Fra toppen af bakken

Sort skærm

2012-01-25T18:46:00.000+01:00

Nærigpinde, dovne eller et eller andet.
Der er sort skærm hos os, og det har der været to uger, ca., på grund af omlægningen af tv-signaler. Denne gang kunne den gamle boks og det gamle fjernsyn ikke følge med. Sagen er sendt i udvalg, og i mellemtiden klarer vi os med bøger, radio og en smule tv på pc.

En gammel sag

2012-01-23T19:09:00.001+01:00

Bogklubben har været i sving. Én har været moderne, og downloadet bogen, gratis. Den er som antydet gammel, så projekt Gutenberg har den liggende. Jeg har været på biblioteket, hvor bibliotekaren måtte i magasinet.

Vi har læst Rudyard Kiplings Kim, og det var et herligt bekendtskab. En god klassisk fortælling, som overraskede os ved solidariteten med inderne. Vi taler om en brite for 140 år siden, hvor englænderne er kolonimagt på deres højeste.
Dejlig fortælling, som er sammenhængende nok til at den overlevede at jeg ved en fejl fik bind 2 med til Færøerne, og i ren desperation derfor læste bind 2 før bind 1. Det var overraskende let at følge historien og figurerne i den omvendte rækkefølge. Dog er jeg efterfølgende gået over til fuldtids-briller, for at begrænse lignende hændelser.
Kim er allerede udnævnt til klassiker, og jeg kan kun bekræfte det. Læs den (højt), det er en god historie fra større børn og opefter, med et dejligt levende billede af Indien (som det var engang). Der er tilstrækkeligt mange detaljer og lag til at den også er interessant for voksne, med nogle skønne bifigurer.

Kantmonster og luksussok

2012-01-22T17:12:00.001+01:00

Det minder mig om et stikkende monster - 9 strømpepinde er i sving her, hvor der skal strikkes dobbeltkant. Så det må være et kantmonster.

Det er anden gang at vi har et kantmonster i huset, men jeg kom for sent i tanke om at jeg havde brugt en rundpind til den første. Det er lidt smartere, med knapt så mange spidser at holde styr på. Resultatet af første runde inklusive alt det, der er neden for kanten er her, og det bliver forhåbentlig den ene halvdel af årets første par af de 12. Som det ses, er jeg i herrestørrelse, og ikke resigneret til babystørrelse endnu. Jeg har dog beregnet, at der bliver garn til overs til et par babystrømper.

Det er en fornøjelse at strikke med Wollmeise-garnet, det er blødt og glat, med små farvevariationer.

Det glider relativt hurtigt på KnitPicks pindene, så selv om jeg er nede på 2,25 mm, så skrider det fremad. Modtageren er tilfreds så vidt.

Letsindig omgang med garn

2012-01-20T08:03:00.000+01:00

Måske har jeg gjort noget dumt, måske får familiens yngste medlemmer uventet mange håndstrikkede sokker i fødselsdagsgaver og julegaver.
I alt fald har jeg meldt mig til 12 par sokker i 2012. Forløbig har jeg to par i gang, hvor jeg har en halv sok i hvert par, så hvis der skal blive et par af ens sokker i januar, skal der vist til at ske noget.
Kæresten glæder sig og håber på flere håndstrikkede sokker til ham.

Dagens gyser

2012-01-18T19:54:00.000+01:00

Lige om lidt, når jeg har overstået min trang til risengrød for denne aften vil jeg sætte mig til aftenens gyser.

Er der nok til den ønskede hestetømmekant? Brr, jeg tror det, men der skal ikke gå meget galt.

Opdatering: Nej, det gik ikke. Strikkeprøven er forlængst inddraget, og der ligger ikke en stump garn (hmm - af lige netop denne slags), som kan bruges. Pokkers.

