Energi med mening

Brint elektrolyse er fremtiden

2022-12-11T12:53:00.000-08:00

Samtidig med at vi opbygger et større forbrug af vedvarende energikilder, er det vigtigt at investere i teknologier, der kan omdanne overskydende energi til bæredygtigt brændstof. En såkaldt Power-to-X-teknologi, der kan omdanne overskydende el til brint, og derefter binde brintet til CO2 for at producere bæredygtige brændstoffer, er et godt eksempel.

Denne teknologi har potentialet til at øge energieffektiviteten og reducere CO2-udledningen fra transportsektoren betydeligt. Desuden kan det skabe en mere stabil og sikker energiforsyning, da brændstofferne kan lagres og anvendes, når der er behov for det.

For at realisere det fulde potentiale af Power-to-X-teknologien er det dog nødvendigt med fortsat forskning og investeringer. Det er afgørende, at vi tager ansvar og investerer i teknologier, der kan hjælpe os med at reducere vores afhængighed af fossile brændstoffer og opbygge en mere bæredygtig fremtid.

https://ing.dk/artikel/glem-lagring-af-vindmoellestroem-brint-elektrolyse-er-fremtiden-136632

Digital termostat i et gammelt parcelhus

2022-12-11T03:15:00.002-08:00

I dag er der mange forskellige muligheder for at spare på energien i vores hjem. En af de mest populære metoder er at installere digitale termostater, også kaldet smarthome-systemer. De fleste nye huse har det allerede installeret, men det er nemt at gøre selv.

Et eksempel på sådan et system er det, jeg har installeret i mit eget hjem. Det er et Danfoss-Link system, der er monteret på alle mine radiatorer. Med systemet kan jeg justere temperatur og og lave et uge- og dagsprogram for enkelte rum i huset. Jeg natsænker alle rum og kan med min telefon og den tilhørende boks lave ændringer og feriesænkning.

Videosammenligning fra Lønnebo - Hus og Have.

Desværre er det et lidt ældre system, så der er nogle problemer, jeg har oplevet.

For det første sænker systemet ikke temperaturen så meget på fjernvarme, som et korrekt indstillet analogt system ville gøre. Det betyder, at det vand jeg sender retur til fjernvarmen er varmere end forventet når et rum øger temperaturen.

Derudover har jeg også oplevet signalproblemer, der gør, at en radiator pludselig begynder at varme uden grund, eller reagerer forsinket. Jeg har et stort fuldmuret hus som krævede en ekstra signalforstærker, da alle termostaterne kobler til styringsboksen og kun styringsboksen er koblet til wifi. Systemet er ikke integreret med Google assistent som nyere systemer og mange andre smart home devises.

Desuden er termostaterne ikke egnede til gammeldags gulvvarme, og de kan ikke tåle at blive våde i et badeværelse. Det betyder, at jeg ikke kan bruge dem i hele huset, som jeg ellers kunne ønske mig. Termostaterne er nemme at installere selv, hvis din gamle termostat er sat på fremløbet (typisk øverst på radiatoren. Hvis de er sat på afløbet (nederst) som en del ældre huse med fjernvarme kan det betyde at du skal have ændret på din installation. I mit hus var passede det med at skifte en eksisterende rørbøjning på de fleste radiatorer. Så alle radiatorer nu har ventiler på både frem og afløb.

Alt i alt har jeg dog stadig gode erfaringer med dette smarthome-system. Det har gjort det nemmere for mig at styre temperaturen i huset, og jeg har kunnet spare lidt på energien. Hvor meget jeg har sparet er dog uklart, da det var en af mange energiforbedringer. Det er dog vigtigt at huske, at der kan være visse begrænsninger og udfordringer med sådanne systemer, så det er en god idé at undersøge markedet og læse anmeldelser, før man køber et. I dag vil jeg have sikret mig at anlægget var integreret med google assistent og overvej om forskellige smarthome enheder skal kunne tale sammen.

Se mere om Danfoss Link her: https://www.danfoss.com/en/products/dhs/smart-heating/smart-heating/danfoss-link/#tab-overview

Jeg anbefaler dog at overveje et nyere system, da dette ikke udvikles mere.

