HandoutNU.dk

Medborgerskab og social klasse

2012-06-22T00:17:00.003+02:00

Om T. H. Marshalls Medborgerskab og social klasse

Af Alex Young Pedersen, revideret 2012

Handouttet tager udgangspunkt i er et længere uddrag af T. H. Marshall’s forelæsning ved The Marshall Lectures i Cambridge 1949. Forelæsningen udkom senere i bogen Class, Citizenship and Social Class fra 1963. Som det fremgår af titlen på det udleverede bilag omhandler tekstuddraget medborgerskabets (citizenship) udvikling i England frem til slutningen af det nittende århundrede.

CITATION:
Pedersen, Alex Young (2012) "Medborgerskab og social klasse". www.HandoutNU.dk. 22. juni 2012. Sidst besøgt: <dags dato>. <URL>

Metode og begreber

Marshall foreslår en tredeling af medborgerskabet, der er historisk motiveret. Opdelingen af medborgerskabet i dets elementer - de civile rettigheder, de politiske rettigheder og de sociale rettigheder følger den historiske datering og konstatering af disse rettigheders udformning, udvikling og implementering (institutionalisering) til henholdsvis det attende, nittende og tyvende århundrede.

Der er tale om en historisk fremlæggelse, som forsøger at spore fremkomsten af disse tre elementer. Det begrebslige indhold af de tre elementer er som følger:

De civile rettigheder sikre den individuelle frihed, den indre og den ydre – trosfrihed og ytringsfrihed, samt ejendomsretten og retten til en retfærdig rettergang. De civile rettigheder er forankret ved domstolene.

De politiske rettigheder vedrører deltagelsesretten. De omhandler individets ret til at deltage i udøvelsen af den politiske magt enten som medlem eller gennem valgret. De politiske rettigheder henfører til institutioner, såsom parlamentet og lokale rådsforsamlinger.

De sociale rettigheder forstås som det der vedrører retten til et anstændigt og civiliseret liv i sikkerhed. De institutioner som forbindes hermed er uddannelsessystemet og socialforsorgen. Medborgerskabets tre elementer er afhængige af institutionerne, der håndhæver og vedligeholder rettighederne.

Historie og proces

Medborgerskabets historiske udvikling omfattede en dobbelt proces, både forening og adskillelse.

Foreningen vedrører de nationalstatslige enhedsbestræbelser og adskillelsen, statens funktionelle differentiering. Altså handler det om medborgerskabets tilknytning til nationalstaten og dets forankring i statens forskellige institutioner.

Når vi ser på historien har statens institutioner, som medborgerskabets elementer er afhængige af, været sammensmeltede. En selvstændiggørelse af medborgerskabets tre elementer var derfor afhængig af specialiseringen af statens institutioner. Denne specialisering foregår løbende gennem historien fra antikken til det moderne – det man betegner differentiering. Forskelle udkrystaliserer sig, således at en demarkation mellem statens institutioner og medborgerskabets tre elementer, muliggøres.

Det 18. århundrede - de civile rettigheder

De civile rettigheder er knyttet til det attende århundrede og tiden lige forud for. Det indbefatter perioden fra The Glorious Revolution 1688 og Habeas Corpus og frem til den første revision af valgkredssystemet fra 1832 (Reform Act).

De civile rettigheder cementerede individets retssikkerhed gennem princippet om lighed for loven, ytringsfriheden gennem afskaffelsen af pressecensuren, trosfrihed gennem den religiøse tolerancelov og foreningsfriheden gennem ophævelsen af de love som forbød fagforeninger.

På det økonomiske område blev de suppleret med retten til frit og uden forordning af udøve et erhverv (næringsfrihed).

Primus motor for udbredelsen og formuleringen af disse rettigheder var domstolene, som indenfor den fleksible sædvaneret skabte rum for de civile rettigheder. Et råderum som blev muliggjort af misforholdet mellem skik og brug i den engelske retspraksis.

Det 19. århundrede - de politiske rettigheder

De politiske rettigheders historie er ikke så meget historien om dets indhold, men snarere om deres udbredelse. De politiske rettigheders indhold var veldefinerede som adgangen til magt. Deres udstrækning var derimod ganske indskrænket. Der er derfor tale om bruddet med et magtmonopol gennem udvidelse af stemmeretten hen mod universel stemmeret. Denne inklusionsproces udmøntedes i en række valgreformer fra 1832 og frem til den kvindlige valgret i 1918.

Historien om medborgerskabets politiske rettigheder, er historien om hvordan stemmeretten fra at være knyttet til ejendomsbesiddelse og økonomisk formåen bliver udvidet til den mere vidtgående og universelle stemmeret, der beror på en anerkendelse af den lovlydige og fornuftige borgers potentiale for medbestemmelse. Med loven af 1918 ændres grundlaget for de politiske rettigheder fra økonomisk formåen til personlig status.

Det 20. århundrede - de sociale rettigheder

De sociale rettigheder forsøgte at finde et ståsted i oprørte vande i slutningen af det attende århundrede.

I brydningstiden mellem en merkantil planlægningsøkonomi og en konkurrencebaseret markedsøkonomi skulle de sociale rettigheder vælge side, de valgte det gamles parti. Det vil sige at de stadig forsøgte at navigere i et struktureret system, der var under afvikling. De frie markedskræfter var sat fri og viste sig umulig at opdæmme for selv de mest vidtrækkende sociale fattighjælpsprogrammer, herunder Speenhamland-fattighjælpen.

Sociale rettigheder, såsom arbejdstidsnedsættelse og forbedringer af arbejdsforholdene kom til at fremstå som en påtvungen beskyttelse der stod i et modsætningsforhold til den civile rettighed til at indgå fri aftaler om beskæftigelse.

De sociale rettigheders beskyttende foranstaltninger fik med fattigloven fra 1834 en pris, som var at give afkald på sit medborgerskab og det var i realiteten en beskyttelse, der byggede på en umyndiggørelse. Argumentet om at de sociale arbejdsmarkedsrettigheder (Factory Acts) skulle være en krænkelse af de civile rettigheder havde ved slutningen af det nittenende århundrede mistet sin kraft, og fabriksloven blev herefter en vigtig del af de sociale rettigheder.

De civile rettigheder fordrede begavede og fornuftige personer, derfor blev uddannelse en vigtig forudsætning for civil frihed.

Fra slutningen af det nittende århundrede var grundskoleuddannelse tvungen, under henvisning til at det fri valg kun var en ret for de modne medborgere – en status man opnåede gennem uddannelse. Vigtigheden af uddannelse kom til at stå klart, da man indså at den var forudsætningen for et velfungerende demokrati og en specialiseret industriel produktion.

Uddannelse kom endvidere til at udgøre det bindemiddel som holdt samfundet sammen, da de enkelte individer kunne se sig selv i den større sammenhæng, som var den kulturelle enhed, fællesskabet og den nationale arv.

Udbyggelsen af det offentlige skolevæsen op gennem det nittende århundrede, blev det grundlag hvorpå medborgerskabets sociale rettigheder blev genetableret og udvidet i det tyvende århundrede.

Afrunding

Således foregik, med T.H. Marshall’s ord, medborgerskabets udvikling i England frem til slutningen af det tyvende århundrede. En historie som er unik og som ville være umulig at generalisere til andre lande. Den teoretiske forståelsesramme af sammenhængen mellem de civile, politiske og sociale rettigheder og deres betydning for den sociale integration er dog stadig toneangivende i diskussion om medborgerskab og argumenter for velfærdsstaten.

Interaktive tavler i undervisning

2012-06-04T08:29:00.000+02:00

Udarbejdet af Alex Young Pedersen, revideret 2012

Foto: Activeducator, Wikimedia Commons

Kursus i Activboard, 19. august 2010, kl. 14:00-16:00, HTX Teknisk Gymnasium Århus Midtby

CITATION:
Pedersen, Alex Young (2012) "Interaktive tavler i undervisning". www.HandoutNU.dk. 4. juni 2012. Sidst besøgt: <dags dato>. <URL>

Min kritiske og skeptiske forforståelse kan nedkoges til følgende:

ActivBoard er en avanceret projektor, men principielt set stadig en projektor, med de begrænsede anvendelsesmuligheder den har.
Brugen af ActivBoard i undervisning er et pædagogisk tilbageskridt i forhold til ønsket om at bevæge sig bort fra tavleundervisning.
Den binder undervisningen til en bestemt lokaleindretning og lokalitet, med mindre fleksibilitet til følge.
Den fungerer IT-mæssigt på lukkede platforme og egne fil-formater, som hæmmer videndeling. Målet må være open-source.
Man kan risikere at være afhængig af ekstern support til vedligeholdelse og fejlfinding af systemet. Lidt ligesom kopimaskinernes forretningsmodel.
Systemet er selvreferentiel og ikke tilstrækkelig åben for integration af elever, eksterne ressourcer, internettet osv. uden en omformattering til deres format. Her anvendes flipchart-formatet. Dog betyder integration af html-kode en væsentlig forbedring i denne henseende.
Tungt system som generer store og datatunge filer som ikke passer til internetoverførsel eller de nye bærebare medier.
Kan ikke vedgå sine ressourcer uden at have programmet. Man er derfor afhængig af en computer med programmet installeret.

Nedenfor ser du en liste over fordele og ulemper ved brugen af ActivBoard som jeg mener man kan pege på.

Fordele

Gem tavler (holde styr på undervisningsplan og overblik over tilrettelæggelse)
Flere tavler (mulighed for at se tavler, som ellers ville være blevet visket ud)
Eksporter til pdf (mulighed for at dele noter i et kendt, men forholdsvis lukket format)
Konvertering af håndskrift
Arbejde med modeller (kræver dog oftest konvertering til – eller forberedelse i systemet)
Billedanalyse (God til billedanalyse)
Økonomiske modeller (God til analyse af modeller i økonomi)
Pdf-integration
Screendump/foto af video
Mange mediefil-formater understøttet (forholdsvis god integration af video – kræver dog download af eks. YouTube-klip for at være fuldt integreret)

Ulemper

Ikke til formler (Understøtter ikke direkte LaTex eller MathType)
Lukket format (eget format, men med mulighed for eksportfunktion, hvilket medfører dobbelt fil-håndtering m.a.o. dubletter på din harddisk samt forskellige betegnelser eks. “version 1”, “nyversion” etc.)
Umiddelbart opvejer fordelene mere end rigeligt ulemperne i denne personlige og uvidenskabelige cost-benefit-analyse, men mange af mine skeptiske forforståelser (læs: fordomme) mangler stadig at blive gjort til skamme.

Man bør nok gennemtænke og gennemprøve systemet inden man foretager massive investeringer i at bringe ActivBoard ud i alle klasselokalerne. ActivBoard passer jo i for sig bedst til den klassiske docerende lærerolle forsynet med interaktive virkemidler. En lærerrolle vi på sin hvis forsøger at bevæge os væk fra.

Antikvitet?

Måske er ActivBoard allerede antikveret når iPads og Androids indtager undervisningsinstitutionerne med hele verdenslitteraturen i e-bogsformat, touch-følsomme molekylemodeller i 3-D og amerikanske Ivy-League-forelæsninger i videopodcast on-demand.

Flow og kridttiden.

Der er ofte tale om et bestemt flow når undervisningslektioner foregår optimalt (jf. Csikszentmihalyi og Gardner). Dette flow er skrøbeligt og kan nemt forpurres. En vigtig pointe er her at interaktive tavler er langsomme. De kæmper mod en oldgammel teknologi – kridt-til-tavle, som er den hastighedsmæssigt og anvendelsesorienteret overlegen. Den tid det tager at starte softwaren op, tænde tavlen og evt. kalibrere er simpelthen utålelig lang.

Note:

ActivBoard er registreret trademark for http://www.prometheanworld.com/

Cooperative Learning – Celebrity Interview

2012-05-28T08:27:00.000+02:00

Af Alex Young Pedersen, revideret 2012

Foto: Lady Gaga – Über-Celebrity Kilde:http://www.mymusicwallpaper.com

Notat om Cooperative Learning fra Workshop 1 – arbejds- og tilrettelæggelsesformer, 6. september 2010, Studenterhuset, Aarhus Universitet. Notat er tidligere publiceret på min anden blog Kandidatens Logbog.

CITATION:
Pedersen, Alex Young (2012) "Cooperative Learning – Celebrity Interview". www.HandoutNU.dk. 28. maj 2012. Sidst besøgt: <dags dato>. <URL>

Om Cooperative Learning

Cooperative Learning omhandler metoder til at skabe nye læringsrum, former for elevinddragelse og elevaktiverende sekvenser. Den simple antagelse er at flere hoveder tænker bedre end et hoved. Som eksperiment og som undervisningsdifferentierende elementer i tilrettelæggelsen af de enkelte forløb eller timer kan man prøve at indlægge/indtænke følgende sekvens kaldet Celebrity-interviewet.

Celebrity-interviewet

Instruktion:

Forstil dig at eksperten på det område I lige er igang med at behandle kigger forbi. Hvad ville du spørge ham/hende om? Giv to minutter til eleverne til skriftligt at formulere et eller to spørgsmål de ville stille eksperten.

Materialer:

Til dette skal du bruge:

Ur med sekundviser eller virtuel stopur
En terning eller virtuel terning.

Forløb:

Opdel klassen i grupper af max. 6 personer.
Giv dem instruktionen og sæt stopuret igang.
Når tiden er gået gives hver elev i hver grupper et nummer fra 1 til 6
Slå med en terning for at afgøre hvem af eleverne i de enkelte grupper der er eksperten.
Eksperten rejser sig op
De andre elever i gruppen stiller på tur spørgsmål til eksperten, som skal give korte svar (ca. 3-4 min.)
Hvis de går i stå, skal de tage næste spørgsmål

Evaluering/overvejelser:

Eleverne tvinges til metakognition over sammenhængen mellem kollektive læringsmuligheder og egen læring. (Eks. hvis en uforberedt elev udvælges til “eksperten”)

Det chance/risikobetonede element i terningekast er et incitament til at være forberedt mht. en eventuel lektie. Det sætter fokus på ansvar for egen læring og bidrager til social ansvarlighed. Den voksenpædagogiske teoretiker Danny Wildemeersch definerer social læring som

“de kombinerede lærings- og problemløsningsaktiviteter der finder sted inden for deltager-forankrede systemer som grupper, sociale netværk, bevægelser og kollektiver, der fungerer inden for sammenhænge i det virkelige liv, og på den måde aktualiserer spørgsmål, der vedrører social ansvarlighed.” (Wildemeersch 1999, 39; citeret fra Illeris 2001, 106)

Kan anvendes til at undersøge og forbedre den nærmeste udviklingszone (eks. hvilket vidensniveau, hvilket refleksions- og abstraktionsniveau er forventeligt)

Spørgsmål og svar kan give anledning til nye spørgsmål og svarmuligheder som ideelt set kan skærpe deres faglige interesse og nysgerrighed.

Eksempel på konkret anvendelse:

Anvendt i Samfundsfag B som indledning til et kort forløb om modernitetsanalyse. Dette forløb var egentlig tænkt deduktivt som et meget forelæsningsagtig gennemgang af modernitetsanalyser hos Anthony Giddens og Hans-Jørgen Schanz. Indledningsvist havde de læst korte uddrag af Modernitet og selvidentitet (Giddens) samt Modernitet og kapitalisme (Schanz).

Den indledende anvendelse af Celebrity-Interview virkede i denne henseende fint, da det højnede niveauet for deres faglige forforståelse gennem gensidig refleksion over det pågældende emne. Altså en god forberedelse til fagligt “tungt” stof.

Celebrity-interviewet betegnes også som en “icebreaker” i forhold til fagligt stof, som eleverne på forhånd tror eller mener er for svært.

Anvendt litteratur

Illeris, Knud (2001) Læring - aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag

Evalueringskultur og eksperiment

2012-05-21T08:19:00.000+02:00

Udarbejdet af Alex Young Pedersen, revideret 2012

Kilde: Deutsche Fotothek

Notat fra Workshop 2 – Evaluering, mandag d. 4. oktober 2010, Studenterhuset, Aarhus Universitet. Har tidligere været publiceret på Kandidatens Logbog.

CITATION:
Pedersen, Alex Young (2012) "Evalueringskultur og eksperiment". www.HandoutNU.dk. 21. maj 2012. Sidst besøgt: <dags dato>. <URL>

1. Evalering og dysfunktionalitet

En organisation, der evalueres dysfunktionelt, vil komme til at fungere dysfunktionelt (Ridgway 1956; Jasinsky 1956).

Eksempelvis blev den polske møbelindustri før murens fald vurderet på hvor mange tons møbler den kunne producere pr. år. Det medførte at polske møbler blev verdens tungeste. (Dahler-Larsen, 2006: 140)

Lignende overvejelser kunne man gøre om indførelsen af nationale tests i folkeskolen. Risikoen er her at undervisningen kommer til at have et ensidigt sigte mod at bestå prøven – teaching to the test. Andre målsætninger, såsom demokratisk medborgerskab og den alsidige udvikling risikere at træde i baggrunden.

Man kan ikke måle luftfugtighed med et målebånd – man måler det man har redskaberne til at måle. Det gælder også evaluering i undervisningsverden, hvor der en tendens til eksempelvis at fordele løntillæg til funktioner som lægger ud over kerneydelsen undervisning. Der sker så at sige en opprioritering af eksogene mål i forhold til undervisningen på bekostning af endogene mål i undervisningen. (Dahler-Larsen, 2006: 127). Hvad det vil sige at være en god underviser er så multiparametrisk at det er vanskeligt at måle præcist, hvilket kan være en grund til målforskydning.

2. Evalueringens formål

Evaluering kan have mange formål, men to er specielt interessante fra en undervisningsmæssig tilgang – Evaluering som kontrol og evaluering som læring. Disse er i en pædagogisk-didaktisk kontekst nøje forbundet med henholdsvis en summativ og formativ evaluering.

Evaluering som kontrol har fokus på satisfiering fremfor optimering og hænger principelt sammen med sanktioner. Antasteligt: det som bliver lovet også bliver leveret. Uantasteligt: kontrollen og dens legitimitet. Eksempel er eksamensresultater.
Evaluering som læring har fokus på forbedring af et område og hænger sammen med tillid, deltagelse og dialog. Den er procesorienteret. Antasteligt: hidtidig praksis. Uantasteligt: ideen om læring. Eksempel er den løbende undervisningsevaluering.

2.1. Fokus: Den formative evalueringsmetode

Den formative evalueringsmetode har til formål at forbedre undervisning og læring. Den er procesorienteret fordi den som fokus har potentielle udviklingszoner i forhold til læring både hos underviseren, klassen som helhed og den enkelte elev.

Der findes to grundlæggende krav til den formative evalueringsmetode:

en summativ kerne med systematik omkring målopstilling og dataindsamling og
som i formål og udformning skal være indrettet på at stimulere lære- og udviklingsprocesser

(Christensen, 2009: 366)

Den summative kerne er kortlægningen af eksempelvis det faglige udgangspunkt, hvis det er det rent faglige som er omdrejningspunktet for evalueringen. Ellers kunne det være elevens egen læring og læreprocesser, men også selve undervisningens tilrettelæggelse, arbejdsformer mv.

Den formative evaluering har fire hovedpunkter:

undersøgelse og dataindsamling (summativ evaluering)
vurdering og refleksion (intuitiv baseret vurdering)
forandring og forbedring (intuitiv baseret vurdering)
feedback til videre undersøgelse

Dataindsamling foregår via traditionelle indsamlingsmetoder, såsom interview, klassesamtale, test, observation, spørgeskema mv. På baggrund af de forhåndværende data foretages en vurdering af resultaterne samt en refleksion af data i forhold til evalueringens formål. Dernæst fremsættes foreslag til forandring og forbedring af det evaluerede og der leveres feedback i forhold til videre undersøgelse. Det er vigtigt med tilbagemelding til eleverne om, hvad du lærer af deres feedback, og hvordan du anvender den information du får! (Christensen, 2009: 372)

Hvis det eksempelvis er undervisningens form der evalueres er det vigtigt at skabe mulighed for feedback-mekanismer som løbende korrigerer eks. undervisningen i en mere hensigtsmæssig retning. Eksempelvis ved at skabe indbygget refleksionsrum i undervisningen, såsom summegrupper, hurtigskrivning osv.