Færøerne

2012-01-13T09:17:00.001+01:00

Danmark som kolonimagt? Det er ikke min normale selvforståelse, så det var noget af en etiket at få klistret på sig, under et færøsk foredrag sidste uge. Det var et godt foredrag, der fik løftet mit vidensniveau en del om den diskussion om selvstændighed, som færingene har internt og nogen gange med syddanskerne. Personligt vil jeg være ked af at miste denne nordlige del af Danmark, som jeg er meget betaget af.
Naturbillederne springer vi over denne omgang, januar er ikke den mest fotogene måned, hvor dagen er nede på lidt over 5 timer og naturen kan vise sig fra den barskere side.
Der var på 48 timer blæst, regn, sne og solskin. Der var uventet meget sne ved ankomsten (ca. 5 cm), og dermed glatte fortove. Jeg fik chancen for en hurtig gåtur i Thorshavn torsdag eftermiddag. Kombinationen af en bakket by, mørke og ikke særlig effektiv snerydning (det regner jo væk i løbet af en dag eller to) gjorde mig glad for mine flade, let terrængående støvler.

Målet for udflugten var denne butik. Fotograferet i buldermørke, kl. 17.

Jeg er meget imponeret af deres strik, særligt har de nogle kjoler og nederdele i meget groft garn, som er virkelig smukke, nærmest skulpturelle. Deres lædervarer var også virkelig lækre. Kvalitet koster, så jeg nøjedes med denne hue og et par korte silkestrømper, som jeg ser frem til at promenere, når det bliver lidt lunere vejr.

Der var udendørsaktiviteter, hvor jeg har haft fornøjelsen af at køre på vandscooter i en færøsk fjord. Super sjov oplevelse, 30 knob på vandet, i vinterregn er stærkt, og regnen slår. Indpakket i en neoprendragt gik det fint med at holde varmen. Bagefter var der en mere stilfærdig, og fin, tur ved egen muskelkraft i robåd (stadig i regnvejr). Turens højdepunkt var en planlagt tur i skib til et fuglefjeld. Rygtet gik, at der var høj søgang, jeg betragter mig selv som ret søstærk, så jeg insisterede naturligvis. Noget våd efter roturen kom jeg ombord, sammen med en af mine yndlingskolleger. Afsted fra kajen, og derudaf i godt humør. Efter ca. 5 minutter kom turen til en foreløbig afslutning. Båden lå stille og efter lidt tid kom forklaringen, der var gået en trosse i skruen. Heldigvis en trosse, der var fastgjort, og heldigvis inde i fjorden, inden vi kom til den omtalte høje søgang. Så forlis, men aldeles udramatisk og ufarligt. Herefter kunne besætningens forsøg på at dykke (uden bly - det går ikke) og almindelig asen og masen for at få skruen løs. Det lykkedes ikke, efter ca. en time kom en anden båd forbi, som blev prajet, og som indvilgede i at transportere de forliste passagerer tilbage til havnen.

Intet fuglefjeld i denne omgang, i stedet en god historie. Og jeg skal tilbage til Færøerne, og se mere.

Hvordan gik 2011

2012-01-09T17:46:00.003+01:00

Et kort tilbageblik på sidste års strik.

Ganske produktivt - 23 projekter, og til min egen overraskelse var 12 af dem til andre. Bortset fra de specielle projekter, så glemmer jeg let projekterne, når de er afleverede.
Der er aftagere nok og jeg kunne godt have afsat flere projekter, især sokker. Af samme årsag er det herligt at kunne dokumentere, hvor mange herresokker (3 par), det faktisk er blevet til.
Der er gledet 15,9 km garn over pindene. På trods af aktiviteten er lageret vokset, dog kun med 300 g. Det synes jeg faktisk er ret mådeholdent. Jeg må også konstatere, at der er en tendens til at der bliver strikket af nyt garn, og jeg spekulerer over, om det er fordi jeg ikke nænner at strikke af lækkerierne på lageret. Jeg fornemmer en vis tøven over at tage en beslutning, der betyder at et særligt lækkert nøgle bliver brugt. Helt sikkert fjollet, for garnet er købt til at strikke af, og der er grænser for, hvor meget klappegarn, nogen person kan nå at klappe. Det må være et mål at bruge nogle af kælenøglerne i 2012.
Der er også kommet et par (host) spoler fra Holst garn ind på lageret, det er jo vigtigt med basisgarn. Det er samtidig lidt interessant at konstatere, at jeg nu i 1½ år har ønsket mig at strikke en Linnea i voksen, og der er vasket garn til projektet, men det er ikke kommet ud af stedet. Der er endda ikke slået op endnu. Hvorfor aner jeg ikke, bortset fra at opmærksomheden er blevet fanget af andre projekter.
Næste 'dille' tror jeg bliver islandsk / færøsk garn, til dels inspireret af et nyligt besøg på Færøerne. Jeg er meget begejstret, øerne kræver deres egen post, når jeg får fat på billeder fra turen.

