Hauges Dreamteam

Moneytime - tid til at præstere

2012-01-16T15:03:00.000+01:00

Jeg elsker simpelthen den måde som amerikanerne kalder en spade for en spade og en skovl for en skovl, når slutspillet begynder i NFL. For det er jo rigtigt at det er fuldstændig ligegyldigt hvordan du præsterer op til slutspillet, hvis du ikke gør det der.
Det er også i voldsom kontrast til "the danish way", for her er det ok at være med og man skal generelt være god mod taberne.

Vi skal indenfor de næste par uger spille med om 2 af de væsentlige titler i Nordisk volleyball. Den nationale pokalturnering og den nordiske titel. Den sidstnævnte er klart sværest at vinde, da man undervejs også skulle kvalificere sig på bekostning af nogle af de andre dygtige hold i Norden. Den første er sværest at komme i for dem som ikke har en god seedning. Derfor ser vi også ofte de samme parringer og de samme finaleshows. I år er det en gentagelse af pokalfinalen fra forrige år, og samtidig en parring mellem 2 hold som indtil videre har givet fuld valuta for de få tilskuere der har valgt at komme undervejs. Det første indbyrdes opgør sluttede med en sejr til Marienlyst og den næste med sejr til Gentofte. Men næsten alle sæt blev afgjort med få points margin, og det gjorde også kampene ekstra spændende.

Når de 2 hold er så lige som de er, så er det også relevant at komme derhen hvor en typisk overskrift ville lyde "at dagsformen afgør hvem der vinder". Men jeg tror ikke på den slags og har aldrig gjort det. Måske er jeg blevet en smule amerikaniseret, men jeg tror fuldt og fast på at vi bestemmer vores egen skæbne. Ja der er en modstander på den anden side, og ja de vil givetvis også tro på at de ved at gøre deres kan vinde. Men hvis vi taber er det i mine øjne fordi at vi ikke har formået at ændre på vægten i tilstrækkelig grad til at vinde. Derfor er det også et spørgsmål og at være parat til at træde yderligere i karakter og vise ekstra klasse, hvis man vil stå med titler i sidste ende.

Det er selvfølgelig let at sige og uendelig svært at udføre i praksis. Der er masser af ting som er anderledes på sådan en pokal-dag i Odense. Pludselig spiller du i en kulisse som er større end på de fleste andre kampdage, og med bevidstheden om at det er vind eller forsvind. Nogen gange forplanter dette sig i håb om at de andre vil klare det, og andre gange gemmer man sig bare for ikke at tiltrække sig negativ opmærksomhed. Det er som regel her at virkelig klasse viser sig. Da vi tabte til Gentofte for nogle år siden i pokalen, havde vi et meget rutineret mandskab. De satte sig fra starten på et famlende Gentofte-hold, og pludselig stod det 2-0 i sæt til os. Men så trådte især Jonas Napier i karakter. De andre spillere var selvfølgelig også med i løftet, men jeg tror ikke at jeg fornærmer nogen når jeg efterfølgende til den lokale presse udtalte følgende: "Vi havde total kontrol over kampen, indtil Jonas Napier mente at det nu var hans tur til at bestemme forløbet".
Vi var i vildrede efterfølgende og hans præstation fik lagt det ekstra på Gentoftes side af vægten, som i sidste ende var udslagsgivende. Ikke udslagsgivende for vores nederlag, for jeg mener fortsat at vi kunne og skulle have haft klassen til at lave et lignende forløb, men vi viste os på dagen uden den form for klasse.

Når det kommer til sådanne præstationer, så er det også disse som gør profiler og idoler. Det er dem som folk uden det daglige kendskab til volley, gerne vil se udfolde sig på banen. Jeg synes at der er mange kandidater til at blive sådan en spiller på søndag, men hvem der i sidste ende bliver det er svært at spå om. Gentofte er et andet hold end dengang, og flere nye profiler som feks Casper Munk og Rune Huus er med for første gang som bærende spillere. På vores side er der skiftet ud ifht tidligere års MVP-spillere. Jordan Hove og Chris Kozlarek er begge væk, men så er nye og yngre kræfter klar til at træde til.

Vi har en fuld trup til rådighed, hvilket betyder at der for første gang siden Nordisk mesterskab i denne sæson er alle mand til rådighed. I sig selv en god præstation fra den fysiske og sundhedsfaglige del af teamet. Vi har fået 2 kamp mere i benene, og selvom at både Holte og ASV måske ikke var den store udfordring ifht vind/tabe, så gav det også en smule mere rytme i spillet.

I denne uge er vægten lagt på at komme helt derop hvor vi skal præstere på søndag. Det vil gælde alle træninger og medvirke til at sikre en base som vi kan arbejde udfra på søndag når det er moneytime......

Gode kampe der tabes kan stadig give ar

2011-12-22T11:34:00.000+01:00

Idag blev der meldt ud at Team Danmark blev fuldstændig frikendt i sagen fra 2007 anlagt af DVBF. I korte træk handler det om opsigelse af en samarbejdsaftale og regler for dette mellem en paraplyorganisation som DVBF, samt en myndighed der er på finansloven og underlagt dansk elitelovgivning.

http://sporten.tv2.dk/article.php/id-46939649:team-danmark-vinder-sag-mod-forbund.html?forside

Så i mange henseender en sag som var interessant for rigtig mange og sikkert også principiel. For hvad må Team Danmark og hvad må de ikke. Fra juridisk side er sådan noget spændende, og det har da heller ikke skortet på kommentarer om at "selv om vi taber i DVBF, så var det og er det en vigtig sag at kæmpe for" og "selvom den tabes, så vil den tvinge ændringer igennem på andre fronter".

Det er vel den sammen spænding vi andre har når der deles domme ud som reelt ikke vedrører os. Amagermanden fik livstid, og alle følger med. Men der er altså en væsentlig forskel på at følge den fra sidelinien, og så være en del af sagen.
Jeg tror de færreste af os ønsker at være en del af enten vidner, ofre eller gerningsmænd. I denne sag er vi altså alle med som dem der anklager de andre for urent trav. Vores organisation har valgt at kæmpe en sag, som ved en folkeafstemning blandt de 16500 medlemmer nok ikke ville give dem den beføjelse. Men nu har de den, og de tog beslutningen. Nu har de tabt og selvom de havde vundet, så havde vi stadig skulle leve med at kampen har givet ar. I min verden taber vi også kampe. Langt de fleste gange så er det også efterfølgende med en fornemmelse af at det sgu var fortjent nok. Det kan være en kamp at være en god taber lige efterfølgende eller undervejs. Men derfor er det også nogle gange vigtigere at undlade at sige noget.

Vi står med en tabt sag, og nu håber jeg så som medlem af DVBF's medlemsskare, at de nu vil forsøge at få lagt denne sag bag sig. Vi kan sikkert diskutere side op og side ned omkring hvorfor der skulle anlægges sagen. Jeg sagde dengang at jeg fuldt ud forstod hvorfor volleyball ikke skulle støttes, når man fattedes penge. Volleyball fik penge og udviklede måske små projekter undervejs. Men A-landsholdene var fiaskoer set med objektive briller. I vores lille verden havde vi endda gjort en dyd ud af at lave pressematerialer der glorificerede kæmpe nederlag til middelmådige nationer. Det kan være at jeg ikke har ret, men reelt tror jeg at man er efterfølgende blevet mere målrettet i DVBF efter at pengene ikke bare kommer når man kalder.

Men nu skal vi videre, og projekterne i DVBF kører videre, omend på et andet økonomisk niveau. Der skal prioriteres i fremtiden, men der skal også kigges fremad i fht samarbejdet med Team Danmark.

For med et EM i verdens næststørste sportsgren i 2013, så er der masser af arbejde sammen om. 104 eller 114 lande transmitterede fra det seneste EM, mener jeg at jeg læste mig frem til. Det er et kæmpe potentiale for Danmark, og derfor må de 2 parter få et samarbejde op at stå. Jeg forstår til fulde hvis der er ar som ikke heles, men det er heldigvis sådan i sportens verden at der altid er en ny kamp om hjørnet.

Værdier

2011-12-16T13:54:00.000+01:00

I julen bliver "værdier" ofte pudset af, og det gælder både de materielle samt åndelige. Efter at jeg har fået børn, så er jeg pludselig også havnet i at værdier som måske lå skjult i mig, også bliver aktuelle. Julen er for mig en tid hvor vi alle prøver at være en smule bedre. Vi gør det på vidt forskellige måder, men netop rummeligheden i forskelligartede traditioner samt respekt for disse er noget jeg sætter højt. Jeg har haft volleyspiller med i familiens jul men i år skal alle pudsigt nok alt muligt andet ;-) Jeg tror nu ellers at Travis satte pris på en volley-jul, og det er egentlig også det mit indlæg skal handle om.

For julen betyder også et kort afbræk i volleyball, og dermed for mit vedkommende også en mulighed for at være der en del mere for familien. 7 år i streg har jeg bedt Eva og familien om at tage hensyn til at der altså lige er en pokalsemifinale. De 7 år har de heldigvis fået en glad mand hjem, fordi alle gange er vi nået i mål. De senere år er det gået meget lettere end da det hele startede. Og julen er også minder....

Den 18. december 2005 skulle vi (Fortunas damer) møde Holte på udebane i "Lufthansa Cup" som pokalturneringen hed i disse år. Holte var sølvvindere og del af top-duoen som bestod af DHG & Holte. Undervejs i pokalturneringen var DHG overraskende blevet sendt ud af Aalborg HIK. Den anden semifinale var derfor mellem SK Aarhus (nuværende Skovbakken / Aarhus Volley) og Aalborg HIK. Denne kamp blev vundet 3-1 af Århus-holdet. På papiret en overkommelig modstander for begge hold i den anden semifinale, men først skulle dette drama udspilles.

Vi kommer godt ud af starthullerne, som vi i øvrigt var rigtig gode til. Holte var derimod mester i at komme langsomt men sikkert igang med deres malende stabile transitions-spil. Så i 2. og 3. sæt taber vi klart, og der er langt til finalen. Men så viser holdet det som i de kommende år nærmest bliver et kendetegn ved Fortuna - nemlig den enorme vilje og evne til at skabe uventede comebacks. Ingen vil forvente at et hold der ikke er vante med at vinde over tophold, pludselig kravler ud af posen og tvinger kampen i en afgørende vending. Til slut vinder vi 3-2 og den første finale i Fortunas nye æra er en realitet. Finalen blev vundet (med 3-0) ligesom de næste 2 sæsoner også gav sejre, og herefter stoppede jeg så som træner i klubben, for derefter at fortsætte hos herrerne i Marienlyst.

Nu står jeg som Marienlyst-træner på 4. finale i streg, og selvom at der kom en ridse i lakken med tabet til Gentofte, så er det vel også beviset på at tingende ikke kommer af sig selv. Vi vandt en sikker sejr i det nordjyske og det på trods af at vi stillede op med en skadet hæver, Bardur som 2. hæver, ingen diagonaler samt Peter Jensen (som ikke må springe) som eneste kantreserve. Vi havde dog masser af centergardering på holdet. Vi tog kampen rigtig seriøst, og spillet begynder virkelig at ligne det billede som vi har tegnet op for holdet. Vi spiller et seværdigt og alsidigt angrebsspil, med angreb på alle dele af banen og det er den stil som jeg gerne vil være i spidsen for.

Når det lykkes ligner vi ikke et hold der kan tabe til nogen, men når det ikke virker så ligner vi til gengæld også et usammenhængende hold med manglende aftaler. Lige præcis dette har jeg hørt i alle mine år som træner. Hvorfor laver i så mange fejl, hvorfor gør i sådan med jeres server, hvorfor hæver i ikke mere til ham eller hende?
Vi gør alle disse ting fordi at vi har en filosofi om at kunne angribe overalt på banen med alle mand. Vi går til serv med formålet om at præstere den serv som er den bedste vi kan. Vi angriber udfra den filosofi at hæver vi hurtigt, slår boldene væk hurtigt så er chancen for at "slå blokken" størst. Men der er ingen tvivl om at fejl opstår når man bevæger sig på grænsen af ens formåen, men det er altså også her at udvikling opstår.

Jeg så feks Ikast mod Aalborg i damernes 1. division, og det er ikke fordi at jeg vil sige noget omkring Ikast. Men det er et eksempel som jeg synes går igen på mange ungdomshold. De har en super angriber, og hun fik vel nærmest rub og stub i hævninger. De andre var reduceret til boldflyttere rundt omkring hende og en center som fik den lille del der var tilbage. Det er måske rigtigt at chancen for at hun vinder bolden er større end ved de andre, men samtidig så er angreb kun en del af den samlede volleyball. Og kunne holdets samlede angrebsstyrke måske udvikles ved at forsøge at slå de andres forsvar gennem de styrker som resten besidder?

Specialisering er en ting, men at anlægge en taktik helt ned i ungdomsrækker / u-senior niveau hvor hæveren loader sit angrebsspil til 1-2 spillere, er en tendens jeg har set i de snart mange U-senior kampe jeg har set. Man gør det sikkert for at udnytte det øjeblikkelige formniveau angrebsmæssigt bedst muligt, men det sender et signal om mindreværd og uden at kunne dokumentere det, så tror jeg ikke på at du i længden kan vinde på at satse så ensidigt. Alt for ofte ser vi hold fejle undervejs fordi at plan A er bygget op på et tyndt fundament. Jeg har i min tid som træner været begunstiget med nogle ufattelig taktisk dygtige hævere, som alle også delte mit syn på volleyball. De ønskede at kunne brillere med deres evner uden at skulle skele for meget til hvem der var ønsket mest eller mindst ifht at få bolden. I år har jeg fået en ny hæver som afløser for den nok bedste hæver jeg har arbejdet med (Jordan). Kasey Crider besidder alle de fysiske egenskaber, og selvom at han i college har været vant med at bolden bare skulle bagover til Paul Carroll, så kan man også se at der latent i ham er evnen til at vælge rigtigt og læse spillet.

Så det startede med julens værdier, gik over mindernes allé og endte ud i værdier som jeg sætter højt som volleyball-træner.

Til slut vil jeg ønske alle en glædelig jul og jeg håber at 2012 bliver et rigtig godt volleyball år for os alle. En speciel hilsen til gamle og "nye" spillere jeg har trænet med. Tak fordi at I har været med på turen og gjort den værd at mindes.

Vi ses

Julekalender - ungdom vs hyggebold

2011-12-01T10:19:00.000+01:00

Først vil jeg lige adressere jer der læser min blog, samt jer der skriver kommentarer til mig. Jeg er noget til den erkendelse at det nok er ligeså svært at tale fornuft ind i de anonyme som skriver her, som at få Frederik Fetterlein til at holde sig fra piger.

Jeg synes så tilgengæld ikke at man bør begrænse muligheder for nogen, som reelt har en mening om tingene. Jeg ved godt at sproget og tonen til tider bærer præg af at sidde i sikker skjul bag tastaturet. Men jeg forbeholder mig ret til at ignorere indlæg. Jeg vil dog opfordre til at deltage aktivt med dig selv som underskriver, da din mening også er berettiget.

Til dem som udelukkende ønsker at fortælle mig at jeg enten er en spade, lystløgner eller deslige, så er muligheden der også stadig - men overvej dog om det ikke er spild af tid, for jeg ændrer mig nok ikke så meget.

I dag starter nedtællingen til juleaften for alvor, og os med børn oplever især dette. I volleyball betyder december en afgørelse af hvem der skal spille pokalfinaler samt hvem får lov at "overvintre" som slutspilshold, og hvem skal træne ekstra i julen ;-)

Men der er også andre ting der er gang i når december starter ud. Fortunas julestævne er et (i mine øjne) højdepunkt for både unge og gamle. Der er god tradition i Julestævnet, og sådanne traditioner skal vi holde i hævd. Derfor ærgrer det mig også at vi med så lang en sæson og reelt meget få kampe, er kommet til en situation hvor mange seniorhold med i øvrigt mange ungdomssspillere skal spille kampe i den weekend. Jeg ved sgu ikke hvad der er skyld i hvad, men vil i stedet råbe et lille vagt i gevær. Vi har succes med at implementere de unge i vores seniorturneringer, og det skal vi blive ved med. Men vi skal ikke save grenen over, ved at gøre det sværere for de unge at være ungdomsspillere.

Wildcard-ordning, dobbelt klubtilhør samt rene ungdomshold i seniorrækkerne har vundet så meget frem at det måske også er værd at kigge på området en ekstra gang. Jeg ser / og hører rundt omkring at ældre spillere har sværere ved at blive på deres hyggehold, fordi klubben "satser" på at udvikle sig med disse midler. Taberne bliver så hyggeholdet med de gamle piger eller drenge, som pludselig skal tvinges til at være en "ressource" eller finde nye hold / klubber for at spille. Jeg synes at det er positivt at midlerne til at udvikle bruges aktivt rundt omkring, men skal vi ikke se på et alternativ til dem der ikke vil bruges til ressourcer, men har en berettigelse alligevel.

Et oplagt valg ville være at DVBF forsøger sig med en veteran-liga som i princippet kunne være en omvendt wildcard-ordning. En liga hvor der skal være 4 over 35 på banen, og hvor man efter tilmeldingsafslutning niveauinddeler på samme måde som i WC-ordning, således at der kan laves en A og B-række. Man kunne også regionsinddele til at starte med og lave slutspil efter jul, for at begrænse transportomkostninger.

Jeg tror at vi skal huske at få dette tænkt med ind i vores udvikling af talent-områder, som i princippet overtager fokus i klubben. Et andet element er at vi skal huske på at DVBF som arrangør og forbund skal være dem som sætter det i system. Wildcards er reelt konkurrenceforvridende elementer i en ellers fri turnering. Der opnåes en del fordele, og disse fordele skal også stilles overfor en del skrappe krav. Ideen med et wildcard er at en klub med et godt ungdomshold kan få disse spillere prøvet p¨å et højere niveau, og der er også en mulighed for klubber uden decideret senior-bold, at springe i niveau.
Men vi skal huske at det er "spillerens tarv" som er det vigtigste. Gentoftes herreafdeling var vel de første som fik et Wildcard og de var i mine øjne et fantastisk eksempel. En flok spillere som trænede mindst ligeså meget som eliten, ind imellem brugt på eliten og i det hele taget en rigtig god case. Idag er der intet tilbage af dette hold i Gentofte, hvilket er pga U20 landsholdet, og det viser vel endnu mere at det kan føre til rigtig gode ting.
Men hvad nu hvis både Gentofte, Lyngby og Holte vil have wildcard et år pga de har 2 kæmpetalenter, 2 der kan blive dygtige divisionsspillere og resten ikke holder niveau? De skal ikke alle have et wildcard, og det er heller ikke altid bedst at de bedste rykker på bænken på et elitehold. Vi skal huske på at selvom du har 10 ungdomsspillere, så vil de også være meget forskellige i hvad det optimale for dem vil være. Jeg er fortaler for at de allerbedste enten kommer på et elitehold samtidig med et udviklingshold eller at der etableres deciderede regionale hold.
Jeg synes at WC ordningen er god, men jeg synes også at den på mange måder gør det svært for de allerbedste at komme videre til det helt rigtige miljø. De vil hænge sammen med de andre, og her er det bare vigtigt at vi husker på at disse også skal udvikles og ikke være de bedste. Det er som med skolen - eliteklasser har en faglig berettigelse.