Brug energien når den er der

2019-03-05T14:16:00.000-08:00

Den store udfordring i omlægning af vores samfund til at køre på vedvarende energikilder er, for mig at se, at gøre op med den selvfølge at alle ressourcer er tilgængelige hele tiden i "uendelig" mængde.

Det er IKKE en selvfølge. I den vestlige verden har det været sådan siden midten af det 20. århundrede og for størstedelen af verden er det kun noget der har eksisteret i en enkelt generation.

Det den uendelige energi har ført med sig er at vi kan løse et problem ad gangen og det aldrig er nødvendigt at planlægge helhedsorienteret.

Før dette kunne du kun få lavet dit energikrævende arbejde, når der var energioverskud, og du skulle prioritere, geare og opspare. Hvilket førte en masse opfindelser med sig som gearingen, vandtårne og selv den første brintteknologi.

Hvilken type opgaver kan laves af overskudsenergi.

Eksempelvis udtrækning af gasser som Brint, Ilt og Kvælstof fra luften. Selv produktion af etanol fra luftens CO2 kan laves af overskudsstrøm. Alle disse ting bruges allerede i dag men produceres når de skal bruges og ikke som energiopsparing.
En anden ting er produktionen af Beton, som vil være CO2 opsparende hvis det kunne laves fra overskudsenergi.
Størstedelen af varmeforsyningen kunne laves med kølings-energi fra produktion suppleret af geotermisk energi og solenergi.
Selv vores Internet kunne prioritere arbejdsprocesserne, så hastigheden på meget regnetunge opgaver blev lavet under hensyn både til energioverskud, og regneoverskud.

I dag er der meget begrænset motivation til at skrue ned for et produktionsanlæg eller omlægge forbrug i hjemmene. Forestil dig hvad der kunne ske hvis man kunne få en stikkontakt i hvert hjem hvor strømmen var gratis, men kun tændt når der var en overproduktion. Hvis en virksomhed kunne få fordele ud af at aftage overskudsstrøm. Eller energipriser der afspejlede den reelle udgift forbundet med produktionen.
Man skulle betale for både energien, røgrensning og opsamling af CO2 hvis energien var fosil. Men kun for selve energinettet når den var ren.

Biogas

2018-11-07T01:19:00.003-08:00

Biogas er muligvis den del af fremtidens energiforsyning der kan håndtere flest forskellige af de problemstillinger vi står overfor.

Biogassen kan til en hvis grad opspares, både den færdige gas, men i særdeleshed den biomasse der indgår i processerne.

Et biogas anlæg kan håndtere de drivhusgasser der i forvejen kommer fra forrådnelse af biologisk materiale og dyregødning.

Den afgassede biomasse kan stadig bruges som en højkvalitets gødning (og CO2 opsparing)

Er det så meget kompliceret?

Egentlig ikke

Den simple udgave kan laves i en tønde i haven hvor en gæringsproces afgiver metan som kan brændes.

I større anlæg kan man styre processen en del mere og både brugsgassen og rensningen er af en meget høj kvalitet. Se eksempelvis her hvordan Daka kan producere gas til 4.000 husstande ud af madaffald.

https://www.refood.dk/dk/rfdk/genanvendelse/bioforgasning/

Opsparing af CO2 og bekæmpelse af forurening ved brug af alger.

2018-10-29T05:14:00.000-07:00

Her er en metode der både kan nedbringe luftens indhold af CO2 og desuden håndtere andre miljøproblemer eksempelvis tidligere tiders minedrift der ofte har efterladt store områder forurenet eller begrænse skaderne i stærkt forurenede søer.

Derfor har jeg fremtænkt en løsning der potentielt kan bidrage til alle disse problemstillinger, samtidig med at der er et potentielt energioverskud.
Og som side effekt har løsningen også potentiale til at hjælpe med at opbevare radioaktivt materiale sikkert.

Hele setuppet er baseret på

Brune makroalger (der kan optage tungmetaller)
Evt suppleret af blågrønne alger (Der vokser hurtigt og kan binde kvælstof fra luften)
Biogas.

Ved minen eller søens kant laves et eller flere dyrkningsanlæg til alger. I nogle tilfælde kan dyrkningen foregå direkte i minens åbning eller i nærliggende havbrug.