Årets sidste projekt i 2011 var denne røde hue, som er blevet testet i praksis på Færøerne, og er godkendt.

Dejlig rød farve, som matcher min basis-vinterjakke. Den er lidt mere varm rød i virkeligheden.

Mønsteret er af Wooly Wormhead, og en designer med dét navn må prøves. Det er et af hendes gratismønstre - Meret. Lidt usædvanligt mønster, hvor der er et ulige antal rapporter i en omgang. Jeg har strikket str. L, som passer mit hovede ok. Den glider lidt ned efter længere tids brug, hvilket let kunne afhjælpes ved at strikke hele kanten i rib i stedet for som jeg, at kombinere rullekant og ribkant. Mønsteret indeholder forskellige kombinationsmuligheder, jeg har holdt mig indenfor rammerne og ikke lavet ændringer.

Pinde: 4½ mm grå Aero strømpepinde og lille rundpind. Strømpepinde i denne tykkelse er lidt for tunge at holde styr på, når der samtidig skal strikkes et (enkelt) hulmønster. Humøret steg, da jeg fik skiftet til rundpinden.

Garn: Uhh - lækkert. Hazel Knits DK i farven Red Carpet. Lækkert glat, rundt i tråden og meget 'squishy', altså at det har god hukommelse og føles elastisk. Virkelig godt til strukturmønster, hver maske står klart og tydeligt. Desværre har jeg ikke mere af dette, men jeg har lidt af hendes strømpegarn endnu. Der er brugt 100 g / ca. 190 m til huen.

Hot/not: En god afslutning på året, og fed fornemmelse i praksis at strikke et projekt på en dag, i lækkert garn og lækker farve.

Et hjørne

2012-01-01T14:59:00.003+01:00

Godt nytår!
Vi fejrede nytåret med gode venner og et betydeligt udtræk af mad (og drikke). Vi nåede akkurat at blive færdig med 2. dessert til 90 års fødselsdagen, hvorefter vi kunne fortsætte med kransekage og champagne. Intet under, at vi (her i huset) er lidt trætte og matte i dag. En god dag til the og strik.
Inden der blev klædt om til den lille sorte i går, havde jeg fornøjelsen af at promenere en let renoveret Bagtanke, nu med hjørne på forkanterne.

Efter at have mukket lidt over de runde hjørner, besluttede jeg mig til at pille aflukningen op og lukke af løsere. Bevæbnet med en pind 4½ mm gik jeg i gang og kanten er nu blevet noget løsere. Hjørnet dukkede op, mere eller mindre af sig selv, så det var ikke nødvendigt at blokke for at få den forventede facon. En ny blokning kan vente, til det falder naturligt at vaske værket, og dermed håber jeg at bagtanken og jeg kommer til at leve lykkeligt sammen i mange år. Dejlig årsafslutning på 2011 :-)