Til slut en lille status på vores hold i Marienlyst. Vi er lidt (hårdt) ramt af skader samt det faktum at vi måtte tage afsked med Paul Glissow. Lige inden var Lars Ivar blevet knæskadet og Peter Jensen ankelskadet. Lars er tilbage i julen, mens Peter allerede træner med på vågeblus. Det har været en hård halvsæson, og derfor er der også givet fri i 10 dage i år så batterier kan blive ladet op. Vi spiller 2 meget afgørende kampe som afslutning på denne halvsæson, når vi først lørdag den 10. december skal til Gentofte i Volleyligaen sidste runde, og torsdagen efter kl. 20.30 møder Aalborg på udebane i pokalsemifinalen. På lørdag tager vi imod DK U20 i Klostermarkshallen i endnu et dobbeltarrangement sammen med Fortuna. De møder Frederiksberg kl.14 og vi skal op imod Fred's ungdomslandshold. Vi stiller op med 2 meget formstærke U-landsholdsspillere i form af Rasmus Breuning & Sigurd Varming, der begge har spillet sig tæt ind omkring startopstillingen på eliten.

God 1. december og husk nu pakkekalenderen....

Halvleg i volleyliga

2011-11-23T14:43:00.000+01:00

Når vi runder 9 spillede kampe i aften på udebane i København mod KSV, så er vi reelt halvvejs i dette års volleyliga grundspil. Såfremt vi vinder, så vil vi være tilfredse med det sportslige udbytte, omend at tabet på hjemmebane imod Middelfart markerer en bund i det samlede billede. Vi har taget sejren imod Gentofte, og skal i den næste halvdel på udebane mod de to formodede konkurrenter til grundspils-sejren. Vi er pt det eneste hold med kun 1 nederlag, idet at de to andre har tabt til hver deres Københavner-hold udenfor top 3. Gentofte tabte knebent til Hvidovre, der siden hen har haft problemer med at holde farten i deres forsøg på at indhente top 3 holdene. Middelfart tabte afbudsramt til Danmark U20, som fik den første store skalp i dette opgør. Derfor er det også indtil videre tilfredshed med forløbet i volleyligaen fra vores sportslige side, og sejre mod rivalerne her indenfor den næste måned vil betyde et stort skridt mod endnu en grundspilssejr til os.

Det er også halvleg for volleyligaen som sådan, ligesom at det er halvleg for DVBF's projekt med U-landshold i eliten og første del var på agendaen da eliteklub-netværksmøde blev afholdt lige efter NCC-kvalrunden. Volleyligaen handler dybest set om at ville mere og derfor er det alfa omega at alle klubber bakker op om dette, så det var fra start af utilfredsstillende at flere klubber valgte ikke at prioritere dette møde mellem eliteklubber og forbund. Jeg har hørt de mange undskyldninger tusind gange, men vil gang på gang hævde at vi er bedre end dette. I klubberne render der ildsjæle rundt som får 1+1 til at give 10, så jeg tror simpelthen ikke på at man har udvist den samme ihærdighed i forbindelse med planlægning af dette møde i disse klubber. I stedet valgte I det fra, og det vil være langt mere interessant at høre hvorfor, i stedet for de dødsyge forklaringer om dit og dat. Måske kan vi lære af det også?
Vi (Kaj og jeg repræsenterede BM) kom med et par kommentarer ifht vores indtryk indtil videre, og selvom at vi undervejs (igen) må sande at konstruktiv kritik som oftest blot høres som kritik, så var der en god og skarp dialog. Vi er utrolig glade for den opmærksomhed volleyligaen har fået rundt omkring i klubberne, og tillægger især arbejdsredskaberne enorm værdi. Så den ros skal DVBF have - de har virkelig formået at styre disse ting igennem, og klubberne har formået at følge med. Vi har fået større fokus på oplevelsen, og med erfaringerne følger lyst til at gøre endnu mere. Vi ser klubber lave events i stor stil, og jeg må indrømme at vi snart er overhalet af mange af disse initiativer. Og det blot et ½ år efter at man kunne møde op i tomme haller før hjemmeholdet, være med til at sætte bane op o.l. Nu er der styr på de små mange ting, som gør det interessant at møde op for spillere & publikum. Spillet er selvfølgelig vigtigt, men den samlede oplevelse er både profiler, spænding, niveau og lir. Vi kan stadig gøre mere for lir, og her er jeg især imod den "gentlemans-paragraf" som er indført ifht speakning. Jeg synes at hjemmeholdets speaker skal gå til kanten ifht at peppe tilskuere op, heppe hjemmhold til sejr. Det skal ikke være personligt, nedsættende eller på anden måde generende end at han/hun gerne må vise tilhørsforhold.

Et andet element som jeg personligt er meget ærgerlig over, er at selvom vi med volleyligaen er inviteret med til bordet, så er vi ikke med til at bestemme. Et punkt der blev kraftigt opfordret til under de indledende forhandlinger, var at volleyligaen skulle løftes ud af de normale turneringer, for derved at kunne agere hurtigere og smidigere ifht udefrakommende eller interne ændringsforslag, som kunne være til gavn for udviklingen. Dette punkt er altafgørende ifht at få kickstartet mere end bare at folk følger en arbejdsmanual. Vi ved at alle de ligaer vi sammenligner os med er med commitment begge veje, så det er utrolig ærgerligt at vi ikke er nået dertil. Udlændingeproblematikken er netop en sag som med 99 % sikkerhed var håndteret anderledes, såfremt at en volleyliga havde haft et andet ståsted. For selvom nogle dame-københavner klubber forsøgte at finde den store violin frem, så kan man jo godt mærke på flertallet at klubber at der aldrig var et ønske om at vinde kampe mod hold der nærmest ikke kunne stille hold pga dette. Det handler ikke om skyld, og jeg fik vist også fortalt at det her desværre udstillede den manglende vision hos nogle. For handler det kun om at vinde mesterskaber for sig selv, så var det den helt rigtige beslutning. Men handlede det om "the greater good", så var det en hovedet-under-armen beslutning at invitere pressen til at kigge vores "professionelle tilstande" efter i sømmene. Bare tænke sig at feks Brøndby - Fortuna havde været spillet uden udlændingene, og TV/aviser mødte op for at se Fortunas bestyrelse spille elitevolley, fordi der ingen andre var. Hvad ville Brøndby svare pressen, og tålte deres håndtering af selvsamme udlændinge et kig fra udlændingeservice??
Nej det var et meget godt eksempel på at et hurtigtarbejdende liga-udvalg under DVBF's elitesektion, måske kunne have dikteret kampflytninger, mens et TSG med fokus på reglerne lagde det ud til den gode vilje at bestemme. Som jeg sagde på mødet, så kræver det meget at skabe udvikling, men først og fremmest kræver det at nogle stiller sig forrest i båden og tager ansvaret for at styre skibet frem. Vi er stadig en volleyliga med masser af gode folk på båden, men skal vi skabe endnu mere så kræver det en ledelse med både magt og parathed til at handle.

Ellers er volleyligaen som sagt på vej mod større mål, omend at det sportsligt nok buldrer mere hos damerne end hos herrerne. Men som i livet er herrerne nok bare lidt senere i modningsprocessen, ligesom at vi (læs MVK, Gentofte, Marienlyst) er vokset lidt større end de andre og derfor skal der ske mere landvinding hos de øvrige på herresiden end det som er nødvendigt på damesiden. En personlig betragtning fra min side er også at dameniveauet blandt de danske spillere desværre fortsat halter efter internationalt niveau, mens mange herrer er kommet tættere på. Det betyder at udlændinge ikke altid er forstærkninger som kan katapultere et herrehold fra bund til top. Det virker som om at udenlandske damespillere fortsat har den effekt. Men som mange andre så tror jeg på at vi langsomt vil se en udfasning af de udenlandske piger som reelt tog til DK for at spille volley uden en volley 5 års plan og hvor alternativet var at rejse rundt i Europa i et år.

Det er også halvleg for Danmark U20 København samt for de kandidater som har valgt at blive på Fyn især. Målt på resultat så er det en succes begge steder, og samlet set så har det fælles landshold vundet Nevza - dog med det i mente at Sverige ikke deltog.
Jeg er varm ifht at DVBF involverer sig i talentudviklingen i en mere direkte form, men jeg er knap så varm ifht forløbet indtil videre. Alt ser på overfladen rigtig godt ud, men DVBF har vel reelt set haft de samme problemer som vi har. Skader har betydet at nogle skulle spille andre positioner, ligesom at dele af træningen på det fysiske område har været svær at få gang i. I Danmark har man mulighed for at arbejde med nogle af verdens bedst uddannede fysiske trænere, og det er anerkendt de fleste steder udenfor Danmark. Vi ved at fysisk træning er en fundamental ting for at kunne træne, og disse principper arbejder flere af topklubberne med ligesom at der er højtuddannet folk på det. Hos os er alt planlagt til mindste detalje, og vi kan allerede se resultatet. Vores 3 kandidater følger elitens træninger og har alle individuelle programmer som korrigeres løbende, og her tror jeg rent faktisk at klubberne er foran forbund. Vi har erfaringen, personerne med både tid og evne. Netop disse begrundelser blev brugt ifht at samle under DVBF istedet for hos klubberne. Men på nogle områder, tror jeg at vi skal til at tænke lidt mere bredt.
Ifht skaderne så har vi behov for mere fleksibilitet, således at kandidaterne fra Fyn feks også godt kan stille op for landsholdet, og ikke kun spille for Marienlyst eller Middelfart.
Vi har overbragt DVBF vores ideer, men da vi kun er med på en lytter så er det ikke op til os at bestemme. Men var det op til os, ville vi outsource den fysiske træning til klubberne og muliggøre en mere bred tilgang af spillere til U20 Danmarks kampe i ligaen. Det vil også betyde at det landshold som reelt skal spille EM, også vil få flere kampe med alle mand.
At DVBF involverer sig i et projekt som konkurrerer med volleyklubberne, synes jeg er utrolig godt for udviklingen. Det er et spørgsmål om at sætte sig forrest i båden og styre den sikkert. Men en model hvor der feks er en mere flydende lokation ifht hvor "hovedkontoret" er, ville måske i fremtiden kunne bidrage til flere broer imellem DVBF og udkantselite-klubberne. Samtidig skal man også huske hvad der bidrager til hvilken beslutning man tager? Hvis nu DVBF og alle trænere var bosiddende i Århus, havde man så valgt Birkerød & Holte/Gentofte som hjemsted for U20 projektet? Jeg tror det ikke, og så er vi ved sagens kerne. Forskellige situationer kræver forskellige løsninger, men det skal være fagligheden der træffer valget og ikke andet. Hvis vi i fremtiden ønsker mere af den slags, så kunne en brobygning være to regionale træningscentre, men et fælles turneringshold.

Til sidst vil jeg lige runde den kommende kamp mod KSV. Vi har modtaget tilladelser på Brett & Josh fra udlændingeservice, og det er også hårdt tiltrængt. Peter Jensen vred om på anklen mandag aften, hvor Lars Ivar også blev skadet i knæet. Hertil kommer at Steen Sørensen først lige har rejst sig fra sygesengen efter 1 uge ude. Paul Glissow er også sygemeldt, ligesom han efter idag stopper på holdet. Rasmus Breuning og Sigurd Varming har haft en hård periode med mange kampe på både WC og eliteholdet, men må trække deres del af læsset igen i aften.
KSV er et dygtigt spillende hold, som måske har sine mangler i det rent stabilitetsmæssige. Sidste år var vi tæt på at tabe til dem, og vandt samtidig en af vores største sejre mod dem. Det er et humør-hold, som helst ikke skal få for megen tro på sagerne. Vi har efter NCC fået en bedre organisering, hvilket konkret har betydet at spillet flyder bedre, selv når vi har reserver på banen. Steen, Rasmus, Schøler og Peter har alle 4 fået al spilletiden på kanten i tiden hvor Josh & Brett var ude, og det har været meget positivt. Jeg ville allerhelst have alle med, så vi ikke slider de samme op i træning og kamp, men i stedet kan konkurrere hårdt om pladserne. Men vi har haft forholdsvis let ved at sætte kant-holdet i begge sider i den seneste tid, hvorimod at konkurrencen på midten er skærpet. Jakob Andersen & Kristjan Valdimarsson kæmper med at indtage pladsen fra nok især Hafstein. Flemming er i mine øjne den bedste centerspiller i landet, og kan han formå at toppe som under Spaniens kampene, så vil vi være utrolige godt stillet. Hafstein har måske på kort bane vundet over de to andre på især sit blokadespil ligesom at han faktisk er en bedre boldspiller end vi tror. Jakob er klemt lidt af de to's evner i højden, men kan også vinde på sit bedre angrebsspil. Så alt i alt har jeg et positivt problem på midten, og det skal også vises ved at tildele flere chancer til dem der ikke har spillet så meget. Måske kan det blive i aften.....

God kamp
Mikkel

Hjemme igen og nu med nye ansigter på banen

2011-11-15T23:09:00.000+01:00

Efter de nordiske mesterskaber kan man læse hos næsten alle deltagere at de gerne vil ride videre på bølgen efter en weekend hvor spillet har løftet sig. Det ville vi egentlig også gerne gøre, samtidig med at der var et håb om at få flere spillet ind i det nyfundne flow. Vi havde fredag kamp oppe i Århus og tirsdag kamp hjemme mod Holte. I fredags måtte vi "kun" undvære vore to startende kanter og vores ene reservekant, mens vi tirsdag mod Holte måtte undvære alle 4 kanter og 1 småskadet diagonal. Dertil kom at Lars Ivar først havde rejst sig fra sygesengen tirsdag middag. Så på mange måder måtte vi sadle lidt om, men udfaldet blev stadig rigtig godt med 2 sejre og nye gennembrud.

Fredag var holdets 2 kanter Steen Sørensen og den normale libero Peter Schøler. Peter Jensen fik tjansen som libero. Modtagningen var i top og den korte historie er at de modtog, mens Kasey hævede fortrinsvis til Lars Ivar. Han lavede 27 point (mener jeg), og det er vel ikke så ringe endda.

Tirsdag måtte vi tage Steen ud og han blev erstattet af Rasmus Breuning som var kommet tilbage igen efter Nevza-mesterskab. Sigurd Varming var ekstra diagonal i stedet for Paul Glissov der sparede sit knæ. Rasmus, Schøler og Peter Jensen kontrollerede modtagningen perfekt, og efter lige at skulle bruge 1. sæt på at finde melodien i blokaden blev der effektivt lagt låg på Holtes mange nordamerikanere. De unge danske spillere der fik chancen, kunne heller ikke komme forbi og vi slog en intern rekord med blokpoint. Rasmus var sammen med Lars Ivar banens bedste og lavede imponerende 14 point på 13 angreb (det hjælper når man server så godt og har lange arme).

Vi fik fuldt udbytte af disse to kampe, som forhåbentligt er de sidste uden vore 2 bedste i NCC Brett Perrine & Josh Thorpe. Men det er godt at vide at truppen er bredere, højere og yngre end nogensinde før.

På onsdag er næste kamp i volleyligaen, hvor vi gæster KSV i København. Vi går benhårdt efter de to point og indtil videre har vi et positivt problem ifht at sætte det rigtige hold.

I Sverige spiser de slik - rapport fra NCC

2011-11-10T14:15:00.000+01:00

Tidligt fredag morgen tog elitetruppen samt nogle unge rookies afsted mod Sverige. En stor bus med køjer, hyggekroge o.l. skulle tage os den ca 9-10 timer lange tur til "Nordic Club Championsship Qualification Round". Det er langt fra første gang at klubben vælger bus-løsningen, men det er første gang siden første gang at jeg var med.
Første gang var turen til Falkenberg sammen med Middelfart & Fortuna i en bus fra krigens tid som Middelfart havde lejet. Siden da har jeg taget flyet og mødtes med holdet. Men det var slet ikke så slemt - tværtimod.

Vi fik spillet partners og forberedt kampene via video-kiggeri og diskussion. Vi stoppede op inærheden af Olafsens svenske paradis, og her fik jeg en alvorlig opvågning. Jeg har altid troet at Sverige var stort set identisk med Norge, hvilket vil sige ret uforståelige mennesker i et enormt dyrt land.

Men så kom vi til "gotteland" udenfor Ørkelljunga. Her kostede slik nærmest ingenting - knap 6 kr pr 100 gram. En pris som ikke engang de der tjulahej kasseapparater i slikparadiset i Odense kan klare. Her betales ellers også begrænset moms, skat (og løn).

Sverige var kommet under huden på mig, og jeg så nu nye ting som ikke var mig bekendt via lufthavne.

Frem til Linkoping kom vi, om end maven allerede nu begyndte at gøre kvaler ovenpå en del ekstra indtag af slik. Vi havde tid til kaffe og lidt hvile inden turen gik til kampen mellem gruppens øvrige to puljedeltagere Linkoping & Førde. Vi måtte desværre kun spille med 12 spillere, og efter moden overvejelse valgte vi at tage en center ud istedet for 1 kant. Det betød at Jakob fik ekstra god tid til fodbold manager.

Vi valgte også at vende vore kanter og centere for første gang i år, for at se om det måske kunne løfte et par procent i vores sideout. Vi havde set rigeligt med video og datavolley-filer til at se at begge hold var pænt overlegne os i transition, og derfor måtte vi se om der kunne hentes lidt forskellige steder - især på sideouten.

Vi fik set Førde tage en kneben sejr i en noget svingende kamp. Mest af alt svingende pga stor jævnbyrdighed, og enorme blokader. Serverne var ikke skarpe, men begge hold fejlminimerede så effektivt at det mest af alt lignede en Ravens vs Steelers NFL kamp (læs: de to bedste defence i amerikansk fodbold). Førde var bedst, men man kunne tydeligt se hvorfor Linkoping ikke har tabt et eneste sæt i denne sæson. De er sammenspillet og enormt effektive når chancen byder sig. Førde har i Geir Eithun, Mathias Loftenes & Morten Kvamsdal 3 gode kantspillere, og de sidste 2 erstattede den lille diagonal fra sidste sæson samt deres "lille store spiller" Niels Numme!! En klar styrkelse, selvom Niels var en typisk gamewinner for holdet.

