Hauges Dreamteam

Afsked med volleyligaen - tid til forandring

2014-11-14T14:51:00.001+01:00

Alle vil udvikling, men ingen forandring!!

Forandring er bare svært, og det gælder også sådan en "gammel" træner som mig.

Jeg tog en beslutning om at stoppe min trænerkarriere efter denne sæson for ikke så lang tid siden. Nu har jeg jo stoppet før og så hoppet tilbage i løbet af nogle uger/måneder. Men denne gang er det for alvor :-)
Jeg har stort set trænet volleyball-spillere i 15 år i træk! Jeg har siden 2004 trænet hold i eliten med hvad dertil hører af tidsforbrug. Før det trænede jeg ungdom, bredde og samtidig fik jeg en del år på eliten i henholdsvis Fortuna og Marienlyst. Volleyball har været "the way of life", og alt I vores liv har været centreret omkring hvornår jeg skulle til volleyball.
Jeg vil nu til at bruge den samme energi på mine børn og min familie/venner. Det fortjener de efter at have bakket mig op. Mine børn på 6 og 4 år skal ikke udelukkende se deres far på den anden side af banderne, og jeg glæder mig faktisk til at kunne tage en tur til træning med Laurits som forældre-support og bruge en weekend til noget sammen i stedet for næsten altid "far skal til volley igen"...

Jeg håber at jeg en dag kommer tilbage, eller måske kan hjælpe med det færøske landshold sammen med Bardur - hvem ved hvad fremtiden bringer? Jeg er ikke pensioneret som 41 årig træner, og jeg synes faktisk kun at jeg er blevet mere og mere bevidst om min identitet som træner. Jeg har aldrig været så heldig at stå i spidsen for noget dansk udvalgt hold, men måske den dag også kommer. Der er ingen tvivl om at jeg kommer til at være som en styrmand uden skib, når jeg i den kommende sæson bliver træner uden hold.

Et glimt fra fortiden

Nogenlunde samtidig med at jeg traf den endelige beslutning om at stoppe efter denne sæson i BM, så lagde Caley Carter pudsigt nok nedenstående billede op på FB. Billedet er fra året hvor jeg vandt den første medalje som træner. Der var rigtig mange "første gang" minder på det billede. Vi forsøgte for første gang at få rollemodeller til et hold fra udlandet og vi forsøgte for første gang at integrere metodisk statistik i træning, kamp og analyse.

Jeg begik et hav af fejl undervejs, og spillerne på billedet er heller ikke blege for at nævne dem når vi en sjælden gang mødes. Men de sjoveste (pinlige) og mest minderige episoder har jeg plukket ud.

Årene i Fortuna som dametræner:

Mette Westergaard husker nok at hun blev sendt i omklædningsrummet af en rasende træner, som slet ikke kunne acceptere at blive sagt imod. Jeg er blevet bedre med årene og især de "trælse" mental-trænere har fortalt mig at jeg på trods af at have en klar mening om hvad og hvor vi skal hen, så er det også godt at få spillerne med ind over :-)
Og Mette endte jo med at få en del at sige.....

Caley og jeg diskuterede højlydt til en træning midt i et presset slutspil, og jeg kvitterede med at tilbyde hende en billet hjem eller falde ind i geleddet. Mit temperament gav mig mange problemer, og jeg har lært at tænke lidt inden munden åbnes. Men jeg er også fuldt ud bevidst om at det er både min vindermentalitet og temperament som har bragt mig hvor jeg er idag. Så jeg lever med det og er glad for at Caley og jeg heldigvis fandt en bedre måde at løse vores diskussion.

Vores første pokalfinale efter en højdramatisk semifinale i Holte, hvor Lotte Hauge måtte udgå. Vi gik gennem ild og vand, og stod nu pludselig på magtens tinde. Ved indmarchen var jeg simpelthen nød til at gemme mig for ikke at bryde helt sammen. Al den tid og arbejde vi havde lagt i at komme dertil og den enorme forløsning det så er at nå derhen. Resultatet var guld, men det var ingenting ifht at nå finalen og stå derinde i hallen.