Farmors sybord

2011-12-30T20:28:00.000+01:00

Farmors sybord er blevet fundet frem fra gemmerne hos mine forældre og slebet efter alle kunstens regler (ikke af mig). Nogen nytte skal der jo være af maskinparken. Bordet er fint snedkerarbejde, med fine skrå samlinger og tilpas enkelt til at det også går i et 2012-rum, uden at det er et 'navn'.
Der kan bo en del broderi i kurven under bordet og der er plads til forskellige sysager i den fine skuffe.
Jeg er glad for at få lov at få det, og kunne bruge det lille fine bord, som det er tænkt. Kendere, dvs. mine forældre, bør bemærke, at det er lykkedes at fjene randmærket på bordet.
Helt tilsvarende har jeg også farmors kagerulle, selv om jeg ikke bager lige så mange medaljer, som hun gjorde. Medaljer med creme og hvid glasur hørte med til enhver sammenkomst hos farmor.

Kirsebær til jul

2011-12-29T21:55:00.001+01:00

Mit yndlingstræ står godt og vel i kanten af vores grund, og er en halvvild kirsebær. Det bærer ikke hvert år, det afhænger af hvor heldige eller uheldige vi er med frost mv., men når det bærer kommer der dejlige, sorte surkirsebær. De er ikke mere sure, end at de kan spises au naturel og det kappes vi og solsortene så om. De banditter!
Det var ikke en kanonhøst i år, dog nok til at der kom et par poser i fryseren. En af dem blev brugt til kirsebærsovs, og umm, det var godt. 1 del sukker til 2 dele bær (efter vægt), lidt maizena til at jævne med og så ellers bare at spise. Det var godt. Ingen grund til hurlumhej, når råvarerne er gode.
Til risalamanden fik vi en opdateret kirsebærvin, som er en dansk specialitet. Frederiksdal tager kirsebærvinen alvorligt, og mærker den med årgang og i nogen tilfælde mark. Skønt at se danske råvarer blive taget lige så seriøst som franske vine. Den smager herligt og er langt fra den traditionelle kirsebærvin. Serveret let afkølet kunne den opdaterede kirsebærvin også gå til en tør ost, udenfor julesæsonen.

Nu er vi efter jul, og på lidt mere enkel kost. Ikke dårligere, her er suppegryden med kyllingefond, der blev til tomatsuppe til aftensmad, fond til datterens nytårs(safran)risotto, samt bund i den løgsuppe, jeg vil servere til nytårsmenuen. Tre kyllingeskrog ,et par gode håndfulde blandede grøntsager og fire liter vand, salt og peber(korn), så er dén suppe barberet.

Glædelig jul

2011-12-25T17:58:00.002+01:00

På kanten mellem kitch og total hygge, er her tre små julestager. De er hjembragt fra et tysk julemarked, og jeg synes selv at de fungerer fint på vores hvide murstensmur.
Glædelig jul til alle!

På vej hjem

2011-12-22T16:07:00.000+01:00

Den helt rigtige julesang, på vej hjem fra arbejde sidste gang før jul. I morgen er det hjemmedag, med lidt oprydning, og så er det ferie.

Nu vil jeg høre lydbog og strikke det sidste stykke til Vejle :-)

Er det en hest?

2011-12-21T17:17:00.000+01:00

Da fotoet kom op på skærmen kunne jeg godt forstå spørgsmålet. Nej, det er ikke en hest, det er begyndelsen på en flerfarvet, blå sok. Til mig, for der er længe siden at jeg har fået et par håndstrikkede sokker. Igen flystrik, bemærk bambuspindene. Herunder at der kun er fire, den femte ligger langs kanten af et Air France-flysæde. Pinden er savnet, elsket vil være at overdrive. Man bliver forvænt med 15 cm strømpepinde, så er det 20 cm lange pinde noget strittende at håndtere.

Der anes en lille zig-zag-stribe, og mønsteret hedder Rise and Shine (Rav link).

I solskinsvejr

2011-12-20T08:47:00.000+01:00

Det dejlige solskinsvejr i weekenden blev udnyttet til en udendørs fotosession, hvor jeg kan vise et ægte, ikke blåfrosset smil.