Lørdag skulle vi spille kl 17.00 så der var rigelig tid til både at sove lidt længe, træne, gennemgå taktik og shoppe. Jeg tog i Netto, og fik mig endnu en overraskelse. Her kostede slikket kun 4,9 sek/100 gr og derfor købte jeg 2,2 kg. Jeg ville ikke risikere at andre købte mere end mig.....
Jeg tog herefter i legetøjsbutik og købte der et kasseapperat samt en børnetlf til mine to små unger. På Mcdonalds havde de ødelagt Mcfeast'en med ristede løg. Det lød mere tiltalende med deres "crispy onion"....

Tid til kamp. Jeg havde en smule maveproblemer, hvilket nok var forståeligt. Men ellers var vi klar til kampen. Vi fik de rotationer som vi ville, og alt startede rigtigt ud. Vores sideout spil var for første gang i år på niveau fra tidligere år, og samtidig fik vi servet dem utrolig godt. Mange direkte point og flere indirekte point fra serven, på trods af at Kasey var hæmmet af en skulder der ikke kunne løftes. Vi fik dog en svaghedsperiode undervejs, som vi så tabte et tæt sæt på. Vi tog sejren i en tæt kamp med 3-1 i sæt, og det var en forløsning for os alle. Vi vil så gerne spille det her spil, og endelig lykkedes det.

Lørdag aften blev brugt til at få sat en gameplan op imod Linkoping, som nu igen var med i kampen om finalepladsen. De skulle "bare" vinde enten 3-1 eller 3-0, mens vi var videre med 2 vundne sæt. Vi gik hårdt efter at få alt til at klappe fra starten, da 1 vundet sæt ville betyde at vi reelt havde mange ekstra chancer i 2.-5. sæt.

Søndag forløb med god træning og herefter var der snak om kampen. Indtil frokost var alt gået lige efter planen. Josh var desværre blevet lidt småsyg, og Lars havde smerter i et hævet knæ. Men det var intet imod at vi stod uden frokost, da aftalen med at få frokost kl. 12.00 åbenbart ikke var nået fra Linkoping VC til restauranten. De kunne have mad klar omkring 13.20 og der var kampstart 15.00 - ikke helt godt nok, slet ikke når man tænker på at der var brun sovs til næsten alle retter....

Men en lynkineser i køkkenet fik på 25 min banket en gang biksemad sammen og lavet nogle spejlæg. Jeg selv havde allerede spist på kaffebaren, der nu var blevet mit favoritsted pga den enormt gode kaffe. En god sandwich og så måtte maven være klar til en nervepirrende finale.

Vi fik en ligeså tæt kamp som forventet. Linkoping er ikke noget skræmmende sideout hold, men det er så svært at score point imod dem. De blokerer med ca 2-3 fyre pænt over 2 meter, og så har de bagude en rigtig god forsvarende enhed med liberoen i spidsen. Vi fandt hullerne ved nettet igennem mange centerbolde og en smule hurtigere til kanten. På diagonalen spillede vi både med hurtige bolde til Lars og lidt højere til Paul. De to delte kampen imellem sig med stor succes.
Vi tabte 2. sæt ved at komme bagud med 6-0. Herefter kom flere bænkspillere ind og tog over, og de etablerede fik en pause ovenpå en stresset periode. Vi tabte derfor ikke momentum eller lod Linkoping få for meget ud af deres overtag, og man kunne tydeligt se fra starten af 3. sæt at vi igen var tilbage i kontrol. Vi vandt derfor forholdsvis let 3. sæt, og dermed var vi allerede kvalificeret som puljevinder. Det udnyttede vi til at give mere tid til flere andre spillere, ligesom at det blev en smule mindre seværdigt hvad vi præsterede. Vi var dog aldrig langt fra Linkoping, men ej heller helt tæt på - dertil var motivationen for svingende.

Så vi tabte 3-2 men vandt alligevel retten til at spille finale. Jeg tror nu personligt at vi havde vundet 3-1 hvis sættene ikke havde været finalegivende. Vi spillede med 85 % positive & 50 % perfekte modtagninger og hele 68 % kill efter de 3 første sæt. Herefter dansede vi stille og roligt ned så kampen endte på ca 70/40 % i modtagning og små 50 % i angreb.

Turen hjem i bussen søndag kl. 18.00 var derfor også en smule sjovere end normalt, og der blev da drukket et par øl. Jeg selv skulle møde i Århus på arbejde kl. 09.30 og videre til Idrættens hus og ligamøde kl. 18.30 mandag - så jeg tog det stille og roligt....

I de andre puljer tog Nyborg (Bergen) sejren foran Ørkelljunga efter en 3-1 over netop dem. Gentofte hev puljesejren hjem efter 3-1 sejr over Falkenberg, mens Middelfart badede sig til puljesejren på Island. Det betyder at 3 danske og 1 norsk hold skal dyste om Nordens bedste-titlen i sidste weekend af januar - eller ugen efter pokalfestival.

Personligt betød denne minisejr enormt meget. Vi er på mange måder i en overgangssæson. Mange nye unge spillere og en gennemsnitsalder i truppen på kun 22 år. Til gengæld er vi knap 2 meter i snit, men omvendt så heller ikke så dygtige til det hurtige flydende angrebsspil. Vi præsterede på et utrolig højt niveau og høstede anerkendelse fra mange deroppe. Vi kan angribe overalt fra, men mangler stabilitet. Men når det kører så er det virkelig seværdigt. Derfor er jeg også glad for at vi i så vigtig en weekend viser vindermentalitet, attitude og fremfor alt glæde ved spillet.

Vi ved ikke hvor NCC finalespillet bliver, men vi ved at Middelfart nok ikke skal afholde det. Vi ved også at vi ikke søger, men støtter Nyborgs kandidatur som finalehold. De har rigtig mange tilskuere og vil utrolig gerne afholde finalerne. Gentofte kan selvfølgelig også holde det, men mon ikke også de hellere tager den billige flyvetur til Bergen.

Nu er hverdagen kommet til Odense, og vi skal nu til at spille uden 2 udlændinge i en periode. Vi har ikke forsøgt flytning af kampe, hvilket måske kan synes underligt når vi selv har tilbudt det til andre hold. Men vores holdning er at det er DVBF der burde tage ansvaret omkring disse kampe og spillere der kom i klemme pga forkerte regler. Vi risikerer selvfølgelig tab af point, men dem tror jeg på kan hentes andre steder såfremt vi taber, hvilket jeg slet ikke tror på. På det teoretiske plan er det vel også næsten mere synd for de klubber som måske i sidste ende kan kigge tilbage og tænke "hvis bare Marienlyst ikke havde smidt de point undervejs....".

Status efter weekenden i mit eget finale-show som træner er at jeg nu er i Nordisk finale med Marienlyst for 4. år i streg....

Et bump, en pokal og en del NCC

2011-11-01T15:37:00.000+01:00

Nu skal det ikke være sådan at der kun kommer nyt når tingene går godt. Så hvad er mere nærliggende at starte et indlæg op ovenpå det nederlag vi fik i weekenden mod Middelfart.

Middelfart har på deres hjemmeside beskrevet kampen med deres briller www.middelfart-vk.dk og der er da områder hvor jeg er fuldstændig enig. Så dem tager jeg først.

Vi spillede uden gejst, gnist, tænding og alt andet som normalt kendetegner et lokalopgør mellem de to hold. Middelfart virkede mere motiveret og sammenspillet end os, og taktisk langt bedre forberedt. De havde kampens bedste spiller i Kozlarek. Hertil er vi helt enige.

Jeg er derimod uenig i at de har et bedre hold end os, og det er vel kun naturligt. Middelfart har masser af svagheder i truppen, og det var tydeligt for de fleste at ingen af holdene kunne vinde deres point uden hjælp. Når jeg ser på niveauet i kampen, så er vi ca 1/3 af hvad vi var i sidste sæson ifht at sideoute, samt 50 % dårligere i angreb & modtagning end mod Gentofte. Midelfart har hentet endnu en stor hæver som afløser for Jared, en gamewinner i Koz i stedet for Chad og 2 kanter som på ingen måde er i nærheden af sidste sæsons kanter. Derudover er Ryo væk og den nye libero er ikke på hans niveau.
Så det er næsten en fornærmelse mod de tidligere spillere at kalde dette hold bedre end det de havde sidste år. Måske kan de skaffe bedre resultater, men det bliver pga at vi så ikke når det niveau vi havde sidste år og Gentofte også får problemer.

Vi kæmper med at få spillet til at hænge sammen igennem hele kampen, og det er et træls bump på vejen, men heller ikke mere end det. Jeg har en trup i år som endnu ikke mestre det spil som vi har kunne spille andre år, men vi kan periodisk spille et mere fysisk spil. Vi er højere, men samtidig også langsommere. Derfor tager det tid at komme op i det angrebstempo som vi ønsker at spille i. Jeg synes at det er værd at påpege at det tog op imod ½ år at få det til at svinge med det gamle hold. Nu skal vi indspille en ny hæver, nye kanter og ny diagonal. Så jeg synes at det er forventeligt at vi ikke bare vader igennem uden bump på vejen. Men derfor er jeg også stadig meget ærgerlig over at vi agerede som om at det var "piece of cake" at få det til at lykkedes i lørdags. Indstillingen var ikke i orden, og det skal ændres.

Nu er det sådan at vi ikke behøver at falde tilbage i "krise-stemning" som andre fynske sportshold. Vi ved at det var en meget skidt performance, men vi tror fortsat på at vi kan spille bedre. Derfor har vi også vendt kampen som normalt, og taget de elementer op som skal fokuseres på. Jeg ville hellere danse på en lyserød sky, men modsat er nederlag også som oftest der hvor rutiner tages op til overvejelse.

Nu gælder det i aften en pokalkamp mod Spentrup, og heldigvis på hjemmebanen igen. Vi vandt en kneben sejr i det jyske, og ovenpå sådan en kamp i lørdags vil det nok være at foretrække at finde sig selv i mere vante omgivelser. Vi har respekt for Spentrup som har en god blanding af talent og rutine i truppen. Hvilken blanding de tager med til Odense, vil uden tvivl betyde en del for resultatet. Deres fundament på især kanterne er meget lagt over på de tidligere Aalborg-profiler (Niels & Thomas), og uden dem er Spentrup et noget andet hold. Kampen spilles idag kl. 19 i BM.

Efter kampen er der en unik mulighed for at se en gang volley som nok ikke sker så ofte. BM Wildcard skal møde BM 3. BM 3 er et ikke trænende hold som bliver samlet i løbet af dagen. Jeg er selv i bruttotruppen, og jeg har arbejdet en del med ikke at blive udtaget. Frygten for en efterfølgende landsholdsudtagelse er for stor, og eksemplerne fra trænerkolleger med komplicerede skader er heller ikke rar. Men værst er det nok at mine egne spillere måske vil undres hvorfor ham der tyksakken ikke gør som han selv prædiker.

Når pokal-kampene er overstået, så begynder opladningen til weekendens helt store test. Vi skal fredag morgen afsted til Linkøbing, hvor vi skal møde de lokale Linkøping VC (http://www.linkopingvc.se/) samt norske Førde (www.fvbk.no) i Nordic Club Championship. 3 hold der kender hinanden rigtig godt fra sidste års final four i Middelfart, hvor Førde vandt mesterskabet mens Linkoping blev 4'er (tror jeg). Vi blev 3'er i turnering, som havde Middelfart som sidste deltager.

Sidste år mødte vi Førde 2 gange og det blev 2 femsættere begge gange. I indledende runde vandt vi kampen som blev spillet i Ålborg, mens vi tabte kampen i Middelfart. De har ifht det hold reelt kun optimeret truppen. Den ene kant er måske ude, men er erstattet af en tidligere udlandsprofessionel (i Estland) norsk kant. Derudover har de fået en rigtig dygtig diagonal ind som tidligere har spillet for Nyborg (Kvamsdal). Deres helt store profil er fortsat Geir Eithun som i tidernes morgen har spillet i Aarhus, og siden været professionel i bla. Frankrig & Polen. Han spiller mest beach nu sammen med Hoidalen, men er stadig en rigtig mvp-spiller for Førde.
Linkoping har ligesom os sadlet om på væsentlige pladser, hvor især hæverpositionen er den mest spændende. Det er stadig aussier'ne der dominerer billedet. Vi så allerede i glimt deres nye hæver i forrige sæson, og han har helt klart løftet spillet. Derudover er Luke Smith blevet 1 sæson mere rutineret, og har derudover også fået værdifuld balast fra det australske landshold. En meget spændende kant, som sammen med svenske Larsson tegner sig for størstedelen af deres point.

Det er som det næsten kan fornemmes 2 utrolig stærke modstandere vi er blevet parret med, og jeg tror godt at jeg kan få opbakning til at sige at vi måske for første gang ikke er favoritter til at tage sejren. Vi er helt klart i nærheden af de 2 hold, men feks slog Linkoping i weekenden de forsvarende svenske mestre (og favoritter) fra Falkenberg. Et Falkenberg-hold som ellers har slået de fleste af de hold vi også har duelleret med (og tabt til i preseason).
Førde er mine favoritter til at gå hele vejen både i vores kval-stævne, men også i det samlede regnskab. Nedenfor er et samlet overblik over puljer samt kommentar:

Group 1 – in Iceland:
HK (ISL), ÍF (FER), Middelfart (DEN)
(Middelfart plays Friday-Saturday)

Det sværeste for Middelfart bliver nok at komme derop. Modstanderne fra Island & Færøerne vil nok ikke udgøre en spillemæssig udfordring medmindre at Middelfart spiller uden Koz og de andre spiller ligeså ringe som mod os ;-)

Group 2- in Bergen, Norway:
Nyborg (NOR), Örkelljunga (SWE), Hvidovre (DEN), Koll (NOR)

En meget svær pulje for Hvidovre, idet at hjemmeholdet Nyborg især på hjemmebanen er meget svære at bide skeer med. De tabte i weekenden deres kval-kamp til Metallurg Zhlobin, men har også vundet over Førde i år.
Hordvik (fra Beachvolley & center), Kåre Morken (hæver) samt Bjelland/Khanevski på kanterne er profiler for dette stærke hold.
Olafsens "verdensmestre i udvikling" (man må godt drille lidt) har stadig de samme problemer som os ifht stabilitet. De spillede et stærkt Middelfart stævne, men som jeg også beskrev dengang mødte de hold som var på første-træningsdag. Nu er hverdagen kommet, og pusten er gået lidt af ballonen. Men de vil helt sikkert være velforberedte og det kan være det halmstrå de skal klynge sig til.
Hvidovre tror jeg får det svært med 3 kampe, især med Santos som skal trække et stort læs over alle 3 kampe. Koll kender jeg ikke, men dem tror jeg heller ikke på spiller en rolle i kampen om avancement.

Group 3 – in Falkenberg, Sweden:
Falkenberg (SWE), Gentofte (DEN), Randaberg (NOR)
(Randaberg plays Friday-Saturday)

Gentofte kan godt overraske værterne fra Falkenberg, som ellers har haft overtaget mod Københavnerne i interne træningskampe. Men Falkenberg er stadig i spillestil et hold, som ligger godt til det gode forsvarshold. Der spilles måske hurtigere end da vi mødte holdet i min første tid, men det er stadig få spillere og mange gentagelser i angrebsspillet. Norske Randaberg tror jeg ikke på vil kunne tage sejren.

Group 4 – in Linköping, Sweden:
Linköping (SWE), Förde (NOR), Marienlyst (DEN)
(Förde plays Friday-Saturday)

Kun de 4 puljevindere går videre til Final Four stævnet som spilles i januar måned - weekenden efter landspokalfinalen i Danmark.

Advarsel - kun om Marienlyst kampe

2011-10-24T13:58:00.000+02:00

I weekenden var vi så heldige at have kampe både lørdag og søndag. Lørdag skulle "de unge" i kamp mod Fortuna, som på dagen havde en del gamle elitespillere fra os med. Toke Klok, Paw Harder, Lasse Westergaard, Anders Mertz og så lige Helio Pontes. Sidstnævnte er kommet til fra Middelfart, men havde også tidligere en kort periode hos os i Marienlyst.
På vores side var tidligere Fortuna-spillere i form af Emil Foldager og Kristoffer Hjort. Kampen var programsat til kl. 10.00 lørdag formiddag, og umiddelbart en klar fordel for de unge fremfor de gamle rotter der har andre vigtigere ting end volleyball nu.

Vores formation var udover de to ex-fortunesere med de 3 x U20 landsholdskandidater (Breuning, Rask & Varming), Mike Linde på centeren samt rutinerede Lasse Rasmussen som "ressourcespilleren". Holdet spillede fra start af aggressivt og flot i alle spillets faser, og rollerne på holdet bliver mere og mere definerede. De var klart bedst ved nettet, men fik langsomt også styr på forsvars og modtagningselementet. Serverne fungerede også for første gang over længere tid, hvilket betød at det blev til sæsonens bedste præstation. En præstation der også gav gevinst iform af en klar 3-0 sejr.

Perspektivet er til at få øje på for mig som elitetræneren. Disse spillere udvikler sig rigtig godt i træning sammen med de dygtigere elitespillere, men nu har de også fået endnu flere spilleminutter og skal samtidig bære et større ansvar i disse kampe. I løbet af denne sæson vil de også kunne presse sig på til eliteholdet, og fortsætter de sådan er der helt sikkert nogle af dem der kan gå ind i elitens kampe og spille med på fuld kraft.

Vi tror fortsat på at dette er den rigtige vej for os "fynboer", og spillerne kommer også hjem fra U20-træningslejr med ros for at de flytter sig markant i øjeblikket.

Dem der var heldige at deltage i topkampen i Marienlyst-centret mellem Gentofte og os, fik spænding til det sidste. En utrolig velspillet kamp, hvor begge hold spillede en flot kamp med meget få gaver til modstanderen. Gentofte vil måske synes at det var en ærgerlig bold at slutte på, men egentlig var bolden vel symptomatisk for den største frustration hos begge hold - nemlig at der ikke blev dømt en eneste teknisk kendelse.