3. Praktisk eksempel på evaluering

Setup af eksperimentet:

En 2.g-klasse på teknisk gymnasium. 2 lektioner (á 1 times varighed) i faget Teknologihistorie C.
Kommer i god tid før eleverne. Bordene stilles ud til siden eller i grupper.
Handouts med spørgsmål og tilhørende faglige mål fordeles på bordene (9 stk.)
Skriver på tavlen følgende ord:

Emne: Middelalder
Start- og sluttid (1 time)
1. time: arbejde - 2. time: samtale
Ansvar for egen læring?
Underviser?
Elever eller studerende?

Jeg sætter mig i et hjørne med observationsskema og blyant. (Ingen instruks, ingen vejledning, kun henvisninger til de andres hjælp).

3.1. Formålet med eksperimentet og den efterfølgende evaluering

Formålet var at sætte fokus på elevens rolle som lærende samt lærerens rolle som underviser. Desuden havde den som formål at elevens metakognition aktiveres med henblik på stimulering af egne læringsprocesser, herunder overvejelse af læringstile, arbejdsformer, videndeling og fokus på faglige kompetancemål.

3.2. Eksempel på formativ evaluering

(1) Den summative kerne er systematisk opbygget omkring opfyldelse i forhold til de faglige kompetencemål, som også er det væsentligste målkriterium ved en given eksamen. (2) Formålet med og udformningen af såvel eksperiment og efterfølgende evaluering er at stimulere den enkelte elevs læreprocess og udpege udviklingsområder for den enkelte og for undervisningen som helhed.

3.3. Metodevalg

Til eksperimentet valgte jeg observation som metode til dataindsamling. Det var mit skøn at observation var mest velegnet til at skabe et overblik over læringsrummet og eksperimentet. Velvidende om observatorens indflydelse på det observerede, fortrak jeg efter 40 min. og vendte først tilbage i slutning af timen (en lille test af fejlkilder). Mine observationsresultater blev præsenteret for klassen til fælles refleksion og fortolkning.

For at imødekomme problemer med manglende information blev observationsresultaterne kædet sammen med to andre evalueringsmetoder – den løst strukturerede klassesamtale og elevernes afsluttende skriftlige selvevaluering.

3.4. Resultatet af eksperimentet

Resultatet var formative retningslinjer for det fremtidige arbejde i klassen både mht. (1) elevens egen faglige progression og læreprocesser (eks. hvad gjorde du godt, hvad gjorde du mindre godt, hvad har du lært i denne time, som du ikke vidste på forhånd) og (2) undervisningens tilrettelæggelse i forhold herunder genanvende af den fri arbejdsform og konceptet med ansvar for egen læring. Arbejde med former for vidensdeling, så det faglige udbytte bliver større (eks. alle kommer omkring kernestoffet.)

Litteratur

Christensen, Torben Spanget. (2009) Formativ evaluering. I Gymnasiepædagogik – En grundbog, edited by Erik Damberg, Jens Dolin and Gitte Holten Ingerslev, pp. 361-381. København: Hans Reitzels Forlag.
Dahler-Larsen, Peter. (2006) Evalueringens konsekvenser. In Evalueringskultur, pp. 126-143. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Ridgway, V. F. (1956) Dysfunctional consequences of performance measurements. Administrative Science Quarterly 1(2): 240-247

Skriftlighed i samfundsfag

2012-05-14T08:12:00.000+02:00

Udarbejdet af Alex Young Pedersen, 2010

Udsnit fra Madonna del Magnificat af Sandro Botticelli, Uffizi, Firenze, Italien, Kilde: Wikimedia Commons

Notat om skriftlighed fra kursus i Samfundsfagsdidaktik, 14–17. september 2010, Trinity, Fredericia. Notet har tidligere været publiceret på en anden af mine blogs Kandidatens logbog.

CITATION:
Pedersen, Alex Young (2010) "Skriftlighed i samfundsfag". www.HandoutNU.dk. 14. maj 2012. Sidst besøgt: <dags dato>. <URL>

Skriftlighed i samfundsfag på htx anser jeg primært for redskaber til samfundsfaglig refleksion. Samfundsfag på B-niveau er det øverste trin i htx-fagrækken og den har ingen skriftlig eksamen. Derimod har den krav om synopsiseksamen og selvvalgte problemstillinger formuleret på baggrund af et ukendt bilagsmateriale. Man kan derfor skelne mellem skriftlighed

Skriftlighed har altså to mål i Samfundsfag B. For det første som øvelse til eksamen (det summative evalueringskrav). For det andet som generelt didaktisk redskab til refleksion, fordybelse og metakognition (det formative evalueringskrav). Eleverne må med andre ord øve sig i problemformuleringer og synopsisskrivning for at få en vellykket eksamen i faget. Desuden er den skriftlige dimension en væsentlig forudsætning for god fordybelse, refleksion og metakognition i faget, fordi det at formulere sig på skrift blandt andet stiller større krav til formulering og præcision end mundtlig samtale og dialog.

I værktøjskassen for skriftlighed findes en lang række redskaber, som kan opstilles efter formål. (Listen er ikke udtømmende)

Temaåbnere

Brainstorm (giver indblik i elevernes samlede forforståelse)
Hurtigskrivning (individuel hurtigskrivning giver indblik i elevernes individuelle forforståelse og dermed spredning i klassen)
Mindmaps (organiseret brainstorm, fungere bedst når elevernes forforståelse er blevet suppleret af organisationsprincippper eller inddelingskriterier, eks. sociologi, økonomi, politik etc.)
Hvad tror jeg - hvad ved jeg? (en udemærket temaåbner længere inde i et samlet forløb, hvor der er et delelement af individuel faglig metakognition)

Viden- og færdighedsopgaver

Vidensopgaver (summativ evaluering som har til formål at teste eleverne i de faglige mål og kernestofområder, eks. quiz, multiple-choice, små øvelser med skiftligt produkt m.m.)
Logbog (føre logbog i stikord og hovedpunkter, fastholde kontinuitet i faglige forløb, mulighed for at gennemskue faglig progression)
Leksikon (begrebsliste, hvor eleverne selv formulere centrale begreber i faget)
Hv-spørgsmål (kan være både individuelle opgaver og gruppeopgaver)
Observationsskema til film og/eller tvudsendelse (skriftlige opgaver kan også være observation af bestemte aktører eller roller i en film eller en tv-udsendelse)

Formidlingsopgaver

Notater (notater kan være personlige eller deles på klassens it-portal, kan også bruges i et forstadie til en endelig synopsis)
Talepapir, synopsis (træning i strukturering af en mundtlig fremlæggelse med udgangspunkt i et talepapir eller fremlæggelse af en endelig synopsis)
Powerpoint (Powerpointpræsentationer kan aldrig stå alene medmindre den på forhånd er tilrettelagt som et selvkørende slide ellers må et powerpoint altid følges af noter, talepapir og/eller synopsis)
Projektarbejde

I længerevarende projektarbejde, såsom en spørgeskemaundersøgelse el. lign. er processkrivning en vigtigt del af den skriftlige kompentence som eleverne skal arbejde med. Her udgør den fælles logbog et kerneredskab i planlægning af og fastholdelse til projektet (eks. hvad er lektien, hvad skal vi nå i dag, hvad har vi nået i dag? lektie til næstegang)

Synopsis

Synopsis er eksamenstræning med fokus på det problemorienterede arbejde. Eleverne skal kunne opstille paradokser og arbejde med præciseringer af problemstilinger ved selv at formulere og besvare spørgsmål til bilagsmaterialet. I forhold til eksamenstræningen er det vigtigt at gennemgå de faglige kompetencemål og eksemplificere fagets taksonomiske niveauer, så eleven i sit arbejde forholder sig til disse og gør sig dem bevidst. En del af det at “knække koden” er at eleverne ved hvad de bliver bedømt på.

Dette var en lille oversigt over de muligheder som skriftlighed giver i faget samfundsfag. Den kan sikkert ret uproblematisk overføres til andre fagområder.

God implementeringslyst.

Vygotsky – Mind in Society

2012-05-12T23:43:00.000+02:00

"Just as a mould gives shape to a substance, words can shape an activity into a structure"

Vygotsky, L. S. (1978) Mind in Society – The Development of Higher Psychological Processes. Cambridge, MA: Harvard University Press, pp. 28

Et udpluk af den russiske psykolog L. S. Vygotskys teoretiske værker er samlet i denne lille tekstsamling. I kapitlet Tool and Symbol in Child Development redegør Vygotsky for sprogets evne til at skabe struktur og løse problemer. Sproget er bundet til handling og adfærd. Selve sprogets kognitive og kommunikative funktioner danner grundlag for en ny form for aktivitet hos børn som adskiller dem fra dyrene.

I disse tekster finder man det teoretiske grundlag for konstruktivistiske læringsteori. Som Vygotsky selv udtrykker det: "The complex human structure is the product of a developmental process deeply rooted in the links between individual and social history." (ibid. 30)

Principper for gruppeinddeling i undervisningssituationer

2012-05-07T07:25:00.000+02:00

Udarbejdet af Alex Young Pedersen, revideret 2012

Notat om principper for gruppeinddeling i undervisningssituationer. Anvendt i forbindelse med praktisk pædagogikum, 3. besøg. Mandag d. 2. maj 2011, AARHUS TECH

CITATION:
Pedersen, Alex Young (2012) "Principper for gruppeinddeling i undervisningssituationer". www.HandoutNU.dk. 7. maj 2012. Sidst besøgt: <dags dato>. <URL>

Der findes tre principper for gruppeinddeling af elever. Disse principper er forbundet med en række fordele og ulemper i forhold til læring. Fordele og ulemper er spredt mellem de tre principper, hvilket gør det svært at fastholde et enkelt gruppedelingsprincip. Der må veksles mellem de tre. Det tre principper for gruppeinddeling er følgende:

elevvalg
tilfældig inddeling
udvælgelse

1. Elevvalg

Ved elevvalg vælger eleverne selv hvem de vil være sammen med, deres motiver kan være talrige. De er sammen med de samme som de har taler med i pauserne, dem de deler social baggrund med, dem er følger sig mest trygge ved, dem de tror er stærke i faget etc. Det hyppigste udfald af en sådant et gruppeinddelingsprincip er forholdsvis homogene grupper og “restgrupper” bestående af dem som ikke lige kom i den gruppe de ønskede.

1.1 Fordele og ulemper ved elevvalg

Det er en fordel at gruppernes medlemmer kender hinanden godt og kender deres roller i gruppen. Det er ofte tilfældet ved elevvalg. Man kan i bedste fald skabe en meget effektiv gruppe som når det de skal. I værste fald får man grupper der i for høj grad er elevdifferentierede, så de faglig svageste er sammen og de fagligt stærkeste sammen.

Elevvalg er efter min mening helt uomgængeligt når gruppearbejdet er i forbindelse med eksamen. Når man fra politisk hold ikke tillader gruppeeksamen kan man ikke fortænke eleverne i at vælge hinanden efter fagligt niveau til gruppeeksamensopgaver, såsom synopsiseksamen i Samfundsfag B eller den afsluttende eksamensopgave i Teknologihistorie C.

2. Tilfældig inddeling

I tilfældig sammensætning er gruppedannelsen ofte et spørgsmål om at få gruppedannelsen hurtigt overstået, eks. små gruppesekvenser eller øvelser. Man gruppere eleverne efter hvem de sidder nærmest (minder om elevvalg, hvis der ikke er faste pladser). Man tæller til det antal grupper man ønsker og gruppedannelsen foregår efter det nummer/tal elevens tildeles. Hvis eleverne på forhånd sidder sammen med dem de selv ville vælge at være i gruppe med er resultatet af tilfældig deling ved tællemetoden forholdsvis heterogene grupper.

2.1 Fordele og ulemper ved tilfældig inddeling

Den mest åbenlyse fordel ved tilfældig gruppeinddeling er netop dets tilfældighed. Eleverne godtager at tilfældet råder og ingen bliver stigmatiseret. En måske ikke-tilsigtet fordel ved tilfældig inddeling er at eleverne opøver nye gruppekompetencer i og med at de “genforhandler” selve gruppeformen og deres indbyrdes roller.

3. Udvælgelse

Ved udvælgelse af grupper menes en mere eller mindre bevidst målsætning eller strategi bag gruppedannelsen. Ved udvælgelse menes også en gruppesammensætning som eleverne uden en undervisers mellemkomst ikke ville være kommet frem til på egen hånd. Hermed udelukkes også elevdifferentierede grupper på baggrund af fagligt niveau. Ved udvælgelse tilstræbes ofte heterogene grupper der afspejler klassens sammensætning i forhold til eks. køn, etnicitet, elevtyper, læringsstile og fagligt niveau. De tre sidstnævnte gruppeinddelinger kræver screening af elever.

3.1 Fordele og ulemper ved udvælgelse

Udvælgelse er en god strategi til at skabe god klasserumskultur og er et værn mod en tendens til elevdifferentiering. Ved bevidst udvælgelse kan der skabes nye samarbejdesmønstre på tværs af klassen, som kan være med til at binde klassen sammen socialt og skabe en godt læringsrum.

En meget udbredt metode er Cooperative Learning (CL), hvor eleverne efter eks. faglig screening sammensættes i grupper af fire med én stærk, én svag og to fra middelgruppen. CL bygger på SPIL-strukturen der betoner Samtidig interaktion, Positiv indbyrdes afhængighed, Individuel ansvarlighed og Lige deltagelse (Slavin. 1994). CL har bevist sit værd i forhold til elevaktivering og læring, men også den er behæftet med mangler og potentielle faldgrupper. Faste rolletildelinger i CL-grupper kræver som sagt screening som har den indbyggede svaghed at man jo kunne tage fejl.

Vi ved fra både psykoanalytisk transaktionsanalyse og sociologisk interaktionsteori at roller har det med at blive til virkelighed (Raae 2006). Vores bedømmelse af den enkelte elev har altså stor betydning for eleven og dennes potentiale. Endvidere skal man gøre det meget klart hvad CL går ud på og hvorfor vi anvender det. Mange af CL-sekvenserne minder om leg og derfor er der en fare for at forveksle legen eller spillet med læring.

4. Afrunding

Man bør ikke altid lade det være op til eleverne selv at stå for gruppedannelser. Faktisk ville det være en god idé at lægge ud med at udvælge grupper, så eleverne får mulighed for at gøre sig erfaringer med andre end dem de af sig selv ville have valgt. Når først en klasserumskultur er skabt hvor man veksler mellem grupper og nye samarbejdsmønstre er opstået kan man lade elevvalg foregå oftere. Det er vigtigt at se på fordele og ulemper ved de forskellige gruppeinddelingsprincipper og anvende dem hensigtsmæssigt i forhold til social læring og undervisningssitationen.

Litteratur

Raae, Peter Henrik (2006) ”Kommunikation i undervisningen”. I Erik Damberg, Jens Dolin og Gitte Holten Ingerslev (red.) Gymnasiepædagogik: En grundbog. København: Hans Reitzels Forlag, pp. 245-259
Slavin, Robert E. (1994) Cooperative Learning: Theory, Research, and Practice. New York, NY: Pearson ISBN 978-0205156306

Bøger anvendt i dette notat

Udbud og efterspørgsel

2012-04-30T06:15:00.000+02:00

Af Alex Young Pedersen, revideret 2012

Gennemgang af Frank, Robert H. (2006) Microeconomics and Behavior. 6th Edition. New York: McGraw-Hill, kap. 2

Notat om udbud, efterspørgsel og ligevægt. Udarbejdet ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, 2008

CITATION:

Pedersen, Alex Young (2012) "Udbud og efterspørgsel". HandoutNU.dk. 30. april 2012. Sidst besøgt: <dags dato>. <URL>

1. Hvad er et marked?

1.1. Definition

Et marked består af potentielle købere og sælgere af et gode eller en serviceydelse.

1.2. Afgrænsning

Homogene varer/produkter
Tid
Geografi

(1) En homogen er vare er for forbrugeren sammenlignelig på alle væsentlige parametre – ikke sammenlignelige handles ikke på samme marked. (2) Tiden afgrænser også markedet. Eksempelvis er markedet for friske fisk meget tidsbegrænset og fisken fra i går er ikke på samme marked som fisken fra idag. (3) Markeder begrænses også af geografi. Markedet for is på stranden er ikke i umiddelbar konkurrence med is fra køledisken i byens supermarked, hvorimod handlen med aktier foregår på et verdensmarked.

Den bedste markedsdefinition afhænger det forhåndenværende formål og er afhænger ofte af øjnene der ser. Eksempelvis vil firmaer som står overfor at fusionere forsøge med en meget bred markedsdefinition, således at deres markedsandele fremstår så små så muligt, for at undgå at konkurrencemyndigheder forbyder sammenlægningen. Omvendt vil konkurrencemyndigheder søge at definerer markedet snævert.

2. Efterspørgsel

Efterspørgselskurven eller efterspørgselsfunktionen viser sammenhængen mellem den efterspurgte mængde af et gode og prisen på godet (alt andet lige).
Efterspørgselskurven er også sæt af pris-mængde par hvor forbrugeren er tilfredsstillet.

2.1. Den horisontale fortolkning af efterspøgelseskurven

Vi starter med prisen og kan derefter aflæse hvor stor en mængde, som efterspørges til den givne pris.

2.2. Den vertikale fortolkning af efterspøgelseskurven

Her starter vi med en given mængde og kan aflæse hvad den marginale købers reservationspris. Efterspørgselskurven udgøres altså også også af de potentielle køberes reservationspriser.

2.3. Law of demand

Denne lov er induktiv udledt af den empiriske observation, at den efterspurgte mængde stiger i og med prisen falder og omvendt. Dette betyder at efterspørgselskurven er faldende. To uafhængige årsager er (kap 4):

Substitutionseffekt: Hvis prisen stiger skifter forbrugere over til nære substitutter (krydspriselasticitet)
Indkomsteffekt: Hvis prisen stiger, har forbrugerne ikke råd til samme mængde som før prisstigningen (budgetbegrænsing)

Efterspørgslenskurven for et gode er altså udtryk for de forskellige forbrugeres cost-benefit-analyse mht. godet. Omkostningssiden er simpelthen prisen (vs. andre goder til samme pris) og nyttesiden er den nytte godet giver forbrugeren.

Figur 2. Efterspørgselskurven. En bevægelse langs med, og et skift i, efterspørgselskurven

Note: Når der sker en ændring i efterspørgslen forskydes kurven, og når der sker en ændring i den efterspurgte mængde “går vi” på kurven.

3. Udbud

Udbudskurven eller udbudsfunktionen viser sammenhængen mellem den udbudte mængde af et gode og prisen på godet (alt andet lige)
Udbudskurven er også sæt af pris-mængde par hvor virksomhederne er tilfredsstillet.

3.1. Den horisontale fortolkning af udbudskurven

Her starter vi med prisen og kan aflæse hvor stor en mængde producenter er villige til at udbyde til den givne pris.

3.2. Den vertikale fortolkning af udbudskurven

Vi begynder her med en given mængde og kan aflæse de marginale omkostninger (MC) ved at udbyde denne mængde.

3.3. Law of supply

Denne lov er induktiv udledt af den empiriske observation, at nå prisen på et gode stiger, vil virksomheder udbyde mere af godet og omvendt. Dette betyder at udbudskurven er stigende. Der findes to årsager til at udbudskurven er stigende:

For at en virksomhed er villig til at udbyde et gode, må prisen som minimum være lig de marginale omkostninger ved at producere godet. Omkostningerne ved at producere yderligere enheder af godet stiger ofte i og med flere enheder produceres, specielt på kort sigte. Øget produktion er altså kun profitabelt til højere priser
Eftersom prisen på et gode stiger vil markedet tiltrække flere virksomheder og øge udbuddet.

Figur 3. Udbudskurven. En bevægelse langs med, og et skift i, udbudskurven

Note: Når der sker en ændring i udbuddet forskydes kurven, og når der sker en ændring i den udbudte mængde “går vi” på kurven.