Anledningen til modelarbejdet er, at de mange omgange i den afsluttende del af bagtankerne er afsluttet. Jeg kan rigtig godt lide Bente Geils modeller, og blandt andet denne er snedigt konstrueret, men, men, strik med to-trådet shetlandsgarn på pind 3½ tager bare sin tid.

Mønster: Bente Geil, Bagtanker. Strikket i str. S. Min strikkefasthed er ok i det glatstrikkede, og modellen passer i bredden over ryggen. Længden i ryggen er også ok, det er kun foran, den umiddelbart ser lidt lille ud. En gang udstrækning i våd tilstand ser ud til at være nødvendig, for at få det rillestrikkede til at nå den rigtige størrelse og for at hjørnerne får de rigtige spidser. Det har de ikke nu, ses tydeligt på det nederste billede.

Garn: Der er brugt 220 g. 90% Geilsk tynd uld i koksgrå, lys grå, mørk lilla (super flot farve) og de sidste 10% er en lidt lysere, rødlig lilla fra Holst garn. Som det ses, er ærmerne i høj grad stribede, der er dog symmetri i sagen, for ikke at blive helt rundforvirret. Jeg har også valgt, at striberne er lige brede, for at få lidt ro på.

Pindene er mine 3½ mm 80 og 40 cm rundpinde. Henholdsvis træpinde og de gamle grå metalpinde.

Hot / not: Lige knapt så hot som håbet, måske kan den ekstra udstrækning give den helt rigtige facon, så kraven sidder rigtigt og ærmerne kommer til at starte på skulderen. Ellers er de alt for lange. Dejlig let trøje, som er lun uden at være overvældende.

Sok i al sin enkelhed

2011-12-19T07:47:00.001+01:00

Basis-basis sok. Den færdige sok opfylder sin funktion og det er er nem taskestrik. At farven kan diskuteres, er en anden sag. Nu er der brugt op af dén farve på garnlageret, det er også en kvalitet i sig selv.

Fakta:
Basis sokkemønster, oprindeligt et Drops-mønster. Strikket fra skaftet og ned, almindelig klaphæl, hvor hveranden maske er løftet af for ekstra tykkelse i hælen. 72 masker i opslag, pind 2,75. Mine trofaste, vinde og skæve, bambuspinde, som er aldeles flysikre og værket her var flystrik på seneste tur.
På samme tur oplevede jeg, igen, hvordan det at strikke offentlige steder er næsten lige så kontaktskabende som en hundehvalp. I dette tilfælde var den en anden strikker, der lige skulle høre til erfaringerne med at have strik med i håndbagagen, og vi kunne så diskutere erfaringer og anbefalinger. Jeg har aldrig haft problemer med bambus-strømpepinde, og med det umættelige behov der er for strømper i husstanden, har jeg ingen grund til at eksperimentere med andet.

Der er til str voksen mand (ca. 44/45) brugt 115 g Brugsens strømpegarn, af den slags, som løber 300 m/100 g.
Hot / not: Denne og makkeren har ikke dækket behovet for sokker, det forekommer at være uendeligt. Parret er blevet vel modtaget og er allerede i brug. Aftalen er, at de ikke kommer udenfor matriklen pga. farven.

Næste opdatering er Bagtanke, der nu er færdig.

En slags julekort

2011-12-18T21:26:00.000+01:00

Personlig hilsen og kundeservice

Julekort er en truet art, personligt har jeg skrevet ét i år. Der er også ret god plads på klaveret endnu, hvor kortene bliver stillet op, efterhånden som de kommer.
Måske skulle jeg også sætte den gule håndskrevne lap op - det er en DSB-medarbejder, der så sikkert som et urværk hver måned sender mig en stak pladsbilletter. Super service, og med små gule sedler, når der er ændringer i køreplanen eller andre særlige forhold.