Der dyrkes blandt andet brune makroalger som har stor modstandskraft overfor forurenet vand og kan optage tungmetaller og radioaktivt materiale. Denne proces er ikke afhængig af om planten lever eller er død og derfor kan det også bruges i så stærkt forurenet et område at planten vil dø.
Disse høstes kontinuerligt og bruges til at drive et biogasanlæg.
Strømmen og varmen fra dette biogasanlæg skal bruges til at optimere dyrkningen af algerne og til at transporterer den afgassede biomasse ned i minen, hvor biomassen fungerer som hhv. opbevaring af CO2 fra atmosfæren og som fiksering af skadelige stoffer i minen.
Ud over strøm, vil biogasanlægget også begrænse den fortsatte forrådnelse, og dermed begrænse udslippet af Metan og andre drivhusgasser.

Fiksering af tungmetaller og radioaktiv materiale
Optimalt set vil de brune makroalger fiksere tungmetaller og evt. radioaktive stoffer, som vil synke til bunds i minen. Derved vil overfladevand og grundvand ikke blive forurenet yderligere fra men være koncentreret på bunden af minen.

Blågrønne alger
For at optimere selve CO2 fikseringen og øge biomassen til biogasanlægget kan man supplere med dyrkning af forskellige former for blågrønne alger. Under optimale forehold kan blågrønne alger fordoble sin masse i døgnet og vil derfor i praksis kunne bruges som buffer hvis man mangler energi. Desuden kan flere blågrønne alger selv fiksere Kvælstof fra luften hvis der mangler kvælstof i vandet og gødningsbehovet kan derfor begrænset.

Umiddelbart vurderer jeg at især åbne miner er egnet til dette. Her risikerer man ikke lufthuller i minegange, som kan give problemer med blandt andet metan fra forrådnelsesprocessen og skabe geologiske problemer. I åbne miner har du også det relativt mindste overfladeareal der skal overvåges og sidst men ikke mindst er det en mineform der typisk allerede er ved at blive fyldt med vand der risikerer at forurene omkringliggende vandmiljø. Problemerne er derfor mest akutte her.

Hvad så når minen er opfyldt med biomasse?
Så kan man enten flytte anlægget.
Eller fortsætte med at producere bruge biomassen og overskudenergien til andre foremål. Eksempelvis fortsætte biogasanlægget som kraft/varmeværk,der producerer gødning, biobrændsel, bioetanol, brint osv.

Minerne der nu er en eller flere søer med et stort bundlag af slam, vil have behov for at blive overvåget fremover, men denne proces, som egentlig er en kraftig upspeedet naturlig proces, bør efter en årrække kunne stabiliseres som søer med et markant forbedret vandmiljø.

Se mere her:
https://www.kattegatcentret.dk/files/AlgeCenterDanmark/Folder_RegionMidt_2013_DA_red.pdf

Noor - Verdens største solenergianlæg til produktion af el.

2016-03-05T04:58:00.001-08:00

Verdens største solenergianlæg. Som så mange andre af sin størrelse så er det ikke traditionelle elpaneler men spejle der varmer væske som driver en dampturbine.

Anlæget Noor skulle gerne kunne forsyne 1,1 millioner marokkanere med el og gøre det muligt for Marokko at eksportere el til Europa.

Hvor mange solpaneler skal der til for at forsyne jorden med energi?

2016-02-20T12:16:00.001-08:00

En af solenergis store problemer er at der hvor det bedst kan betale sig at installere solpaneler er steder hvor der ikke er det store energibehov.
En anden stor udfordring er at især solceller er ganske ressourcekrævende at producere. Der er der dog alternativer som spejle der til sammen opvarmer vand der trækker en dampturbine.

Artiklen herunder viser det areal der skal til for at forsyne hele jorden med energi ved en 20% udnyttelse af den sol der rammer jorden. Arealet er ikke enormt relativt set, og kan have afledte positive effekter, eksempelvis til at standse spredning af ørken. Og gøre områder som i dag ikke har stor værdi mere værdifulde for verdens infrastruktur.

Så mange solpaneler skal der til for at forsyne jorden med energi.

Selvvandende højbede.