4. Ligevægtspris

Når prisen ikke er i ligevægt vil markedet være hæmmet – utilfredsstillet. Tilpasning til ligevægtsprisen afhænger af om prisen ligger over eller under ligevægtsprisen.

Hvis prisen ligger over ligevægtsprisen vil der være nedadgående pres på prisen så længe der er utilfredse udbydere. Til alle priser over ligevægten vil konkurrence mellem virksomheder presse prisen ned til marginalomkostningerne, da der ellers vil være en overnormal profit.

Hvis prisen er under ligevægtsprisen vil der være opadgående pres på prisen. Udbydere vil indse at under disse betingelser kan de hæve prisen og stadig sælge så meget som de ønsker. Dette pres på prisen fortsætter indtil ligevægtsprisen.

4.1 Prisernes funktioner

Priser opfylder to væsentlige funktioner, som fungerer på henholdsvis kort og langt sigte:

4.1.1. Prisernes rationerende funktion
Ligevægtsprisen udgør det medierende punkt mellem forbrugernes umættelige behov og virkelighedens knappe ressourcer. De rationerer så at sige de knappe ressourcer til de forbrugere som sætter mest pris på dem, dvs. har den højeste reservationspris. (korte sigte)

4.1.2. Prisernes allokative funktion
Priserne signalerer hvor og hvordan de produktive ressourcer skal allokeres blandt økonomien forskellige markeder. På markeder hvor der er en overefterspørgsel kan virksomheder tage en pris som ligger over marginalomkostningerne og derved scorer en overnormal profit. Denne profit virker tiltrækkende på andre virksomheder, som kan allokere inputressourcer i dette marked. Ligeledes flytter virksomheder ud af markeder hvor der er et overudbud. Prisernes allokative funktion er den drivende kraft bag Adam Smiths “usynlige hånd”. (langt sigte)

5. Determinanter for efterspørgsel og udbud

Ændringer i eksogene variabler forskyder kurverne. (Ved ændringer i endogene variabler “går vi på kurven”). Her gennemgåes de eksogene variabler:

5.1. Påvirkninger på efterspørgsel

Indkomst: Når indkomsten stiger vil efterspørgslen også stige for alle normal goder, det modsatte vil gøre sig gældende for inferiøre goder
Smag: Individuel smag, kulturelle præferencer, mode og trends kan påvirke efterspørgslen
Priser på substitutter og komplementer: Ved nære substitutter gælder det, at en stigning i pris på den ene gode får efterspørgslen på det andet gode til at stige. Ved komplementer gælder det at en stigning i prisen på det ene gode får efterspørgslen på det andet gode til at falde.
Forventninger: Forventinger til fremtidens priser (forbrugertillid) og forventninger til egen økonomi påvirker også efterspørgslen.
Population: Desto større marked - desto større omsætning.

Figur 5.1. Eksempler på forskydning af efterspørgselskurven

5.2. Påvirkninger på udbud

Teknologi: Produktionsomkostninger er tæt forbundet med teknologi. Forbedres teknologien kan det muliggøre lavere produktionsomkostninger og dermed større udbud.
Faktorpriser: En ændring i aflønningen af produktionsfaktorer, såsom arbejde og kapital påvirker udbuddet.
Antallet af udbydere: Desto flere virksomheder på et marked, desto større er den udbudte mængde til enhver given pris.
Forventninger: Forventninger til fremtidens priser vil også have betydning for virksomheders produktionsbeslutninger.
Vejret: Specielt indenfor landbrugsprodukter og turisme vil vejret have en afgørende betydning for beliggenheden af udbudskurven.

Figur 5.2. Eksempler på forskydning af udbudskurven

Litteratur

Frank, Robert H. (2006) Microeconomics and Behavior. 6th. ed. New York: McGraw-Hill.

Bøger af forfattere omtalt i dette handout

Den utænkelige strukturreform

2012-04-23T07:13:00.000+02:00

– Strukturreformen bag usikkerhedens slør

Af Alex Young Pedersen, 2008

Gennemgang af Munk Christiansen, Peter og Michael Baggesen Klitgaard (2008). Den utænkelige reform. Odense: Syddansk Universitetsforlag, kap. 9, pp. 211-236

Handout anvendt ved socialrådgiveruddannelsen i fagkursus i samfundsfag og psykologi, 5. semester Efterår 2008. VIA University College Århus.

CITATION:

Pedersen, Alex Young (2008) "Den utænkelige reform – tekstgennemgang". www.HandoutNU.dk. 23. april 2012. Sidst besøgt: <dags dato>. <URL>

1. Strukturreformens tidlige fase – Multiple strømninger

Kingdon-perspektivet om multiple strømme i beslutningsprocessen er det som forklarer hvordan en så omfattende reform er tænkelig (Kingdon 1995).

1.1 Problemstrømninger

Hovedstadsproblemet (siden 1970‘erne)
Delt og uklart myndighedsansvar på sektorområder som arbejdsmarked (60‘erne) og skat (80‘erne)
De mindste kommuners faglige og finansielle bæredygtighed (tiltagende styrke)
Tre skatteudskrivende politiske niveauer forårsager højt skattetryk (2000)

1.2 Policy-strømninger (løsningsforslag)

Bliver brugt strategisk til at samle en reformkoalition.

Den brede kommune-, amts- og statsmodel
Amternes nedlæggelse
Kommunesammenlægninger
Amtsudvidelse
Sygehusregioner
Omfattende strukturreform

1.3 Politiske strømninger

2001-valget (Systemskiftet) - Venstre blev det største parti og overtager regeringsmagten
Rent borgerligt flertal for første gang siden 1920
DF overtager midterpartiernes traditionelle rolle som kongemagere
Kulturkampen

Strukturreformen bliver det ‘window of opportunity’, hvor problemstrømme og løsninger søger hen. Se figur 1, herunder.

Figur 1 Kingdons multiple strømme i den utænkelige reform

Note: Fuldt optrukne linjer er problemstrømme, stiplerede linjer policy-strømninger (løsningsforslag) og den gråfarvede linje den politiske strømning.
Kilde: Egen figur

2. Strukturreformens optagelse på dagsorden

Baumgartner og Jones (1993) påpeger at radikale reformer sædvanligvis er et resultat af negativ opmærksomhed og en problematisering af det image, som dominerer en politisk dagsorden. Lars Løkke Rasmussen (davær. indenrigs- og sundhedsminister) var stærkt optaget af reformer af sundhedsvæsenet (jf. overbetalinger til privathospitaler på henved 900 millioner kr.) (Rigsrevisionen 2009)

2.1 Aktører

Regeringen (kontrol med hele reformprojektet via strukturkomissionen)
Partierne

Dansk Folkeparti (svag repræsentation i Amtsråd - for nedlæggelse, ønsker rene sygehusregioner)
Det konservative Folkeparti (svag repræsentation i Amtsråd - for nedlæggelse, statsmodellen, især skattepolitisk mærkesag)
Socialdemokraterne (splittet mellem storbyborgmestre og folketingsgruppe - kæmper for flere opgaver til regionerne med rette til skatteudskrivning)

ARF – Amtsrådsforeningen (kæmper først for den brede amtsmodel senere for overlevelse)
KL – Kommunernes Landsforening (kæmper for flere opgaver/kommunesammenlægning problematisk)
DI – Dansk Industri (Spiller en afgørende rolle i at få strukturreformen på dagorden, står til at vinde flere opgaver i de større kommuner, nemmere at privatiserer i store enheder)
DA – Dansk Arbejdsgiverforening (kæmper mod kommunalisering af arbejdsmarkedspolitikken)
LO – Fagforeninger (HK-Stat og HK/Kommunal, intern splittelse, kæmper mod kommunalisering af arbejdsmarkedspolitikken)

2.2 Usikkerhedens slør

Skabelse og fastholdelse af reformkoalition bygger på Gibson & Goodin’s (1999) tese of “veil of vagueness” - slør af usikkerhed over reformens indhold, umuliggør rational choice helt frem til afsløringen af reformens indhold. (jf. det sene forhandlingssammenbrud.)

Faser af beslutningsprocessen

fase - skabelse af reformkoalition (usikkerhedens slør)
fase - formuleringen af et udspil (strukturkommisionen)
fase - etablering af et politisk grundlag for reformen

3. Den teoretiske kerne

Kingdonperspektivet om multiple strømme i beslutningsprocessen (1) koblet med Baumgartner og Jones-tesen (2), om negativ opmærksomhed samt rationelle og strategisk orienterede aktører med egne interesser (forhandlingsmodellen)(3) er baggrunden for reformens indlemmelse på den politiske dagsorden. Gibson & Goodins tese of “veil of vagueness” (4) fastholder en reformkoalition helt frem til sammenbruddet.

Perspektiver

Kommunalisering af jobcentre, Det sociale faglige skøn - Dilemmaer i jobbet, Opkvalificering af jobfunktionen med nedkvalificering af jobbet, Incitamentsstyring af kommunens indsatser, Fra welfare til workfare.

Litteratur

Baumgartner, Frank & Bryan Jones (1993). Agendas and Instability in American Politics. Chicago: University of Chicago Press. ISBN 978-0226039497
Gibson, D & Goodin, R (1999), "The Veil of Vagueness: A model of institutional design", i Morten Egeberg, Per Laegreid (red.), Organizing Political Institutions: Essays for Johan P Olsen, Oslo: Scandinavian University Press, Norge, pp. 357-385. ISBN 978-8200453987
Kingdon J.W. (1995) Agendas, alternatives, and public policies. 1st ed. New York: Harper Collins College Publishers ISBN 978-0205000869
Munk Christiansen, Peter og Michael Baggesen Klitgaard (2008). Den utænkelige reform. Odense: Syddansk Universitetsforlag, kap. 9, pp. 211-236

Bøger nævnt i dette handout

Socialpolitik og integration

2012-04-20T08:42:00.000+02:00

Af Alex Young Pedersen, revideret 2012

Gennemgang af Ejrnæs, Morten. (2004) “Socialpolitikkens virkninger”. I Socialpolitik, Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller (red.), pp. 263-279. København: Hans Reitzels Forlag.

Handout anvendt ved socialrådgiveruddannelsen i Århus – VIA University College

CITATION:

Pedersen, Alex Young (2012) “Socialpolitik og integration”. www.HandoutNU.dk. 20. april 2012. Sidst besøgt: <dags dato>. <URL>

1. Former for integration

1.1 Systemintegration

Systemintegration vedrører sammenhængen inden for og mellem de centrale økonomiske og politiske institutioner. System integration kan anvendes til at analysere socialpolitikkens sammenhængen med andre politikområder.

Graden af systemintegration er afhængig af hvordan arbejdsmarkedspolitikken er koordineret med socialpolitikken. Eks. forsørgelsesproblemer med hensyn til tab af arbejdsevne, sygdom eller arbejdsløshed.

Høj systemintegration: hvis der findes love der afbøder virkningerne ved at være udenfor arbejdsmarkedet.
Lav systemintegration: hvis der findes klienter som p.g.a. regler på arbejdsmarkedet er afskåret fra arbejde, men som ikke tilstrækkelig dækkes af sociale ydelser.

I princippet er der tale om graden af de-kommodifikation af lønmodtageren (jf. Gøsta Esping-Andersen 1990)

1.2 Social integration

Social integration vedrører menneskers kollektive handlinger og samværsformer. Forholdet mellem forskellige sociale grupperinger og kan bruges til at analysere de forskellige tiltags virkninger på relationerne mellem borgere.

Graden af social integration er både afhængig af systemintegration og af problemer på det individuelle og det gruppemæssige plan, eks. psykologiske problemer, problemer i familien og fjendtlighed mellem beboere etc. (p. 267-268)

Socialpolitiske tiltag som er omfordelende eller universelle er socialt integrerende.

Differentierede socialpolitiske tiltag i form af differentierede ydelser og/eller differentieret behandling fører i mange tilfælde til social disintegration p.g.a. for store forskelle i folks vilkår.

1.3 Differentieret integration eller kommunikativ integration

Differentiering kan dog i nogle tilfælde medfører en særlig form for social integration, hvor der under bestemte betingelser skabes større rum til forskellighed. Denne form for integration kaldes differentieret integration eller kommunikativ integration. Eksempler er puljeordninger målrettet svage gruppers helt særlige behov, separate væresteder, botilbud.

2. Vigtige samfundsmæssige arenaer for social integration

Graden af social integration kan måles via deltagelse i samfundets subsystemer (arenaer).

Deltagelse på arbejdsmarkedet
Deltagelse som forbruger (jf. Bauman 2004)
Deltagelse i socialt samvær
Deltagelse i det politiske liv (jf. T.H. Marshall 1987)

2.1 Arbejde som nøglen til social integration.

Hyppigt anses arbejdet som den væsentligste forudsætning for social integration, fordi deltagelse som forbruger (2) og deltagelse i socialt samvær/netværk (3) følger pr. automatik. Andre positive følgevirkninger kan være identitetskabelse og øget selvværd samt øget anerkendelse, jf. figur 1.

Partier der har præferencer for markedslogikken vil ofte anskue social integration, som noget der primært foregår gennem arbejdsmarkedet.

Figur 1 Arbejdet som nøgle til integration i andre arenaer

3. Konkrete social- og arbejdsmarkedspolitiske tiltag

Aktivering. Aktiv socialpolitik (1998 og frem)
Tilbagetrækning. Orlovsordninger (1979 og 1990‘erne) (Orlovsordninger er alle blevet beskåret med undtagelse af barselsorlov, som er blevet forlænget)
Det rummelige arbejdsmarked (erhvervslivets socialpolitiske ansvar) (Løntilskudsjob, fleksjob, skånejob, etc.)
Det fælles arbejdsmarked (2011 og frem med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S). Pligt før ret. Beskæring af tilskud til fleksjob, sænkelse af dagpenge for unge u. 30, resourceforløb for folk på førtidspension etc.)

Hvilke socialpolitiske og arbejdsmarkedspolitiske tiltag man ønsker at fremme afhænger af det syn man har af økonomien. Der er kraftige tendenser til sammensmeltningen af social- og arbejdsmarkedspolitik og at man uafhængigt af ideologisk ståsted ser en forbindelse mellem de to politikområder.

Aktiveringsstrategien bygger på den en antagelse om at der er job til alle. Vel at mærke et antagelse man kun kan tilnærme, hvis man ser bort fra menneskers kvalifikationer, tror på fri løndannelse på arbejdsmarkedet og er villig til at sænke overførselsindkomster drastisk for at øge incitamentet til arbejde.

Konsekvensen er øget ulighed og stigmatisering af folk uden for arbejdsmarkedet. Den antagelse at der er arbejde til alle, hvis bare man anstrenger sig, medfører også at arbejdsløshed er selvforskyldt og derfor ikke noget vi fra samfundets side i nævneværdig grad bør kompenserer mennesker for – “Det skal betale sig at arbejde!”

I den økonomiske liberalismes optik vil der være arbejde til alle selv i krisetider, hvis vi gennem strukturpolitiske tiltag øger arbejdskraftudbuddet. Det vil presse lønninger og dermed omkostninger ned med en forbedret konkurrenceevne som resultat. Det vil bringe folk i arbejde.

De nye politiske vinde i socialpolitikken er på visse punkter på koalitionskurs mod værdigrundlaget i socialrådgiverfaget.

Socialrådgiveren skal via sin socialfaglige vurdering bidrage til

at påpege skadelige virkninger af den form for aktivering der skaber problemer for de svageste
at problematiserer “aktiveringsideologien” politisk
påpege hvordan forsørgelsesydelser kan sikre en større grad af lighed i vilkår og større social integration (jf. det 4. socialpolitiske område fra kap. 3)
have blik for de svage gruppers helt særlige behov og være med til at skabe nye tiltag som er målrettet disse grupper (innovation i det sociale arbejde)
påvise hvordan differentierede behandlingsindsatser ofte medfører disciplinering, diskrimination, stigmatisering og eksklusion
Have blik for at fremme selvbestemmelse og nedtone normalisering og disciplinering
Have blik for hvordan man kan fremme socialt svage gruppers deltagelse på alle tre arenaer; arbejdsmarkedet, forbruger og sociale netværk. Og hvis arbejdetsmarkedstilknytning er ikke opnåelig, sikre den fortsatte deltagelse på de to andre arenaer.

Litteratur

Bauman, Zygmunt (2004) Work, Consumerism and the New Poor. 2nd. Edition. London. Open University Press ISBN 978-0335215980
Ejrnæs, Morten. (2004) “Socialpolitikkens virkninger”. I Socialpolitik, Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller (red.), pp. 263-279. København: Hans Reitzels Forlag.
Esping-Andersen, Gøsta (1990) The Three Worlds of Welfare Capitalism. Cambridge, U.K.: Polity Press ISBN 978-0691028576
Marshall, T. H. (1987) Citizenship and Social Class. London: Pluto Press ISBN 978-0745304762

Bøger anvendt i dette handout

Paretooptimalitet

2012-04-18T07:12:00.000+02:00

Af Alex Young Pedersen, revideret 2012

Handout om generel ligevægtsanalyse, fuldkommen konkurrence og monopoler.
Anvendt ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

CITATION:

Pedersen, Alex Young (2012) "Paretooptimalitet". www.HandoutNU.dk. 18. april 2012. Sidst besøgt: <dags dato>. <URL>

1. Indledende om generel ligevægtsanalyse

”Det er ikke på grund af slagterens, ølbryggerens eller bagerens godgørenhed, at vi forventer at få mad på bordet, men fordi det er i deres egen interesse. Vi henvender os ikke til deres næstekærlighed, men til deres selviskhed, og taler aldrig til dem om vore egne behov, men om deres egen vinding”

Adam Smith (1776) Wealth of Nations

1.1 Forskellen på partiel og generel ligevægtsanalyse

Partiel ligevægtsanalyse (partial equilibrium analysis) fokusere på ligevægten i de enkelte markeder, hvorimod den generelle ligevægtsanalyse (general equilibrium analysis) fokusere på ligevægten af i alle markeder, de såkaldte agregerede markeder. Den generelle ligevægtsanalyse fokusere endvidere på forbindelserne mellem de enkelte markeder, herunder efterspørgslens krydspriselasticitet samt tilgængeligheden og fordelingen af et begrænset sæt inputfaktorer (arbejdskraft og kapital). (Frank 2006, 587)

2. Begreberne paretoforbedringer og paretooptimalitet

Begreberne er opkaldt efter den italienske sociolog, økonom og filosof Vilfredo Pareto (1848-1923).

2.1 Definitioner

Paretoforbedringer er en forbedring der stiller nogen bedre, uden at andre stilles dårligere.
Paretooptimalitet er den situation hvor ingen kan stilles bedre, uden at andre stilles dårligere eller der hvor ingen paretoforbedringer er mulig.

2.2 Diskussion

Paretooptimalitet siger ikke noget om en allokeringen er retfærdig eller fair. Et samfund hvor de velstillede ejer størsteparten af ressourcerne kan godt være paretooptimal. Paretooptimal favorisere status-quo og er altså ikke altid social optimale, effektivitets- eller lighedsfremmende. Hvis vi skal dele en kage, men jeg vælger at tage det hele, så er denne situation/fordeling paretooptimal ifølge definitionen, da ingen er dårligere stillet end udgangspunktet (Amatya Sens kritik).

Eva Kjer Hansens (V) udtalelse tilbage i 2005 lød således:

"Vi står midt i et opgør med årtiers socialdemokratisk inspireret lighedsmageri. Det er slut nu. Uligheden er der. Og uligheden må gerne blive større, for den skaber dynamik i samfundet. Vi skal bare sikre, at dynamikken også kommer de dårligst stillede til gode."

Jyllandsposten, 18. september, 2005

Udtalelsen skabte furore, men argumentet er meget udbredt. Ingen politiker argumenterer for uligheden alene! Argumenter for skattelettelser til de bedst stillede, som vil gavne de dårligst stillede, lyder som en paretoforbedring, men det tager ikke højde for afledte effekter og eksternaliteter, såsom skattelettelser på arbejde medfører inflation, som faktisk stiller folk på overførselsindkomster dårligere i form af formindsket købekraft.

