene...men kig forbi en dag, så laver jeg det med kylling i stedet...mnnn...det lød næsten ligesom texten til en datingprofil, mystisk??? ; ) God appetit!!!

2012-04-20T04:10:00.001-07:00

Grøn Pesto

Dette er en af mine mest forfinede ret, oftest afprøvede...jeg tror efterhånden snart enhver gæst i mit hjem har smagt den, og jeg har endnu ikke oplevet en eneste der ikke spiste op for derefter at komplimentere maden, med et uomtvisteligt: "Mums, det var lækkert"

Det drejer sig i al sin enkelhed om grøn pesto, hvad er der gør at denne virkelig simple ret er så lækker, tjaaa...jeg tror det er friskheden, samt det at at den er lavet fra bunden...jeg har selvfølgelig ikke selv presset olivenolien, lagret parmesanosten, dyrket basilikumen, og dog, af og til laver jeg den med basilikum der har groet i vindueskarmen, men da er planten jo købt forud for det, høstet og skudt nye blade i min vindueskarm. Men pestoen er lavet fra bunden i den forstand at alle råvarerne er købt friske fra supermarkedet og jeg har mixet dem sammen!!!

Du skal bruge:

Frisk basilikun, så meget du har lyst til, man kan jo ikke få for meget grønt i sin pesto, men skal jeg give en retningslinie, vil jeg sige en enkelt, god plante er nok. det er kun bladene og ikke hele planten der skal bruges, men man behøver ikke være så pernitten når man hiver bladene af, det skal jo bare blendes.
Frisk persille, her er en enkelt plante også nok, eller en bakke, så længe persillen er frisk. Jeg plejer ganske simpelt at rykke toppen af og hælde det hele i, jeg står ikke og sorterer bladene så fint fra stænglerne, da dette er en smule vanskeligt på persille.
Pinjekerner, jeg plejer gerne at bruge en halv pose.
Mandler, jeg plejer at bruge en lille håndfuld, det er dog et lidt skidt mål, idet hænder er så forskellige...det er virkelig svært at give et godt bud på hvor mange mandler jeg bruger, jeg skulle måske tælle dem næste gang jeg laver pesto, men det er sikkert cirka 30 mandler jeg bruger. Husk at mandlerne skal smuttes....det er blot at hælde dem i en kop, hælde kogende vand over, og skifte det kogende vand efter et par minutter...så er mandlerne smutteklare.
Frisk parmesanost, jeg river gerne en halvdelen af osten til en omgang pesto, det svarer til cirka 125 gram.
Et til to fed hvidløg...dette er virkelig lidt pikant og kræver nøje velovervejethed...det er forskelligt hvordan vi reagerer på hvidløg, men et er sikkert, vi kommer til at lugte af det i mere eller mindre grad, så det skal overvejes nøje i hvilken sammenhæng denne ret serveres...hvis det er i en sammenhæng så alle får retten at smage og efterfølgende kommer til at lugte lidt af hvidløg, ja, så er det bare godt, men er det bare til dig selv...så pas på...så kan denne ret udvikle sig til at være en social katastrofe. Alternativt kan man jo undlade hvidløg, men så er det bare ikke rigtigt det samme, det bliver lidt kedeligt det hele så.
Olivenolie...et godt skvæt olivenolie skal der i for at give smag og fugtighed, jeg skyder på at der ca skal en ceciliter i, men det er let at fornemme når det blendes om den er for tør....man kan ådog i reglen ikke putte for meget olivenolie i...og lad det nu være olivenolie, her må ikke spares, det er det der har den absolut lækreste smag til denne ret.
Saften fra en limefrugt.
Salt og pepper...men vær varsom med salt....parmesanosten er i sig selv enormt salt, smag hellere til under blendningen.

