Den bedrift kan du læse mere om i et ældre Go-Fishing blogindlæg – her.

Anmelder man sin grand slam til IGFA – og det skal man, ellers gælder den ikke…! – så følger først en regning på omkring 80 US$, og derefter et fint diplom til at hænge op på væggen i fiskeværelset. Det er rimeligt sejt at have sådan et grand slam – i daglig tale bare en GS – diplom hængende. Alle der kom på besøg blev slæbt ind for at se det på væggen.

GS bevis - 3 fisk fanget udaf 4 mulige.

Der var mange der var imponeret. Især i starten, men efterhånden virkede det nu alligevel som om at interessen blandt venner og famillie dalede en smule. Kun Oliver – min 8 årige søn – kunne jeg stadig imponere med de drabelige historier om hvordan, jeg havde gjort mig fortjent til sådan et flot diplom.

Men børn er jo nådesløse, så Oliver spottede lynhurtigt at jeg havde fanget 3 forskellige fisk, men på diplomets billede var der jo 4 fisk. Hvordan hang det sammen..?

Jo –  den 4. fisk var en snook – fangede man også sådan en, så havde man lavet en super grand slam eller en SGS’er.

Ganske enkelt det ypperligste indenfor saltvandsfluefiskeri – men jeg havde ikke fanget en snook samme dag – faktisk havde jeg aldrig fanget sådan en fyr. Så den mente jeg ikke man skulle fokuserer så meget på. Oliver var dog bestemt  ikke enig. Da han erfarede, at jeg egentlig ikke var nået helt til tops endnu, så mistede han noget af interessen, og hans eneste kommentar var “Så må du bare afsted igen – far”.

Ingen vil jo skuffe sine børn – så jeg fik samlet et nyt hold og i januar dette år var jeg atter tilbage i paradis på jord: Cayo Largo, Cuba.

Selvfølgelig med en drøm om at gentage GS succesen. Der var en chance. Selvfølgelig også for en  SGS’er. Sidstnævnte havde jeg dog ikke seriøst i tankerne. Men da min bådmakker Henrik  faktisk scorede en utrolig SGS’er allerede på anden fiskedag.  Læs om den - her.  Så må jeg da indrømme, at jeg pludselig så det som en mulighed at indfri Olivers forventning til sin gamle far.

Dagen efter Henriks bedrift var jeg derfor mere end klar, men dog stadig med en god portion tvivl i baggagen. Mon dog det ville lykkes?..En bonefish kom hurtigt i både – det havde jeg også forventet.

Nu var tiden kommet til permit. Fisken som kræver 1000 kast. Efter kort tid spottede jeg en sort rygfinne i overfladen ganske tæt ved både. Fik febrilsk lagt et kort og egentlig  dårligt kast ud. Fisken var ligeglad – den strøj lystigt frem og guffede fluen i sig som en havørred der fik øje på en Pattegris…. Hvor svært kan det værre.

Så var det Tarpon-tid. De fleste GS’er bliver lavet med store bonefish og permit men ofte en bette lille tarpon. Jeg ville så gerne lave om på den tradition. Så vi gik benhårdt efter den store. Det lykkedes desværre ikke. Den var på, men smuttede igen. Faktisk knækkede krogen på fluen…..shit…

Min tarpon blev til en bonus jack - en skidtfisk i SGS sammenhæng.

Den store tarpon var på - men krogen knækkede. Det var også kun en str. 5/0...?

Et par kast efter troede jeg den var der igen, men det viste sig at være en grum Jack – en fantastisk bonusfisk, men egentlig ikke en der var tid til at fange netop den dag… Selvom vi droppede både spise- og tissepauser så løb vi efterhånden tør for tid, og vi måopgive de store tarpon og istedet søge til børnehaven i mangroven. Her blev det hurtigt blev til en baby-tarpon. Mit livs anden GS’er var i hus, nu skulle vi bare finde en snook for at opgradere til en SGS.