3. Fuldkommen-konkurrence marked

En fuldkommen-konkurrence virksomheds outputbeslutning er paretooptimal i det lange sigte. I det korte sigte er det muligt for en virksomhed i et fuldkommen konkurrence marked at have en overnormal profit, men i det lange løb vil P* = SMC* = LMC* = ATC* = LAC. Det optimale output for en virksomhed under fuldkommen konkurrence er findes ved optimumsbetingelsen MC = P (se figur 1). Det sker ved en økonomisk profit = 0 (normal profit). Prisen er altså konkurreret ned til de marginale produktionsomkostninger.

Figur 1. Den langsigtede ligevægt under fuldkommen konkurence

Note: Hvis P > P* vil tilstrømning af firmaer og kapital til markedet (S-kurven flyttes mod højre) få prisen til at falde til P*. Ved P* er den profitmaksimerende produktion for hvert firma Q_i*. Ved denne mængde er P* = SMC* = LMC = ATC* = LAC. Profit (π ) = 0 (normal profit)
Kilde: Figur 11.15 i Frank 2006, p. 385

Under de idealiserede forhold på et fuldkommen konkurence marked vil man opnå en paretooptimal tilstand. Der må ikke forekomme markedssvigt eller eksternaliteter. Når betingelserne for fuldkommen konkurence er opfyldt vil markedet være allokativt efficient – altså paretooptimal. (Frank 2006, kap. 15)

Fire betingelser for fuldkommen konkurence

Virksomhederne sælger homogene produkter
Virksomheder og forbrugere er pristagere
Perfekt mobilitet af inputfaktorer
Virksomheder og forbrugere har perfekt information

På perfekte konkurencemarkeder vil markedsmekanismerne, som illustreret ovenfor, medfører allokativ efficiens. Adam Smith påpegede allerede denne tendens i Wealth of Nations (1776), hvor den usynlige hånd leder frem til en “naturlig” ligevægt på et perfekt konkurencemarked, sålænge staten ikke blander sig. Mekanismen er at når alle forfølger deres egeninteresse gavner det fælles bedste – Private vices and public benefits (Mandeville). Denne indsigt går også under betegnelsen det første velfærdsteorem, som siger at enhver ligevægt under perfekt konkurrence er allokativ efficient. Et argument for statens ikke-indblanding i markedet.

4. Monopol

Under monopoler vil virksomhedens outputbeslutning ikke medføre paretooptimal efficiens, da nogle vil stilles dårligere som følge af ikke-indgånde handler (DWL). (Se figur 2)

Forsøg på at minimere dødvægtstab ved monopol gennem;

Prisdiskrimination, tage forskellige priser fra forskellige kunder
Ophævelse af monopol gennem konkurrencelovgivning
Prisloft som forsøger at pegge prisen i et fuldkomment konkurencemarked (kompensation i form af statssubsidier)

Alle sådanne forsøg er paretoforbedringer, selvom monopolsituationen i sig selv aldrig kan blive paretooptimal.

Figur 2. Den profitmaksimerende pris og mængde for en monopolist

Note: Den profitmaksimerende pris og mængde for en monopolist findes der hvor SMC = MR^M. DWL står for Dead Weight Loss - dødvægtstab, som er et velfærdstab som følger af ikke indgåede handler for personer med en reservationspris mellem P^M* og P^FK*
Kilde: Figur 12.9 i Frank 2006, p. 423

Litteratur

Frank, Robert H. (2006) Microeconomics and Behavior. 6th. ed. New York: McGraw-Hill.

Bøger af forfattere omtalt i dette handout

Miljøpolitiske styrings- og reguleringsmidler

2012-04-16T07:30:00.000+02:00

Af Alex Young Pedersen, 2012

Et handout om eksternaliteter og forurening som et eksempel herpå. Forskellige miljøpolitiske styrings- og reguleringsredskaber gennemgåes.

CITATION:
Pedersen, Alex Young (2012) "Miljøpolitiske styrings- og reguleringsmidler". www.HandoutNU.dk 16. april 2012. Sidst besøgt: <dags dato>. <URL>

1. Eksternaliteter

1.1 Definition af eksternalitet

“En situation hvor agenters forbrug eller produktion af goder har effekter på andre agenters velfærd eller produktionsmuligheder, men hvor disse effekter ikke er afspejlet i godets pris.” (Pindyck and Rubinfeld, 2001: 294)

Effekterne kan være positive såvel som negative. Disse effekter kaldes eksternaliteter fordi de er ‘eksterne’ i forhold til markedet. De er med andre ord ikke afspejlet i varens pris.

1.2 Om eksternaliteter

Eksternaliteter kan:

være positive eller negative
komme fra producent eller forbruger
påvirke producent eller forbruger

Dette giver altså 8 forskellige kombinationer, se herunder:

Fra producent til forbruger

Neg: Forurening
Pos: Lejlighed over bageovn, overskudsenergi til den lokale grundejerforening, undertøjsbutik

Fra producent til producent

Neg: Forurening (kemiproducent og fiskere)
Pos: Forskning og udvikling, uddannelse, biavl - frugtplantage

Fra forbruger til forbruger

Neg: Stort træ i haven, rygere, bidsk hund
Pos: Male facaden, vaccination

Fra forbruger til producent

Neg: Skumle typer på cafe
Pos: Labre typer på cafe

1.3 Eksternaliteter og efficiens

Både negative og positive eksternaliteter fører til inefficiens uanset om de kommer fra og går til forbruger eller producent. Inefficiens forekommer når man ikke har opnået maksimering af det samlede forbrugeroverskud (ACS) og/eller producenternes samlede overskud (APS).

En negativ eksternalitet fører til for høj mængde (og for lav pris). Løsning: afgift
En positiv eksternalitet fører til for lav mængde (og for lav pris). Løsning: subsidie

1.4 Miljøforurening som eksempel på en negativ eksternalitet

Forurening er et klassisk eksempel på en negativ eksternalitet, som opstår som følger af både forbrugeres og producenters adfærd. Der er omkostninger for samfundet ved visse former for forbrug og produktion i form af miljøforurening.

De samfundsmæssige omkostninger ved en producent af kemikalier er miljøforurening. Disse sociale omkostninger er ikke indholdet i kemikaliernes pris. Uden offentlig indblanding har producenten ikke et incitament til at tage højde for de sociale omkostninger ved sin produktion. Både negative og positive eksternaliteter fører til inefficiens1 uanset om de kommer fra og går til forbruger eller producent.

De økonomiske konsekvenser ved en negativ eksternalitet kan vi anskueliggøre i et simpelt udbud- og efterspørgselsdiagram (figur 1.4), hvor vi hen langs x-aksen har mængde (Q) og op langs y-aksen prisen (P). Efterspørgselskurven (D) er faldende i forhold til prisen og udbudskurven (S) svarer til de stigende marginale omkostninger (MC) for det samlede antal producenter (ΣMC). Omkostningerne ved produktionens forurening kaldes de marginale eksterne omkostninger (MEC). Disse omkostninger skal lægges til de marginale omkostninger (MC) for at få den samlede pris, altså hvor alle omkostninger er indeholdt i prisen. De marginale sociale omkostninger (MSC) er altså summen af MC og MEC.

Figur 1.4 Negativ eksternalitet og inefficiens

Note: En negativ eksternalitet fører til for høj mængde (Q_FK>Q*) og for lav pris (P_FK<P*). Løsningen kunne være at pålægge en skat (grøn afgift). Hvis der ikke tages højde for den negative eksternalitet har vi samfundsmæssig inefficiens.

Figur 1.4 viser at en negativ eksternalitet fører til for høj mængde (Q_FK) og for lav en pris (P_FK). Hvis der ikke tages højde for sådanne eksternaliteter fungerer markeder ikke optimalt. Prisen må altså sættes i forhold til de reelle omkostninger (MSC) ved en given produktion. Dette kan gøres ved at pålægge en afgift enten på forbrugeren af kemikalierne eller producenten af kemikalierne. Den øgede omkostninger ender dog for det meste hos forbrugeren ligegyldig om afgiften pålægges producenten. Vi når altså til en mere optimal løsning. Hvor den mindre mængde (Q*) produceres til den højere pris (P*). Den samfundsmæssige inefficiens bliver minimeret.

2. Metoder til nedbringelse af forurening og CO₂-udledning

Anvendte styringsredskaber som her vil blive behandlet er kvoter (2.1), skatter (2.2) og omsættelige kvoter (2.3). For at beskrive deres virkninger tager vi udgangspunkt i følgende eksempel.

(Eksemplet er taget fra Frank, Robert H. (2006) Microeconomics and Behavior. 6th. ed. New York: McGraw-Hill. pp. 636)

To virksomheder, X og Y har begge mulighed for at vælge mellem fem forskellige produktionsmetoder (A-E), der hver koster noget forskelligt og udleder forskellige mængder CO₂. De forskellige produktionsmetoders priser og CO₂-udledning pr. dag er opgjort i tabel 2. Hvis udledningen er ureguleret vil virksomhederne begge udlede maximum på 4 tons pr. dag pr. virksomhed og samlet udledning på 8 tons pr. dag.

Myndighederne ønsker, at der kun udledes 4 tons pr. dag. Foretages intet udledes 8 tons pr. dag.

Tabel 2. Omkostninger og CO₂-udledning ved fem produktionsmetoder

2.1. Kvoter (faste udledningsstandarder/kvoter)

Virksomheden får lov til at forurene et bestemt antal enheder. Forurener virksomheden mere end dette bliver den pålagt store bøder. Bøderne skal være så tilstrækkeligt store at de overstiger gevinsten ved at forurene, ellers vil virksomheder spekulere i at forurene.

Ved at pålægge virksomhederne kun at udlede 2 tons/dag hver opnås det ønskede

Omkostning: (600-100) + (140-50) = 500 + 90 = 590

2.2. Skat (udledningsafgift/skat)

Virksomheden må forurene alt det den vil. Men for hver enhed den forurener, skal den betale en afgift.

Skat (T=91)
Firma X udleder 3 tons/dag
Firma Y udleder 1 tons/dag

Omkostning: (190-100) + (230-50) = 90 + 180 = 270

Forbehold: For at ramme den ønskede mængde forureningen skal reduceres med, med en skat, kræves et ret indgående kendskab fra myndighedernes side til virksomhedernes omkostninger ved reduktion.

Problem: Hvis vi sætter skatten for høj risikerer virksomheden at skulle lukke, sætter vi den for lavt sker der intet i forhold til at nedbringe forurening.

Konklusioner

Eksempel 2.1 og 2.2 viser, at en skat reducerer forurening på en mere efficient måde end kvoter, hvor alle virksomheder skal reducere lige meget.

Kan man dikterer mængder der skal reduceres med på en efficient måde? Ja med omsættelige kvoter.

2.3 Omsættelige kvoter

Ved at tildele virksomhederne kvoter for hvor meget de må forurene og gøre det tilladt at handle disse kvoter opnåes også den efficiente løsning. Et sådan system kendes fra den internationale handel med CO₂ kvoter.

Begge får 2 kvoter. Hver kvote giver lov at udlede et ton
Virksomhed X vil give op til 410 (600-190) for en ekstra kvote
Virksomhed Y er villig til at sælge en kvote for 90 (230-140)

De bør således kunne blive enige om en pris mellem 90 og 410 og ende op i en situation hvor X forurener 3 tons og Y forurener 1 tons som i tilfældet med skatter – altså en efficient løsning hvor vi får reduceret udledningen med præcist 4 tons også selvom vi ikke kender de præcise omkostninger

Fordel: Vi behøver ikke kende til virksomheders omkostningsprofil

2.4 Coase-teoremet

Når parterne der skaber og påvirkes af en eksternalitet kan forhandle omkostningsfrit med hinanden opnås et efficient niveau af eksternaliteten uanset, hvem der tildeles ansvaret for eksternaliteten.

Juristen Ronald Coase modtog i 1992 Nobelprisen i økonomi for disse indsigter.

Coase teoremet siger, at myndighedernes eneste opgave er at sikre klare ejendomsrettigheder så skal markedet nok finde det efficiente output selv i tilfælde med eksternaliteter. Med andre ord eksternaliteter ophæves.

Det har ingen efficiensmæssig betydning hvem der tildeles rettighederne, men det kan have stor fordelingsmæssig betydning.

Litteratur

Frank, Robert H. (2006) Microeconomics and Behavior. 6th. ed. New York: McGraw-Hill.
Pindyck, Robert S., and Daniel L. Rubinfeld. (2001) Microeconomics. 5th. ed. Upper Saddle River, NJ: Prentice-Hall, Inc.

Bøger af forfattere omtalt i dette handout

100 most important sociological books of the 20th century

2012-04-13T07:31:00.000+02:00

By Alex Young Pedersen, 2012

According to ISA – International Sociological Association the top 100 most important and influential books are listed below.

In 1998 at the ISA World Congress of Sociology held in Montreal, Canada the Programme Committee had carried out a survey among its members in order to identify ten most influential books for sociologists. ISA members were asked to list five books published in the twentieth century which were most influential in their work as sociologists. 16% of ISA members (455 out of 2785) participated in the survey. This is the collected results of the survey.

1. Max Weber Economy and Society

The absolute number one according to ISA members. Twenty pro cent ranked it among the top ten books. Key concepts are modern bureaucracy, charismatic authority, modern Capitalism, and goal-rational social action. The overall thesis of this two volume work concerns the de-mystification and rationalization of our world, the famous iron cage thesis.

2. Charles Wright Mills Sociological Imagination

In a normative account Mills describes the need for what he calls the sociological imagination. Without it we are unable to understand the society in which we live. We are also unable to understand ourself and our place and role within society.

3. Robert K. Merton Social Theory and Social Structure

In a critique and revision of the sociological functionalist theory of Talcott Parsons Robert K. Merton sought to pave the way for a less abstract set of theories which he termed "theories of the middle range". He tried to construct a paradigm that would act as a guide for fruitful functional analysis.

4. Max Weber The Protestant Ethic and the Spirit of Capitalism
In this seminal work Weber argues that the changing of values amongst certain protestant groupings especially Calvinists leads to a certain behavior that can be characterized as capitalist. The values of capitalism can be found in Benjamin Franklins pamphlet Advise to a Young Tradesman according to Weber.

5. Peter L. Berger & Thomas Luckmann The Social Construction of Reality

The social reality is a social construct. Society is a human product but it also has a objective reality in itself. Berger and Luckmann tries to formulate their sociology as a sociology of knowledge. We must try to understand the processes whereby knowledge is created, transferred and ultimately underpins our conception of reality.

The other candidates are:

6. Bourdieu, Pierre Distinction: A Social Critique of the Judgement of Taste

7. Elias, Norbert The Civilizing Process

8. Habermas, Jürgen The Theory of Communicative Action

9. Parsons, Talcott Structure of Social Action

10.Goffman, Erving The Presentation of Self in Everyday Life

11. Mead, George Herbert Mind, Self and Society

12. Parsons, Talcott The Social System

13. Durkheim, Emile The Elementary Forms of Religious Life

14. Giddens, Anthony The Constitution of Society: Outline of the Theory of Structuration

15. Wallerstein, Immanuel The Modern World-System

16. Foucault, Michel Discipline and Punish : the Birth of the Prison

17. Kuhn, Thomas S. The Structure of Scientific Revolutions

18. Simmel, Georg Sociology: Inquiries into the Construction of Social Forms

19. Beck, Ulrich Risk Society: Towards a New Modernity

20. Braverman, Harry Labor and Monopoly Capitalism: The Degradation of Work in the Twentieth Century

21. Adorno, Theodor W. and Horkheimer, Max Dialectic of Enlightenment

22. Gramsci, Antonio Prison Notebooks

23. Coleman, James Samuel Foundations of Social Theory

24. Habermas, Jürgen Knowledge and Human Interests

25. Moore, B. Social Origins of Dictatorship and Democracy

26. Polanyi, Karl The Great Transformation: The Political and Economic Origins of Our Time

27. Blau, Peter Michael and Duncan, Otis Dudley The American Occupational Structure

28. Gouldner, Alvin W. Coming Crisis of Western Sociology

29. Luhmann, Niklas Social Systems

30. Mannheim, Karl Ideology and Utopia

31. Becker, Howard S. Outsiders: Studies in Sociology of Deviance

32. Marx, Karl Capital: Critique of Political Economy

33. Olson, Mancur The Logic of Collective Action: Public Goods and the Theory of Groups

34. Durkheim, Emile The Division of Labor in Society

35. Durkheim, Emile The Rules of Sociological Methods

36. Garfinkel, Harold Studies in Ethnomethodology

37. Goffman, Erving Asylums: Essays on the Social Situation of Mental Patients and Other Inmates

38. Lipset, Seymour Martin Political Man

39. Mills, Charles Wright The Power Elite

40. Bourdieu, Pierre The Logic of Practice

41. Cardoso, Fernando Henrique and, Faletto, Enzo Dependency and Development in Latin America

42. Dahrendorf, R. Class and Class Conflict in Industrial Society

43. Giddens, Anthony The Consequences of Modernity

44. Goffman, Erving Stigma: Notes on the Management of Spoiled Identity

45. Kanter, R.M. Men and Women of the Corporation

46. Schütz, Alfred Phenomenology of the Social World

47. Berger, Peter L. Invitation to Sociology

48. Bourdieu, Pierre and Passeron, Jean-Claude Reproduction in Education, Society and Culture

49. Etzioni, Amitai Active Society: A Theory of Societal and Political Processes

50. Glaser, Barney G. and Strauss, Anselm L. Discovery of Grounded Theory: Strategies for Qualitative Research

51. Habermas, J. The Structural Transformation of the Public Sphere: Inquiry into a Category of Bourgeois Society

52. Sorokin, Pitirim A. Social and Cultural Dynamics

53. Touraine, A. Production de la Societe

54. Weber, Max The Sociology of Religion

55. Weber, Max The Methodology of the Social Sciences

56. Arendt, Hannah The Origins of Totalitarianism

57. Boudon, Raymond Logic of Social Action: An Introduction to Sociological Analysis

58. Braudel, Fernand Civilization and Capitalism

59. Durkheim, Emile On Suicide: A Study in Sociology

60. Geertz, Clifford The Interpretation of Cultures

61. Giddens, Anthony Sociology

62. Janowitz, Morris Professional Soldier

63. Lazarsfeld, Paul Felix and Rosenberg, Morris The Language of Social Research

64. Lukács, Georg History and Class Consciousness: Studies in Marxist Dialectics

65. Mies, Maria Patriarchy and Accumulation on a World Scale: Women in the International Division of Labour

66. Nisbet, Robert A. The Sociological Tradition

67. Palmer Thompson, Eric The Making of the English Working Class

68. Riesman, David The Lonely Crowd: A Study of the Changing American Character

69. Schütz, Alfred Collected Papers

70. Simmel, Georg The Philosophy of Money

71. Whyte, William Foote Street Corner Society: Social Structure of an Italian Slum

72. Alexander, Jeffrey C. Theoretical Logic in Sociology

73. Althusser, L. Reading Capital

74. Anderson, Benedict Imagined Communities: Reflections on the Origin and Spread of Nationalism

75. Arendt, Hannah The Human Condition

76. Baumann, Zygmunt Postmodern Ethics

77. Beauvoir, Simone de The Second Sex

78. Benedict, Ruth Patterns of Culture

79. Blumer, Herbert Symbolic Interactionism: Perspective and Method

80. Boudon, Raymond The Unintended Consequences of Social Action

81. Bourdieu, Pierre Outline of a Theory of Practice

82. Castells, Manuel Urban Question: A Marxist Approach

83. Crozier, Michel J. The Bureaucratic Phenomenon

84. Crozier, Michel J. and Friedberg, Erhard Actors and Systems: The Politics of Collective Action

85. Fanon, Frantz The Wretched of the Earth

86. Friedmann, G. Problèmes humains du machinisme industriel - Les débuts de la sociologie du travail

87. Gans, Herbert J. Urban Villagers: Group and Class in the Life of Italian-Americans

88. Gerth, H.H. and Mills, Ch.W. From Max Weber: Essays in Sociology

89. Giddens, Anthony New Rules of Sociological Method

90. Giddens, Anthony Modernity and Self-identity: Self and Society in the Late Modern Age

91. Goffman, Erving Frame Analysis: An Essay on the Organization of Experience

92. Hughes, Everett Charrington The Sociological Eye

93. Mann, Michael The Sources of Social Power

94. Marx, Karl The Economic and Philosophic Manuscripts of 1844

95. Mauss, Marcel The Gift: The Form and Reason for Exchange in Archaic Societies

96. Popper, Karl R. The Logic of Scientific Discovery

97. Poulantzas, Nicos Political Power and Social Classes

98. Sorokin, Pitirim A. Social and Cultural Mobility

99. Thomas, William Isaac and Znaniecki, Florian The Polish Peasant in Europe and America: A Classic Work in Immigration History

100. Wittgenstein, Ludwig Philosophical Investigations

About ISA
The ISA was founded in 1949 under UNESCO and currently its members come from 167 countries.