Alle ingredienser hældes sammen i en tilpas beholder og så blender man skidtet...når det hele er rørt sammen til en lækker, tyk, grøn dej, smag da på det med en finger og se om det er salt nok...nu er det klar til servering ...jeg plejer at røre det sammen med pasta, eventuelt med cherrytomater og kyllingefilet.

Kyllingefilleten skærer jeg ud i mundrette bidder, steger på panden i salt og pepper, hvidløg og chili.

Jeg lover...denne pesto vil vinde milevidt foran enhver pesto købt i et supermarked...prøv det, det bliver aldrig det samme at få pesto igen!!!

Bearnaisesovsen

2012-04-20T04:09:00.002-07:00

Bearnaisesovsen

Jeg havde længe gerne ville prøve kræfter med en rigtig sovs...men aldrig rigtig haft modet til det, det var jo svært, det måtte jo gå galt...denne titan af sovse, kunne det virkelig lade sig gøre at lære og lave den, jeg der aldrig har gået på kokkeskole eller taget et aftenskolehold i finere kokkekunst, mon det var muligt.

Så kom dagen endelig, hvor jeg følte det var det rette tidspunkt at springe ud i det...jeg fik nemlig besøg, om muligt af den smukkeste pige jeg nogensinde har haft inden for dørene i min ydmyge hjem og intet mindre kunne jeg vel tilbyde hende end sovsernes sovs...bearnaisesovsen...jeg øvede mig hele eftermiddagen...første portion endte med at skille, men anden portion, da lykkedes det og heldigvis lykkedes sovsen også om aftenen da den skulle serveres...og heldigvis kunne hun lide den...!!! ; )

Overskriften er frit modificeret efter brødrene Price forslag til Bearnaise...

Er det til to personer skal man anskaffe sig disse følgende ingredienser:

3 Æg
1/2 pakke usaltet smør...det blir' jo så sådan ca. 125 gram
En lækker eddike...jeg bruger selv sherryeddike, man kan helt sikkert også bruger andre eddiker...bare det er surt
Salt...som medicinstuderende må jeg jo på dt kraftigste anbefale man vælger sig en salt med tilsat jod, ellers kan vi jo ende med truma og en masse andet snavs
Hvidt peper...dette er blot for estitikken, sovsen er jo lys/gullig, og mørk peper må formodes at give den en lidt trist, grå kulør, men kører vi spare Bearnaise, eller ikke lige har andet, eller har glemt det...ja så går det jo nok, det er for dælen bare peper!!!
Estragon...det vigtigste kryderi, det er jo det der gør det til selve Bearnaisesovsen
Skalotteløg...man kan altså også bruge rødløg, hvis man ikke lige gider ud og investere i små, fesne løg, der ikke er større end end valdnød...men på den anden side, de er ret hyggelige og man kan jo også bruge dem i andre retter...fx tror jeg senere jeg vil skrive en opskrift ned på omelet, der kunne man bl.a. bruge skalotteløg i
Lime

Er det første gang retten skal serveres...så vil jeg anbefale at man lige kører en generalprøve op til...og for en sikkerhedsskyld altid har breve med pulver til Bearnaise i skabet...for det ville sgu være ærgerligt hvis middagen skulle gå ned på at man ikke kan få sovs og må servere med ketchup til i stedet...det er altså bare en skuffelse, og det er slet ikke sikkert ketchup passer...selvom det er passer til det meste, ja man kunne vel gå så langt som til at kalde det en universel sovs/dressing!!!

Men nu skal der laves sovs...man finder sit skærebræt og sine nyslebne knive frem, for nu skal skalotteløget findeles.

Tag et enkelt skalotteløg og hak det meget fint, smid det i en lille gryde sammen med tre spiseskefulde af eddiken samt tre spiseskefulde vand. Nu er det tid til at kværne noget af den lækre, hvide pepper du har anskaffet dig/måske havde i forvejen. Når det er gjort skal der salt og pepper ned i blandingen samt estragon og gerne rigeligt af det!!! Denne lille blanding skal nu bringes til kog, det går rimeligt stærk og når det så koger, ja så skal man være over det, nu skal det nemlig koges ind så det koncentreres, det skal ca. koges ind til den halve mængde....når det er gjort, sies væsken fra og resten smides ud...nu har man Bearnaise essensen, denne urvæske hvorudfra sovsen skal opstå!!!