Det kan være både godt og skidt, for reelt så flød spillet flot. Men kast med bolden i forsvaret eller ved nettet i postkasser er stadig ikke tilladt. Det er ej heller tilladt at ramme med først venstre og så højre hånd, blot fordi en medspiller løber ind i dig. Men holdene lod sig ikke gå på af det, og måske var det også det tidlige gule kort til Marienlyst Peter Schøler som satte sig i hovederne på spillerne. Han bevægede sig op imod dommerstolen og fik omgående det gule kort - efter kun 10 spillede bolde i første sæt og uden forudgående henstilling. Men bøden falder på et tørt sted....

Gentofte spillede uden Olesen, men fik med Mikkel Schulz en mere stabil modtagning. Det udnyttede de flot til at brage igennem over midten, og når deres modtagning en sjælden gang kiksede, så var tilbagevendte Casper Munk en sikker station.
På vores side var der måske mere bredde i angrebsspillet, men vi skulle også forbi en forsvarsmur som vi altid ved er et Gentofte varemærke. Blokaden var solid og i forsvaret fik de mange umulige bolde op. Men vores varemærke er spillet efter 20 point. I alle sæt, pånær et totalt nedbrud i 3. sæt, formåede vi at hente og bringe os i sejrsposition efter 20 point. Symptomatisk for kampen var det med 2 serveindskiftningspoint i 4. sæt at vi fik sejren skaffet hjem.

Gentofte bliver en hård nød at knække hele sæsonen. I denne kamp stod spillere som Martin Olesen og Joakim Larsen udenfor. Begge hold har god dybde i truppen på kanten, og ligesom os er der kvalitet og landsholdsspillere på bænken. Vi valgte på dagen at spille med vore 2 udenlandske kant-kort, men det var mest af taktiske årsager samt et spørgsmål om at få den optimale balance i spillet. Vi har fortsat Peter Jensen ude, men han er fuldt ud med i alle ikke-spring relaterede øvelser. Steen Sørensen som sad ude i forrige uge med ømme knæ er 100 % tilbage, og vil være i spil til Middelfart kampen.

Jeg er meget tilfreds med hvad vi præsterer på nuværende tidspunkt, men vi skal blive ved med at bygge på angrebsspillet som ikke er helt på de seneste års niveau.

Desværre så var det ikke alle der kunne følge spændingen. Volleyliga.dk berettede om sidste rundes kampe, men så må man jo bare komme i hallerne.
En sidste detalje af mere personlig karakter. Min søn Laurits på 3 år er nu ved at være fast deltager til kampene og bagud 6-11 i 3. sæt brød han ud i høj gråd. Det viste sig efter en konstatering fra min side om at "det kun var 5 point vi var bagud", at det mere drejede sig om ikke volley-relateret hysteri. Men kampen fik os op i den rette stemning, og derfor går vi nok alle rundt idag med en fornemmelse af at denne slags kampe er utrolig vigtige for både Gentofte & Marienlyst. Ærgerligt at vi kun mødes 2 gange i denne sæson.....

Vilje, vej, topopgør & landshold

2011-10-21T12:09:00.001+02:00

En sidste overskrift på en hel del dages hårdt arbejde med at få udlændingeproblematikken løst uden større problemer kunne være "hvor der er vilje er der vej".

I vores tilfælde var der utrolig meget vilje fra en del steder, mens andre holdt hårdt på at det var privat vej. Forbundet kunne kun mobilisere vilje til at hjælpe klubberne halvt i mål, og sidste-øjebliks-forsøget med at give frit lejde ifht kampflytninger var forgæves. Brøndby og Holte vil hellere møde decimerede modstandere, og afstod fra muligheden for at række hånden frem. Det er de i deres gode ret til at gøre, og undskyldningerne for ikke at flytte kampe er for så vidt helt reelle. Men som sagt - hvor der er vilje er der vej.

Vejen til titlerne går over hårde opgør i denne runde for nogle, mens andre måske kan tage en genvej.

For herrernes vedkommende er der følgende kampe på programmet:

KSV - Aalborg
Holte - Aalborg
Marienlyst - Gentofte
Aarhus - Spentrup

Aalborg i dobbelt-opgør, og måske de kan få mere ud af det end Spentrup gjorde i deres københavner-weekend. Det er i hvert fald 2 opgør som skal vindes, hvis holdet ikke vil isolere sig i bunden med stor afstand til top og sub-top. Men det kan meget vel blive to tætte opgør, hvor de kun får taber-pointet med sig.
I Marienlystcentret er der linet op til et topopgør, hvor hjemmeholdet igen kan stille op med fuldt hold. Casper Munk er startet langsomt op igen, men er nok ikke oppe i fulde omdrejninger for udeholdet. Vi har trænet godt op til kampen, og tror på at vi måske kan spille sæsonens bedste kamp til dato. Gentofte anser vi for en af medfavoritterne til titlerne i denne sæson, især pga at holdet råder over en komplet trup med kvalitet på alle pladser.
I Aarhus er der lokalopgør mellem det nye Aarhus Volley og Spentrup. Personligt tror jeg mest på Spentrup, men de skal spille med mere gejst (og Niels Knudsen) end tilfældet var imod Gentofte.

Damernes opgør er:

Brøndby - Fortuna
Holte - Vordingborg
Fr.berg - Gentofte
Aarhus - Lyngby

På damesiden så er der top 4 gensyn fra sidste sæson. Det overskygges lidt af at der på ingen måde har været optimal forberedelse på kampene for hverken Fortuna eller Vordingborg. Vordingborg har fordelen af at have dansk træner, for Fortunas træner har siddet stille i lejligheden siden afgørelsen om udlændinge. Han har siddet sammen med 2 spillere, og med så smal en trup som Fortuna har i år så vil det give problemer. Men måske motivationen i at modstanderen gerne ville udnytte det til deres fordel kan bibringe en smule ekstra krudt? Jeg tror ikke at det er nok, og Brøndby som kan stille med fuld trup (ligesom de har kunne hele sæsonen - underligt nok??) er favoritter.
Vordingborg får ikke deres spillere klar til kamp, men skal stille samme mandskab som lige med det yderste fik halet sejren hjem i Gentofte. En kamp der viste at holdet har god bredde, men også viste at det kun rækker mod hold i Gentoftes klasse. Holte vil uden tvivl kunne dominere, og sikre sig 3 point.
Fr.berg og Gentofte er i en rigtig gyserkamp, som vil kunne sende taberen langt væk fra semifinale-pladserne. Jeg tror at det bliver tæt, og at vinderen bliver holdet med færrest fejl fremfor dem med flest vindere. Begge hold har i opstarten vist gode takter efterfulgt af lange døde perioder. Kan man udnytte dette, og holde sig selv kørende er man et godt stykke tættere en sejr.
I Aarhus skal to nysatsende hold duellere i endnu en vind eller forsvind kamp. Lyngby har satset i eksotiske udlændinge, mens Aarhus har været ude og reaktivere gamle profiler. Det virker som om at de gamle heste virker bedst, og måske især på hjemmebane hvor man ikke skal bruge en hel dag på volleyball.

Efterårsferie i landsholdets tegn

I løbet af ugen har der været masser af landsholdssamlinger og udtagelser. Traditionen tro kan man vel sige. Traditionen tro så er der også endnu engang en historie om at det reelt kan være en fordel at vælge eliten fra, til fordel for at stige i graderne. Anita Ohm er efter fravalg af de mange træninger i hallen, nu endelig A-landsholdsspiller. En dygtig spiller og udfra det spillemæssige et rigtigt valg, men vi må håbe at andre ikke ser lyset i denne manøvre, for så vil flere eliteklubber måske få svært ved at lokke med elitær træning. For hvor er guleroden?

Jeg kunne heller ikke undlade at undre mig over at Nevza U19 turneringen prioriteres over OL-kval i Baku på spillersiden. En del af de unge ville måske være kandidater til A-landshold, men DVBF skriver at man har fravalgt disse unge spillere ifht Nevza-turneringen. Det samme gælder dog ikke træneren, som har meldt forfald til fordel for A-landsholdets tur. Forvirret??

Landskamp & udlændingekamp

2011-10-17T13:45:00.000+02:00

Marienlyst vs DK U20

Så blev det vores tur til at møde Danmark U20, og til kampen havde vi fortsat Peter Jensen ude ligesom at vi ifht opstarten havde valgt at spare Steen Sørensen, Hafstein Valdimarsson, Josh Thorpe. Det betød at der var blevet plads til de 3 unge Sigurd Varming & 2 x Rasmus (Breuning / Rask). Ingen nationalmelodi, men ellers så var det som at være til landskamp. På den anden side sad 2 af de højest dekorede trænere i Danmark og så begge endda i træningsdragt (godt gået Trolle!!). Måske gav det også en ekstra nervøsitet på vores side, for svært blev det fra start af.

Jeg havde inden kampen udtrykt håb om at vi fik 3 point og en god oplevelse. Nu er den sidste del noget svært at måle, men det var tydeligt for alle at vi havde svært ved at finde vores vej ind i kampen. Vi havde på forhånd forventet at "rytmen" ville være ok, på trods af at der reelt var skiftet 4 fra startopstillingen i de første kampe. Men et er træning, noget andet er kamp. De 2 gange Rasmus fandt aldrig ind i spillet i 1. sæt, og vi valgte derfor at skifte lidt rundt for at justere modtagning især. Sigurd kom ind og spillede resten af kampen på et rigtig højt niveau, ligesom at Josh stabiliserede modtagningsspillet.

Vi tabte 1. sæt selvom vi havde højere kill og bedre modtagningsprocenter. Problemet lå begravet i total 13 point vi gav væk ved servefejl og slagfejl. Slagfejl som også kom under pres fra både et godt forsvarende U20 hold, samt en svag modtagning fra vores side.

Fra starten af 2. sæt fik vi en smule bedre styr på "fejlene", men også U20 holdet havde smidt deres nervøsitet, så sættet blev tæt helt til slut. Men vi begyndte at angribe godt over alle positioner, og samtidig fik vi i blokken bedre fat i Peter Trolle som generelt fik de fleste "off-bolde" hos dem. Det betød også at vi holdt fast i 3. sæt, hvor vi også langsomt fik serverne til at ramme indenfor banen. Derfor kunne vi også forholdsvis let trække fra mod slutningen af 3. sæt og resten af kampen. Vi sluttede kampen af med de 3 unge igen på banen, og de to gange Rasmus fik derfor en bedre afslutning af kampen end hvad de startede ud med.

Den gode oplevelse for de 3 unge kan findes i statistikken, for de holdt begge niveau ifht den direkte konkurrent på den anden side. Vi tror dog på at de kan nå endnu længere når de spiller med igen hos os næste gang. Men der er stadig lang vej ifht at opnå et konkurrenter på vores hold, men heldigvis kan vi se at der sker kvantespring i træningen, og de er alle fokuseret på at lære.

Danmark U20 er et frisk bekendtskab i rækken, og selvom at jeg var uenig i at lade et hold deltage udelukkende baseret på KBH-bosatte spillere, så fejler ideen ikke noget. Vi kan se at de udvikler sig godt, og en fremtid med feks et både øst & vest talenthold i rækken er stadig en drøm jeg har. De bedste som kan gå direkte ind i et elitehold, er dem som efter min mening taber i det her, mens den gennemsnitlige spiller vinder.

Udlændinge ude i kampe

De øvrige kampe for både damer og herrer blev desværre skæmmet af den verserende problematik omkring udlændinge. Flere hold kunne ikke stille fuldt hold, og i Kildeskovshallen kunne jeg derfor sidde sammen med 4 Vordingborg-profiler som afventer en opholdstilladelse. Det betød sandsynligvis at kampen fik et andet forløb end forventet, men dog stadig Vordingborg som vinder.

I Aalborg kunne Middelfart heller ikke stille fuldt hold. De vandt dog alligevel overbevisende imod Aalborg HIK som meget mod normalen er placeret nederst i tabellen med kun 1 point.

Ellers var der mere eller mindre favoritsejre, hvis man ser bort fra Holte's sejr i Aarhus. Holte ser ud til at have overlevet at skulle afgive spillere til U20 på bedste vis, og de skal bestemt ikke undervurderes. Aarhus har et på papiret godt hold, men også med et par "tennis-spillere" på hold-kortet, som i modgang tidligere har haft det svært ved at spille hold-spil.

Vores "eget problem" - eller fælles ansvar & interesse

Jeg har siden i torsdags brugt mange timer på at afhjælpe situationen med udlændinge, og jeg har indtil videre mødt mange forskellige holdninger. Der er nogle som mener at det er klubbernes eget problem, nogle der mener at det er DVBF's problem, der er dem som ser det som et fælles problem for os alle i volleyligaen og så er der dem som forsøger at presse andre ting ind under dette.

Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om at alle spillere selvfølgelig skal aflønnes efter gældende regler, og med en kontrol af at tingene foregår korrekt. Jeg har intet problem med at skulle leve op til dette, og derfor er det også vigtigt at "aflive rygter". Der er ikke nogen minimums-timeløn på dette område. Der er istedet for et krav om at kunne forsørge sig selv. Rent politisk er dette jo rigtig meget oppe i tiden, for hvornår er du i stand til at forsørge dig selv uden at være "fattig"?

Volleyball-spillere der kommer hertil er med 90-95 % vedkommende repræsenteret af en agent som stiller krav til spillernes "netto-løn". Det er en løn som er efter at klubberne har svaret skat. Hertil kommer så ofte krav om bolig osv oveni. Så når en spiller i klubberne har mellem 700-1500 euro til sig selv, så er det svært at genkende beskyldninger om sammneligning med udenlandske prostituerede.

Det vigtige er regler og kontrol, for at sikre at vi på banen konkurrerer på lige vilkår. De regler er så blevet udstukket af både lovgivere i det øvrige samfund samt i vores verden af DVBF. Det er i mellem disse 2 at problemet er opstået. For det som vi er blevet bedt om at gøre, er lige pludselig ikke retningsgivende.

Derfor har jeg også svært ved at se at dette "alene er klubbernes ansvar". Jeg synes at det er fælles ansvar og derfor skal løsningen på problemet også findes i fællesskab. Det er efter min mening ikke i nogens interesse at feks Vordingborg taber point eller Gentofte vinder point på sådan en sag. Personligt vil jeg have det meget svært ved at vinde point over feks Middelfart om 2 uger, hvis de ikke kan stille fuldt hold. Derfor har jeg også været fortaler for at vi giver klubberne lov til at løse problemet med at få alle spilleberettiget uden at kampe kan blive afgjort med spillere ude pga denne sag.

DVBF har et medansvar, og derfor har jeg også personligt kastet mig ind i at få løst dette uden at det får sportslige konsekvenser for nogen af de berørte klubber. Marienlyst skal nok klare sig i dette, og de 3 spillere vi pt har ude i dette, skal nok være klar til de "sværeste kampe". Men vi kan som ansvarlige i vores respektive klubber samt DVBF ikke tillade at feks klubber ikke kan deltage i NCC eller taber point i en tæt Volleyliga. Det vil kaste en skygge over ligaen samt i mine øjne gøre det svært at tale om en fælles interesse i at gøre hvad der er bedst for udviklingen af elitevolleyball i Danmark.

Dem af jer som måske går rundt med holdningen om at "klubberne ligger som de har redt", håber jeg vil overveje det en ekstra gang. Kunne der alligevel ikke kunne være en løsning der afbøder konsekvensen af dette. Om ikke andet, så fordi at det alt andet lige vil være en god løsning for det sportslige.

De stores fald

2011-10-11T11:39:00.000+02:00

Igennem flere år har det været svært for "de andre" at bryde Gentofte, Marienlyst & Middelfarts dominans i toppen af rækken. Men efter 2. runde har både Gentofte & Middelfart tabt en kamp til en af udfordrerne, og måske er dette en lille indikation af at toppen er blevet bredere?

Ellers var der ikke mange overraskelser i 2. runde, og kun Hvidovres flotte sejr over Gentofte overraskede mig. Middelfart tog sejren i Holte, men ikke uden problemer. Det flyder ikke helt for Middelfart endnu, men de har et på papiret stærkt hold så mon ikke det blot er børnesygdomme der skal rettes. Hos damerne var der som forventet lutter hjemmesejre, og med det tætteste opgør som forventet ml Fortuna og Gentofte. Mange udlændinge er ikke nok for Lyngby, som slet ikke rigtig kom i gang med spillet mod Holtes mere robuste hold.

I den kommende runde er der nogle spændende opgør i vente:

Frederiksberg - Fortuna
Gentofte - Vordingborg
Aarhus - Holte
Lyngby - Brøndby
Gentofte skal igennem sidste runde af deres mareridts-start-program, hvor de nu tager imod Vordingborg. De har mødt top-3 fra sidste år, og tager nu imod en seriøs guldkandidat i denne sæson. Jeg tvivler på at de tager point med fra denne kamp også, men holdet er bredt funderet og de vil sikkert have større chance for at vinde mod de resterende hold i rækken. Men en afgørende kamp for dem er den næste i rækken mod Frederiksberg. Taber de også her, er det svært at tro på at denne sæson kan bringe medaljer til den succesfulde klub.
Frederiksberg skal dyste mod Fortuna, og det bliver nok en meget åben affære. Fortuna trak fra i afgørende faser mod Gentofte, men har ligesom Frederiksberg bølget op og ned i kampene. Så mon ikke at denne kamp godt kan gå hen at blive lang?
Aarhus tager imod Holte, og præcis som i sidste uge vil jeg ikke tro at Aarhus i længden kan holde dampen oppe imod et stærkt elite-hold. Holte vandt over netop Aarhus i preseason, hvor fejlene kom når presset blev for stort. Men Aarhus-holdet har masser af profiler på holdkortet som igennem årene har kunne sætte spillet stort op, så det bliver ikke nemt for Holte.
Lyngby er en underlig størrelse i år. De har taget Michael Laudrups succes-opskrift fra Brøndby-tiden til sig (en del profiler=udlændinge, en del rutine=de ældre spillere, en del talent=de meget unge spillere). Efter at have set lidt af kampen mod Holte, så tvivler jeg lidt på "star-quality" hos de udenlandske spillere, men det kan også være det hoppende billede fra Holtes hjemmeside. Men noget usammenhængende så det ud, og det er helt sikkert ikke nok til at slå et trimmet Brøndby-mandskab.

