Men… hav den seneste døgnflue (lad det være Lady Gaga(k)) in mente og se så nedenstående video. Det er en sang som hedder Lateralus af det amerikanske metalband Tool. Jo højere du råber “åh nej, METAL :( :( :(” jo dejligere bliver din omvendelse og jo hårdere træffer kæben tastaturet garanteret til sidst.

Klik her for at se den indsatte video.

Musikere som lægger så mange kræfter i deres musik fortjener at vi køber deres CDer, t-shirts, koncertbilletter you name it. Det gør Lady Gaga(k) ikke.

Men det stopper ikke der. Hele albummet, Lateralus, kan analyseres, vendes og drejes. Nogle mener, at numrene kan høres i en anden rækkefølge, som er baseret på fibonaccitallene, og der vil dukke en ny mening op. Dette kan (over)analyseres i det uendelige (spiralen?), og du kan læse mere om det her.

Granted: der findes også ikke-metalmusikere som kan finde ud af at lægge noget dybere i sin musik. Bach var f.eks. ret dygtig til det. Det kan du læse mere om i bogen Gödel, Escher, Bach: An Eternal Golden Braid af Douglas Hofstadter.

Tricket er browserens fine søgemotorer-direkte-fra-adresselinjen-funktion. Browseren lægger automatisk søgefelter, den støder på, til en liste over tilgængelige søgemotorer, som kan bruges med TAB-tasten. Prøv f.eks. at tage turen forbi Politikens hjemmeside. Bagefter åbner du en ny fane, begynder at skrive politiken i adressefeltet, og når browseren foreslår politiken.dk trykker du TAB. Nu ændrer feltet sig til et søgefelt, hvor du søger direkte i Politikens arkiv.

Men du kan også selv tilføje en søgemotor, og det er det vi skal gøre for Retskrivningsordbogen. Gør som følger:

1. Højreklik på adressefeltet i Chrome.
2. Vælg Søgemotorer (eller hvad det hedder på det sprog du bruger).
3. I vinduet der popper op vælger at du vil tilføje en ny (på Mac er det et + under listen – jeg ved ikke lige hvordan det er på andre platforme).
4. I skemaet giver du motoren et navn (f.eks. Retskrivningsordbogen) og et søgeord (f.eks. ret). I URL-feltet skriver du: http://www.retskrivning.dk/ro/dataservlet?p1=%s&p2=false&p3=0&p4=10.
5. Gem & luk.

Nu har du oprettet en ny søgemotor med kodeordet ret som søger i Retskrivningsordbogen. Prøv at skrive ret efterfulgt af et ord i adressefeltet og se, hvordan feltet ændrer sig. Når du trykker retur, søger du direkte på Retskrivningsordbogen.

Pro tip: Du kan ændre variablerne i URLen, hvis du ønsker at søge på en anden måde. Her er en kort forklaring på, hvad de betyder:

• p1: dit søgeord.
• p2: søg efter ord der starter med dit søgeord (false) eller alle ord, som søgeordet indgår i (true).
• p3: start visningen med hit nummer x. Bruges til resultater som spænder over flere sider og er irrelevant i denne sammenhæng. Bør være sat til 0.
• p4: antal hits per side. Kan sættes til et højere tal, hvis du ofte søger efter ting som giver mange resultater.

Læs også mit indlæg om søgning i Gmail med Chrome.

Kan vi ikke snart bare indse, at det er farligt at leve? Jeg skulle ønske, at vi allesammen kunne leve af at ligge i skyggen fra et palmetræ og sippe gulerodsjuice, men det kan vi altså bare ikke. Hvad nytter det at sprede nyheder, som i realiteten siger at du er dødsdømt lige meget hvad du gør? Skal vi løbe rundt i små cirkler af bar angst nu?

Det er naturligvis fuldstændig skudt ved siden af. Problemerne med antennen på iPhone 4 er højst en bagatel. Alle mobiltelefoner kan få problemer med forbindelsen, hvis dine fede fingre dækker over de forkerte steder på det forkerte tidspunkt. Nokia ved dette og skriver det ligefrem i sine brugermanualer. Her er det fra side 19 i manualen (PDF) til N900:

Screenshot fra N900 brugerhåndbogen

Jeg kunne ikke finde noget om N900 på Consumer Reports’ hjemmeside, men jeg har ingen tro på at antenneproblemer her ville få noget nær samme opmærksomhed som iPhone 4 har fået.

Hvis jeg skal vurdere fodbold i 3D og være helt ærlig, så vil jeg sige, at der ikke er meget at komme efter. Når den første “wow-effekt” har lagt sig, og man begynder at se lidt nærmere på billedet, så er det egentlig lidt fesent. Det bærer tydeligt præg af, at 3D-effekten er hvad den er: to billeder der er lidt forskudte i forhold til hinanden. Dette giver et indtryk af, at spillerne ligner tynde skiver som ligger lidt over et baggrundsbillede og kan virke lidt billigt. På den anden side, så kræver det ikke fancy ny teknologi for at lave en OK 3D-effekt (siger jeg uden at have undersøgt den underliggende teknologi i det hele taget).