Det var faktisk ikke så svært – efter 10 minutter havde vi en i båden – men hvis min tarpon var lille så var det det her godt nok en fesen snook. Max 35 cm.. “Baby’s count“. Grinede guiden. Jeg viste ikke rigtig om jeg skulle grine eller græde. Jeg var da helt pinligt hvis der skulle hentes et blærerøvs SGS diplom hjem på den lille fyr….?

Heldig har man dog lov at være. Så på falderebet viste der sig pludselig en større snook der var hugvillig og jeg fik skiftet ynglen ud med en voksen fisk der absolut var SGS diplomet værdigt.

Som den første og i skrivende stund stadig den eneste dansker endte jeg derfor på IGFA officielle Super grand slam liste. Nu ved jeg godt at der er andre danskere der mener at de har opnået samme eller større fangster, men så længe de ikke står på SGS listen,  så tror jeg ikke på dem………..!!! Det gælder efterhånden også min bådmakker Henrik…..

Bonefish..

Permit

Tarpon (mini)

og snook - SGS'eren er hjemme...

Snook ynglen der nær havde skabt en pinlig sag for mig - heldigvis var dens mor lige i nærheden

Hvad vigtigere er dog det faktum, at jeg gjorde hvad sønnike forventede af mig. Og han synes idag at jeg er den sejeste far – se det er mere værd end alle verdens diplomer tilsammen…

I november 2013 er der atter afgang til Grand Slam destinationen på Cuba. Vi er lige nu 10 fiskere der skal på diplomjagt, men der er plads til 12. Så du har chancen for at komme med.

Læs lidt mere om vores Cuba-ture som arrangeres i samarbejde med Getawaytours – her  eller se nogle af de flotte fisk fra 2012 turen her

Er du interesseret i at høre mere om de få ledige pladser på 2013 turen så kontakt mig fluks på: claus@go-fishing.dk

Sådan - så fik vi alle 4 arter bogført....

Lige da jeg kørte forbi så jeg noget som så virkeligt mærkeligt ud!! Vandet så helt grønt ud.

Det måtte undersøges nærmere, for det kunne vel ikke være alger nu????

Jeg fik et  sjok da jeg kom helt ned til vandet, for vandet der normalt er ret klar var lige pludselig helt neongrønt…

Det kan godt  være at jeg tænkte mit, men en ting var sikkert!!!!  dette så  ikke  helt normalt ud. Derfor kontaktede jeg Lars Fabrin fra Odense Å, som på 5 min holdt ved det varme vand…….

Lars ringede straks til alarm centralen, som med det samme sendte Odense brandvæsen af sted til det varme vand ved fynsværket.

Der gik ikke mange minutter før vi kunne høre en sirene komme imod os.

Lars Fabrin og Odense brandvæsen

En opringning til Fynsværket gav os alle sammen et hurtigt svar på dette neongrønne  vand. I deres søgen efter en defekt varmvands ledning , var der blevet tilføjet noget sporingsvæske i deres systemer, så de derved kunne finde lækagen.

Dette sporings stof er totalt ufarligt for miljøet og kan bedst sammenlignes med den frugtfarve som der bruges i den daglige husholdningen.

Når jeg tænker situationen igennem igen, så er jeg utrolig tilfreds med politiets/ Odense brandvæsen hurtige respons i sagen, Lars var hele tiden i kontakt med den vagthavende hos Odense politi og Odense brandvæsen  var fremme efter  bare 10 min…

Det er en fornøjelse, når sådanne ting bare virker..

Afslapning ved det grønne vand ufarlige vand!!

Jeg undskylder den ringe billedkvalitet (mobil billede)

Hilsen Niklas

Vi vil takke for en meget hyggelig og lærerik formiddag da vi besøkte Fyn. her kommer en liten oppsummering:

Forventningene var store til årets tur til Fyn. Hjemmesiden til Go Fishing var besøkt hyppig de siste ukene, og resultatene
fra årets STO var formidable.
Vi var en gjeng på 5 stk som reiste tidlig morgen onsdag 25.april. Vi ankom Danmark på formiddagen og reiste ummiddelbart
til Go Fishing sine lokaler i Odense. Her skulle det handles Pattegrisen og opphengere og prates litt fiske med de som kjenner kysten best.
Etter en rask utpakking på Rosengården så var det bare å komme seg ned til kysten, og da skjer det….