Its mission is to "represent sociologists everywhere, regardless of their school of thought, scientific approaches or ideological opinion, and to advance sociological knowledge throughout the world."

Do you like this list? Please share it with others

Protagoras: Subjektivisme og utilitarisme

2012-04-12T11:16:00.000+02:00

Af Alex Young Pedersen, revideret 2012

Et notat som bygger på kap 2.1 i min specialeafhandlingen 2009 omhandlende den græske sofist Protagoras og en fortolkning af homo mensura-tesen.

CITATION:

Pedersen, Alex Young (2012) "Protagoras: Subjektivisme og utilitarisme". www.HandoutNU.dk. 13. april 2012. Sidst besøgt: <dags dato>. <URL>

“Aller Dinge Maß ist der Mensch, der seienden, daß (wie) sie sind, der nicht seienden, daß (wie) sie nicht sind.” (DK 80 B1)

Det mest berømte og omstridte citat fra Protagoras er homo mensura-tesen, som fastslår, at “mennesket er alle tings målestok, for de værende tings væren, for de ikke-værende tings ikke-væren.” (Johansen, 1994: 136). Tesen om, at mennesket er alle tings mål, videreføres i Platons dialog Theaitetos (Theaet. 152c ff.; 165e ff.), hvor Sokrates på vegne af Protagoras forsvarer læren, og hvor der indføres en udvidelse af det subjektivistiske udgangspunkt. Mennesket er, som enkeltindivid, den subjektive målestok for alle objektive ting. De objektive ting forståes altså som sanseobjekter. Tingene, som objekter for vores sansning, er altid sande for os. Hvis vinden forekommer mig kold, er den kold for mig, selvom den samme vind forekommer varm for dig, så er den varm for dig (Theaet. 151e). Det er altså tilstrækkeligt at fastslå, at der findes en objektiv fysisk vind, men det afgørende er, hvordan vi opfatter den.

Denne subjektivisme er ikke kun gældende for vores sanseerfaring og perception, men også for vores meninger og forestillinger. Hvad der karakteriseres som værende godt eller dårligt, fordelagtigt eller ufordelagtigt osv. er i udgangspunktet forskelligt fra person til person. Det gælder også her, at alle domme og standpunkter er sande, fordi det afhænger af ‘øjet der ser’. Enhver dom er dog ikke lige gavnlig, derfor kvalificeres subjektivisme med utilitarisme. Måle–stokken sand/falsk udskiftes med målestokken hensigtsmæssigt/uhensigtsmæssig.

Det er ikke muligt at have en forkert opfattelse i forhold til sine egne sanseindtryk og meninger. Disse er altid sande! Men gennem undervisning er det muligt at ændre selve forudsætninger for sansning også meningsdannelse, som ligger i den enkeltes sjæl, som Sokrates refererer Protagoras i Theaitetos;

“ . . . den, der på grund af sin sjæls daarlige tilstand har dårligere forestillinger, kan, når sjælen bringes over i en god (chrēstos) tilstand, få modsatte, altså gode forestillinger – som folk af uvidenhed kalder sande, medens jeg hævder, at de ganske vist er bedre end de andre, men på ingen måde sandere.” (Theaet. 167a)

Ligesom lægen (iatros) tilvejebringer en forandring i sin patient, fra det værre til det bedre, ved hjælp af sine lægemidler, ligeledes frembringer visdomslæreren – sophistēs – en forandring i og for eleven gennem sin undervisning. Sjælens (psychē) dårlige tilstand skaber dårlige forstillinger, men ved sofistens hjælp kan sjælens tilstand ændres til det bedre og altså gode forestillinger.

For patientens forbedrede tilstand anvendes ordet chrēstos (jf. Theaet. 167a), som henviser til betydningen ‘god’ eller ‘nyttig’. For eleven, som skal blive en god borger, anvendes senere ordet sumpheron i betydningen det ‘gavnlige’ (Theaet. 172a). For visdommen hos sofisten er at have kendskab til det nyttige og gavnlige og at kunne gøre det til det ‘sande’ for den enkelte (Romilly, 1998: 190). Lægen kan helbrede den syge med sin medicin, ligeledes kan sofisten ‘helbrede’ det enkelte individ såvel som staten gennem skamfølelse (aidōs) og retssans (dikē). Samfundets ‘sundhed’ er her defineret ved dens samdrægtighed (homonoia). Derfor har sofistens undervisning og lærdom ikke kun betydning for den enkelte, men er også af afgørende betydning for staten;

“ . . . de forstandige og gode talere kan bringe folkeforsamlinger og regeringer bort fra slette forestillinger om ret og billighed over til gode forestillinger. For hvad hver enkelt stat finder er ret og rigtigt, det er også ret for den, så længe den holder fast ved samme mening; men den vise mand (tōn phronimōn) får dem til at regne det gode for retfærdigt i stedet for det slette.” (Theaet. 167b)

Protagoras benægter altså ikke, at der findes visdom (sophia) eller vise mænd, men den vise mand er den, som formår at ændre de dårlige sansninger, som et individ eller en stat kan have, til at være gode eller gavnlige (Theaet. 166b). Mennesket er altså den kvalitative målestok for alle ting, og ‘det gode’ er ‘godt’ i betydningen ‘gavnligt’. Derfor er alt ikke lige gyldigt. Viden i betydningen praktisk viden – technē – er mere gavnlig og derfor bedre end blotte meninger (doxa), men ikke mere sande. Sofistens opgave er dobbel: For det første gennem undervisning at få hin enkelte til at indse det hensigtsmæssige i den politiske dyd og derigennem at gøre dette sandt for ham, for det andet gennem veltalenhed og retorik at ændre forestillingerne hos stater og dermed selve normerne for det politiske liv.

Den radikale subjektivisme er ikke ensbetydende med en privatverden i betydningen solipsistisk. Det er mere et forsøg på, fra Protagoras’ side, at opkvalificere subjektet som skaber af virkelighed i interaktion med andre subjekter. At mennesket er målestok betyder, at det får mulighed for at ændre denne virkelighed, ikke blot for sig selv, men også for andre. Mennesket indtræder så at sige i en konkurrence om at definere virkeligheden og kollektive mål – de opstår i spændingen mellem tese og antitese – subjekternes sproglige interaktion. Som Anne-Marie Eggert Olsen udtrykker det i en karakteristik af sofisterne;

”I subjektiviteten finder vi dermed grunden til det der for sofisterne gjaldt for verden eller virkeligheden og som udgjorde genstanden for deres virke, nemlig de menneskelige interaktionsformer, sproget og det politiske liv.” (Olsen, 1995: 29ff.)

Grundforestillingen er her, at sproget udgør kernen i den kollektive meningsdannelse og at det politiske liv både er produktet og den nødvendige betingelse for denne meningsdannelse.

Litteratur

Diels, Hermann, and Walter Kranz. (ed.) (1952) Fragmente der Vorsokratiker, band 1-3. Berlin-Grunewald: Weidmannsche Verlagsbuchhandlung. (forkortet DK)
Johansen, Karsten Friis. (1994) Den europæiske filosofis historie – Antikken. København: Nyt Nordisk Forlag.
Olsen, Anne-Marie Eggert. (1995) Platons opfattelse af sproget. København: Museum Tusculanums Forlag.
Platon. (1921) Theaetetus. Sophist, translated by Harold North Fowler. Loeb Classical Library. Cambridge, M.A.: Harvard University Press. ISBN 978-0674991378
Romilly, Jacqueline de. (1998) The Great Sophists in Periclean Athens, translated by Janet Lloyd. Clarendon Press. Oxford, U.K.: Oxford University Press.ISBN 978-0198238072

Bøger om talt i dette notat

Teorier om EU’s integration

2012-04-11T10:35:00.000+02:00

Gennemgang af Antje Wiener & Thomas Diaz (1) og Peter Nedergaard (2)

Af Alex Young Pedersen, 2010

Et kort handout med en gennemgang af Antje Wiener & Thomas Diaz's (2004). European Integration Theory, introduction. samt Peter Nedergaard (2001) “Teorier om EU’s integration og opbygning”. I Hvordan fungerer EU? København: Columbus, p. 13-20

CITATION:

Pedersen, Alex Young (2010) "Teorier om EU's integration". HandoutNU. 11. april 2012. Sidst besøgt: <dags dato>. <URL>

1. Hvad er integrationsteori?

Hvad er integrationsteori? Dette spørgsmål forsøges besvaret i Wiener & Diaz (2004). Deres meget brede definition er:

”…feltet af systematisk refleksion over processen med intensivering af det politiske samarbejde i Europa og udviklingen af fælleseuropæiske politiske institutioner, såvel som resultaterne af denne proces” (Wiener & Diaz 2004, p. 3).

Endvidere inkluderer det også teorier om ændrede identiteter og interesser hos sociale aktører i denne proces.

2. Teorier om EU’s integration og opbygning

Der findes en række teorier som anvendes til at analysere den europæiske integration. De tre mest centrale integrationsteorier er:

føderalisme
neofunktionalisme
intergovernmentalisme

2.1 Føderalisme

Målet for føderalister er skabelsen af Europas Forenede Stater. Modellen kendes fra Canada, USA, Rusland og Tyskland, senest er Belgien (1993) blevet en føderation. Føderalismen er både en teori og et politisk program. Den er altså både normativ og deskriptiv i sit teoretiske formål. Ideen er at skabe en ny stat, men til forskel fra andre statsdannelser skal procesen være fredelig. Vejen mod Europas Forenede Stater går gennem dannelsen af en lovgivende forsamling, som skal udarbejde en ny forfatning. Det er forestillingen at befolkningerne er forholdsvis venligt stemt overfor europæisk integration, hvorimod de ledende nationale politikere vil stå i vejen, da de har mest at tabe.

Føderalister er politiske voluntarister, hvilket vil sige at de mener at politiske ændringer kan gennemføres, hvis den politiske vilje er til stede. Kernen i føderalismen er subsidaritets- eller nærhedsprincippet, som siger at beslutninger skal foregå så tæt på borgerne så muligt. Kun emner af overnational karakter såsom miljøpolitik, bekæmpelse af organiseret kriminalitet og handelspolitik skal foregå på føderal niveau. Men nationalstatens kerneopgaver såsom forsvar, domstole og møntvæsen skal også flyttes til føderal niveau i overensstemmelse med deres ønske om en ny stat.

I forsøget på at skaffe folkelig opbakning til EU vil føderalister styrke Europa-Parlamentet, da dens repræsentanter er de eneste direkte folkevalgte.

Føderalismen som teori ses mere som en normativ teori end en deskriptiv teori.

2.2 Neofunktionalisme

En deskriptiv teori om den europæiske integration er neofunktionalismen. Teoriens hovedforklaring at den europæiske integrationsproces ligger i begrebet om spill-over. Det vil sige at integration på ét område fører over til integration på et andet område. Spill-over-mekanismen er både funktionel og politisk. Et eksempel på funktionel spill-over er at EU’s landbrugspolitik forudsætter en fælles handelspolitik. Et eksempel på politisk spill-over ses i figur 1, herunder.

Figur 1. Den neofunktionalistiske model – det politiske spill-over

Kilde: Joseph Nye (1971) Comparing Common Markets: A Revised Neo-Functionalist Model

Aftaler på enkeltsektorer såsom fællesmarked for fødevarer medfører standardiseringer på fødevareområdet for at hjælpe frihandlen. Når nye samarbejder indgåes følger skabelse af et overnationalt bureaukrati til at overvåge og sikre at fælles regler overholdelse. Regional gruppedannelse kan bestå at forskellige industrier (eks. fødevareindustrien) med fælles interesser, der dannes for at påvirke det opinion og beslutningstagere. Dette fører ifølge teorien til nye politiske beslutninger om mere integration.

En yderligere antagelse er at centrale aktører som bureaukrater, politikere, NGO’er i denne proces skifter loyalitet fra det nationale til det overnationale, fordi de arbejder tæt sammen. Dette er vist i figur 1 under ‘Eliters holdninger og værdier’. De udgør en selvstændig påvirkning som går imod mere integration.

Neofunktionalismen som teori bygger videre på funktionalismen, som anbefalede at opbygge integrationen om funktionelt differentierede områder (eks. sundhedsområdet, miljøområdet, handelsområdet etc.), hvor medlemsstater kunne tilslutte sig og samarbejde udfra grundforestillingen om at samarbejde indebar et plussumsspil, hvor man altså får mere ud af at samarbejde end at arbejde hver for sig.

Neofunktionalismen kom dog i vanskeligheder med at forklare den europæiske integration fra midten af 1960’erne, hvor spill-over-mekanismens synes at miste momentum.

2.3 Intergovernmentalisme

Intergovernmentalisme udspringer af den realistiske skole indenfor international politik. Den betoner, ligesom den realistiske skole, den enkelte stats interesser som den væsentligste forklarende faktor i den europæiske integration. Lande samarbejder kun når de selv har fordel ved det. Indenfor intergovernmentalismen er integrationsprocessen altså et nulsumsspil. De enkelte nationalstater indgår i et giv-og-tag forhandlingsspil, hvor det oftest er de store stater som har mest magt. Integrationsprocessen kan ifølge intergovernmentalismen opdeles i to faser; 1) krav og 2) forhandling.

Krav fra aktører igangsætter integrationsprocessen (interessegrupper, erhvervsorganisationer)
Forhandlinger på overstatsligt niveau med stater som aktører (styret af økonomiske interesser)

I forhandlingsrunden ligner staters adfærd altså den traditionelle adfærd indenfor international politik, blot er økonomiske interesser tungere vejende end sikkerhed (Moravcsik 1993).

Tabel 1. Sammenligning mellem de tre integrationsteorier.

Litteratur

Moravcsik, Andrew (1993) Preferences and power in the European Community: A liberal intergovernmentalist approach. Journal of common market studies, 31(4), 473 -523.
Nedergaard, Peter (2001) “Teorier om EU’s integration og opbygning”. I Hvordan fungerer EU?. København: Columbus, p. 13-20
Nye, Joseph (1971) Comparing Common Markets: A Revised Neo-Functionalist Model. International Organization 24:796-835
Wiener, Antje & Thomas Diaz (eds.) (2009). European Integration Theory. 2nd Edition. Oxford, U.K.: Oxford University Press ISBN 978-0199226092

Bøger af forfattere omtalt i dette handout

Lipset og Rokkan

2012-04-10T17:30:00.000+02:00

– Skillelinjeteorien

Af Alex Young Pedersen, revideret 2010

Et handout om politiske skillelinjer. Udarbejdet til faget komparativ politik ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

CITATION:
Pedersen, Alex Young (2010) "Skillelinjeteorien". www.HandoutNU.dk. 9. april 2012. Sidst besøgt: <dags dato>. <URL>

1. Hvorledes defineres en politisk skillelinje?

En mulig første definition af begrebet politisk skillelinje kunne være Knutsen & Scarbroughs (1995), ifølge hvilken; “skillelinjer eksisterer når medlemmer af en gruppe, har bestemte gruppespecifikke værdier og støtter organisationer, der fremfører disse værdier i den politiske arena.” (Stubager 2003: 377)

2. Den politiske skillelinjes tre elementer

Definitionen kan ses som en rendyrkning og videreudvikling af Lipset & Rokkans (1967) skillelinjemodel og dets centrale analytiske indhold, der i Bartolini & Mairs (1990) udgave har tre elementer:

et empirisk element (socio-strukturel gruppe)
et normativt element (gruppespecifikke værdier)
et organisatorisk/adfærdsmæssigt element (partier og vælgeradfærd)

For at der er tale om en skillelinje skal den indeholde alle tre elementer (Aardal, 1994: 223 ff.).

2.1 Det empiriske element

En skillelinje opstår ikke ud af intet. Den socio-strukturelle basis (1) for skillelinjer er et produkt af historiske processer og fænomener. Med historiske processer menes blandt andet skabelse af nationalstaten, udviklingen af kapitalismen og industrialiseringen. Blandt fænomenerne som kobles til processerne er politisering, vælgermobilisering og demokratisering (Bartolini & Mair 1990: 216). De vigtigste skillelinjer knytter sig netop til disse historiske processer og fænomener; center-periferi, stat-kirke, kapitalister-bønder og kapitalister-arbejdere. Alle skillelinjer har altså et socio-strukturelt grundlag og nye skillelinjer kan opstå som følger af ændringer i dette grundlag.

2.2 Det normative element

En politisk skillelinje forudsætter endvidere udviklingen af en kollektiv identitet og et værdifællesskab (2) indenfor denne socio-strukturelle gruppe. Den kollektive identitet er dikotomisk opbygget, da den både indbefatter en selvopfattelse (os) og en opfattelse af de andre (dem). Den politiske mobilisering og bevidstgørelsesprocessen er den afgørende faktor for omdannelsen af ’objektive’ empiriske skillelinjer til subjektivt opfattede politiske skillelinjer. Det normative værdimæssige element udgør koblingspunktet mellem socio-struktur og adfærd.

2.3 Det organisatoriske element

Det organisatoriske element (3) er nært forbundet med bevidstgørelse og identitetsskabelse – det normative element. Vekselvirkningen mellem de to er af afgørende betydning for varigheden og intensiteten i de politiske modsætninger over tid. Den institutionalisering af skillelinjer som organiseringen i foreninger, interesseorganisationer og partier er udtryk for udgør ikke bare en stabiliserende effekt på handlingsmønstre, men også risikoen for radikalisering af selv samme. Forskellige organisationsprocesser forklarer variationer i skillelinjer på tværs af lande og tid.

Kravet om at alle tre elementer skal indgå før der kan være tale om en politisk skillelinje, udelukker en lang række politiske konflikter og kortvarige interessemodsætninger. Skillelinjer er dybe ’kløfter’ (cleavages) i det sociale landskab, som er produktet af en lang historie og ikke noget bare kommer og går – de besidder en vis permanens.

Den kortest mulige definition: En politisk skillelinje er en historisk forankret socio-strukturel skillelinje, der politiseres og institutionaliseres.

Tabel 1. Eksempler på politiske skillelinjer i vesteuropæiske samfund

Litteratur

Aardal, Bernt (1994) "Hva er en politisk skillelinje?". Tidskrift for Samfunnsforskning 2:218-227.
Bartolini, Stefano & Peter Mair (1990) Identity, Competition, and Electoral Availability. The Stabilisation of European Electorates 1885-1985. Cambridge, U.K.: Cambridge University Press ISBN 978-0955248832
Knutsen, O. & Scarbrough, E. (1995). "Cleavage Politics". I van Deth, J.W. and Scarbrough, E. (eds.). The Impact of Values, pp. 492-523. Oxford: Oxford University Press. ISBN 978-0198294757
Lipset, Seymour Martin & Stein Rokkan (1967) Party Systems and Voter Alignments. The Free Press. ISBN 978-0029191507

Bøger omtalt i dette handout

Steven Lukes

2012-04-10T08:05:00.000+02:00

– Magtens ansigter

Af Alex Young Pedersen, revideret 2012

Gennemgang af Steven Lukes ved Jens Peter Frølund Thomsen. (2000). Magt og indflydelse. Magtudredningen. Århus: Magtudredningen.