Hos herrerne er der følgende opgør:

U20 - Marienlyst -
Aalborg - Middelfart
Aarhus Volley - Holte
Hvidovre - Spentrup
Gentofte - KSV
Gentofte - Spentrup
Vi skal i kamp mod U20, og det er jo for os en meget vigtig kamp på flere planer. Vi har i to gange Rasmus (Rask & Breuning) samt Sigurd Varming, 3 af de bejlere til EM-truppen som ikke rev teltpælene op. Alle 3 er faste spillere på WC-holdet, men deltager også i udvalgte elitekampe. Denne kamp kan vel ikke være mere nærliggende. De vil gerne bevise deres værd over for Martin & Fred som i dagens anledning er modstandere. Vi synes selv at de har taget nogle store spring fremad over sommeren og starten af sæsonen, og for os udenfor banen er det også en første test af vores "alternative EM-satsning" hvor vi kombinerer WC-konceptet med elitetræning blandt de allerbedste spillere i landet. Jeg tror på at vi kan tage derfra med 3 point og en god oplevelse.
Gentofte skal spille 2 kampe, da Spentrup tager en weekend-tur til Kbh for at møde Hvidovre og Gentofte. Jeg tror på 2 nederlag til Spentrup og 2 sejre til Gentofte.
Aarhus møder Holte i en spændende kamp om overtaget i midten af rækken. Jeg tror på hjemmebanefordelen som en måske afgørende faktor i den kamp.
Endelig skal Aalborg tage imod Middelfart, og hvis ikke Middelfart får eget spil bedre i sving mod Aalborg end sidst mod Holte, så kan de meget vel komme i problemer. Aalborg er rigtig dygtige i blok-forsvar, hvilket kan være en force der kan give point her. Men jeg tror nu stadig på at Middelfart vil højne niveauet efter den svingende kamp i Holte.

Der er fortsat klubber der har problemer med at leve op til kravene om livescore, og det er ærgerligt. Den venlige hånd har været brugt, og nu skal der vel snart tages andre midler i brug.

Frem mod næste runde

2011-10-04T14:48:00.000+02:00

Nu er der (næsten) spillet 2 runder i volleyligaen, og et par overraskelser er vi også blevet mødt med. (Sjæl)landsholdet HU20 fik først vundet en god sejr mod Holte og dernæst en udesejr over Middelfart. Den sidste var i øvrigt med odds 1,01 på sejr til Middelfart, så de forudseende ville være blevet rige der.
I damernes række var det måske overraskende for flere at Fortuna tabte til Aarhus Volley, men i mine øjne er det mere overraskende at Frederiksberg & Gentofte ikke har kunne tage sæt i de første par kampe mod nogle af titelkandidaterne. Det kunne tyde på at kampen mest af alt bliver om hvem der skal tage den 4.plads som betyder alverden ifht en 5. eller 6. plads.

Ellers er det desværre også blevet en kendsgerning at de forvirrede signaler om udlændinge har sat sig i resultaterne, da nogle kan spille uden opholdstilladelse mens andre ikke kan. Taberne har været dem som fulgte de først udsendte regler. Feks så manglede Middelfart en del spillere, dog var Kozlarek ude grundet skade.

Spændende opgør i vente - tør man satse på det sikre?

Hos damerne er der følgende opgør:

Fortuna - Gentofte
Vordingborg - Aarhus Volley
Holte - Lyngby
Brøndby - Frederiksberg

Hos herrerne er der følgende opgør:

Marienlyst - Aalborg
Spentrup - U20
KSV - Aarhus Volley
Hvidovre - Gentofte
Holte - Middelfart

Jeg kunne godt gå hen og tro på at damernes opgør alle vil ende med hjemmesejre, dog med Fortuna vs Gentofte som den mest usikre i den kabale. Jeg synes at Fortuna har en smal men god trup, og de kan få det svært mod et måske mere bredt funderet Gentofte-hold.
Holte imponerede mig til Middelfart-stævnet hvor det ser ud til at man har fundet den rigtige afløser på hæverposten ifht at kunne spille angreb overalt på banen. Jeg tror ikke på at mange hold vil kunne spille ligeså bredt over hele banen. Spørgsmålet er så om de andres dyrtkøbte angribere kan matche i højere topniveau, hvad der tabes i andre rotationer. Lyngby bliver det nok ikke.
Brøndby er (igen) nye for mig, men mon ikke der er købt fornuftigt nok ind til at det er nok til også at vinde over Frederiksberg.
Vordingborg har måske mistet nogle og skal spille "bedste 7'er" i stedet for at have spillere der matcher pladsen. Aarhus har måske dygtige tidligere topspillere, men jeg tror ikke på at de kan undgå at fejle for meget når først presset bliver stort på især modtagningen.

På herresiden er der i mine øjne et par meget spændende opgør. Spentrup tror jeg vinder på hjemmebanen mod U20. Mest af alt fordi at Spentrup kan spille et utrolig solidt spil med flere rutinerede spillere. U20 holdet har et højt topniveau, men kan de også på udebane mod et sammenspillet mandskab?

Hvidovre var præcis så stærke som vi forventede, og de viste mod os at så længe moralen og troen var tilstede, så er de stærkere end i sidste sæson. Geovan har løftet spillet både bagi og foran, og bredden er blevet bedre med tilgang af Daniel & Casper. Vi så ikke meget til den nye center, men jeg tror på at Hvidovre kan gøre det svært for sidste års top 3. Om det så er nok mod Gentofte på nuværende tidspunkt, er jeg mere tvivlende overfor. Gentofte er efter min mening dem som må formodes at være længst ifht os andre. Få udskifttninger samt en del landsholdsspillere i storform kan gøre udslaget. Men er der nogle som er skadede og ikke med???
KSV kan på en god dag tale med mod de fleste modstandere, og det kunne meget vel være imod Aarhus at sæsonens første sejr kommer.
Middelfart & Marienlyst tror jeg på vil tage sejre imod henholdsvis Holte & Aalborg HIK. To hold som ikke har helt samme niveau som sidste år.

Jeg håber at vi i løbet af den kommende tid måske også kan få alle med på livescoren, så alle kan følge med via http://www.volleyliga.dk/. Web-TV, mere presse o.l. er også i pipeline, hvilket vil være med til at løse det altovervejende problem. Der er ikke meget nyt nogensteder omkring hvad der sker, og det er med til at fortsætte diskussionen om den "hemmelige volley-elite".

Volleyliga - sejr & udlændinge sik-sak kurs

2011-09-25T20:35:00.000+02:00

Søndag eftermiddag startede volleyligaen for vores vedkommende imod Spentrups 2. hjemmebane - hal 3 i Skyline Arena. I omklædningsrummet fik holdet en klar opsang om at det nok ville betyde en klar præcisering af reglement, og at vi skulle være klar. Det var undertegnede samt resten af trænerbænken ikke, idet at vi desværre havde misset den med at vi skulle have ens bukser på, hvilket blev læst og påskrevet. Det koster nok i længden da Kaj ikke er meget for at undvære sine jeans, mens jeg selv allerhelst er i "kampuniform".

Skyline Arenas hal 3 er i øvrigt langt fra det vi havde forventet. Volleybanen er skubbet op i den ene ende, hvorfor der kun er 6 skridt til endevæg. Samtidig hang der snore ned foran servelinien i den korte ende, så springserverne havde deres problemer med at ramme imellem snorene ved opkast. Yderligere var denne halvdel også belastet af en basketkurv og snore. Så da jeg bad Flemming om at vælge modsatte side fremfor andet, så havde vi håbet at vi i det mindste kunne slippe fra dette fra starten. Men Spentrup vandt lodtrækningen og valgte rutineret a blive hvor de var....

Efter 4 servefejl på de første 6 springserver, så fik vi fundet os selv i serven. Det var også nødvendigt for Spentrup spillede flot med i en kamp hvor det var tydeligt at vi langtfra er spillet sammen på holdet. Modtagningen svingede mellem perfekt og kommunikationsfejl. I angrebet spillede vi bedst i sideout, mens transitionen aldrig kom helt igang. Alligevel kunne vi trække fra som så ofte før, ved at skifte gear mod slutningen af 1. sæt.
I 2. sæt gik det galt i starten igen, og bagud med 5 måtte vi ændre på formationen. Desværre betød det fortsat et utal af fejl, og eneste grund til at vi ikke kom håbløst bagud var at Spentrup også lavede masser af uprovokerede fejl. Så "opponent error" knappen blev brugt flittigt, men igen kunne vi lige mobilisere en smule koncentration ind imellem så sættet også blev vundet. Inden det næste sæt lovede vi hinanden en bedre start, men trods muligheder blev vi igen dem som lavede fejlene. Heldigvis begyndte Lars Ivar at spille en større og større rolle, og blev mod slutningen Kaseys foretrukne go-to-guy. Vi var bagud lidt længere tid i dette sæt, men igen blev blokaden og et par listige server afgørende for udfaldet.

En svingende debut for os, og lidt som kattens leg med musen. Spentrup kan uden tvivl ærgre sig over de mange brændte muligheder. Vi var usammenhængne i spillet, men samtidig også med evner på alle positioner som gav os mulighed for at skrue op når det var mest påkrævet. Jeg tvivler på at det ville gå godt mod alle hold, og heller ikke mod Spentrup på en dag hvor de kommer tættere på deres topniveau.
Vi vil glæde os over de 2 point samt at vi konkret har fået nogle ting der skal afstemmes mere. Den mentale og paratheden skal jeg nok sørge for er bedre i de kommende kampe, og samspillet kommer igennem endnu flere træninger sammen. Glædeligt var at vi i momenter kan se perspektivet for dette "nye hold" hvor kun Flemming Olufsen & Peter Schøler var startere i sidste sæson. Lars Ivar Henriksen var bedste mand på dagen.

Volleyligaen er også kommet lidt skidt igang efter min mening. Reglementet med udlændinge var efter min mening den eneste rigtige vej at gå for at sikre en fair afvikling af en turnering. Tidligere kunne "turister" deltage indtil politiet smed dem ud af landet, ligesom at man med "semiproffer / proffer" kunne spille sålænge at der var søgt en spilletilladelse. Og hvad er så problemet med dette?
Problemet er at der er tale om et ansættelsesforhold uanset om man kalder dem "working holiday" spillere, udenlandske amatører, proffer eller andre spændende formuleringer. Fælles for dem alle er at de KUN kan opholde & arbejde i landet på baggrund af den kontrakt klubberne har givet dem. Historien har vist os at der er meget forskellige syn på kontrakter rundt omkring, og desværre har enkelte spillere også måtte forlade landet efter afvisning. Men de har fået lov til at spille volleyball indtil afvisning, og det er ikke holdbart i længden for en mere "proffesionel liga".
Så vi var faktisk rigtig mange der så frem til at reglerne blev ændret således at udlændinge først kunne spille efter en endt sagsbehandling hos udlændingeservice. En praksis som feks også køres i fodbold, håndbold og basket. En uge inden sæsonstart kom kovendingen så fra forbundet, og pludseligt måtte folk der havde betalt deres egen billet, gerne spille med fra starten.

I mine øjne er denne handling desværre en bjørnetjeneste og istedet for at tjekke om mine og Kajs bukser er ens, så burde man sikre at turneringens deltagere konkurrerer på lige fod. Spillere der er under ansøgning efter at man har forsøgt at følge de oprindelige regler, var ikke spilleberettiget mens just ankomne spillere kunne deltage fra dag 1.

Jeg er bekendt med at udlændingeservice har travlt, og at der går op imod 30 dage, og at dette har givet klubberne et tidspres. Men det er da paradoksalt at en udenlandsk spiller kan spille som amatør fra dag 1 med en billet han selv har betalt, men samtidig skal have en underskrevet kontrakt vedlagt ansøgning til udlændingeservice efterfølgende for at kunne få en opholdstilladelse!! Så meget for den amatørstatus.

Så indtil videre har volleyligaen fået en middel start, hvor reglerne måske er skærpet omkring tøjet på trænerbænken, men dem som betyder mest for den sportslige del kunne godt forbedres en del.

1.oktober møder vi Hvidovre som sikkert bliver en noget sværere udfordring for os, og det bliver også til et gensyn med en af de mere spektakulære spillere vi har haft i Marienlyst-trøjen. Geovan er tilbage i volleyligaen og han bliver et løft for alle elskere af volleyball.

Volleyliga nyt

2011-09-21T15:53:00.000+02:00

Nu er det vel tiden til at løfte lidt på dynerne rundt omkring her kort inden sæsonstarten. I denne uge starter volleyligaen, og alt tyder på at det rent niveaumæssigt bliver et løft for begge køn. Jeg vil her komme lidt rundt om nogle af vore egne forberedelser, samt et rask bud på ligaens situation.

Vi har haft travlt hele sommeren i Marienlyst. Et ekstra hold i 1. division med Wildcard, 6 ekstra ugentlige træninger samt en kvartet fra den seneste startopstilling der skulle erstattes. Det har altså ikke været let, og der har derfor måtte bruges ekstra ressourcer til dette.

Wild card holdet er kommet godt afsted, og der er ca 6-8 unge spillere samt et antal ressourcespillere. De har deltaget sammen med eliten i det meste af tiden, da vi var meget få indtil for 10-12 dage siden. Alle vokser med opgaven, og jeg glæder mig til at se hvor disse spillere er niveaumæssigt om 6-7 mdr. For pt rykker de på alle fronter. Det havde været perfekt hvis de kunne have haft 2-3 flere, men lad os hvor det ender. Der kan være nogle som kan spille "dobbelt klubtilhør" eller andre der kommer fordi de måske ikke fik hvad de lovede andre steder - hvem ved, det er sket før.

De mange træninger er pt fordelt på det eksisterende trænerteam - dvs Mikkel, Kaj, Jacob, Bardur. De to sidstnævnte er primært ansvarlige for de unge, men alt foregår reelt i teamets regi. Og det er efter min mening en god løsning for alle. Spillere og trænere er mere sammen omkring begge hold, og afstanden spillemæssigt og socialt er minimal. Heldigvis betyder de mange træninger også at vi kan få alle op på at træne maksimalt, og derved næsten komme på 2 træningspas dagligt, og derved nærme os "professionelle forhold".

Eliten har som sagt haft en noget shaky start. Hele 4 bærende spillere (Jordan, Daniel, Joe, Koz) fra DM-finalerne forlod os sammen med førstereserven Simon Bitch. Ind er kommet Kasey, Kristjan/Hafstein og Josh indtil videre. Dertil har vi haft mange prøvespillere samt samtaler med andre, og er nu ved at være ved vejs ende.
Vi kommer ud med et hold med en noget mere bred trup, men samtidig er det heller ikke let at erstatte så dygtige spillere. Vi ved at vi kan spille flot volleyball, men vi er både unge, uerfarne og måske heller ikke så spektakulære som de 3 angribere der skal erstattes. Så spillet bygges en smule anderledes op i år, hvilket man måske så de første tegn på i Middelfart, hvor vi spillede sæsonens første stævne sammen.

Startopstillingerne vekslede, men alligevel præsteret vi resultater vi ikke helt havde troet. Lørdag vandt vi knebent 3-2 over Spentrup med alle de unge, senere vandt vi 3-2 over Ørkelljunga med elite alene og til sidst vandt vi 3-2 over Holte med et lidt forstærket WC-hold. Det mest sjove ved dagen var vel at vi formåede at hente svenskerne efter at have tabt de første 2 sæt.
Søndag vandt vi i klassikerstil over Middelfart med 3-2 efter tab af de første 2 sæt. En fortsættelse af sidste års finalespil, hvor MVK også havde held til at tage de første 2 sæt, mens vi vandt resten ;-)

I finalen var det igen svenske Ørkelljunga, men her var der udsolgt hos os efter de mange sæt. Vi tabte 3-0 efter 2 tætte sæt og et walkover sæt.

Sammenlagt var vi "debutanter" i denne sæson på mange pladser, og alligevel spillede vi op med Ørkelljunga som var en del længere end os. Vi er forhåbentligt også i stand til at flytte os endnu mere, men som sådan var det en god debut for os.

Truppen indtil videre (inkl. WC) - 17-19 mand:
Hævere: Kasey Crider (ny) & Emil Foldager
Kanter: Steen Sørensen, Josh Thorpe (ny), Peter Jensen, Rasmus Breuning, Remis, Kristoffer Hjort
Diagonal: Lars Ivar Henriksen, Sigurd Varming
Centere: Flemming Olufsen, Hafstein & Kristjan Valdimarson ( nye - stavefejl sikkert), Jakob Andersen, Rasmus Rask, Mike Linde
Libero: Peter Schøler

Der kommer med stor sandsynlighed 2 navne mere på denne liste, hvilket også rykker holdet op på 13 spillere Elite og resten WC. Men planen er at rykke lidt imellem holdenes udseende efter modstander.

De andre hold:

Middelfart har også måtte erstatte en del spillere, men har fået et 4-kløver som helt sikkert vil flytte dem op i favoritfeltet. Chris Kozlarek, Benoit Raymond, John Galloway, Drew Venables. 3 canadiere og 1 amerikaner, som sammen med de resterende nok skal placere MVK i top 3. De erstatter Ryo, Jared, Chad & Jonathan. Jeg tror også fortsat på at de tilknytter 1-2 nye spillere mere til truppen, og så er de i den grad også på niveau med sidste år

KSV så spændende ud til MVK-stævnet, men vil nok sammen med Spentrup, Holte, DK U20, Aalborg HIK, Aarhus Volley være det brede midterfelt hvor en enkelt spiller-tilgang måske kan vippe fra en 5 plads til en nedrykkerplads.
Jeg tror på at Holte får det svært, hvis der ikke er flere spillere end dem vi så i Middelfart, men der kan være udlændinge på vej der.

Hvidovre så jeg spille mod DHV Odense i pokalturneringen og det var et hold der stort set lignede sidste års hold. Eneste ændring i start-6'eren på dagen, var at Geovan har erstattet Brock Huthins som det udenlandske stjernedrys. Men det giver os en hel del mere i både defensiv modtagning til sideouten samt offensivt power til både sideout og transition. De rykker i år, og vil nok kunne tage kampe mod top 3 holdene fra sidste sæson.

Gentofte er vel dybest set det hold som kommer mest styrket ind i denne sæson. Det sagde jeg også sidste år, men alligevel så havde de et resultatmæssigt skuffende år. I sidste ende var det svært at have stabilitet på kanten samt ekstra krudt mod slutningen som både vi og MVK havde med feks Koz & Chad Grimm. Det kommer nok i år, hvor både Casper Munk, Martin Olesen & Jonas Napier vil udgøre en kant-trio der kan alle facetter af spillet. Vigtigst for stabilitet og vinderchancer er nok især at konkurrencen er intakt mellem de 3, for evner har de sgu alle 3.
Så jeg tror igen at Gentofte starter ud på et niveau over os, men jeg tror også fortsat på at vi har talentet og træningerne til at hente dem undervejs.