Mens vi andre fortsatt skrur sneller på stengene så hører vi en kjent lyd fra Hasse ” Jeg har´n!!!!!!”
Det virket som det var en bra fisk som hadde tatt på 2.kastet. Under kjøring av fisken så ryker fluesnøret på midten. Sean må
trå til og gi en hjelpende hånd. Omsider så lander han sin hittil største sjøørret på 3.5 kg. Det er bare å gratulere.
Terje landet også en fisk denne kvelden.

Torsdag morgen 06.00 skulle vi guides av Niklas på Go Fishing. Det var litt ruskevær denne morgenen, men fiskefeberen
var fortsatt på topp. Vi spredt oss ut på et stort område for grundig avfisking av Torø vig. Det tok ikke lang tid før vi nok en gang hører fra Hasse: ” Jeg har´n!!!!”
Kort oppsumert så landet vi 6 sjøørret denne morgenen.
En stor takk til Niklas som kom med mange nyttige tips om plasser, avfisking etc. Ikke bare denne dagen,men også via sms de påfølgende dagene.

Vi fikk tilsammen 19 sjøørret på 3 dagers fiske. Det var riktignok mange rundt minstemålet som fikk friheten tilbake.

Vi gleder oss til neste tur!

Mvh.

Geir ,Hasse, John William, Terje og Sean

Efter flere dage med ondt i ryggen og laksefeber, så måtte jeg bare et smut til Skjern Å.

Vi ankom fredag kl. 17 til A11, hvor vi regnede med at fiske et par timer inden det blev mørkt. Vejret var en smugle mere hårdt end først  forventet.Fiskeri med flue i 10-13 sekundmeter , ja det sku ikke nogen fornøjelse og slet ikke med ondt i ryggen.

Men når vi er kommet af sted, så kan man jo altid forsøge sige lidt  imellem vindstødene, som til tider gjorde det umuligt at fiske.

At vi var ude i det vejr, siger måske lidt om os fynske kystfiskere, for vi mødte ikke andre denne aften ved åen og laksene så vi desværre heller ikke…

Efter endt aftensmad på grillbaren tog vi til vores lejede værelse, hvor vi skulle overnatte. Værelserne var i fin stand og kaffen blev sat over imens naboerne højlydt fik hældt en masse øl i halsen…Behøver jeg fortælle at de sov meget længe næste morgen )))

Lørdag morgen fiskede vi strækket fra A11 til vi mødte kanalen i vest , som satte en naturlig stopper for vores fisken. Så var det bare at gå de 3 km tilbage til bilen igen, heldigvis skulle man ikke slæbe på en tung laks …

Da vi ankom til det sidste stykke før broen mødte vi de første andre lystfiskere, som var ude at lede efter laksen… Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår, at 6 mand fisker på de samme 70 meter , når der er 3 km næsten jomfrueligt  vand længere fremme.

Klokken var blevet 12 og ikke skyggen af laks var set, samtidigt med at vi var 2 kander kaffe bagud. Vi måtte bruge en livline ( var i krise) Jeg ringede derfor til Heine Fausing, som  om nogen ved hvor der er fisk i Skjern å ( han fik vist 30 stk. I 2011).

Jeg kender Heine fra gamle dage, hvor han boede på Sydfyn og han bruge lige som jeg  alt sin fritid på de fynske havørreder. Heine bliv lidt skuffet over, at vi først melde vores ankomst nu, men han ville have kaffen klar om 30 min, så af sted det gik.

Da vi ankom var kaffen klar og der var smurt en lækker sandwich til hver, det kalder jeg sku godt nok gæstfrihed.

En alt for lang snak om diverse  emner måtte afbrydes, vi var jo kommet for at få fat i den blanke forårslaks i Skjern Å.

Heine kunne desværre berette om manglende aktivitet i åen og der skulle friske fisk i åen, før der var gode chancer ( måske ikke lige den bedste melding at få)

Men det kunne ikke slå os ud, så vi blev efter Heines anbefaling ført til Kodbøl. Ved ankomsten blev vi mødt af en kæmpe død pytonslange som lige fik snakken væk fra laksefiskeriet…

Hvor den kommer fra ved jeg ikke , men tro mig!!! når jeg siger, at man går sku og kikker lidt i sivene inden man sætter sine fødder ned ,efter man med selvsyn lige har set sådan et kræ ligge i græsset.

