Hack 'n' Slash D&D

A+B: Sangtemaer til NPCer og faktioner

noreply@blogger.com (Aetharion) — Fri, 19 Apr 2024 17:01:00 +0000

Generelt

Numrene på denne side er lavet med Suno.ai.

A+B: Agents of Eberron

Den oprindelige kampagne, på tværs af verdener, planer, tid og rum. Sangene herunder danner baggrund for både A- og B-kampagnerne.

Jhakuul

Denne mægtige hobgoblin warlock bar engang Kotharlosvir - klingen som Victor Helmsway senere ville gøre krav på - i krigen mod daelkyrene.

Kyrzin: The Shakes

Kyrzin - Slimfyrsten! Dine nys er hans hyldest, og han er tilbage med et hit.

Belashyrra: Eye of the Beholder

Belashyrra - øjnenes fyrste! Troligvis den bedste af alle daelkyrene?

Orlassk: Lord of Stone

I kender ham, i elsker ham, i gruer ved tanken om at han har opfundet nyresten - Daelkyren Orlassk!

Orlassk: Palace of Stone

Orlassk inviterer til housewarming! Inspireret af questen "Palace of Stone" i Dungeons & Dragons Online.

A.5: Ancient Echoes

Morgrave-Universitetets udsendinge til Xen'drik.

Selanar: Blade of Thirteen Moons

Alina: Ignite

Shivirandyx: Guardian of Jade

Nadothorae: Soar

Henry: Snap

Githyanki-folket: By Will Alone

B: Age of Khyber

Kampagnen foregår i et postapokalyptisk Eberron hvor op til flere dæmonfyrster er sluppet - helt eller delvist - løs fra deres indespærring.

Valizelo: Going Under (Skrevet af Arthur)

Viznalim, Den Røde Sols Bebuder: Herald of the Crimson Sun

Marzaruten, Hemmelighedernes Begraver: Burier of Secrets

Zeruthosis, Hvis Flammer Fortærer De Vantro: Horizon's Blade

Ravishana: Death of Dreams

Klingernes Herre: Thunder

Masvirik'uala: Waiting with Bal'asa

Skumringens Cirkel (Belinda, Livanna, Priscilla): Twilight Road

A.5 - Mellemspil: Dæmonernes Bane

noreply@blogger.com (Aetharion) — Sat, 24 Feb 2024 11:12:00 +0000

Selanar Ereniel var døden nær.

Det var ikke første gang - og for Khyber da også, det ville ikke være første gang han omkom, hvis han gjorde! Men han havde alligevel en nagende fornemmelse af, at hvis han faldt her, nu, i dag, så ville det være den sidste gang. Troldmandskongernes magt, selv på deres egen storheds tid, havde endog grænser - og denne form for inkarnering, som han allernådigst var blevet tildelt, kunne ikke trække på Gortash'arans energi alene. Ej heller De Trende Måners Rite, eller et levn af Baltash'ams ypperste bindværk, ville have kunnet skænke ham det liv han nu var så tæt på at miste - ikke så mange årtusinder efter hans død - uden alt for stort et offer.

Siden hans påkaldelse havde han vidst at hans nuværende inkarnation trak på selve den skæbnens kileskrift, med hvilken hans ekko var indgraveret i Eberrons og hendes ydre planers eksistens.

Hvis han faldt her, ville det være slut - for evigt.

Den degenererede stenkæmpe - et levn af drugahnariernes tåbelighed lige så meget som kæmpernes forbandelse - havde knap nået at ramme jorden før Selanar var styrtet videre mod den nordlige af mindst 4 beskyttende sfærer, som opretholdt et abjurerende felt omkring illithiden. Men til trods for gentagne angreb, og sprækker på tværs af sfærens overflade, der afslørede dens skadede tilstand, kunne Selanar mærke en ildevarslende energi i luften - Zedranossks ritual nærmede sig sin fuldbyrdelse med hastige skridt.

Et blik vestpå afslørede at han i det mindste ikke ville være alene i sin tjans - skønt Arobiel var teleporteret bag fjendens rækker, Tristan faldet, Chenzira bortført vestpå, og Dhunnyl døden nær, kunne Selanar mærke at den mabariske ånd Alina stadig var ved nær sin fulde magt, og hun var i hastig flugt mod samme sfære, med beslutsomhed i øjnene og flammer i hænderne.

Med sit Syn Hinsides Syn blev Selanar et øjeblik grebet af frygt, ved Alinas sande form, omgærdet med et slør af selvudslettende fortvivlelse og håb, så skarpt at det ville kunne spalte en sjæl, og så varmt at det ville kunne smelte gennem Risias gletsjere. Med en mental note om at han ville være nødt til at passe mere på omkring succubussen mindede Selanar sig selv om at hun dog - indtil videre - faktisk var på hans side, og vendte sig atter mod sfæren.

"Barzaiem, Sejrherre af det Usynlige Lys," hviskede han lavmælt. "Dette er en kamp for Eberrons fremtid - skænk mig den styrke, der skal til for at sejre."

Det var intet tilfælde at netop Selanar var blevet påkaldt, vidste han godt - hans inkarnation var et tegn på Baltash'ams desperation. Kongernes Bøddel havde de kaldt ham - delvist af foragt, delvist til hans hæder - efter han havde myrdet troldmandskongen Xin'jek, Vindenes Betvinger, på vegne af resten af De Tolv. Han var sendt her som budskab til Zedranossk: Din hersker er død, og død vil han forblive. Og han var sendt som sidste udvej, i tilfælde af at ritualet mod forventning lykkedes - det ville ikke have været første han han havde myrdet en troldmandskonge, trods alt.

"Ud fra min tid på denne verden," sagde Alina med et smil på læben, "er det ikke normen at de tilbageværende guder faktisk besvarer bønner. Men hvis det giver dig trøst, så omfavn den endelig - vi har en lang kamp foran os endnu."

Selanar gengældte hendes smil lidt tilbageholdt, og takkede Barzaiem mentalt for ikke at han blot var skænket Syn Hinsides Syn, og ikke tilsvarende sandfærdig og afslørende hørelse - han turde ikke gætte hvordan hendes stemme ville have lydt. "Barzaiem har allerede skænket mig sin krumsabel - Han findes stadig, så meget er sikkert. Og Hans magt kan gives til de værdige."

"Det er et fint våben, må jeg indrømme," svarede Alina idet hun slyngede ild mod beskyttelsessfæren. Hun pustede et enkelt vildfarent hår væk fra ansigtet idet hun vendte sig halvt mod ham igen med et løftet øjenbryn. "Men er det virkelig en guds værk?" Hendes ord blev ledsaget af en salve af lysende pile fra englen Vixidorus, som på afstand angreb sfæren selv.

En pludselig følelse af vrede blussede op i Selanar - hvad vidste denne succubus om guddommelighed? Om de ofre han måtte gennemgå for at blive indviet i Barzaiems mysterier? Han vidste i sin kerne - med absolut sikkerhed - at Barzaiems Krumsabel var virkelig, og at den var her nu.

Selanar forsøgte at bringe følelsen under kontrol - de havde en fælles fjende, trods alt - men noget forhindrede ham, og han mærkede både visheden og vreden bryde ud i den rest af en sjæl som udgjorde hans kerne.

Han tabte næsten sin stav for at knuge sin brystkasse i ren refleks, og kiggede op omkring sig for at finde ud af han var under magisk belejring. Måske Zedranossk var ved at invadere hans sind?

Selanar kneb øjnene sammen for at fokusere sit Syn Hinsides Syn, og sydpå så han bølger i luften, hvor illithiden og dens tjenere sendte deres forkvaklede budskaber ud mellem hinanden med tankens kraft - men bølgerne var forstyrret af noget som manipulerede med dem, med oprindelse hos en fastfrossen skikkelse på pyramidens platform... Arobiel? En løssluppen tanke fra netværket rakte ud efter Selanar, og i genkendelse - samt en længsel begravet i sine følelser, som han ikke kunne forklare - greb han ud efter den mentalt, hvorefter hans sind eksploderede i stjerneskær og viden og vished.

En vished som han ikke havde følt siden han gennemgik riten for at blive indviet i Barzaiems mysterier, i den hemmelige helligdom i Darosh'an.

Vreden som var blusset op i ham var hans egen, men den tilhørte også noget andet - noget ældre fra årtusinder siden, og dog noget yngre som endnu ikke var skabt; noget som ikke tilhørte Selanar, men som alligevel var skyldt ham - og ord strømmede ud af hans læber; en hemmelig forlængelse af den rite, som han havde gennemgået tidligere for at få tildelt Barzaiems Krumsabel, udtalt af både hans stemme og den andens:

"Med retfærdig vrede i vore hjerter, gennem en himmel afbrændt af had, trækker vi klingen der udsletter ondskab!

Glemt af de levende, og frygtet af de døde; hinsides tid og evighed er du gjort af tretten måners lys, i et hav af uendeligt mørke - det prismatiske værn, der skærmer mod galskaben!

Du er den uskyldige klinge-"

Med udtalen af våbnets sande og hemmelige navn blev samtlige af dets runer lyst op med violet månelys der overstrålede dens stjerneskær, og et gisp lød fra både Alina og Vixidorus.

Selanar følte sig pludselig fyldt med liv og energi igen, som fra øjeblikket for hans påkaldelse - nej, stærkere, som fra hans tid som levende. Han kiggede op på sine følgesvende og så for første gang Alina være målløs - og måske også en smule skræmt - med en sær snert af forargret vantro, kombineret med... sultent begær? Han skubbede hastigt den tanke væk.

"Jeg er ikke tydeligvis den eneste himmelske entitet der vil bringe os til sejr," lød det fra Vixidorus.

"Dette," sagde Selanar bestemt til Alina, "er hvordan Vogteren af den Usynlige Port besvarer sine bønner." Succubussen blinkede et øjeblik, hvorefter hun vendte tilbage til sit afslappede smil og trak på skuldrene. "Tydeligvis," svarede hun sarkastisk og trak på skuldrene.

Selanar vendte sig sydpå, stålsat og fyldt med et håb der atter skubbede enhver frygt for sin død væk. Han var villig til at give sit liv, hvis det var behøvet - men han havde en fornemmelse af, at det ikke var den skæbne, som var skrevet i stjernerne for ham.

A - Mellemspil: Spådomme om Eberron

noreply@blogger.com (Aetharion) — Sun, 13 Sep 2020 13:20:00 +0000

Den ældre kvinde - Lyssa, Sora Kell, Den Rejsende, eller måske ingen af delene - samlede og udlagde sine kort foran sig.

"O Tyria! Vis mig Eberron, som skuet fra dig!"

Hun lagde kortene for sig, og et efter et vendte hun dem om.

Situationen nu: Omvendte fem kalke.

Påvirkninger: Sværdenes konge.

Muligheder: Omvendte to stave.

Skjulte faktorer: Omvendte seks stave.

Fortiden: Fjortende vildkort - krigeren Jora.

Den nære fremtid: Den omvendte sværdenes dronning.

Snindividuelt: Den omvendte kejserinde.

Indflydelser udefra: Den omvendte kalkenes dronning.

Håb eller frygt: Ni femtakker.

Udfaldet: Fem kalke.

"Eberron er isoleret, og mangler en plads blandt resten af multiverset - isolationen fører til en mangel på løsninger og kreativitet. Kræfter udefra forsøger at bestemme verdenens skæbne, men risikerer at misbruge deres autoritet."

"Mulighederne er ikke mange - der er forandring på vej, men frygten for forandring og det ukendte holder verdenens indbyggere fra at handle med den beslutsomhed der skal til. Verdenen har allerede oplevet tabet af én måne og forbindelsen til to af dets planer, og indbyggerne af Khorvaire husker stadig den Sidste Krig. De mangler selvsikkerhed."

"Alligevel har verdenens folkeslag lært at stå sammen imod trusler udefra når det gælder, også selv om de kunne mene at de var i stand til at overkomme disse udfordringer alene. Men forandringerne der er på vej vil føre til splittelse, og sandheden om hvad der er forude vil holdes ukendt for dem der bliver blændet af deres egne følelser."

"Her dukker Snindividuelt op. En gruppe af eventyrere der forsøger at løse problemer hvorend de dukker op - fyldt med nysgerrighed og empati. Men denne empati har forsinket dem, og de dukker først op på Eberron igen i den ellevte time."

"Men hvem er det der blander sig i verdens skæbne, om ikke den omvendte kalkenes dronning - en hævngerrig, overfladisk og umoden kvinde som gruppen netop har mødt? Håbet forude er at gruppens lange rejse og mange allierede de har vundet sig vil være en tilstrækkelig styrke til at hjælpe andre."

"Ak og ve! Forude venter smerte, tab og sorg - levn fra problemer som har været undertrykt og først kommer til syne nu. Men denne skæbne er dog for svag til at være sat i sten, og kan endnu ændres."

Kvinden samlede kortene sammen og blandede dem igen, imens hun tiltalte dem på ny.

"O Tyria! Snindividuelt rejser mod en fordums allieret, som kendes af mange. Vis mig Alaric d'Cannith, som skuet fra dig!"

Kvinden havde netop udtalt sine ord, og var endnu i færd med at blande, da tre kort faldt ud fra bunken og landede på gulvet - endnu med bagsiden opad. Hun klukkede let, samlede dem op og placerede dem i samme rækkefølge på bordet foran sig.

"Tyria er ivrig efter at tale om Alaric, lader det til."

Fortiden: Omvendte ni femtakker.

Nutiden: Omvendte fem kalke.

Fremtiden: Omvendte to stave.

"Du er kommet fra mangel på resurser, og er plaget af for stort et fokus på arbejde på pligt som du ikke kan leve op til. Igennem arbejdet har du dog lært at give afkald på fordums smerte, og du er gået gennem ilden for at blive smedet stærkere end før. Men du er ikke helt rede til at omfavne den forandring som er påkrævet for at sejre."

"Hvad er det der holder dig tilbage? Dit ansvar er for stort for nogen enkelt sjæl at bære, og du vakler fremad, i forsøget på at opfylde dine pligter og samtidigt redde alt hvad du holder kært. Du kan ikke gøre dette alene."

Kvinden samlede kortene sammen og blandede dem igen, imens hun tiltalte dem på ny.

"O Tyria! Vis mig noget endnu ukendt udefra, der vil have indflydelse på Eberron, som skuet fra dig!"

Fortiden: Den omvendte retfærdighed.

Nutiden: Den omvendte styrke.

Fremtiden: Tårnet.

"Nogen eller noget har fornægtet sandheden, og har vildledt sig selv til en mangel på indre styrke og selvsikkerhed. Hårdt arbejde kan føre til en solid sejr, men intet materielt holder evigt - og omvæltningen kan være pludselig."

"Hvem er du? Er du Mual-Tars kæde, der mangler selvsikkerhed, og vil briste når det gælder? Er du isfuglen, der forsøger at hjælpe, men ikke bringer assistance før det er for sent? Eller er du fordums skabelses herre, der har vildledt sig selv for at undgå at hensynke i mareridt, og nu saboterer din egen arv?"

Kvinden rystede let på hovedet.

"Tyrias blik er sløret, og kan ikke se Eberron klart. Det er på tide med nye kort."

Kvinden samlede kortene sammen og pakkede dem bort i en skjult lomme. Ud af en anden fremdrog hun en æske omgærdet med stjerner og runer, prydet med glitrende kvarts.

"O store skæbner! O tabte helte og utilblevne guder! O tvefoldige ånder! Jeg binder jer her i en cirkel af jern og blod og udødeligt stjerneskær - ved tre magtfulde ord! O forgangne, O tilblevne, O endelige - kom hid! Og vis mig Eberrons skæbne."

Situationen nu: Den hængte mand.

Påvirkninger: Djævlen.

Muligheder: Den omvendte hierofant.

Skjulte faktorer: Den omvendte styrke.

Fortiden: Den omvendte kejserinde.

Den nære fremtid: Mådehold.

Snindividuelt: Ypperstepræstinden.

Indflydelser udefra: Solen.

Håb eller frygt: Lykkehjulet.

Udfaldet: Den omvendte styrke.

"Interessant. Den verden der har været kendt længe er i opbrud, og mange har mistet de kræfter der gav dem magt. Men der er samtidigt muligheden for et nyt perspektiv, der skal til for at overkomme udfordringerne."

"Noget forsøger at vildlede, at føre bag lyset. Åh Eberron, længe har du været din søsters fængsel, og længe har hendes yngel piblet frem som tjære på din overflade. Nu er det indespærrede ved at løbe løbsk, men der er også mulighed for forandring mod det bedre. Men dine børn vil være nødt til at give afkast på hvad de troede at de havde kontrol over, og genoverveje hvad deres rolle er på din overflade. Mangel på selvsikkerhed og indre styrke vil dog føre til undergang."

"Allerede før har Eberron skånet Khyber, og dermed dømt sine børn til at gøre det samme. Eberron knuser ikke - Eberron binder, og bringer i balance, og Khyber kan ikke blive destrueret ligesom Siberys. Snart vil det blive nødvendigt at genopdage tabt styrke og evner der mentes at være gået tabt."

"Hertil ankommer Snindividuelt - med viden og indsigt udefra og vejledning til at besejre truslen! Men ikke alt er oplyst for dem, og de mangler hemmeligholdt viden om hvad de står over for. Udefra hjælpes de af guder og andre mægtige kræfter der ikke selv kan tage form i Eberron."

"Men lykkehjulet roterer evigt, og der er forandring forude som ikke kan forhindres. Eller er dette et håb om en brud på den status quo som er skabt allerede? I sidste ende vil dette dog ikke være nok, og truslen viser sig kun at være symptom på et større onde: At verden ikke har de fornødne midler til at sikre sin egen beståen, i hvad den står for og symboliserer."

Kvinden samlede kortene sammen og blandede dem igen, imens hun tiltalte dem på ny.

"Nu kender vi hinanden en smule. Er i også ivrige efter at fortælle om den rejsendes smed, som Tyria var? Eller er et individ for snævert til jeres perspektiv? Vis mig Alaric d'Cannith."

Fortiden: Ypperstepræstinden.

Nutiden: Den omvendte sol.

Fremtiden: Styrke.

"Du var en vejledende mentor, men dette ledte dig mod den omvendte sol - og du vildledte andre med dig. Du står over for en opdelt sti: Du kan være selvsikker og stærk, og genoprette hvad du har fordærvet; eller du kan lade din egen opnåede styrke skinne så klart og strålende at folk omkring dig bliver brændt."

Kvinden lagde hovedet på skrå og tog en kroget finger til læben.

"Sammen med Tyrias perspektiv er svaret vel simpelt. Stol på dig selv, men også på andre. Lad dem skinne klart ligesom dig selv - hvem påstår dog at der kun kan være en enkelt sol?"

Kvinden samlede kortene sammen og blandede dem igen, imens hun tiltalte dem på ny.

"O skæbner! Ud fra Tyrias slørede syn så jeg fjerne glemt af bevægelser i skyggerne, med retning mod Eberron! Men dette er ikke nok. Giv mig syn hinsides syn; viden hinsides galskab; sikkerhed hinsides visdom. Giv mig klart blik af det, der udefra vil påvirke Eberron!"

"Giv mig viden om det, der er kommet af den fornægtede sandhed til mangel på styrke og truer med at briste eller bære!"

Fortiden: Kejseren.

Nutiden: Månen.

Fremtiden: Den omvendte vogn.

"Du herskede. Du er et lys i mørket der holder på hemmeligheder. Men du vil mangle kontrol, og løbe løbsk. Jamen dog! Du var aldrig tilskueren eller nordlysets dronning - du Var, ganske enkelt!"

Med krogede fingre samlede kvinden kortene sammen igen, og for hvert kort forsvandt rynker og vorter indtil hendes hud igen var som idealet for skønheden selv.

"Og dette oven i djævlen der blander sig i Eberron?"

Hun rystede let på hovedet.

"Så Ormazd og Ahriman var ikke nok - du vil også have indflydelse på Ouroboros, på en verden som ingen guder kan betræde. Hvad har du dog af planer, min 'kære fætter'?"

A - Mellemspil: Balthazars Helligdom

noreply@blogger.com (Aetharion) — Sat, 27 Apr 2019 21:03:00 +0000

Zhaitron, i Balthazars helligdom

Et korn af sort sten flød oven på magmastrømmen, ud af det magisk forstærkede rør, og ud i den fri luft. Strømmen af magma forsvandt ikke, men blev grebet af tyngdekraften og faldt ned som et vandfald mod en flod forneden. Idet stenkornet ramte magmafloden forneden, afgav det en hvæsende lyd, hvorefter det flød videre med strømmen. Luften var fyldt med en tyk hvidlig røg, i sagte bevægelse fra magmaen og op.

Noget sort og skællet penetrerede først den hvide røg og dernæst selve magmafaldet: Hovedet på en hornet djævel, holdt på afstand af et gyldent, lysende spyd, der havde gennemboret djævelens hals.

Djævelens krop standsede i magmafaldet, i krampetrækninger der var forårsaget mere af de lysende sår på dens krop end af magmaen der vældede den over den. Koss Dejarin - tre meter væk på en platform midt i magmaen - trak sin knyttede højre hånd tilbage, og spyddet fløj ud af halsen på den udøde djævel og tilbage i menneskets hånd. Djævelen eksploderede i en sky af svovlgas, delvist opslugt af magmafaldet. Koss var ved at dække sin mund mod svovlgassen med sin skjoldarm, da han kom i tanke om at han ikke længere behøvede at ånde. Han trak på skuldrene, vendte sig om, og idet han løftede den guddommelige replika af Ormazd op, pulserede spyddet med et gyldent skær. Bag ham stod en statue der forestillede krigsguden Balthazar, med begge hænder om grebet på et nedadvendt tohåndssværd, en hund ved hver side, og flammer i øjnene.

Lyden af krigstrommer lød sagte.

"Jeg ved at du gemmer dig i mørket og i røgen," lød Koss' stemme ud i tågen - ikke anstrængt, men højt nok til at den ville kunne høres på den anden side af en slagmark. "Dine undersåtter holdt ikke længe. Det er klart, når nu deres leder er en kryster der ikke vover at vise sit ansigt."

