Hvad er der i æsken?

Kassen til G512 X 75 er lidt tykkere end jeg havde ventet det, men tastaturet har nu også en vis højde i sig selv. Udover tastaturet kan du fiske kabel, ekstra taster, pile i sort og så to fødder, der også agerer som værktøj til at trække keycaps og switche ud med.

Vi fik i øvrigt medleveret en håndledsstøtte til, som er i klar plastik, men udover det “bare” en plastikklods.

Design

Vi fik af Logitech på deres pressebriefing at vide G512 X var inspireret af retro og i selve designet må jeg indrømme at jeg ikke kan se det. Så skulle det da være den lilla farve på den dominant sorte overflade, men ellers kan jeg ikke se hvad i designet, der skulle have retro vibes.

Uagtet af dét, så synes jeg at G512 X 75 er et ret lækkert tastatur, som til trods for sin robusthed også føles moderne i designet. Overfladen er som nævnt sort og der er enkelte lilla elementer i form af taster og de to rulleknapper i højre top.

Jeg havde inden jeg pakkede G512 X 75 op en forhåbning om at Logitech havde valgt mere metal i designet end det er tilfældet. Plastikken dominerer og det kan godt trække helhedsbilledet en smule ned, især når man tager tastaturets pris i betragtning. Til gengæld er plastikken ret hård og føles som nævnt robust og dét på både konstruktion såvel som på tasternes såkaldte keycaps.

Designet er fyldt med detaljer, som gør at G512 X 75 ikke føles som endnu et generisk produkt. Der er lyskanter i siderne og i fronten, som giver liv til tastaturet. Vælger du at tilkøbe den håndledsstøtte, som vi fik medleveret til test, så virker denne som en direkte forlænger af det lys tastaturet kaster mod dig. Det giver nogle fede effekter og lyset fylder lige pludselig meget mere på skrivebordet end et tastatur selv kan klare.

Håndledsstøtten er ret simpel egentlig og så har den en rillet overflade, som ikke blot er en gimmick. Rillerne gør nemlig at håndleddene bedre står fast uden at glide væk når nu der er tale om plastik. Begynder du at svede så begynder du også at få svært ved at holde hænderne et sted var min erfaring her i forårsvarmen, der er kommet over Danmark. Bemærk at håndledsstøtten sælges separat og ikke til en ubetydelig pris…

G512 X 75 handler dog ikke bare om at levere nogle taster og “forlænget” lys for dens sande trumfkort er tilpasningen, som du selv er herre over. Først og fremmest er G512 X 75 muligt at tage både keycaps og switche ud på ved hjælp af de medfølgende værktøjer. Som noget ret overraskende fra Logitechs side, så er keycaps kompatibelt med switche fra andre producenter også i både 3 og 5 pin. Hele 39 af tasterne på G512 X har Dual-Swap teknologi, hvilket ydermere betyder at du kan sætte Hall Effect magnetiske switche i dem og jeg prøvede her switche fra Glorious Gaming, som virkede ganske fint.

Processen med at skifte switche var ret smertefri. På bagsiden af G512 X 75 finder du en Sync-knap, som skanner tastaturet og registrerer hvilke af tasterne der har HE eller TMR funktionalitet, så den gennem G Hub softwaren kan give dig mulighed for at indstille disse.

Der hvor du finder sync knappen på bagsiden af Logitech G512 X er der også en anden knap til at tænde og slukke for gaming-mode som deaktiverer Windows tasten (eller andre taster du vælger gennem softwaren). Derudover er der et lille cover, som gemmer adgang til 9 switche du så kan have med dig på farten. Under disse er der så fem SAPP ringe, der skal bidrage til to-trins aktivering af switchene. Jeg synes det er lidt mærkeligt at kun 39 taster er Dual-Swap, du får 9 switche du kan have med inde i tastaturet og så er der 5 SAPP ringe. Jeg er godt klar over at de færreste skifter alle taster når nu tastaturet er bygget til gaming, hvor det er de udvalgte få taster per spil, som er vigtige, men hvad nu hvis de er forskellige fra spil til spil…

Designmæssigt nævner Logitech i øvrigt at G512 X fuldender deres offering på mus (G502 X) og headset (G522), som er i samme stil og designtråd. Jeg kan godt se at nogle farver går igen og at der er ligheder, men jeg bliver også nødt til at sige at fra min stol, så er G512 X tastaturet en tand mere kantet og det er klart mere min smag end de to andre lettere afrundede produkter.

Funktionalitet

De mange funktioner, som G512 X 75 byder på er dog ikke noget du får det fulde udbytte af, hvis ikke du installerer G Hub softwaren, som jeg har et splittet forhold til. I sig selv er softwaren ganske simpel og nem at finde rundt i når det er jeg skal indstille den profil, som går igen på tværs af mine spil og applikationer. Til tider kan det dog være svært at få G Hub til at genkende apps og loade den rette profil, men det kan være vi ser ind i bedre tider for med G512 X følte jeg ikke de samme udfordringer var til stede (jeg var i testperioden på en pre-release udgave af softwaren).

G512 X understøtter og leveres med TMR-switche, som parret sammen med 8K polling rate i tastaturet bør give dig mere hastighed og præcision i tasterne. Altså endnu en flaskehalseliminering og hvor du ikke kan give dit tastatur skylden når du ikke lander et frag eller andet. TMR (Tunnel MagnetoResistance) er i bund og grund samme teknologi som HE (Hall Effect) og giver dig mulighed for at tilpasse vandringen utroligt præcist mellem 0,1 og 4 mm. Fordi TMR understøtter registrering af hele vandringen så kan du også aktivere dual-aktivering på tasten så den har én funktion på vej ned og en anden på vej op eller at den release knappen så snart du begynder at løfte tasten i stedet for at du skal forbi aktiveringspunktet, som det er tilfældet med almindelige analoge mekaniske switche. Dette kan du bruge de medfølgende SAPP-ringe til at styre endnu bedre i øvrigt, da de giver en taktil feedback på 2 mm.

Under min test oplevede jeg G512 X 75 som værende et brand godt tastatur at game på. Jeg havde fuld kontrol omend jeg til tider brugte mere tid på tilpasning end at spille. Jeg forestiller mig derfor at G512 X 75 i de rette hænder kan være ret effektivt.

Jeg oplevede dog også at tasterne kan være en smule tunge at skrive på, når man som jeg også skriver en del tekster og ikke blot spiller. Til spil synes jeg dog til gengæld det er rart med den ekstra modstand og meget faste vandring, så det vil jeg bestemt ikke lade være et kritikpunkt.

Under vores pressebriefing med Logitech fortæller de os at de er først med Dual Swap funktionalitet og det er en sandhed med modifikationer for jeg mener ganske rigtigt ikke at have spottet andre producenter, der understøtter TMR, HE og analoge mekaniske switche i ét med både understøttelse af 3 og 5 pins, hvor tingene også er hot swappable. Der er andre produkter derude, der dækker nogle af disse elementer, men Logitech kan godt være den første, der tjekker af på alle punkter og det er faktisk ret imponerende for du er dermed ikke begrænset og det at skifte switche og prøve sig frem og tilbage er gjort utroligt nemt for du kan bare trykke Sync og tastaturet er klar.

I sig selv er tasterne på G512 X 75 ganske glimrende. De har en ret fast vandring, hvor tasterne ikke ryster eller rasler, hvilket i min optik er en ret vigtig forudsætning, hvis de skal bruges til gamere, der foruden at skulle kunne taste hurtigt også skal have fuld kontrol over deres bevægelser. Ét er som skribent at skulle leve med det ene minut at skrive med 110 ord i minuttet og det næste “kun” 100, men i konkurrence-esport er det forskellen mellem et W og L.

Gennem G Hub kan du styre lyseffekterne og indstille forskellige effekter afhængigt af hvilket spil eller program du har aktivt, så du også kan have tastaturet visuelt fortælle dig at du har aktiveret den rette profil og dermed de genveje du forventer.

Der er predefinerede lyseffekter indbygget i G512 X tastaturet, som du kan skifte mellem uden at skulle gennem G Hub softwaren. En af disse er et easter egg mod K.I.T.T. bilen fra serien med David Hasselhoff, så lidt retro er der vel i det alligevel.

Lyseffekterne er i min optik en af de stærkeste jeg har oplevet med et gamingtastatur. Det skyldes dels at der er lys i både taster og så også kanterne, men i mit tilfælde var jeg også heldig at få lov at teste håndledsstøtten, der virkede skabte noget liv på skrivebordet.

G512 X 75 er ikke i stand til at forvandle dig fra skrald til pro i spil, men du kan i hvert fald sørge for at du har det rette træningsværktøj til at optimere dit game og så er du dét skridt tættere i hvert fald.

Konklusion

Logitech er virkelig gået all in med G512 X 75, som ikke bare er et tastatur med mulighed for TMR switche, men derimod så er det et stykke værktøj i de rette hænder, hvor designet bærer præg af en gennemtænkt filosofi nærmest. Fødderne er også værktøj til at trække switche og caps ud med og så er der gummiringe og switche opbevaret i selve konstruktionen af tastaturet, så du altid har det lige ved hånden. Hånden på hjertet, så er det de færreste af os, som vil anvende deres tastatur på denne måde, men det adderer til coolness faktoren alligevel og så har man om ikke andet muligheden. Selv uden disse ekstra gimmicks, så er G512 X tastaturet ret fedt med faste og præcise taster med en ensartet vandring. Det er lidt ærgerligt at det ikke er alle taster, som har dual-swap funktionen, selvom også det egentlig ville være søgt, men at man ikke har muligheden er en begrænsning Logitech burde have sat bag en betalingsmur for dem som ønsker det. Alt i alt et fedt keyboard med masser af fede detaljer og helt klart ikke blot en opdatering af noget vi kender i forvejen.

Pris og tilgængelighed

Set til 1.499,- for tastatur

Hvad er der i kassen?