Vores mål er fortsat at gå i finaler, og her skal vi nok blive presset til det yderste. Vi er efter egen overbevisning favoritter til at gøre det. Ikke fordi at vi på papiret synes at vi er de bedste, men det at vinde kan være meget mere end at have de bedste. Jeg tror på at det er lettere for os fordi vi er på toppen, fordi vi har kulturen med os og erfaringen. Det er ikke noget ekstra tryk at skulle forsøge at overgå sig selv. Nej vi skal gøre hvad vi plejer at gøre, og derfor er det også i mine øjne noget vrøvl at snakke om "det er sværere at genvinde end det er at vinde første gang".

Vi sparker kampene igang allerede på søndag mod Spentrup og selvom at vi var i pulje med "Spentrup 1" til MVK-stævnet så er det ved at være et stykke tid siden vi har mødt dem i stærkeste opstilling. Fordelen ved at være 2 hold er jo at man kan bytte rundt, så i weekenden var Spentrup 2 byttet med Spentrup 1.

God sæsonstart til alle.

Walk your talk

2011-09-07T11:46:00.000+02:00

"You talk the talk, but can you walk the walk?"

I processen med vores wildcard drenge er vi ved at være tæt på sæsonstart, og dermed kan vi også se hvad der sker med de enkelte spillere. Vi har haft fat i de fleste unge drenge, og mange har med interesse set på programmet.
Det skal ikke være nogen hemmelig at der også har været nogle sure ytringer, både officielle og mere anonyme fra folk rundt omkring. Det har gået på alt fra at "vi forsøger at ødelægge talentudviklingen på Fyn" til at "vi bryder alle regler og aftaler klubberne imellem".

Jeg har selv været under beskydning, da jeg har stillet mig tvivlende over hvad talenterne tilbydes, når du en klub som feks DHV skal høste frugterne.For med satsningen i DHV skulle det helst betyde at de går efter at styrke eliten / toppen for derved at konkurrere og være med. Nu har vi set en del spillere forlade Fortuna eller sige nej tak til Marienlyst, men indtil fornylig vidste jeg egentlig ikke hvorfor. Det virkede jo som om at det var spillere som nu endelig efter at have været blandt de bedste talenter i landet, nu ville gå all-in mht træning og se hvor langt talentet rækker.

Nu viser det sig så at spillerne reelt "lokkes" med at få lov til at træne mindre end resten og helt ned til 1 gang ugentligt.
Det klinger lidt hult når man så samtidig læser pressemeddelelsen fra tidligere hvor man vil satse på at bygge en elite op igen. Jeg synes det er ekstra ærgerligt at der så i samme proces hentes spillere som stadig kunne nå en del med deres sport, men at de heller ikke kan modstå det flotte tilbud om gode fester, få træninger og kom glad. Det som i starten lignede en seriøs konkurrent til tronen om Odense, er nu endt i en parodi hvor elitespillere lokkes til at hoppe af elitevognen til fordel for et hyggehold.

Jeg skyder ikke på selve konceptet, for jeg har sgu selv hygget mig som spiller på sådanne hold. Det er også hyggeligt og rart for dem som måske er ved at køre træt i at træne dagligt og lade volleyball fylde. Jeg kunne også godt se mig selv i spidsen for "mit gamle hold", for der er en masse historik man deler. Så det er hyggeligt, og svært at slå for hvis den du lokker også er lidt i tvivl.

Det jeg derimod skyder på er dem som står i spidsen for dette. For hvordan kan en klubleder melde ud i pressen at nu kører vi derudaf og sende mails med klager over at vi "lokker" spillere med træning & elite (et møde de selv deltog i....). Og samtidigt med dette så lokker man spillere til sit såkaldte eliteprojekt med løfter om at slippe for træning, udekampe og deslige. Nej den holder bare ikke, og det værste er næsten at man samtidig også kører en kampagne om at man VIL ELITE. Det passer ikke - I vil høste frugterne, og så i øvrigt være komplet ligeglade med at næste års høst bliver mindre og mindre.

Grunden til at jeg publicerer dette, er at det rammer præcis ind i det dilemma vi står i rundt omkring. Jeg har kendskab til mange spillere igennem tiderne som lokkes med at spille med på højt niveau, og det er en naturlig del af at vi er en amatørsport. Jeg er selv heller ikke i stand til at træne alle 8 træninger ugentligt da 4 er placeret midt i min arbejdstid.

Men spørgsmålet er om jeg nogensinde ville kunne blive feks landstræner hvis jeg fra starten sagde at jeg kun kunne deltage 50 % af gangene, og at der var nogle andre ting som havde prioritet ifht dette?

Måske er det et dårligt eksempel, for faktum er at man igennem årene har udtaget spillere til diverse landshold som trænede 50 % mindre end konkurrenten på pladsen. De har uden tvivl udtaget den bedste spiller på dagen, men kriteriet har været evnerne og ikke hvad vedkommende gør for at blive bedre.

Jeg er ikke ude som fortaler for at U-landshold og lignende skal sørge for at talenter fra mindre klubber skal vælge at flytte, men jeg er ude med det budskab at deres valg betyder at spillerne ikke føler sig presset til at være mere seriøs med sporten, blot fordi at landsholdet kalder. Jeg kan se at vi har masser af dygtige spillere rundt omkring, men eksemplet på fyn, hvor en del piger vender snuden hjem til DHV efter at have trænet seriøst i længere tid for nu at træne 1 x ugentligt, er et eksempel på at styring også er nødvendigt.

Jeg kan se at Mats roser klubberne for at gøre et fantastisk arbejde med U17 spillerne, og at der kunne have været 23 spillere med. Dem som er fravalgt skal efter mine begreber fravælges ikke alene på evner, men også på "hvad kan vi forvente ifht den indsats / ambition der puttes ind". Jeg skal til det sige at jeg INTET indtryk har om at det ikke sker her.

Groft sagt så er det som oftest sådan at dem som gør det her lidt som 2.-3. prioritet og springer over hvor gærdet er lavest, som oftest ikke bliver meget bedre af at få det hele foræret. Samtidig så kan de andre med rette spørge hvorfor de skal lægge så megen indsats i, hvis naboen som måske er 10 % bedre nu stadig træner 40 % mindre og må være med. Vi skal være bevidste om hvilke signaler vi sender til alle, og med så mange potentielle dygtige spillere, så kan vi måske godt begynde at stille krav til dem der skal repræsentere os.

Alle spillere har behov for at blive trænet / vejledt til at nå deres maksimale, og det er bare alt andet lige lettere for dem som sidder øverst at lade deres filosofi dryppe ned på os andre. For det klinger i den grad hult hvis nu en spiller som fravælger holdet 3 gange årligt pga skiferie, fester o.l. får pladsen fremfor den som blev hjemme og passede træningen. Alt med måde selvfølgelig.

Jeg tror på at det kommer igen med mange renters rente.

Nyt om volley

2011-08-30T11:59:00.000+02:00

Vi er godt igang med forberedelserne til den kommende sæson, og det betyder også at man snakker med masser af spillere - både nye & gamle i BM-regi.

Danmark er ligesom i fodboldens verden mere eller mindre et "transitland" og ikke der de fleste drømmer om at hænge fast. De største drømme går på A1 i Italien, men den tyske liga er måske mere realistisk for de fleste.

Nedenfor er et par af de "talenter" som har været forbi Marienlyst og i år skal på helt nye udfordringer:

Travis Passier - Australsk landsholdsspiller.

Travis kom til i oktober for 2 sæsoner siden, og gik direkte ind i startopstillingen. En stor dreng på 206 cm, kæmpe fødder og en masse talent. Jeg husker at der var et par kommentarer til at jeg i pressen fortalte at: "Travis er et af største centertalenter i mine øjne. En suveræn blokspiller med øjne der ser spillet, og samtidig en meget hurtig arm, gode server og et ok forsvar. En stjerne der ender i en af de store ligaer".

Nu er det så sket:

Roma Volley med Zaytsev & co har skrevet kontrakt med Travis, og han går derfor ind på et af de (måske) kommende storhold i den italienske bedste liga. Nedenfor er nyt fra klubben dernede, hvor Marienlyst også nævnes.

Un "canguro" alla corte di Giani
Scritto da Ufficio Stampa
Venerdì 26 Agosto 2011 15:01

La M.Roma Volley ha definito l’organico tecnico per la stagione 2010-2011. Con il tesseramento del centrale “canguro” Travis Passier, il club nero verde ha chiuso la sua campagna di rafforzamento. L’ultimo acquisto è nato a Brisbane (Australia), il 26 aprile 1989. È alto 2,05, pesa 99 kg e i tifosi italiani hanno potuto apprezzarne le qualità, nella formazione dell’Australia, nel corso degli ultimi campionati del mondo svolti nel nostro Paese. Attualmente il giocatore è impegnato con la sua Nazionale, con la quale vanta 34 presenze, ai Giochi Panasiatici, per cui sarà a disposizione del gruppo capitolino alla seconda, forse alla terza, giornata di campionato. Come detto, con l’arrivo del ragazzo la M.Roma completa il roster che mancava proprio di un centrale.
Passier, per quanto giovane, ha già maturato un’esperienza in Europa, giocando un’intera stagione al Marienlyst, formazione del campionato danese, con cui si è particolarmente distinto nell’abilità in attacco e nel gioco a muro. Ovviamente soddisfatto Andrea Giani che, dalla Polonia, ha voluto congratularsi con la società per aver completato l’organico: “Ho visto Passier nel corso dei Mondiali, nel girone di Modena, nel gruppo C, con anche Russia, Porto Rico e Camerun. Mi ha fatto una buona impressione, anche se la sua giovane età non gli permette di avere una grande esperienza. Ma di quanto ha reso con la sua Nazionale mi hanno detto buone cose e sono sicuro che accanto a Bjelica e Lebl potrà crescere e dare una grande mano alla M.Roma”.
In attesa dell’australiano, la M.Roma, senza i cinque nazionali, sta completando la prima fase della preparazione di avvicinamento al campionato e già sabato 3 sarà chiamata ad un test di tutto rilievo contro il Bastia Umbra, formazione di A2 che si è comunque fortemente rinforzata. La prima amichevole della stagione sarà giocata al Palazzetto dello Sport sabato prossimo alle ore 18.

Joe Deimeke - kantspiller i de sidste 2 sæsoner

Joe ville så gerne videre efter denne sæson, og det ville vi egentlig også gerne hjælpe med. Men samtidig så er & var Joe en vigtig spiller for os. Men i sidste ende, så fik han tilbuddet han så længe havde håbet og ventet på. Evivo Düren fra den øverste halvdel i Bundesligaen og fast EC-deltager, blev også overbevist. Så han tager turen til 1. bundesliga.
Joe kom til Marienlyst via Michael "mini" Jensens mellemkomst. Michael var med som træner på Bring Its tour, og selvom de andre trænere synes at der var bedre kanter til os end ham, så overbeviste Mini mig om at prøve ham af til træning. Der gik 1 træning og så var jeg solgt. Blokaden er den helt store styrke sammen med et hurtigt angreb. Men undervejs er han også blevet mentalt stærk og i de afsluttende kampe var han vores vigtigste brik samt afgørende spiller i mange bolde.

Daniel Thomsen - landsholdscenter

Mod spanien viste Daniel hvorfor han er en af de bedste centerspillere længe set i DK. Sammen med Flemming Olufsen holdt de et internationalt snit som viser at arbejdet i Marienlyst har udviklet begge. Daniel tager et smut til Wuppertal, som kæmper for at komme tilbage til tidligere tiders storhed. Det bliver et år i 2. bundesliga, men mon ikke at de herefter igen bliver en fast bestanddel af den bedste række.
Daniel er en komplet volleyball-spiller, og kan spille med i alle faser af spillet.

Jeg vil løbende informere om hvad der ellers kommer til & hvor andre er landet.

Valg & volley

2011-08-15T13:35:00.000+02:00

Samtidig med volleysæsonen, så skydes valgkampagnen nærmest også igang. Man kan vel heller ikke fortænke politikerne i at de helst ikke vil drukne debatten i den yderst interessante volleysæson der starter i år.

Ligesom på volleyfronten så har der også for mit vedkommende skulle foretages en del ændringer på den politiske front. Jeg har altid anset mig selv for en typisk dansk liberal, dvs en som synes at skal føres liberal politik men dog med en anstændighed ifht de svageste grupper i samfundet. Men jeg føler at det er svært i disse tider at finde et sådant syn hos nogle borgerlige partier.

Jeg har det svært med at bureaukratisere for at sikre at ingen opnår fordele som andre ikke får, fordi det åbner for regelrytteri og dermed mangel på anstændighed, hvilket især rammer de svage grupper.

Jeg har det svært ved at man ikke kan gennemføre helt igennem gode liberale forslag som feks efterlønsjusteringer, seniorførtidspension o.l. uden at det skal blandes med et åndsvagt grænsetårn og "de fremmede".

Omvendt så har jeg også svært ved at gå i modsat retning og tro på at økonomien vil holde til at den anden fløj vil kunne modstå fristelsen i at foretage de præcis samme ideologiske korstog mod de foretagsomme eller dem som har.

Så dilemmaet er for mig om andre end mig vil flytte stemmer til midten, og dermed tvinge Danmark tilbage på en borgerlig liberal eller social demokratisk linie. Eller om det skal være et valg mellem at SF eller Dansk Folkeparti skal sætte et punktum.

På volleyfronten har Marienlyst haft gang i 2 tidskrævende projekter. Dels opstarten af Wildcard holdet og dels finde nye spillere til eliten. Første projekt har desværre ikke givet sig udslag i et bredt samarbejde, men blot betydet at spillerne er blevet jagtet af flere klubber. Flere har valgt klubloyaliteten, hvilket jeg har fuld forståelse for men selvfølgelig ærgrer det. Jeg er ikke i tvivl om at havde klubberne stået sammen, ville vi have haft en større tilslutning, men vi må erkende at "andre ønsker at høste frugten ;-)". Et citat som jeg stadig synes siger en hel del om hvilken drivkraft der står bag.

På eliteholdet er sommeren gået med video, video, samtaler, video, video og samtaler. Jeg har i min snart 10 årige karriere som elitetræner sagt farvel og goddag til mange profiler, men hæverne har været nogenlunde stabile. Derfor var det også en stor opgave at finde ny spilfordeler. Jordan var helt klart en spiller efter mit hoved ifht spillestil, og jeg har forgæves forsøgt at finde en ny indtil Kasey Crider pludselig dukkede frem med en accept. Forinden havde vi været over rigtig mange andre, hvor kun Axel (landsholdet) var en 100 % match efter min mening. Det stod dog også klar at vi ikke kunne matche et tilbud fra Tyskland, hvilket også rent sportsligt bliver godt for ham & landsholdet.

På centerpladsen fik vi hurtigt en afklaring med Daniel, som gerne ville til Tyskland & Wuppertal. Det var oprindeligt også det som lå i kortene inden hans dom, og med uddannelsen færdiggjort så er det også som forventet. Men godt at vi kan sende signalet til andre om at Marienlyst er et springbrædt til større udfordringer. Nye på centerpladsen bliver de to islandske kæmper fra Aalborg, som jeg tror på kan udvikle sig til profiler med tiden i Marienlyst. Jeg synes at der er et rigtig godt match her, da vi også er et hold med en god forhistorie ifht at gøre centere rigtig dygtige. De var på vej til at blive profiler i Aalborg, men vil måske få den lidt større udfordring hos os som kan give et skub fremad.

På kanten har vi indtil videre kun sagt farvel til Simon Bitch, som er draget til svenske Falkenberg. Jeg håber at han finder sig godt til rette deroppe, selvom jeg da ærgrer mig over at han ikke tog chancen på diagonalen hos os. For med Kozlarek i Middelfart havde vi en oplagt mulighed for at give ham det han allerhelst ønskede sig - diagonalpladsen som starter. Nu har vi fået den norske landsholdsspiller Lars Ivar Henriksen på plads, men planen er fortsat at styrke konkurrencen yderligere på den position. Steen Sørensen, Peter Jensen & Kristoffer Hjort er alle klar til at tage fat på kanten, og håbet er at Joe Deimeke også fortsætter 1 år mere.

Landsholdsaktuelle Peter Schøler & Flemming Olufsen har også givet udsagn om at de ønsker at fortsætte, men de har fået lov at koncentrere sig om landsholdet og ikke bruge tid på kontraktforhandlinger.

Det betyder også at vi langsomt men sikkert er klar til den nye sæson. Træningen har været igang i længere tid, da vi ligesom andre sæsoner har et længere opstartsforløb omkring plyometri, fysisk træning og grundtræning. Forhåbentligt betyder det at vi allerede fra den kommende uge har de fleste klar til at starte boldtræningerne op på fuld tid, og så er det ellers "same as last year". Vi vil stadig gerne vinde det hele og samtidig gøre det med god seværdig volleyball.

Konkurrenterne glæder jeg mig meget til at se i år. Jeg tror at volleyligaen allerede fra dag 1 bliver løftet. Gentofte & Middelfart skal nok være mindst ligeså stærke som sidste år og sikkert bedre. Hvidovre har lavet en klar satsning og hvis man som jeg er Santos-fan, så håber man at han kommer tilbage som han forlod ligaen - med spektakulære slag & attitude ;-)
Aalborg er svækket af at igen må afgive til konkurrenter, men de er også garant for at finde nye igennem et systematisk godt udviklingsarbejde. Spentrup bliver et spændende bekendtskab, og mon ikke "det nye Århus" også kommer med noget godt. Ungdomslandsholdet glæder jeg mig også til at møde, og for dem som stadig er imod, så kan de glæde sig over at tilstedeværelsen betyder at landstræneren kommer ud til endnu flere kampe end hidtil. Samlet set så tror jeg på en spændende sæson, hvor flere hold vil forsøge at blande sig. Men jeg tror også fortsat på at toppen vil bestå af de samme 4 som sluttede sæsonen bedst, når vi er kommet til juleafslutningen.

På damesiden så er der dømt "pokerfjæs"pånær nogle sporadiske udmeldinger fra Brøndby. Reelt kan man læse mere om klubskifter ved at kigge på landsholdsudtagelsen end på klubsider. Godt at vi ikke er afhængige af at skabe omtale for at skaffe midler, men for pokker hvor er det dog alligevel stille....

Til sidst vil jeg rette en masse gode tanker & krydsede fingre til beachlandshold & A-landshold i volleyball, som alle kæmper den næste tid med at skabe resultater. Jeg er en fan!

DBU / Lyngby-sagen - hvad med os selv?