2014-06-05T00:41:00.002-07:00

Der findes mange måder at gøre et højbed selvvandende. Jeg overvejer at tilslutte mine nedløbsrør direkte på sådan nogle højbede. Så vil jeg næsten ikke skulle vande.(man kunne eventuelt lave en indikation på hvor meget vand der er i med et elektrikkerrør og en flyder.

Hvad er energi og sparer man egentlig strøm på lavenergi elprodukter?

2014-05-24T12:05:00.001-07:00

Har fundet en fantastisk artikel om hvad energi er, som vi alle kan blive klogere af.

Hvad er energi fra energiforbrugeren.dk

Her er jeg blevet klogere på et par af de sparetricks vi alle har indrettet os på.

Eksempelvis at der ikke er noget el sparet hvis man har elvarme, og skifter ens elektriske lys om til energisparepærer. Af den simple grund at alt den el man sparer på lyset normalt ville have været en varmekilde, som nu skal erstattes af elvarme. Det samme kan siges om standbystrøm der også reelt er ekstra opvarmning af boligen.

En forsigtig konklusion er altså at det man sparer på strømmen i ens bolig, bruger man ekstra på opvarmning. Og hvis ens varmekilde er el, (eller dyr) så vil man kun have en besparelse i sommerhalvåret hvor man ikke har et stort varmebehov.

I mit tilfælde hvor min varmekilde er fra et lille gasfyret fjernvarmeværk, med et ineffektivt fordelingsnet, kan det absolut diskuteres om jeg overhovedet skal bruge penge på elbesparelser.

Muligvis kan det være en rigtig god forretning at jeg netop har fået udluftning med varmeveksling. Den el jeg bruger, vil sænke luftfugtigheden i mit hus og vil betyde at jeg ikke behøver lufte yderligere ud. Begge dele noget der vil sænke mit varmebehov.

Musik og solfanger

2013-11-10T12:31:00.001-08:00

Fantastisk at man kan forbedre en billig solfanger med popmusik og støj.

Desværre er det ikke de solceller de fleste bruger, men den billige som har en effekt på en brøkdel.

Link til artikel på dr

Smartgrid og oplagring af energi

2013-07-29T23:52:00.001-07:00

Med de nye regler for solceller vil det være oplagt at lave små private ellagre. Jeg mener imidlertid at det vil være tåbeligt da vi allerede har et netværk som kan fordele energien. Ved at gøre det rentabelt at fordele sit forbrug, vil nettet kunne udnytte mere energi, istedet for at disse mere eller mindre farlige private ellagre.
Jeg vurderer at jeg selv vil kunne omfordele mindst halvdelen af mit forbrug, hvis jeg installerede timere og tænkte mig lidt om. Men det skulle der være et markant incitament til før jeg ville gøre. Eksempelvis at den dyreste kvh er 5-10 gange dyrere end den billigste.
Allerede nu begynder vi at få mange apperater som er gode til smartgrid eksempelvis bærbare computere, ipads, elcykler, støvsugerrobotter osv. Alle disse ting vil kunne aftage overskudsstrøm på kort sigt. Som privatforbruger ser jeg intet behov for at kunne oplagre strøm i anden form end til brug i en eldreven ting som de nævnte. Til gengæld forventer jeg at antallet af batteridrevne apparater eksploderer, og eksempelvis vaskemaskiner vil med fordel kunne have smartgrid vaskeprogrammer hvor temperatur og vaskelængde varierer efter energiprisen.

Som mange har nævnt ser jeg derimod både økonomi og fordele i at kunne opbevare "gratis" varme, som er min husholdnings klart største forbrugspost, og det eneste sted hvor jeg på nuværende tidspunkt vil kunne få en økonomisk gevinst.
Her har jeg hørt om to projekter som jeg kunne finde på at lave. Et en solcelledreven pumpe der driver en traditionel solfanger. Overskudsenergien leden ned i en dyb gulvvarme som er placeret i fundamentet under huset (kræver at man har en dyb isoleret sokkel og har isoleret under gulvvarmen) dette anlæg burde kunne holde et hus frostfrit året rundt og vil kunne øge temperaturen på forbrugsvand i vinterhalvåret. Og lidt firkantet så kræver den bare at man isolerer lidt ekstra når man graver ud til sit nye hus.
Den anden løsning jeg har hørt med overskuds energi er at bruge den til at forlænge sæsonen i sit drivhus ved at lede varme derind, evt også i en fiskedam med karper der kan omsætte ens græsaffald til gødning og virke som forsinkelse på ens afløbsrør (noget der på sigt vil kunne give en billigere afledningsafgift)
Man får altså omsat ens varme til mad og gødning til haven. (Her vil ren el kunne omsættes til at drive vækstlamper med billige batterier så dagene forlænges og afgrøderne kan vokse hurtigere)