Jeg har valgt at vise bagsiden af kassen, da forsiden havde lidt transportskader, men så kan vi også se lidt specifikationer for Levoit Core 300S luftrenseren.

Kassen indeholder ikke mange ting, selve Core 300S med installeret filter samt en vejledning.

Design og funktionalitet

Det første man skal gøre er at tage filteret ud, og fjerne det plastik det er pakket ind i, ellers får man ikke renset meget luft.

Filteret er opbygget med tre lag som tilsammen fanger op til 99,9% af partikler med en størrelse ned til 0,3 micrometer. Det betyder at den kan fange alt fra pollen og støv til dyrehår. Alt samme godt nyt for allergikere.

Selve filteret er rundt, ligesom selve luftrenseren. Den suger luften ind 360 grader omkring maskinen, og blæser den rensede luft op i midten.

Levoit Core 300S har et ret neutralt, grænsende til kedeligt, design. Men det synes jeg er fint, den skal ikke tiltrække sig opmærksomhed, men blot udføre sin opgave.

Man betjener den enten med panelet på toppen, eller med den glimrende app VeSync. Mere om app’en senere.

Den har en indbygget partikelmåler der viser hvordan det står til med luftkvaliteten. Luftkvaliteten bliver vist med en farve omkring midten af panelet, blå, grøn, gul og rød når luften er meget forurenet.

Den har tre hastigheder, en autoindstilling og en meget stille hastighed til brug om natten. På den højeste hastighed så larmer den en hel del, men den flytter også virkelig meget luft! På allerlaveste hastighed havde jeg ikke problemer med at sove fra lyden, selvom den stod i soveværelset under min test.

Når man installerer VeSync app’en og får koblet Core 300S på nettet så får man bl. a. adgang til at se målinger fra partikelmåleren, og så kan man selvfølgelige styre den uden at skulle rejse sig og trykke på knapperne.

Under normale omstændigheder var luftkvaliteten helt i orden i mit soveværelse, som det kan ses i app’en:

For at teste partikelmåleren sætte jeg Core 300S på autoindstilling, og så pustede jeg et tændt stearinlys ud, tæt på luftrenseren. Kort tid efter satte den hastigheden voldsomt op, jeg kunne se at røgen fra lyset fik den op i det røde felt.

Efter at have kørt i kort tid, så gled den tilbage i grønt område og den satte selv hastigheden ned. Undervejs fik jeg også en notifikation på telefonen om at luftkvaliteten var voldsomt forringet.

Konklusion

Under min lange test så stod Levoit Core 300S i mit soveværelse, og det blev rutine at jeg startede den på høj hastighed, via app’en, en halv time inden sengetid, og så satte jeg den på “Sleep” hastighed når jeg gik seng. Jeg lider af pollenallergi, og min egen subjektive vurdering er at mine symptomer var formindsket når Levoit Core 300S havde været i gang i soveværelset. Betjeningen er nem, enten via knapper på panelet, eller VeSync app’en. Den kan virkelig flytte noget luft ved de højere hastigheder, og specifikationerne skriver også den er egnet til rum på op til 56 kvm. Det er ikke den billigste kompakte luftrenser, og et nyt filter koster ca 450 kroner, men jeg synes den er effektiv, brugervenlig og klarer opgaven ganske glimrende!

Pris og tilgængelighed

Hvad er der i æsken?

Indholdet i æsken er beskedent og består egentlig kun af højtaleren, men den er til gengæld lavet således at ydersiden af æsken er samme farve, som højtaleren inden i. Det er en fed detalje og på den måde ved man om man har valgt den rette farve ned fra hylden når man er ude og handle.

Design

Min første tanke med JBL Go 5 var at den var sød, så det er dén beskrivelse jeg går med når jeg skal beskrive den lille og ret kompakte højtaler. Den er firkantet med runde kanter og når man har den i hånden føles den ret robust, hvorfor jeg også beskriver den som værende kompakt, da den føles tungere og kraftigere end den måske er.

JBL Go 5 kan du få i hele otte farver, så der er rigeligt at vælge mellem. Vi har blot to af dem, men der er nærmest noget for enhver smag. Ja også camo, som jeg ved mange er vilde med. Der synes jeg dog så bare ikke at lyseffekterne passer ligeså godt til camo-farven, som den gør på de andre ensfarvede versioner. JBL Go 5 har nemlig lysbarer til at lyse i takt med musikken til at skabe noget stemning med. Lyset er på ingen måde kraftigt eller forstyrrende, men kan heldigvis også slås fra for dem som ikke ønsker det.

Der er en kraftig strop i den ene side af JBL Go 5, som du kan bruge til at hænge den fast med enten til under transport eller til at lyden kommer lidt mere bredt ude end hvis den stod på jorden. Under stroppen er der en USB-C port, som bruges til opladning og på undersiden og bagsiden har man udstyret JBL Go 5 med små gummifødder, så den kan stå både fladt ned eller lettere oprejst afhængigt af hvad der passer dig i den givne situation.

Toppen har tre knapper, som er bløde og dermed relativt nemme at betjene selv i farten og i den modsatte side af stroppen er der yderligere tre knapper. De øverste knapper er til at styre musikken med, mens knapperne i siden er til at styre forbindelserne med, sådan kort fortalt.

På fronten af JBL Go 5 har du et stort JBL logo, men modsat mange andre af deres produkter jeg har testet, så er der hul igennem bogstaverne denne gang. Jeg ved ikke om det skyldes kompaktheden af højtaleren, som så gør det nødvendigt at lave hul igennem for at lyden nemmere kan passere igennem eller om det bare er for designets skyld.

Udover det hule JBL logo og lysbarerne er der dog ikke sket voldsomt meget andet på designet af JBL Go 5 sammenlignet med dens forgænger. Det er ikke en skidt ting, men JBL vælger altså den langsomme udvikling i designet fremfor drastiske skift, hvilket er ganske fint i min optik. Det skal dog nævnes at JBL Go 5 nu er IP68 certificeret og dermed mere modstandsdygtig overfor vand og støv end sine forgængere. Du kan i hvert fald være tryg ved at bruge den udenfor i al slags vejr.

Funktionalitet

Du forbinder JBL Go 5 via Bluetooth til din enhed og så er det valgfrit om du vil installere JBLs portable app, hvor du kan pille ved equalizere og andre indstillinger. Opsætningen er i hvert fald hurtig og “smertefri”.

JBL Go 5 understøtter en funktion kaldet AirTouch, hvor du ved at støde to højtalere sammen parrer dem sammen for at skabe stereolyd og de laver denne kobling automatisk, så den ene bliver venstre og den anden højre. Forbindelsen varer så indtil du slukker den ene af højtalerne og giver dig og venner mulighed for at forstærke lydoplevelsen, hvis I har flere højtalere ved hånden.

Det var derfor JBL udstyrede os med to højtalere af samme type, men JBL Go 5 understøtter også samtidigt Auracast, som gør at du kan forbinde flere højtalere sammen end to. Med Auracast udvider du blot lyden så alle højtalere spiller det samme, men til gengæld kan du forbinde mange flere enheder sammen og i en havefest så have placeret højtalere flere steder i stedet for at musikken kun skal spille et sted fra for fuld drøn for at fange gæsterne alle steder.

Lydmæssigt er det ikke fordi JBL Go 5 er det store vidunder og kan drive en større forsamling eller fest, men jeg blev alligevel over hvad den kunne præstere til trods for den relativt kompakte størrelse. Den har en enkelt 45 mm driver, hvilket er hvad man kan finde i hovedtelefoner, men den giver rigeligt power og har et 4,8W output. Det lyder ikke af meget, men klarheden i lyden synes jeg er overraskende god. Der er en god balance og jeg kunne både lytte til klassisk såvel som pop. Der manglede en tand bund til min smag, men det kan godt boostes en smule via JBL appen. Af en lille og kompakt højtaler at være synes jeg der er fokus på at levere den rigtige lyd fremfor at overspille det og give en tam og forvrængt oplevelse.

Det er også gennem appen at du kan indstille lyseffekterne, hvis du vil give festen eller omgivelserne lidt liv. Jeg synes det er fint at man kan for dem som gerne vil have lidt fest og farver, men det påvirker batteritiden negativt. Du kan i øvrigt forlænge batteritiden med to ekstra timer ved at aktivere Playtime Boost, hvor bassen bliver en smule nedtonet og så går du fra 8 til 10 timer i alt. Det er JBLs målinger disse tal er baseret på og det afhænger af hvor højt du afspiller og hvad temperaturen omkring højtaleren er, men i mine tests var jeg ikke skuffet over batteritiden og tænker egentlig de 8 timer passer meget godt ved almindelig brug.

Konklusion

Markedet for små mobile Bluetooth højtalere er nærmest fyldt med et utal af forskellige produkter. I bund og grund er det en populær kategori og sådan lidt groft sagt er det relativt nemt at smide en højtalerdriver fast til et batteri og parre dem sammen med en Bluetooth controller. Med JBL Go 5 viser JBL dog hvorfor de er markedsledene i kategorien, for trods sin størrelse formår denne højtaler både at levere lydmæssigt, men også funktionsmæssigt. Det er tydeligt at se med funktioner som Auracast og AirTouch at der bag JBL Go 5 sidder folk, som er interesseret i fest og hvordan deres brugere anvender deres produkter. Dertil har JBL i sin lange historie på 80 år arbejdet med lyd i alle årene og lydmæssigt skuffer Go 5 heller ikke. Når nu denne kompakte højtaler kan erhverves til under en plovmand, som man siger, så er der ikke rigtig noget negativt jeg kan sætte fingeren på af nævneværdig betydning.

Pris og tilgængelighed

Hvad er der i æsken?

Det meste er i Saros 20s tilfælde faktisk samlet mere eller mindre, så du behøver ikke meget andet end at tage elementerne ud af (den store) æske og her finder du selve robotstøvsugeren, dockingstation, to vandtanke, støvsugerpose, moppepuder, strømkabel og manual.