Smøren skal nu varmes op, lige så forsigtigt, indtil alt er smeltet, man vil nu lægge mærke til at der er et bundfald, noget hvidt snavs, det vil vi ikke så gerne have med i sovsen, så hvis du har det, si det flydende smør igennem et kaffefilter, ellers, når du rører smøren i sovsen, sørg da blot for du ikke lader det nederste lag komme med i sovsen, da går det hele nok.

Før sovsen kan laves skal æggene slås ud, men hver forsigtig her, det er blommerne vi skal bruge i sovsen, kun blommerne, så få hviden sorteret fra og hæld blommerne i et glas for sig!!!

Nu er du klar til at få det hele til at gå op i en højere enhed...jeg plejer på dette tidspunkt at holde en pause, puste ud, og lave det jeg skal spise sovsen til...det kunne være pomme frites, man kunne stege nogle lækre bøffer på panden, hvad man nu synes der passer til Bearnaisesovs, man kan selvfølgelig også bare spise sin Bearnaise sovs alene med en ske, den smager frygtelig godt og med al smøren, alle æggeblommerne, ja, det skulle bestemt være nok energi til at stå imod lidt tid, men da skal du stadig vente lidt, for smøren skal køle lidt af, så den ikke er så varm den får æggeblommerne til at stivne...det vil vi ikke have, da skiller sovsen nemlig!!!

Nu skal det ske...sæt en stor gryde med varmt vand over blusset, heri skal du putte en lille gryde, sovsen skal på denne måde tilberedes over vandbad, dette fordi at nøglen til en Bearnaisesovs der ikke skiller, ligger i at kunne styre temperaturen, holde den så langt nede at æggene ikke begynder at blive til scrambled egg. Vandet skal være ca. så varmt at der er et fint lille lag af bobler på bunden af gryden med vand, men vandet må ingen lunde koge.

Nu hældes essens og æggeblommer i den lille gryde og der røres godt, det er en god ide at hælde noget mere estragon ned nu også...opgaven er nu, i langsomt tempo at få al smøren ned i gryden, en skefuld af gangen, samtidig med man rører...hvis man er i den lykkelige situation at man skal serverer retten for en, ja, da kan man jo bede denne om at hælde smøren langsomt i mens man selv rører...det kan give en lille hyggelig stund før maden serveres.

Når man ikke har mere smør igen, og man mener sovsen har den rette konsistens, for tyk, hæld da lidt vand i, for tynd, rør lidt længere, da er det en god ide at klemme saften fra en halv limefrugt i, det giver en lækker modpol den noget fede sovs, så den netop ikke bliver for klam og fed at spise, det vil nok også være en god ide at smage sovsen til med salt og pepper, da det er min erfaring at den er lidt for neutral.

Nu er den klar til at spises...der er flere måder at servere en Bearnaise, en måde jeg synes er specielt lækker, hvis man har fået lavet sovsen så tilpas tyk som den bør være, er at servere den en et lille glas på tallerkenen sammen med tilbehøret til sovsen, så kan man dyppe hvad man har på tallerkenen i sovsen, uden det bliver søpet helt ind...men der er jo tusinde måder...jeg ønsker god appetit med denne sovs...alle kan lave den, men som sagt tidligere, jeg havde meget glæde af at øve mig først....jeg skal herefter komme med et lækkert forslag på tilbehør til denne sovs!!! ; )

Bloggen...nyt indhold!!!