Det eneste svar i røgen var en lav hvislende lyd, som af ild der fortærer stof, og det næste øjeblik var tre cirler af infernalske runer brændemærket ind i krigerens pande. Der var et splitsekund af stilhed inden en stor rød skikkelse med spredte vinger dykkede ud af den hvide røg og ned på platformen, med kløerne fremme og blodtørst i øjnene. Skikkelsen landede med en enkelt fod på platformen inden den hvirvelede rundt og slog ud med sin hale efter krigeren - den greb fat om benet på Koss og trak ham omkuld så han landede på sin ryg med lyden af knust sten.

Lyden af krigstrommer blev mere intens.

Djævlen skulede olmt ned mod mennesket, med et udtryk af skuffelse og vrede malet i ansigtet. Den stemme lød i Koss' tanker idet den rystede på hovedet: "Her forbereder man sig på et større selskab, og alt hvad de sender er lokal spise. Hvor ynkeligt."

Krigeren trak knæene op mod hovedet, og sprang op på fødderne igen i en enkelt bevægelse. "Tro mig," sagde han med løftede øjenbryn. "Du behøver slet ikke de andre - jeg er alene allerede mere end du kan magte." Koss kastede sit lysende spyd ud mod djævlen, der trådte til side så det fløj forbi og ud i røgen, hvor det eksploderede kort efter i et lysglimt. Djævlen spildte ingen tid, og sprang frem med hale, tænder og kløer i en hvirvelvind af giftige syle og arrighed. Koss løftede sit ovale skjold, men flere af angrebene nåede forbi hans forsvar, og han kunne mærke den overnaturlige gift fra djævlen begynde at dræne hans styrke. Med et gyldent skær dukkede Solspyddet op i hans hånd igen, og djævlen trak sig et skridt tilbage idet Koss igen langede ud efter den.

Lyden af krigstrommer holdt sin rytme og sit niveau idet de to modstandere gik rundt i en cirkel over for hinanden på platformen.

"For mig at se er du bare endnu et ynkeligt menneske fra denne gudsforladte verden," lød djævlens stemme i menneskets sind. Koss kastede sit spyd fra sig igen, og denne gang prellede det af på djævlens skæl inden det fløj videre ud i tågen og forsvandt i endnu et lysglimt.

Djævlen gjorde en håndbevægelse, og en mur af flammer rejste sig bag Koss, hvorefter djævlen igen sprang mod ham. Denne gang trådte Koss til side, og djævlen landede blandt sine egne flammer. Spyddet dukkede op i krigerens hånd igen, og han spyttede på platformen foran djævlen. Han smilede og stillede sig klar igen, med skjoldt klar til at parere djævlens angreb. "Sjovt hvordan et ynkeligt menneske kan være så svært at dræbe."

Djævlen gjorde endnu et håndtegn, og en ny mur af flammer sprang op bag Koss. Platformen var nu afskærmet selv fra luften over magmaen omkring den af ildmurene. Den stemme lød i menneskets sind: "Så vidt jeg har hørt, har selv de af jeres guder, som engang var mennesker, forladt jer."

Koss' ansigtsudtryk tabte sit smil, og han kastede sit spyd imod djævlens hoved. Den trak hovedet væk fra spyddets bane - om end ikke hurtigt nok til at undgå en rift af lys der blev trukket på tværs af dens skællede kind. Dens øjne lyste op med en rødglødende vrede, og den kastede sig selv fremad - dens højre klo flåede skjoldet ud af hånden på Koss, og et stik med dens hale ramte ham i ryggen. Imens Koss stadig var i en krampetrækning af smerte, greb djævlen fat om hans hals med sin venstre klo og løftede ham i vejret.

"Hvordan føles det når jeres eget kød og blod giver op og vender jer ryggen imens jeres verden går under?" Djævlen smilede bredt og satte sit hoved en smule på skrå imens den strammede sit greb.

Koss' øjne lyste op med et blåhvidt skær idet hans stemme lød i djævlens tanker: "Hvordan føltes det da du forlod din post, Sharaxel? Da du forrådte dit kød og blod, for at styrte din egen skaber?" Djævlen greb fat med sin anden klo i vrede og afmagt idet den så de brændemærkede infernalske runer forsvinde fra panden på mennesket.

"Flere segl!" brølede djævlen på sit eget sprog ud i røgen, men der var intet svar.

Menneskets stemme lød igen i djævlens sind: "Du har ingen tjenere tilbage. Ormazd fandt sit mål ved hvert eneste kast."

"Dette er umuligt," fortsatte djævlen imens den ruskede løs i en krop der tydeligvis var mere holdbar end et dødeligt menneske havde ret til at være. "Hvorfor kan du ikke bare dø? Hvem er du?!"

Det blåhvide skær forsvandt fra krigerens øjne, erstattet af et skinnende gyldent lys fra Solspyddet der dukkede op i hans hånd. Glitrende sølvernt blod løb ud mellem tænderne på ham imens han smilede.

Lyden af krigstrommer brølede i ørerne på modstanderne, men blev stadig overdøvet af svaret, der lød som hvis et tordenbrag og et jordskælv blev enige om at finde sted på samme tid.

"JEG ER KOSS!"

Det gyldne skær fyldte hele helligdommen idet Koss strakte sin arm ud og lod Solspyddet gennembore djævlens hoved, der eksploderede som et nyt morgengry.

De rødskællede kløer faldt slapt væk fra menneskets - nej, englens - hals, men han faldt ikke ned, idet et par gyldne halvgennemsigtige vinger foldede sig pludselig ud fra hans ryg, og lod ham svæve i luften et øjeblik inden han landede.

Stilheden fyldte helligdommen, og det gyldne lys blev indskrænket til platformen midt i magmasøen. Koss vendte sig mod statuen af Balthazar, der nu lod til at brænde med en ekstrem og uslukkelig ild indefra. Han gav et kort nik mod statuen, og bevægede sig væk fra platformen og mod en af portalerne.

A - Mellemspil: Slaget ved Pinslens Mund

noreply@blogger.com (Aetharion) — Sun, 21 Apr 2019 13:02:00 +0000

Dhuum vs. Orcus

Dhuum

Fortiden: Den omvendte stavenes dronning - Kaptajn Ellen Kiel. Bedrag og manipulation.

Nutiden: Den omvendte femtakkernes konge - Evon Gnisseklinge. Stædighed og materialisme.

Fremtiden: Den omvendte sværdenes knægt - Kaptajn Mai Trin. Impulsivitet og ekstrem energi.

Samlet læsning: Manipulation af andre har ført til en situation hvor Dhuum nu stoler for meget på sin egen styrke og sine egne mål. Han er blind over for de trusler han står over for, og tager ikke hensyn til hvad han risikerer.

Orcus

Fortiden: Fem kalke - spøgelsesmonstret Gorseval. Vedvarende tab og smerte.

Nutiden: Omvendte otte sværd - Krigsmester Forgal Kernsson. Visdom opnået igennem prøvelser.

Fremtiden: Ti stave - nekromantikeren Livia. Besættelse og vilje til at gøre hvad end der skal til for at opnå mål.

Samlet læsning: Orcus, Udødens Dæmonfyrste, har levet på tværs af utallige nederlag i sin eksistens. Han var en af de første dæmoner der opstod i dette multivers, og har længe søgt selv at opnå guddommelige kræfter over en dødsguds domæne. Det er ikke lykkedes ham at sejre over Ravnedronningen, så nu vender han sig mod en anden dødsgud som Ravnedronningen ikke kan eller ikke vil hjælpe.

Resultat

Dhuum og Orcus kæmper mod hinanden, og Orcus vil vinde over Dhuum medmindre der sker noget drastisk.

Balthazar vs. Kralkatorrik

Balthazar

Fortiden: Den omvendte stavenes konge - Fyrst Faren. Nådesløs maskulinitet der går ud over andre.

Nutiden: Den omvendte tåbe - den ansigtsløse Kommandant. Mangel på planlægning eller forberedelse.

Fremtiden: Stjernen - Aurene. Autenticitet og sand identitet.

Samlet læsning: Krigsguden Balthazar er vendt tilbage til Tyria efter lang tids isolation, og hans nådesløshed har skabt ham mange fjender - selv blandt hans tilbedere. Han har ikke hvad der skal til for at besejre Kralkatorrik, men uanset udfaldet af dette slag vil han vende tilbage til hvem og hvad han engang var. Dette kan betyde en tilbagevenden til Balthazars tidligere personlighed, eller at han opnår fornyet fokus på årsagen til at han kom til verden til at begynde med.

Kralkatorrik

Fortiden: Omvendte seks kalke - den røde irisblomst. Skadelig nostalgi; at være fanget i fortiden.

Nutiden: Eneboeren - kentauren Ventari. Behov for at trække sig tilbage og opnå større selvindsigt.

Fremtiden: Styrke - Dronning Jennah. Et væld af energi.

Samlet læsning: Kralkatorrik har længe været fokuseret på de samme mål, hvilket har gjort urdragen forudsigelig. For at den kan sejre og opnå større styrke, er den nødt til at separere sig fra de nuværende stridigheder.

Resultat

Ingen af de to stridende parter i slaget er tilstrækkeligt forberedt til at sejre let over den anden. Kralkatorrik er blevet lokket i en fælde, men selv om Balthazar har såret urdragen, er han ikke i stand til at holde den fra at flygte. Urdragen har nu været i direkte kamp med både krigsguden og hans allierede, og vil forsøge at trække sig tilbage, oplade sine kræfter, og tage ved lære af sine fejl.

Løsgængerne

Zhaitron (Palawa Joko)

Fortiden: Sværdenes es - elementalisten Zojja. Præcis planlægning, klare mål, absolut kontrol.

Nutiden: Omvendt styrke - Dronning Jennah. For store begær og for lidt overbevisning.

Fremtiden: Dommen - menneskeguden Kormir. Alle handlinger har konsekvenser.

Samlet læsning: Palawa Joko har været ekstremt skarp i sin planlægning, men gaber nu over mere end han kan sluge. Han er begrænset i hvad han kan opdage, og hans handlinger har langt større konsekvenser end han selv kender til. Joko ser at både Dhuum, Orcus, Balthazar og Kralkatorrik begynder at være svækkede, og men han kan ikke være alle steder på samme tid - han trækker et yderligere kort for at afgøre hvilket mål han vælger. Hans mål vil være det der bedst tilsvarer kortet.

Vejledende kort: Sekstende vildkort - asuraen Snaff, der forsøgte at dræbe Kralkatorrik, men selv blev dræbt af urdragen. Et valg bør træffes så man ikke fortryder det, uanset udfaldet.

Mark III (Mark, Podaboo)

Fortiden: Den omvendte eneboer - kentauren Ventari. Skadelig isolation.

Nutiden: Omvendte fem femtakker - skrittkongen. Positiv forandring og tilbagevendende styrke.

Fremtiden: Den omvendte kejserinde - Det Blege Træ. Uselvisk adfærd der ofrer for meget.

Samlet læsning: Skibet har fået repareret de værste skader, og Zhaitron lader til at slutte sig til kampen, hvilket betyder at dens mund ikke længere er et sikkert sted. Skibet forlader Zhaitrons mund. Skibets blandede besætning er enige om at Kralkatorrik er den største trussel. Men både skibet og besætningen kommer i fare. Der trækkes et yderligere kort for at afgøre de negative konsekvenser for skibet. Hvis der trækkes et positivt kort, bliver dette opnået på bekostning af yderligere kort (etc.).

Vejledende kort: Dommen - menneskeguden Kormir. Handlinger har konsekvenser.

Tåbernes Dronning (Canach, Dunkoro, Rytlock)

Fortiden: Tiende vildkort - springeren. Hjælp mod de største forhindringer.

Nutiden: Tre kalke - De Fire Vindes Bazaar. Venskab, sammenhold, sikkerhed.

Fremtiden: Den omvendte verden - Den Evige Alkymi. Manglende plads i verden.

Samlet læsning: Spøgelsesskibet dukkede op på et tidspunkt hvor det formåede at hjælpe Balthazar en smule i kampen mod Kralkatorrik, men har ikke været stærkt nok til at gøre en forskel mod Zhaitron alene, og har ikke vist tegn på at ville blande sig i kampen mellem Dhuum og Orcus.

Resultat

Zhaitron angriber Balthazar, imens både Mark III og Tåbernes Dronning forsøger at hjælpe Balthazar mod Kralkatorrik.

Urdragen forsøger at trække sig tilbage, og opnår sin mulighed for det idet Zhaitron angriber krigsguden direkte.

De to skibe forfølger Kralkatorrik imens Balthazar bliver angrebet og holdt tilbage af Zhaitron.

Tåbernes Dronning bliver fanget i krydsilden mellem Zhaitron og Balthazar, og da skibet når hen til Kralkatorrik, pulserer dragens storm så stærkt omkring den at skibet bliver destrueret.
Mark III flyver ned for at redde de af besætningsmedlemmerne på Tåbernes Dronning som kan reddes. Det lykkes at få fat på Canach og Rytlock, men spøgelserne er tabt, og nærheden til Kralkatorrik betyder at urdragens krystalstorm rammer Mark III. Skibet er skadet, delvist dækket af dragekrystal, og flyver langsomt væk.
Balthazars Smedne drage er skabt udelukkende for at dræbe Kralkatorrik. Selv om Balthazar bliver holdt tilbage, forfølger Vlastenzaal den flygtende Kralkatorrik.

Aurene

Relevant fortid: Omvendte to sværd - tenguen. Ubeslutsomhed og forvirring.

Relevant nutid: Omvendte syvende vildkort - verdens udforskning. Mangel på anerkendelse af egne succeser.

Relevant fremtid: Omvendte tre sværd - sylvarien Wynnes død. At nå forbi en svær periode, og at give slip på fortidens smerter.

Relevant sindstilstand: Syv stave - Pyre Fierceshot. En stor udfordring venter, men sejr er mulig ved at være bedre end tidligere, og ved at sætte et eksempel som andre kan følge.

Eksterne indflydelser: Den omvendte stjerne - Aurene. Mistet selvsikkerhed på grund af udfordringer der er større end hvad man kan magte.

Hindring: Den omvendte dom - menneskeguden Kormir. Hævngerrighed.

Udfald: Eneboeren - kentauren Ventari. Isolation fra andre og omverdenen generelt.

Samlet læsning: Aurene er stadig plaget af sin moders og sin broders død - den ene dræbt af Kralkatorrik og den anden dræbt af Balthazar. Hun mistede Kommandanten - sin forkæmper - og har svært ved at finde sin identitet og sin kerne.

Ved sin forvandling i Verdensdragens Æg har hun opnået ny tro på sig selv, og ny tro på at hun kan opnå sine mål. Slaget ved Pinslens Mund er dog for stort til at hun vil deltage, så hun holder sig væk fra slaget.

I sin forvandling bliver Aurene desuden påvirket af Verdensdragens ønske efter gengældelse. Balthazar har skænket hendes broder Vlast nyt liv som en af sine Smedne, men udelukkende med formålet at bekæmpe Kralkatorrik - deres fælles fjende. Hermed lader krigsguden til at have gjort op for nogle af sine tidligere forbrydelser mod hende. Men Kralkatorrik har ikke vist noget tegn på at ville gøre godt for sine tidligere ugerninger, og er nu såret og på flugt fra Slaget ved Pinslens Mund.

Resultat

Opslugt af hævnlyst flyver Aurene afsted for at gøre det af med Kralkatorrik alene. Hun vil blive genforenet med sin Smedne broder, fortsætte den kamp som Balthzar ikke har kunnet afslutte, og sammen vil Aurene og Vlastenzaal hævne deres moder, Glint.

Tre drager mødes.

Men kun én drage overlever slaget.

A - Mellemspil: Sandhed om det Skjulte

noreply@blogger.com (Aetharion) — Tue, 16 Apr 2019 06:21:00 +0000

I en af Zhaitrons helligdomme, under slaget ved Pinslens Mund...

"Kort skabt som denne verden vil: Vis mig noget skjult der vil blive sat i spil."

Fortiden: Den omvendte Kejserinde - symboliseret ved Det Blege Træ. Uselviske handlinger, overdrevet til der ikke er mere at give, eller indtil andre er ude af stand til at handle for sig selv.

Nutiden: Styrke - symboliseret ved Dronning Jennah af Kryta. Et uforudset væld af energi og magt, der kan vendes til godt såvel som skidt.

Fremtiden: Ni stave - symboliseret ved den knuste dværg Rhoban. Udmattelse og en mangel på de ressourcer der er påkrævet.

Den spående trak sin hånd tilbage og beskuede kortene.

"Helte eller en heltemodig kraft, der allerede har givet meget for at redde andre, har fundet ny styrke, men den vil ikke være nok. De er ikke forberedt på hvad der venter dem, og vil enten flygte, miste alt, eller finde en ny vej der kræver en alt for høj pris."

Den spående samlede kortene sammen og blandede igen.

...

"Vis mig skæbnen for drageprofetens ætlinger."

Fortiden: Omvendte to femtakker - symboliseret ved kodanerne. Ubalance og udfordringer, der er større end hvad man kan overkomme.

Nutiden: Fjerde vildkort - Grenth, menneskeguden for død, mørke og kulde. Succes og respekt der er fortjent, ikke givet.

Fremtiden: Den omvendte Djævel - symboliseret ved Saul D'Alessio. Separation fra det fysiske, og anerkendelse af forandring og en ny plads i verden.

Den spående nikkede forstående.

"Skabt til en opgave de ikke kan magte, fortalt hele livet at de ville redde verden. Men deres succes kan kun opnås ved hårde prøvelser, og de vil skilles fra hvad de troede var af betydning for dem."

Den spående samlede kortene sammen og blandede igen.

...

"Vis mig hvad der sker for Prinsen af det Vindblæste Blad."

Fortiden: Omvendte trettende vildkort - Ugleåndens død. Selvopfrelse for andre der går galt, og leder til større vanskeligheder.

Nutiden: Fem stave - symboliseret ved den indespærrede Samarog. Konflikt og spænding; konkurrence og splid. Forandring og modstridende synspunkter der er svære at forstå.

Fremtiden: Styrke - symboliseret ved Dronning Jennah af Kryta. Et uforudset væld af energi og magt, der kan vendes til godt såvel som skidt.

Den spående sukkede sagte.

"Borkas udslettelse kræver stadig sine ofre, og ikke engang de utallige døde kan hvile så længe Prinsen bærer dem med sig i sit hjerte. Men for at hans styrke kan vendes mod den sande fjende, er han nødt til at forstå sandheden bag den løgn han baserer sine handlinger på."

Den spående samlede kortene sammen og blandede igen.

...

"Vis mig konsekvenserne af de nuværende begivenheder for Tyrias folk."

Fortiden: Tre kalke - symboliseret ved De Fire Vindes Bazaar. Sammenhold, venskab, familie og sikkerhed.

Nutiden: Ni sværd - symboliseret ved Storhertuginde Faolain af Mareridtshoffet. Løgn og frygt der holder et stort potentiale tilbage.

Fremtiden: Otte sværd - symboliseret ved Krigsmester Forgal Kernsson af Nattevagten. De stærkeste våben er smedet i den varmeste ild, og den største konflikt er en mulighed for stor lærdom.

Den spående nikkede.

"Længe har denne verdens folk troet at de var sikre. Deres interne stridigheder forhindrer dem nu i at gøre hvad der skal til uden hjælp udefra. Men de vil passere igennem denne prøvelse, og blive stærkere hinsides."

Den spående samlede kortene sammen og blandede igen.

...

"Vis mig Verdensdragen - Den Søndrede Orm - Alle Dragers Fader - Verdensformeren Asgorath..."

"Vis mig... Io."

Vejleder: Io.

Situationen: Dommen - symboliseret ved Kormir, menneskeguden for sandhed og viden. Alle handlinger har konsekvenser. Det der sker nu og her vil sende bølger ud på tværs af Multiverset.

Gode eller dårlige påvirkninger: Femtakkernes page - symboliseret ved Riannoc, bærer af Caladbolg og den første døde sylvari. Mangel på viden og overblik, men stort potentiale.

Mulige veje: Sjette vildkort - Dhuum, den faldne menneskelige dødsgud. Et valg mellem at dømme hårdt baseret på faste principper og dermed miste allierede, eller at acceptere fremmede synsvinkler og dermed opnå nye allierede.

Skjulte faktorer: Stavenes konge - symboliseret ved Fyrst Faren af Kryta. En ubemærket hjælpende lederskikkelse vejleder fra det skjulte.

Fortiden: Sværdenes ridder - symboliseret ved Kaptajn Mai Trin af Æterklingerne. Ambition og mangel på overblik og viden om fjenden førte til den nuværende svaghed og irrelevans.

Den nære fremtid: Første vildkort - Dwayna, menneskeguden for luft, lys og liv. Mulighed for frelse og håb for fremtiden.

Pladsen i verden: Månen - symboliseret ved Braham Eirsson af Dragevogterne. Inaktivitet og tålmodighed. Lys der vejleder, men gemmer på sine egne hemmeligheder. Månen bliver mørk, men vender tilbage med tiden.

Eksterne indflydelser: Seks sværd - symboliseret ved Kommandantens Bortgang. Verden er i konstant forandring, og skæbnen hviler på hvad der foregår i dette øjeblik.

Håb eller frygt: Omvendte tre sværd - symboliseret ved den myrdede sylvari Wynne. Fortidens smerte og sorg er overstået. Det er tid til fremgang og forandring.

Udfald: Omvendte stavenes knægt - symboliseret ved Arkk, en asura fanget i Tågerne. Forsinkelser og frustrationer. Mangel på kontrol. Forhindringer der ikke kan overkommes ved impulsivitet, men kun med tålmodighed.

Den spående klukkede til sig selv.

"Selv i din storhed var du ikke i stand til at besejre Skrækkongen alene. Du faldt, og er frustreret i din magtesløshed. Åh, jeg husker tydeligt vores fjender: De truede selve Multiversets byggesten, og vi kæmpede bravt. Og hvor har det ført dig hen? Vi vandt, men du... du tabte."