 Du kan læse mere om slangen her:

Kort fortalt så fik vi ingen laks ,men hvor er det dog stadigt skønt, at gå ved en af Verdens bedste lakseelve med sin fluestang til en dagkorts pris til 200 kr.

Nu venter jeg bare et par dage, så er jeg sikker på ,at der igen er kommet friske fisk i åen, der bare venter på min flue.

Hilsen

Niklas Albrechtsen

Har man en gang mærket en dansk laks, så er man solgt…..

Fight med blanklaks i 2010

De lille fynske Fyggi – flueklub tog i den forgangende weekend et par dage til Ærø for at fiske de skønne pladser på øen. Et projekt der forløb ganske fremragende. Fra fredag til søndag landede de ca. 15 flotte blankfisk optil 57 cm samt er serie undermålere. Alle de klassiske Ærøske pladser som Ure-hoved, Vejnæs nakke og Skjoldnæs kastede fine fisk af sig.

 

Michael Greve med en stak blanke Ærø-ørreder..

Selv havde jeg ikke mulighed for at deltage på Ærø-turen, men mandag bød chancen sig for en tur sammen med Lars fra Vandpleje Fyn. Vi tog i den helt modsatte fynske retning. Nærmere bestemt Æbelø. Dagen diskede op med alt alt for godt vejr. Havblik og bulrende sol. Elendigt havørredvejr, og dermed var undskyldningerne på plads, men vi fik ikke brug for dem.

Dagen igennem bød på jævnlige havørredkontakter. Ingen store fisk, men 3 – 4 tyksakker i 45 cm klassen var oppe og vende, og det samme antal viste interesse uden at blive hængende. Faktisk bød dagen på flere havørreder end hornfisk….

Vi havde glemt madpakken i bilen, men heldigvis kom Thomas Hansen lige forbi øen i sin båd, og han havde smurt lidt ekstra……

Kollega Joe tog de samme dage nogle morgenture i odense Fjord og havde kanonfiskeri på ganske lavt vand i dagens første lys.

Så jo der er stadig gang i den derude i Vandkantsdanmark. Bare se at komme afsted.

Vi ses derude

Claus

En god reje imitation er Final Shrimp, fluens ophavsmand er Thomas Hansen, som du måske kender fra Havørredens Hemlighedder – ellers kan du besøge hans hjemmeside og blibe lidt klogere på havørredfiskeri. thomashansen.biz. Som Thomas selv siger om denne flue.. – Final Shrimp: Dette er min favorit til fiskeri i fjorde og lavvandede  områder. Denne flue ligner om nogen anden en lille ny fjordreje,  specielt når den bliver våd, har den en slående lighed.

Så kan vi jo godt blive enige om at April altid er en utrolig svær måned at vælge hvilken flue der skal for enden af forfanget. Børsteormene er der godt gang i, tobisyngel og fjordrejer begynder for alvor at vise sig langs kysterne, og ja også alle de andre byttedyr… Hvad skal man så vælge af flue?

Jeg fisker altid med 2 fluer på forfanget, det giver mig mulighed for at præsentere 2  forskellige fødeemner for havørreden, hvilket selvsagt er en fordel, ikke mindst her i foråret hvor havørrederne har det meget med at jage/spise et bestemt føde emne i en periode, for så at skifte til et andet fødeemne et par dage senere. Ofte kan du have et helt fantastisk fiskeri på en plads en dag eller to i træk. Hvorefter det så dør helt ud.. Du tænker.. fiskene er væk… Men nej ! De har bare ændret lidt i menukortet. Men du fisker jo selvfølgelig stadig med den børsteormsflue som har givet fisk de seneste dage.  Her er det så at flue nr. 2 (eks. en lille rejeflue) kan være forskellen på succes eller ej.. Hvis en flue har givet fisk eller kontakt, så lad den sidde og skift så ofte den anden flue, lige pludselig rammer du måske “Dagens Ret” og der kommer gang i fiskeriet igen .

