Gode råd er dyre, men pigen finder ud af, at den simpleste måde hurtigt at få fødselsdag på, er at ændre årstiden fra sommer til vinter. Et større arbejde går i gang. Om vinteren er bladene faldet af, derfor begynder hun at rive blade af det store æbletræ i haven. Men bladene er jo ikke grønne og derfor maler hun dem brune. Men der er mange blade på træet endnu, så hun henter isterninger, for det må være kulden, der får bladene til at falde.

Det bliver til mange andre kreative tiltag i forsøget på at få vinter og jeg kan afsløre at pigen får flag og fødselsdagsboller, men hvordan må I selv læse.

Bag i bogen er en hel masse fakta om jorden, årstiderne og universet. En rigtig fin bog om jorden og hvordan den fungerer. Teksten er skrevet af Inge Duelund Nielsen og Anja C. Andersen og illustrationerne lavet af Lillian Brøgger og Sebastian Stafij.

Lån bogen på Biblioteket

I forløbet skal eleverne lave et storyboard, som er en slags visuel præsentation i det indledende arbejde med animation. Storyboardet ligger til grund for arbejdet med selve animationen og produktionen af lyd hertil.

Andreas Lindebjerg fra Animationsskolen i Viborg og Flemming Giese fra Den kreative Skole i Silkeborg stiller med det tekniske udstyr og de vil også  hele ugen være tilstede og vejlede i brugen og de kreative processer. Input til det emnemæssige indhold leveres af bibliotekar Bodil Beck fra Horsens Bibliotek.

Allerede nu er det fastlagt at hovedpersonen og omdrejningspunkt for handlingen i animationerne bliver musen Alexander den Store, som for nyligt er flyttet ind på biblioteket.

Resultatet af ugens arbejde vil, fredag den 2. september kl. 12,  blive præsenteret ved en lille reception i Bibliotekets mødesal. Her er alle velkomne.

Iøvrigt kan man følge forløbet med at lave film på bloggen http://itkrea.blogspot.com/

Ca. 350 børn var mødt op for at se optagelserne og for at heppe på deres personlige favorit i konkurrencen. Det blev en varm men rigtig god dag.

Værten Sofie efterlod i øvrigt en dejlig hilsen til Børnebiblioteket og alle de besøgende børn:

“Til Horsens Bibliotek og alle seje børn, der var med til Ramachancen! Tusind tak for en helt fantastisk stemning! Stort knus fra hele Ramasjang!”

Se det supersjove og fede program fra Horsens Bibliotek på Ramasjangs hjemmeside

Heldigvis har bedemanden en særlig evne. Han kan tale med de døde, og det skal vise sig at være en rigtig god evne. Især da han møder en ung pige, som er død alt for ung, bliver noget vagt til live i ham og uden at han selv forstår, hvor det kommer fra, får bedemanden på forunderlig vis skabt en illusion om Paradis, hvor den unge pige kan udleve de drømme, hun har haft for sit liv.

Næste dag skal han gøre en stor vred dame i stand og hun vil absolut ikke høre tale om noget Paradis. Hun forbander døden. Der var tusind ting hun skulle nå og den vrede dame ender med at skælde bedemanden hæder og ære fra.

Al den snak med de døde har givet bedemanden noget at tænke over – og det gør han så, tænker og drømmer. Efterhånden sker der en forandring med bedemanden og han bliver meget klogere på det med Paradis.

På finurligvis bliver tingene vendt på hoved i Kim Fupz Aakesons bog Paradis, og på den måde får han fortalt historien om bedemanden, der først må så meget grumt igennem før han ved hjælp af kærligheden og vreden erkender, hvad det i livet kommer an på.

Og dét gør det jo ikke noget, at blive mindet om.

Dejlig bog.

Sådan starter historien om Ine og hendes lille bror, der hedder Hasse. Hasses “yndlingsfarve er traktor, og hans yndlingsdyr er traktor, og det bedste han ved, er traktor.”  Og så kan han rigtig godt lide at være sammen med en stor søster, som hedder Ine. 

I historien Giv den gas, Ine skal Ine og Hasse ud at hugge brænde i skoven, hvor der sker fantastiske ting.

Bogen ligner umiddelbart en hvilken som helst anden billedbog, men sprog og handling er både poetisk og varm. Illustrationerne er fotografier af papirklip med det der helt rigtige nordiske strejf, der gør at man på en eller anden måde kender både hjemmet og figurerne. Skønt!

Lån Giv den gas, Ine på biblioteket

Otto tager derfor på opdagelse i den store by, som desværre ikke er så rar endda.

Heldigvis ender historien lykkeligt, for Otto finder det perfekte hjem. Hvad det er for et hjem, må I selv læse i historien Bogbjørnen Otto.

Lån Bogbjørnen Otto på biblioteket

En dag på rejsen kommer de til en krig, hvor de finder en død soldat. Soldaten er blot en dreng. De tager drengen med på den videre færd, for som vores rejsende dreng tænker ved sig selv: “måske vil Gud gøre ham levende igen.”