Design

For så vidt angår selve robotstøvsugeren, så ligner Saros 20 de fleste andre. Ja den er en anelse mere elegant og slank samtidigt med at den har en flot og nærmest børstet overflade, selvom det er plastik. Dog er det en rund støvsuger som de fleste andre.

Det er først når man kigger på selve dockingstationen at jeg designmæssigt rent faktisk bliver en smule imponeret. Den har nogle flotte detaljer, selvom det bare er en dockingstation til robotstøvsugeren, men da det rent faktisk er den, som fylder mest i billedet så er det i min optik også det rigtige sted at Roborock har valgt at “investere” i æstetikken.

Roborock Saros 20 robotstøvsugeren har ikke nogle scannere eller moduler på toppen af robotten. Dette gør at den med sine 7,98 cm i højden er en af de lavere i sin klasse og for mange af os betyder det at den kan kravle ind under lavere møbler end andre robotter nødvendigvis kan gøre det. Denne detalje gør at den alligevel er lidt flot og dét til trods, så beholder den de avancerede funktioner.

Bunden af Saros 20 robotstøvsugren er ikke noget at råbe op for da det er her vi har teknologien gemt og eftersom denne del peger mod gulvet (i hvert fald helst) så er det ikke her at man har kælet for de designmæssige detaljer, men her finder du de aftagelige mopper, børster og hjulene. Toppen af Saros 20 kan tages af delvist og afslører så en lille beholder med filter. Dette filter skal du huske at rense i ny og næ og det foregår bare under noget lunkent vand, hvorefter du lader den tørre en dags tid inden du smider den i robotten igen. Saros 20 registrerer selv om du har taget ting af den og starter ikke en støvsugning før eksempelvis filteret er monteret igen.

Toppen af dockingstationen til Saros 20 er ikke helt min kop te. Jeg kan egentlig godt forstå, hvad det er Roborock har tænkt ved designet. Det er nemlig sådan at vandtankene direkte er tilgængelige uden at du skal gennem processen med at løfte en låge, som det ellers er tilfældet med mange andre, men det gør også at du så slet ikke kan bruge toppen af dockingstationen til opbevaring eller andet. Jeg lagde min telefon på toppen mens jeg rodet med robotten og den gled ned, så det er ikke fordi du kan noget med den top, men jo det er da en smule smart at du bare kan hive fat i vandtankene uden videre.

Vandtankene er i øvrigt kubeformede i stedet for de høje og aflange vi ellers ser så ofte. Det gør dem faktisk på en måde nemmere at håndtere, så dén detalje er jeg egentlig fint tilfreds med. Der er på toppen af tankene små ikoner, der indikerer om der er tale om tanken til det rene eller beskidte vand. Ellers har de samme farve, men da formen er forskellig kan du ikke risikere at putte dem ned forkert.

Funktionalitet

Vi får af Roborock oplyst at markedet for smart cleaning er i ret stor vækst på globalt plan, hvilket også afspejler sig i Roborocks egne statistikker, hvor omsætningen er steget med 56% samtidigt med at halvdelen nu kommer udenfor Kina. Efterspørgslen på automatiserede løsninger er for alvor ved at slå igennem og det giver rigtig fin mening, for hvem vil ikke hellere spendere en halv time ekstra med sine børn fremfor at tage støvsugeren i hånden.

Især når det er gjort så nemt som den opsætning vi skulle igennem med Roborock Saros 20. Det tog vitterligt under fem minutter før jeg var i gang med at kortlægge mit hjem med Saros 20. Kortlægningen tager den sig selv af så længe du har ryddet op og åbnet alle døre, hvor du ønsker at den skal have adgang. Vi har en etage på cirka 70 kvadratmeter, som den var færdig med at kortlægge efter yderligere fem minutters tid.

Kortlægningen bruger Saros 20 til at navigere rundt i dit hjem på og ved registrering af eksempelvis kabler, så undgår den disse for ikke at blive fanget i dem. Under hele mit testforløb så blev Saros 20 ikke fanget af et eneste kabel eller snørebånd, hvilket er et tegn på hvor meget teknologien og sensorerne har udviklet sig. Saros 20 kører nemlig med StarSight Autonomus System, som med 21.600 sensorpunkter scanner og genkender objekter den skal undgå.

Børsten under støvsugeren på Saros 20 er todelt. Det skal sammen med Dual Anti-Tangle systemet sikre at du i endnu sjældnere tilfælde skal vende robotten på hovedet for at rense den for hår og andre ting, der kan finde på at sætte sig fast i børsterne. Det var ikke noget jeg som sådan kunne teste i praksis, da vi ikke har hverken dyr eller mange langhårede, der taber håret i hjemmet.

Mopperne på Saros 20 kan skubbes ud, så dens egne runde forms begrænsning kompenseres når den skal gøre rent ude i kanterne. Dertil har den også den lille runde børste i fronten, som sørger for at smide skidt og snavs ind foran robotten for at den kan suge det op. Støvsugeren kan nemlig ikke nå helt ud til kanterne.

Foruden at kunne bevæge mopperne til siden, så kan Saros 20 også trykke dem ned med 13N når dens smarte automatiske DirTect-teknologi registrer ekstra snavsede områder eller pletter, som den skal tage sig af. RGB-kameraet genkender gennem AI forskellige snavsetyper og tilpasser så rengøringen derefter. Det kan være ved at øge kraften på moppen eller sugestyrken.

Apropos sugestyrke, så er Saros 20 udstyret med HyperForce sugestyrke og bringer dermed op til 36.000 Pa til bordet (eller gulvet om man vil). Det er ret meget og jeg mangler endnu at smide noget realistisk på gulvet, som jeg ikke kunne få Saros 20 til at samle op. Jeg plejer at smide hvaregryn og ris på gulvet og Saros 20 klarede denne test helt fint ved at samle langt det meste op. Dog gjorde den prik det samme, som jeg oplever mange andre robotstøvsugere gøre og det er at den ender med at smide nogle af flagerne ind foran et område, hvor robotten har været og det genbesøger den så ikke til trods for dens smarte kameraer og sensorer. Den genbesøger altså ikke umiddelbart områder, som den i kortsystemet har registreret at den har dækket.

En anden klassiker, som jeg også døjer med når det kommer til robotstøvsugere, er at Saros 20 også havde udfordringer med min lænestol, der har lidt sjove ben. Saros 20 valgte dog at kravle op og sidde fast på disse ben tre gange i mit testforløb på et par uger, så til trods for dens smarte systemer og scannere, så glemmer den altså stolen fra tid til anden. Jeg lagde godt mærke til at det var når jeg havde flyttet på stolen, men om det er den direkte årsag eller om det også kan være lys og andet ved jeg ikke.

Man tænker umiddelbart at dockingstationen i en opsætning som Saros 20 blot er til tømning og opladning af selve robotten, men i dette tilfælde så kan den faktisk langt mere. Når robotten kører til basen, så kan det være under en rengøring, hvor den skal have genopfyldt noget eller afligge sine mopper. Efter rengøring så går dockingstationen nemlig i gang med en grundigere rensning af komponenterne og varmer vandet op til 100 grader for at rense både sig selv og mopperne. Docken bruger også varm luft (op til 55 grader) til at lufttøre mopperne med og så er den klar med en fuld opladning på 2,5 timer.

Med denne relativt hurtige opladning så kan du i løbet af en arbejdsdag, hvor du eksempelvis ikke er hjemme, nå langt mere med Saros 20, som kan nå både at rengøre og lade sig fuldt op for derefter at rengøre endnu en gang, hvis huset skulle være ekstra stort og have behov for det.

Saros 20 er utroligt automatiseret i den forstand at den tilpasser sig selv og sin rengøring til de overflader den skal gøre rent. Det gælder både i forhold til den mængde af snavs, som den registrer, men også til de overflader, som den skal gøre rent. Her smider den eksempelvis mopperne og løfter sig selv, når den skal op på tæpper. På samme måde som den løfter mopperne af vejen når den støvsuger, så gør den det samme med støvsugeren når den skal moppe.

I bund og grund betyder det at man selv skal gøre meget lidt med Saros 20 for den passer stort set sig selv. Afhængigt af hvor meget du sætter den til, så har den dog en tendens til at bruge en del vand, så der hvor du skal bidrage er ved at tømme tanken med det beskidte vand og fylde rent vand på igen. Når støvsugerposen så bliver fyldt skal du naturligvis skifte denne, men dette kan der godt gå adskillige uger med for under vores testforløb var den langt fra halvt fyldt. Udover dét skal du som nævnt huske at rense filteret i selve robotenheden, men det er ikke fordi der er meget vedligeholdelse forbundet med det og Saros 20 kunne sagtens klare en uge ad gangen uden at du behøver løfte en finger.

Appen giver dig gevaldig meget indsigt i det hele i øvrigt og du kan følge med i rengøringen i realtid eller du kan læse opsummeringen efter rengøringen for at se, hvor lang tid den har været om at rengøre. I kortet kan du se, hvis den har undgået områder eksempelvis hvis et møbel eller legetøj har stået i vejen. Appen til Roborock samler i øvrigt andre produkter fra producenten under samme app, så du kan styre dem et sted fra. Appen er i min optik ret stabil, nem og hurtig at have med at gøre, så den gør hele rengøringsprocessen ret nem.

Efter rengøringen så navigerer Saros 20 selv tilbage til dockingstationen og tømmer sin beholder samt får renset mopperne. Under denne proces larmer Saros 20 temmelig meget i en kort periode. Dernæst går den så i gang med at tørre mopperne og hele rengøringsprocessen kan godt tage noget tid, hvor dockingstationen og robotten laver en summende lyd. Dette føles som om det tager en evighed, selvom det nok nærmere er tre kvarterer, så husk ikke at sætte den til at rengøre dit hjem, hvis du bagefter havde tænkt dig at sidde i nærheden og hygge dig i stilhed.