Fluen Final Shrimp er i originalen hvid, men jeg kan personligt godt lide den i en lysbrun udgave. Du kan herunder på vores Youtube Kanal se hvordan du binder fluen, og i vores webshop kan du købe et komplet bindesæt til fluen. Har du ikke mod på fluebinding kan du selvfølgelig købe et eksemplar af Final Shrimp i butikken eller på vores webshop.

God fornøjelse og Knæk & Bræk

Team Go Fishing

April måned er en fantastisk fiske måned,  hvor vi kan fiske fra morgen til aften. Fiskene er aktive hele dagen og temperaturen er på et leje, der gør at man sagtens kan fiske en hel dag uden at tænke på forfrysninger.Mit eneste minus er at fruen og børnene også gerne vil se lidt til mig, men med lidt snilde og gode fiskekammerater kan det hele godt gå op, så det bliver til enda nogle timer på kysten. Her er et udpluk fra min søndag.

Klokken 5.00 blev jeg hentet af  min “fiskebuddy” Chris, og efter en kort køretur og en halv kande kaffe ankom vi til pladsen. Lyset var tiltagende,  men solen var endnu ikke kommet på himlen, da vi sneg os i vandet.

Det var lavvandet, da vi bevægede ud til pladsen. Tangplanterne stod i overfladen og allerede da vi var nået ud til knæene, så vi de første havørreder jage inde på lavt vand. Wow!! så bliver det næsten ikke mere spændende.  Blank overflade og ringende fisk, der var fisk i hele bugten. De  jagede i det første lys, men efter 1 times fiskeri uden et eneste hug, men bare med en opfattelse af at vi skræmte fiskene, ville vi prøve at se om vi kunne finde noget riflet vand længere nede af kysten.

I takt med at lyset og varmen kom, begyndte der i perioder at komme rifler på vandet og fiskene var mere medgørlige. Vi have flere forsigtige hug som vi troede var hornfisk og vi tabte et par fisk i pæne størrelser. Men midt i vandskiftet fra lavvandet til højvandet begyndte fiskene virkelig at røre på sig, det samme gjorde også andre lystfiskere, 3 tyskere og 2 andre fiskekamerater, så pludselig stod vi 7 fiskere på en 200 meter strækning.

Jeg når at fange et par fisk og Chris taber en af rigtig god størrelse.

 De 2 nyankommet fiskekamerater Jesper og Claus fik hurtig spottet at vi havde gang i fiskeriet, og rykkede nærmere, og  Jesper fangede 2 rigtige flotte fisk på 55 og 60 cm. Og der var fisk overalt.

Selvom det var svært, måtte vi desværre forlade fiskeriet, da vi havde aftaler på hjemmefronten, og på vej hjem i bilen var vi ekstra ærgerlige over at stoppe fiskeriet, bare fordi familien kaldte.

Der gik lidt rebel i den og vi blev enige om at fiske senere på dagen når vandet var faldet igen. Chris var sikker på, at når hans gøremål var overstået, så kunne han bare smutte igen.

Jeg var langt fra lige så sikker, så der blev lavet en aftale at han skulle ringe senere og sige, at han var på vej og om jeg skulle med. Der blev skruet godt op for telefonen, så fruen ikke kunne undgå at høre med… og planen lykkedes. Chris ringer, Jeg er på vej ud og fiske igen. Skal du med ? jeg kiggede på fruen med bedende øjne, og hun siger, så tag dog afsted. Chris holdt allerede klar uden for huset og 30 minutter senere ankomt vi til pladsen, samtidig med de 3 tyskere, der også havde været på pladsen tidligere. En lille landskamp i hurtigst påklædning af fisketøj var igang, og den faldt heldigvis ud til danskernes fordel, så da vi nåede ud til “hotspot’et” var vi 5 minutter foran.