Prinsessen af lige til tiden

2011-12-14T08:08:00.000+01:00

Normalt kommer jeg lige til tiden, når jeg skal med morgentoget. To minutter hver morgen bliver til meget på et år, og der er ingen grund til at stå og spilde tiden på en (kold, mørk og våd) perron. Når det drejer sig om private aftaler anvendes nogenlunde samme princip, her betyder det som regel, at jeg kommer til sidst, og af og til lige et par minutter over det aftalte tidspunkt. Dårlig vane. Det er dog yderst sjældent, at jeg kommer for sent til et tog, hvis møder, der trækker i langdrag trækkes ud af dén ligning.

I dag var jeg lidt før på færde, fordi jeg ville prøve en ny afgang i den nye køreplan og heldigvis for, at jeg var tidligt på den. På trods af at jeg som pendler har fået en glad mail om nye muligheder i køreplanen viser det sig, at den nye afgang afventer, og faktisk ikke er indført i praksis endnu. Der var en grund til at jeg ikke kunne bestille plads i går til den ønskede afgang. Rigtig ringe kommunikation, nu havde jeg lige glædet mig over at der var bedre forbindelser og så er der en lang næse – æv.

I mulm og mørke ankom jeg til banegården denne morgen og var på vej ind for at bestille plads til toget mandag, da jeg hørte aflysningen i dag. Den ’normale’ tidlige afgang ville normalt være gået, men det gik op for mig på afgangstavlen at den var lidt forsinket, og så var der én, der fik benene på nakken. Det gik lige, og jeg kan nu blot glæde mig over at jeg fik 10 min. længere morgensøvn.

December må være den korteste måned

2011-12-12T08:01:00.001+01:00

Det sker hvert år, ca på denne tid at jeg går fra fornemmelsen af 'der er lang tid til jul' til 'hov, det er jo snart jul og jeg mangler...(indsæt selv gaver/juleforberedelser)'.
Således også i år, godt hjulpet på vej af at der kun var én dag sidste uge, hvor jeg kom hjem til min normale tid, og var hjemme om aftenen. Derfor havde vi også travlt lørdag formiddag, hvor vi fik bonussønnen med familie til frokost. Jeg pakkede gaver ind på samlebånd og i rekordtid lørdag formiddag, for at sikre gaverne mod store og små nysgerrige blikke. Besøget var rigtig hyggeligt, og det blev til æbleskiver og julethe om eftermiddagen. Der ligger stadig Duplo i stuen, efter en eftermiddags fri leg. Lillebror sov det meste af tiden, han er som knapt tre måneder gammel stadig i sove/spise/kigge/mere sove-rutinen.

Der ikke bliver strikkede julegaver i år, det er sikkert. Det kniber også med at få strikket flere julekugler, da jeg har lånt en del af min strikketid ud. Den ene julekugle, det blev til har til gengæld inspireret én af mine kolleger, som har strikket en stribe som den børnesikre pynt til de nederste grene på juletræ, og jeg er da lidt stolt over at hun er gået i gang.
Kærestens sokker er dog blevet færdige, uden billede, da de ikke er særligt kønne, farvemæssigt. Teknisk set er de helt fine, med pæne optagninger på hælen etc., og Brugsens strømpegarn er næsten uopslideligt, så jeg regner med at de bliver hos os et stykke tid. Indenfor matriklen, vel at mærke.

Den største trio, jeg har set

2011-12-08T08:27:00.001+01:00

Eller 'hvor mange Hesser skal der til for at sætte et nodestativ op?'
Den største trio er Nikolaj Hess' trio Spacelab med Mikkel Hess og Anders Christensen. De havde en gæst med, Nicolaj Torp på keyboard og melodica - så var vi på fire.
Senere på aftenen kom den sidste af de tre Hess på scenen, Nikolajs nevø (og Mikkels jf. at de er brødre) til et violinindslag, hvor trioen var vokset til fem.
Vi fik dejlig jazz med afstikkere, både til danske sange, Savage Rose, hvor vi fik 'Byen vågner' med en fantastisk indledning på dobbelt melodica (mundklaver). Der var jazz-klassikere i fri fortolkning samt trioens egne numre, blandt andet titelmelodien fra Melancholia (med violin).
Det er jo snart jul, så ekstranummeret var 'Når du ser et stjerneskud', passende jazzet op.
Super, super koncert og rigtig hyggelig stemning i lokalet, hvor der var kommet dejligt mange tilskuere. Herunder en hel del familie, så opbakningen til bandet var sikret på forhånd. Derfor var trioen vidt omkring i pausen for at snakke og hilsen på familien, og koncertaftenen blev ganske lang.