2012-04-20T04:07:00.000-07:00

Man kan jo bruge en blog som det passer en, og i stedet for denne kun skal handle om, hvordan det er at være medicinstuderende, vil jeg forsøge at kanalisere nogle af mine andre interesser og skriblerier over i denne blog, idet jeg kan se, at det er denne der er den mest populære...så vidt, to faste læsere !!! ; )

Jeg har en blog med opskrifter, vil gerne skrive lidt erotiske noveller og andet godt fra det paramedicinske liv, for guderne skal vide, som studerende laver man andet end at studere, andet der også er værd at fortælle om.

Kommentarer eller spørgsmål

2010-11-01T01:35:00.000-07:00

Jeg er blevet opmærksom på at det kan være en lidt kompliceret proces at kommentere noget herinde, man skal vidst være medlem, have en google-account eller noget, gider man ikke lige det, så send en mail i stedet, så kopierer jeg det over i bloggen, med svar og det hele...det bliver skide hyggeligt!!! ; )

E-mailen er: jona_sk@hotmail.com

Victor Albeck Bygningen

2010-10-27T23:58:00.000-07:00

På Vennelyst Boulevard nummer 4 ligger Victor Albeck bygningen (VAB). Det er, som jeg tidligere har givet udtryk for et af de vigtigste steder for de medicinstuderende, det er her vi kan tilegne os den viden vi har behov for, for engang at blive dygtige læger.
Bygningen er historisk set vældig interrassant, dem bærer sit navn efter manden med cigaren på billedet ovenover, han var en af ildsjælene, der var med til at starte Århus Universitet, Jyske Universitet som det hed i sin tid...men han grundlagde ikke bygningen for at de datidige medicinstuderende skulle have et sted og hænge ud....nej, dengang var det en fødselsstiftelse for enlige kvinder der var kommet i ulykke, Victor Albeck revolutionerede dog efterhånden denne smukke bygning og gjorde det til et anstændigt sted at føde sine børn, så det blev det foretrukne sted for de Århusianske kvinder at sætte liv i verden. Dette foregik til langt op i sidste årtusinde, jeg er sågar selv født der og det skulle ikke undre mig om en del af de Århusianske stud.med. der idag læser der de også selv er født i de selv samme sale og rum, hvor de nu flittigt sidder og vender sider i de store bøger, for som fødselsstiftelse lukkede bygningen først i 1996 og de små spæde kunne nu kun fødes ude på Skejby Sygehus....nå, men jeg er på vej ud af en tangent....tilbage til VAB som det er idag:

Man går ind ad hovedindgangen eller fra siden, ind i dette smukke, gamle, hvide slot, som det jo nærmest ligner, dette tempel af visdom...når man så er inde kan man gå i forskellige retninger, alt efter hvor man kommer ind fra bliver retninger selvfølgelig anderledes, men jeg vil angive udfra man kommer ind af hovedindgangen, da vil man nu stå i en gammel, mørk aula smykket med tynge træbjælker og et par bænke op mod siden.
Man skal igennem de første svingdøre, ud af denne aula, da kan man nu gå til højre eller venstre eller fremad gennem endnu et par svingdøre...jeg tager ofte turen ligeud da man da kommer til den store læsesal i Victor Albeck bygningen, mest for at tjekke om der sidder nogle jeg kender, det enten min læsemakker eller nogle andre kammerater, da skal vi jo lige ud og stå i gangen og chit chatte, før arbejdet kan gå videre. Så hænger vi ud på trappen, tjekker smukke piger ud der går forbi, brokker os over hvorfor det hele er så svært, aftaler hvornår vi skal mødes for at gå op og spise. Når alt dette er ordnet, da er det tid til at tage fat på dagens arbejde. Jeg går tilbage igennem svingdørene og drejer fra til højre...nu bevæger jeg mig ud i biblioteket, fortsætter helt ned ad gangen til jeg kommer ud til de medicinske tidskrifter, her er der nemlig en række borde, hvor jeg altid sætter mig, hvis der er plads...hvorfor jeg lige netop har valgt at sidde herude, frem for på læsesalen, det er et virkelig godt spørgsmål. Men der er for det første enormt lummert og varmt og så stille, på trods af der sidder så mange mennesker...det kan godt føles lidt uhyggeligt...samtidig, så er man ude i bibliotekerne omgivet at hyldevis af bøger eller blade, det gir' en hyggelig stemning, og her kan man lette en vind, spise en bolle eller rømme sig, måske modtage en sms, hvis man er heldig, uden folk kigger surt på en. Der er nemlig ingen officiel regel om man skal være musestille her, ja, faktisk må man gerne snakke sammen ude i bibliotekerne, men alligevel lader folk være, der er en uofficiel vedtægt om at dette osse er læsepladser....dog kommer der altid lidt mumlen ude fra gangen, fra de forskellige rum derude, så man ikke føler sig helt alene...det er rart.
En anden fordel ved at sidde på biblioteket er at man ikke sidder inde i en lille box, som det er tilfælde på læsesalen, med træmure foran og til siderne. Altså sidder man kun med sit lille skrivebord og skal derfor blot kigge op når folk går forbi, eller kommer imod ens skrivebord....det gød det væsentligt lettere at tjekke folk ud.
I en kedelig, døsig stund kan man jo osse finde lidt underholdning i at kigge på dem der sidder ved bordene foran en, hvilket igen er ret kompliceret på læsesalen når man foran sig kun har træ, så skal man kigge på dem der sidder ved siden af en og det er lidt sværere at gøre diskret, omend svært at undgå, hvis der sidder en lækker pige, hvilket har resulteret i mangen en smuk piges sure og opgivende blik i ens retning...diskretionen, den kan man holde højt ude i bibliotekerne.
Det skulle hermed være gjort klart at fordelene ved bibliotekerne kontra læsesalen er så mange at det kan undre at der endnu langt sjælnere er fuldstændig optaget ude i bibliotekerne end der er på læsesalen...for omkring rush hour (10-12 og fra 13-16) er der stort set altid optaget på læsesalen, specielt i slut november og december, samt i maj og juni. Men læsesalens popularitet skyldes nok at der i højere grad er ro derinde end der er på bibliotekerne, for man kan godt komme ud for at snakken kan være så koncentrationshæmmende at man må smutte.

En typisk dag på studiet

2010-10-26T07:49:00.000-07:00

Jahh...hvordan går en typisk dag for en medicinstuderende:

Springer ud af sengen klokken 7 om morgenen af bar glæde og ivrighed efter at tage hul på dagen...ahhh....det er vidst ikke helt sandt, jeg hverken springer ud af sengen, alt for sjælden sker det osse at jeg står op klokken 7...det er som oftest klokken 8, men da står jeg osse op efter at have snoozet et tilpas antal gange!!!

Da kigger jeg ud af vinduet...dette kan synes som et ubetydeligt stykke information, men det er ret nødvendigt, idet jeg er en af de få der i løbet af de næste få minutter bliver nødt til at bevæge mig uden for, i hvert fald sådan som jeg har indrettet min dag...jeg går nemlig altid i bad som det første...men hvorfor udenfor???
Johh...her kommer forklaringen på hvorfor jeg er en af de få der bliver nødt til at bevæge mig udenfor....jeg har nemlig mit bad ude!!!

Jeg nupper et dejligt, langt, morgenbad...børster tænder, leger lidt med mine gummiællinger for at friske humøret lidt op....for gderne skal vide at det kan være en smule svært at være en humørbumbe lige når man er stået op!!!

Jeg spiser morgenmad...havregryn som oftest, eller havrefras...sundt skal det være (grynene), men osse lidt sjovt (frasen)...drikker min kaffe, tjekker nyhederne...politiken eller DR og derefter afsted til skole....på gåben lige for tiden!!!