Konklusion

Der er ret meget på funktionslisten af Roborock Saros 20, såsom AdaptiLift, DirTect, StarSight, FlexiArm og man kunne nærmest blive ved, men det som gør at jeg er ret glad for Saros 20 er hvordan alle disse ting spiller sammen. På den ene side skal du efter opsætning som bruger slet ikke meget ind over, fordi Saros 20 er mere eller mindre selvkørende så længe du sørger for at den har rene filtre og vand. På den anden side så arbejder de mange funktioner sammen om at holde hjemmet rent effektivt og her kommer den kraftige sugeevne på 36.000 Pa til sin ret og holder dit hjem rent. Resultaterne er ret gode og det uagtet om det bare er snavset, men Saros 20 fjerner også effektivt pletter fra køkkengulvet, hvor mopperne kommer til deres ret. Dockingstationen er flot og designet af hele løsningen er egentlig fint tænkt igennem, hvor vandtankene nemt kan tages op og ned, men det gør også at du ikke kan opbevare noget på toppen af robotten. Prisen på Saros 20 er ikke lille, men du får en del for de penge, så hvis du vil (næsten) automatisere rengøringen af gulvene derhjemme kan det være godt givet ud.

Positivt

• God sugeevne
• Flot design
• Masser af smart teknologi
• Kan kravle over 8,8 cm (sammenlagt)

Negativt

• Pris
• Toppen af dockingstation kan ikke bruges til opbevaring

Pris og tilgængelighed

Hvad er der i æsken? 

Når man tænker på, hvor kompakt RockNeo Q1 ser ud på de billeder jeg har set af den inden min test, så kan jeg ikke andet end at blive lidt overrasket over æskens størrelse. Man tænker nærmest at man skal samle robotten inden man kommer i gang, men det er ikke tilfældet. Det hele er mere eller mindre samlet for så vidt angår robotten. Til gengæld skal du samle dockingstationen og modulet til det trådløse signal. Dét og så de lange kabler er nok det som tog længst tid for der medfølger også små dele til at føre kablet så vidt muligt ned langs jorden så disse ikke bare ligger og flyder. Dockingstationen kan du placere på græsplænen eller andre steder, så længe du sørger for at RockNeo Q1 ubesværet kan komme til den eller de græsområder den skal beskæftige sig med.  

Vi fik af Roborock også et PreciEdge-klippemodul udleveret, som vi dog selv skulle montere på robotten. Denne proces var ret lige til og der medfølger en fin instruks hertil. Modulets eksistensgrundlag kommer jeg ind på lidt senere.  

Design 

Hvis du er typen, der som mig, for mange år siden har set robot wars, som var et program på Discovery, så ville du nogenlunde vide, hvad du skal forestille dig når jeg beskriver designet på RockNeo Q1. Roborock har dog implementeret lidt flere sensorer og kameraer i RockNeo Q1 end det der var nødvendigt for de robotter fra føromtalte show, hvor det bare handlede om at være den sidste overlevende.  

Roborock har valgt at følge stilen for robotplæneklippere med store baghjul, som drivmiddel og så et par mindre hjul i fronten, der kun er synlige, hvis du kigger under robotten. De forreste hjul er styret fuldt ud af presset fra de bagerste hjul og hjulene i front kan dreje 360 grader rundt.  

Der er valgt en ikke så iøjefaldende farve på RockNeo Q1, der byder på en kombination af en mat grå og sort overflade med nogle få røde detaljer. Den røde farve er nok for at repræsentere Roborock brandet og fylder ikke meget på selve designet. Der er en stor rød STOP knap på toppen af robotten, hvis man vil have den til at indstille den opgave, som den har gang i øjeblikkeligt. Det kræver så pin-kode aktivering at genstarte robotten, hvis man har trykket på denne knap. En pin-kode du i øvrigt selv får lov at sætte første gang du sætter robotten op.  

På toppen af RockNeo Q1 er der et lille display, som fortæller dig om robottens status samt batteritid. Hvis du får brug for at følge med i den uden at skulle have appen frem på din telefon, hvor det alt sammen ellers er synligt.  

På undersiden bliver du måske overrasket over, hvor relativt hul og minimalistisk RockNeo Q1 er. Minimalismen kommer egentlig også til udtryk i det øvrige design af RockNeo Q1 uden at det på nogen måde er negativt. Tværtimod tiltrækker den sig ikke unødig opmærksomhed og er dermed mere i tråd med resten i haven, selvom den dog ikke blender helt ind med græsplænen.  

Undersiden er i øvrigt med små roterende knive, hvor man umiddelbart tænker det ikke er meget til at klippe græsset med, men er altså vurderet til at være rigeligt.  

På toppen har du også en fysisk roterende knap, som du skal bruge til at indstille højden på RockNeo Q1 og altså dermed også den højde, som man ønsker græsset skal klippes i. Du kan indstille klippehøjden til mellem 20 og 60 mm afhængigt af det du ønsker af resultat. Du kan altså ikke justere højden via appen.  

Ladedocken er ret simplistisk også. Den er nærmest for simpel og hul, men det gør at den er relativt nem at have med at gøre. Det er ikke meningen at den skal flyttes i ny og næ, men skulle du få brug herfor, så er det ikke svært. Du har nogle plastikskruer som du skruer i jorden, hvis den skal stå i haven, men ellers kan du blot placere den på en anden flad overflade, hvor der er strøm cirka ti meter derfra, fordi det medfølgende kabel er så langt.  

Funktionalitet 

Hvis du kender robotplæneklippere for at de skal bruge tråd for at kunne navigere, så er det her Roborocks RockNeo Q1 viser sin fulde styrke ved at den anvender sine sensorer og kameraer i stedet for. Det er også derfor vi har sat den ekstra boks op, der giver RockNeo Q1 signal.  

Kortlægningen, som er det første du går i gang med efter opsætningen af RockNeo Q1, foregår ganske nemt og afhængigt af størrelsen på din have burde det ikke tage mange minutter. Du skal følge robotten omkring kanten af haven og hvis din have består af flere dele, så tager du én del ad gangen og laver så en “passage” mellem dem. Vi har en lille sti i vores have og selvom robotten sagtens kunne køre over denne, så valgte jeg at “skåne” den for de bump fliserne giver og testede featuren med at sætte en passage, hvilket var utrolig nemt.  

Den medfølgende ladestation til RockNeo Q1 kan du placere ude i haven. Hertil følger der “skruer” med så du kan fæstne basen til græsplænen og sørge for at robotten kan køre op ubesværet.  

Du kan dog også placere basen et andet sted, så længe du sørger for plads nok omkring den så robotten kan køre ud og ind. Derefter mapper du blot din have, så RockNeo Q1 ved, hvor den skal starte med at slå græsset.  

Manualen fra Roborock siger at du skal have to meter i hver side omkring baseenheden af “friplads” for at den kan virke optimalt og det kan godt virke af meget. Min erfaring var dog at den sagtens kunne virke hvis der var mindre plads omkring siderne, men foran den er to meter nok det minimale, da den ellers ikke kan finde ud af at køre ind. 

Hvis du har nogle bed eller andet, som RockNeo Q1 skal undgå, så tilføjer du dette via mapping værktøjet i appen også. Jeg valgte eksempelvis at fortælle robotten at den skulle undgå at kravle over trampolinens ben og det var ret nemt at gå til. Jeg gik simpelthen ind i kortlægningen og fortalte den at der var såkaldte “no-go” zoner, som den skulle undgå at køre ind over.  

Det vil sige. Du skal ikke rende rundt og grave kabler eller tråde ned i haven for at fortælle robotten, hvor den skal slå græs. Du skal dog afhængigt af din have bruge nogle minutter med at gå sammen med den i kanten af haven.  

Derefter skal RockNeo Q1 nok selv finde ud af at undgå objekter, som den ikke kan komme over ved hjælp af forhindringsgenkendelse. I hvert fald i henhold til dens egen vurdering og skanning, men jeg ville, som nævnt foroven, nok assistere den for så vidt muligt for at undgå den sidder fast eller skader sine knive mens du er på arbejde eller ferie for den sags skyld.  

I appen kan du også aktivere en funktion kalder WildLife Friendly. Denne gør at din robotplæneklipper ikke kører på bestemte tidspunkter. Altså eksempelvis om natten, hvor pindsvin og andre dyr kan finde på at befinde sig i din have. Det er en fed feature for selvom du ikke har sat robotten til at køre på disse tidspunkter, så kan den måske finde på det når du har sat den til at vente med at slå græsset i nogle timer efter regnvejr. På denne måde kan du være sikker på at den heller ikke kører om natten.  

RockNeo Q1 er i vores tilfælde leveret i en Q105 model, som er lavet til plæner op til 500 m2 og da vores have kun er på 150 m2, så kunne den sagtens klare denne på en opladning. Det afhænger naturligvis af hvor meget den skal kæmpe om at køre op og ned ad bakker og hvor tæt græsset er, forestiller jeg mig, men i vores have bruger den mere end en tredjedel af batteriet per gang, så jeg kan ikke helt se at den kan klare hele 500 m2 på en enkelt opladning. Der vil den nok have behov for at lade undervejs.  

Vi blev udstyret me PreciEdge modulet til RockNeo Q1. Dette modul gør at din robotplæneklipper efter den har været igennem det store areal går ud til kanterne også og klipper tættere på kanterne. Det kan jeg ikke forstå man ikke bare har bygget ind i modellen fra start for det er lidt irriterende man skal ud og købe dette efterfølgende og eftermontere. Det tog mig dog kun fem minutter at påmontere, så det var ikke fordi det var besværligt.  