Den spående rystede smilende på hovedet.

"Din indflydelse er ikke gået ubemærket, og er muligvis hvad der skal til for at vinde din krig på længere sigt. Du er ikke uden velgørere, men risikerer at miste dem ved at kræve for meget. Giv tid, O Drage af Verden, og tiden vil give igen."

Den spående begyndte at samle kortene sammen et ad gangen.

"Gengældelse behøver ikke at være øjeblikkelig, og Nerath blev ikke bygget på én dag. Verden omkring dig forandres, og tiden vil komme for din tilbagevenden."

Kun Dommen og Io selv lå tilbage.

"Glem din smerte. Giv slip på din vrede."

En knortet hånd lagde resten af kortbunken oven på Dommen i midten, og samlede Io op.

"Din storhed vil vende tilbage. Men lad os først bruge denne dag på at styrte vor vildfarne børn."

A - Mellemspil: Solspyd og Skygger, Sandhed og Skæbne

noreply@blogger.com (Aetharion) — Sat, 13 Apr 2019 22:50:00 +0000

I munden på Zhaitron, ved det gode skib Mark III...

Ordene gav genlyd på tværs af afstanden mellem Pinslens Mund og skibet:

"SKÆLV, TYRIA, OG FORTVIVL! DHUUM ER KOMMET TIL VERDEN!"

Efter få øjeblikke blev den kolossale dæmoniske græshoppekrop tilsyneladende flået i to, som om en skyggeagtig klon af den blev hevet væk og kondenseret i en mindre kutteklædt skikkelse med en frønligt skinnende le.

Den dæmoniske græshoppekrop vendte blikket mod Dhuums skyggekrop og udstødte en skrigende, kaglende latter, idet den løftede sin le og dirigerede sine utallige udøde tjenere op ad tentakeltræet og mod dødsgudens avatar. Dhuums kutteklædte skikkelse løftede sin egen le og for i raseri mod græshoppeguden.

De fleste øjne i området var vendt mod slaget mellem de to guddommelige skikkelser, mod Zhaitron, eller mod kampen mellem Balthazar og Kralkatorrik. Koss Dejarin var hoppet af skibet og stod ved en af Zhaitrons tænder, idet han havde overladt roret til quagganen Podaboo, der ligesom ham selv var berørt af noget guddommeligt. Mens han selv havde været midlertidig styrmand for et par fartøjer da han var i live, havde Podaboo ikke kun tilbragt sit liv som kaptajn - han var bogstaveligt talt født i havet.

Ingen Brændte truede herinde i gabet, og der var ikke dukket flere af Jokos tjenere op heller. Koss skuede rastesløst ud over slagmarken, i håbet om at finde et sted han kunne gøre en forskel. Jorden forneden var en krigszone mellem Smedne, Brændte, Vækkede og Dhuums skyggeagtige dæmoner, imens himlen var fyldt med torden, ild og død. Intet sted kunne han ansvarligt føre Mark III hen uden at risikere at heltene i Zhaitron ville miste deres udvej fra Tyria, foruden en god ven. Og intet sted var sikkert nok til at han alene ville kunne være med til at vende kampen - selv om han også var usikker på hvilke sider han håbede på ville vinde.

Koss så op, og lagde mærke til bevægelse bag Pinslens Mund: Et spøgelsesagtigt skib bevægede sig fra et sted hinsides denne verden ind i himlen, omgivet af tåge og et blåligt skær. Lysende bogstaver langt skroget forkyndte skibets navn: Tåbernes Dronning.

Spøgelsesskibet var fyldt med fortabte sjæle - tilsyneladende smuglet direkte ud af Underverdenen, at dømme efter Dhuums rasende reaktion:

"HVAD SKAL DETTE FORESTILLE - ENDNU ET AF JOKOS TRICKS? SÅ SNART DHUUM ER FÆRDIG MED DENNE OPKOMLING, VIL JERES DOM BLIVE FÆLDET."

Koss havde begrænset interesse for den faldne (og nu genoprejste) dødsguds brøl - han havde personligt været med til at forsegle Dhuum tidligere, da han selv var i live, og vidste at Stemmen i Tomheden var en af de tønder der buldrede mest. Hans opmærksomhed var dog rettet mod besætningen på Tåbernes Dronning: Mange af dem lod til at have været menneskelige korsarer da de var i live, selv om flere tydeligvis var sluttet sig til skibets besætning i Underverdenen - Koss kendte sin korsarhistorie, og vidste at Tåbernes Dronning engang sejlede under Orrs flag. Og det havde været århundreder siden Orr gik under i Kataklysmen, foruden de spektakulære apokalyptiske begivenheder der var foregået siden.

Et par af besætningsmedlemmerne skilte sig desuden endnu skarpere ud: En charr der tydeligvis ikke var et spøgelse, og som bar et flammende dragesværd; en nyligt afdød planteperson der lod til at være i gang med at placere alkymistiske sprængstoffer ved skibets front; og et skaldet, midaldrende spøgelse der lod til at fungere som skibets kaptajn, selv om hans kåber vidnede om at han havde været en præst da han var i live. Koss genkendte dette spøgelse som Dunkoro - hans tidligere kammerat, der havde været med ham gennem tykt og tyndt, havde tjent under de to største spydmarskaller Elona havde set, og som havde været med til både at dræbe Abaddon, forsegle Dhuum, og knuse den Store Ødelægger - den første aktive drageforkæmper som verden havde set i tusinder af år.

Dunkoro vendte sig mod Zhaitron, kneb øjnene sammen, og hans og Koss' blikke mødtes. I et åndedrat mellem befalinger til spøgelsesbesætningen lod Dunkoro til kort at give et anerkendende smil, og at bukke hovedet i retning af sin gamle ven. Koss gav et skævt smil tilbage, og bukkede selv hovedet let. Dunkoro vendte sig bort, og fortsatte med at give befalinger til sin besætning, tydeligvis stadig med den kølige fatning og det overmenneskelige overblik som han altid havde haft da han var i live.

Koss så sin gamle kammerat, der trods død - og nu risiko for sin sjæls fuldkomne udslettelse - gjorde alt hvad der var i hans magt for at gøre en forskel. Han så ned på sine hænder, der lod til at lyse indefra med det kølige hvide skær fra en navnløs guddom fra en anden verden - og han skammede sig over sin ubeslutsomhed og hjælpeløshed. Han smilede og grinede let af sig selv, imens han funderede over ironien i situationen: Han var stærkere end han nogensinde havde været da han var i live, og i stand til at kanalisere guddommelige kræfter på en måde som han aldrig havde set dødelige gøre - stærk nok til at føle et ansvar for at hjælpe, men ikke stærk nok til at påtage sig en værdig kamp og vinde.

Kasmeer Meade lod til at have forladt sin post ved skibsvåbnet da der ikke var flere trusler i nærheden, og stod med armene på rælingen over Koss' venstre skulder. "Jeg ved godt at det virker selvisk, og jeg ville virkelig ikke ønske at flere folk befandt sig i denne her situation, men jeg har en følelse af at vi ikke kan klare det her alene," sagde hun. Koss så op mod hende. "Ah ja, du er en del af et laug? Dragevogterne, ikke sandt?" Hun smilede let og nikkede imens hun vendte blikket ned mod ham. "Vi nåede aldrig at blive flere end en håndfuld," fortsatte hun, "men vi komplementerede altid hinanden så godt." Hun rystede en smule på hovedet. "Snindividuelt lader til at være stærke, men stærke nok til at besejre både Joko og hans løjtnanter? Hvis ikke det var fordi guderne enten har forladt verden eller lader til at være opsat på at ødelægge den, ville jeg nok være i gang med at bede lige nu." I det øjeblik lød et brøl fra den dæmoniske græshoppegud idet Dhuum trak sin le på tværs af et af dens ben.

"TÅBELIGE DÆMON! DIN FALSKE MAGT OVER UDØDE VIDNER BLOT OM DINE FORBRYDELSER - OG DHUUM VIL VÆRE BÅDE DIN DOMMER OG DIN BØDDEL!"

Koss vendte sig mod Kasmeer med et sæt, imens en sandhed lød i hans sind: Jeg er med jer alle dage. "Ikke alle guderne," sagde han. "Men den eneste der vil hjælpe os er ikke stærk nok til at gøre en forskel." Kasmeer så eftertænkt på ham. "Du mener Abaddon? Jeg kan forstå at en del af Hans kræfter blev lagt i Sirenehavnen? Havde Snindividuelt ikke tænkt sig at bruge dem?"

Nej, lød en trist stemme i begge deres sind. De frygter at Joko ikke ville blive imponeret af at de blot fremviste en guds kræfter i stedet for deres egne. Joko har trods alt udtalt sig om at han ikke stoler på andre guder end sig selv. Men uden min hjælp frygter jeg selv for deres sikkerhed.

"Kunne vi mon snige os ind i en af helligdommene alligevel, i tilfælde af at det går dem rædsomt?" spurgte Kasmeer. "Joko har nok sin opmærksomhed rettet mod Snindividuelt eller kampene udenfor. Jeg kan i hvert fald forestille mig at kræfter der er gemt i for eksempel Lyssas eller Dwaynas helligdomme kunne være mindre... opmærksomhedsskabende..."

En rund skikkelse svævede op ved siden af Kasmeer. "Foo!" udtalte Podaboo. "Helligdommene er ikke rare steder. Quaggan ville ikke have efterladt de kloge børn derinde hvis ikke kuttemanden havde været der."

Koss og Kasmeer stirrede begge uforstående på Podaboo. "De kloge børn?" spurgte Kasmeer. "Kuttemanden?" spurgte Koss, og kiggede kort ud mod kampen mellem Dhuum og den dæmoniske græshoppegud. Podaboo nikkede. "Et af børnene kunne ikke gå selv, og quaggan tror at hun havde mistet sin bamse. Hun kaldte den Hr. Snuske."

Kasmeer nærmest råbte "Åh nej, Taimi! Hvor så du dem henne? Hvordan fandt du ud derfra?" Podaboo blinkede et par gange imens han trak på skuldrene. "Vingel-helligdommen. Quaggan fløj gennem luftrøret." Kasmeer vendte blikket mod Koss, og opdagede at han allerede var hoppet op ved siden af hende, imens luften omkring ham glitrede med et gyldent skær. "Vis os dette luftrør med det samme," sagde han. Podaboo kiggede tilbage mod styrhjulet hvorefter Koss fortsatte: "Du bliver her på skibet - du er en langt bedre styrmand for Mark end jeg kunne være." Quagganen vendte sig tilbage og kiggede nedad imens en let violet farve sneg sig op i hans kinder. "Foo..." mumlede han akavet.

"Men jeg tror..." begyndte Koss, hvorefter han standsede og rystede på hovedet imens en glorie af gylden Sandhed strålede omkring ham. "Nej, jeg ved at der er noget i Dwaynas - Vinglens - helligdom som kan hjælpe Snindividuelt." Han vendte sig mod Kasmeer, hvis øjne et øjeblik lyste op med et lyselilla skær imens hendes ansigtsudtryk blev slapt. Hendes øjne vendte tilbage til deres tidligere udseende, og hun stirrede på Koss med et stålsat men samtidigt sørgeligt blik. "Ja," sagde hun. "Jeg ved ikke hvordan, men... jeg tror at jeg lige har haft endnu en vision, som da jeg trak fra de kort der også påkaldte Dhuum?" Hun sank en klump i sin hals og kiggede bekymret rundt. "Det vil kræve så meget af dig," sagde hun til Koss, med et glimt af tårer i øjnene, "men jeg tror at det kan være vores eneste mulighed hvis det ikke lykkes for Snindividuelt at besejre Joko på deres måde."

Koss så på Kasmeer i et par sekunder, hvorefter han nikkede en enkelt gang. "Intet offer jeg kan give er for stort til at frelse andre fra den levende Pinsel som det er at være en af Jokos Vækkede." De vendte sig begge mod Podaboo, der var rynket med bekymring. "Foo... Quaggan viser vej til luftrøret," sagde han og nikkede energisk rynkerne væk. "Det er også godt for quaggan at være lidt væk fra skibet," fortsatte han idet de tre skyndte sig mod hullet i ismuren. "Quaggan ved ikke om han kan lide Marks stemme."

B: Opsummering for 26/10 2017 til 16/8 2018

noreply@blogger.com (Aetharion) — Thu, 23 Aug 2018 08:22:00 +0000

Situationen nu...

Gruppen - nu kendt som "Fimirerne" - er brudt ind hos Ildprofeten Vanifer og har stjålet en ritualbog. Nu gælder det om at komme væk, idet byen Natarum bliver angrebet af jordkultister og aberrations!

Vent, hvad?!

En kort opsummering af gruppens eventyr siden sidst blogindlæg:

Man nåede ned til bunden af Kheproths Bibliotek og mødte Kheproth.

Man befriede Regnbuekejseren Kotzelkan, en mægtig titan, og angiveligvis alle titaners fader, fra dens indespærring hos Det Røde Dynasti.
Zennar er åbenbart efterkommer af Storvesir Atenvorax?
Titaner, dæmoner og dæmonisk påvirkede tjenere af dæmonfyrsten Masvirik angreb Tordendalen, og gruppen forsvarede den - i samarbejde med både Kotzelkan, Sophylla, dinosaurflokke og udsendinge af Det Røde Dynasti.
Efter slaget lod der til fortsat at være en usikker alliance mellem Dynastiet og Kotzelkan - med Sophylla som mægler mellem dem.

Gruppen vendte tilbage til Krezent, og mødte en warforged ved navn T0M på vejen. De var vidne til øglekapløb, de opsporede en kult af udøde, fandt spøgelset af Alaric d'Cannith indespærret i en magisk krystaldisk, og rejste til mørkets plan, Mabar, Den Endeløse Nat, sammen med Obet, en tjener af Dødens Dronning.

Efter at have rejst lidt sammen med Obet, mødte gruppen en arcanaloth ved navn Amarezen, og dens mæcen, en sort drage ved navn Barunahk (Der Hvisker I mørket)
Kellark fik en ny armbrøst. Obet blev efterladt hos Amarezen, og man trodsede flere af Dødens Dronnings tjenere. Så tog gruppen tilbage til Krezent, hvor kun få øjeblikke var passeret.

Forstyrrelser østpå ved vulkanen kendt som Onatars Næve fik gruppen til at tage derhen. På vejen mødtes de med Zeruthosis, Hvis Flammer Fortærer De Vantro - lederen af de ryttere der havde hjulpet gruppen ved slaget om Tordendalen, og den nuværende bærer af Akhetsefet, Horisontens Flammende Klinge.

Onatars Næve var ikke bare en aktiv vulkan - der var bygget en by inde i bjerget, hvor folk var begyndt at tilbede den røde dragetitan Rathivar. På vejen derhen blev gruppen flere gange angrebet af aberrations, og mødte også Rathivar selv.
Gruppen blev velsignet af dragen, og fortsatte hen til Natarum - byen inde i Onatars Næve. Her mødte Kellark sin far, grandonkel og hidtil ukendte søster, og der blev lagt planer for den nære fremtid.
Rygter om gruppens heltegerninger i kamp mod aberrations var blevet spredt til Natarum, hvor særligt Den Evige Flammes Kult (tilbedere af Rathivar) nu kaldte dem for "Fimirerne". Ingen ved helt hvorfor.

Det blev besluttet at turen skulle gå til Dhog Thoram, for at finde Kong Karkanaks Kædekrone, og gamle hemmeligheder og skatte fra det tabte dværgrige. Doldarun-klanen havde finansieret en ekspedition til Dhog Thoram for nyligt, og de havde måske viden som kunne bruges her.

Gruppen tog ud på en kort mission og befriede dværgen Durnark Doldarun, som var blevet kidnappet af orker. Durnark var glad for gruppens hjælp, og fortalte dem hvordan de kunne finde indgangen til Dhog Thoram ved Goradra-kløften.

Tilbage ved Natarum blev gruppen mødt af elverpræstinden Dagrana - tilsyneladende et medlem af Den Evige Flammes Kult og Det Røde Dynasti, og præstinde af solguden Ra. Hun ville have gruppens hjælp til at plyndre en vigtig ritualbog fra Ildprofeten Vanifer (lederen af Den Evige Flammes Kult), og sagde at hun ville kunne bruge denne til at befri Thaelindar Galanodel fra dæmonfyrsten Masviriks indflydelse.

Gruppen indvilgede i at hjælpe, og et par dage senere begyndte de operationen: T0M og Urzuk distraherede Vanifer ved Smeltediglen, imens Kellark, Zennar og Dagrana brød ind i ildprofetens gemakker.

A: Opsummering for 7/4 til 18/8 2018

noreply@blogger.com (Aetharion) — Thu, 23 Aug 2018 07:24:00 +0000

Situationen nu...

Gruppen (undtagen Dak) befinder sig i Sandhedens Bibliotek, hvor de forbereder sig på opgør med Abaddon og muligvis urdragen Kralkatorrik.

Sandhedens Bibliotek er en afdeling af planet kendt som Tågerne, hvor Kormir (Sandhedens Gudinde på Tyria) tidligere befandt sig. Det er teknisk set en afdeling af Pinslens Rige - den del af Tågerne hvor Abaddon (Hemmelighedernes Gud) var indespærret indtil hans død for ~250 år siden.

Sandhedens Bibliotek er dog i relativ sikkerhed, og her er både dødeliges sjæle, og de sidste af de Glemte - en art af slangevæsener der lader til at have været på Tyria længere end menneskehedens guder.

Blandt de Glemte har fire været af interesse indtil videre:

Sharissh er ekspert i Ødelæggelsens skole, og er i stand til at skabe stærke magiske genstande.
Kaptajn Sulahresh er ekspert i Bevaringens skole, og koordinerer guerilla-krigen mod den udøde gud Abaddons styrker.
Ypperstepræst Zhellix er ekspert i Nægtelsens skole, og ved mest blandt de Glemte om magi, Abaddon, Sandhedens Lys, og Tyrias historie.
Aurus Trevess er ekspert i Aggressionens skole, og holder sig for sig selv imens han forsker i at give liv til magiske konstrukter (de Ophøjede, de Smedne, golem'er, etc.).

Sharissh er i stand til at skabe mægtige genstande af materiale fra Tågerne - med gruppens hjælp ligefrem nogle der har stærke forbindelser til Himlens Arsenal!

Disse er skabt med Pinslens Ædelsten - som indtil videre lader til at være blevet brugt til at skabe Abaddons dæmoner. Hver ædelsten er 1 point værd i Simple Essence Crafting.

Hvor normale genstande der bliver craftet kan indeholde op til 5 points af magiske effekter, kan genstande skabt med Pinslens Ædelsten indeholde op til 6 points.
Genstande med Astral Regalia kan indeholde op til 10 points af magiske effekter, men er bundet til en bestemt del af Himlens Arsenal, og man kan maksimalt bruge lige så mange af dem som antallet af item slots man har mistet til riter for den genstand.

Husk at Pinslens Ædelsten er opdelt i farver, med særlige associationer til hver farve:

Gylden: Bevaring, beskyttelse, liv, force/radiant.

Himlens Arsenal: Ormazd, Excalibur, Hamayumi, Ouroboros.
Eksempler på effekter: Bonus til defenses, healing, resistance eller saving throws; selvopofrende effekter såsom at tage skade eller conditions i stedet for allierede.

Lilla: Nægtelse, sindet, luft, force/lightning/psychic.

Himlens Arsenal: Kotharlosvir, Ahriman, Eonius.
Eksempler på effekter: Bonus til saves mod charm/fear/daze/dominate, fly speed, blinded/dazed, teleport, insubstantial, phasing.

Rød: Ødelæggelse, elementerne (særligt ild), acid/cold/fire/lightning/thunder.

Himlens Arsenal: Molokaz, Ahriman.
Eksempler på effekter: Bonus til damage rolls, ekstra ongoing damage, knock prone, increase size of blast/burst.

Grøn: Aggression, afstraffelse, svækkelse, dræning af liv, døden, cold/necrotic/poison.

Himlens Arsenal: Alsvart, Karpana.
Eksempler på effekter: Attacker takes damage, bonus vs. bloodied eller når bloodied, weakened/restrained, lose healing surge to deal surge value in necrotic damage and regain same amount of hit points.

Her i biblioteket er desuden blevet opdaget gamle ædelsten der indeholder tabte evner fra fortidige helte. Den letteste metode til at forbinde sig til disse evner og lære af dem er ved at studere dem sammen med en ekspert inden for feltet - for Gray var dette Turai Ossa, og for Luna var det Kaptajn Sulahresh.

Turai Ossas kendte sværdteknik, som han brugte til at besejre Palawa Joko ved Slaget om Jahai.

Efter Dak begav sig ud på egen hånd fra biblioteket sammen med en tilbeder af Abaddon, blev han lokket i en fælde - og han dukkede op hos hvad der lod til at være Abaddon selv. Den udøde gud præsenterede en anden vinkel, og tilbød et samarbejde med gruppen...

Drama Points!

Alle får 5 drama points.

Victor har allerede brugt 2 af disse.

Hvordan kom vi hertil?

Gigacererak åbnede en portal til Tyrias Underverden fra Pluton, igennem den Sorte Malstrøm. Han havde tidligere brugt denne malstrøm til at sende breve til sin penneven, "Kadaver-Jokum".

Den gigantiske tempel-mech dukkede op foran Tyrias tidligere dødsgud, Dhuum, som lod til at være en form for aspekt af Nerull. Med Gigacereraks tilstedeværelse blev Dhuum sluppet fri fra sin indespærring, og mech'en fortsatte ud og op til den dødelige verden.

På Tyrias overflade trampede Gigacererak fra indgangen til Underverdenen, på tværs af en bjergkæde og igennem et hav, for at nå frem til Krystalørkenen langt mod sydøst. Gigacererak tog vestpå, og gruppen satte afsted for at mødes med Balthazar.

Gruppen fandt Balthazars tjenere, men undervejs i deres påkaldelse af krigsguden blev de alle angrebet af Abaddons dæmoniske tjenere! Balthazar selv dukkede op, og med hans hjælp blev de let besejret.