I anledning af juletiden kan jeg anbefale at lytte til Nikolaj Hess med Etta Cameron på deres sidste udgivelse (With Friends), udkommet kort før Etta Cameron døde. Gospel med dansk accent, sunget med stor sikkerhed af én, der kan sin gospel.

Tilføjet: Svaret på det retoriske spørgsmål er 3 :-)

Årets juletræ

2011-12-07T17:41:00.001+01:00

Indkøbt på håndarbejdsmesse i Fredericia og nu på plads mellem de øvrige års juletræer.

Julepyntningen er begyndt og der kommer lidt til hver dag. Engle, julekalendere og de hellige tre konger.

Vest und alles

2011-12-06T20:22:00.001+01:00

Gaven er afleveret, og så kan den også komme frit frem her. Min far er lige blevet 70 - i dag faktisk, og han skal ikke snydes for en hjemmelavet gave.
For en del år siden tog jeg mål af hans mest brugte vest, og den er nu næsten blevet replikeret. Næsten, for garnet er håndspundet guf, så den er tynd og let.

Der er kun brugt 120 g garn til vesten, som er en str. M (herre). Vi taler om pind 3, så jeg må indrømme at den ensfarvede ryg trak lidt tænder ud, strikkemæssigt. Det har været en stor fornøjelse at strikke med eget garn og det lysebrune uld har små farvevariationer, som gør at der er lidt spil, tæt på.

I hel figur, spændt ud til tørring.

Faktaboksen:
Garnet er med udgangspunkt i er en pose BFL uld, ufarvet og lysebrunt. Det er spundet over en længere periode i foråret og sommeren, hvor jeg var noget nervøs for, om der var nok. Der var rigeligt, jeg har en god del uspundet uld tilbage samt ca. 60 g spundet. Det færdige, tvundne garn har en løbelængde på knapt 600 m/100 g.
Det er to-trådet, spundet af en lang færdigkartet rowing. Skøn uld, fibrene er 20-30 cm lange, så det er ikke svært at spinde tyndt.
Pindene er 3 mm KP fast rundpind.
Mønsteret er eget 'design', som sagt med udgangspunkt i et målskema. Heldigvis havde jeg målt godt på kryds og tværs. Det var selvfølgelig lidt spændende, om den gamle vest stadig ville være god. Der er strikket frem og tilbage, for at tage højde for at garnet ikke er perfekt balanceret. Der var to nøgler, hver på knapt 90 g og jeg har skiftet mellem nøglerne for hver anden pind, for at undgå store overgange.

Den passede, så der er ikke brug for at strikke kiler i :-) Jeg er godt tilfreds, med mit hidtil største værk, begået af håndspundet garn.

Sidste sting på juletræet

2011-12-02T08:19:00.001+01:00

Det sidste korssting på juletræet blev broderet i søndags. Nu mangler beslutningen om, hvad værket skal bruges til, og derefter montering. Det bliver ikke lige nu, så jeg overvejer en presning og en midlertidig jule-montering.

Check til broderi-along'en (BAL/EAL?) og så vil jeg overveje min helt egen belønning. Måske denne skønne broderibog, for selv at lege med mønstre. Hvis linket fejler, er det '1001 nats broderier' af Elisabeth Amdisen.