Under processen var jeg ret overrasket over, hvor støjsvag RockNeo Q1 er når den klipper græsset. Den generer ikke og du kan sagtens befinde dig i haven og passe dine gøremål mens RockNeo Q1 passer sit. Hvis nogen så skulle kunne finde på ikke at passe deres og finde på at stjæle din RockNeo Q1, så er der en indbygget alarm, der kan aktiveres, hvis den forlader et bestemt område. Du kan også tilkøbe et modul, så du kan tracke den i tilfælde af at tyven er ligeglad med alarmen.  

Til gengæld er klipningen med Roborock RockNeo Q1 en fornøjelse. Det er gjort utroligt nemt med appen, som guider dig igennem de forskellige indstillinger og du kan sætte den til at slå græs dagligt eller hvad der nu passer dit behov. Jo mere du stresser planterne jo mere er det dit græs, som trives og ukrudt bliver holdt til et minimum. Det kunne jeg tydeligt se allerede få uger inde i mit testforløb. Altså RockNeo Q1 var mere eller mindre automatisk efter opsætning og det var kun fordi jeg ville lege med indstillingerne at den krævede lidt fysisk berøring. Dét og hvis jeg ville ændre på klippehøjden, som altså ikke er mulig at gøre elektronisk.  

Konklusion 

Vi er kommet til moderne tider, hvor robotplæneklippere ikke nødvendigvis kræver at du spenderer den første weekend efter du har købt den på at grave tråde ned, som den kan navigere efter. Roborock RockNeo Q1 gør dette ved hjælp af scannere og kameraer, således at du blot skal bruge nogle minutter (afhængigt af størrelsen på din have) med at gå efter robotten og styre den med mobiltelefonen som en fjernstyret bil, hvorefter den mapper din have og i og for sig er køreklar. Jeg oplevede ikke at den satte sig fast i ting eller at den ikke styrede udenom forhindringer, som den selv vurderede ville være “farlige” at køre ind i. Det hjælper helt klart at rydde haven op hvis man vil have de bedste resultater for nogle gange går RockNeo Q1 en relativt stor bue udenom objekter for at undgå dem og det betyder din have så står hen uden at græsset er slået de steder. Jeg synes dog der er temmelig meget værdi for pengene. Ikke dermed sagt at RockNeo Q1 er en billig løsning, men den er ret nem at have med at gøre og så synes jeg at klipningen er tæt, jævn og giver et flot resultat. Jeg savner at kunne justere højden af klipningen via appen, men det ville nok kræve på både teknik (pris) og givetvis også lidt på batteritiden da modulet ville veje dét mere.  

Positivt

• Nem opsætning (kræver ingen tråd) 
• Præcis navigering  
• God til at undgå forhindringer  
• Støjsvag 

Negativt

• Manuel indstilling af højde  
• PreciEdge modul nærmest en nødvendighed som tilkøb for pæne kanter 

Pris og tilgængelighed

Hvad er der i æsken?

Grundet lidt logistiske udfordringer ankom vores testeksemplar desværre i en ikke så pæn kasse, da den endelig ramte vores testkontor, så den del vil jeg undlade at kommentere på. Selve indholdet er i øvrigt også ret beskedent og består af selve Ninja Foodi FlexDrawer airfryer i en stor æske med dertilhørende skuffe og skillevæg, to riste og både en manual samt inspirationshæfte til nogle opskrifter man kan slå sig løs med.

Design

Selvom jeg nok havde forberedt mig på at en Airfryer med to skuffer ikke ville være en lille sag, så er Foodi FlexDrawer Airfryer med sine cirka 33 cm, 42 cm og 27 cm i mål (HxBxD) alligevel ret stor. Du skal i hvert fald forberede dig på at afsætte en del køkkenbordsplads til den.

Ninja har forsøgt sig med at gøre den appellerende ved at lade designet være relativt neutralt og den sorte farve er på ingen måde iøjefaldende. Faktisk vil jeg nærmest kalde den lidt kedelig, selvom der er nogle grå elementer til at bryde monotonien.

Foruden sin størrelse, så er Foodi FlexDrawer Airfryer heller ikke nogen let sag, der vejer lidt under ti kilo og dét gør den altså en smule mindre mobil at flytte rundt på. Det er både godt og skidt egentlig for selvom det gør den lidt besværlig at flytte rundt, så bliver den også på sin plads når du arbejder med den og trækker skuffen ud og ind.

Til gengæld er Foodi FlexDrawer Airfryer udstyret med et midterstykke, der alligevel vækker lidt opsigt, for her er der nemlig en stor skrueknap i midten og en del andre knapperat gøre godt med.

Der er over knapperne også to displays og rundt omkring skrueknappen er der indikatorer for hvilken tilberedningsmodus du har aktiveret. Det er ikke touch knapper, selvom det kunne ligne det og det synes jeg er en god ting, da det i et køkken godt kan være man har fugtige fingre eller andet, hvor touch ikke er ideelt.

Funktionalitet

Efter at have kigget på Foodi FlexDrawer Airfryer og hvordan den er stykket sammen, så var det tid til at lave noget mad på den. Her har denne Airfryer en del at byde på i forhold til mange andre airfryers. Ét er at den har en vis størrelse, men noget andet er at DualZone og FlexDrawer teknologierne gør det hele til en ret nem proces.

Du vælger selv om du vil anvende den store skuffe til at tilberede én ting ad gangen eller om du vil dele det op og anvende DualZone til at have forskellige tilberedninger i gang på samme tid.

Der er rundt om den runde knap i midten som nævnt adskillige lys og tilberedningsmåder. Jeg finder det ikke nødvendigt at gennemgå dem alle, men der er altså mulighed for at sætte Foodi FlexDrawer Airfryer til forskellige opgaver og ikke blot airfry. Eksempelvis har du Max Crisp funktionen, der ved høj temperatur sørger for et sprødt resultat, selvom tingene du putter i kommer direkte fra frost. Du kan også blot sætte den til at genopvarme retter ved Reheat. Roast er til større stykker af kød så du sikrer et saftigt resultat, der ikke bliver “tørret ud”.

Som noget særligt kan du også bruge Foodi FlexDrawer Airfryer til at bage med Bake, som er en funktion, der egentlig overraskede mig, men som også virkede ganske fint. Dertil har du Dehydrate som du kan bruge til at tørre frugt og grønt med, samt Prove, der hjælper med at hæve dej hurtigere. Prove skaber en varm og fugtig situation i kammeret og ærligt kunne jeg ikke smage forskel på den pizza vi endte med at lave, hvor vi normalt venter lidt længere med at dejen hæver.

Foodi FlexDrawer Airfryer har herudover to funktioner, som hedder henholdsvis SYNC og MATCH. Disse knapper har hver deres funktion. SYNC gør det muligt at tidssynkronisere de to zoner i DualZone, således at de slutter samtidigt, selvom den ene del er længere om at blive færdig. For eksempel så kan et stykke kød være 30 min om at blive tilberedt og kartofler 22 minutter. Ved at aktivere SYNC så sørger Foodi FlexDrawer Airfryer for at kartoflerne starter dét senere så de bliver færdige på samme tid. Dette påvirker ikke temperaturen, som altså godt kan være forskellig. Måden Arifryeren tilbereder på kan dog ikke være forskellig, så du kan ikke have Airfry i den ene side og Roast i den anden.

Hvis du derimod gerne vil have to zoner, men have de samme indstillinger, såsom temperatur og tid, så aktiverer du MATCH funktionen i DualZone segmentet. Denne siger sig selv, men jeg kan ikke se, hvorfor man så ikke bare ville fjerne skillevæggen og have tingene tilberedt samtidigt. Måske der er ønske om at separere to forskellige typer af pomfritter.

Foodi FlexDrawer Airfryer har 10,4 liter at gøre godt med, så selvom den fylder en del på skrivebordet, så er det ikke langt fra at den kan have ligeså meget du ellers ville smide ind i en ovn af betydeligt større størrelse alligevel. De to ting kan ikke nødvendigvis sammenlignes, men personligt er jeg blevet ret vild med Airfryers, som gør det utrolig nemt for mig at lave mad. Jeg er nemlig ikke nogen haj i køkkenet, så det at Foodi FlexDrawer Airfryer gør det nemt at gå til og sågar også leverer nogle simple opskrifter med er et klart plus for mig.

Grundet det at jeg ikke er nogen haj i køkkenet, så kan jeg heller ikke nødvendigvis udtale mig om, hvorvidt resultaterne ville være langt bedre i en ovn eller anden Airfryer, men ærligt talt tvivler jeg. Med Foodi FlexDrawer Airfryer formåede jeg at lave ret saftige retter og selv mine nuggets var fint sprøde på ydersiden, mens de indvendigt var saftige og bløde.

Generelt set synes jeg at det er nemmere med Foodi FlexDrawer Airfryer end en traditionel ovn. Tingene går hurtigere og jeg skal ikke vente på en opvarmning. I stedet for sætter jeg bare tingene til at blive gjort færdige på samme tid og så er jeg ellers i venteposition til den bipper færdig.

Både skillevæg og de to riste i bunden kan tages ud og smides direkte i opvaskemaskinen når man er færdig. Selve skuffen skal man så tage i hånden og her kommer dens størrelse lidt til at være besværlig når man skal have den omkring opvasken. Vi er heldige at have rigeligt med plads, men mindre køkkener kan altså også er opleve en begrænsning.

Konklusion

Med Foodi FlexDrawer Airfryer viser Ninja, hvorfor de er blandt de førende indenfor kategorien. Simpelthen fordi det er så nemt at tilberede mad med den og det er både hurtigt og nemt at indstille de forskellige zoner og skuffe. Det er nemt at opdele, indstille, synkronisere og så er resultaterne bestemt dét værd.

Foodi FlexDrawer Airfryer giver giver en størrelse, der gør den i stand til at tilberede hele måltider til en familie på fire i vores tilfælde og du kan tilberede både kød og grøntsager på samme tid selvom de måtte have forskellige behov for tid og temperatur.