Der blev lagt en slagplan for at angribe både Abaddon og urdragen Kralkatorrik - urdragen var til stor fare for verden, da den var påvirket voldsomt af Ragnorras korrupte livsenergi. Urdragens død ville endda muligvis være nok til at hjælpe Mark med ikke længere at være en aberration - en stor hjælp til senere kampe!

I løbet af det næste stykke tid blev der gjort en del opdagelser og forberedelser:

Gruppen hjalp med at forsvare Vestenvindens Helligdom - et flyvende djinn-palads - mod Abaddons dæmoner.
Podaboo dukkede op. Så forsvandt han igen.
Gruppen mødtes med Dragevogterne - nogle lokale helte - og der blev både lagt planer for forberedelse og trukket alt for mange kort fra et Deck of Major Arcana.
Herbert von Westgaard var blevet indespærret af Abaddon ved Pinslens Mund, hvor det lod til at guden forsøgte at bringe sin egen krop fuldt ind i de dødeliges verden. Når dette ritual var tæt ved at blive færdiggjort, ville det være en mulighed for endeligt at udslette Abaddon, og opnå Ahriman samtidigt!
Vejen gik nordpå, til fribyen Amnoon og til Urkongernes Grav. Her blev gruppen mødt af Turai Ossa, et spøgelse der ville hjælpe dem.
Turen gik videre ind i Tågerne, til De Kvalte Skrigs Brønd, og endelig til Sandhedens Bibliotek.

A: Simple Essence Crafting

noreply@blogger.com (Aetharion) — Thu, 23 Aug 2018 06:56:00 +0000

Guidelines

Man kan enten lave en genstand fra bunden af, eller opgradere en eksisterende genstand med nye yderligere evner.
Materialer har et tier.
Hvis man opgraderer en genstand med materialer af et højere tier, kan man vælge at opgradere genstandens eksisterende effekter for materialer der koster 1 point. Dette point tæller ikke med i antal points for genstanden.
En genstands properties og powers kan have et maksimalt totalt antal points afhængigt af materialerne:

Points	Rarity	Materialer
1	Common	Almindelige ritual-komponenter.
2	Uncommon	Sjældne materialer.
5	Rare	Eksotiske materialer.

Effekter

Property (svag): 1 point (minimum 1)

Modifiers

Mellemstærk: +1
Stærk: +2
Meget stærk: +3
Penalty: -1 (fx vulnerable)
Paragon: -1
Epic: -2

Eksempler

Styrke	Effekter
Svag	+1 til en skill +2 til en skill, begrænset type check +2 til initiative Resist 5 mod 1 type +2/3 dmg, limited (fx vs prone eller vs bloodied)
Mellemstærk	+1 til flere skills +3 til en skill +4 til en skill, begrænset type check +4 til initiative +1 til 1 defense Resist 10 mod 1 type +4/5 dmg, limited (fx vs prone eller vs bloodied) Climb/swim half speed Brutal 1 melee
Stærk	+3 til flere skills +5 til en skill +6 til en skill, begrænset type check +6 til initiative +2 til 1 defense +1 til alle NACD Resist 15 mod 1 type +6/7 dmg, limited (fx vs prone eller vs bloodied) Reducér bestemt resistance med 1 trin Climb/swim full speed Ekstra use af en utility power
Meget stærk	+5 til flere skills +8 til initiative +3 til 1 defense +2 til 2 defenses +8/10 dmg, limited (fx vs prone eller vs bloodied) Ignorér bestemt resistance Reducér alle resistances med 1 trin

Power (svag): 1 point (minimum 1)

Default: Daily
Modifiers

Encounter, no duration: +1
Duration: +1

Encounter: Max duration until end of next turn
Daily: Max duration until end of encounter

At-will, no duration: +2 (ingen effekter markeret med *)
Mellemstærk: +1
Stærk: +2
Meget stærk: +3
Ekstremt stærk: +4
Penalty: -1 (fx disadvantage på angreb eller lose healing surge)
Stor penalty: -2 (fx lose half hp)
Paragon: -1
Epic: -2

Eksempler

Styrke	Effekter
Svag	Minor action saving throw Climb/swim/jump half speed Bright light +3 dmg, begrænset type angreb Svag condition (grants CA, slowed, prone) Single-target 10 dmg Second wind as minor action
Mellemstærk	Change damage type Climb/swim/jump full speed Increase range (fx melee -> thrown, eller +1 reach) Sustain minor as free action +5 dmg, begrænset type angreb Single-target 20 dmg Multi-target 10 dmg Second wind as free action Healing surge as minor action When spending a healing surge, can spend 1 more
Stærk	Standard action 2 basics* Upgrade basic to at-will Bonus til defenses/chance for avoid attack Remove 1 creature from play +10 dmg, begrænset type angreb Multi-target 20 dmg Single-target 30 dmg Healing surge as free action (daily: regain hp as if having spent a healing surge)
Meget stærk	Auto avoid attack* +15 dmg, begrænset type angreb Multi-target 30 dmg Single-target 40 dmg
Ekstremt stærk	+20 dmg, begrænset type angreb Maximize dmg dice (1 attack)

Eksempel

Man er level 26 og bruger skindet fra en level 26 blå drage til at lave et sæt handsker.

Både crafteren og materialet er Epic tier. DM vurderer at materialet giver 3 points i dette tilfælde, baseret på kvaliteten og mængden.

Man vil gerne have en item bonus til Lightning damage rolls, der er mindst lige så høj som den man ville finde på en epic tier item - altså en +6 item bonus. Denne bonus er let at opnå (at-will damage type change med en uncommon magic item), så det bliver en +6 item bonus.

En +6 item bonus til Lightning damage rolls er en Stærk effekt. Det koster 1 point (1+2-2=1).

Man vil også lave et Encounter-angreb der simulerer et breath weapon fra en blå drage. Encounter uden duration koster +1 point, så med 2 points tilbage kan man få en Stærk effekt: Multi-target 20 damage.

Med 3 points tilføjer man altså følgende effekter til handskerne:

+6 item bonus til Lightning damage rolls.

Property (1), Stærk (+2), Epic (-2). Cost: 1 point.

Encounter power: 20 Lightning damage til 1d4 væsener inden for 20 felter.

Power (1), Encounter (+1), Stærk (+2), Epic (-2). Cost: 2 points.

Total cost: 3 points.
Tilsvarende Rarity: Uncommon.

Pinslens Ædelsten

Sharissh er i stand til at skabe mægtige genstande af materiale fra Tågerne - med gruppens hjælp ligefrem nogle der har stærke forbindelser til Himlens Arsenal!

Disse er skabt med Pinslens Ædelsten - som indtil videre lader til at være blevet brugt til at skabe Abaddons dæmoner. Hver ædelsten er 1 point værd i Simple Essence Crafting.

Hvor normale genstande der bliver craftet kan indeholde op til 5 points af magiske effekter, kan genstande skabt med Pinslens Ædelsten indeholde op til 6 points.
Genstande med Astral Regalia kan indeholde op til 10 points af magiske effekter, men er bundet til en bestemt del af Himlens Arsenal, og man kan maksimalt bruge lige så mange af dem som antallet af item slots man har mistet til riter for den genstand.

Husk at Pinslens Ædelsten er opdelt i farver, med særlige associationer til hver farve:

Gylden: Bevaring, beskyttelse, liv, force/radiant.

Himlens Arsenal: Ormazd, Excalibur, Hamayumi, Ouroboros.
Eksempler på effekter: Bonus til defenses, healing, resistance eller saving throws; selvopofrende effekter såsom at tage skade eller conditions i stedet for allierede.

Lilla: Nægtelse, sindet, luft, force/lightning/psychic.

Himlens Arsenal: Kotharlosvir, Ahriman, Eonius.
Eksempler på effekter: Bonus til saves mod charm/fear/daze/dominate, fly speed, blinded/dazed, teleport, insubstantial, phasing.

Rød: Ødelæggelse, elementerne (særligt ild), acid/cold/fire/lightning/thunder.

Himlens Arsenal: Molokaz, Ahriman.
Eksempler på effekter: Bonus til damage rolls, ekstra ongoing damage, knock prone, increase size of blast/burst.

Grøn: Aggression, afstraffelse, svækkelse, dræning af liv, døden, cold/necrotic/poison.

Himlens Arsenal: Alsvart, Karpana.
Eksempler på effekter: Attacker takes damage, bonus vs. bloodied eller når bloodied, weakened/restrained, lose healing surge to deal surge value in necrotic damage and regain same amount of hit points.

A: Mytiske Ritualer

noreply@blogger.com (Aetharion) — Mon, 02 Apr 2018 08:38:00 +0000

Et mytisk ritual er en ekstremt stærk form for magi der bruges til at omskrive multiverset ved at ændre på tid, rum og skæbne.

En gruppe i besiddelse af mindst én ritualist samt mindst én del af Himlens Arsenal kan udføre mytiske ritualer.

Det koster 1 drama point eller 1 drama card at starte et mytisk ritual. Hvis man bruger et drama card der er Silver eller højere, får man et antal preparation points som kun kan bruges i dette ritual.

Værdi	Antal preparation points
Silver	1
Gold	2
Platinum	4

Visse genstande kan også bruges til at opnå preparation points. Nogle genstande vil give en bonus én gang per ritual eller en gang om dagen, andre genstande vil blive opbrugt af at "konvertere" dem til preparation points.

Et mytisk ritual er grundlæggende en skill challenge.

Jo større effekt man ønsker, jo mere udfordrende er ritualet, på tre måder:

Hastighed: Hvert check man laver kræver en mængde tid at udføre.
Sværhed: Hvert check man laver har et DC.
Kompleksitet: Hvert ritual kræver et antal af succesfulde checks for at fungere. 3 fejlslagne checks gør at ritualet ikke fungerer.

Retningslinjer:

Challenge Rating	Hastighed (hvert check)	Sværhed (DC)	Kompleksitet (X successes før 3 failures)	Eksempel	Tilsvarende level af ritual
1	1 standard action	15	1	Skjule + Jord: Man får en lille sten til at ligne en diamant i kort tid.	1-4
2	10 runder/1 minut	20	3	Skabe + Vand: Man renser en sø for alle urenheder og gifte.	5-8
3	6 minutter	25	5	Opdage + Natur: Man lærer om et stort område, heriblandt mad, terræn og farlige væsener.	9-12
4	1 time	30	7	Opdage + Viden: Man kan få simple svar på 3 spørgsmål.	13-16
5	6 timer	35	9	Skjule + Luft: Intet inden for et begrænset område kan opdages af magi, og man kan ikke teleportere derind; et væsen af højere level end kasteren er ligeglad med begge disse begrænsninger.	17-20
6	1 dag	40	11	Opdage + Engle: De næste 8 timer kan man opdage guder og tjenere af guder der er forklædt som dødelige, og man opdager hvem en tjeners herre er. Man kan desuden opdage hvilke steder eller genstande som guderne har velsignet eller forbandet.	21-24
7	7 dage	45	13	Opdage + Fremtiden: Man kan få svar på 5 spørgsmål der hidrører fremtiden op til 7 dage væk.	25-28
8	28 dage/1 måned	50	15	Forvandle + Jord + Luft: Man giver et stort landområde evnen til at flyve.	29-32
9	4 måneder	55	17	Forvandle + Jord + Vand: Man forvandler alt vand i havene på en verden til sand.	33-36
10	12 måneder/1 år	60	19	Ødelægge + Sol: Man udsletter en sol.	37-40

Hvert mytisk ritual starter med at have en Challenge Rating, fastlagt af DM. Dette afgør den umiddelbare hastighed, sværhed og kompleksitet.

Alle mytiske ritualer har en variabel challenge rating, fx "1 eller 2" eller "7 eller 8".

Hvis en af karaktererne der deltager besidder den relevante teknik, bruger man den lavere challenge rating.
Hvis ingen af karaktererne der deltager har den relevante teknik, bruger man den højere challenge rating.

Deltagerne kan vælge at justere punkterne, ved at skrue op for nogle og tilsvarende skrue ned for andre.

Fx hvis ritualet starter på CR 5, men man har kort tid, kan man skrue op for sværhed og/eller kompleksitet for at skrue ned for hastighed. Man starter på 6 timer/DC 40/9 successes før 3 failures, og justerer fx -2 hastighed, +1 sværhed og +1 kompleksitet, så man ender på 6 minutter/DC 45/11 successes før 3 failures.

Hvis man har preparation points eller drama points, kan man bruge dem for at reducere udfordringen. For hvert point man bruger, reducerer man enten hastighed, sværhed eller kompleksitet med 1 trin.

Man kan maksimalt bruge 9 points på et givent ritual på denne måde!

Flere folk kan handle på samme tid! Hvis to personer hver laver et check på samme tid, kan de ikke assistere hinanden med et check.

Hvis ritualet fx er CR 3 og der er 5 personer, kan ritualet være overstået på i alt 6 minutter, eftersom hver af de 5 personer kan klare et check i løbet af de 6 minutter. Det kræver dog at ingen må assistere hinanden, og at alle skal klare deres checks i første forsøg!

Ligesom ved andre skill challenges gælder følgende:

Samme karakter kan ikke bruge samme skill mere end 1 gang. Karakteren kan godt vælge at bruge en skill hvorefter de bruger en evne til at slå et check med en anden skill bonus i stedet, dog.
Flere karakterer kan godt bruge skills der allerede er brugt af andre.

Domæner

Et domæne er et område af multiverset som man kan påvirke. De er alle navneord.

Nogle domæner er specifikke underdomæner af andre domæner.
Hvis man har adgang til et overdomæne, har man også adgang til dets underdomæner.
Hvis man har adgang til et underdomæne uden at have adgang til overdomænet, kan man stadig prøve at påvirke overdomænet. Dette tilføjer dog +4 til ritualets Challenge Rating, -1 for hver gang man specifikt har adgang til et underdomæne for domænet.

Fx hvis man har adgang til Galskab og Viden kan man forsøge at påvirke Sindet. Dette tilføjer +2 til ritualets Challenge Rating. Hvis man har adgang til Galskab fra 2 forskellige kilder, tilføjer det kun +1 til CR i stedet.

Hvis man specifikt har adgang til et underdomæne mere end én gang (inklusiv via et overdomæne), har man personligt automatisk advantage på slag for at påvirke det underdomæne.
Nogle underdomæner kan være yderligere begrænsede. Fx kan "Dyr" være begrænset til specifikke dyrearter.
Domænerne ild, vand, luft og jord inkluderer domæne over væsener med samme keyword (fire, water, air, earth).
Hver karakter starter med to underdomæner, baseret på karakterens class(es).

Dak	Syn + Skygge
Gray	Styrke + Helbred
Luna	Floder/Søer + Helbred
Victor	Hastighed + Galskab
Walnan	Udøde + Viden

Hver del af Himlens Arsenal har et eller flere domæner. Hver rite tilføjer et eller flere domæner.

Liste over domæner

Domæne	Underdomæner
Ild	Varme Kulde
Vand	Is Havet (Saltvand) Floder/Søer (Ferskvand) Nedbør
Luft	Storm
Jord	Metal
Natur	Dyr (kan være begrænset til specifikke dyrearter) Planter
Overnaturlige væsener	Drager Kæmper Udøde
Ekstraplanære væsener	Engle Dæmoner Djævle Feer Aberrations Elementals
Sindet	Kærlighed Drømme Galskab Viden
Kroppen	Syn Styrke Helbred
Lys	Sol Måne Stjerner
Tid	Fortiden Fremtiden Hastighed
Mørke	Skygge

Teknikker

En teknik er en form for handling som man kan udføre, baseret på sine egne ever. De er alle udsagnsord.
Hver teknik er tilknyttet en ability score, og man har adgang til teknikken hvis man har 20 eller mere i den tilsvarende ability score.

Liste over teknikker

Navn	Ability score	Brug
Ødelægge	STR	At formindske en egenskab inden for domænet. Fx Ild: At få noget til at blive koldere. At skade noget inden for domænet. Fx Dyr: At få et dyr til at brække benet. At udslette noget inden for domænet. Fx Jord: At fjerne en mængde jord og sten fuldstændigt uden spor.
Skabe	CON	At forstærke en egenskab inden for domænet. Fx Ild: At få noget til at blive varmere. At hele eller reparere noget inden for domænet. Fx Dyr: At reparere et dyrs brækkede ben. At skabe eller genskabe noget inden for domænet. Fx Jord: At få en søjle af sten til at opstå ud af ingenting.
Skjule	DEX	At forbipassere noget inden for domænet. Fx Ild: At gå uskadt igennem et bål. At få noget inden for domænet til at ligne noget andet inden for domænet selv (eller et andet domæne man har adgang til). Fx Dyr: At få en bjørn til at ligne en elg. At skjule noget inden for domænet. Fx Jord: At gøre et bjerg usynligt.
Forvandle	INT	At lave noget inden for domænet om til noget andet inden for domænet selv (eller et andet domæne man har adgang til). Fx Dyr: At lave en bjørn om til en elg. At lave en egenskab inden for domænet om til en anden egenskab inden for domænet selv (eller et andet domæne man har adgang til). Fx Jord: At lave muldjords egenskab "utydelig" om til egenskaben "hård", og dermed gøre muldjorden til en gennemsigtig og hård overflade.
Opdage	WIS	At opdage noget inden for domænet. Fx Ild: At finde noget varmt. At finde ud af hvordan noget inden for domænet fungerer. Fx Dyr: At finde ud af hvor stærk en bjørn er. At få information direkte fra noget inden for domænet. Fx Jord: At finde ud af hvilke væsener der har passeret på tværs af et bjerg.
Kontrollere	CHA	At flytte noget inden for domænet. Fx Ild: At få flammer til at dele sig så man kan passere imellem dem uskadt. At befale noget inden for domænet at handle anderledes inden for domænet selv (eller et andet domæne man har adgang til). Fx Dyr: At få en bjørn til at opføre sig beskyttende omkring et træ som om træet var bjørnens unge.

A: Opsummering for 9/12 2017 til 31/3 2018

noreply@blogger.com (Aetharion) — Mon, 02 Apr 2018 08:36:00 +0000

Situationen nu...

Gruppen befinder sig ved De Glemtes Hule i Ødemarken, en hærget del af Krystalørkenen på verdenen Tyria. Gruppen har forfulgt den faldne og udøde gud Abaddon hertil, da hans profet Varesh Ossa bærer Ahriman - en del af Himlens Arsenal som gruppen søger.

Et stykke mod sydvest ligger Morahs Ruiner, og i midten af dem Pinslens Mund - en portal der fører til Pinslens Rige, hvor Abaddon har genvundet en del af sin tidligere magt. I Pinslens Rige er Abaddon nu nærmest uovervindelig.

For i sandhed at blive en gud igen er Abaddon nødt til at udføre et særligt ritual ved overgangen fra forår til sommer. Der er 18 dage til dette sker, og det lader til at Varesh Ossa, der bærer Ahriman, allerede nu er påbegyndt ritualet. Først på den sidste dag, ved ritualets afslutning, vil Abaddon selv bevæge sig igennem Pinslens Mund og dukke op her, i den dødelige verden. Der vil være en kort periode hvor Abaddon vil være sårbar - efter hans nye krop dukker op i den dødelige verden, men før ritualet afsluttes.

Ritualet siges at kræve en stor kilde til guddommelige kræfter, og Herbert von Westgaarde - som bærer en guddommelig gnist fra Han Som var - er på nuværende tidspunkt taget til fange af Abaddon, muligvis med henblik på at blive brugt i ritualet.

Morahs Ruiner er nu omgivet af en barriere af giftigt svovlsand, som vedligeholdes af dæmoner både inden og uden for barrieren selv. Der er desuden blevet påkaldt en sværm af insektagtige dæmoner inden for barrieren, og landskabet selv er blevet flået i stykker af de stærke magiske kræfter der er under opsejling.

Gruppen har fundet nogle nye bekendtskaber og mulige allierede i kampen mod Abaddon:

Acererak, en mægtig lich der er rejst til kontinentet Orr i sin gigantiske guddommelige mech. Det er i øjeblikket tvivlsomt om han vil være til nogen hjælp.
Balthazar, den lokale menneskelige gud for ild og krig. Balthazar kæmper lige nu mod urdragen Kralkatorrik, og mener at Abaddon har lagt et slør over verdens befolkning der får dem til at tro at Balthazar vil dem ondt.
Dunkoro, et spøgelse der i sin tid var med til at besejre Abaddon. Han har visse helende evner, og handler aldrig uden en plan.
Aldiya, et spøgelse der indtil for nyligt var et levende medlem af Skyggernes Orden, som blandt andet har for opgave at holde øje med Pinslens Mund. Aldiya har stadig adgang til sine kontakter, og Ordenen har informationskilder selv i Pinslens Rige.
Rytlock Brimstone, en "charr" (katte-gnoll?) med evnen til at kommunikere med entiteter i Tågerne. Lader til at bære et våben som er skabt ud fra en af Excaliburs riter. En del af Dragevogterne.
Kasmeer Meade, en menneskelig magiker med speciale inden for illusioner. En del af Dragevogterne.
Canach, en "sylvari" (plante-elver?) der lader til at være glad for at sprænge ting i stykker. En del af Dragevogterne.

Gruppen er blevet foreslået at gøre følgende:

Der er brug for en metode til at forbipassere barrieren omkring Morahs Ruiner.

Mark III kan i hvert fald flyve hen til barrieren.
Gruppen har allerede lært at bevæge sig med junundu-orme igennem svovlsandet. Måske kan disse trænes eller bruges til at bryde igennem barrieren.
Mod nordvest blev Tågernes Stav (også navnet på en rite fra Ormazd) ødelagt for at forhindre at Abaddons tjenere fik fingrene i den. Tågernes Stav havde evnen til at manipulere den fysiske verden, og kunne tillade teleportation igennem barrieren.
Tidligere hjalp gruppen nogle lokale djinner, som blev angrebet af Abaddons dæmoner. Disse djinner havde trænet sand-sjakaler med evnen til at teleportere korte afstande. Måske kunne man få hjælp fra djinn-magi til at teleportere forbi barrieren.
I teorien er det muligt at bevæge sig ind i Pinslens Rige fra en anden indgang, og bevæge sig ud igennem Pinslens Mund på den anden side af barrieren. Dette er dog ekstremt farligt, da Abaddon har guddommelig indflydelse på Pinslens Rige.