CITATION:
Pedersen, Alex Young (2012) "Steven Lukes – Magtens ansigter". www.HandoutNU.dk. 10. april 2012. Sidst besøgt: <dags dato>. <URL>

Indledning

Magtens ansigter kan antage mange former og ligesom et ansigt kan bedrage, således kan magten også. Magt kommer i mange former. Magtanalyser er interessante fra et demokratisk perspektiv. Demokrati forudsætter principielt og formelt lige magt til alle. En skæv fordeling af magten ville være et tegn på at demokratiet har det dårligt. Eller som Steven Lukes (1974, 33, 55) påpeger at magtudøvelse bør altid ses i relation til en norm om demokratisk deltagelse og et forpligtende ansvar. Følgende gennemgang er inspireret af Steven Lukes’ bog Power – A Radical View (Lukes 1974), samt Jens Peter Frølund Thomsens bog Magt og indflydelse (Thomsen 2000).

1. Hvad er magt?

Med begrebet magt menes en påvirkningsrelation mellem to aktører, således at én aktør forårsager ændringer i en anden aktørers adfærd (Lukes 1974, 31). Denne påvirkning kan have forskellig karakter eller form.

Hovedkriterierne for anvendelse af dette begreb er, (1) at der for det første foreligger en interessekonflikt mellem de to aktører, og at (2) påvirkningsformen baserer sig på tvang, kontrol og sanktioner. Af figur 1 fremgår den klassiske opstilling af magt som påvirkningsform.

Figur 1.1 Magt som påvirkningsform

Note: A’s præference = X, B’s præference = Y
Kilde: Thomsen, Jens Peter Frølund. (2000). Magt og indflydelse. Magtudredningen. Århus: Magtudredningen.

(1) I det første tilfælde er der ingen magtrelation mellem A og B og begge siges at nyde fuld autonomi, dvs. selvbestemmelse. (2) I det andet tilfælde foreligger en magtrelation, da A får B til at gøre noget B ellers ikke ville have gjort, nemlig at vælge X frem for Y.

2. Kontrol over beslutningsprocessen (Robert Dahl)

Who Governs? er netop det centrale spørgsmål her. Analysen skal klarlægge hvem der formår at kontrollere udfaldet af beslutningsprocessen indenfor et givent område. Der findes 3 metoder til at undersøge hvem der har magten:

Beslutningsmetoden: hvilke grupper der har kontrol over afgrænsede policy-områder (Dahl)
Reputationsmetoden: hvem der ifølge indsigtsfulde forskere har ry for at være magtfulde (Hunter)
Positionsmetoden: hvem der sidder på magtfulde positioner i samfundet indenfor det private såvel som det offentlige (Mills)

Dahl er skeptisk overfor reputations- og positionsmetoderne, da de sætter lighedstegn mellem eliters ressourcer og politisk magt. En sådan relation er ikke en nødvendighed. Her kan man skelne mellem potentiel magt og aktuel magt (se figur 2.1). Selvom en gruppe har mange magtressourcer og magtbeføjelser (potentiel magt) behøver de ikke nødvendigvis at blive anvendt (aktuel magt).

Figur 2.1 Forskellige typer for magt

Note: Ved anticiperede reaktioner ændrer B adfærd på grund af A’s blotte tilstedeværelse, fordi B frygter omkostningerne ved at trodse A’s præferencer

Da Dahl fokusere på bestemte policy-områder er det ikke sikkert at en magtfuld gruppe indenfor et policy-område vil være lige så magtfuld indenfor et andet policy-område. Magtressourcerne er med andre ord hverken overførbare eller kumulative. Dahl fastholder et såkaldt pluralitisk magtsyn overfor et elitistisk magtsyn (se figur 2.2).

2.1 Elitisme og pluralisme

Elitisme: I alle samfund opstår der to klasser – en herskende klasse og undersåtterne. Magt er lig adgang til privilegier. Magt er et middel til at opnå fordele for sig selv eller sin gruppe. Samfundet er lagdelt og magten vil altid være skævt fordelt. Demokrati er skin. En elite er en konkret gruppe med politiske magtpositioner og erhverv. Mennesker som beklæder toppositioner i samfundet og som er bevidst herom. De har en ensartet social baggrund med store ressourcer. De har en gruppebevidsthed og et sammenhold mod andre og de konspirer for at fastholde og tilrande sig flere privilegier.

Pluralisme: Opgør med elitisme, hvor magten er samlet på få hænder. I moderne samfund er magten ikke koncentreret, men derimod spredt på mange grupper. Der er konkurrence om magten. De forskellige konkurrerende grupper indgår i et system af checks & balances – de holder hinanden i skak, hvilket forhindre magtmonopol (jvf. perfekt konkurrencemarked). Magtressourcerne er spredte, ikke-kumulative og kan ikke overføres fra område til område, som følger af magtens specialisering. Fokus på relevante ressourcer.

Figur 2.2 Eksempel på magtpluralisme i samfundet (forskellige policy-områder)

Note: Magt på et område er ikke nødvendigvis overførbart til andre områder

Dahls overordnede analyse strategi er altså følgende 3-trins model:

Hvem deltager: Hvilke aktører er med, og hvilke er ikke med?
Hvilke ønsker (præferencer) har de, og hvordan forfølger de dem?
Hvem får sin vilje? (Beslutningsprocessens endelige udfald)

Dahl koncentrer sig udelukkende på selve beslutningsprocessen og dets målbare resultat. Hvad man derimod ikke får noget at vide om er det som forud for beslutningsprocessen, eksempelvis hvad der kom på dagsorden og hvad der ikke kom med? Man kan endvidere indvende at punkt 2 om aktørers præferencer/interesser er problematisk, da man ofte i en forhandlingssituation forholder sig strategisk til hinanden. Eksempelvis kan det det være problematisk rent strategisk, at afsløre sine præferencer for tidligt i et forhandlingsforløb. Desuden er præferencer jo ikke statiske - de kan faktisk ændre sig over tid.

3. Dagsordensmagt og ’ikke-beslutningstagning’ (Bachrach & Baratz)

Denne form for magt er formuleret som en kritik af Dahls pluralistiske magtforståelse. Bachrach & Baratz trækker i stedet på en elitistisk tradition, der betoner de få gruppers dominans over de mange. ’Ikke-beslutning’ er et effektivt middel i hænderne på eliterne til at fastholde egne privilegier og sikre sig mod radikale forandringer. Denne magtform fokusere egentlig på beslutninger der går forud for selve beslutningsprocessen.

Bachrach & Baratz undersøgte blandt andet de sortes ’muligheder’ for at gennemføre sociale reformer i Baltimore. Fokus ligger altså på processer som går forud for selve beslutnings-processen. Hvor Dahl ser beslutningsprocessen som åben, ser Bachrach & Baratz, at beslutnings-processen allerede i udgangspunktet hviler på en ’institutionaliseret partiskhed’. Det var altså lykkedes den hvide elite at holde de sorte i et jerngreb gennem systematisk, at gøre sociale reformer til et non-issue (se figur 3.1). Der er tale om en skjult konflikt, da reformer ikke kommer på dagsorden. Den skjulte konflikt kan blive en åben konflikt, hvis det lykkedes nogle ressourcestærke grupper at mobiliserer og politiserer emnet. Hvis ikke, er det tale om dagsordensmagt, som Bachrach & Baratz selv udtrykker det;

“Selvfølgelig bliver der udøvet magt når A deltager i beslutninger der vedrører B. Magt bliver også udøvet når A dedikere sin energi til at skabe og forstærke sociale og politiske værdier og institutionelle praksis, som begrænser omfanget af den politiske proces til de emner som er ufarlige for A. I det omfang det lykkes for A at gøre dette, er B i alle praktiske henseender forhindret i at bringe emner på dagsorden, som er i modsætning til A’s præferencer” (Lukes 1974, 16)

Figur 3.1 Dagsordenmagt og ’non-issues’

Kilde: Selvkonstrueret efter Lukes, Steven. (1974). Power - A Radical View. Studies in Sociology. London: The Macmillan Press Ltd., pp. 16 ff.

Hvilke grupper har kontrol med dagsordenen? Gatekeeper-funktioner, politisering, social aktivitet, “syltekrukker”, eks. Danmarks EU-forbehold, efterlønnen, boligbeskatning.

4. Magt som bevidsthedsmanipulation (Steven Lukes)

Hvor Dahl formulerede magt i adfærdstermer, formulerer Lukes magt i bevidsthedstermer. A udøver magt over B, når A formår at få B til at mene noget, som B eller ikke ville have ment under nærmere specificerede omstændigheder. Her er altså tale om magt som manipulation. Hvad der på overfladen ligner konsensus (enighed) kan dække over en latent konflikt, der bevidst holdes nede. Eks. B har erklæret sig enig med A, men i virkeligheden ville B have realiseret nogle helt andre (reale) interesser, hvis A ikke havde begrænset B’ informationsmuligheder og generelle autonomi (selvbestemmelse) (se figur 4.1).

Figur 4.1 Bevidsthedsmanipulation

Note: Når manipulation lykkedes fremstår B’s valg som et interessesammenfald med A. Hvis ikke, er der tale om at B har fuld autonomi.
Kilde: Selvkonstrueret efter Lukes, Steven. (1974). Power - A Radical View. Studies in Sociology. London: The Macmillan Press Ltd., pp. 21 ff.

4.1. Reale interesser

Tager udgangspunkt i et todimensionel opfattelse af sociale aktørers bevidsthed. Individer har både et synligt og umiddelbart præferenceplan, men individer har også et hypotetisk realt interesseplan, hvor de behov og holdninger findes, som individer ville have haft hvis de ikke var underlagt magtudøvelse. Der er her tale om en idealtilstand, hvor tre betingelser skal være opfyldt:

individet skal befinde sig i en situation karakteriseret ved fraværet af tvang
individet skal have adgang til alternative informationskilder
individet skal kunne tilvejebringe korrekt viden om forskellige handlemuligheder

Det reale interessebegreb specificerer således det politiske ståsted, som et givent individ ville have haft, hvis det havde været frit.

4.2 Bevidsthedskontrol

Bevidsthedskontrol er et udpræget magtform i totalitære regimer, som bygger på ensretning, undertrykkelse og vold. Midlerne for bevidsthedskontrol er censur, indoktrinering, formindske antallet af informationskilder, fjernelse af liberale frihedsrettigheder.

Eksempler: Nazityskland, Stalinismen, Nordkorea

4.3. Bevidsthedsmanipulation

I demokratiske systemer vil det ikke være muligt at benytte bevidsthedskontrol i samme omfang som i totalitære samfund. I stedet vil bevidsthedmanipulation være muligt. Aktør A handler fordækt strategisk i forhold til B, så B ikke bliver klar over at der findes andre interesser og valgmuligheder. Redskaber til bevidsthedsmanipulation kan være tilbageholdelse af information, videregivelse af usandfærdig information, retorisk fordrejning og trusler, samt socialisering.

Den store forskel mellem magt som ikke-beslutning hos Bachrach & Baratz og Lukes definition af magt som bevidsthedsmanipulation er at grænsen mellem magtudøvelse og indflydelse udviskes. Det det handler om i bevidsthedsmanipulation er netop at få de aktører som magten udøves over, til at acceptere undertrykkelsen som noget naturligt. Konflikten kommer ikke til udtryk og er derfor latent.

Reale interesser lader sig kun realisere under ideelle, demokratiske betingelser.

Eksempler: Begrundelse for Irak-krigen, Ekstra Bladets fremstilling af Ali-sagen,

5. Magt som kapacitet (Anthony Giddens)

Robert A. Dahl har bevæget sig væk fra sin aktørcentrerede magtforståelse over mod et mere strukturalistisk perspektiv på magt. Han betoner at politisk uenighed og dominans er et resultat af økonomiske og sociale ulighedsstrukturer. Betingelsen for en mere ligelig magtfordeling er at demokratisere det økonomiske system samt at kompensere for markedsskabte uligheder.

“Handling afhænger af et individs kapacitet til at ‘gøre en forskel’ i forhold til den allerede eksisterende orden/tilstand eller forløb...vi kan sige at handling logisk involvere magt som en transformerende kapacitet. I denne forståelse, den mest altinkluderende forståelse af magt, kommer magt logisk set før subjektivitet...” (Giddens, 1986: 14-15)

Magt drejer sig om de ressourcer, man har til rådighed. Nogle er i stand til at gøre en stor forskel, mens andre kun har mulighed for at gøre en lille forskel. Viljen til forandring er ikke i sig selv nok. Magten er ligesom ressourcerne ulige fordelt. Magt bliver for Giddens nærmest synonymt med begrebet styrke, dvs. den mængde ressourcer, en given aktør kan bringe i anvendelse med henblik på for forandring af de sociale omgivelser. (p. 35)

De ressourcer som Giddens taler om er ekspertviden, penge, institutionelle regler og organisatorisk kapacitet mv. Der er for Giddens tale om ‘indirekte’ magtudøvelse hvor en gruppes besiddelse af ressourcer får en anden gruppe til at opgive bestemte handlinger af frygt for at disse ressourcer måtte anvendes i en given situation. Der er til en vis grad tale om ‘anticiperede reaktioner’. Har eks. betydning for implementering af offentlig politik. Det er afgørende at opnå tilslutning fra ressourcestærke grupper for at få det rette outcome.

Giddens magtbegreb er altså strukturalistisk og deterministisk. Aktørernes magtkapacitet er tæt forbundet med deres strukturelle position i samfundet.

5.1 Social magt

Den amerikanske magtteoretiker Jeffrey Isaac vil ikke som Giddens fjerne sig fra det relationelle magtbegreb, dvs. ‘magt over’ og ‘magt til’, men han ønsker at supplere eller uddybe det relationelle magtbegreb med de grundlæggende sociale relationer, som strukturer de empiriske synlige påvirkningsrelationer. Det kalder han social magt.

“Jeg vil definere social magt som de kapaciteter til handling som sociale aktører har i kraft af de vedvarende relationer de deltager i...frasen ‘social magt’ er intenderet for at henlede opmærksomheden på den måde kapaciteter for handling bliver fordelt via generelle og vedvarende sociale relationer...” (Isaac, 1987: 80)

Isaac er mindre interesseret i hvordan magten udøves (relationen mellem A og B), men hvordan magtudøveren (A) er i stand til at udøve magt, dvs. (1) hvilke egenskaber og magtressourcer der knytter sig til A og (2) hvilken social position, som A er funderet i.

5.2 Selvforstærkende effekter

Det er en vigtigt pointe hos Giddens og Isaac at magt har det med at ophobes (kumuleres). De personer som befinder sig i en priviligeret position får automatisk tildelt stadigt flere ressourcer og dermed mere magt igennem deres samlede livsforløb. Sociale relationer er altid indrettet således at ressourcerne fordeles skævt. Ikke alle kan blive topchefer! Derfor er magten også altid skævt fordelt.

Dette er et klart opgør med magtpluralismen hos Dahl, som hævdede at nok var magtressourcer ulige fordelt med de var ikke-kumulative og kunne ikke overføres på alle politikområder. Magten var derfor spredt ifølge magtpluralisterne.

5.3. Strukturer bestemmer fordelingen af magt

Hvilke strukturelle faktorer påvirker fordelingen af magt og indflydelse i samfundet? Det er for Isaac et af de vigtigste spørgsmål at besvare, da formålet med magtanalyse er at identificere hvilke grupper der har mest magt. De præger samfundsudviklingen og de dominerer de svage.

De realistiske magtteorier bygger på den antagelse af at samfund strukturelt set er hierarkisk opbyggede hvad angår besiddelsen af magtressourcer. I visse henseender minder det om Mills’ positionsmetode. I bunden af samfundspyramiden findes folk uden arbejde eller uddannelse - grupper i det danske samfund på permanent overførsel. I toppen af pyramiden vil typisk indbefatte højtuddannede med generel eller specialiseret viden, folk i ledende stillinger i det private såvel som det offentlige, økonomisk stærke grupper og kapitalejere.

Vigtigt er det at påpege at selvom magten er systematisk ulige fordelt indenfor det strukturalistiske synsvinkel, så ændres også strukturerne over tid. (eks. fagforeningernes magt svækkes via internationalisering, når arbejdskraft, kapital og beskæftigelse kan flytte over landegrænser).

Et vigtigt kritikpunkt hos de diskursanalytiske tilgange til magt er netop at flytte fokus fra evnen til at handle til muligheden for at kunne handle for at kunne forstå mulighederne og grænserne for politisk magtudøvelse i et mere dynamisk perspektiv, hvor strukturerne ikke spiller en så fast og deterministisk rolle. Den strukturalistiske forklaringmodel tegner et statisk billede af den samfundsmæssige virklighed, hvorfra det bliver vanskeligt at forklare, hvorfor nye aktører og bevægelser pludselig kan få stor magt (p. 40). Magt bliver altså forstået processuelt fremfor strukturelt.

6. Magt som strategisk-relationel proces

Magt er ikke noget man som sådant besidder. Magt er noget processuelt - en række effekter, der frembringes igennem politiske og institutionelle praksisformer. Magt er som Foucault (1994: 99) udtrykker det, at betragte som en kompleks strategisk situation, som påvirker de involverede aktørers identitet. Selve magtrealtionen påvirker den grundlæggende identitet hos aktørerne: “The individual is an effect of power”. (Foucault 1987: 234). Det processuelle magtperspektiv gør op med den klassiske magtformers (specielt Dahl og Bachrah & Baratz) antagelser om at præferencer er veldefinerede og faste. Det er en væsentlig indvending da store dele af den politiske praksis går ud på at ændre folks prioriteter og præferencer. Magten indeholder ikke bare repressive elementer, men også i høj grad produktive aspekter.

Figur 6 Magt som cirkulær og produktiv identitetsskabende proces

Kilde: Figur 7 i Thomsen, Jens Peter Frølund (2000) Magt og indflydelse. Århus: Magtudredningen, pp. 42

Figur 6 viser hvordan aktører i en magtstrategisk situation over tid kan ændrer identitet og dermed skabe en ny magtstrategiske situation på et nyt grundlag. Et klassisk eksempel herpå er polariseringen og den direkte konfrontation mellem arbejdere og arbejdsgivere i slutningen af 1800-tallet over tid er ændret til nye identitet og anerkendelse af hinandens rettigheder på arbejdsmarkedet. (p. 42)

Laclau & Mouffes hovedværk fra 1985 – Hegemony and Socialist Strategy repræsentere en videreførelse af Foucaults relationelle magtforståelse. Ved hjælp af Antonio Gramscis hegemonibegreb4 udvikles en tese om, at der ved etableringen af et politisk herredømme udløses to forbundne magteffekter:

Dannelsen af en fælles virkelighedsforståelse
En egentlig magtmobilisering. dvs. skabelse af koalitioner

Det at hegemoniske processer foregår i et strategisk-relationelt spændingsfelt betyder at aktører forholder sig strategisk til hinanden og interesser er ikke klarlagte på forhånd, da de afhænger af hvad andre vil. Det handler altså om at aflæse hinandens hensigter og erklæringer. En ledende hegemonisk koalitions evne til at bevare den politiske dominans afhænger af dens evne til at fastholde det ‘politisk-intellektuelle lederskab’, altså evnen til at fastsætte en dagsorden, der sætter præmisserne for hvad oppositionen kan eller formå at formulerer som alternative krav. Hegemoni indebærer en særegen blanding af ideologiske visioner og strategisk manipulation.

7. Magt som disciplinering (Michel Foucault)

De diskursanalytiske tilgange gør op med opfattelsen af magt som ren udøvelse (power over) pg forståelsen af magt om besiddelse (power to). Magt er ikke bundet til aktører ifølge Foucault, men magt og kontrol bringes i anvendelse via en mangfoldighed af grupper og institutionelle og organisatoriske netværk. Magten er for Foucault disciplinerende. Selv udtrykker han det således:

“Disciplinær magt...bliver udøvet gennem dets usynlighed; samtidig med at de som underlægges denne magt synliggøres. Med disciplin er det subjekterne som er synlige. Deres synlighed sikre den magt som udøves over dem. Det er i kraft af at blive overvåget konstant, af muligheden af altid at blive betragtet, som fastholder de disciplinerede individer i deres underkastelse”. (Foucault, 1979: 187)

Foucaults magtbegreb er specielt relevant i forhold til det moderne samfunds institutionaliserede og anonyme kontrol over borgerne. Et eksempel på et netværk som via en flerhed af grupper og aktører udøve kontrol er skattesystemet. I dette tilfælde er det svært måske nærmest umuligt at udpege hvem der er ansvarlige for kontrollen og magtudøvelsen – er det den lokale myndighed, direktøren for direktoratet, departementschefen, den siddende minister eller ministeren fra den tidligere regering.