Vi fik fordelt os med 40 meter imellem hinanden, så vi kunne dække vandet uden at vi begge fiskede i samme område. Fiskene var blevet svære og vi havde mange små nap og følgere, men hugge det ville de ikke, og eftersom tyskerne også havde valgt at indtage samme plads,  syntes jeg det blev lige meget nok og valgte jeg at prøve ude på revet. Vinden var blæst op i løbet af dagen, så der var gang i vandet på revet, og det blev da også til en fisk omkring målet.

En dag på kysten var ved at være overstået, og i takt med at solen gik ned og temperaturen faldt,  mærkede vi ikke mere til havørrederne og det var tid til at komme hjem og pleje familien.

 PS. Konen har arrangeret Legoland og havearbejde i næste weekend. Ideer til undragelse modtages.

Tight line

Joe

Fiskede nogle af de klassiske pladser af, havde også ret  hurtig en følger, der er fisk, en mindre bed på, den var 45 cm.

Jeg skiftede plads syntes lige jeg skulle en tur ud til fyret. Da jeg kommer derud ser jeg straks, der allerede er en på pladsen. Dens hoved stikker lige akkurat op af vandet, det er en sæl.

Jeg vælger at starte langt ude på revet, lige lidt før sælen, jeg fisker ind mod land, da jeg høre nogle kraftige plask bag mig, det var sælen, de er nogle fantastiske fiskere, sælen vender hurtigt rundt, og jager tydeligvis noget, en havørred kommer helt fri af vandet, sælen efter, og haps, så var der bid.

Et fantastisk syn, med et lille øv, vælger jeg at tage tilbage til havnen.

Jeg fisker stykket af ret hurtigt, og ender lige omkring nogle store sten, der var en følger igen, den tager ikke, jeg vælger at lave et hurtigt kast i samme retning, to træk, så tog den,  en dejlig fight, fisken kæmper helt vildt, den er fri af vandet flere gange, den var rigtig flot, så jeg vælger at beholde den, den skal jeg have til aften .Fisken var  47 cm. Vægten sagde 1.1 kg,

En god dag på øen, der er bare fisk alle vegne,  så det er med at komme afsted.

Jeg så ingen horn derovre.

Hilsen
Robin

Den har stået på ren mandehørm og anderledes præmier, end dem vi har på listen til Seatrout Open konkurrencen.( vi får nok heller ikke disse præmier på listen)

Hej Claus
Tak for en hyggelig snak på min fødselsdag d.12/4-2012 hvor du tog dig tid til et foto og en lille snak omkring de nordfynske hotspots.. “Paradishullet osv.”
Jeg måtte desværre krybe til korset og indrømme at selv en “Julemand” i Camouflage intet fangede på vores ellers super hyggelige Herretur,måske skal vi skrue ned på øllet..?
Den eneste der forstod de Fynske Havørreder var Den Finske Ekspert som straks forlangte at blive døbt om til Den FYNSKE Ekspert… Han sadlede om midt på turen og satsede alt på Bombarda og flue,hvilket indbragte ham 3 smukke Salmo Truttaer..

Jeg havde som altid på vores ture lavet en Quiz om Havørreder,Kvinders Seksualitet og diverse andre emner som enhver fornuftig fiskerdreng kan svare på,DFE endte som nr 4 hvilket fik hans Finske temperament helt op i 10.000 fod… Iøvrigt vandt Fjorddræberen i stor stil 1. Pladsen, en Supergod Pornofilm”MILFs 2″ De andre måtte nøjes med mandekalender,samt en smuk hjemmegjort Alu Fisk.
Vi havde en action fyldt afslutning med først en 84 årig som faldt omkuld på Fiskerestauranten,han blev reddet af Glasålen Hans,derefter stod Fiskerestauranten på modsatte bred i Brand,igen sendte vi Glasålen afsted…

En helt sindsyg skøn miniferie var det og vi 7 Københavner Drenge er Go Fishing og Lise på Fynshoved Camping dybt taknemmelige,uden jer var vi nok aldrig kommet væk hjemmefra…
Med Sportsfiskerlige Hilsener og ønsket om et snarligt Gensyn Fjorddræberen,Hvidhajen,Lærlingen,Fiskegiraffen,Den Finske Ekspert,Glasålen og
Julemanden Henrik Ipsen..