Jeg forventer at det bliver kombinationen af smartgrid (som er et langt større potentiale i end alle former for el opsamling) og overgangen til eldrevne køretøjer der vil være vejen frem. Alle former for private ellagre mener jeg hører til en tid til hvor det var en forudsætning for forsyningssikkerhed, og er reelt meningsløs at lave i private hjem i den vestlige verden.

Eksempel på en meget simpel smartgridløsning, som har virket i Norge i 80'erne var der to elmålere, en der måler det totale energiforbrug og en der kun målte når man havde brugt over en hvis grænse energi indenfor en time. Dette overforbrug betalte man ganske meget ekstra for. Derved kunne man billigere søge for forsyningssikkerheden og kunne klare sig med et lidt mindre elnet.

Et lovtiltag kunne være at brandbeskatte små benzinmotorer til eksempelvis motorplænklippere, græstrimmere osv. Det vil betyde at maskinparken i haverne primært vil køre på el og primært solenergi.

Debat om opsamling af el på ing.dk

Bil der kører på luft.

2013-06-15T00:31:00.000-07:00

Fantastisk en bil/kabinescooter der kører på komprimeret luft. En energikilde der absolut har sine begrænsninger. Men inden vi griner for højt så er er det indiske firma TATA motors der står bag de første til at udvikle det vi i dag kender som microbiler (Toyota Aygo agtige biler). De lavede deres TATA Nano i 1997 en bil som er skamløst kopieret til senere microbiler.
TATA har desuden den fordel at de i Indien har et enormt hjemmemarked og næsten uanede muligheder for at udvikle og teste.

Hvis man sammenligner energi i formen komprimeret luft, i forhold til el så har de hver deres fordele.
Men hvis man bruger køretøjer på eksempelvis et hospital eller en fabrik. Så vil man kunne "lade det op" på sekunder overalt, istedet for et elkøretøj der bruger timer på opladning. Desuden er der ingen dyre batterier som vejer og skal udskiftes.
Alt i alt vil man have et køretøj der er billigt at producere ufatteligt nemt at "lade op".
Og TATA vil have mulighed for at udvikle på en teknologi, som allerede bliver brugt i eksempelvis industriværktøj.

Min nye rørsolfanger

2013-06-05T00:04:00.000-07:00

Lidt om min rørsolfanger

Om hvordan min solfanger er monteret på varmtvandsbeholderen

Solfanger

2012-11-04T12:19:00.002-08:00

Så fik jeg taget mig sammen til at bestille en solfanger. Ikke solceller som alle andre men en traditionel solfanger. Efter lidt beregninger vil jeg få klart mest ud af det, med mindst risiko.
Bare det at at skifte min gamle varmeveksler ud er nok til at forrente hele anlæget på mellem 5 og 10 år, dertil kommer overskud fra solen som kan give et tilsvarende beløb.
Elproduktion må vente til jeg får et større forbrug (bruger under 3.000 kwt el).

En af de ting jeg har undret mig over ved den bølge af solceller vi ser for tiden, er at de fleste hjem bruger flere penge på opvarmning end el. Og vi bruger enorme mængder vand, i mit tilfælde blandt andet til en forældet varmekilde.

Det sidste er ret håndgribeligt prisen ca. 100.000 kr for solceller og ca 35.000 kr for et fuld solfangeranlæg. Begge dele incl arbejdsløn.