De forskellige måder at tilberede på gør at det ikke “bare” er en Airfryer, men også kan en del andet, så selvom den optager en del plads på køkkenbordet, så kan den måske erstatte behovet for flere ting.

Rengøringen er ganske tilforladelig, selvom den store skuffe kan være en smule svær at håndtere, mens resten kan vaskes af i opvaskemaskinen. Det leder mig til den egentlige konklusion; simpelt, nemt og lækkert.

Positivt

• Stor FlexDrawer, der kan deles op
• DualZone lader dig tilberede forskellige ting på samme tid
• Smart SYNC-funktion
• Hurtig tilberedning
• Nem rengøring

Negativt

• Størrelse og vægt
• Design er lidt monotont

Pris og tilgængelighed

Hvad er der i æsken?

Man bliver nærmest en smule nervøs når man får æsken til EPOMAKER RT85 i hænderne for det ligner noget, der hører til i en anden tidsalder og til en anden målgruppe end dem som leder efter tastaturer med seje funktioner, som RGB-lys og indbyggede farvedisplays. Indholdet er til gengæld helt efter bogen og består af tastaturet, et USB-A/-C kabel, værktøj til at trække caps og switche ud med, to ekstra switche og en manual.

Design

Du kan få EPOMAKER RT85 i to forskellige farver. Den ene værende lys og så vores testeksemplar, som er lidt mørkere på bagpladen, mens selve tasterne er lyse i overfladen.

Fælles for begge farver er at det overordnede design er retroinspireret. Den grønne udgave vi har fået er nærmest en udvasket mørkegrøn farve, som for mig mest minder om de plastiksoldater nogle af os legede med i firserne og starten af halvfemserne.

Det er på ingen måde en kritik af designet, for det er også med sit øvrige design i denne retro stil, hvor der er nogle vandrette riller, samt en drejeknap i venstre side, som man nærmest tænker hører fortiden til for så vidt angår design.

Der hvor designet så til gengæld skriger moderne vibes er ved at tasterne i EPOMAKER RT85 er udstyret med RGB-belysning på samtlige taster. Samtidigt med dette så er der også et lille TFT-display, som ab fabrik viser dig klokken, batteristatus og så kan du også sætte dine egne billeder ind. Det er dog lidt irriterende at den skifter selv i stedet for at lade dig styre helt. Du kan sagtens skifte mellem dem og bruge softwaren til at vælge den primære skærm der skal vises, men den skifter til “default” valg.

Lige under skærmen er der en lille controller eller joystick om man vil. Denne kan du programmere ligesom tasterne, mens den i udgangspunkt er sat til at justere lyden på din computer. Det er en fin måde at integrere lidt genveje som man måtte mangle grundet 75% designet. Controlleren virker ikke til at kunne programmeres i øvrigt, hvilket jeg tænker kan komme med en opdatering, da det ville være nærliggende.

Ved siden af displayet er der to små lys, som jeg ikke helt har luret funktionaliteten af. Det kan være jeg har været blind og overset funktionen, men den lyser så vidt jeg kan se i takt med resten af RGB-effekterne uden at jeg fandt en måde at udnytte de to lys på.

Knappen jeg nævnte og som befinder sig til venstre på EPOMAKER RT85 er en skrueknap, som du bruger til at vælge om tastaturet skal køre i Bluetooth, kablet eller USB-dongle forbindelse. Tastaturet kan på den måde egentlig forbinde til fem forskellige enheder skulle nogen nogensine få brug for dét. Selv er jeg dog ikke langt fra potentielt set at skulle tilslutte en Windows, Linux, Mac, iPad og Android. Jeg arbejder dog sjældent med mus og tastatur på de to sidstnævnte enheder, men med EPOMAKER RT85 er det altså også en mulighed.

USB donglen til EPOMAKER RT85 kan du i øvrigt gemme i siden under drejeknappen, hvor der er et magnetisk cover, der flyttes til siden så du kan smide USB-donglen derind for opbevaring. Jeg kan godt lide detaljen med det magnetiske cover, men jeg kan ikke lide at det er udstyret med et 2.4G ikon, da det gør designet mindre clean i min optik.

Hele EPOMAKER RT85 er med en mat overflade, så det er også noget, som minder om det man så på plastikenheder fra før i tiden. Selvom jeg fik den grønne version af tastaturet og ikke den “hvide” så føler jeg den mest af alt smider vibes mod gamle spillekonsoller, som Nintendo 64, som i øvrigt også har lidt af de samme “striber” i plastikken.

På undersiden af EPOMAKER RT85 finder du gummifødder, der skal forhindre tastaturet i at bevæge sig rundt på dit skrivebord så nemt. Dertil er der også to fødder bagerst, som du kan bruge til at vippe tastaturets vinkling i tre niveauer afhængigt af hvad du foretrækker. Personligt har jeg vænnet mig til den flade stil og den behager også mine håndled mest.

EPOMAKER RT85 er solidt bygget og føles også ret tung at flytte med. Det er muligt at vride ud af form. Selvom det vrider sig på plads igen, så er det altså et tegn på at det ikke er så robust som det ellers føles. Det skyldes nok at pladerne og de indvendige stykker er plastik uden at være forstærket med metal. Det kan man dog nok ikke klage over når man tager prisen i betragtning.

Selve tasterne på EPOMAKER RT85 kan du skifte, hvilket betyder at du også kan ændre designet af det, hvis man ønsker. Der gælder det dog så om at vælge nogle caps, der farvemæssigt passer til den lidt specielle grønne overflade, som vores testeksemplar har. At have muligheden er dog fedt i sig selv.

Funktionalitet

Jeg havde ærligt talt ikke forventet at EPOMAKER RT85 havde en app tilknyttet, da det efterhånden er forbeholdt de større brands, mens mindre brands tyr til onlineløsninger som eksempelvis VIA. Ikke desto mindre så har du mulighed for at installere EPOMAKER 3.0 til at justere indstillingerne på tastaturet.

Appen er dog meget simpel og minder om det man ellers ser på de webbaserede løsninger i øvrigt. Den kræver lidt tilvænning, men det går ud på at man kan lave profiler, tilpasse tasternes funktioner, belysning og så at kunne uploade billeder og sågar også GIF til skærmen, der befinder sig over piltasterne på EPOMAKER RT85.

Displayet på EPOMAKER RT85 kan du også udnytte til at justere nogle få indstillinger, så du ikke behøver adgang til softwaren eller computeren, hvor denne er tilgængelig. Dette er dog begrænset til lyseffekter, lysstyrke, sprog og så er der ikke meget mere egentlig, men det er også fint til “på farten”.

Tasterne på EPOMAKER RT85 er utroligt behagelige at skrive og taste på. Jeg mangler lige lidt mere tid med det for at det kan føles ekstra godt til gaming, men her er man måske også mere følsom fordi små nuancer kan gøre en kæmpe forskel da man spiller med nerverne helt ude i fingerspidserne. Tasterne har dog en ret ensartet og præcis vandring, så den del kan jeg ikke anfægte.

Det som jeg måske mangler en smule er lidt mere feedback i forhold til aktiveringspunktet og justering af denne, men jeg må også indrømme at jeg på det seneste for det meste har siddet med HE og TMR switche, som man virkelig præcist kan indstille. Dette kan man dog ikke forvente af EPOMAKER RT85, som ligger i en anden prisklasse end tastaturer med magnetiske switche.

Alt i alt er jeg dog meget imponeret af de medfølgnde Wisteria Linear V2 switche, som vores testeksemplar var udstyret med. Det er en relativt tung switch med trigger på 45g og bund på 62g. Det som dog “imponerede” mig var hvor stille og “satisfying” de føltes at taste på. Det er mekaniske switche, så helt stille er de ikke og du vil nok ikke få lov at tage den med på et åbent kontor eller en stille café sågar, men sammenlignet med meget andet er de egentlig ganske medgørlige.

Det hele på EPOMAKER RT85 er dog hot swappable, så du kan skifte både keycaps og switche til det du foretrækker. De medfølgende caps er behagelige og nemme at ramme, idet de har masser af plads mellem sig, men jeg må også sige at den grønne farve forhindrer at du bruger alt muligt andet uden at det ser helt forkert ud.

Producenten oplyser os i øvrigt flere forskellige batteritider. Dette afhænger af om du bruger RGB-lys og den indbyggede skærm eller ej. Med begge effekter tændt så holder EPOMAKER RT85 kun strøm i cirka 24 timer. Uden skærmen kan du komme op på 90 timer og ved at slukke de unødige lyseffekter også, så kan du komme op på hele 320 timer. Det er måske ikke imponerende når man tænker på at batteriet er på hele 8.000 mAh, men det bør give en del timers gaming uden at man skal bekymre sig om opladning. Tiderne er baseret på 1000 Hz polling og jeg tror umiddelbart de passer ret godt uden at jeg har siddet og overvåget timeren nøkternt.

Konklusion

For mig har EPOMAKER været et ganske ukendt brand, men efter at have leget med EPOMAKER RT85, så er jeg glad for at have fået kløerne i det. Måske fordi jeg er en sucker for retro designs og selvom EPOMAKER RT85 har både en farveskærm og RGB-lys i tasterne, så er der nogle andre elementer, der bare skriger retro og det er ret fedt. Jeg ville nok fjerne ikonet med 2.4G og så ville det være rart, hvis der var en smule mere metal i kabinettet, så det føltes endnu mere robust, men alt i alt er det designmæssigt ganske fint.

Det er dog skriveriet på det, der egentlig har overrasket mig mest positivt og producentens valg af switche er i hvert fald godkendt. De er behagelige, om end lidt tunge, præcise og så har de en ret lækker lyd når de bliver skrevet og mashet hurtigt på. Skærmen er en gimmick, det må jeg indrømme, men det er i hvert fald en måde at adskille sig på. EPOMAKER RT85 er for mig at se et ganske fornuftigt “billigere” alternativ til de etablerede brands og så har du en okay software at indstille tastaturet igennem samtidigt med at du kan flashe dine egne billeder og GIFs direkte på tastaturet om du vil. Det er bestemt et plus at man kan forbinde både Bluetooth, kabel og den trådløse og hurtigere 2.4Ghz forbindelse,m en ikke en absolut nødvendighed. Det tæller dog opad når man skal redegøre for hvorfor jeg egentlig synes det er en ganske fornuftig pris vi har med at gøre her i EPOMAKER RT85.