Det er en underlig lille filosofisk bog, som er både smuk og tankevækkende. Er man i forvejen vild med Louis Jensen, går man ikke forkert af denne bog. Illustrationerne er lavet af Otto Dickmeiss og passer på en prik til Louis Jensen finurlige tekst.

Lån Rejsen til Gud på biblioteket

Lån andre bøger af Louis Jensen

Bogen er et indspark i debatten om, hvad god børnekultur er…. eller bør være.

Her er også kapitler om den tid vi ikke har, gode råd om samvær med børn og hvordan man gør i praksis, om nærvær og tro og selvfølgelig om musikkens betydning.

Selvfølgelig skal vores børn have det bedste. Det er det, det hele handler om. Ved at læse Sigurds bog kan du få inspiration og ideer og en begejstring over hvad børn kan:-)

Lån “Vores børn skal have det bedste” på biblioteket

Hjemme hos os har programmet bl.a. betydet, at vores dreng på 4 kan stave til sit eget navn, og går rundt og prøver at lytte sig til, hvad forskellige ord starter med, mens den lille på 2 nogle gang går rundt i lang tid og råber “P” rigtig højt (alle programmerne starter med, at Hr. Skæg er ude at lede efter dagens bogstav, som er stukket af fra sit bur, og da kalder han bl.a. på bogstaverne… f.eks. “P”).

  Manden bag Hr. Skæg hedder Mikkel Lomborg, og har gjort det til sin mission i livet, at gøre det sjovt for børn at lære bogstaver. Og man må sige at det er lykkedes for ham… I hvert fald hjemme hos os!

Ud over sit program i fjernsynet har han også indspillet en cd med ikke mindre end 30 sange på! 2 alfabet-sange og så ellers en sang for hvert bogstav i alfabetet med tekster som “Lille vilde vikking ville ikke være lille. Lille viking ville være voksen ja han ville” og “Der står et pragtfuldt pæretræ midt på præstens plæne. Han praler tit af pærerne fordi de er så pæne!” og med gode melodier og små fiffige ordspil undervejs i teksterne, gør han cd’en værd at høre… Både for børn og voksne.

Ud over cd’en med bogstavsange og programmerne fra fjernsynet, som også er udgivet på dvd, er der også lavet en billedbog om Hr. Skæg.

I bogen kan man bl.a. læse om Hr. Skægs jagt på den uhyggelige lyd “RRRRRR”, om hvordan man nemt laver uhygge om til hygge bare ved at fjerne bogstavet u og om det mærkelige bogstav-land, hvor bogstaverne kommer frem, når man råber dem højt, så man bare kan råbe “OOOOO” hvis man står og mangler et par hjul!

Hr. Skæg har en helt unik evne til at lukke selv ret små børn ind i en verden af bogstaver, som efter et møde med Mikkel Lomborg faktisk er ret så skæg!

God fornøjelse! Håber I får en masse Skæg med bogstaver!

Lån bogen eller cd’en på biblioteket

Går man ind på Danmarsk Statistiks hjemmeside over populære navne kan man se at topscoreren for pigenavne i første halvår af 2010 er Ida (316 piger) stærkt forfulgt af Isabella (314 piger). Topscoren for drenges vedkommende samme tidsrum er William (393 drenge) og noget under ligger på andenpladsen Noah (364 drenge).

Ser man på populære navne i hele befolkningen er topscoren for kvindenavne pr. 1. januar 2011 Anne (47.682 kvinder) og for mænd Jens (51.441 mænd) og det mest populære (eller mest brugte) efternavn er, og det er ikke rigtig nogen overraskelse, Jensen (271.607 personer).

Går man tilbage til 1985 var man knap så opfindsom med navne som i dag, for der fik hele 932 piger navnet Louise  og hele 1190 drenge navnet Martin.

Slår man op i Navnemode og modenavne af Eva Villarsen Meldgaard vil man kunne se de mest populære navne i København i 1800. Blandt drenge var Christian med 21,8 % det mest populære blandt nyfødte drenge. På andenpladsen med 12,8 % finder man navnet Friderich, som vel ikke er et af de mest brugte navne i dag i den form. Blandt pigebørn ligger navnet Marie med 20,8 % i toppen efterfulgt af Anne med 17,6 %.

Før 1800-tallet var det meget sjældent at børn blev opkaldt efter andet end nærmeste familie og var man en af undtagelserne var det ofte et navn, man kendte fra kongehuset. Går man endnu længere tilbage til omkring 1600-tallet og dets bønder er navne som Hans, Christen og Niels topscorer blandt drengenavne og Maren, Anne og Karen topscorer blandt pigenavne.

Navne har det med at vende tilbage som værende moderne. Nogen af de navne vores forældregeneration finder uopfindsomme og umoderne er måske i dag blandt de mest moderne og brugte navne. Skulle man være i tvivl om, hvad barnet skal hedde og hvad det må hedde, kan man slå op på Familistyrelsen hjemmeside for godkendte fornavne og måske blive inspireret til andre og flere navne.

Og så kan man selvfølgelig låne et væld af navnebøger på biblioteket!

Lån navnebøger på biblioteket