Book en prøvetur med en elbil

2012-01-13T10:18:00.000-08:00

I Ballerup kan man nu booke en prøvetur i en elbil.
Der er tale om den nye Renault Fluence Z.E.
http://danmark.betterplace.com/book-en-tur/

Forskellige andre steder hos Renault og Pergeout i Danmark kan man prøve elbiler, eksempelvis i Horsens hvor man kan få en bil på prøve i samarbejdet med Energi Midt
http://www.energihorsens.dk/elbilforum/nyheder/85-nyheder.aspx

El og brint biler på DR2

2011-09-10T22:34:00.000-07:00

10. september i 2011 var der tema om danske biler på DR2.
Elbildelen kan ses her. http://www.dr.dk/nu/player/#/dr2-tema-danske-bildroemme/16921

Efter at have set dette program undrer jeg mig stadig over at der ikke er blevet produceret og solgt flere typer ellert.
Et billigt lukket køretøj, hvor rækkevidden er minimum 40-50 km og prisen er det vigtigtste parameter. I dag kan man købe en elknallert for ca. 6.000 kr, men en ellert koster mere end en lille benzinbil.
I store træk forventer jeg en el-kabinescooter til under 50.000 kr alt incl. Eller under 20.000 kr uden batterier. Og mulighed for at bruge forskellige typer batterier.

Windbelt

2011-06-15T07:30:00.000-07:00

Du kender nok lyden af et stykke hårdt udspændt pastik eller snor der vibrere i vinden. Eksempelvis fra snoren man har bundet ting fast på en trailer med.
Den vibration kan man lave til el uden at have behov for bevægelige dele. Derved har man en mulighed for at producere el steder hvor man ikke kan vedligeholde en generator, eller steder hvor der er et stort slid fra vejr og vind.

Læs mere på alternativenergi.org

To ud af tre boligejere ønsker at lave energi selv

2011-05-30T23:21:00.000-07:00

Jeg faldt over denne artikel fra Dansk Byggeri der har fået foretaget en analyse af boligejeres forhold til energioptimering af huse.
Her forventer ca. 500.000 boligejere at energioptimere deres bolig i løbet af de næste to år. Ligesom 2/3 af boligejerne kunne finde det attraktivt at lave en alternativ energikilde i forbindelse med deres hus.

Foto: TheFriendlyFriend CC: A, SA

Tallene taler egentlig for sig selv, på trods af en mildets talt slingrende politik på området, er alternativ energi en folkesag. En sag langt de fleste mennesker kan se en mening i.
Det der holder folk tilbage er manglende overblik over afprøvede muligheder og manglende økonomiske eksempler.

Begge dele kan jeg selv nikke genkendende til. At finde en håndværker med erfaring indenfor alternativ energi er noget af en opgave. Hovedparten af branchen er baseret på, at folk selv er med til at installere anlægene. Desuden tager samtlige økonomiske beregninger, jeg har set, udgangspunkt i en idealsituation eller enkelteksempler. Jeg har stadig til gode at se analyser af flere hundrede solfanger- og jordvarmeanlæg. At se hvor stor fejlraten er, at få anbefalet håndværkere, eller bare at se en hjemmeside fra en håndværker hvor de offentliggør resultaterne at de anlæg de har installeret.
Selv har jeg aktivt forsøgt at få en solfanger på mit tag siden jeg købte mit hus for to år siden. Men har stadig til gode at få et tilbud hvor alle forhold er taget med.

Bølgeenergi

2011-04-15T00:02:00.000-07:00

Indtil nu har diverse bølgeenergiprojekter haft det svært. Enten er de forlist som resultat af manglende finansiering eller de er simpelthen forlist. Her er et bud på et fleksibelt anlæg der kunne bruges i mange forskellige afskygninger.
Anlægget består af en række flydende leddelte rør, der skaber energi når de bevæger sig i forhold til hinanden. (se filmen) Slangerne bør placeres på relativt dybt vand for at få en stor effekt hvilket skaber et problem i forhold til infrastrukturen. Havvindmøller placeres eksempelvis på lavt vand.

En oplagt mulighed er at placere den i forbindelse med ældre havboreplatforme. Steder hvor infrastrukturen er iorden og hvor det er realistisk at få strøm eller brint til land igennem en eksisterende rørledning.
Andre anvendelsesmuligheder er at bruge rørene som supplement til solenergi i øsamfund.
En tredie mulighed kunne være at placere ladestationer til havs, så skibe kunne lade strøm eller brint og derved gøre hybriddrift af skibsdrift muligt.

Hvis enhederne er udstyret med GPS, vil man ved forlis kunne finde dem igen, og skibe vil kunne navigere i forhold til dem.