2011-07-01T14:10:00.000+02:00

I sportens verden opereres der med mange forskellige typer af kontrakter, og spørgsmålet omkring hvilke indtægter der er skattepligtige rammer lige nu fodboldens verden. DBU har fejlet i Lyngby FC's tilfælde, idet at de på trods af et reglement som reelt betyder at de skal godkende alle kontrakter, ikke har set advarselslamperne når "penge-indkomst" konverteres til gavekort, benzin-penge o.l.

Tidligere sager har haft lignende skær, og det efterlader et indtryk af at "alle kneb gælder" når der spilles om guldet. I denne sag vil det være nærliggende at forvente at Lyngby efter nedrykningen i stedet for at spare en ½ mio kr skatteindbetalinger, ville have skulle sige farvel til spillere. Det ville så omvendt betyde at de sportslige ambitioner ikke kunne holdes, og derfor kan man også sige at der KAN være direkte link mellem disse sager og placeringen i rækken.

Derfor kan man også kun undres over hvor lidt dette prioriteres i de enkelte forbund. Man sætter stort ind på at regler på banen overholdes samt at usportslig optræden sanktioneres. Men når nogle smarte mennesker enten snyder eller undlader at følge økonomiske spilleregler, så er det meget få gange at det opdages.

Jeg forestiller mig at det er et spørgsmål om at prioritere opgaven højt nok, samt have ekspertice til at gennemskue de mistænkelige forhold samt udnytte ens muligheder til at eftertjekke at forholdene rent faktisk er i overensstemmelse med lovgivning.

Jeg kan ikke lade være med at have en vis bekymring for hvordan forholdene er i vores egen lille andedam. Jeg har både hørt om "mundtlige aftaler" der bliver ændret fordi klubben desværre ikke fik pengene ind, eller dem hvor pengene udbetales i konvolutter og aldrig på en konto. Eller præmiepenge som spillere selv skal indberette som indtægt.

Vi er i øjeblikket igang med at relancere volleyball på et forhåbentlig højere niveau. Det ville ærgre os alle hvis vi en dag får en lignende sag på halsen. Jeg ved at de fleste skyder på DBU i øjeblikket, men i første omgang så er der også en divisionsforening (forsamlingen af alle superliga/højere divisions klubber) som kunne træde i karakter og sørge for intern revision. På samme måde vil jeg heller ikke forvente at DVBF skal stå til ansvar for alle klubbers gerninger. Men jeg vil dog forvente at det er et område hvor DVBF også sørger for at der kommer mere ordnede forhold. I begge rækker er mange danske spillere også ved at være på kontrakter, og dermed er det også væsentligt at der overholdes landets gældende regler for det økonomiske område.

Fælleseje

2011-06-23T14:19:00.000+02:00

På volleynet kan man i øjeblikket se en debat som bunder i vilkårerne for beachvolley i Danmark. Udløseren var DVBF's kontante udmelding hvor man gjorde Aarhus-klubben medansvarlig for at der ikke kommer en DM-afdeling på Aarhus Havn. Det gjorde så at flere ytrede sig kritisk mod forbundet, og efter en gang lommefilosofi fra Olafsen (smiley), så har DVBF nu også meldt ud at "man tager på tur rundt blandt de største klubber i beachmiljøet". Det kan så være at det hele bliver bedre næste år, og dermed nok om det.

Nej - jeg må lige komme med min mening.
Jeg er langt fra godt nok inde i hvad beachvolley koster krone for krone, eller hvor meget de har "givet tilbage til volleyball-miljøet". Beskyldningerne fyger rundt omkring, og det kan være svært at se igennem regnskaberne. For sådan nogle har jeg forstand på, og hvorvidt noget giver overskud handler i høj grad om hvilke "fællesudgifter" der sættes på. En pokalfestival er feks også påført udgifter som i realiteten intet har med pokalfestival at gøre. Derfor skal jeg heller ikke stille mig op og sige at den ene eller anden giver underskud eller overskud. Mit indtryk er at vi i volleyball er bedst til at arrangere og især når der er stillet en underskudsgaranti, for udgifter skal vi nok kunne finde. Jeg er derudover heller ikke ligeså god som Olafsen til at fortælle hvordan vi burde gøre, hvis vi nu alle var perfekte.

Fra min stol så handler det her så ufattelig meget om hvordan man arbejder sammen mod fælles mål. Olafsen kan da sikkert have ret i at det måske ikke er den mest konstruktive vej at gå ud til resten af volley-danmark. Men jeg er sikker på at de involverede (ligesom mange andre) også har prøvet ad de mere officielle og lukkede veje. Uden at ville sammenligne DVBF's samarbejdsevner overfor lokale miljøer, med udlændingeservice, så er jeg også sikker på at der bare sker noget i nogle af os når vi gang på gang render ind i sager hvor fornuften ser ud til at være forsvundet. Det lykkedes bare ikke altid i vores andedam at opnå åbenhed og dialog, og så må man altså ty til at "rokke med båden". Vi har i volleynet, facebook o.l. fået aktiveret langt flere meninger end tidligere, og det er det bedste våben mod ting som ikke tåler dagens lys. Så netop nu bør vi i langt højere grad snakke samarbejdets form, for de fine filosofier bliver kun til noget hvis det er to parter som er villige til at arbejde sammen om et fælles mål. Og det ansvar vil jeg ikke påligge nogen som enten er i Bent's båd eller i hvilken som helst anden båd. For Bents problem er netop at hans kaptajn ikke ænser at han er på båden.

DVBF skal ikke have skylden for sponsorflugt i sådan en sag ligesom at de heller ikke kan klandres for at Team Danmark ikke spytter så meget i den fælles kasse, så alle afdelinger skulle stramme ind. Men de har altså muligheden for at bestemme hvordan vi sammen arbejder mod at løse problemerne. Og der synes jeg lidt at Bent jo rammer nogle ømme punkter, ligesom vi tidligere har set i andre dele.
Der er al for meget centralistisk bestemme-syge og lukkede beslutningsprocesser omkring de for alle trælse beslutninger. Når du skal have gennemført noget som i realiteten betyder at færre er glade, såå er det endnu mere vigtigt at der skabes ejerskab hos alle. Reelt tror jeg at administrationen har for megen magt ifht hvad der tilgår de folkevalgte.
For hvordan skal vi nogensinde opnå en fællesskabsfølelse hvis der hele tiden er nogle som føler sig forbigået eller trådt på. Er det ikke en vigtig faktor at måle på?

I de sidste mange år har der ikke været mange af de beslutninger som alle kunne glædes over, og måske skal man i DVBF mest af alt overveje en model for fremtiden, så både klubber & kredse føler sig ikke kun som høringspart men også som medansvarlig for beslutningernes ordlyd og konsekvens. I denne kontekst kan det være et skridt på vejen at man tager på rundtur i landet for at besøge de mange medlemmers daglige ståsted. Her tror jeg at det kunne være på sin plads at kigge ikke kun i sandbelagte spillepladser, men også i dem som er beton eller træbelagte.

Ifht fremtiden for beachvolley, så håber og tror jeg at vi alle forstår fremadrettet hvor gode synergier der er imellem volleyball & beachvolley. Jeg er selv en af de trænere som har haft mange på begge ben samtidigt, og vi er alt for snævre i vores syn, hvis vi ikke kan se fordelene fremfor ulemperne. Der er ingen tvivl i min verden om at vi bliver rigere sammen end hver for sig.

Træn professionelt selv som amatør - OPDATERET!!

2011-05-30T16:17:00.002+02:00

Opdatering nederst i indlægget.

Så blev det officielt - jeg har papir på at jeg skal være træner de næste 2 år i elitedivisionen pt mest succesfulde hold. Når man "bare træner" så oplever man tiden på kort sigt og mest af alt fremadrettet. Men ind imellem så kommer der også tidspunkter, hvor man ikke kan lade være med at sammenligne udviklingen.

Jeg tror at vi alle kender det at vi kigger på det gamle pasbillede eller kørekort, og knækker sammen over hvordan man så ud. Jeg er rimelig overbevist om at det nu engang var det "bedste udseende" man nu kunne på det daværende tidspunkt. Det er også på mange måder underligt at kigge tilbage på 1 eliteår og nu, for meget er sket. Det var i forbindelse med underskrivelsen at vores direktør nævnte for mig, hvor vanskeligt det var at overbevise mig dengang. Jeg var ikke sikker på at jeg kunne nok endnu, og springet fra damer til herrer. Man havde også just fyret en træner der gik ud med 13-tal fra diplomuddannelsen, og så skulle jeg endda tage over for den daværende damelandstræner. Så det var altså ikke lige et spring jeg helt var med på i første omgang.
Men jeg sagde ja, og fik rigelig med "træner-uddannelse" feks af William Kvist personlige træner i FCK.

Når jeg ser tilbage så var det et meget rigtigt skifte, og jeg tvivler på at jeg havde "udviklet" mig uden at skifte. Spillet og omgivelserne er også ændret i den tid. Flere får mulighed for at træne professionelt, dog de fleste som rendyrkede amatører. En ting der er i skarp kontrast til min egen tid som spiller. Her var der meget få steder at træne og pladserne var taget på forhånd eller invitationspladser. Det lå også i kortene at får at ville komme i top, spille landshold osv så skulle man derfor træffe nogle svære valg ifht at bosætte sig i et kvalitativt træningsmiljø.

Idag er jeg den stolte træner af utallige titler, og har været med til at "opdage" og/eller "udvikle" en del af de nuværende bedste spillere i Danmark. Vi har dog i den grad svært ved at trænge igennem med kravet om at der skal trænes dagligt indenfor både fysik og teknik - på et højt niveau og under kvalificeret ledelse. Det er som om at spillerens potentiale betyder mere end indsatsen, og derfor har vi da også igennem de seneste år set masser af spillere på udvalgte hold som ikke trænede nok ifht hvad man skulle forvente.

Jeg tror egentlig at alle er enige om det, men langt henad vejen så skal kravet skubbes igennem fra oven og nedefter. Og det kræver altså at vi ind imellem også fortæller spillere direkte hvor meget de skal træne, på hvilket niveau / konkurrenceniveau, og hvor vigtigt det er at der er tænkt på alting. Og så skal der altså kontrolleres / certificeres i langt højere grad på miljøerne. Jeg synes det er fedt at mange flere klubber vil det hele, men træning på det her niveau bliver utrolig kompliceret. Det er ikke bare at sige "vi træner hver dag og vi har styrketræning osv". For det hele handler om at finde den rette balance for udviklingen, og det betyder altså også at lande der er foran os, ser nærmest videnskabeligt på spillernes udviklinger / træningsprogrammer. På et meget mere detaljeret niveau og især individuelt niveau. Det er i den kontekst at jeg gerne vil rette fokus på "de spillere som ikke tager til København", men stadig gerne vil muliggøre deres ambition om at spille EM i 2012. En lang indledning til min hensigt

Vi skal meget snart spille EM, og vi har i den anledning lavet et wildcard-tilbud til de unge som ikke tager turen over storebælt. Vi havde både troet og håbet på at ALLE kunne se fordelen i at samarbejde om at stille træningsfaciliteter, trænere og ledere samt noget af det bedste som DK kan byde på af træningsmiljø op for disse spillere. Dvs sige at Odense-klubber skulle støtte op og deltage. Spillerne skal jo konkurrere med et samlet landshold, som skal træne under landstræneren.
Men på Fyn kan man end ikke blive enige om dette. I stedet så udsender DHV en klar krigserklæring ved at tale om udvikling i eget regi og ikke bruge wildcardet som om det var den letteste ting i verden. Problemet er nok allermest at man overhovedet ikke har sat sig en smule ind i hvad det vi er oppe imod. Vi skal få 2-4 spillere til at blive så gode at de kan udkonkurrere spillere der træner sammen dagligt under de ypperste betingelser og under landstræneren. Det har man så tænkt sig at klare "ved at lave planer". Hvad de indeholder ved vi andre ikke, men jeg tvivler på at man pludselig har fundet midlerne til fuldtidstræner, fysioterapi, udviklingsprogrammer / Databehandling, spillere som også vil træne så meget (så de ikke kun er 2-4).
Jeg fortænker egentlig ikke DHV i at forsøge, men jeg ærgrer mig over at spillerne er i tvivl og sættes i klemmen. Jeg forstår ikke at der er så stor en berøringsangst fra DVBF i bare at diktere "at grundet de her omstændigheder så skal der laves et fælles trænings/kamp projekt for de bedste unge på Fyn også. I har valget enten at samarbejde eller vil spillerne ikke kunne matche de krav vi stiller til et træningsmiljø og dermed ikke komme i betragtning til landsholdet". Basta!! For er det ikke hvad man uofficielt mener???

Og så alligevel - jeg forstår da også godt problemet for landsholdsledelsen. Det er problematisk at certificere klubberne, og gøre en super dygtig ungdomsklub "ikke god nok" til U-landshold-spillere. Men vi snakker tit om at gerne ville blive bedre, og samtidig så har holdningen også hidtil været at der skal være et elitært træningsmiljø, og tvivlen skulle komme spillerne til gode. Man laver derfor et samlingslandshold, men glemmer måske at det i denne sammenhæng er spillerne som bliver gidsler.

Jeg håber at der i DHV's ledelse er så meget selverkendelse (som der i øvrigt var hos os, som eller er blandt de mest succesfulde), at de finder frem til at samarbejdets vej er den eneste vej. Det er ikke for altid, men de næste 2 år skal vi altså gøre dette, for ellers så får landsholdsledelsen lov til at stille et Københavner-landshold. Desværre skal vi selv drive dette frem og uden hjælp. I København er ungdomstræning i regional regi en forbundsomkostning, men igen så er der meget som stadig ikke har ændret sig i dansk volleyball.

Jeg skal ikke gøremig til dommer over hvad der er bedst at vælge for spillerne. Men jeg finder det usandsynligt dumt at vi stiller spillerne i dette dilemma.

Så det er tilbage på dansegulvet igen....

-----------------------------------------------

Idag kom så den længe ventede satsning på damesiden hos DHV. Når jeg siger længe ventede, så er det fordi at de i ungseniore har haft nogle af landets største talenter uden at reelt tilbyde dem en ordentlig seniorsatsning. Eller rettere sagt, de har tilbudt noget nyt hvert år som desværre ikke lige viste sig at være så godt. Resultatet er til at se alle steder, for de talenter er overhalet af en del andre, og kun de ypperste er stadig blandt de bedste i landet.
Men nu vil man "høste frugten af eget ungdomsarbejde" i DHV, hvilket som jeg kan se betyder at man som leder helst ikke ser talenterne flytte til bedre alternativer. For hvis en spiller er god nok til at spille med de bedste i eliten, hvorfor skal vedkommende så lege med i et semi-alternativ i 1. division?

Jeg kan kun rose dem for at få ansat Stine Andreasen, for jeg kender om nogen til Stines dedikation og evner som spiller og leder på banen. Jeg var i sin tid med til at få Stine i eliten, og pudsigt nok skiftede hun til DHG fordi at hun skulle udvikle sig blandt de bedste og i den bedste række.
Nu skal hun så sørge for at det ikke sker for de bedste damer i DHV....

Endnu engang vil jeg sige som jeg har gjort utallige gange. Vi behøver slet ikke at kigge mod København i vores iver for at finde årsager til at vi ikke udvikler spillerne nok. Vi kan i rigelig grad takke os selv. Nu sætter vi spillerne i klemme mellem et elitært afprøvet og gennemtestet system, og en ungdomsklub som ikke vil afgive talenterne. Vi har utallige eksempler fra sydfyn & odense til at fortælle hvad det betyder:

Spillere stopper, spillere bliver ikke så gode, klubber kan ikke holde hvad de lover.

Jeg kan kun appelere til at landstrænere, sportslig ledelse i DVBF snart begynder at indse at de må handle derefter og frasortere spillere der ikke lever op til et forventeligt trænings og kampmiljø. Så må man ad denne vej også hjælpe spillerne videre. Tag lære ved andre sportsgrene, hvor feks en Morten Olsen ikke har svært ved at fortælle en landsholdsspiller i Randers at det er superliga-spilletid eller farvel til pladsen.

Afklaring

2011-05-23T14:28:00.000+02:00

Når man er bosat i Odense, har kontor i Jylland, og har hele landet som arbejdsplads, så kan man ikke undgå at skulle tænke logistik ind i volleyball. Det har også betydet at jeg de seneste 2 sæsoner har sagt "stop" efter hver sæson, og brugt sommeren til at tænke om værdien af oplevelser / løn står mål med det afsavn som familie og jeg har.

Sidste år besluttede jeg at spare på bloggen, fordi at dyneløfteriet generelt ikke gjorde noget for dansk volleyball. I år er jeg nået et skridt videre - jeg tror at jeg har svaret på accepten af særheder. Det er simpelthen fordi at det kun er volleyball-folk der læser om volleyball, og de har forlængst affundet sig med sportens særheder og nepotisme. Det ville vel heller ikke være et problem for den nyligt afgåede SF-borgmester i København, hvis det kun var SF'ere der var bekendt med boligsituationen. Nu er det som sådan slet ikke så slemt i dansk volleyball, men vi kunne være en del mere mangfoldige hvis det var målet at være mangfoldige.

Personligt glæder jeg mig utrolig meget over at EM'erne er kommet til DK, og selvom at selve processen omkring U-20 har vist gamle svagheder, så tror jeg fortsat på at det kan blive en samlende begivenhed - hvis man formår at favne så bredt at nettet også fanger andre end blot "de sædvanlige".

I min egen andedam er jeg nået frem til at jeg fortsat vil være træner og helst frem til og med EM i 2013. Jeg synes at det er altfor spændende til at sidde på sidelinien, og selvom at jeg forlængst har erkendt at dels denne blog og andre diskussioner har sat mig tilbage, så er jeg stadig med på at kæmpe for holdet. Det sjove er jo at vi virkelig her måske for alvor bliver eksponeret og udstillet i det lys hvor langt de fleste af os også føler at vi hører hjemme. Volleyball er en publikumssport og nu vil vi også gøre det til en event. Vi skal derfor til at gøre det rigtige i mange beslutninger, og disse beslutninger er ikke altid "det der ligger ligefor" eller "vi gør som vi plejer". Vi skal gøre noget vi aldrig har gjort før, og alligevel er der utrolig nok masser der lugter af "det ved vi bedst" i de første meldinger (især omkring U20). Nej, den kære projektchef har fat i det rigtige når han taler om at få samlet alle kræfter, for det EM er langt større end personer, magt og deslige. Men det kan forblive småt, hvis man ikke formår at komme i nye territorier, og se langt mere kritisk på egne processer.