Positivt

• God spille- og skriveoplevelse
• Relativt unikt design med skærm og retro kombi
• Pris
• Medfølgende værktøj og mulighed for at skifte switch/caps nemt
• Stort batteri (dog er batteritiden kun nogenlunde)

Negativt

• Små software-twearks man skal vænne sig til
• Joystick ikke nogen åbenbaring

Pris og tilgængelighed

Set til 785 kr.

Hvad er der i æsken?

Selvom pakken til Amino Zero er forholdsvis minimalistisk, så føler jeg ikke det er på bekostning af premium følelsen, som både æske og produkt afgiver når man begynder at pakke op. Indholdet består af selve øretelefonerne, ladeetui og ladekabel.

Design

Her brillierer beyerdynamic med deres Amiron Zero i min optik. Jeg er vant til at beyerdynamic kører den “tyske” stil og gør tingene rigtigt og design er flot, men det er det funktionelle, som tæller mest.

Med Amiron Zero er det en anden sag, hvor designet tydeligvis også er blevet prioriteret. Selvom der igen her er tale om at man har gjort designet semi-minimalistisk, så er det ret lækkert udført og i den hvide udgave vi har fået af Amino Zero er der tale om et design, som ikke er iøjefaldende, men det er dét til trods ret lækkert.

Du kan få Amiron Zero i både den hvide udgave vi har modtaget dem i eller i to sorte udgaver. Den ene værende helt sort og den anden, kaldet sport, er med nogle orange detaljer. Den orange farve er egentlig beyerdynamics logo oftest i, men i min optik er de vold lækre fordi de også minder om det bedste racing team i verden.

Designet af Amiron Zero er den type, hvor man hænger øretelefonerne som et par øreringe yderst på øret. Det ser ret specielt ud og jeg får stadig kommentarer med på vejen af folk, som ikke har set denne type øretelefoner før. Designet har dog også den fordel at de giver et åbent design og så sidder de langt bedre fast end et par in-ears ellers gør det.

Ladeetuiet til Amiron Zero er i samme hvide farve med et diskret beyerdynamic logo på fronten. Det fylder utrolig lidt og kan nemt tages med i lommen. På fronten er der et LED-lys, som ved at lyse rødt kan vise dig at batteriet i casen er uunder 30%. Du har altså begrænset information om batteriniveauet i selve øretelefonerne.

Det er ikke muligt at lade Amiron Zero trådløst og der skal altså et kabel til etuiet, hvilket jeg må sige er lidt skuffende når man tager prisen i betragtning. Selv synes jeg nemlig det er ret rart med denne type af hovedtelefoner bare at kunne ligge dem på en Qi-charger og lade dem.

På ydersiden af Amiron Zeros øretelefoner er der touchknapper, som du kan bruge til at styre musikken med. Det er ikke muligt at justere lyden denne vej, så der skal du ind i appen, som beyerdynamic har udviklet til deres trådløse hovedtelefoner. Denne app er også stedet, hvor du kan se batteriniveau på dine øretelefoner og lave nogle små indstillinger til lydprofilen via equalizer. Din telefon burde dog også kunne fortælle dig batteriniveauet når de er forbundet via Bluetooth i øvrigt.

Funktionalitet

Appen, som jeg nævnte tidligere er ikke obligatorisk at installere for at få Amiron Zero til at virke. Det giver dig dog nogle indstillingsmuligheder og hvor du også kan ændre hvad touch knapperne i siden af øretelefonerne gør.

Komfort og brug

Når nu vi er ved disse touch knapper, så bliver jeg nødt til at nævne det absolutte irritationspunkt ved Amiron Zero. Touch knapper har i lang tid været bandlyst på ting, hvor jeg ikke kan se touch knappen, men på det seneste er det faktisk blevet tåleligt bedre. Lige indtil jeg fik lov at lege med Amiron Zero, hvor jeg under min testperiode aldrig blev helt god til at ramme touch knappen og når nogen så kommer og taler til en og man vil pause sin musik så står jeg der i flere sekunder og prøver at ramme.

At det åbne design egentlig gør at jeg sagtens ville kunne føre en samtale er noget andet. Jeg synes stadig man bør slukke sin musik når man taler med nogen. Når nu vi er ved irritationspunkter, så lad os blive dér, for jeg bliver nødt til at nævne at Amiron Zero slukker efter nogle minutters inaktivitet. Det er i og for sig fint nok at de på denne måde sparer strøm, men de er ikke til at starte op igen med mindre du smider dem i etuiet. Så er det bare ærgerligt, hvis man har lagt etuiet hjemme mens man er ude og træne.

Amiron Zero er utroligt lette at have i ørerne. For mit vedkommende så er jeg ret vild med dette design, idet mine ører generelt ikke er glade for in-ears, som nemt falder ud for mig. De er fint komfortable at have i ørerne i en times tid til to ad gangen. Derefter begyndte mine ører at blive lidt ømme og skulle have en pause.

Dog skal man med dette åbne design så være opmærksom på at udefrakommende lyde nemmere slipper igennem. Det er klart en fordel for dem, der løber ude i trafikken, fordi de på den måde nemmere kan følge med i omgivelserne, men det gør også at musikken og lyden bliver påvirket. Jeg kørte med løbehjul på arbejde en enkelt dag under min testperiode med Amiron Zero i ørerne og jeg kunne desværre ikke høre min podcast på turen fordi trafikken overdøvede dem.

For mig var Amiron Zero ret gode til sport, idet jeg hurtigt og nemt kunne få dem på og så sad de fint fast mens jeg løb eller spillede basket. Så selvom jeg ryster med dem og laver hurtige retningsskift, så sad de fint fast. Man skal lige lære at sætte dem på for det er ikke bare at trykke dem på øret.

Lydkvalitet

Til gengæld formår Amiron Zero at levere en af de bedre lydoplevelser i et åbent design jeg længe har oplevet. Mest af alt overraskede de med niveauet af lyd trods det åbne design og så er bassen i dem også ganske fornuftig. Det er ikke en bass, som gør at du siger wauw, men for mig overrasker den positivt.

Helt generelt overrasker Amiron Zero mig lydmæssigt. Jeg har god erfaring med beyerdynamics produkter og deres evne til at reproducere lyd, så det er ikke fordi mine forventninger var lave. De leverer dog et detaljeret lydbillede med masser af power og en god balance. Personligt ville jeg ikke pille ved equalizeren i indstillingerne fordi de ab fabrik har nailet den ret godt, men jeg forstår også at lyd kan være en personlig præference, så at muligheden er der er en god ting.

Lydmæssigt får du ret meget for prisen, selvom den er lidt høj, for af et par åbne designs så giver Amiron Zero både dybde, detaljer og en god balance og det var uanset om jeg lyttede til forskellige genrer af musik eller podcasts. Mine tests består af en test-playliste af sange, som udfordrer øretelefoner og som jeg efterhånden kender ret godt. Det er en af mine bedste åbne “in-ears” oplevelser for så vidt angår lyd.

Mikrofon

Min indspilning med Amiron Zero kan du lytte til i nedenstående klip. Det er en mikrofon, der egentlig klarer sig okay, men den er også ret følsom for støj udefra. Min kone nævnte at jeg til tider var lidt svær at høre, hvis jeg var ude i trafikken, mens lyden i stille omgivelser var fin nok, men at jeg lød lidt mere “digital” end normalt.

Batteritid

Producenten nævner vi har med 6 timers batteritid at gøre på en enkelt opladning med Amiron Zero og det er nok ikke helt ved siden af. I mine tests fik jeg snildt over fem timer (udregnet) og så har du i øvrigt yderligere 14 timer i etuiet. Det betyder dog at du skal lade dem ligge i etuiet i nogle timer for at de er helt klar igen. Du kan også nøjes med at oplade i 10 minutter for at få 2 timers musik, så på den front er det okay uden at være kategoriledende.

Konklusion

First things first, så er beyerdynamic Amiron Zero et af de bedst lydende åbne øretelefoner af deres type og det skyldes ikke blot at de leverer en højere bass end mange af deres konkurrenter i kategorien, men også fordi lyden generelt er godt afbalanceret og med masser af detalje. Dernæst så er de pæne og komfortable at have med at gøre, så det åbne design og komforten sammen gør dem ideele til dem der dyrker sport og ønsker at kunne følge med i omgivelserne. De er behagelige at have på, så de gør sig ikke bemærket under løbeturen eller hvor man nu vælger at anvende dem. Jeg bliver dog nødt til at påpege at touch knapperne ikke er deres stærke side og så er jeg en smule skuffet over at man ikke har bygget trådløs opladning ind i ladeetuiet. Udover dét er der ikke meget at komme efter og ønsker man en af de bedre lydoplevelser i klassen, så er de bestemt et kig værd.

Positivt

• Lydkvalitet
• God bass (i denne kategori)
• Design
• Komfort
• Solid app til indstilling

Negativt

• Touch knapper
• Ingen trådløs opladning

Pris og tilgængelighed

Hvad er der i æsken?

Kassen til Amiron 200 er hvid med nogle få detaljer og indeni finder du det nødvendige i form af headset, etui og ladekabel.

Design

Jeg kender, som mange andre sikkert også, beyerdynamic for deres store hovedtelefoner, der bliver brugt af professionelle og audiofile. Oftest er disse hovedtelefoner i øvrigt sorte i designet, så det var en glædelig overraskelse at blive introduceret til Amiron serien. Amiron 200, som vi ser på her, er et par hvide true wireless, der er udstyret med en hank, så de hænger fast om ørerne.