Et andet højdepunkt i tiden var vores deltagelse i CEV Cup i Cherkazy i Ukraine. Vi kom med det stærkeste mandskab jeg havde undervejs i Fortuna. Meli, Stine A, Sara Holst, Karen Helmer, Caley Carter, Jennifer Fukino, Mette Westergaard, Jeanette Ellekjær, Eva Vennekilde, Emilie Holk, Line Høst, Anne Callesen.

Vi skulle spille mod 2 fuldtidsprofessionelle hold fra Østrig og Ukraine og så et hold fra Luxemborg som på daværende tidspunkt reelt var Luxembourgs landshold (og bedre end det danske dengang!!).
Alle derovre betragtede os som den sikre 4'er i puljen, og respekten var simpelthen ikke eksisterende. Vi ankom endda for sent til en af kampene, da man "valgte" at køre andre gæster før et af de spillende hold. Men vi kæmpede imod og var vanvittig tæt på dels at tage sæt mod det ukrainske monsterhold, men vigtigere var at vi havde sejren i vores hænder mod Fabasoft Linz. Heldigvis rejste vi os og tævde Luxembourgs landshold halvvejs hjem, og respekten var ligesom genoprettet fra de andre hold.
Det hele sluttede med en stor fejring, hvor minderne foræller mig at ½ liter fadøl med 1/4 flaske vodka var på tilbud til 10 kr. Stærkt sæt og turen hjem tidlig næste morgen var ulidelig!!!

Den fornemme indsats blev dog også afløst af en mat stemning da vi kom hjem. Jennifer Fukino ville hjem, men det betød blot at Mette Westergaard startede sin imponerende karriere. Senere vand vi også mesterskabet, hvor vi fik assistance af min nuværende chef-fys i Marienlyst Dorthe Høgh (dengang Larsen). Vi havde også fået en hæver mere til i Kelsi Wasylik, som for ikke så længe siden også var på besøg hos os i Odense. Vi havde også langt om længe lært at stave til "The Double" og fik en flot fane op i hallen. Nedenfor er billeder fra 2005-06 og 2006-07.

Den skæve start i Marienlyst

Hold kæft hvor var jeg usikker på om det var det rigtige for mig. Jeg stod i en situation hvor der var 3 veje for mig i 2008. Jeg kunne vælge det sikre i Fortuna eller tage springet videre til noget nyt. Jeg valgte Marienlyst trods tilbud fra Sverige på fuld tid, men så modig var jeg heller ikke. Jeg havde også set lyset i "team-bulding", vinderkultur, værdiskabelse osv. I øvrigt sammen med Christian Engell og det var et koncept vi gerne ville afprøve. Christian har nu fået job i Brøndby, og det er jo lidt sjovt at vi var "de første" der var med på den vogn.

I BM startede jeg med ferie og kom stort set direkte til kamp i Middelfart. Vi fik kæmpe klø og i omklædningsrummet blev jeg i den grad overfuset af Shaun Powell for ikke at være forberedt. Han havde jo ret, men samtidig skulle jeg ikke miste omklædningsrummet. Derfor tog vi diskussionen foran en del måbende spillere. Den var sober og langsomt fandt vi hinanden. Ingen tvivl om at dette hold var vante med "kæft, trit og retning" og "træneren har ret". Men her stod en træner og snakkede om "målsætning" sammen med dem og at alle havde lige ansvar osv. Vi endte med at have den bedste sæson længe og skabte samtidig fundamentet til den opbygning volleyliga-holdet har idag i BM. Og Shaun og jeg endte faktisk med at være et godt match, trods det at jeg kom fra damevolley. Sjovt nok så spørges jeg den dag idag stadig om hvordan hulen jeg valgte at være dametræner, hvorfor ikke rigtig volley osv.
Svaret er nok stadig at jeg nød hvert et minut dengang,og lærte en masse fra en del mere tålmodige piger (end drengene ville have været).