Foucalt er altså mindre interesseret i Who Governs? men snarere What Governs? At påvise magtens effekter er altså mere væsentligt end dens kausale oprindelse. Magten indbefatter de socialiseringsmekanismer, dvs. internalisering af normer og værdier som enhver organisatorisk og institutionel sammenhæng indbære. Det er netop i kraft af at blive overvåget eller muligheden af altid at være overvåget at disciplineringen finder sted, som en internalisering af den ydre kontrol til selvkontrol (selvdisciplinering).

Et sindbillede på samfundets overvågning og kontrol er Panoptikon – et arkitektonisk blueprint til et fængsel, hvor fangerne fra et centralt beliggende tårn overvåges konstant eller tror de overvåges, da de ikke har mulighed for at se overvågerne (se figur 7). Pointen er netop at det er muligheden for at blive overvåget der er disciplinerende. Fangerne begynder så at sige at kontrollerede sig selv. Magten er allestedsnærværende.

Figur 7 Plan for et Panopticon-fængsel

Kilde: The works of Jeremy Bentham vol. IV, 172-3 (http://da.wikipedia.org/wiki/Billede:Panopticon.jpg)

8. Magt som viden og sprog (Laclau & Mouffe)

Sprog og viden har magtpolitiske effekter og fænomener som ‘tilskyndelse’ og ‘rationel overtalelse’ har også betydning for magtanalyser. Det er svært og nogen gange umuligt at skelne ‘sande argumenter’ fra ‘manipulerende argumenter’, da der sjældent findes en neutral platform hvor det lader sig afgøre. Det der her fokus på er sprogliggørelsen eller italesættelsen af virkeligheden. Der er altså også tale et væsentligt element af social konstruktion. Magten udøves via ‘sandhedsregimer’, der gør sig gældende indenfor institutionelle sammenhænge og som er uløseligt forbundet med samfundets magtrelationer. Sammenhængen mellem viden og magt skal forståes på følgende måde:

“‘Sandhed’ skal forståes som et system af ordnede procedure for produktion, regulation, distribution, cirkulation og operation af udsagn. ‘Sandhed’ er forbundet i en cirkulær relation til magtsystemer, som producere og opretholder den, og til effekter af magt som forstærker og udvider den. Et sandhedsregime.” (Foucault 1980:133)

Ifølge Laclau & Mouffe er magtudøvelsen forbundet med selve forsøget på at definere virkelighedens karakter. Virkelighedens sociale fænomener definerer ikke sig selv. Det er altså ikke på forhånd givet hvordan man skal forstå fænomener som marginalisering, arbejdsløshed, eller ulighed. Hvordan men betragter disse fænomener afhænger virkelighedsopfattelsen. Magten er altså at forstå som en definitionsmagt og magtkampe som definitionskampe. Italesættelsen og definitionen af virkligheden bliver til virkelighed. Fastsættelsen af værdier er egentligt mere væsentlig end selve fordelingen af værdier. (Jvf. Erik Rasmussens definition af politik som tilføjer fastsættelsen af værdier som central i politikforståelsen)

Den diskursanalytiske tilgang til magt er væsentligt fordi den skaber et grundlag for at trænge dybere ned i de sproglige mekanismer, der etablerer historiske og tilmed vilkårlige grænser for en lang række handlinger og bevidsthedsformer. Der er tale om en sproglig proces, hvor der vedvarende drages grænser for det mulige, det acceptable, det legitime, det hensigtsmæssige, det rationelle, det etisk osv. Grænsedragningerne er relevante fordi de udløser en magteffekt der for nogle grupper betyder en indirekte eller direkte undertrykkelse af deres reale interesser og deres autonomi.

Eksempler: Syn på ulighed er noget som deler vandene og afhænger ofte af en bestemt virklighedsopfattelse/verdensanskuelse. Ulighed er for eksempelvis liberale godt, fordi det skaber incitament til arbejde og at man skal yde for at kunne nyde (Workfare-princippet). Dette udsagn knytter igen an til andre “sandheder”, såsom at arbejde er godt (protestantisk arbejdsetik), fordi ledighed er roden til alt ondt. Når sådanne socialt konstruerede “sandheder” bliver grundlaget for diskussion taler man om at de har opnået hegemonisk status. Når en bestemt italesættelse af virkeligheden får hegemonisk karakter begynder den at producere virkeligheden. Den bliver med andre ord en selvopfyldende profeti.

9. Magt som demokratiseringredskab (Michel Foucault)

Hvor de traditionelle magtteoretikere (Dahl, Bachrach & Baratz) ser en modsætning mellem demokrati og magt, opfattes magt udelukkende repressiv og negativ. Foucault er enig i at mere demokrati er ønskeligt, men ser demokratisering som resultatet af magtkonfrontationer. Magt har så at sige et produktivt element i forhold til demokrati. Magtens produktive sider kommer til syne når oppositionelle grupper sætter sig til modværge mod de grupper der vil dominansen. Eksempler er studenteroprørets opgør med professorvældet i slutning af 1960‘erne, der medførte større demokratisering af uddannelsessystemet. Foucault vil mene, at der næsten altid skal en eller anden form for magtudøvelse til for at bane vejen for mere demokrati, da man ikke kan forvente at de grupper der har magten og privilegierne, frivilligt giver slip på dem.

En indvending mod Foucault er at han antager det han forsøge at forklare. Hvordan demokrati opstår som følge af en magtkonfrontation eller magtudøvelse. Men hvorfor overhovedet yde modstand? Selve modstanden motiveres vel af demokratiske idealer om eksempelvis individers frihed og autonomi, så selve magten som demokratiseringsredskab beror på antagelser om demokratiet retmæssighed. Med andre ord Foucault antager det han vil forklare.

Eksempler: slaverimodstandere, kvinderettighedsforkæmpere, Den Franske Revolution, Libyen, Ægypten, 68-oprøret, udvidelse af politiske tiltagelsesrettigheder, Det Arabiske Forår.

Litteratur

Dahl, Robert A. (2005) Who Governs?: Democracy and Power in the American City. Yale University Press ISBN 978-0300103922
Foucault, Michel (1995) [1975] Discipline & Punish: The Birth of the Prison. Translated by Alan Sheridan. New York: Vintage Books ISBN 978-0140137224
Laclau, Ernesto & Chantal Mouffe (2001) Hegemony and Socialist Strategy: Towards a Radical Democratic Politics. 2nd Revised Edition. London: Verso Books ISBN 978-1859843307
Lukes, Steven (1974) Power – A Radical View. London: The Macmillan Press Ltd. ISBN 978-0333166727
Thomsen, Jens Peter Frølund (2000) Magt og indflydelse, Magtudredningen. Århus: Magtudredningen.

Bøger omtalt i dette handout

Georg Ritzer

2012-04-08T09:42:00.000+02:00

– McDonaliseringen af samfundet

Udarbejdet af Alex Young Pedersen, 2007

Et handout om Georg Ritzers begreb McDonalisering som har været anvendt til socialrådgiveruddannelsen i Aarhus. Det samfundsvidenskabelige fagområde, VIA University College Aarhus

CITATION:

Pedersen, Alex Young (2007) "Georg Ritzer – McDonaliseringen af samfundet". www.HandoutNU.dk. 8. april 2012. Sidst besøgt: <dags dato>. <URL>

1. Definition

Begrebet McDonaldisering er, ifølge den amerikanske sociolog Georg Ritzer (1996), et udtryk for den vidtrækkende proces:

“hvorved fast food-restaurantens principper bliver dominerende i forhold til flere og flere sektorer i såvel det amerikanske samfund som resten af verden” (ibid. 17)

Den påvirker en lang række virksomhedsformer og selve livsformen i en betydelig del af verden. Jvf. Thomas Højrups forståelse af livsformernes og virksomhedsformerne gensidige betingelsesmuligheder:

“...der er et gensidigt berettigelsesforhold mellem livsformen og den økonomiske-juridiske enhed. Livsformen kunne ikke fungere uden den, og denne særlig virksomhedstype kunne ikke eksistere uden en sådan livsform”. (Højrup 1989, 197)

2. Metodologi & teori

Ritzer bruger McDonalds som en weberiansk idealtype. Idealtypen har intet med ideal at gøre, den er udelukkende et tankebillede, som forskeren konstruerer og anvender i sit forsøg på at fange virkelighedens mangfoldighed. Man når frem til idealtypen ved;

”ensidigt at betone én eller et par synsvinkler og ved at lægge en masse spredte og ikke klart afgrænsede fænomener sammen ... enkelte fænomener som føjer sig efter disse ensidigt betonede synsvinkler og bliver til et samlet billede” (Weber 1977, 139)

I det hele taget er Ritzer stærkt inspireret af Max Weber i sin analyse og kan ses som en videreudbygning af Webers rationaliseringstese, hvor traditionelle (irrationelle) regler udskiftes med logiske konsistente (logistiske) regler. Hvor slutpunktet for Webers analyse er “det rationelle jernbur” ser Ritzer på rationaliserings skyggesider, som for ham er mere irrationalitet og dehumanisering. Med hensyn til rationaliserings bagside kan man sammenligne ham med Frankfurterskolens kritiske teori (specielt Horkheimers & Adornos Oplysningens dialektik), Zygmunt Baumans sociologi (Modernitet og holocaust) og Ulrich Becks teori om risikosamfundet (uintenderede sideeffekter).

2.1. Kort om kulturanalyser

Kultur er et fælles mønster af erfaringer, normer, værdier, holdninger, kundskaber og adfærd. Kultur er dermed også et kollektivt fænomen - man kan ikke have sin egen individuelle kultur.
Den underliggende mekanisme i kulturanalyser er at ændringer i vores grundlæggende værdier får afgørende betydning for indviders mulighed for at skabe mening med deres tilværelse og samfundets formation og indretning.

3. McDonaldiseringens dimensioner

McDonaldiseringens dimensioner svarer nøje til rationaliseringsprocessen. Disse processer findes også i begrebet om Fordisme, der stammer fra Henry Fords transportsbåndssystem. De fire hoveddimensioner er opgjort i tabel 1. Desuden er også tre andre dimensioner som Ritzer nævner inddraget. Dimensionerne er opgjort i tabel 1, herunder.

Tabel 1. McDonaldiseringens dimensioner

Note: Udarbejdet på baggrund af Ritzer (1996) McDonaliseringen af samfundet. Hans Reitzels Forlag, p. 27-29

Litteraturliste

Bauman, Zygmunt. (1991). Modernity and the Holocaust. Ithaca, N.Y.: Cornell University Press ISBN 978-0745609300
Beck, Ulrich. (1992). Risk Society. Towards a New Modernity. Trans. by Mark Ritter. London: Sage Publications ISBN 978-0803983465
Højrup, Thomas (1989) Det glemte folk. Livsformer og centraldirigering. Institut for europæisk folkelivsforskning. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, p. 196-215
Ritzer, George. (1996) McDonaliseringen af samfundet. København: Hans Reitzels Forlag, p. 17-36
______. (2004) The McDonaldization of Society. Revised Edition. London: SAGE Pub. ISBN 978-0761988120
Weber, Max (1977) Critique of Stammler. New York: Free Press ISBN 978-0029341001

Bøger omtalt i dette handout

Etienne Wenger

2012-04-07T13:53:00.000+02:00

Social læringsteori og praksisfællesskaber

Udarbejdet af Alex Young Pedersen, 2010

Et handout fra uddannelsen i Almen Pædagogik om Etienne Wengers social læringsteori og praksisfællesskaber.
Pædagogikumuddannelsen, Almen Pædagogik, IFPR – Syddansk Universitet

CITATION:

Pedersen, Alex Young (2010) "Etienne Wenger. Social læringsteori og praksisfællesskaber". www.HandoutNU.dk. 7. april 2012. Sidst besøgt: <dags dato>. <URL>

Etienne Wengers definition på læring er følgende: I et socialt perspektiv er læring en interaktion mellem socialt defineret kompetence og personlig oplevelse. (Wenger 2009, 69) Definitionen er relationel og forbinder sig til den udadvendte kompetence og den indadvendte personlige oplevelse.

Praksisfællesskaber er at forstå som en ustabil ligevægt mellem forskellige oplevelser af omverden, der bidrager til fællesskabets kompetence. Hvis afstanden mellem den socialt definerede kompetence og den individuelle oplevelse er for stor, så sker der ikke megen læring – interaktionen som er forudsætningen for læring udebliver. Hvis afstanden mellem kompetence og oplevelse bliver for lille sker der heller ikke megen læring. Interaktionen bygger da på reproduktion og repetition. Fællesskabet nedbrydes når der ikke er en spænding mellem oplevelsen og kompetencen. (Wenger 2009, 70)

Læring er i virkeligheden selvlæring. Læring er altså identitetsskabende. Wenger udtrykker at grundlaget for teorien er at “menneskelig eksistens er en relation mellem menneskets handlinger, således som de kommer til udtryk i identiteten, og de sociale strukturer.” (Wenger 2009, 71) Læring foregår i de talrige praksisfællesskaber vi indgår i. Sammensmeltningen af alle disse tilhørsforhold er identitet.

Fællesskabers praksis besidder redskaber til betydningsdannelse, så som “purpur-i-næsen”-følelsen ved en vinsmagning. Disse redskaber tilhører fællesskabet og nye redskaber kræver social accept. Derfor er det ikke alle forundt at skabe nye redskaber og ny læring. Magt i praksisfælleskaber er indflydelse på samspillet mellem kompetence og oplevelse.

Ved at koble en læringsteori til Anthony Giddens’ teori om strukturation, hvor handlinger og strukturer er gensidigt betingede, skaber Wegner et mellemniveau hvor man kan blive en aktør i det komplekse sociale system. Det er i de mange små praksisfællesskaber hvor strukturerne og vores handlinger kommer i samspil. Praksisfællesskaber er altså et midterniveau mellem den enkeltes handlinger og verdens struktur – “I praksis er identiteten det sted, hvor verden bliver lille.” (Wenger 2009, 74) Stærke praksisfælles-skaber kan ændre andre niveauer – organisationer og institutioner.

Læring er et politisk normativt begreb fordi det lægger op til at noget bliver bedre. Derfor må man også have begreb om institutionaliseringen – hvordan omsættes oplevelsen af at lære noget i forhold til institutionaliserede systemer? Det vigtigste spørgsmål for Wenger er derfor: “Hvordan kan jeg, eller hvordan kan vi, bidrage til verdens læringskapacitet ved at øge læringskapaciteten i den sfære, som jeg eller vi deltager i?” (Wenger 2009, 76) Oversat til underviseren og undervisningssystemet lyder det centrale spørgsmål: “Bidrager I til at øge læringskapaciteten i det system, som I er en del af?” (Wenger 2009, 77)

Litteratur

Giddens, Anthony. (1986) The Constitution of Society: Outline of the Theory of Structuration. Oxford, U.K.: Blackwell Publishers. ISBN 978-0745600079
Wenger, Etienne. (1999) Communities of Practice: Learning, Meaning, and Identity. Cambridge, U.K.: Cambridge University Press. ISBN 978-0521663632
_____. (2009) Social læringsteori – aktuelle temaer og udfordringer. I Læringsteorier. Seks aktuelle forståelser, edited by Knud Illeris, pp. 61-81. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag.

Bøger omtalt i dette handout

Richard Sennett

2012-04-06T12:04:00.000+02:00

– Det fleksible menneske

Udarbejdet af Alex Young Pedersen, 2007

Et handout om Richard Sennett's sociologi og kulturanalyse som har været anvendt til socialrådgiveruddannelsen i Aarhus.

Det samfundsvidenskabelige fagområde, VIA University College Aarhus

CITATION:

Pedersen, Alex Young (2007) "Richard Sennett – Det fleksible menneske". HandoutNU. 6. april 2012. Sidst besøgt: <dags dato>. <URL>

1. Definition

Menneskelig karakter. Med karakter mener Sennett de langsigtede aspekter ved et individs emotionelle erfaringer. Eller som Sennett udtrykker det;

“Karakter kommer til udtryk gennem loyalitet og gensidig forpligtelse, eller via forfølgelsen af langsigtede mål, eller gennem evnen til at udsætte umiddelbare behov til fordel for et højere fremtidigt mål [...] Karakter omhandler de personlighedstræk vi værdsætter hos os selv, og som vi ønsker selv at blive værdsat af andre” (ibid. 10. Min oversættelse)

2. Metodologi & teori

Historien om Enrico og Rico er Sennetts billede eller weberianske idealtype på det brud som Daniel Bell beskriver i The Coming of Post-Industrial Society mellem det klassiske industrisamfund (repræsenteret ved Enrico) og det post-industrielle samfund (repræsenteret ved Rico). Sennetts analyse indskriver sig derfor i den individorienterede kultursociologi, som også omfatter Christopher Lasch og Thomas Ziehe (Harste 2005). Studiet af i Det fleksible menneske er egentlig et etnografisk casestudie i middelklassens vilkår under den nye kapitalisme.

3. Nedbrydelsen af menneskelig karakter

Hovedspørgsmålet lyder: Hvad er de personlige konsekvenser ved arbejdet i den nye kapitalisme? Dette spørgsmål besvares ved se på misforholdet mellem “det gode arbejdes” krav og den gode menneskelige karakters indhold (se tabel 1). Som Sennett (ibid. 19) selv udtrykker det;

“Det gode arbejdes egenskaber svarer ikke længere til den gode karakters.”

Tabel 1. Skellet mellem det nye arbejde og personlig karakter

Selvom det er et dystert billede Sennett fremviser i Ricos tilfælde er der ikke tale om et nostalgisk ønske om en tilbagevending til Enricos tidsalder. Vi er moderne mennesker med ønsket om personlig udvikling og fleksibilitet, problemet er blot at den nye form for kapitalisme driver rovdrift på vores ønsker. Det handler altså om nogle strukturer som er med til at forme menneskelige biografier.

Ricos ‘fleksible’ situation på arbejdsmarkedet bliver specielt problematisk når vi som moderne individer i så høj grad bliver afhængig af arbejdet som identitetsgivende. “Hvad laver du?” er det spørgsmål vi flest gange bliver mødt med når vi møder nye mennesker. Vi forventer så at sige at funktionen fortæller os om personen. Der opstår altså et sammenfald mellem arbejdes værdier og personlige værdier. Det fleksible arbejde og det fleksible selv. Som Rune Lykkeberg (2008) præcist opsummerer det i en boganmeldelse fra Dagbladet Information;

“Det fleksible selv bliver skrøbeligt, fordi det konstant skal overskride sig selv og sine erfaringer og permanent sætte sig selv på spil. Det bliver ængsteligt og præget af 'ontologisk usikkerhed'. Det savner, ifølge Sennett, forankring i en sammenhængende livsfortælling og stabilitet i en forudsigelig udvikling.”(link)

4. Perspektiver

En forståelse af hvorfor børn fra objektivt set velfungerende familier kan ende i sociale problemer. Nye former for arbejdsorganisering skaber nye former for omsorgssvigt. Det vigtigt at påpege at Sennetts studie omhandler USA og måske ikke kan generaliseres til Danmark, men måske se vi nogle lignende konsekvenser herhjemme, som det følgende kunne være et udtryk for:

“Knap halvdelen af de nyanbragte børn i 2006 kom fra et hjem, hvor den biologiske far var fraværende. I befolkningen som helhed er den tilsvarende andel blot en tredjedel heraf. Alt andet lige er familier med en enlig mor mindre robuste over for problemer af forskellig art end familier, hvor moderen har en mand at dele forældreansvaret med”. (Andersen 2008)

Den nye arbejdes pres på individer skaber normkonflikter mellem eget liv (livsfortælling) og arbejdes krav. Familien bevares, men familierelationerne bliver nedbrudt eller overfladiske.