London - museer og kunsthåndværk

2011-12-01T08:06:00.001+01:00

Der er fantastisk med de mange museer i London. Der er gratis adgang til det meste, så det er muligt at hoppe rundt fra museum til museum uden at det koster en formue i entre.
Lørdag blev stort set brugt på 'museumsgaden', først science-museet. En masse flymotorer, skibsmodeller og museets hårde arbejde på at synliggøre teknik, miljø og den digitale tidsalder. Jeg bliver rørt, når jeg ser de skrøbelige små flyvere, som har overlevet fra 2. Verdenskrig.
Herlig museumsbutik, hvor Kæresten længe så beundrende på de små helikoptere.
Derefter frokost i den noget overfyldte cafe på Victoria & Albert. Cafeen er udmærket, vi fik en rigtig engelsk pie med oksekød og øl. Der kunne jeg godt bruge flere dage, men da der også stod et besøg hos blåhvalen på programmet tog vi nogle udvalgte områder samt den aktuelle specialudstilling.
Skønt at se en temaudstilling om håndværk og kunsthåndværk. Det gør mig glad at se en udstilling, der fejrer dygtige fagfolk og omhyggeligt arbejde, parret med ny brug af kendte teknikker. Kan varmt anbefales, hvis turen går til London den næste måned. Udstillingen slutter 2. januar.
Et af de mest imponerende værker var en 'kjole', lavet i læder og fuldstændig tæt besat med kraftige knappenåle. Det gav en fantastisk virkning og tekstur, med et tydeligt udtryk af 'rør mig ikke'.
Endelig var vi forbi og hilse på dodo'en, blåhvalen og dino-skeletterne. Altid et gensyn værd.
Søndag formiddag var vi på National Gallery, deres lille men udsøgte udstilling af impressionister og van Gogh og det fedeste hestemaleri jeg kender. Samt statuer med bikinier.

Det skal jeg se (lidt af)

2011-11-28T16:16:00.001+01:00

Danmark på kryds og tværs, fra forruden i et tog. Kommer i juledagene.

Opdatering følger, strikketøjet og jeg har været i London. Vi landede i går eftermiddags, i et gevaldigt blæsevejr. Nok en af de mest spændende landinger, som jeg har oplevet.

Som november også kan være

2011-11-20T17:40:00.001+01:00

Vi diskuterede bog i går - Juli Zehs Corpus Delicti. Interessant debatbog, som fik os til at diskutere en del om arbejdsliv, tilbagetrækningsalder, stigende gennemsnitsalder og den uundgåelige aldring - er det et mål, at få mange borgere over 100 år?
Ikke super velskrevet som litteratur, og steder, der blev erklæret som decideret vrøvl. Alligevel er jeg tilfreds med at have læst bogen, og jeg synes at debatten er vigtig. Tænk at være kommet frem til et samfund, hvor mad indtages på tuber, den stærkeste drik, det er tilladt at servere bliver varmt vand med et dryp citron og strejftog i naturen er dybt mistænkeligt.

Apropos strejftog i naturen, eftermiddagen har været smuk med solstrejf, og vi benyttede lejligheden til en gåtur i ådalen. Rohden å er stort set ureguleret, så der er en dejlig, og temmelig våd eng. Heldigvis afgræsses en del, så det er nogenlunde til at komme frem. Skridt i blød engjord bør tælle dobbelt på skridttælleren. Indersiden af gummistøvlerne forblev tørre, men det var på et hængende hår visse steder. Køerne er taget hjem, tilbage var sneppen (tror jeg - mindre vadefugl, lyse vinger, zig-zag flugt), rådyr, hare og en mængde småfugle.
Inden vi gik havde jeg fotograferet udsigten.

Kombinationen af lys og efterårsdis er utroligt fascinerende. Bemærk for eksempel lyset på toppen af marken til venstre, på øverste billede.
Da vi kom hjem var lyset blevet endnu smukkere. Ikke mærkeligt, at naboens svoger var ude med kameraet samtidig, lige neden for vores have. Til naboens morskab, han havde nemlig set mig, det havde svogeren ikke.

Det giver (mig) tiltrængt ro at sidde i sofaen og nyde solnedgangen.
God søndag til alle, den sidste inden advent og jul banker på døren.