Heldigvis fik vi integreret det hurtige spil med angreb over alle positioner hurtigt, hvilket især skyldes den bedste hæver jeg nogensinde har arbejdet sammen med. Jordan Hove gjorde det let at "lave volleyball", men en arbejdshest det var han ikke!!
Den titel som BM ikke allerede vundet var det nordiske mesterskab, og derudover havde klubben far start af sagt "målet er the triple". Dvs danmarksmesterskab, pokaltitel og nordisk mesterskab. For mig var den nordiske titel den vigtigste. Jeg var i 2006 i finalen med damerne og skulle blot bruge 1 enkelt sæt for at vinde titlen i sidste kamp mod norske Koll. Vi tabte 3-0 og deriblandt 26-24 med flere sætbolde. Den sad stadig godt fast i hovedet på mig da vi tog et smut til Falkenberg.
De var favoritter til at vinde, hvilket vi bla kunne læse i nyheder overalt. Præcis som da vi tog til Sverige med damerne, hvor de to svenske hold også kun diskuterede hvem af dem der skulle vinde. Og så tog et norsk og dansk hold finalen. Vi endte i en ren finale mod Falkenberg, men med odds på vores side efter sejre over norske Nyborg og Middelfart. Vi kunne simpelthen ikke finde ud af reglerne, men endte med at mene at 2 sæt måtte være nok. Vi vandt det første og jublede allerede undervejs i kampen da vi tog det andet sæt. Til sidst valgte Shaun Powell at vinde 5. sæt nærmest alene. En klassespiller som var en forrygende pointmaskine mod de bedste modstandere.

Hvor meget sejren endte med at betyde for klubben kan man se på billedet, samt udtalelsen fra direktøren i klubben:

" Jeg kan simpelthen ikke finde noget i klubbens historie siden 1922, der er større end dette, siger klubbens direktør, Jens Gantriis.

Alle vil udvikling, men ingen forandring

Jeg har ofte kastet mig ind i debatter og forsøgt at få talt os op. I mine "dameår" handlede det primært om udenlandske spillere eller aftalespillere. Flere klubber benyttede sig af "aftalespillere" som kun trænede få gange, men omvendt var enormt bedre end deres kammerater. De bidrog dog ikke til træningsudvikling og derfor var det som at tisse i bukserne. Udlændinge er nu en "normalitet", men har vi ikke også nået et niveau hvor vi ikke skal være når vi ser næsten hele hold med udlændinge og disse udlændinge kun er der i 1 sæson? Er det mere guldet og hæderen vi søger i udlændingene fremfor den langsigtede udvikling? Jeg synes at det er fornuftigt at se på en form for regulering, for ligesom på skolen skal der også være en sammensætning som ser fremad. Derfor bør vi turde at se på en forandring som i længden måske kan give sporten et løft i fremtiden. Undskyldningen med at de unge ikke vil er en udfordring, men vi kan løse den efter min meníng.

Hver eneste gang at jeg hører nogle sige "større krav, bedre vilkår, stigende professionalisme etc", ja så er der også ligeså mange som siger "pas nu på tordensskjolds soldater". Men vi deler alle visionen om en større sport, måske endda et spring som håndbold foretog i sin tid. Vi deler ambitionen om at skabe flere talenter og give disse en endnu bedre oplevelse af volleyball. Men vandene deles når der skabes forandringer som skal muliggøre udviklingen. Omvendt så er det vel også åbenlyst at vi nok heller ikke når derhen blot ved at gå i samme spor som hidtil og intet forandre eller?

Jeg føler selv at jeg har været med til at skabe noget i mine nu 11 sæsoner på toppen. Medaljerne er et synligt bevis, men det er ikke der jeg føler den største værdi. Jeg har delt en masse oplevelser med nogle fantastiske mennesker og vi har i fællesskab udviklet os undervejs. Jeg nyder hver en træning i hallen ligeså meget som dengang det startede og jeg nyder fortsat udfordringerne i at skabe noget der er større end den enkelte. Det er holdsportens største gave til os.

Det blev en fantastisk rejse og udover 8 DM guld, 2 DM bronze, 8 pokalmesterskaber, 1 pokalsølv og 3 Nordiske mesterskaber, så fandt jeg også Eva undervejs og vi fik 2 x guld i form af Laurits & Clara.