Regn den selv ud på energiområdet

2011-03-15T06:56:00.000-07:00

Hvorfor er så få interesseret i at gøre noget på energiområdet, og hvorfor oplever mange at de løber panden mod en mur når de endelig forsøger at gøre noget? Jeg kommer her med et bud på hvad der kan gøres for at gøre det mere relevant for almindelige mennesker at interessere sig for energiforbrug. Med energiforbrug mener jeg både el og opvarmning fra eksempelvis fjernvarme og naturgas.

Der er for mig at se to ben i energipolitikken angående vedvarende energi.
Det ene ben er, at få mest muligt vedvarende energi produceret i forhold til forbruget. Dette er mest effektivt i store enheder som eksempelvis havvindmølleparker. Denne del af energipolitikken er den vi har set været den dominerende siden man begyndte af afmontere små privatejede vindmøller.
Den anden del af energipolitikken er der hvor den almindelige borger er deltager i energiproduktionen og besparelserne. Denne del har for mig at se været voldsomt underprioriteret, og i mange tilfælde været direkte modarbejdet politisk.
Men det danske vindmølleeventyr og tilsvarende energiforbedrende tiltag har for størstedelens vedkommende været drevet af privatpersoner, foreninger og små firmaer der har forsøgt sig frem. Først´i tilfælde af en succes har det ført til en større industriel indsats.
Der er et enormt potentiale i almindelige menneskers viden og eksperimenter. Derfor vil en aktiv energipolitik der satser på innovation, være nød til at give muligheder for privatpersoner til at lave energiforsøg.
Dette kunne man motivere ved at tvinge energiselvskaberne til at differentiere energipriserne. Dermed er det ikke kun er den totale besparelse man kan hente, men besparelse på eksempelvis at fordele energiforbruget hen over døgnet eller året. Altså en daglig interesse for ens energiforbrug
Der er to metoder jeg kan foreslå.

To takster.
Man har et antal watt man kan bruge i timen, når dette antal overstiges tændes en advarselslampe inde i huset og resten af forbruget denne klokketime er til høj takst. Dette system blev brugt i Norge i 70'erne og 80'erne.
Herved vil man motivere folk til eksempelvis at vaske tøj og oplade computere om natten. Desuden vil optøning af mad i microovne og lignende energispild kunne begrænses.

Total differentieringDet andet system er at differentiere prisen efter markedsprisen (justeret efter hvor "ren" energiform der bliver produceret).
Her vil man på internettet kunne følge de øjeblikkelige priser, og planlægge ens forbrug efter nogle statistiske pejlemærker. Dette burde allerede være teknisk muligt med de digitale energimålere som er installeret mange steder i dag.

Med denne differentiering af energipriserne vil man tvinge alle energiforbrugere til at tænke i energioptimering.
Desuden vil det have den effekt, at det vil være mindre problematisk at lade private sælge overskudsenergi fra mindre husstandsanlæg. Hvis prisen er differentieret efter markedet, vil man kunne modregne i kroner istedet for kilowatttimer. Prisen er således markedsprisen fraregnet drift af fordelingsnettet.

Man bør dog modvirke at samtlige paracelhuskvarterer i Danmark bliver plastret til i mere eller mindre sikre anordninger. Derfor kunne man sætte en grænse i hvor meget man kan modregne, på det forventede energiforbrug for en gennemsnitsbolig i energiklasse A. Alt herover er at betegne som erhverv, og skal derfor leve op til større krav til eksempelvis typegodkendelse.
Dermed har jeg også sagt, at jeg ikke mener at mindre anlæg skal have typegodkendelse, men kun have godkendt selve netværkstilslutningen, samt leve op til de almindelige regler for byggeri.

Ved dette kunstgreb, samt en række justeringer undervejs, mener jeg at vi kan gøre det til en nationalsport at "regne den ud" på energiområdet.