Viden om Abaddon og hans dæmoniske tjenere kan være til stor gavn.

Kormirs Bibliotek, en nogenlunde sikker del af Pinslens Rige, vil være et godt sted at opnå information om Abaddon. Dragevogterne rejste til Kormirs Bibliotek igennem en portal i Urkongernes Grav, et godt stykke mod nord.
(Viden om Abaddon og hans dæmoniske tjenere vil give Preparation Points, som man senere kan bruge til at afdække offensive og defensive træk for fjenderne.)

Det er muligt at svække Abaddons indflydelse til fordel for gudinden Kormirs indflydelse, der vil kunne hjælpe gruppen i kampe mod Abaddon.

Hvor end Abaddon har magt, skinner Sandhedens Lys trodsigt. Kun de Glemte ved præcist hvordan Sandhedens Lys fungerer, men det lader til at være en oplysende kraft der kan bruges til at opnå kortvarig guddommelig indsigt i verden omkring én.
Abaddon og hans dæmoniske tjenere kan ikke bruge Sandhedens Lys.
Det blev nævnt at følgende steder kunne være mål for Abaddons vanhelligende invasioner:

Den Sidste Spydmarskals Grav, langt mod syd, hvor Podaboo også er rejst hen.
En kirkegård for Solspydsordenen, et stykke mod vest.
Templer der helliger Kormir, Sandhedens Gudinde.

(Jo mere man erstatter Abaddons indflydelse med Kormirs indflydelse inden kampen, jo mere af Sandhedens Lys vil der være til stede.)

The story so far...

Gigacererak bevægede sig ned i Hades (Plutons underverden), hvor den forstyrrede Mareridtet (et kapløb mellem tjenere af diverse hekse).

Derefter drog Gigacererak hen til Den Faldne, hvor Anti-Gruppen var distraheret af at kæmpe mod Herbert von Westgaardes udøde tjenere. Herbert og Abaddon (med Ahriman) slap væk igennem en portal, men Gigacererak destruerede ellers Anti-Gruppen (inklusiv Krozen, tidligere højkardinal af den Sølverne Flammes Kirke på Eberron).

Efterfølgende begik Gigacererak indbrud i Orpheon, Hades' Bankboks (nu ejet af Vecna), hvor der blev stjålet en række ting (inklusiv Alsvart) og ellers generelt bare forårsaget ravage.

Gruppen fik kontakt til skyggen af Nerull, den døde dødsgud som engang herskede over Pluton, og fik hjælp til at slippe uskadte ud af Orpheon og tilbage på Plutons overflade.

Her ventede krigsguden Kord. De andre guder var taget væk igen da der ikke var noget at kæmpe mod, og Kord havde jaget den Kejserlige Arvandoriske Flåde på flugt da han opdagede hvordan de var påvirket af Ragnorra. Han fortalte gruppen om hvordan han selv ville forfølge flåden til Ravnedronningens palads Letherna, som de planlagde at belejre.

Kord fortalte også gruppen om Mytiske Ritualer.

Kord anbefalede at gruppen tog til enten Eberron eller Thyria.

Eberron var stedet hvor det Sidste Sejl befandt sig, hvilket skulle beskyttes for at undgå at Ragnorra fik adgang til de dødelige planer.
Thyria var stedet hvor Abaddon kom fra, og hvor han nok var flygtet hen igen nu. Det var desuden et sted hvor Kords aspekt Balthazar var i gang med at føre krig mod nogle mægtige væsener kaldet "urdrager", for at forhindre at Ragnorra fik adgang til deres enorme mængder af magiske kræfter.

Gruppen valgte at tage til Thyria nu, og Eberron bagefter.

A: Opsummering for 2/12 2017

noreply@blogger.com (Aetharion) — Sun, 03 Dec 2017 14:54:00 +0000

Opsummering

Kampen mod de to blodige engle fortsatte i al sin intensitet. Snart faldt Reshephion - men en del af hans kræfter blev absorberet af Elemiah, som kun blev endnu stærkere!

Acererak dukkede pludselig op (muligvis påkaldt af den flygtende dødstitan), og han så til imens Elemiah fokuserede sin vrede mod de af gruppens medlemmer der stadig havde guddommelige gnister. Fortæreren bar nu Høsteren Karpana i sin en hånd, som han lod til at have udvundet fra Grays tabte sjæl.

Der blev diskuteret muligheden for at lave en ny aftale, eftersom gruppen ikke længere var i besiddelse af hvad de havde tænkt sig at vædde (Grays tidligere sjæl), og forhandlingerne blev flyttet tilbage til Tuerns helligdom, hvor Luna og Herbert var i færd med et ritual.

Fortæreren påkaldte sin "advokat", der viste sig at være Sora Kell, en legendarisk heks fra Eberron der ikke havde været set på sin hjemverden i lang tid. Der blev diskuteret en del frem og tilbage, og man endte med følgende løsning:

Acererak kurerede Lunas forbandelse og gav Victor og Walnan deres mistede livskraft tilbage.
Acererak fik Grays nuværende "discount-sjæl", men sørgede for at han ville fortsætte med at kunne bevæge sig etc.
Gruppen ville hjælpe Acererak her og nu ved at assistere ham med at styre GIGACERERAK, som åbenbart var navnet på et gigantisk konstrukt som Acererak var i færd med at bygge ud af Necromanteion og dens helligdomme.
Efter GIGACERERAK var vågnet, ville Sjælestrømmen aftage, og Dødsforbandelsen ville langsomt blive fjernet.
Acereraks dracolich ville hente Mark.
Sammen ville Acererak og gruppen tage til Hades og få hævn på "anti-gruppen" (Eldur, Krozen, m.fl.) og tage Ahriman fra dem; derefter bryde ind i Orpheon og indsamle Dødeklingen Alsvart; og så bryde ud fra Pluton - igennem de forenede styrker der nu belejrede stedet (inklusiv Kaptajn Kirian og tre krigsguder).
Hvis de sammen kunne skaffe Eonius fra Kaptajn Kirian, og Eonius ville kunne manifesteres i hænderne på GIGACERERAK, ville Luna få Karpana.
GIGACERERAK ville rejse til Eberron og skære lidt ned på den "overflod af liv" (primært onde aberrations) der nu befæstede verdenen, delvist vejledt af gruppen.
Så ville Acererak sørge for at Gray kunne få en discount-sjæl.
Efter Eberron var blevet klippet, ville turen gå til en verden ved navn Athas, for at sikre at der ikke også var en infestering af liv dér.
Til sidst ville Acererak giver gruppen Vecnas Øje.

Gruppen blev givet magiske talismaner der ville tillade dem at bevandre Necromanteion uden at frygte for deres liv, og blev så sendt til forskellige dele:

Victor tog til Amoths helligdom for at danne højre arm.
Gray blev i Tuerns helligdom for at danne venstre arm.
Walnan tog til Ordets Guds helligdom for at danne højre ben.
Dak tog til Ios helligdom for at danne venstre ben.
Luna tog til Han Som Vars helligdom for at danne konstruktets lever.

GIGACERERAK rejste sig op, stadig kronet af resterne fra Sjælestrømmen, idet Stormherren Kord, Jerngeneralen Bane, og den Gyldne Kejser dukkede op i himlen. Et stykke væk kravlede Kaptajn Kirian op fra et hul som hans tarrasque havde lavet, og en dracolich med Mark 2½ i kløerne havde kurs mod GIGACERERAK.

Drama Points

Gray: +1 for at avancere plottet
Luna: +1 for at avancere plottet
Victor: +2 for at avancere plottet og sin karakters udvikling

A: Opsummering for 23/9-18/11 2017

noreply@blogger.com (Aetharion) — Fri, 01 Dec 2017 17:07:00 +0000

Opsummering

Gruppen aktiverede den sorte runesten, der førte dem til Mørkets Katedral.

I katedralen fandt de et hvilested blandt Forrædernes Urner. Kort efter at have sovet og genvundet deres kræfter, blev de kontaktet af Vecna, den Hviskende og Lemlæstede, den Døende og Udøende Konge, gud af hemmeligheder og udøde.

Vecna lavede en aftale med gruppen: De ville hjælpe Vecna ved at fjerne hans øje fra Acererak, en af Vecnas forræderiske lærlinge, som for nyligt havde stjålet øjet fra Hades' Bankboks. Til gengæld ville Vecna hjælpe gruppen ved at vejlede dem til at finde de dele af Himlens Arsenal, som de var taget til Pluton for at finde.

Guden "velsignede" Daks Ioun Stone, hvilket gav ham store mængder viden om Mørkets Katedral omkring dem. Derefter forsvandt hemmelighedernes gud.

Gruppen besluttede sig for at de ville begive sig igennem katedralen ved gradvist, langsomt og ubemærket at dræbe vagterne på deres patruljer.

Det gik mindre godt.

Heldigvis skete det her at Victor igen hørte Tira Mirons stemme, der fortalte ham om en mulighed for at åbne en sort runestens portal på afstand, igennem sjælekanalerne der løb igennem hele Mørkets Katedral. Det drænede en lille smule af gruppens kræfter, men de formåede at slippe væk på denne måde - og befandt sig nu ved foden af Necromanteion, den Døde Høsters Palads.

Omringet af tåge, og med knitrende sjæleenergi i luften over sig, nåede gruppen ubemærket frem til den gigantiske kranieformede ruin. Oppe på en niche i siden på ruinen fandt de Herbert von Westgaarde, som var i gang med at fremmane nogle udøde tjenere.

Herbert fortalte gruppen om farerne der lurede i Necromanteions dybder: Helligdomme til ære for døde guder var blevet vansiret af Fortæreren Acererak, der nu var blevet ladet med deres kræfter og nærmest var usårlig. Kun ved at indsamle guddommelige gnister fra døde guder ville gruppen selv være i stand til at såre Acererak.

Det blev desuden nævnt at Fortæreren på dette tidspunkt havde haft succes med at genopvække guden Abaddon, og at Herbert havde et hemmeligt våben klar, hvis der skulle kæmpes mod denne fremmede gud.

På dette tidspunkt dukkede englen Qarathon op. Vecna havde åbenbart fortalt ham at der var brug for hans hjælp.

Gruppen skulle til at bevæge sig ind i Necromanteions åbninger da pludselig bevægelse og lyd fyldte luften langt ude i tågen: Kaptajn Kirian, om bord på det kejserlige arvandoriske stjerneskib Lassalagos, var dukket op for at kæmpe mod Fortæreren - og de havde medbragt en tarrasque!

Skibet blev hurtigt angrebet af hvad gruppen sluttede sig til var en kolossal dracolich, der hurtigt kom i nærkamp med tarrasquen. Dusinvis af elviske tropper dukkede op i tågen, hvorefter de begyndte at angribe Fortærerens styrker, der var udstationeret ved vagtposter omkring Necromanteion.

Gruppen brugte dette som en afledning til at få adgang til Necromanteion. Begge kraniets to "øjenhuler" viste sig at være falske indgange med fælder, som gruppen heldigvis undslap uskadte. "Munden" viste sig dog at være en faktisk indgang, der førte dybt under jorden, til en gigantisk tronsal.

I midten af tronsalen var en trone af sort sten, med et kranie på tronens ryg. Kraniet havde en række ædelstene som tænder og øjne, som viste sig at indeholde en magisk fælde. Efter at have afmonteret fælden var gruppen blevet lidt rigere i ædelstene, men de måtte undervejs døje med Fortærerens stemme, der remsede en eller anden form for digteri op i deres sind.

Diverse sidekamre til tronsalen havde blandt andet følgende højdepunkter:

Et rum uden tyngdekraft, men med De Vises Sten?
En portal der førte levende materiale til ét rum, og ikkelevende materiale (inkl. tøj) til et andet rum.
En stor humlebi.

Tronsalen selv havde en række nicher med plads til portaler, men kun tre ud af seks nicher havde rent faktisk aktive portaler. Disse var endda låst fast, så det ikke var muligt at rejse igennem dem fra denne side, og et forsøg på at bryde låsen ville aktivere en alarm. Gruppen tog chancen, og der dukkede hurtigt en række af Fortærerens undersåtter op for at standse dem - inklusiv en form for engle-konstrukter, der lod til at være bygget ved hjælp af sjæle fra den Grå Legion og de seksøjede dæmoner der tjente Abaddon. Flere af dem havde kræfter der mindede om effekten af en sphere of annihilation, men på trods af dette var det dog muligt at ødelægge dem. Med en enkelt fjende tilbage i tronsalen lykkedes det Walnan at bryde låsen på portalerne, og gruppen rejste igennem til den anden side.

De dukkede op i hvad der skulle vise sig at være en helligdom til ære for Han Som Var. Helligdommen var fyldt med tåge, og havde en pit fiend som vogter.

Djævlen lod til at kende Qarathon, og de to kom hurtigt op at slås i nærkamp, imens djævlen fortsatte med at påkalde mure af ild og udøde tjenere. Gruppen opdagede en række apparater i lokalet der lod til at kunne manipulere sjælekanalerne, som Vecna tidligere havde fortalt dem om, og ved hjælp af disse var det muligt at kontrollere flere dele af rummet - og til sidst at rense et bassin med månelys, der befandt sig i midten af helligdommen.

Denne sejr var dog ikke uden bekostning, for Qarathon blev dræbt af djævlen, og hans essens flød ind i månebassinet. Djævlen indså at dens opgave ikke længere var mulig at udføre, og forlod rummet igennem en af de portaler der stod langs væggene. I månebassinet fandt gruppen liget af Tak'cha, en thri-kreen som de havde haft med sig på deres rejser for længe siden. Over liget svævede et par ædelsten, som Dak knyttede til sig selv, hvorefter de begyndte at svæve om hans hoved.

Månebassinet viste sig at være en form for scrying pool, og gruppen brugte den til at skue på forskelle steder. Luna modtog her en guddommelig gnist der havde tilhørt Han Som Var, og Gray trak nogle af bassinets kræfter ind i Excalibur, hvis rite Amorrachius i forvejen forbandt sværdet til helligdommens gud.

Gruppen rejste videre herfra til en helligdom til ære for Tuern, en krigsgud der var blevet dræbt af Jerngeneralen Bane i tidernes morgen. Tuerns velsignelse lod til at blive givet til hvem end der kunne holde stand i midten af lokalet i længst tid, og en strid strøm af nye fjender fra lokalets portaler gjorde ikke dette til nogen nem opgave.

Og så dukkede Fortæreren Acererak op.

Fortæreren lod ikke til specifikt at være kommet for at udslette gruppen, og havde egentlig ikke den store interesse for dem. Han spurgte dem ind til nogle forskellige emner, og brugte sin mørke magi til blandt andet at låse nogle af gruppens medlemmer midlertidigt fast og få dem til at rådne.

Til sidst lykkedes det Gray at opnå Tuerns guddommelige gnist, og fyldt op med krigsgudens selvsikkerhed udfordrede han Fortæreren til en armlægningskonkurrence. Acererak lod til at være glad for dette, og efter lidt forhandling nåede man frem til at gruppen havde en times forberedelse imens Acererak selv havde to timers forberedelse, hvorefter armlægningen ville finde sted i midten af Tuerns helligdom. Acererak forlod derefter gruppen for at forberede sig.

Luna lod til at være blevet forbandet af Acererak i kampens hede, og hendes sår var ikke længere i stand til at blive helet. Hun og Gray begyndte at udføre et rensende ritual på Luna imens resten af gruppen tog videre for at udforske andre dele af Necromanteion.

De dukkede snart op i hvad der skulle vise sig at være helligdommen til ære for Aurom, dødsguden der havde regeret før Nerull, den Døde Høster. I midten af helligdommen var en mørk slimpøl med endnu en ædelsten svævende over den. Ved siden af stod en dødstitan - et væsen hvis art gruppen også var stødt på i Mørkets Katedral - der lod til at kanalisere sjæleenergi ind i ædelstenen over pølen.

Til højre: Dødstitan.

En løsreven stemme og et skelet dukkede pludselig op, og advarede gruppen mod at bevæge sig videre ind i rummet, hvorefter begge forsvandt igennem portalen hvorfra gruppen var kommet. De begav sig alligevel ind i rummet, hvor dødstitanen snart opdagede dem - men i stedet for at tale eller kæmpe, begyndte den at flygte, idet en gigantisk isnende kold vanskabning dukkede op: Et væsen der lod til at være blevet skabt ved at skille to enkelte engle ad, for derefter at sammensætte det hele til et enkelt væsen. Englevæsenet talte med to stemmer - stemmer der enkeltvis kunne genkendes som dem tilhørende Elemiah (en engel af Khala som gruppen for længe siden havde kæmpet mod i Zerlannas drømme) og Reshephion (Vogteren af Lazamian, der var blevet "erstattet" af Lunas "børn", Beskytteren).

"Elshephion" vendte al sit kolde raseri mod gruppens medlemmer, imens dødstitanen ikke kunne formå at flygte fra rummet. Ved at trække på alle deres egne resurser, og ved at Gray pludselig dukkede op fra en portal for at hjælpe dem, lykkedes det dog gruppen at udslette Elshephion, der blev forvandlet til en søjle af koldt mørke.

Hvorefter de to enkelte engle - kun mere rasende end før - dukkede op fra søjlen, og fortsatte med at angribe gruppen.

Drama Points

Der er sket meget siden sidste generelle omgang uddeling af drama points, og det er ikke ligefrem et "hvilepunkt" i øjeblikket, men med de nye houserules for Intuition Check og Preparation Points er det alligevel et godt tidspunkt at dele drama points ud.

Dak: +3 (Ny relation til Vecna, generel problemløsning og kreativitet)
Gray: +4 (Gnist, kreativt rollespil, og godt samarbejde med gruppen)
Luna: +4 (Gnist, kreativt rollespil, og godt samarbejde med gruppen)
Victor: +5 (Gnist, personlig quest, og godt samarbejde med gruppen)
Walnan: +4 (Gnist, generel problemløsning og kreativitet)

A+B: Intuition Checks & Preparation Points

noreply@blogger.com (Aetharion) — Tue, 28 Nov 2017 14:04:00 +0000

Intuition Checks

Bemærk: Jeg starter med at komme direkte til sagen, og forklarer først i e og f hvorfor jeg synes at disse houserules skal implementeres. Efter e og f introducerer jeg Preparation Points! Hvis du synes at a, b, c og d lyder fornuftige nok, så spring e og f over!

Viden i rollespil er altid et problem. På nogle punkter forventer rollespil såsom D&D at spilleren ved noget inden karakteren ved det (fx løsningen på en gåde), imens andre punkter kun forventes af karakteren (fx hvordan man bryder et fald fra en høj afsats), og stadig andre punkter opdages "retroaktivt" ved hjælp af fx knowledge checks.

Det korte af det lange:

Et Intuition Check koster drama points, og giver brugbar viden om fjender.

a. "Eureka!": Intuition i drama og i praksis

1. Drama:

Dramatiske situationer i forskellige medier med en enkelt forfatter har en helt anden håndtering af viden end D&D har, fordi forfatteren allerede ved hvad fjenders svage punkter er.

Hvis en karakter i en film eller tv-serie har læst nogle forskellige ting, men ikke har draget den rigtige konklusion endnu, kan karakteren have et "Eureka!"-øjeblik, hvor de lægger 2 og 2 sammen for at finde ud af fjendens svaghed. Eksempler:

Harry Potter og de Vises Sten: Harry Potter ved at Voldemort allerede én gang er blevet besejret af det kærlighedsoffer, som Harrys mor gav ham. Flere gange i filmen undlader Professor Quirrel (som er besat af Voldemort) at røre ved Harry. Når Harry endelig regner ud at hans mor kærlighed ikke bare har beskyttet ham, men også kan skade Voldemorts fysiske krop, kan han endelig besejre sin fjende.
"Det var butleren der gjorde det!": De fleste krimier (såsom detektivhistorier og police procedurals) følger én eller flere karakterer, som skal finde ud af hvem der har begået et mord. I løbet af fortællingen får publikummet enkelte brudstykker af det endelige svar, men i langt de fleste tilfælde opnår hovedpersonen eller -personerne i fortællingen noget viden som publikummet ikke har. Det tillader dem at udnævne skurken.

D&D forsøger på nogle punkter at efterligne bøger, film og TV-serier, men dette "Eureka!"-øjeblik hviler 100% på spilleren, hvorimod knowledge checks hviler på karakteren selv. Så man kan aldrig nå til det punkt hvor karakteren regner noget ud, uden at spilleren også har gjort det. Det er et problem hvis karakteren er den med informationen!

2. Praksis:

Mit forslag til en ny houserule: Et "Intuition" Check, ligesom et Knowledge Check, der giver mulighed for disse "Eureka!"-øjblikke hos karakteren - men hvor spilleren vælger øjeblikket og hvad der opnås viden omkring.

Ligesom andre "medforfatter-værktøjer" koster det Drama Points at aktivere et intuition check. Når man slår et intuition check, vælger man en af følgende muligheder:

Sikker viden:

1 drama point: Man gennemskuer med sikkerhed hvilke immunities og resistances en fjende har, fjendens højeste defense/saving throw, og desuden de metoder fjenden har til at komme af med negative effekter (fx Legendary Resistance), inklusiv hvor mange gange de evt. kan aktiveres.
2 drama points: Det samme som 1, men man gennemskuer også eventuelle vulnerabilities eller andre svage punkter fjenden har, foruden fjendens laveste defense/saving throw. Hvis fjenden har særlige traits/auras som ikke er blevet forklaret endnu, forklares de desuden.
3 drama points: Man ser fjendens "character sheet".

Usikker viden:

1 drama point: Man slår en d6/en dF:

5-6 [+]: Man opnår sikker viden som om man har brugt 2 drama points.
3-4 [ ]: Man opnår sikker viden som om man har brugt 1 drama point.
1-2 [-]: Man får to forskellige stykker information. Et af dem er sandt, det andet er falskt.