De kommende 5-6 måneder vil jeg 100 % dedikere til at der måske kan suppleres til pokalskabet, men jeg vil også nyde min sidste tur.

God tur til I andre - vi ses i hallen!

En sæson er ovre - en ny på vej

2014-05-02T14:39:00.002+02:00

Så sluttede sæsonen og hvilken afslutning. Vores finaleserie går over i historien som den mest nervepirrende længe, og især i kamp 4+5 var der enorm tilskueropbakning (og nærmest EM-stemning). Så det kan lade sig gøre at skabe kampe, som har interesse!!

I den anden ende af tabellen siger vi farvel til Bedsted og Aalborg HIK. Førstnævnte af egen fri vilje, mens Aalborg efter generationsskifte på generationsskifte, måtte erkende at nu gik den ikke længere. DHV tog dem på målstregen med få bolde til forskel, og Aalborg må arbejde på at komme tilbage igen. DHV har en del af de danske spillere som vi er dårligst til at udvikle på, og derfor er det i mine øjne et godt signal at de nu kommer op. Det er gode spillere, men det er 2. række - dvs dem som i første omgang ikke lige stod øverst. De kan med hårdt arbejde og flid nemt slå igennem, men vi har problemer med at få dem integreret i en idrætsverden der mest af alt nurser de allerbedste. Jeg har selv haft fornøjelsen af 2 fra holdet i BM, men der var andre foran dem og derved gik de retur til DHV. Det er rigtig dejligt at se at de nu også får chancen i ligaen.

Vi er langt fra den eneste idræt der har problemet med at få andre end de åbenlyse igennem. Andre sportsgrene diskuterer det samme problem, og der er ikke nogen entydig løsning. For problemet er at de om nogen har behov for målrettet træning, spilletid og konkurrence. Det er ikke altid det er let, når man så ikke kan finde en klub der satser på træning og udvikling, men samtidig også er ok med at resultaterne måske i første omgang ikke er til at nå toppen. Men får vi gang i denne masse af spillere, så behøver vi heller ikke frygte for vores fremtid. For det er også blandt disse spillere at vi ser det store frafald, og disse medlemmer mangler vi.

Derfor er DHV en succes i Odense, for de har samlet en del af disse spillere op og har samtidig formået på herresiden at integrere beach-spillere, retrætespillere osv. Men nu venter ligaen og selvom man er spadseret igennem 1. division, så skal de samme spillere tage endnu større spring for at kunne være med. Og det sker kun gennem endnu mere træning.

Vi har også afsluttet en sæson der har haft kampe udenfor banen. Hvad skal volleyligaen fremover, hvordan og hvorfor har delt vandene og ført til heftige grøfter mellem de forskellige klubinteresser og forbund. Jeg har ikke noget konkret bud på hvad der er det rigtige, men det væsentligste må være at alle arbejder for de samme mål. Nogle af disse mål kan måske virke svære eller urimelige, og her skal der måske mere bruges gulerod fremfor pisk. I mine øjne så er det den lette metode blot at opstille krav, når man ikke samtidig yder hjælp. Klubberne er alle i samme båd mht hvor hårdt man kan spænde til på det administrative, og her kan man som forbund ikke blot uddele bøder uden først at yde førstehjælp til feks arrangement, statistik eller tilskuerrekruttering. Hvis man virkelig vil udvikling, så sætter man alt ind på det, istedet for at tro at gennem straf så kommer de fleste nok med.