Nu begynder læsningen...her i Århus bruger de medicinstuderende typisk et af to steder eller måske dem begge to...der er det der hedder Medicinerhuset eller Victor Albeck Bygningen. Efter på 2. semester at have flakket lidt rundt mellem stederne, fandt jeg endelig roen, jeg slog mig ned og fandt mig til rette i Victor Albeck Bygningen, VAB eller Viccie, som den osse bliver kaldt!!! Nu kan jeg ikke læse andre steder...det udvikler sig efterhånden lidt til en religion, det er vores tempel, vores kirke, vores tilholdssted...man bruger jo de fleste af ens vågne timer her på de virkelig hårde semestre. (omtale af de forskellige læsesteder senere)

Når formiddagen er gået...ja, da er det tid til frokost...man står da igen overfor et af dagens store valg...det gjorde man i hvert fald på de yngre semestre...eller rettere sagt de første par uger af studiet, hvor alt er så nyt og spændende, hvor der byder sig en ny mulighed for mad rundt om hvert hjørne...men vi er blevet glattet ud, rettet til og har fundet os til rette i den vi mener er den bedste kantine på Universitet...nemlig Kemisk Kantine...(omtale af de forskellige kantiner følger)
Jeg har skrevet dette afsnit i vi form...det skylder jeg nok en forklaring....det er ikke fordi jeg render fra sted til sted med min usynlige ven, eller er blevet så arrogant af studiet at jeg omtaler mig selv i 3. person...for sådan er vi jo ikke...vi er ikke arrogante...nej nej!!!
Den anden person i vi er typisk min læsemakker...vi er fast inventar i kemisk kantine omkring klokken 12 alle hverdage...nogle gange er der osse andre med...tidligere studiekammerater/kammeratinder...ja sågar min mor har jeg haft med en dag...men det er helt sikkert at jeg og min læsemakker altid er der...det er så men ikke fordi der ikke er andre der er velkomne...men det er som om andre fra vores klasse efterhånden har opbygget en form for antipartisk holdning mod lige netop den kantine...om det er på grund af os, det håber jeg selvfølgelig ikke det er...det kan det vel næppe være, eller det er fordi kaffen er 100 % dyere en i den nærmeste konkurrent, Matemitsk kantine???
Jeg håber det er det sidste!!! (uddybning af dualiteten mellem netop disse to kantiner følger senere, for her har vi en regulær krig der stikker dybt i de studerendes sjæl, det har udartet sig i af og til hårrejsende diskussioner på holdninger, værdier, økonomi...ect!!)

Efter et velindtaget måltid er man frisk og klar til at dagens videre udfordringer...som landet ligger lige nu...er en af de oftest forekommende udfordringer nu forelæsning eller holdtime...!!!
   Forelæsning...åhh gud nej, forhåbentlig en forelæser der er i stand til at holde en fokuseret nok til man ikke døser hen i den lumre varme som det gir' i et lokale når man sidder 180 studerende(Jeg skal gerne uddybe begrebet forelæsning senere, samt hvor og hvordan)
   Holdtime...noget sjovere, her får man virkelig rig lejlighed til at lære en masse, man kommer til tavlen....hvis man er heldig...når man ikke lige bliver anklaget for at være præstationsliderlig, da får man nemlig ikke lov til at præstere...gud forbyde at lærerne skulle tilfredstille disse præstationshungrende unge menneskers dybeste behov for at vise sig, så hellere lade dem sidde og brænde inde....ivrige...som små Silas'er på forreste række. (Det skal jeg osse uddybe)

Det kan selvfølgelig osse komme i omvendt rækkefølge...altså holdtime først, derefter forelæsning...det kunne osse have været om formiddagen at de forskellige sociale indlæringdiscipliner lå, det er ikke væsentligt!!!