2 drama points: Man slår en d6/en dF:

5-6 [+]: Man opnår sikker viden som om man har brugt 3 drama points.
3-4 [ ]: Man opnår sikker viden som om man har brugt 2 drama points.
1-2 [-]: Man opnår sikker viden som om man har brugt 1 drama point.

Bemærk: Et intuition check kræver altid at din karakter er i stand til at opnå en form for viden eller indsigt selv. En karakter der ikke kan læse kan ikke pludselig have læst en bog om varulve.

b. Intuition vs. Knowledge

1. Alt har en pris:

Et knowledge check er i bund og grund gratis - det eneste det koster er tid i virkeligheden (ikke i spillets verden), og selv dér er det ikke lang tid. Af den årsag er der begrænsninger for hvor meget jeg som DM vil "tillade" at et knowledge check giver viden om. Man kan fx ikke slå et "gratis" knowledge check for at finde svaret på et puzzle.

Et intuition check koster ét eller flere Drama Points, og har derfor større råderum for hvad man kan opdage med dem.

2. Perception vs. Investigation:

D&D 5e har en opdeling i Perception og Investigation som også kan bruges til at illustrere hvad forskellen er på intuition og knowledge checks: Perception handler om hvad man sanser eller finder; Investigation handler om hvordan ting hænger sammen eller fungerer.

Imens knowledge checks kan fortælle dig at trolde "er svage over for syre og ild", eller at "varulve frygter sølv", kan et intuition check fortælle dig hvordan de svagheder fungerer mekanisk.

Intuition behøver dog ikke at kræve et knowledge check - det kan være baseret på hvad man nu og her opfatter hos en fjende. For eksempel kræver det intet knowledge check at se at en avatar af Tiamat har fem hoveder, men et intuition check kan fortælle at avatarens fem hoveder handler på forskellige initiativ-slag, at hvert hoved har sit eget Breath Weapon, og at avataren har resistance eller immunity over for alle fem skadetyper der tilsvarer de fem Breath Weapons.

3. Teori vs. Praksis:

Et knowledge check er egentlig kun teoretisk viden, og det er for det meste op til spilleren i stedet for karakteren at oversætte den teoretiske viden til praktisk viden.

Et intuition check kan forstås som en oversættelse af viden til praktisk applikation. Det behøver altså ikke at være relateret til fjender alene, men også mekanismer, magiske formularer, eller noget helt fjerde!

c. Ring til en ven: Forbindelser forstået som belønninger

Intuition checks kan også baseret på en forbindelse, hvis man har kontakt til et væsen som kan være til hjælp. Eksempelvis kan Victor høre Tira Mirons stemme i sit hoved, men har ikke adgang til al Tira Mirons viden. Men hvis Victor kæmper mod en dæmon som Tira Miron ved noget om, kan Aske bruge et intuition check til at fremkalde den viden med sikkerhed.

Dette betyder også at forbindelser til vidende entiteter er en form for belønning i sig selv.

d. Eksempler på mulige Intuition Checks

Her følger en række eksempler på hvilke intuition checks jeg ville tillade for hvilke karakterer, baseret på baggrunde, evner og forbindelser.

Listerne er ikke udtømmende! Det er muligt at slå et intuition check for noget der ikke står din karakters liste, men du er nødt til at være overbevisende om hvordan din karakter har opdaget det!

A-gruppen:

Dak:

Oplevelser i sin baggrundshistorie, inklusiv folk han kan have arbejdet sammen med eller mod.
Indsigt i hvordan en fjende er formet eller udstyret, bevæger sig, handler, etc.
Forbindelse til Vecna igennem sin Ioun Stone.

Gray:

Indsigt i fjenders kampstile og udrustning.
Rygter han har hørt på nogle af sine drukture i Feriget.
Forbindelse til den døde krigsgud Tuern igennem Grays genskabte sjæl.

Luna:

Indsigt i hvordan en fjende er formet eller udstyret, bevæger sig, handler, etc.
Fortællinger fra Koralhoffet og Tusmørkehoffet i Feriget.
Forbindelse til Han Som Var igennem hans guddommelige gnist.

Victor:

Forbindelse til Den Sølverne Flamme igennem dens guddommelige gnist.
Forbindelse til Tira Miron igennem hendes stemme.
Forbindelse til Caiphon igennem sin pagt. Bonus: Én gang per encounter kan Victor påkalde Caiphon til et intuition check uden at bruge drama points. Der slås en d6:

5-6: Viden som om han havde brugt 1 drama point.
3-4: Kryptisk viden som ikke nødvendigvis er brugbar.
1-2: I̯̖̟ͅN̯͖̹͕͙͚̝S̫A̬̘͚̕N̦̬I͈͓̙̹͈T̪͕̱̖͖̕Y̯̪͕̣̖̳!

Walnan:

Viden fra Svanetårnet Kerith-Ald.
Viden fra diverse kilder han har fundet igennem tidens løb.
Forbindelse til den døde dødsgud Aurom igennem hans guddommelige gnist.

B-gruppen:

Kellark:

Oplevelser som handelsmand og "alternativt finansieret sømand".
Viden om stenarbejde, magiske runer, og mekanisk konstruktion.

T0M:

Oplevelser i the Mournland.
Fortællinger fra fespiret Shaelas Tiraleth.

Urzuk:

Oplevelser i Xen'drik.
Forbindelse til Brutuz, der måske ved noget om aberrations? NB: Kræver at kunne kommunikere med Brutuz.

Xarmash:

Oplevelser på sine rejser på tværs af Khorvaire.
Viden om smedekunst, udrustning eller kampstile.

Zennar:

Oplevelser hos Aundairs Kongelige Øjne.
Forbindelse til sin søster igennem drømme og minder.
Forbindelse til sin patron igennem sin Book of Shadows.

e. Viden og Strategi: To Ekstremer

Rollespil generelt kan opfattes som en hybrid mellem "improviseret skuespil" og "strategisk brætspil". Det enkelte rollespil kombinerer aspekter af begge dele til en unik oplevelse, men på det enkelte tidspunkt kan det føles mere som om man er i en af de to ender af spektret. Når man er i kamp, er det eksempelvis ofte mere relevant for ens karakter at fokusere på de strategiske elementer i spillet: "Hvordan bruger jeg så få resurser som muligt, så de kan bruges senere, imens jeg stadig effektivt løser vores problemer?"

Men fjender i D&D har ofte både stærke og svage punkter, hvoraf ikke alle af disse er lige gennemskuelige når man kun hører beskrivelsen af fjenden og ser en figur stå på en spilleplade. Det kan derfor føles tilfældigt om éns handlinger rent faktisk har den ønskede virkning, ud over den tilfældighed der allerede er inhærent i terningeslagene. Hvis følelsen af tilfældighed eller uigennemskuelighed er for høj, kan handlinger føles meningsløse, da man ikke kan vide om man gør det rigtige for at opnå sit mål. Det svarer til at sige tilfældige ord på et sprog man ikke forstår og bare håbe på det bedste.

Viden om handlingers effektivitet i rollespil er derfor nødt til at være opnåelig på en eller anden måde. Som jeg opfatter det, er der grundlæggende to ekstremer for hvilken viden der er nødvendig, og hver ekstrem tenderer mere i retning af rollespil som enten improviseret skuespil eller strategisk brætspil:

Detaljerne i en kamp er ligegyldige, da der er fokus på noget andet - det kunne være at fange en tyv der løber væk, at imponere en folkemængde i en arena, eller at forsegle en portal inden væsenerne fra den løber én over ende. Man har altså mindre brug for specifik viden om fjender, og mere brug for generel viden om situationen. Taktiske detaljer går igen fra tidligere kampe - det er ligegyldigt om ens nuværende fjende har +2 Strength eller 10% mere HP end tidligere fjender man har kæmpet mod.
I stil med folkemytologi er situationen mindre vigtig end fjendernes detaljer. Hvis en varulv kun kan såres med sølvvåben, en trold regenererer al skade den får fra andre kilder end ild eller syre, eller en oni kun kan dræbes med en pil velsignet af en præst, er den specifikke viden om fjenden langt mere nødvendig end viden om situationen selv. Fjenden er et puzzle.

D&D kan på forskellige måder minde om begge ekstremerne - for eksempel regenererer en trold som regel ikke al skade fra andre kilder end ild eller syre, men den regenererer noget skade medmindre den er blevet skadet med bare noget ild eller syre i løbet af runden!

Det er stadig muligt at slå en trold bevidstløs eller hugge hovedet af den, men før eller siden vokser trolden sammen og er levende igen - medmindre man har brugt ild eller syre! Hvis den generelle situation er vigtigere (fx "Stands trolden i at dræbe ritualisten indtil ritualet er færdigt"), betyder troldens styrker og svagheder mindre, da man stadig kan vinde uden nødvendigvis at dræbe.

f. Problemerne

Både e1 og e2 kræver at man opnår viden om noget - om så det er den generelle situation man befinder sig i, eller fjendens særlige modstandsdygtigheder og sårbarheder.

Hvis man ikke ved at man bør beskytte en NPC for éns egen skyld, og man først finder ud af det efter NPCen er død, kan man have tabt selv om man dræbte alle fjender.
Hvis man ikke ved hvordan man sårer eller dræber en fjende, kan fjenden dræbe gruppen eller slippe væk.

Ofte vil eksemplet med 1. ikke have betydning i øjeblikket, da man ikke har overblik over hvad ens "mål" er. Til gengæld er eksemplet med 2. problematisk i det enkelte øjeblik, da det føles som om ens handlinger ikke har betydning.

Det er primært problemerne i 2. som bliver adresseret af de regler jeg foreslår.

Men hvordan opnås denne specifikke viden? De fleste med erfaring inden for fantasy og mytologi kan fortælle om varulves svaghed over for sølv, og enhver erfaren D&D-spiller ved at man skal bruge ild eller syre over for trolde. Hvis en fjendes svage punkt er mindre åbenlyst, eller hvis den bare lader til at være modstandsdygtig over for størstedelen af ens angreb, hvad gør man så?

Forskellige medier har vist forskellige måder hvorpå man indsamler viden til at overkomme specifikke styrker eller svagheder. Her er nogle eksempler:

Gentagelse: Videospil giver mulighed for at kæmpe mod en stærk fjende, tabe kampen, og lære af sine fejltagelser, for senere at vinde kampen. I sværere spil kan man være nødt til at prøve mange gange for at overkomme specifikke udfordringer. Dette er problematisk i D&D fordi man i de fleste tilfælde ikke har denne "Retry"-knap. I stedet for en "Game Over"-skærm må man døje med at man har tabt fremadrettet i historien.
Research: Konkrete taktikker for at overkomme specifikke fjender kan opnås ved at trække på andre folks erfaringer. TV-serien Supernaturals tidlige sæsoner viser dette godt: Hovedpersonerne jager et overnaturligt væsen, og er nødt til først at identificere væsenet for at kunne læse om væsenets svagheder, og til sidst kan de bruge denne viden til at besejre væsenet. I videospil kan man gøre brug af samme princip ved at gå online og læse hvad andre folk har gjort for at vinde i et bestemt scenarie. Dette kan dog være problematisk i D&D fordi man sjældent ved præcis hvad man vil skulle kæmpe mod senere, og fordi det kan føles som om man er nødt til at besejre hver eneste fjende den første gang man kæmper mod dem.
Knowledge checks: D&D benytter traditionelt en ret abstrakt metode til at finde ud af hvad man ved om fjender - og når man tænker over det er det ekstremt abstrakt i forhold til de to ovenstående punkter. Man slår et "knowledge check" for at finde ud af hvad man i forvejen ved om noget. Det betyder altså at man ved et terningeslag retroaktivt kan bestemme at man allerede har læst om varulve eller trolde. Ironisk nok har dette også problemer i D&D:

For det første kræver det at det er muligt at have kunnet finde information om fjenden. Netop fordi et knowledge check er så abstrakt, kan det virke ulogisk at man ved noget, og så ender man med at føle sig afskåret fra sin karakter. "Wow, vidste jeg det? Det giver da ingen mening - jeg vidste jo ikke at jeg vidste det!"
For det andet kræver det at man tager initiativet til at sige "Jeg vil slå et knowledge check". Hvis man så glemmer det, og senere slår et knowledge check hvor man opnår viden som kunne have været brugbar tidligere, virker det urealistisk at karakteren bare havde glemt det - men faktum er at spilleren aldrig har haft den viden før nu.

Hvis systemet kræver drama points, opstår desuden et nyt problem: Man har for få drama points. Derfor vil jeg også introducere "Preparation Points".

Preparation Points

Bemærk: Ligesom tidligere lægger jeg her ud med reglerne selv, og forklarer til sidst hvorfor jeg synes at reglerne behøves.

Disclaimer: Preparation Points er stærkt inspireret af planlægningsreglerne til rollespillet Blades in the Dark, og jeg har først og fremmest lavet dem til at simulere Heist-genren i D&D.

Du vil gerne have at din karakter er kompetent, og du vil gerne bruge systemet med Intuition Checks som jeg har fremlagt ovenfor - men du har ingen drama points! Åh nej, hvad gør du? Simpelt: Du venter til din karakter har noget downtime i kampagnen, og erklærer at din karakter forbereder sig!

Det korte af det lange:

Preparation Points kan bruges i stedet for drama points til at lave intuition checks.

g. Downtime? I mit D&D? Det er mere sandsynligt end du tror!

"Downtime" er begrebet som bruges inden for rollespil til at angive hvornår karakterer ikke aktivt er på eventyr. I løbet af downtime kan man gøre forskellige ting: Man kan hvile sig, arbejde på håndværk, studere ritualer, øve sig på kamp, bruge nogle af sine penge på kroer, og meget andet.

Hvad jeg foreslår tilføjer dog en konkret årsag og en konkret metode til at forberede sig på kommende problemer:

Årsag: Intuition checks kræver at man har drama points.
Metode: I løbet af downtime kan man vælge at ens karakter bruger tid på abstrakt forberedelse. Eksempler på forberedelser:

"Jeg læser op på formskiftere på Kheproths Bibliotek."
"Jeg kontakter nogle forbindelser og finder ud af hvad de ved om Boromar-klanen."
"Jeg studerer elviske kampstile, og forsøger at finde svage punkter."
"Jeg mediterer og kigger tilbage på mine kampe mod aberrations."

Man belønnes med Preparation Points efter hvor lang tid man bruger, og noterer hvad man er forberedt på på sit character sheet.

h. Abstrakt forbederelse: Dens rolle i D&D og dens belønninger

Som jeg har skrevet tidligere i dette indlæg, er et knowledge check besynderligt fordi man retroaktivt finder ud af at ens karakter har vidst mere end man selv har hele tiden! Abstrakt planlægning er altså en naturlig videreudvikling af knowledge checks - man outsourcer mere til karakteren, så man som spiller ikke behøver at bære en lige så stor del af byrden.

Drama points er ikke altid lige lette at gennemskue - hverken hvordan man spiller sin karakter til at opnå dem, eller hvordan man kan bruge dem.

Hvis man føler at man ikke har nok drama points, kan man vælge at bruge tid på at forberede sig.
Hvis man føler at man har nok drama points, kan man bruge tiden på så meget andet alligevel!

i. Problemerne

En trope i Heist-genren (fx Ocean's Eleven eller Leverage) er at dem der begår indbrud for det meste er hyperkompetente. Det er ikke bare en tilfældig computernørd man sætter til at hacke sig ind i kameraerne - det er en af verdens bedste. Den genre er selvfølgelig svær at genskabe i D&D, da bonusser til D20-slag for det meste betyder mindre end D20-slaget selv. Held betyder altså ofte mere end evner.

Dette kan dog udbedres ved at gøre forberedelse til et abstrakt element, som senere kan bruges til at overkomme problemer:

Som spillere springer man planlægningen over og går direkte til indbruddet. Undervejs, efterhånden som man støder på forskellige udfordringer, fortæller man så igennem flashbacks hvordan man allerede har forberedt sig på at overkomme dem.
Man giver altså karaktererne ansvaret for at læse op på overnaturlige væsener, studere bevogtningen af et område, infiltrere en organisation, og lægge en plan.

Selv uden for Heist-genren kan denne form for abstrakt forbederelse bruges til at vise en form for kompetence (også selv om der ikke nødvendigvis er tale om hyperkompetence), da karaktererne jo er helte! Det bedste tidspunkt til dette er downtime.

B: Opsummering for 12/10 + 19/10 2017

noreply@blogger.com (Aetharion) — Mon, 23 Oct 2017 19:13:00 +0000

Opsummering

Gruppen tilbragte den efterfølgende dag med at hjælpe Sophyllas tjenere. Arbejdet med at restaurere ruiner var problematisk og i nogen grad ligefrem farligt - men i løbet af dagen imponerede gruppens medlemmer de lokale på flere måder med deres kreative former for problemløsning.

Efter endnu at have hvilet sig, begav gruppen sig ned i det såkaldte "bibliotek".

Det første indtryk var basrelieffer og udhugninger med kreativ brug af negativt rum, samt en række statuer, der ikke brød sig om graffiti.

Fire ud af i alt tolv statuer i kælderen på bygningen angreb gruppen, og ikke nok med at de kun kunne såres ved magi eller magiske våben - hver gang en statue blev knust, vågnede en ny for at slutte sig til kampen!

Statuerne gemte på talrækker skrevet med drageruner, på den modsatte væg var fire stenhjul - lavet af samme stenarter som søjlerne, og ligeledes udfyldt med drageruner for tal. Det lod til at hjulene kunne drejes så et enkelt tal var markeret med en pil, men gruppen fokuserede på statuerne.

Efterhånden som kampen skred frem, vågnede statuerne hurtigere uden at være blevet provokeret til det - og både Ravishana og Xarmash var på dødens rand i løbet af kampen. Heldigvis var statuerne nogenlunde forudsigelige i deres adfærd, hvilket gjorde det muligt for gruppen at overleve længe nok til at knuse dem alle til stumper af ikkemagisk sten.

Efter at have hvilet sig og tilset hinandens sår, gav gruppen sig til at undersøge stenhjulene og tallene på søjlerne. Talrækkerne lod ikke til blot at være en rækkefølge af tal som de tilsvarende hjul skulle drejes til. Urzuk lagde dog mærke til, at der manglede et af tallene fra 1-9 på hver af de fire søjler. Da hjulene blev drejet til de "manglende" tal, åbnedes en hemmelig dør i væggen til højre i kammeret.

Lynhurtigt sprang en sulten ghoul ud af den nye korridor, og den gav sig til at bide i gruppens medlemmer inden den opdagede at de var i flertal. Den forsøgte at løbe ud af rummet, men gruppen dræbte den inden den nåede ud i sikkerhed.

Den hemmelige korridor viste sig at indeholde kradsemærker fra ghoulen, der lod til at have været indespærret der i ugevis - hvis ikke ligefrem måneder. Korridoren endte ved en trappegang, der førte længere ned, til et stort kammer med kuppel i loftet. Otte store menneskelige statuer med hoveder fra sjakaler stod langs siderne af rummet, og imens der et sted lod til at være et hul i gulvet, så der ud til et andet sted at være en stor stenblok. Igen var der ingen tydelig udvej.

Kellark tog et skridt ind i lokalet, og en af statuerne sprang ned fra sin placering, på vej direkte mod dværgen...

A: Opsummering for 16/9 2017

noreply@blogger.com (Aetharion) — Tue, 03 Oct 2017 13:54:00 +0000

Opsummering

En bodak er ikke et rart væsen.

Gruppens angreb på illithid-skibet var hurtigt og uden de store problemer. Gray besluttede sig tidligt i kampen for at møde bodakkens blik, og hvis han ikke havde været beskyttet af Excalibur, ville han efter al sandsynlighed have været død af skræk.

Andre highlights fra sessionen inkluderede:

En grå legionær, en dæmon med seksøjet maske, og en illithid, der næsten helt dræbte hinanden på Walnans befaling.
Forresten på skibet svævede et kugleformet hul i virkeligheden.
En fuld illithid ved navn Ilix'tul, der spredte sin fuldskab til andre aberrations inden for 4½ meter.
Astralskibet havde en mængde af magisk udstyr, som Gray "fragtede" til Walnans "hemmelige lund".

Illithid-skibet var fortøjet ved hvad der viste sig at være en sort runesten. Victor kunne bekræfte, at denne runesten kunne skabe en portal, der kunne føre gruppen ad den hurtige rute mod Nekromanteion.

Loot

NB: Dette gælder ulige/lige naturlige slag på terningen.

[TE] = Total Energi; i øjeblikket vil dette for Mark II være 12.

Ikke bedre end den nuværende motor på Mark II.

Langt bedre end det nuværende sekundære sejl på Mark II.

B: Opsummering for 14/9 + 21/9 2017

noreply@blogger.com (Aetharion) — Tue, 03 Oct 2017 13:36:00 +0000

Opsummering

Gruppen besluttede sig for at bevæge sig igennem junglen, der lod til at blive lavere og dybere jo længere de begav sig ind. De fandt hurtigt en flod, og fulgte den indtil de kom frem til en lysning med usædvanligt lidt bevoksning og rester efter syre og kamp. Efter en kort hvileperiode blev gruppen pludselig angrebet af animerede skeletter fra en klingetand og en sværdtand!

"Sværdtand" er Common, og tilsvarer det latinske "Tyrannosaurus".

Efter en hård kamp lykkedes det gruppen at knuse skeletterne og lægge dem til hvile igen. De fulgte floden videre, og kom snart til et tårn, som var beboet af blodbavianer og glidevinger. Blodbavianerne informerede dem om at der var foregået en kamp ved lysningen hvor gruppen havde været tidligere - og at Dronning Sophylla havde grebet ind ved at flyve op over lysningen og bade de kæmpende i syre.

Glidevingerne var ikke den store hjælp, men fortalte dog, at Sophyllas palads var på tværs af floden.