Udlændinge er et andet hedt emne, og det var først et krav at spille med færre. Nu er det så trukket tilbage, dels af den simple årsag at det ikke er lovligt men også fordi at klubbernes argumenter blev hørt. Der er ingen tvivl om at vi i klubberne gerne vil de danske talenter, og det kan lyde så nemt blot at erstatte en udlænding med en dansker. Men i praksis er det ikke altid muligt, især ikke når der også er kommet decideret forretninger ud af volleyball. Der stilles ikke kun krav fra forbunds side til os, men også fra spillere, sponsorer o.l. får at vi etablerer en platform hvor der kan leveres. Med det sagt, så skal vi også gøre plads til de danske spillere der kan og vil. Men fremfor alt så skal vi satse på at få et mangfoldigt tilbud til alle volleyball-spillere, således at springet mellem det ypperste og det næstbedste ikke bliver for stort. I Odense er der ingen tvivl om at det har været svært for den dygtige volleyball spiller, som ikke lige kunne være et emne for Middelfart eller BM. Hvis ens vilje er til at træne sin sport fuldt ud med op til 8 ugentlige træninger inkl alt, så skulle niveauet også være tilstede.

Derfor er det også i den grad positivt at vi i Odense arbejder for en fælles udvikling af talentmassen. Vi ved at de bedste og største talenter nok skal cruise igennem, men vi skal sørge for at der også er plads til at de næste kommer med. Vi har en fælles interesse i at sikre at der er flere som spiller volleyball - også efter kids-volley. Vi kan sikre at der er nogle at rekruttere til alle slags niveauer og hold, og i mine øjne konkurrere vi slet ikke som vi gjorde i gamle dage. I fodbold ser du samarbejde mellem OB, Marienlyst. Næsby osv. Det sikrer at de som ikke kommer igennem nåleøjet hos OB, måske kommer frem i en af de andre klubber. Det er også i erkendelse af at der for alles vedkommende er noget af vinde. OB kan få den langsomt-udviklende spiller efter at vedkommende har slået igennem på lavere niveau, mens de lavere klubber overtager frafaldne talenter. Mit håb er at vi også i Odense kan se dette på volleyball. Vi er primært i konkurrence med Middelfart, men ingen siger at DHV ikke også kan nå det sportslige niveau igen. Men som volleyliga-klub er der nok den samme forskel på os imellem, som der er mellem OB & de andre divisionsklubber i fodbold.

Nu er det landsholdssæson, og jeg håber så utrolig meget at landsholdet kan overraske igen. Endnu en EM-slutrunde vil give uvurderlig erfaring for spillerne og hele volleyball-danmark. Vi så i år hvor meget det har flyttet for de spillere der var med, og det vil kunne ske igen. Men som altid skal der også en del held til, men jeg ved at vi i hvert fald har et udgangspunkt med spillere i topform. Suppleret med en forrygende Mads Ditlevsen, så kan alt jo ske....

Volleyliga risikerer at miste sin kurs

2014-03-11T15:13:00.003+01:00

Det kan virke underligt at mene at volleyligaen er kommet ud af kurs, når man ser på den udvikling som landets to bedste rækker har taget i de seneste 3-4 år. Vi har fået et langt højere niveau i rækkerne, og der er mange klubber som tager enorme udviklingsspring i disse år. En langsom professionalisering som kommer spillerne til gode, og som er med til at øge interessen i omverdenen.

Men udviklingen sker på trods, efter min mening. Udviklingen i klubberne var sporadisk allerede undervejs og blev forstærket af DVBF's indsats, og talenterne har fået en plads i liga-klubberne i stedet for en del af retræte-spillerne. Udlændingene er blevet stærkere og der er især fokus på at hente udviklingsparate spillere til. Når man ser på bredden, så er flere indstillet på at tage kampen op i form af yderlige klubudvikling, hvilket igen er medvirkende til at der er et bedre produkt og flere potentielle topklubber.

Volleyligaen er derfor et produkt af en fælles indsats fra både DVBF og klubberne, og den kan ikke eksistere uden et fælles sigte. Derfor er det også brandærgerligt at klubberne i stigende grad bliver sat udenfor døren når beslutninger tages, og samtidig bliver påduttet urimelige og uforståelige krav med trusler om udelukkelse hængende bag. Vi har måske ikke svaret på alt, men vi bør heller ikke køres over af folk der mener at vide bedre. Især ikke når de seneste meldinger på liga-møder har været at søge den fælles dialog og løsning fra alle parter.