Litteraturliste

Andersen, Dines (2008) Anbragte børn i tal - kvantitative analyser af data om børn, der er anbragt uden for hjemmet, med fokus på skolegang. København: SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd.
Bell, Daniel (1976) The Coming of Post-Industrial Society. New York, NY: Basic Books. ISBN 978-0465097135
Harste, Gorm (2005): “Tidsdiagnoser: Postindustrialisme, kulturkritik og netværkssamfund”. I Andersen m.fl. (red). Klassisk og moderne samfundsteori. Kap. 26 (eller kap. 25 i 2000-udgivelse)
Sennett, Richard (1999). Det ﬂeksible menneske. København: Hovedland, p. 11-30
_____. (1999). The Corrosion of Character: Personal Consequences of Work in the New Capitalism. London: W. W. Norton & Co ISBN 978-0393319873

Bøger omtalt i dette handout

Zygmunt Bauman

2012-04-05T10:25:00.000+02:00

– Eller om at bære vægten af verden på sine skuldre

Udarbejdet af Alex Young Pedersen, 2007

Et handout om den Zygmunt Baumans sociologi som har været anvendt til socialrådgiveruddannelsen i Aarhus.

Det samfundsvidenskabelige fagområde, VIA University College Aarhus

CITATION:

Pedersen, Alex Young (2007) "Zygmunt Bauman – Eller om at bære vægten af verden på sine skuldre". www.HandoutNU. 5. april 2012. Sidst besøgt: <dags dato>. <URL>

1. Om forfatterskabet

Zygmunt Bauman er en kritisk og moralsk sociolog, der altid tager i svages og de udsattes parti og kompromisløst solidariserer sig med ofrene for den ubønhørlige samfundsudvikling. Han har været enorm produktiv og har et stort forfatterskab bag sig.

1.1. Inspirationskilder

Forsøger at bøje/transformere marxismen i en mere humanistisk retning. Er optaget af Camus’ eksistentialisme, der insisterer på at mennesker kan gøre en forskel.

1.2. Tre karakteristika ved polsk sociologi

Afviser neopositivistisk forsvar for værdifrihed og anlægger i stedet et humanistisk og socialt ansvarsbevidst perspektiv.
Makroperspektivet og ’de store spørgsmål’.
Teoretisk pluralisme og tværfaglighed. (Analyseobjektet betinger faget og ikke omvendt).

1.3. Fire punkter i Baumans forfatterskab

Den sociologiske mission – vise at verdens indretning er menneskeskabt og kan forandres af mennesker.
Det analytiske problem – analysere samfundets processer og dens konsekvenser
Den politiske handling – konsekvent at tage de svages parti mod de magtfulde.
Den etiske forpligtelse – de grupper som er i stand til at forløse de svageste fra lidelse er også moralsk forpligtet til at gøre det. (Viden forpligter)

Baumans opfordring er altså at forstå, forklar, forhold og forandre!

Den socialt faglige arbejde kan ikke være værdifri, da den er praksisbestemt og båret af nogle grundlæggende værdier om eksempelvis at ville hjælpe udsatte grupper, værdier uden hvilken socialrådgiveren er overflødig (og uddannelsen ligegyldig).

2. Modernitetsanalysen

For Bauman er moderniteten en vedvarende moderniseringsproces, som principielt er uafsluttelig. Moderniteten er en process som skaber ambivalens.

2.1. Modernitet og holocaust

Holocaust er for Bauman er udtryk for hvordan modernitetens bureaukratiske institutioner, teknologi og videnskab, rationelle og velorganiserede industrielle system muliggjorde et effektivt folkedrab. Desuden var holocaust et udtryk for modernitetens ordensbesættelse, hvor den “fremmedartede” jøde var problemet og udryddelse “den endelige løsning”. Holocaust var altså ikke et radikalt brud på moderniteten, men lå så at sige som mulighed i selve kernen af moderniteten. Moderniteten kan både få gode og uhyggelige konsekvenser. Hvad det bliver, afhænger i sidste instans har handlende individer.

Hos filosoffer som Emanuel Levinas og K. E. Løgstrup finder Bauman bolværket mod det onde i den enkeltes moralske ansvar og samvittighed. Moderniteten har ellers en iboende tendens til at nedbryde moralitet gennem de bureaukratiske institutioners afkobling mellem handlinger og konsekvenser. (eks. “jeg sørgede bare for at togene gik til tiden”, “jeg designede bare den mest effektive gift” osv.)

3. Postmodernitet

3.1. Habitatet

Postmodernitet er en modernitet som er blevet bevidst om sig selv. Den vigtigste indsigt er at ønsket om total orden kollapser. Den postmoderne verden er præget af kontingens, men er også mere åben og pluralistisk, samt mindre determineret. Men dette skaber også større usikkerhed og uvished p.g.a. af manglende moralske retningslinier. Det postmoderne er for Bauman, altså det flyende habitat - socialitet vi alle bebor, modsat moderniteten mere faste forestilling om et samfund.

3.2. Moral vs. etik

Moral er for Bauman den individuelle stillingtagen og ansvarlighed, som genetableres i og med at etikken individualiseres (Valgfrihedsmoral). Denne valgfrihed er forbundet med tvivl og usikkerhed.
Etik er modsat den samfundssanktionerede handlingsregulering. Ofte tænker Bauman her på De Ti Bud fra Biblen der undertvang mennesker til moralsk konformitet, men samtidig gav dem faste retningslinier for handling.

Postmoderniteten fritsætter mennesker til at være moralske individer. Mødet med den anden tvinger os til at være moralske. I den moderne sekulariserede verden indgår vi måske ikke mere i religiøse fællesskaber, men vi indgår dog i et socialt fællesskab - et fællesliv, hvor jeg-du-forholdet er bestemende for om vores liv lykkedes eller ej. Man kan med K. E. Løgstrup sige; ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd” (Den etiske fordring). Denne tosomhedens moral er dog under pres fordi den bygger på en nærhed, som bl.a. teknologien, bureaukratisering og rationalisering er med til at nedbryde.

PERSPEKTIVER: Det socialfaglige skøn som en individuel moralsk handling, ikke et samfundssanktioneret regelsæt. Det konkrete møde mellem socialrådgiver og bruger er et tosomhedsforhold, som trues når en tredjepart (eks. staten) gør sin indflydelse gældende.

4. Individualisering og globalisering

Individualisering og globaliseringen er to ‘årsager’ som presser samfundets sammenhængskraft. De ‘belejre’ samfundet og medvirker til at forstærke fragmentering og opløsningstendenser og svække varige og meningsfulde bindeled.

4.1. Globalisering

Globaliseringens menneskelige konsekvenser er forskellige og fordele og ulemper er ulige fordelt. Eliten - ‘turisterne’ kan bevæge sig mere frit, mens de dårligst stillede - ‘vagabonderne’ tvinges til flugt eller stavnbindes til vestens flygtningelejre eller slumkvarterene. En proces som afspejles i Roland Robertsons ‘Glokalisering’ (Featherstone, Lash & Robertson 1997).

Magten ligger i den fri mobilitet og denne mobilitet knytter sig også til muligheden for at undslippe ansvar og varige forpligtelser (jvf. tese om braindrain). Taberne i dette mobilitetspil er ligeledes taberne i et mere og mere markedsgjort forbrugersamfund, hvor ‘man må yde før man kan nyde’ (workfare), modsat den universelle velfærdsstats afkobling mellem rettigheder og deltagelse (welfare).

De dårligst stilledes rolle bliver at udstille skammen ved ikke at kunne arbejde eller forbruge. Eksklusion fra arbejdsmarkedet medføre ikke bare eksklusion fra forbrugsmuligheder, men også social stigma. Bauman anser det som en kontrolmekanisme, fordi personer på arbejdsmarkedet vil gøre alt for ikke at havne i denne gruppe.

PERSPEKTIV: Socialpolitikkens transformation til arbejdsmarkedspolitik. Velfærdspolitikkens ‘nytteorientering’ vs. ‘behovsorientering’.

4.2. Individualisering

Individualiseringen har både positive og negative sider. Positivt er individers frisættelse fra mere eller mindre fastsatte livsmønstre og identiteter. Identitet er blevet individuelt projekt man vedvarende må arbejde på (livsbiografien). Dette skaber samtidig frygt - frygt for ikke at slå til, personlig utilstrækkelighed og usikkerheden om at træffe de rigtige valg (jvf. Rico i Richard Sennetts The Corrosion of Character).

Individualiserings bagside er, at vi i stigende grad bliver isolerede fra hinanden. Frygten er forestillingen om det atomiserede markedssamfund, hvor vi nok er retssubjekter (de jure-individer) overfor hinanden, men ikke medborgere (de facto-individer), som kan gøre en forskel i eget eller andres liv. Når alle sociale problemer og livsprojekter individualiseres bliver menneskelige relationer kortvarige, kyniske og konkurrenceprægede.

PERSPEKTIV: Medborgerskabsperspektiv vs. neoliberal markedssamfund, Individualiserede ydelser, Overgangen fra klient over borger til (for)bruger.

5. Flydende modernitet

Det postmoderne som deskriptivt begreb begik den fejlslutning at forveksle interne forhold i de intellektuelles diskurs og selvrefleksion med virkelighedens faktiske beskaffenhed. (jvf. Borges’ fabel om kartograffer i Baudrillards Simulacra and Simulation). Den flydende modernitet er Baumans begreb om en modernitet kendetegnet ved et konstant flow, hvor “alt fast og solidt fordufter”. For Bauman bliver det sociologiens opgave at kortlægge og påpege uretfærdighed, ufrihed og ulighed, hvor den findes også selvom den antager nye former.

6. Om sociologiens rolle

“Sociologen kan således sammenlignes med en socialarbejder der forsøger at arbejde sig selv ud af sit job”.

Sociologien spiller som altså en afgørende rolle i at påpege sociale problemer, hvordan de opstår som følge af en indviklet samfundsmæssig proces og vise hvordan man afhjælper dem. Det gode samfund er for Bauman er et samfund, hvor autonome og moralske individer forpligter sig overfor den anden og fællesskabet, altså en bevægelse der transformere individer fra rent de-jure- til de facto-individer.

Litteraturliste

Baudrillard, Jean. (2000) Simulacra and Simulation. Trans. by Sheila Faria Glaser. Ann Arbor, MI: The University of Michigan Press, p. 1-3 ISBN 978-0472065219
Bauman, Zygmunt. (1991). Modernity and the Holocaust. Ithaca, N.Y.: Cornell University Press ISBN 978-0745609300
_____. (1993) Postmodern Ethics. Oxford, U.K.: Blackwell ISBN 978-0631186939
_____. (1998) Globalization: The Human Consequences. Cambridge, U.K.: Polity Press ISBN 978-0745620138
_____. (2003) Liquid Love. Cambridge, U.K.: Polity Press ISBN 978-0745624891
Beilharz, Peter. (2000) Zygmunt Bauman - Dialectic of Modernity. London: SAGE Publications ISBN 978-0761967354
Featherstone, Mike, Scott M. Lash & Roland Robertson (eds.) (1995) Global Modernities. London: SAGE Pub., kap. 2. ISBN 978-0803979482
Jacobsen, Michael Hvid. (2004) Zygmunt Bauman - den postmoderne dialektik. København: Hans Reitzels Forlag
Levinas, Emmanuel (1998) Collected Philosophical Papers. Duquesne University Press. ISBN 978-0820703060
Løgstrup, K. E. (2002) [1956] Den etiske fordring. I Astrid Holm (red.) Fire menneskesyn. Århus: Systime, p. 102
_____. (2002) [1972] Norm og spontaneitet. I Astrid Holm (red.) Fire menneskesyn. Århus: Systime, p. 104-105
Sennett, Richard (1998) The Corrosion of Character – The Personal Consequences of Work in the New Capitalism. New York, NY: W. W. Norton ISBN 978-0393319873

Bøger omtalt i dette handout

Anthony Giddens

2012-04-04T12:07:00.000+02:00

– den diskursive bevidstheds forandringspotentiale

Udarbejdet af Alex Young Pedersen, 2007

Et handout om Anthony Giddens' sociologi som har været anvendt til socialrådgiveruddannelsen i Aarhus.

Det samfundsvidenskabelige fagområde, VIA University College Aarhus

CITATION:

Pedersen, Alex Young (2007) "Anthony Giddens – den diskursive bevidstheds forandringspotentiale". www.HandoutNU.dk. 4. april 2012. Sidst besøgt: <dags dato>. <URL>

De to hovedfaser i Giddens’ forskning er følgende:

Strukturationsteori (teoretisk tilgang)
Modernitetsanalyse (konkret analyse)

Dette handout følger disse hovedspor.

1. Strukturationsteori

Figur 1 viser hvordan Giddens’ strukturationsteori bygger bro mellem den problematiske og paradigmatiske modstilling i klassisk sociologi.

Figur 1. Model over struktuation

Social praksis er den proces hvorigennem aktørers handlinger producerer og reproducerer strukturer, samtidig med at strukturerne betinger handlinger.

1.1 Fra aktør til agent

Aktøren eller agenten er kyndig med hensyn til de fleste af sine handlinger. Denne kyndighed (knowledgeablity) opdeles i praktisk bevidsthed og diskursiv bevidsthed.

Praktisk bevidsthed er agentens know-how. Implicit og tavs viden. (Vi ved hvordan vi skal handle i bestemte sociale sammenhænge – handlinger er rutiniserede)
Diskursiv bevidsthed er agentens know-why. Eksplicit og udtalt viden. (Vi ved hvorfor vi handler som vi gør og kan ændre vores adfærd – handlinger forklares)

Grænserne mellem de to er flydende, bl.a. som følger af den øgede refleksivitet og aftraditionalisering. Derudover nævner Giddens ubevidste motiver, som kan være bevæggrunde vi enten har fortrængt eller som fremstår fordrejede. De kan ikke gøres til genstand for vores egen bevidsthed.

1.2 Strukturbegrebet opsplittes

Giddens skelner mellem systemer og strukturer, hvoraf systemer bygger på relationer og strukturer er afhængige af lovmæssig eller forordnet (enacted) adfærd. Mere udførligt kan det siges at;

“Sociale systemer er mønstre af relationer som konstant og cyklisk reproduceres på tværs af tid og rum, såsom sociale grupperinger, familier, interessegrupper, byer og samfund. Reproduktionen og repetitionen af former for social interaktion udgør i sig selv de sociale systemer. Den klassiske definition lyder således; “patterns of relations in groupings of all kinds, from small, intimate groups, to social networks, to large organizations” (p. 131)

Strukturer er afhængige af praksis – menneskelig handling. De eksisterer således kun når vi reproducerer dem gennem praktisk bevidste og/eller diskursive bevidste handlinger. De bygger på regler og ressourcer, som aktører anvender til at producerer og reproducerer strukturerne. Giddens præciserer at strukturer referer til en bestemt praksis eller handlingsprocedurer. Disse er;

Procedure regler: Hvordan en given praksis udføres (sproglige regler, køkultur, at gå i grupper, at møde mennesker)
Moralske regler: Passende former for social handling (love, værdier og normer, der styre social interaktion)
Materielle ressourcer: Fordelingen af ressourcer mellem aktiviteter og medlemmer af samfundet (ejerforhold over produktionsmidler, varer, indkomst, kapital)
Autoritetsmæssige ressourcer: Formelle organisationer (social mobilitet, legitimitet og autoritet)

Markedsudveksling, klassestrukturer og politiske processer er sådanne strukturer. Samtidig er det vigtigt at påpeger strukturernes dobbelthed. På den ene side kan vi henvise til dem, som det som påvirker vores adfærd i givne situationer (eks. en handelssituation el. lign.), men på den anden side kan mere eller mindre bevidste ændringer eller tilpasninger i adfærd medfører strukturelle ændringer. I bevidstheden om dette ændringspotentiale ligger åbningen for agenten.

2. Modernitetsanalyse

Det moderne, som opstår i 1600-tallet, kendetegnes ved et samspil af kapitalisme, industrialisme, nationalstatens overvågning og kontrol og militærindustriens udvikling. Endvidere ved en række forhold og institutioner; nationalstaten, det moderne politiske system, lønarbejde, kommodificering (varegørelse) og urbanisering. Det moderne er dynamisk og forandrer sig med en hastighed, dybde og intensitet som er unik.

Giddens’ analyse af moderniteten kan opstilles i tre punkter;

Adskillelse af tid og rum
Udlejring af sociale systemer
Refleksivitet

2.1 Adskillelse af tid og rum

Tiden er standardiseret og globaliseret, rummet for vores handlinger udvides som følger af den teknologiske udvikling. Man kan her tænke på udbredelsen af telekommunikation og internettet, som de væsentligste kilder til denne udvikling.

2.2 Udlejring af sociale systemer

Fra indlejrning af konkrete systemer til udlejring af abstrakte systemer. Symbolske tegn, såsom penge (eller likviditet) muliggør nye interaktionsmønstre på tværs af tid og rum. Ekspertsystemer, såsom transportsystemet, muliggør øget mobilitet. Som et standardeksempel på udlejring af sociale systemer er handel, som før foregik på det lokale marked eller i landsbyen mellem konkrete personer til nutidens e-handel som er hevet ud af den kendte og konkrete kontekst hvor den før foregik.

2.3 Refleksivitet

Det moderne samfunds refleksivitet foregår på to planer; det institutionelle og det personlige niveau og det defineres som; den regelmæssige brug af viden som til stadighed indsamler og anvender til organisation og forandring af samfundet. Refleksiviteten er på denne måde i sig selv et udtryk for det moderne oplysningsprojekt. I en situation af øget valgfrihed tvinges vi så at sige til at reflektere over vores valg, da intet svar er givet på forhånd og vi selv står til ansvar for vore valg. Aforistisk kunne man sige at: Vi vælger at vælge, fordi vi ikke har noget andet valg!

3. Perspektiver & kritik

3.1. Den socialfaglige udddannelse

Den diskursive bevidsthed er det forandringspotentiale, hvorved agenter kan påvirke de strukturer som det befinder sig i. Professionalisering/akademiseringen af den socialfaglige uddannelse er et udtryk for et ønske om større refleksivitet i det socialfaglige arbejde. Det diskursive bevidsthedsplan og det refleksive er det metaplan hvorpå det socialfaglige skøn bør foregår. Det er den kritiske forholden sig til metoder, teorier og handlingsmuligheder i det givne og konkrete møde med borgeren og dels den institutionelle indsamling og evaluering af viden der kan være medvirkende til at forbedre gældende praksis.

3.2. Agenten som ‘det nye menneskesyn’

Forestillingen om den kyndige agent går igen i mange områder; herunder psykologi, pædagogik, undervisning, politik mv. Eksempler herpå er det resiliente barn, den lille voksne, det kompetente barn, empowerment-strategier, kognitiv terapi, ressourceprofiler, sociale netværk etc. Ændringen i menneskesyn følger også socialpolitiske strømninger, såsom bevægelsen fra ‘klient’ over ‘borger’ til ‘bruger’, som måske kan perspektiveres til vægtningen i forskellige velfærdsstatsregimer.

3.3. Kritik

Hvor meget magt har agenten? Tillægger Giddens ikke for stor betydning til agentens muligheder for at forandre strukturerne? Giddens overser (eller underbetoner) eksempelvis de sproglige strukturers magt over aktørerne - hvordan vi taler om tingene har bestemte konsekvenser (eks. Den alternative velfærdskommisions diskussion af ‘nytte’- og ‘behovs’-orienterede velfærdsbegreb).

Litteraturliste

Giddens, Anthony. (1976). ”Classical Social Theory and the Origins of Modern Sociology”. The American Journal of Sociology, Vol. 81 (4): 703-729
_____. (1990). The Consequences of Modernity. Stanford, California: Stanford University Press ISBN 978-0745609232
_____. (1991) Modernity and Self-identity: Self and Society in the Late Modern Age. Cambridge, U.K.: Polity Press ISBN 978-0745609324
Kaspersen, Lars Bo (2000) “Anthony Giddens”. I Andersen m.fl. (red) Klassisk og moderne samfundsteori. Kap. 24. København: Hans Reitzelz Forlag