En anden ting er kameravinklerne. 3D-effekten bliver tydeligere jo nærmere kameraet er på objektet. Det vil sige at med den kameravinkel og -afstand man filmer VM 2010 med, vil 3D-effekten nærmest udeblive. Derfor (regner jeg med) har man valgt at filme noget nærmere. Udover at det giver dybdefølelsen, så gør det også, at man får flere af spillets detaljer med. Dette har ingenting med 3D at gøre men er bare en bieffekt jeg synes godt om. Modsat synes jeg mindre godt om, at man har valgt at klippe til andre kameravinkler (som oftest et kamera mellem hjørneflaget og målet) midt i et angreb. Denne vinkel er meget nærmere spilleren med bolden, og den er utrolig forstyrrende, fordi man ikke kan se, om der er medspillere foran mål. Man mister med andre ord overblikket.

Der er ingen tvivl om, at producenterne har valgt disse nye kameravinkler og klip for at gøre det hele meget mere action packed. Eller lad os kalde en spade for en spade: for at give 3D-effekten værdi. For når alt kommer til alt bidrager 3D utrolig lidt til oplevelsen af en fodboldkamp, og når man i tillæg til det skal introducere nye kameravinkler, som kun er forstyrrende for oplevelsen af spillet i sin helhed, så jeg har meget lav tro på, at 3D har nogen særlig fremtid indenfor fodbold. Derudover bør Sony og alle de andre arbejde på at forbedre 3D i sin helhed, så selve effekten bliver meget mere overbevisende.

*) Jeg har også prøvet Samsungs 3D fjernsyn men ikke 3D i biografen.

Først åbner du Gmail. I søgefeltet skriver du et let genkendeligt søgeord, for eksempel xyz.

Når søgningen er gennemført kopierer du URLen fra adresselinjen. Bagefter højreklikker du på adresselinjen og vælger Rediger søgemotorer (eller hvad det nu hedder på det sprog du bruger).

I dialogen som dukker op vælger du at tilføje en ny. En ny dialog, denne med tre felter, dukker op. I det første felt skriver du et navn, for eksempel Gmail søgning. I det næste felt skriver du det nøgleord du vil bruge, for eksempel gmail. I det sidste limer du URLen ind, som du kopierede for lidt siden. Før du gemmer og lukker skal du erstatte det du søgte efter (i dette tilfælde xyz) med %s. Gem & luk.

Nu kan du søge direkte i din post fra adresselinejen ved at skrive gmail og et mellemrum og det du vil søge efter, for eksempel gmail tante olgas hund. Nemt, ikk’?

Tricket fungerer også hvis du bruger Google Apps mail, men du skal lave en egen søgemotor for det.

Telefonen var helt sikkert meget handy for 100 år siden, hvor alternativet var håndskrevne breve der var dage eller ligefrem uger om at nå frem. I dag er telefonen bare en forbandelse. Jeg bruger til enhver tid e-mail eller SMS fremfor at ringe. Det skrevne ord har sine klare fordele overfor telefonen, både for afsender og modtager, og med dagens teknologi er e-mail og SMS lige så øjeblikkelige som et telefonopkald. Jeg vil næsten gå så langt som at sige, at et telefonopkald kan være langsommere end SMS eller e-mail.

Med SMS og e-mail kan man formulere sit budskab nøjagtigt som man vil have det. Man kan tage sig den tid det tager at fundere over, hvad man vil skrive. Dette gælder også for modtageren, som desuden har mulighed for at tygge lidt på beskeden og komme med et velovervejet svar. Med telefonen er man nødt til at have et svar her og nu, hvilket kan være (og garanteret er) en evig kilde til fejlinformation og misforståelser. Desuden er det jo ikke engang sikkert, at modtageren har tid til at snakke med dig lige nu (har du nogensinde tænkt på det?).

Telefonen kan heller ikke huske hvad der blev snakket om (med mindre man går til anskaffelse af optageudstyr og husker at fortælle at samtalen bliver optaget). E-mail og SMS husker tidspunktet og kan ordne hele brevvekslingen i rigtig rækkefølge med angivelse af hvem der sagde hvad. Man behøver med andre ord ikke at lede febrilsk efter papir og blyant når man bruger e-mail.

E-mail kan også vedhæftes dokumentation. Ringer man for at fortælle, at man oplever en mærkelig fejl med et program, så vinder e-mail igen ved at man kan vedhæfte et skærmbillede (og skal du absolut lime det ind i et Word-dokument, så lad gå). I telefonen kan man ikke gøre andet end at forsøge at forklare hvad der sker (“min skærm er altså bare langsom i dag”).

Og så er der den der evindelige handshake som telefonister skal igennem:

- Hej, det er mig.

- Hej, du.

- Hvordan går det?

- Fint, hvad med dig?

- Helt fint. Hvad laver du?

- Ikke noget særligt.

- Forstyrrer jeg?

- Nej.

- OK. Jeg ringer for at spørge om…

Herregud.

Dette gælder typisk de personer, som faktisk ikke engang ved hvorfor de ringer, men telefonen er så fastgroet i højre hånd og venstre hjernehalvdel, at de ikke kan forestille sig andet end at “gribe knoglen” og “give en lyd”. Jeg kan ikke udstå det. Det spilder min tid.

Bevares, jeg ringer da af og til. Jeg ringer når jeg skal snakke lidt med mine forældre og min bror i Danmark, og jeg ringer når jeg synes en SMS trods alt bliver for upersonligt og jeg kun skal levere en enkel besked.

Men i alle andre tilfælde foretrækker jeg altså SMS eller e-mail.

Gad vide hvad Apple synes om dette og om de kommer til at sige noget officielt.

(for hifi-entusiaster er svaret er overraskende nok, “nej”)