Gruppen begav sig snart videre, og nåede til en forseglet grav der mindede om hvad gruppen tidligere havde set af ruiner fra Deshirik, det Røde Dynasti. De brød forseglingen og begav sig inden for. Væggene var dekoreret med dyremotiver, og dybest inde i graven var en sarkofag og en stor statue med dragonshards som øjne. At klatre op på statuen med intentionen om at fjerne dens øjne lod til at være kriteriet for at vække den til live, og den angreb gruppen - ledsaget af en mekanisk stenskorpion, der gik på loftet og skød stråler af ild ud af sin hale.

Inden længe blev både statuen og skorpionen knust, og gruppen fandt i sarkofagen et mumificeret lig. Liget knugede i sine hænder en skrøbelig skriftrulle der lod til at beskrive en form for rune, der krævede kendskab til både Draconic og Elvish.

Navn: Shukho ("Vind")
Påkrævet dragonshard: Khyber
Våben: +1/2/3d6 slashing damage.
Rustning:

1/2/3:

If your walking speed is less than 30/40/50 ft., it is increased to 30/40/50 ft.
Your walking speed cannot be reduced to less than 30/40/50 ft.

2/3:

You can jump up to 20/25 ft. as part of movement during your turn.

+1 AC

Det skulle desuden vise sig, at et par af gruppens medlemmer her var blevet forbandet med Mummy Rot.

Resten af dagen brugte gruppen på at følge floden videre, og den lod til at flyde i en stor ring eller spiral i Tordendalen, ind mod midten.

Om natten fik gruppen besøg af en gigantisk metallisk-rød drage, der introducerede sig selv som Glauvanchrysophylaxis - forkortet "Sophylla". Hun forklarede at gruppen var begivet sig ind på hendes territorium og havde begået indbrud i en ruin der tilhørte hende. Hun gav dem muligheden mellem at lide en smertefuld død eller at tjene hende. Gruppen valgte mulighed nummer 2, og dragen samlede dem op for at flyve dem til sit palads.

På ryggen af dragen nåede gruppen hurtigt over flodens resterende bugtninger, og nåede ud på natten til Sophyllas palads - en ældgammel bygning, der var blevet restaureret og dekoreret med bladguld og ædelstene. Andre (mindre prangende) istandsatte bygninger stod omkring paladset, og gruppen fik tildelt et sted at sove.

Næste morgen fandt gruppen ud af, at spejderne, som var taget ud for at finde Kheproths Bibliotek før dem selv, nu tjente Sophylla. Man havde fundet et såkaldt "bibliotek", som var bevogtet med fælder og mekaniske vogtere, og som Sophyllas tjenere endnu ikke havde udforsket - og dermed var man heller ikke sikker på om dette var Kheproths Bibliotek.

Der blev desuden indgået følgende aftale med dragedronningen:

Sophylla ville sørge for at fjerne en forbandelse fra et af gruppens medlemmer med det samme, og endnu en forbandelse dagen efter.
Resten af denne dag skulle gruppen hjælpe til i arbejdet med at restaurere ruinerne i Tordendalen.
Dagen efter skulle gruppen begive sig ind i ruinerne efter det såkaldte "bibliotek". Gruppen skulle sørge for at medbringe hvad end det var for værdigenstande der måtte befinde sig nede i "biblioteket" til Sophylla, og var herefter frie til at forlade Tordendalen.

4e Regelnoter: Concealment, Obscured og Hidden (Stealth) (OPDATERET med Sanser 29/9 2017)

noreply@blogger.com (Aetharion) — Sat, 16 Sep 2017 06:39:00 +0000

Concealment

Concealment er en tilsløring af et væsen eller objekt, der forhindrer andre i at opdage svage punkter under angreb, eller helt forhindrer i at se væsenet eller objektet.

Der findes to typer concealment:

Partial Concealment betyder at man har svært ved at se fjenden.

Man har disadvantage på angreb mod fjender der har partial concealment.
Det opnås fx af let tåge eller Warlock-featuren Shadow Walk.
Det ignoreres af fx en Sharpshooter Ranger imod eget Quarry, eller af en person med featet Totem Expertise der bruger et Totem som implement.
Det ignoreres desuden hvis man har blindsight, tremorsense eller truesight, eller i nærkamp med featet Blindfighting Warrior.
Partial Concealment er nok til at opretholdte Hidden, men ikke nok til at gemme sig til at begynde med.
Hvis en regel nævner Concealment uden at specificere "alle slags concealment" eller "total concealment", betyder det generelt "partial concealment".

Total Concealment betyder at man har meget svært ved at se fjenden.

Man har disadvantage på angreb mod fjender der har total concealment.
Det opnås fx af tung tåge eller af at være Invisible.
Det ignoreres hvis man har blindsight, tremorsense eller truesight, eller i nærkamp med featet Blindfighting Warrior.
Hvis man afslutter en bevægelse og har Total Concealment, kan man vælge at slå et Stealth check for at blive Hidden. Man har disadvantage på dette slag hvis man bevægede sig mere end 2 felter under denne bevægelse.

Obscured

Hvis et felt er Obscured, giver det væsener og objekter i feltet en vis grad af Concealment.

Der findes tre typer obscured:

Lightly Obscured giver alt i feltet Partial Concealment.
Moderately Obscured giver alt i feltet Total Concealment. Hvis man er inden for 5 felter, tæller det i stedet som Partial Concealment.

Intet i reglerne nævner Moderately Obscured specifikt - det er noget jeg selv har fundet på som et midtpunkt mellem Lightly og Heavily Obscured.
Det giver ikke mening at der kun findes to slags tåge - én hvor man kan se "halvdårligt" så langt øjet rækker, og en anden hvor man kun kan se "halvdårligt" så langt armen rækker. Derfor har jeg introduceret denne type obscured.
Tågerne på Pluton varierer mellem Moderately Obscured, Heavily Obscured, og en variant der er lidt mere tilgivende hvor rækkevidden af Moderately Obscured først begynder 5 felter væk fra en selv.

Heavily Obscured giver alt i feltet Total Concealment. Hvis man er inden for 1 felt, tæller det i stedet som Partial Concealment.

Invisible

Hvis noget er Invisible, kan det ikke ses. Det kan stadig opdages på andre måder - lyd, lugt og luftstrømninger, samt vibrationer eller fodspor kan alle afsløre noget usynligt.

Invisible giver følgende fordele over for væsener som ikke kan se det usynlige:

Man har Total Concealment.
Man har Combat Advantage (hvis man selv kan se sin fjende).
Man provokerer ikke Opportunity Attacks.

Usynlige objekter: Et usynligt objekt er automatisk Hidden (hvilket betyder at ingen ved hvor det er), og vil ofte kræve et Perception check for at blive fundet. Fx kan man måske høre et usynligt ur tikke idet man begiver sig ind i et lokale, men det vil kræve et Perception check at finde frem til uret selv. En let måde at finde usynlige objekter kan desuden være at dække dem med farvet materiale - fx pulver eller maling.

Combat Advantage og Opportunity Attacks

En kort note: For at have Combat Advantage eller lave Opportunity Attacks, skal man kunne se sin fjende med en af sine sanser - fx normalt syn, low-light vision, darkvision, blindsight, tremorsense eller truesight. Blinde væsener har som regel blindsight eller tremorsense, der stadig tillader dem at "se" andre væsener regelteknisk - dette gælder også for fx teleportation.

Selv hvis man ignorerer Total Concealment med sine angreb, kan man ikke have combat advantage eller lave opportunity attacks mod noget man ikke kan se.

Sanser

Der findes tre normale sanser, tre begrænsede sanser, og to "sanser" som ikke fungerer spilteknisk på samme måde som resten.

Normale sanser:

Normalt syn er default hvad reglerne angår. Man kan kun se tydeligt i bright light, har disadvantage på Perception i dim light og darkness, og har desuden disadvantage på attack rolls i darkness. Eftersom man ikke kan se i mørke, giver man combat advantage over for fjender i mørket som kan se én, og man kan hverken få combat advantage eller lave opportunity attacks mod noget som er i mørket.
Low-light vision ignorerer disadvantage på Perception checks i dim light.
Darkvision ignorerer disadvantage på Perception og attack rolls i darkness. Man kan nu se i mørke, hvilket betyder at man kan få combat advantage og lave opportunity attacks mod ting i mørket. Man giver heller ikke længere combat advantage over for ting i mørket, som godt kan se én - man er nemlig på lige fod med mange af disse væsener hvad syn angår!

Begrænsede sanser:

Tremorsense har for det meste en radius, og giver mulighed for at "se" (spilteknisk) alt som er forbundet med jorden inden for den radius. Generelt ignoreres illusioner og concealment af alle typer, eftersom de ikke berører jorden. Dette ignorerer altså Blinded-conditionen inden for radiussen, hvis det man er Blinded "overfor" er i kontakt med jorden.
Blindsight har for det meste en radius, og gør at man spilteknisk kan "se" inden for den radius uanset illusioner, concealment og så videre. Et godt eksempel på blindsight inden for populær kultur kan være Daredevil - men der kan være mange historiemæssige årsager til at opnå blindsight, og de har ikke alle at gøre med lyd. Dette ignorerer altså Blinded-conditionen inden for radiussen.
Truesight har for det meste en radius, og betyder at man kan se igennem illusioner, concealment etc. inden for den radius - men kun hvis man kan se i det hele taget. Blinded-conditionen virker altså fint mod truesight.

"Sanser":

Blinde væsener er immune over for Blinded-conditionen og Gaze-angreb. De har for det meste en ekstra sans såsom tremorsense eller blindsight - ellers er de stadig spilteknisk Blinded over for alle væsener!
All-around vision gør at man ikke giver combat advantage hvis man bliver flanked.

Stealth og Hidden

Den korte version: Hvis man afslutter en bevægelse med Total Concealment eller Superior Cover, kan man slå et Stealth Check for at blive Hidden. Når man er Hidden, tæller man som Invisible og Silent indtil man opdages. Hvis et væsens aktive eller passive Percption slår ens eget Stealth check, er man ikke længere Hidden over for det væsen.

Den lange version:

STEALTH (DEXTERITY)

Armor Check Penalty
Creatures use the Stealth skill to conceal themselves from enemies, slink past guards, slip away without being noticed, and sneak up on others without being detected.

        Action: The check is usually at the end of a move action, but it can be at the end of any of the creature’s actions that involve the creature moving.
        Opposed Check: Against the passive Perception of each target creature present. If the creature moves more than 2 squares during the action, it takes a -5 penalty to the Stealth check. If the creature runs, the penalty is -10.
    A creature can make a Stealth check against a target only if the creature has superior cover or total concealment against that target or if the creature is outside the target’s line of sight. Outside combat, the DM might allow a creature to make a Stealth check against a distracted target, even if the creature doesn’t have superior cover or total concealment and isn’t outside the target’s line of sight. The target might be focused on something in a different direction, allowing the creature to sneak around it.
        Success: The creature becomes hidden from the target. Being hidden means being silent and invisible (see “Invisibility").
        Remaining Hidden: The creature remains hidden as long as it meets these requirements.

Keep out of Sight: If the creature no longer has any cover or concealment from a target, it doesn’t remain hidden from the target. The creature doesn’t need superior cover, total concealment, or to stay outside line of sight, but it at least needs partial cover or partial concealment from a target to remain hidden. A hidden creature can’t use another creature as cover to remain hidden.
Keep Quiet: If the creature speaks louder than a whisper or otherwise draws attention to itself with a noise, it doesn’t remain hidden from any creature that can hear it.
Keep Still: If the creature moves more than 2 squares during an action, it must make a Stealth check to remain hidden, with a -5 penalty, or a -10 penalty if the creature runs. If any creature’s passive Perception beats the check result, it doesn’t remain hidden from that creature.
Don’t Attack: If the creature makes an attack, it doesn’t remain hidden.

Not Remaining Hidden: If the creature takes an action that causes it not to remain hidden, the creature retains the benefits of being hidden, such as combat advantage, until the action is resolved. The creature can’t become hidden again as part of that same action.
Also, if an enemy tries to enter the creature’s space, the creature doesn’t remain hidden from that enemy.

Example: After shooting a goblin with her crossbow, Keira uses acrobatic maneuver to move 4 squares through a doorway into an adjacent room. From her new position, the goblin does not have line of sight to her, so she can make a Stealth check to become hidden as part of the movement of her acrobatic maneuver. Because she moved more than 2 squares, though, she takes a -5 penalty to her Stealth check. She rolls a 12, adds her Stealth check modifier (+9) and subtracts the penalty for movement for a result of 16. Her check result is higher than the goblin’s passive Perception of 13, so she is hidden from it. The goblin moves during its turn, but Keira still has partial cover from it even after the goblin’s movement, so she remains hidden. During her next turn, Keira uses a rogue power that allows her to move 2 squares before her attack. She moves 2 squares out into the open to get a clear shot and then shoots the goblin. Because her movement and attack are both part of the action that causes her to be no longer hidden, she retains the benefit of being hidden until after the attack is resolved. She gains combat advantage and deals her Sneak Attack damage to the goblin. Keira can then use her move action to find a new position from which to make a Stealth check to become hidden again.

A: Opsummering for 9/9 2017

noreply@blogger.com (Aetharion) — Sun, 10 Sep 2017 15:08:00 +0000

Opsummering

Én efter én nåede gruppens medlemmere mere eller mindre helskindede ned i Kong Phenelorns skattekammer. De fandt hurtigt den sorte runesten, åbnede en portal, og efterlod en lille fælde til Phraxena og hendes udøde horde.

På den anden side af portalen var gruppen nu på et tågeindhyllet hav af knoglestøv, der kun blev afbrudt af enkelt øer af upulveriserede knogler - og en gigantisk sort malstrøm af intethed der kunne ses selv igennem den tykke tåge, og som langsomt lod til at være i færd med at fortære havet og øerne.

Victor tog ud for at spejde efter andre runesten, og fandt snart spøgelset af en ung pige ved navn Grella. Hun fortalte at hendes onkel Viliam var i fare, og Victor satte afsted for at redde ham imens han sendte Grella tilbage til resten af gruppen. Snart nåede han til nogle mere sammenhængende knogleøer, hvor et par grå legionærer var ved at ekskortere en række lænkede sjæle - heriblandt ånden af en gammel søulk, der bandede og svovlede højt nok til at tågen kun udgjorde et mindre problem hvis man havde i sinde at lokalisere ham.

I løbet af kort tid havde Victor distraheret legionærerne længe nok til at bryde spøgelsernes kæder, og de spredtes alle ud i tågerne - med undtagelse af den gamle søulk Viliam, som ikke var i stand til at bevæge sig synderligt hurtigt. Victor samlede spøgelset op, fremkaldte et blændende lys, og forsvandt tilbage i tågen inden legionærerne kunne indhente ham.

Grella dukkede op hos gruppen, men lod til at have svært ved at stole på dem indtil Victor dukkede op hos dem med hendes onkel. Det viste sig at Viliam desuden var den samme, som gruppen havde mødt på Neglen, en astralsplint med tilhørende kro, for længe siden (næsten præcis to år i virkeligheden). Han lod til at have en lidt anderledes hukommelse om begivenhederne ved hans og gruppens sidste møde - inklusiv mindet om at have nævnt en forbindelse mellem astralkortet og Kaptajn Ildskæg. Viliam fortalte også at han og Frella havde fundet hvad der lod til at være et illithid-skib i nærheden af en sort runesten. Skibet lod til at være omringet af både mind flayers, grå legionærer og væsenerne med de seksøjede masker - foruden noget han kaldte en "bodak".

En bodak er ikke et rart væsen.

Gray bød Viliam på en flaske Ravnetåge, hvilket lod til at hele hans spirituelle sår og genskabe hans evne til at bevæge sig. Med endnu en flaske - og et løfte om hævn - var Victor i stand til at påkalde en strøm af vrede ånder, som samlede gruppen op ledte dem til illithid-skibet, imens Viliam og Grella tog afsted i den anden retning.

Gruppen var netop nået frem til skibet (og Dak havde udslettet en enkelt grå legionær imens Gray var stormet i nærkamp) da sessionen sluttede).

B: Opsummering for 7/9 2017

noreply@blogger.com (Aetharion) — Sun, 10 Sep 2017 13:46:00 +0000

Opsummering

Ravishana og Urzuk indhentede resten af gruppen tidsnok til at se den sidste jordelemental falde livløs sammen i en bunke sten. Yderligere udforskning af kammeret viste at den ovale stensarkofag hverken kunne ødelægges med køller af træ eller knytnæver af kød og knogler.

Magiske adamantinsværd var dog åbenbart dens svage punkt.

Inde i den knuste sarkofag lå et skrøbeligt dragonborn-skelet, der knugede en kugle af rød-gyldent metal i sine knoglefingre. Ravishanas finnehorn dukkede op i rummet med en anden stump lignende metal. Begge stumperne så ud til at være bygget på samme måde, og hver stump var tydeligvis blevet flået fra en større genstand, men stumperne passede ikke sammen.

Gruppen begav sig videre til det sidste uudforskede rum i ruinerne, som var fyldt med afbrændte skeletter fra dragonborn, der alle var sorte og forkullede. Et enkelt sted på bagvæggen (formet som en stående dragonborn) var fri for sod, og i bunken af knogler foran det væggen var den sidste stump rød-gyldent metal som gruppen ledte efter. Den passede sammen med begge stykkerne de allerede havde fundet, og udgjorde tilsammen et scepter (om end ikke et der hang særlig godt sammen).

Dragonborn-spøgelset (der hed Arshak) forklarede at scepteret sandsynligvis ikke havde meget magi tilbage efter at have været knust i tusindvis af år, og at man var nødt til at kende til den rette håndtering af scepterets mange knapper og bevægelige dele for at åbne en portal til et sikkert sted der rent faktisk eksisterede på Eberrons overflade. Han tilbød at besætte et medlem af gruppen for selv at kunne betjene scepteret og få det til at åbne en portal til den sidste destination for glasporten, men kendte ikke til specifikke destinationskombinationer for scepteret ellers.

Xarmash indvilgede i at blive besat, og manipulerede scepteret imens Ravishana holdt det fast i hænderne. Dette åbnede en magisk portal i midten af glasporten, og gruppens medlemmer sprang igennem én efter én. Ravishana selv forsøgte at medbringe scepteret, men det blev knust og sprængt i utallige skår så snart hun var nået ud på den anden side.

Den anden side af portalen viste sig at være på en bakketop - på den ene side var det enorme hav af kviksand, som gruppen var stødt på tidligere, og på den anden var en kæmpemæssig jungle, der strakte sig ud til horisonten. Noget gyldent glimtede langt væk i trætoppene, og Urzuk fik at vide fra et par forbipasserende glidevinger, at dette var "Sophyllas Palads". Junglen selv var fyldt med liv: Planter som ikke burde eksistere på Khorvaire dækkede hver en kvadratcentimeter af jorden, og fjerede øgler af forskellige størrelser lod til at trives i bevoksningen.

Efter at have samlet lidt forråd, slog gruppen lejr for natten. Den efterfølgende morgen modtog de en sending-besked fra Maddan, men kunne ikke bekræfte at de var nået til biblioteket endnu.

Sessionen sluttede med et spørgsmål: Hvad er den næste del af handleplanen? Skal gruppen forsøge at begive sig igennem junglen for at finde ud af hvad den gemmer på? Er den bedste ide at forsøge at finde en vej på tværs af kviksandet væk igen? Eller måske at søge sydpå mod Endworld-Bjergene (hvis det da er dem man kunne se mod syd)?

B: Opsummering for 17/8 + 24/8 + 31/8 2017

noreply@blogger.com (Aetharion) — Wed, 06 Sep 2017 15:23:00 +0000

Opsummering

Efter en dags forberedelse tog gruppen afsted mod Kheproths Bibliotek - nu assisteret af Ravishana, en kvinde med psioniske evner. Aherion havde advaret gruppen imod kviksand i et området af ukendt størrelse mellem Krezent og deres destination. På vej derhen oplevede gruppen blandt andet følgende:

Viznalim dukkede op på ryggen af en titanisk rød drage, og bad gruppen om Ras Øje. Han blev jaget væk af Thaelindar, som dukkede op på en anden titan, og som lod til at være ekstremt fjendtlige på grænsen til det morderiske - men med Viznalim som sit singulære fokus.
På vejen mod biblioteket så gruppen en stor bue af glas, men gik selv i en stor bue uden om den.
En række kløfter i høje klipper viste sig at være et hjemsted for små mimic-agtige væsener. Gruppen fandt her en ikkemagisk tryllestav, en hat og en pisk, der havde tilhørt en uheldig rejsende.
En tynd skorpe dækkede det øverste lag af kviksand, men gruppen mistede to finnehorn i forsøget på at gå på tværs af skorpen.
Kviksandet spredte sig over store områder af land, og ude på sandbølgerne så gruppen blandt andet store dødsorme og obelisker der gravede sig ned i sandet.

Efter at have patuljeret langs kanten fandt gruppen endelig hvad der lod til at være en sti på tværs af kviksandet, hvor de kunne gå uden at synke ned. På vejen ad denne rute blev de kort angrebet af insektagtige væsener, der fangede vinden med udfoldelige "sejl" på ryggen og gled langs toppen af sandbølgerne, men efter at havde mistet et finnehorn til dem, blev samtlige af væsenerne brændt væk eller skræmt væk.

Et enkelt sted langs stien fandt gruppen en oval plads af tyk skorpe, som de kunne gå på - men midten af denne skorpe dækkede over et dybt hul i stedet for mere kviksand. Gruppen slog lejr undervejs, men opdagede snart at den sikre sti var ved at forsvinde bag dem - og at skorpen de gik på muligvis var i opløsning.

Gruppen skyndte sig videre, og nåede til en opdeling af stien, hvor de begav sig mod syd. Videre ad stien fandt gruppen endnu en oval mængde skorpe - men uden videre stier væk. Også her var skorpen i midten af pladsen tynd, og den dækkede ligeså over et dybt hul. Med en forsvindende sti bag sig sprang gruppen ned i hullet efter at have udforsket det kortvarigt, om end ude af stand til at få et af deres to sidste finnehorn med sig.