Dette design gør det nemt for de fleste at have på ørerne uden at frygte de skulle falde af på en løbetur eller en træning. Det gør dog også at de fylder lidt mere end “traditionelle” in-ears og det medfølgende ladeetui er også dermed dét større.

Ladeetuiet er dog også hvidt og den matte hvide overflade er jeg ret stor fan af. I hvert fald for nuværende, hvor jeg endnu ikke har formået at svine det til eller ridse det. Uanset hvad er jeg stor fan af det simplistiske design, hvor beyerdynamic logoet er diskret og slet ikke iøjefaldende. Det er jeg fan af og til trods for at etuiet er lidt større, så passer det fint ned i en bukselomme.

Udover det hvide, så er der osgå lidt stål-/aluminiumsfarve på selve øretelefonerne og det komplementerer designet ret godt, for jeg forestiller mig at det havde været lidt kedeligt, vis det var sterilt hvidt hele vejen igennem.

De indbyggede ear-hooks, som hænger om ørerne er hårde, men fleksible, så de kan indstilles til forskellige hovedformer og nemt sættes på. Den grå del, som er nederst på krogen er en smule tungere end resten af konstruktionen og det gør at de nemt sidder fast bag ørerne uden at flytte sig

Funktionalitet

Da der er tale om et par åbne øretelefoner med Amiron 200, så betyder det altså også at udefrakommende lyde nemt trænger ind til dine ører, så hvis du helst foretrækker et lukket system så er det ikke Amiron 200 du skal kigge efter. Fordelene med de åbne hovedtelefoner er at du nemmere kan høre trafikken omkring dig når du er ude og løbe eller andet.

Lydmæssigt havde jeg ikke voldsomt store forventninger. Jeg kender beyerdynamic for at lave rigtig god lyd, men generelt kan open ears af denne type have en lidt tam lyd, der ikke er i stand til helt at trænge ind, men jeg synes faktisk at beyerdynamic gør det ret godt. Bassen skal man ikke købe dem for, da denne forsvinder ud i lufte, kvag det åbne design, men dét til trods leverer de en god og fyldig lydoplevelse i de fleste sange jeg smed efter dem. Så længe der ikke er meget støj omkring dig eller du cykler i modvind, så er lyden ganske klar og tydelig. Jeg cykler i øvrigt ikke, men kører på løbehjul. I naturen er lyden fin, men hvis jeg er tæt på meget trafik så kan jeg ikke følge med i en podcast via Amiron 200 da de simpelthen ikke er i stand til at holde lyden ude.

Ud af æsken har Amiron 200 en ret præcis balance, men hvis du alligevel foretrækker at pille ved denne grundet dine egne præferencer, så kan du installere beyerdynamic appen og indstille equalizeren til det du ønsker. Du kan i appen også indstille, hvad touch knapperne på ydersiden af øretelefonerne gør. Her har du dog ikke mulighed for at justere volumen, hvilket jeg ellers godt kunne tænke mig.

Amiron 200 er ligesom mange andre enheder, der skal passe en masse forskellige personer også noget, der kan være en individuel oplevelse. For mig, eksempelvis, har de en af de bedste pasforme i denne kategori af hovedtelefoner. Ofte oplever jeg med min størrelse ører at disse øretelefoner, der går over øret med en hank har en tendens til at hænge lidt for meget på ydersiden af øret, men med Amiron 200 sad de ret tæt på mine ører, også under træning.

Komforten er derfor for mit vedkommende ganske fin og jeg kunne sagtens have Amiron 200 på ørerne ugeneret selv når jeg ikke brugte dem. De har dog samme irriterende funktion, som beyerdynamics anden nylancering, Amiron Zero, at de slukker efter nogle minutters inaktivitet og du kan ikke vække dem igen uden at de skal placeres i ladeetuiet igen. Ret irriterende, hvis man har lagt ladeetuiet hjemme og de kommer til at slukke.

Batteritiden i beyerdynamic er oplyst til at være 11 timer per opladning og yderligere 25 timer skulle være at finde i ladeetuiet. Det er egentlig ganske fint og de fleste af os burde kunne have dem kørende i nogle dage før de skal lades op. Om de 11 timer stemmer kan være svært at teste, men mine udregninger siger at det stemmer fint ved 50% lyd cirka, så det er ikke helt skidt.

I øvrigt understøtter Amiron 200 multipoint, så hvis du vil udnytte batteritiden kan du forbinde dem til både din telefon og computer og bruge dem dagen lang, hvis du da kan have noget hængende om ørerne så længe.

Mikrofontest

Nedenfor kan du lytte til min indspilning med Amino 200. Det er ikke et headset, som man skal købe for dets kommunikationsevner. Mikrofonen er i sig selv okay, men det gør sig gældende så længe du er indendørs og der ikke er støj omkring dig. Mikrofonen i Amino 200 er nemlig ikke så god til at screene støj væk.

Konklusion

Nogle gange lader producenterne vente på sig for så vidt angår produkter udenfor deres normale kategorier og så kan det både gå godt og skidt. Beyerdynamic “nailer” den heldigvis med Amiron 200, som jeg synes er en af de bedre open-ears af denne type jeg har testet. Designet er lækkert, let og komforten er i top. Det er dog lydmæssigt at det overrasker mest positivt. Igen, ikke fordi jeg ikke havde høje forventninger til beyerdynamic, men åbne designs kan generelt have svært ved at levere på lyden. I denne pakke har man bare det hele ved et flot design, god komfort og en fremragende lydkvalitet. Det er irriterende at de ikke kan tænde når de er gået i dvale uden at man skal have adgang til ladeetuiet, men det må man lære at arbejde med.

Pris og tilgængelighed

Farvetemperatur: Det vigtigste valg du træffer

Farvetemperaturen måles i Kelvin og har større indflydelse på rummets stemning end de fleste tror:

• 1800K-2200K – meget varmt, ambiente lys. Ideel til stue og soveværelse hvor hygge prioriteres
• 2700K – varm hvid, svarende til gammeldags glødepærer. Mest populære valg til hjem generelt
• 3000K – neutral, varm hvid. God til køkken og entré, hvor du vil have lys til at arbejde i
• 4000K – kold hvid/dagslys. Bruges til arbejdsbelysning, erhvervslokaler og badeværelse med fokus på klarhed

En god tommelfingerregel: Jo mere du laver mad, arbejder eller sminker dig i rummet, jo højere Kelvin. Jo mere du slapper af, jo lavere.

Du finder et bredt udvalg af indbygningsspots i alle farvetemperaturer hos Wattoo.dk, der fører kendte brands som Nordtronic, Uni Install og Quick Spot.

Hvilke indbygningsspots er bedst til køkkenet?

Køkkenet kræver god, funktionel belysning – her er spotlys til loftet ikke bare stemning, men et arbejdsredskab. Anbefalet farvetemperatur er 3000K-4000K, der giver et klart og naturligt lys uden at virke koldt.

Vælg LED indbygningsspots med høj CRI (Color Rendering Index) på minimum 90, så madvarer fremstår med korrekte farver. Et low profile indbygningsspot passer godt i køkkener med lavt loft eller slank konstruktion. Hvide indbygningsspots er det klassiske valg til hvide lofter, mens børstet aluminium eller krom giver et mere professionelt, køkkenrelevant udtryk.

Brands som Nordtronic og Quick Spot tilbyder begge modeller specifikt egnet til køkkeninstallationer med god lumenoutput og lang levetid.

Hvilke indbygningsspots er bedst til stuen?

I stuen er stemningen det primære – og her er 2700K den mest anvendte farvetemperatur. Sorte indbygningsspots er blevet ekstremt populære de seneste år, da de næsten forsvinder i loftet og giver et elegant, diskret udtryk. Hvide indbygningsspots er det klassiske valg og fungerer i de fleste indretninger.

Overvej dæmperkompatibilitet i stuen – muligheden for at skrue ned for lyset er afgørende for at skabe den rette atmosfære om aftenen. Tjek altid, at dit valgte spot er mærket som dæmpbart, og at det er kompatibelt med din konkrete dæmpertype.

Hvilke indbygningsspots til badeværelse er godkendt til vådrum?

Dette er det vigtigste tekniske spørgsmål, når du vælger spots til badeværelset. IP-klassen (Ingress Protection) fortæller om produktets beskyttelse mod fugt og vand:

• IP44 – beskyttet mod vandstænk fra alle vinkler. Godkendt til zone 2 på badeværelset (mere end 60 cm fra brusekabine/badekar)
• IP65 – beskyttet mod vandstråler. Godkendt til zone 1 (tæt på brusekabine/badekar)
• IP67/IP68 – fuldt vandtæt. Bruges ved direkte vandpåvirkning

Et indbygningsspot til vådrum skal som minimum have IP44-klassificering for at måtte installeres på et dansk badeværelse. Spots med IP65 giver ekstra sikkerhed og anbefales, hvis du er i tvivl om placeringen i forhold til vandkilden.

Uni Install og Nordtronic fører begge godkendte indbygningsspots til badeværelse i både hvid, sort og krom – egnet til henholdsvis zone 1 og zone 2.

Spotinstallation: Hvad skal du vide inden du borer?

Profildybden på et low profile indbygningsspot er afgørende, hvis du har begrænset plads over loftet – fx i etagebyggeri eller ved lavt bjælkeloft. Tjek altid den nødvendige udskæringsdiameter og monteringsdybde inden du køber.

Husk: selve tilslutningen af indbygningsspots skal foretages af en autoriseret elektriker i Danmark, medmindre du arbejder med SELV-installationer under 25V.

Uanset om du skal belyse køkken, stuen, gangen eller soveværelset, findes der et indbygningsspot, der passer præcis til formålet. Nøglen er at matche farvetemperatur, IP-klasse og finish til rummets funktion – og så har du grundlaget for en belysning der holder i årevis.