Elbiler

2010-10-09T23:54:00.000-07:00

Så begynder det så småt med reelle el-alternativer til benzinbilen. Se eksempelvis en Citroen C1 til ca 200.000 kr og med køreegenskaber der kan sammenlignes med benzinalternativet. http://www.danskelbilkomite.dk/Elbil_salg.htm
Især Citroen og Mitsubishi har allerede konverterede biler på markedet. Ved en almindelig søgning, er der indikationer på at der indenfor det næste år, vil være en lang række elbiler i prislejet på 200-300.000 kr for en 4 personers elbil der kan køre på landevej. Regner man prisbesparelsen på strøm ind, burde den mere eller minder have udlignet prisforskellen inden ca 4 år.
Sammen med de små elbiler som Reva og Kewet, som kan fås for 100-150.000 kr fra ny og er mulige at købe brugt, er der det alternativ til benzin, der skal til for at kunne opbygge en fornuftig infrastruktur.

Some rights reserved by RevaNorge

Energi pumper til industrien

2010-09-29T06:36:00.000-07:00

Endelig er der et firma der vil udvikle en varmepumpe til at genanvende varme fra nedkøling i industrien.
I følge Ingeniøren udleder industrien i Danmark årligt 5.000 TeraJoule spildvarme til gråspurvene, varme der i runde tal koster 1 mia kroner. Spildvarmen har hidtil ikke været rentabel at lede ud i fjernvarmenettet på grund af afgifter. Manglende teknologi til at sikre en høj varme, har ligeledes gjort det urentabelt at holde varmen indenfor huset.
Nu vil Carl Bro udvikle nogle varmepumper der ved høj tryk vil kunne få temperaturen på overskudsvarme op på mellem 95 og 150 grader. Derved kan nedkølingsvarme, fra eksempelvis et kølerum på et slagteri, bruges til skoldning i salen ved siden af.

Optimalt set burde der naturligvis også gøres noget ved afgiftsystemet, så det også er rentabelt at bruge overskudsenergi i fjernvarmenettet. Men det er den gamle historie vi kender fra en række andre energibesparende initeativer.

Som så mange andre initiativer er det lige til højrebenet, og ikke rent teknisk noget nyt, men en forbedring af eksisterende teknologi.
Der forventes at der skal bygges 500 anlæg til industrien i Danmark og fødevaresektoren vil være oplagte kunder i første omgang.
Jeg glæder mig til storslagteriet ved Horsens Nord kan blive en spiller på energimarkedet, hvis den tid kommer.

Den oprindelige artikel i ingeniøren

http://commons.wikimedia.org/wiki/User:Cskotland

Vindturbine

2010-09-25T11:04:00.000-07:00

Helix Wind har lavet en lille video med deres vindturbiner. Det ser lovende ud, og er en ide til at lave et off the grid koncep (Mere herom senere).
Det er en ide som passer til at sætte på alle hustage, også i byer.

Men når du har set dette indlæg så se den næste. Vil du høre på 10 af dem i dit villakvarter? Men ideen er god og som du kan se på youtube kan man finde mange gode eksempler på relativt store anlæg til eksempelvis industribyggeri.

CO2 reduktion af Internettet

2010-09-15T11:45:00.000-07:00

En hastig voksende post på det globale energiforbrug og CO2 udledning har været servicering af internettet, hvor både flere computere og især flere og større servere konstant belaster energiforbruget.

Derfor var det med glæde at jeg forleden hørte, at der er planer om at lægge større mængder servere i arktiske egne med adgang til vandenergi, termisk energi og ikke mindst gratis køling af disse servere.
Konkret er Grønland nævnt, da de nu har faste lysleder forbindelser til både Nordamerika og Europa.
Men andre områder kunne komme på tale. I dag står en stor del af de servere der trækker internettet i Europa i Irland. Men med denne konkurrence, vil omdannelsen til det digitale samfund kunne tage et skridt mod også at være omdannelsen til et mindre energikrævende samfund. Og ikke mindst et verdenssamfund der stadig giver mulighed for udvikling og forskning.

Danmark O, Fohn Fjord, Renodde.70°N/26°W ( http://flickr.com/photos/14417999@N00/76566707 ) / CC BY 2.0 ( http://creativecommons.org/licenses/by/2.0/ )

Kan i huske da alle talte om brint?

2010-09-13T09:05:00.000-07:00

Her er et brintprojekt som forsøger at danne hele brintbaserede samfund.
Se eventuelt videoerne der tager højde for en række af de udfordringer et hvert bæredygtigt samfund står overfor.

http://www.h2pia.dk/