Hullet førte til en form for tunnel der førte ned i nogle underjordiske stenrum. Drageruner nær ved loftet erklærede at stedet var "Den Endelige Prøvelses Kammer", og videre udforskning vækkede spøgelset af en dragonborn, som havde været bundet til stedet i over 10.000 år, undervejs kun forstyrret enkelte gange, og nu temmelig gnaven.

Spøgelset informerede gruppen om at en "glasport" væk fra Kammeret kunne aktiveres med et "orium-scepter," der var blevet knust og spredt i de forskellige rum. I et af disse rum var en stor ring af glas, og i et andet var vægge og loft dækket af store stenpigge - med den eneste undtagelse i form af en oval sten langs bagvæggen, som spøgelset kaldte for en sarkofag. Kellark begav sig ind i kammeret, men blev angrebet af et par vrede væsener, som bestod af stenpigge fra væggene. Med Xarmash som distrahering formåede Kellark og Zennar tilsammen at ødelægge et af væsenerne inden sessionen sluttede...

A: Opsummering af 19/8 + 26/8 + 2/9 2017

noreply@blogger.com (Aetharion) — Wed, 06 Sep 2017 14:52:00 +0000

Opsummering

Den sidste legionær blev hurtigt afskaffet, men det tog længere tid at besejre de andre to fjender, som faldt sammen og blev til et enkelt.

Efter at have påkaldt sig sin gud, endte væsenet dog også med at blive destrueret - og det eneste der var tilbage efter fjenderne var deres seksøjede masker, foruden nogle få rester af dæmonisk kød og rustning.

Imens gruppen hvilede sig, fandt de stedets "ejer" - en sær, bleg skabning ved navn Dimitrios. Det viste sig at gruppen befandt sig i Phraxenas Nekropolis, en by beboet af døde og udøde, og efter lidt forhandlinger gik Dimitrios med til at vejlede gruppen til Kong Phenelorn den Syvendes Mausoleum.

Mausoleet var den største bygning i dødebyen, og gruppen havde sandsynligvis fundet det selv uden Dimitrios' hjælp, men han fungerede dog som tour-guide og fortalte om seværdighederne i byen, hvoraf der ikke var mange. Nogle få fortabte sjæle og omvandrende lig befolkede stedet, men de holdt sig alle fra både gruppen og mausoleet.

Kong Phenelorns Mausoleum viste sig at være blevet ransaget for nyligt - og af folk som tydeligvis ikke var kunstelskere. Dimitrios kunne bekræfte at den Grå Legion havde invaderet stedet for kort tid siden (om end det præcise tidspunkt var svært at bestemme). Massevis af sarkofager var stablet op og ned langs rummene i mausoleet, og der var brudt ind i dem alle. Dimitrios ledte gruppen ned i et kælderniveau som tilsyneladende var en labyrint (men kun tilsyneladende).

I den dybeste del af mausoleet fandt gruppen en kæmpemæssig sarkofag, bevogtet med mægtige besværgelser - både i form af forsvar mod invasion, forsvar mod forsøg på at slippe ud, og flere niveauer af hævnformularer mod enhver der forsøgte at bryde igennem de førnævnte forsvar.

I sidste ende lykkedes det gruppen at bryde igennem næsten alle sarkofagens værn - og samtidigt med at knoglerne i sarkofagen rejste sig som en gigantisk vogter, dukkede den Grå Legion op igennem en håndfuld portaler fordelt i lokalet.

Legionen fik hjælp fra en række af væsenerne med seksøjede masker, men titanskelettet viste sig ikke at udgøre den store trussel - så snart det netop befriede spøgelse af Kong Phenelorn den Syvende vågnede og knuste sine egne knogler. Han lovede gruppen en skat som belønning for deres hjælp, og gik selv i gang med at forsegle portalerne som den Grå Legion fortsatte med at begive sig ud fra.

Det var en lang og hård kamp, men endelig blev den sidste portal forseglet - lige i tide til at mausoleet selv begyndte at lukke sig sammen om både gruppen og de tilbageværende fjender. To seksøjede magikere flygtede som de sidste levende fjender igennem en portal, imens gruppen spænede ud igennem de øvrige begravelseskamre (der nu for alvor var blevet en labyrint).

I sidste øjeblik lykkedes det gruppen at lave og finde sig vej ud af mausoleet inden det rejste sig op på ben og gik sin vej. Spøgelseskongen forklarede, at mausoleet var en rest efter en død urtitan, som han havde formet som sit eget gravkammer da han selv levede. Mausoleet havde efterladt hvad der så ud som et gigantisk krater, fyldt med tåge. Kong Phenelorn viste gruppen igennem tågen et kammer i bunden som indeholdt "de bedrøvende rester" af hans skat - hvilket viste sig at inkludere ekstremt mægtige rustninger og amuletter, en bog han selv havde skrevet om de dødes magi, og 87 astraldiamanter.

Gruppen tog skattene med sig, tog afsked med kongen, og trak sig tilbage til Dimitrios' krypt. Her hvilede de sig imens de ændrede de titaniske rustninger til noget i deres egen størrelsesorden. Kongen havde givet Victor viden om to forskellige ruter til Nekromanteion, der begge gik igennem portaler skabt ved de "Sorte Runesten" som de allerede havde rejst igennem én gang. Med denne viden ville de være i stand til at rejse ad indirekte veje der måske ville tiltrække lidt mindre opmærksomhed end bare at begive sig direkte mod den Døde Høsters palads.

Kongen havde desuden informeret om en skjult Sort Runesten i hans egen skattekammer, men da gruppen vendte tilbage, var stedet omringet af udøde. De kæmpede sig vej igennem mængderne, og var netop nået til kanten af krateret da sessionen sluttede...

B: Opsummering for 8/6-10/8 2017

noreply@blogger.com (Aetharion) — Sun, 13 Aug 2017 16:34:00 +0000

Opsummering

Gruppen takkede nej til Ringols tilbud om at fortælle dem mere.

De begav sig snart ud med kurs mod et nedstyrtet luftskib - og, i samme retning, Marzarutens Grav. På vejen overnattede de under en stor bue af glas. Luftskibet viste sig at være hjemsøgt af skyggevæsener, og efter at have besejret dem lod det til at gruppen var i stand til at løsne det bånd der bandt dem til verden. De gav besked til en gruppe folk i Krezent om hvilke dele af luftskibet der var brugbare, og begav sig videre.

På vejen stødte gruppen først på en eneboer ved navn Nikos, der lod til at have psioniske kræfter. De snakkede med ham, og han indvilgede i at hjælpe gruppen med deres færd ved at begive sig mod Zeruthosis' Helligdom.

Videre på færden fandt gruppen en oase der ikke var på deres kort. Oasen var muligvis hvilestedet for en sovende titan ved navn Vrakundo, Den Begravede Torden. Gruppen rejste videre uden yderligere interaktion.

Snart efter fandt gruppen frem til Marzarutens Grav, der var bevogtet af både forbandede vindstød, fælder, udøde, antimagiske skarabæer, og monstrøse mumier fyldt med skarabæer. Der var desuden en djinn ved navn Effasaia indespærret i graven, og Roanar slap hende fri. Gruppen havde på det tidspunkt fundet frem til en indre helligdom hvor Ras Øje svævede mellem to spejlvendte zigguratter i midten af rummet. Her var det bevogtet af mumiepræsten Marzaruten, en række mindre præster, og nogle magmavæsener. Effasaia hjalp gruppen i kamp kortvarigt, hvorefter hun tog Ras Øje og stormede ud fra graven. Resten af gruppen fulgte med efter hende - med undtagelse af Xarmash, som var blevet dræbt i bunden af graven.

Uden for graven hjalp Effasaia gruppen yderligere ved at genoplive Xarmash, og byttede Ras Øje til dem mod et løfte om hver at gøre hende en tjeneste senere.

Gruppen nåede kort at se sig omkring før Tar - en af Sharns Frelsere - dukkede op forfulgt af morderiske halflings på øgler. Både ryttere og gangere lod til at være grebet af en form for blodrus - men en enkelt blev befriet da hendes øgle blev dræbt. Gruppen dræbte resten, inklusiv den rytterløse klingetand.

Kvindens navn var Tatha, og gruppen tog både hende og Tar med tilbage mod Krezent. På vejen fandt de igen buen af glas - men nu stod buen over en dyb kløft, hvor planter voksede ned langs kløftens vægge og en død isbjørn lå på bunden. Der blev talt med fugle, og gruppen var på vej videre da et gigantisk væsen gravede sig igennem jorden hen til kløften. Den snusede ind, og bevægede sig i retning af de fugle som gruppen havde talt med i stedet for gruppen selv. Tatha kommenterede at hun havde hørt om en titan kendt som "Det Hadefulde Jordskælv," hvis beskrivelse kunne passe på dette væsen.

Resten af rejsen foregik forholdsvis uproblematisk, og tilbage i Krezent igen gik folk hver til sit:

Tar (som åbenbart ikke var Tar) ville tage vestpå for at finde Tar (som angiveligvis var Tar).
Ringol og Roanar ville tage videre på deres færd - måske mod The Mournland eller måske mod Karrnath.
Tatha ville tale med Femtand-stammen og finde ud af hvordan hun var blevet grebet af blodrus. Hendes eget folk - Ildblod-stammen - var efter sigende blevet udryddet af titanangreb.
Maddan (som havde brækket sit ene ben i Marzarutens Grav) ønskede at blive i Krezent og hjælpe gruppen derfra.
Magisk kontakt med Nikos informerede gruppen om at Zeruthosis' Helligdom var en tabt sag, og Aherion fortalte at en rød drage var set ved Kheproths Bibliotek. Aherion sendte desuden en kvinde ved navn Ravishana for at assistere gruppen med deres yderligere rejser, idet de nu var i mangel på rejsekammerater.

A: Opsummering for 10/6-12/8 2017

noreply@blogger.com (Aetharion) — Sun, 13 Aug 2017 16:05:00 +0000

Opsummering

Glaskuben i havets dyb viste sig at være en narrestreg som Mark havde fundet på, og gruppen dukkede snart igen op på skibet ved Lazamian - uskadte.

I Lazamian begav gruppen sig til byen for at indsamle lidt information, og det lod til at der var gået en del tid siden de sidst var her. Den nærliggende sø viste sig at bestå af slim, som var en del af "Beskytteren" - en konglomeration af Lunas "børn" der var vokset sammen og havde gjort det til en prioritet at beskytte fængslet.

I ruinerne mødte gruppen igen Forvalteren, og fik yderligere information om Himlens Arsenal. Dette er nu hvad gruppen har fået at vide:

Excalibur: Gruppen besidder dette sværd.
Ahriman: Denne trefork befinder sig i Hades' Bankboks, på astraldomænet Pluton.
Hamayumi: Denne bue befinder sig ved solnedgangen for enden af Åndernes Flod. (NB! Radim informerede gruppen om at dette var forkert, og at han havde flyttet buen til verdenen Thyria, hvor den nu var i hænderne på en lich i Krystalørkenen.)
Alsvart: Dette ki focus befinder sig i Hades' Bankboks, på astraldomænet Pluton.
Eonius: Dette sværd befinder sig hos Kaptajn Kirian af den Kejserlige Arvandoriske Flåde.
Ormazd: Dette spyd befinder sig i hænderne på Podaboo, i Thyrias Krystalørken.
Karpana: Denne le vender altid tilbage til Ravnedronningen, og den sidste kendte bærer var heksedronningen Baba Yaga.
Kotharlosvir: Gruppen besidder dette sværd.
Molokaz: Dette scepter befinder sig i en svækket tilstand hos herskeren af Messingbyen.
Ouroboros: Dette våben vil dukke op hos en tredjepart når Ahriman og Ormazd atter strides.

Baseret på denne information besluttede gruppen sig for at tage til Pluton, astraldomænet hvor den tidligere dødsgud Nerull herskede. De fandt en navigatør i form af Ratislav Acharius, en udød herre som nogle af dem tidligere havde mødt på astralsplinten Ostopos, og som desuden kendte Alaric d'Cannith.

Gruppen begav sig ud på astralhavet og satte sejl mod Pluton. På vejen stødte de først på skibet Shengzu ("Den Guddommelige Forfader"), hvis besætning var erstattet af yuan-ti der forsøgte at dræbe gruppen. De blev hurtigt overmandet, og blev forvandlet til sort slam ved døden - med undtagelse af kaptajnen som de havde taget som gidsel. Han døde som enhver anden dødelig.

Astrale hajer dukkede op kort tid efter, med kurs mod skibet. Gruppen fik dræbt dyrene uden de store forhindringer, men det viste sig at hajerne var på flugt fra en astral dreadnought - et uendeligt langt væsen med enorme knusende klør og evnen til at dræne områder for al magi.

Heldigvis f͕̺̊̓͆ͤͮ̍̚͟͠a̖͖̙̥̳̭̫̮̋̈́ͣͣ͐͆n̶͚̣̭ͨ́͂̎̏͊ͦ̚d̺͓͈͇̃͛ͯ͐ͫ́͡t̡͚̩̞͚̻̬ͤe̔ͩ͠͏̬͔̹̬̬̱̹̭s̥̼̬̣̞̖̤̑ͥ̇ͨͩ̐̉ ̫̩̺̜̗̰̬̱͗̑͆͂ͤ͜v̼̞̗͕̞͙͒ͦ̊̈͘͝æ̫͖̫̓̅̇̀̀ͦͥs̡̪̙͖̺ͣ͟ȅ̴̢̖͎͈̼̻̬͊ͭ͌̇ͤn̨͚͖̄̐̎e̋͊̒ͪ͏͙ț̷͓̻͙̘͊̉ͯ̃̀ ̵͙̪͂̇ͮ̒͢͠ş̧̧͙̘̜ͣ̐̎̑n͙̖̱͉͔ͦͩ̊̈̏ͬa̢̯͇͇̭͖͙̬͍͖͒̐̑̌͒̒͢r̨̛̻̳̰̲̘̈́̀ͫ̽̇̊ṯ͍͙̭̗̗͈͙ͫ͊ͨ̈́̅̍̽̆̔ ̶̖̼͓̖͕̮̪̥ͯͥͤͨͮ̿̓ͥi̵͚͓̓̉͘k̳̖͊̃͐ķ̧͚̣̬̃͒͑ͭͨͪ̚͜ȅ̜̦͓̍͢ ̵͎͚̤̯͙͚̞̺ͪ͆̊͌̎̆ͧ͘͞l̪̰̘̥͚̻̝̜̈́ͦ́͑͗ͪ͋̕æ̡̧̼͚ͮ͐͐̇̆̈͒́ṇ̪ͭ͊͆̉̏̒͘͡g̅͑̿ͫ̊̌̈́͏̺͉̯͍̻̺̘̞e͐̌ͤ͂̚̚͟͡͏͓̼̬͉ͅr̵̨̖̻͙͐ͮͦͭͨe̓̿̅҉̴̭͍̳͙͚͕,̢̖̍͑̎͛̑̑̾͋ ̶̗̜̦̭̯̯ͪ̀̀̋ͪͯͯ́͢i̛̠͓ͭ͐̓͒̀̃͟͞d͙͇͇̞̯̰ͫẻ̝̥̙ͧ̂ͯͨ̆͘t͙͖͚̬͕̓̅͜ ̗̩͙͂ͩ́͟͢Y̽̐̎͋ͫ̾͑͟͏̼͔̥o̥̝̤̱̳͙̪̤̎̃̑̒̄̕͢g̶̨͓̦̺̥̥̤̠͖̍ͩͬͮ͆̽ͫ͛͡-̤̱̘͓̯̋ͯ̆S̅ͣ͝҉͈͚̯̬̕o̺̙͍̎̽͜t͊̏͋̇ͦ͏̷̼͇̯͎͍̩̥͉͟ȟ̵̻͎̿̇̏ó̶͊͟҉̲͍͇̻̖͓tͬͬ͏̤͙͚͓͇̩̞h̢̜̫̲̲͖͎͒̏͊̌̌͆̓ͬͫ ̴͔̜̣̀ͤ͛ͪ̆e̗̘̟̝͚̩͗̈̇r̶̠͓̱͙͒̃ͥ̓̂ͦ̌́͠ ̦͔̐͌̇̋̾͊ͯP̴̲̩̖͇̜̋̎͊̽͂ͤo̪ͯ͑ͅr̰̒̓͋̓̇̐ͧ̆̾ẗ̗͚͚̭̹̻̟̔ͤ͋ͥ͊̊́͢e̡̻̥̻͉ͬͬͣ͌͐̋̀̌͞ͅn̵̗̺ͪ̈́ͅ ̵͇̦̺̻̰̮͉͒͂͒ͅo̸̵͔͚͈͉̤͖͒͂́̂̎̐ͦ̅g̞͚͙͚ͩͦ͘͢͜ͅ ̵̜̦͕̺͌͐ͤ́̾ͮN̠̗̝̗̰͓ͪ͋͡ø̛̱͎̮̳͙̣̳̮̔̍̂̏͒ͭ̅͞g̩͈͉̳̱̦̞͗͐ͨ͒͊ͪͬ̒́̚̕ͅḷ̶͉̘̯͙̣̳̘͗̌ͥ̍̊͘͢é͕̦͊̾͑͢n̵͖̙̬ͮ̒̒̈́ ̨̞̩̳͓̩̯͖̻͎ͧͧͫ͒o̰̩͉̞̒ͯ̇̾̚̕g͚͉͛̄ͭ͘ ͨͭ̀͏̱͕͓V̵̻͛͒̎ͫ̇̊́ȩ̺̲̘̪̳̙ͯ̇̆̿̏̀͠j̶̴̱̗͋͐ͨͣͩͯ͑ͬ͞ȩ̵̻̻̱͖̬͊́͋̓̎̿͛͡n̙̙̖̪̩̳̬ͮͦͬ̚̚.͙͕͛͒̾ͦ͛͠

Noget tid senere opdagede gruppen et nedstyrtet baatoriansk skib på en astralsplint, hvorfra der lod til at komme en form for nødråb. Da de undersøgte sagen, viste der sig at være djævle i det forliste skib. Gruppen kæmpede bravt, og endte med at forfølge den sidste djævel ned i skibets lastrum, hvor skibets sidste levende fange - en engel - gjorde det af med den sidste overlevende djævel.

Englens navn var Qarathon, og han viste sig at være en tidligere engel af Han Som Var, den gud som oprindeligt skabte mennesket og sidenhen blev dræbt af Asmodeus. Qarathon besluttede sig for at følge med gruppen på deres rejse mod Pluton.

Overraskende nok informerede Ratislav snart besætningen om at en mulig åbning til Pluton var inden for rækkevidde, og det lykkedes Walnan at udnytte muligheden for at sende Mark II sikkert til den Døde Høsters astraldomæne.

Plutons tema:

(Bonustema til Pluton: Here's To The Fall af Kamelot.)

Den første oplevelse gruppen havde på Pluton var en følelse af mørk energi der lod til at sænke sig over det i forvejen dystre domæne, idet en strøm af stærke kræfter begyndte at svæve om et fjernt, kranieformet objekt. Qarathon informerede gruppen om at det ikke blot havde spredt sig på tværs af domænet, men på tværs af hele astralhavet - eller muligvis hele multiverset.

Efter at have hvilet sig opdagede Victor og Walnan at være udsat for en sær form for forbandelse der drænede deres livskraft.

Gruppen begav sig væk fra skibet mod den store klippe omringet af stærke kræfter, men lod ikke til at komme synderligt nærmere. De nåede dog snart til en forladt og ødelagt by, med en nærliggende villa på en høj. De begav sig op til villaen, hvor medlemmer af den Grå Legion vogtede over en kanariefugl.

Den Grå Legion.

Snart blev villaen angrebet af en kæmpemæssig rød drage, der ønskede at legionen løsgav kanariefuglen i Bahamuts navn. Gruppen skiftede side efter at have set dragen indhylle en håndfuld legionærer i hvidblå flammer, og sammen fik de hurtigt udslettet de sidste legionærer.

Dragen var Chariturivix, Den Som Brænder Himlen I Sin Flugt, Exarch af Platindragen Bahamut. Han var kommet til Pluton for at finde Tozamarodax (som Dak kendte bedre som "Tommax"), en gulddrage der var forvandlet til en kanariefugl. Efter at have talt med gruppen, fløj dragerne væk mod Celestia - og sørgede for at lave en afledning for de legionærer der stadig måtte befinde sig i området.

Gruppen begav sig videre, og nåede snart til et dystert kapel hvor de fandt et uhyre med et stort fuglekranie som hoved, og vinger dækket af sorte fjer. Væsenet kaldte ud med en parodi på en stemme, og angreb gruppen så snart de kom inden for rækkevidde. De skaffede sig dog hurtigt af med den, og begav sig ind i det dystre kapel hvorfra uhyret var kommet.

Kapellet var en ruin, og begravet i murbrokker fandt gruppen snart en nedgang til en underetage med en stor sort sten. Victor gav stenen af sin livskraft, og var i stand til at kaste sit blik ud på tværs af Pluton. Båndet til stenen gav ham desuden muligheden for at åbne en portal der ville sende gruppen tættere på deres mål, og de greb muligheden.

På den anden side af portalen var en række korridorer hvor en håndfuld folk var i gang med at udføre en form for ritual. Nogle af dem var grå legionærer imens andre var væsener med kroppe bestående af arret hud og hvid-lilla energi, hvis ansigter var skjult af masker med seks øjenhuler.

Væsenernes masker.

Gruppen forsøgte et bagholdsangreb på en af de grå legionærer, men blev opdaget før de kunne nå at udføre planen til ende. Legionæren kaldte på hjælp, og snart dukkede flere af fjenderne op - inklusiv et væsen bestående af stenskår der var i stand til at tage form af forskellige væsener. På trods af fjendernes selvsikkerhed og arrogance var gruppen i stand til at udslette flere af dem relativt hurtigt, men ritualisten, stenvæsenet og en enkelt legionær stod stadig tilbage ved sessionens afslutning...

Drama Points

(Denne omgang af belønninger er vage, og en generel vurdering af drama-værdige handlinger i løbet af ovenstående begivenheder.)

Dak: +2

Gray: +1

Luna: +2

Victor: +2

Walnan: +1