Når jeg fortsætter som træner, så er det jo typisk at der præcis denne gang ikke er nogen aftale på plads for mig. Jeg vil gerne fortsætte i Marienlyst, men vi er ikke blevet færdige med at forhandle. Jeg vil gerne sikre at det samlede koncept er på plads, og i denne sammenhæng er jeg kun en af flere brikker. Der skal fortsat være de bedste forudsætninger i praksis for at udvikle sig som spiller, hvilket forudsætter morgentræninger, daglige aftentræninger, fysiske træninger, fysioterapeut osv. Jeg ved at intet sted i verden kan alt dette gøres af kun 1 træner, og derfor er det også væsentligt at det er de rette personer med de rette kvalifikationer der gør arbejdet. Jeg er en coach og skal stå i spidsen for skibet, og ved udemærket godt hvor jeg har mine styrker og svagheder. I al beskedenhed så vinder man nok heller ikke 13 titler på 7 år uden at kende en smule til at få styr på et hold ;-) Kritikere vil dog med rette kunne påpege at med 3 potentielle titler årligt (DM, Pokal, Nordisk Mesterskab) giver det 21 og dermed 8 der ikke blev vundet. Til mit forsvar vil jeg så sige at det var utrolig dygtige trænere der vandt de år ;-)

Men som sagt så er jeg afklaret omkring min volleyfremtid. Jeg satser på at træne videre til og med EM, og så vil jeg gerne træne min egen søn. Vælger han volleyball er det jo kun fint, for så må jeg bruge mine kids-volley kompentencer fremadrettet, men vælger han fodbold er det også ok med mig. Jeg er også begyndt at kigge lidt sydpå, for måske er 1-2 år med 100 % volleyball sammen med familien også en mulighed. Nu har jeg mest brugt tiden på at snakke spillere med agenter, men måske skulle jeg selv få en....

Den allersidste spalteplads skal gå til U21-holdet som spiller VM-kval. Trods nogle store stryg og svage statistiske præstationer mod klart bedre mandskaber, så formåede de at spille en historisk sejr hjem mod Rumænien. Tillykke til alle på og omkring holdet - det må give blod på tænderne. Flot, flot, flot.

Volleyliga forpligter mere

2011-05-10T13:46:00.000+02:00

Indtil videre har jeg ikke hørt så mange ytre sig positivt om den nye øverste liga. De fleste spørgsmål kredser sig om at det reelt er det samme produkt på nye flasker. Den kritik er helt berettiget, for der er tale om krav og hensigtserklæringer som langt henaf vejen er de samme som hidtil.
Jeg kan næsten ikke finde et krav som ikke tidligere har været fremme, men det er heller ikke pointen med volleyligaen. For det går ikke ud på at opfinde flere krav, men mere at finde en måde hvorpå at dispensering, forglemmelse, manglende commitment osv, alle bliver erstattet af et mere oplyst og forpligtende samarbejde hvor fejl rettes og vi oplever en fremgang i "Volleyligaens samlede værdi". For når vi derhen hvor medier som TV, sponsorer, tilskuere finder os mere interessante så kan den øgede værdi investeres i mere volleyball. For ikke særlig mange år siden opfandt en ny TV-station i Danmark en TV-sportsgren i samarbejdet med nogle ambitiøse klubber. Idag har håndboldligaen toppet, men det er fortsat en højt profileret sportsgren med baggrund i et meget forpligtende fællesskab.

Vi er jo langt fra der hvor håndbolden var dengang, og det er den første erkendelse vi skal nå til. For det er altså ikke realistisk at tro på at en volleyliga i nuværende form kan kaste en TV-aftale eller namingrights af sig. Vi skal arbejde henimod at gøre os selv "gifteklare", og samarbejdsområder som livescoring, ranglister, nyhedssite, webtv, sponsorforum er det som helst skal være endemålet. I det mindre kan et sådant samarbejdes-område også være på "Pointtracker", hvor ligaen i fællesskab kan beslutte at der skal tastes samt indføre hjælpemidler til at nå dertil samt sanktionsmuligheder for at undlade det. Der er en væsentlig forskel i at administrere 1 volleyliga og så være underlagt et helt turneringssystem under TSG og være underlagt TVD samt ligaens ledelse. Der bliver kortere fra beslutning til handling, og derved er vejen banet for at der kan ske noget hurtigere, samt at erfaringer kan udnyttes bedre.

Men vejen er også kun banet, for der hvor kritikkerne kan have ret, er hvorvidt at eliteklubberne reelt kan føre handling bag ordene. Jeg tror at de fleste klubledere er godt orienteret om hvad vi "debattører" skriver på enten forum, volleynet eller via blogs som denne. For der er da i hvertfald hurtig respons når kritik bliver publiceret, som nogle kan blive stødt over. Derfor ved de fleste også hvor det halter i egen organisation, og hvor man skal starte med at nå "standarden". For netop at have en standard er et af målene for volleyligaen, og helst en standard der er med til at højne interessen for den sport vi alle elsker og give en bedre oplevelse for dem som ser på.
Når vi ser tilbage på de sidste mange år, så har klubbernes interesse været i at højne deres eget sportslige produkt og med vidt forskellige udgangspunkter. Det betyder også at vi har mange forskelligheder i hvad vi vil med sporten. Det er ikke nødvendigvis topklubber, midterklubber og bundklubber der i hver kategori er ens. For der er en verden til forskel i Marienlyst mission og Gentoftes mission, og derved også hvordan de to klubber vil prioritere arbejde og midler. Der er også forskel på Hvidovre og Holte, ligesom at der er forskel på KSV & Spentrup. Uden at ville gå i dybden med forskelligheder, så er der altså forskelle mellem den vision og mission vi arbejder udfra. Det samme gælder på damesiden. Men vi er fælles på det punkt at vi er en del af "Volleyligaen" sammen.

Indtil videre er det min mening at klubberne har været egoistiske på egne vegne, og mest af alt set på de ting som havde mest mulig gevinst for dem selv. Det har betydet at det at gøre ting for fælleskabet er trukket i baggrunden, med begrundelsen om at der enten ikke var tid eller mulighed for at arbejde på det.

Mit håb for de kommende år er at vi laver flere forpligtende aftaler. For det er hvad der reelt virker bedst for os alle. Vi ved godt at tid og penge er knappe ressourcer, så der vil altid være en benhård prioritering. Men præcis i volleyligaens ledelse og bestyrelse skal der være overskud til at tænke udvikling af volleyliga og dermed os fremfor jeg.
Det betyder at vi skal have hurtig omstilling af de lette ting som skal op i standard, samt at der skal arbejdes seriøst på at forbedre det som er lidt sværere og nogle gange udenfor vore egne hænder. En stor fokus har alle dage været på spillestedet, men de fleste "bor til leje sammen med en del andre" og derfor kan man ikke bare bygge en ny hal. Men vi har set hvordan Brøndby feks via dialog med andre er kommet igennem med at få adgang til nye og forbedrede faciliteter. I Fortuna fik man for år tilbage bevilget tilskuerbænke og nyt lydanlæg, ligesom at bænke også er kommet til andre steder. Dette er langsigtede løsninger, for alle klubber skal selvfølgelig spille deres kampe i egen hule, og ikke tvinges afsted til nærmeste arena. Det har aldrig været på tale i de almindelige kampe, men dog til TV-kampe samt mulige finaler.
Et andet langsigtet område er at få etableret en bedre økonomi i eliteklubberne. For økonomi er en af nøglestenene til at skabe vækst. I Marienlyst har vi øget træningsmængden med 30-40 % fra jeg trådte til til nu. Det har betydet 2 ansatte mere, samt en naturlig økonomisk aflønning af unge spillere med behov for fritidsarbejde, for at få deres hverdag til at hænge sammen. Det er ikke alle klubber der er sådan indrettet, men økonomien til især trænere er steget betydeligt pga den øgede træningsmængde rundt omkring. Og især er det nødvendigt hvis man ønsker kontinuitet på trænersiden, samt give dem opkvalificerende kurser/inspirationsture rundt omkring.
Omkostninger til transport, træningslejre, udstyr osv er også steget i takt med at det sportslige niveau er steget. Men klubbernes organisering er måske ikke gearet til dette, og en bestyrelse som også varetager arbejdet med klubbens øvrige 10-20 hold kan ikke forventes at have kompetencer samt ressourcer til at opsøge nye markeder.
For reelt er der sjældent mange der har lyst til at spytte penge i uden at få noget igen. Nogle vil have lokal eksponering, hvilket kræver plakater, billetter, billeder i aviser, pressemeddelelser og salg af disse til aviserne. Andre vil have kontant payback iform af adgang til medlemmerne som mulige kunder, men også her kræver det mere arbejde. Nogle kan støtte via at vi giver dem vores arbejdskraft, og selvom at det hidtil har været en rigtig godt indtægtskilde så er den også opslidende i mange klubber pga få soldater.
I Liga-regi skal vi lære hinanden at organisere de kræfter som kan forskellige ting som har betydning. Det lyder på papiret let, men det er ofte for os frivillige lettere at gøre det selv, end at spørge andre.

Så selvom at vi har fået et nyt navn, så er det her i første omgang blot et forpligtende medlemsskab af den danske volleyliga. Om det får en effekt handler i mine øjne af to ting. Klubbernes eget commitment samt volleyligaens ledelse. Sidstnævnte skal sørge for at få alle igang med initiativer som forbedrer og derfor er det mest væsentlige punkt på dagsordnen også - hvem & hvordan skal lede volleyligaen mod en bedre fremtid.

Vi er stolte

2011-04-27T10:19:00.002+02:00

En sejr som smagte bedre

Da jeg i første omgang skulle rangere dette mesterskab ind ifht de tidligere, så er min første tanke at det er meget tæt på det første mesterskab jeg vandt i Fortuna-tiden. Vi er simpelthen stolte over at vi på denne sæson er nået så langt med et hold, der fra starten af sæsonen lignede en genopbygning efter en del markante profiler gik ud. Vi mistede værdifuld erfaring, og skulle finde nye til at tage over samtidig med at konkurrenterne fra Gentofte & Middelfart fik flere erfarne ind på holdet.

Ind imellem så er det positivt at alle forventer at Marienlyst er de bedste, og jeg tror også at det på mange måder har givet os nogle flere point i årets løb, samt haft en stor indflydelse på finalekampenes forløb. Siden jeg overtog efter Tony er der kun 1 spiller tilbage (Jordan Hove), mens vi har skulle opbygge nye profiler rundt omkring ham. På nuværende tidspunkt er jeg derfor også stolt over at vi er så langt og stadig har så meget udviklingspotentiale.

Men hvorfor vandt vi så mange 5-sæts kampe?
Jeg tror på at vi har vindermentalitet på holdet, og selvom at vi da også gik i panik i perioder så var vi gode til at arbejde fremad i fht at optimere præstationen. Jeg hørte mange sige at vi bare skulle skifte, men det er ikke den måde vi arbejder med at præstere. Hvis man har den rette balance på banen, så handler det nogle gange om at skrue op nogle steder, skrue ned andre steder og til sidst søge det held som tænder det hele. Det gjorde vi som hold, og vi spillede fra 3-4 sæt i hver kamp utrolig godt. Men vi må også erkende at det var utrolig tæt, og det var ikke mange ting som skulle gå vores vej førend det kunne have været omvendt. Vi spillede i den sidste finale utrolig godt i perioder i de to første sæt, og især det første sæt blev smidt i slutningen. Men symptomatisk for en kamp mellem to gode hold, er at det er meget få ting som afgør det gode fra det dårlige resultat. Der er sikkert også mange som kan finde flere ting der kan gøres, men vi fandt de ting som vi troede på og det er hvad der behøves. Vi skulle alle tro på det og være villige til at gå vejen, og den stil slipper jeg aldrig.

Mere udvikling skal der til

Nu står vi foran en sommerperiode hvor der skal genforhandles aftaler og hvor nye kommer til. Jeg har selv tidligere været meget klar i spyttet om at jeg er stoppet efter hver sæson. Men hidtil har det kun været "ulven kommer". Jeg vil dog til mit forsvar sige, at jeg har været stoppet 2 gange men begge gange er afløseren hoppet af før starten gik. Nu føler jeg at det rette vil være at blive ved i 2 år mere, hvor de to EM-slutrunder selvfølgelig er inspirationen. Det vil blive stort for de danske spillere og ledere der kommer med omkring holdet, og jeg håber da også på at spille bare en minimal rolle.

Jeg føler mig ufattelig priviligeret over at have trænet i snart 10 år på højeste niveau i Danmark, og på mange måder føler jeg mig stadig meget grøn. Men jeg har i år fået bygget en smule mere på. Jeg har været i en slags dannelses-rejse med en specialestuderende som skriver for Team Danmark på et talentudviklings-oplæg. Når man selv går rundt i dagligdagen, så tager den ene træning den anden og den ene dag den anden. Pludselig er der gået endnu en sæson, og en af grundene til at jeg forlod Fortuna var netop at jeg ikke kunne se forskellen fra start til slut i en sæson. For hvilket aftryk havde vi så lavet?
Jeg blev spurgt meget ind til hvad der er "min stil" i fht indlæring og præstation, da "mine hold" jo havde vundet stort set alt i 6 år i streg. Jeg ville gerne kunne sige et eller andet konkret, men vi nåede frem til at vi er gode til at skabe vindermentalitet, lære personen hvordan han/hun præsterer bedst, personligt drive og vilje.

Det lyder sikkert svævende, men jeg vil prøve at formulere to forskellige træningsmiljøer. Det ene er præget af rutiner, træneren er den som bestemmer alting, der er programmer for det hele, du ved altid hvad du skal gøre og andre da det er en del af den måde holdet drives frem på, I laver alting sammen når I træner. Coaching af holdet ifht at nå holdets mål
Det andet er med dialog om træningen inden træning - hvor er behovet ifht mål, målsætninger for den enkelte både i fht hold og sig selv, evaluering af dette af de andre, træning af dig af de andre, høj grad af frihed til at nå dine mål, coaching af dig og samtidig uddeligering af roller i kampe /træning.

Jeg har stort set hele min egen karriere som både fodboldsspiller og volleyballspiller mødt flere autoritære trænere som tilhørte kategori 1. Der har altid været et stort engagement og vi har præsteret fantastisk når alt var til det. Men i krisetider så havde vi det også sværere end alle andre. Vi havde masser af positiv energi op af stigen, men sloges om skyld på vej ned.
De fleste af os har prøvet at stå med spillere som synes at det var "trænerens skyld" at vi tabte, da han enten ikke tog ham der ud eller satte mig eller ham der ind. Jeg tænker ofte på hvornår tanken startede, og hvilken indflydelse det havde på den præstation der skulle laves.

Ind imellem kan jeg blive i tvivl om hvorvidt at den danske trænerstab er blevet for akademisk besat. Nu handler mere og mere om at få baggeren på plads på siden, få træfpunkt i angrebet ifht afsæt, armene over nettet i korrekt positur i blokken. Men hvad med at lære de unge spillere at være vindere? Hvad med at få dem til at gå forrest, kende sig selv, være en coachende spiller osv. Nogle ungdomstalenter render jo rundt med et ego som om at de allerede har vundet EM, og jeg kan godt frygte at de flygter så snart båden tager en smule vand ind. Vi skal skabe flere vindertyper som kan afgøre kampe, for ellers vil Morten Piil have ret de næste mange år når han skriver at DM ikke kan vindes uden amerikanere.

Mine ambitioner for de næste to sæsoner er at få endnu flere til at når derhen hvor de kan blive afgørende spillere for deres hold. Vi havde ikke vundet DM uden Daniel Thomsen & Flemming Olufsen på midten & DM-debutanterne Peter Jensen & Peter Schøler. Selvfølgelig var udlændingene Joe, Jordan & Koz rigtig gode, men lige bagved har vi yderligere nogle som står klar. Simon Bitsch & Steen Sørensen er to som står på spring, og som allerede nu i perioder har vist at de kan blive den slags spiller. Jeg ville rigtig gerne have en til to danske landsholdsspillere mere i truppen, og det kunne passende være en kant + en hæver. Jordan er stadig en af landets bedste på pladsen, men vi skal også til at kigge på en afløser for han er jo snart ligeså gammel som mig ;-)
Men et er hvad man gerne selv vil, og noget andet er hvad de enkelte spillere vil. Nu er konkurrencen også intensiveret fra øst for Øresundsbroen, hvor Martin lokker med 100 % garanti for udvikling og en stærkere svensk liga. På det første punkt så tror jeg nu at mange her i DK kan være med, men det kniber nok mere med en stærkere liga. Den nye ligastruktur er indtil videre blot blevet til et skift fra 8 hold til 10 hold. Jeg har haft uformelle samtaler med dem som har indflydelse, om at man ikke fjerner top 3's mange indbyrdes kampe. Derfor har jeg også foreslået en struktur hvor vi spiller et grundspil, et mellemspil og et slutspil. Grundspillet vil give 9 kampe alle mod alle 1 gang. Et mellemspil 6 kampe for top 4 og 10 kampe for bund 6. og så bedst af 3 i kvartfinale, bedst af 5 i semi & finaler. U20 og dårligst placerede hold deltager ikke i slutspil. Hvordan det ellers kan organiseres ved jeg ikke, men jeg vil bare for alt i verden undgå at vi spiller en simpel turneringsform hvor top 3 reelt fratages 2 indbyrdes kampe pr hold, og får en kamp mod en nyoprykker og et U20 landshold.

Årets hold:
Tillykke med kåringerne til dem der fik titlerne. Der var nogle enkelte som jeg havde stemt på, som ikke kom på, men det skyldes at Marienlyst-spillere kom på så det var naturligt.
Egentlig overraskede det mig ikke så meget at der var så stor spredning. Vi havde frit valg, og en spiller som Simon Bitsch har feks fået en stemme som årets komplementær uden at have spillet det i mere end 10 minutter i år. Jeg selv havde givet min stemme til en af finalernes allerbedste spiller Chad Grimm, som jeg selv synes har spillet en rigtig god sæson. Casper Munk fik også en stemme, mens Gentoftes diagonal Christian ikke fik.
Jeg vil personligt hellere se mange stemmer fra flere folk, men er sgu lidt i tvivl om der ikke er noget skidt i alle afstemningsformer. Vi må erkende at det er meget begrænset med folk der ser rigtig mange kampe, og derfor er det vel også fint nok at lade spillere og trænere stemme.
Jeg forstår så ikke helt at landstrænerens stemme er vægtet mere værd end vi andres, og man skulle nok fra starten have tænkt igennem at der med så få stemmer ville være stemmelighed.

Nu er det tid til en uges ferie, og så skal vi ellers kigge på fremtiden.....

Danske mestre

2011-04-23T16:49:00.001+02:00

Mere om det senere, for nu skal der fejres, festes og sejren nydes...