Hen under eftermiddagen...jah, der går jeg oftest tilbage på læsesalen...trækker det sidste ud af min koncentration og så forlader jeg skolen, omkring klokken 17...nu er det nemlig tid til fornøjelse, i form af hardcore afstraffelse af legemet, kroppen, benene, armene....jeg snakker selvfølgelig om.....træning, i mit yndlings fitness center SATS, der ligger så helt enormt tæt på skolen og på mit hjem at det næsten er latterligt ikke at gå der hen....det er jo så sundt, og man får det så dejligt i hele kroppen bagefter!!!

Det bliver gerne til en time, måske to i spinningens tegn, med alt hvad det indebærer (om end det ikke er så relevant for bloggen, tror jeg osse jeg vil tage mig den frihed at uddybe spinning en gang
Og dog, relevansen af spinning eller enhver anden for for træning er faktisk til at få øje på...efter alle de timer man sidder på sin bagdel hele dagen...al den kaffe man drikker, kagen man spiser og så blot for at kunne sove ordentligt om natten, da er træning enormt relevant for den typiske medicinstuderende!!!)

Efter endt træning....da kan der ske to ting...ahh, først skal der ske en vigtig ting og så kan der ske to ting...man skal spise, hjemme eller ude (Ude mad vil jeg drøfte en anden gang, hjemmemad, der roder jeg med en ide om en mad blog...http://laekkermad.blogspot.com/)

Ok...jeg har spist...nu kan der så ske to ting...jeg kan enten blive der hjemme, dette forudsætter selvfølgelig at jeg har spist hjemme. Jeg kan gå hjem fra det sted jeg har spist...men der kan ske mere...der kunne altså ske mere end to ting (jeg blir helt rundtosset, godt jeg ikke skriver de der Dungions&Dragons bøger...at skulle holde styr på så mange muligheder)...det mere der kunne ske er man kan vende tilbage til skolen...læse og studere videre...nyde roen, sidde med sin læsemakker i en af de små grupperum i Victor Albeck Bygningen og løse studierelevante opgaver...

Når klokken så begynder at bevæge sig over 22...så er det ved at være på tide at ende dagen...ofte er det dejligt at koble af med en af de mange studierelevante lægeserier....jeg nævner i flæng...House, Grays Anatomy, Nip/Tuck, Scrubs...alt sammen vældigt lærerigt og for alt i verden relevant, så man ikke føler man ligger og spilder kostbar tid man kunne have brugt på at læse en af alle de tykke bøger...for det er vigtigt at have indblik i drama og sociale relationer...ellers kommer man aldrig til at begå sigt godt på sådan et langt studium, for guderne skal vide at her er drama, skæg og ballade....

Dette er mit bud på en typisk dag i en medicinstuderenderes liv....vældig inspireret af mit eget liv dog og selvfølgelig præget af hvordan det er at gå på 4. semester...det kan selvfølgelig se meget anderledes ud senere på studiet, eller når man er i praktik...men alt det og meget mere vil jeg forsøge at delagtiggøre i ovenover....byd endelig ind med det, hvis du har noget at tilføje til det typiske liv af en stud.med eller andre stud'er.

Funktionen af en medicinstuderende

2010-10-26T07:27:00.001-07:00

I min egenskab af at være medicinstuderende giver det mig visse indsigter i mennesket og dets sygdomme, indsigter jeg gerne vil dele...så hvis der skulle være spørgsmål, alt mellem himmel og jord der er medicinsk/menneskeligt eller trænings relevant skal jeg være mere en villig til at gå i dybden og undersøge dette, samt forsøge at give et kvalificeret svar....der skal dog mindes om at jeg er studerende, ikke læge....derfor vil jeg kunne benytte mig af muligheden for at kunne henvise til mere kompatible mennesker, hvis mine evner ikke slår til!!!

26. oktober

2010-10-26T07:19:00.000-07:00

Dette er en blog der skal fungere som en form for dagbog omkring det at læse på medicinstudiet i Århus og alt hvad det indebærer...