Intern præmie overrækkelse under Seatrout Open

Biiip biiip biiip…. vækkeuret forstyrre min skønhedssøvn allerede klokken 4.00. om morgenen, men ikke noget at gøre ved.  For jeg har 2 tyskere der venter mig klokken 5.30. Og jeg har lige 3 spande kaffe og 6 store sandwich der skal laves.  Så skal den store rygsæk også lige pakkes med øl, sodavand og snaks. Før man er klar til en hel dages fiskeri.

Afsted fra Odense til mødedestination Nyborg, der skal fiskes ved Kajbjergskoven.

“Guten Morgen” de 2 tysker dukker op lidt senere end aftalt, så en hurtig briefing og afsted gennem skoven og ud til det Fynske havørred eldorado. Vi er de første på pladsen og hvilke dejlig morgen.  Solskin og næsten blikstille vand, næsten for stille, men vi lister os  ud på revet. Straks kan vi se fisk der bryder overfladen og det er ikke små fisk. Jeg dirre af spænding og ville ønske det var mig selv der skulle fiske. Jeg får den ene tysker i position, og skal til at fortælle ham hvor han skal kaste da en fisk viser sig,,,,,,Plumpf!!!!! et 18 grams toby blink  bliver tyret lige i hoved på fisken. Jeg bander en del indvendig og får forklaret tyskeren, at det er vigtigt at kaste forbi fisken, så den ikke bliver skræmt af kastet. De næste kast går fint og 2 gange har han en følger på 3-4 kg  med inde, som bare ikke vil tage blinket æv!!

Jeg binder en ophænger flue på hans line. I håbet om at det er en mindre agn fisken vil have, et par minutter senere viser sig igen en stor fisk i overfladen,,,,Plumpf!!! og tyskeren kaster igen lige i hoved på fisken,,,,hmmm… Der er det så lige her at man som guide også skal beside en vis potion tolerance.

Fiskene viser sig ikke mere inde for kastehold, og selvom de får ro, så ser vi dem kun 200 meter fra land æv. En kanon chance, for at få en fantastisk havørred er spildt. Pladsen bliver hutigt fyldt op med medfiskere og efter en tår kaffe vælger vi at prøve andre pladser.

 Vi fisker alle de kendte pladser igennem imellem Nyborg og Kerteminde. For hver plads kan jeg godt mærke, at mine tyske venner bliver mere og mere modløse. Vi ser  indimellem fisk, har følgere og prøver alle mulige forskellige agn. de vil bare ikke. Efterhånden er det som om at: “Next place is very good” eller “last week a lot of fish”. Tænder bare ikke når man nu har prøvet 10 pladser uden fisk.

Da vi er nået til Kerteminde, og da de kun har 500 meter hjem til et varmt sommerhus kan jeg godt mærke, at de er trætte, modløse og mest af alt bare har lyst til at sige “auf wiedersehen”.  Som guide med en vis stolthed har man dog visse forpligtelser. Så sidste dumme ordsprog måtte på banen: “Never give up”.

De kiggede lidt vantro på mig, og jeg kunne høre den ene mumle ” jah jah,,next place alot of fish” han troede ihvertifald ikke på det, men da jeg sagde at jeg selv ville fiske, tror jeg de gik med til det bare for min skyld.

Vi havnede i Odense Fjord og efter en lille gåtur på 15 minutter kunne jeg godt fornemme at de hyggelige timer vi havde haft hele dagen virkerlig stod sin prøve.  De blev sendt på pladsen. og fik besked på at fiske hele vejen tilbage til bilerne. Jeg gik selv bagerst og lod dem fiske først over strækket og efter en times fiskeri havde de fanget 4 dejlige havørreder på 45 – 50 – 50 – 64 cm. Så der var jubel og high five da vi kom tilbage.  2 superglade tyskere der havde lært en masse om fiskeri efter havørreder, men som de selv sagde, det vigtigste i havørredfiskeriet er “Never give up.

Så skal der fisk med hjem til det Tyske

4 Dejlige Havørreder

Og 2 glade Tyskere.

Så husk nu “Never give up” havørrederne er derude.

Knæk og Bræk

Joe christiansen