Bægeret er for mit vedkommende ved at være fyldt, hvilket det er hos alle de klubber jeg er i kontakt med, og jeg er ikke længere sikker på at der overhovedet er en politisk styring af de initiativer som flyder fra forbund til klubber.
Ufærdige forslag som udlændinge-begrænsning der strider mod EU-retten, fjernelse af skadesforebyggende udstyr o.l. bliver i al hast kørt ud til klubberne, og det endda uden en forudgående konsekvens-debat eller analyse. Det virker forhastet, men samtidig møder man ingen forståelse eller forhandling undervejs. Når der tilmed i disse forslag trues med at blive frataget sin liga-status såfremt man ikke underskriver en erklæring der i bedste fald blot er mangelfuld, så bliver jeg som volleyball-menneske stødt. Det er mangel på respekt for vores arbejde for dansk volleyball.

Volleyball er en team-sport hvor man kun kan vinde ved at have fælles værdier og virkemidler. Vi har alle et fælles mål om at få det bedste volleyball i Danmark. Nogen gange er det svært at blive enige om hvordan, men det må og kan ikke være i nogens interesse at ikke søge samarbejdsvejen.

Derfor appellerer jeg til at DVBF's bestyrelse tager fat og feks indkalder alle parter til et fælles møde. En dialog bør starte for at få os tilbage på fælles kurs.

Dette er et udtryk for min personlige holdning.

2013 - et tilbageblik

2013-12-19T11:49:00.001+01:00

Jeg tror at mange af os volley-nørder er udstyret med et "perfektionist-gen", og det gør ind imellem at vi istedet for at se det gode, kigger efter hvor forbedringerne kan foretages. Jeg er i hvert fald sådan en....

Men så vil jeg sige at jeg er volley-tilfreds med 2013, og det har været et år som på mange måder vil fremstå i et særligt lys. Startende med at pokal og DM-titel i Marienlyst, dog med undertegnede i en mindre rolle. Dernæst den fantastiske EM-oplevelse som på mange måder fik os alle til at hæve hovedet overfor de mange volley-haters / skeptikere. Og nu et stor set eksemplarisk efterår med Marienlyst med lutter sejre og kvalifikation til både pokal- og Nordisk finalespil.

EM vil altid være der hvor vi redefinerede os som volley-nation, for det var der at troen gik fra ikke kun at være stærk hos de få, til at vi nu kan se at mange tror på gentagelsen. Der er ikke længere så langt til toppen, og allerede til sommer har vi en realistisk mulighed for at kvalificere os. Bare tænk på hvor mange der ikke ville reagere på hvis nogen skrev "realistisk" om kvalifikation til EM før 2013.
Det er også derfor ekstra ærgerligt at prioriteringen omkring landsholdet nødvendigvis ændres. Fred Sturm stopper for at gøre plads til en deltids-landstræner. Jeg forstår til dels godt beslutningen ifht økonomi, men ærgrer mig over at der ikke kan spares andre steder. Jeg har ingen indsigt i det, men ville gerne se flere kroner gå direkte til udvikling af resultater, fremfor den generelle spredning af sporten. Men sådan er vilkårene jo, når vi ikke har en rig onkel eller store sponsorer der vil betale. Alle er lige nu stærke i troen, og derfor er det også et træls tidspunkt at skulle erstatte Fred, da der måske også kan komme spillere der vil overveje situationen nøje med en ny træner. Det gør det så også endnu mere væsentligt at tage spillere med på råd ifht at finde den rette kandidat, og her tvivler jeg på at den rette samlingsfigur findes i Danmark. Det er vel alle træneres drøm at være omkring landsholdet, men jeg synes bedre om ideen om et team af danske trænere/scouts til at hjælpe og så en dygtig erfaren/ evt tidl international topspiller som headcoach.

I Marienlyst har vi sluttet 2013 af med noget af en kamp imod Holte. Vi gik til kampen med stort fokus, idet at vi mentalt nok ville være mærket ovenpå de vigtige sejre over Middelfart i pokalen. Derudover var 2 af de vigtigste brikker (landsholdsspillerne Rune Huss og Peter Jensen) udenfor med skader. Peter har været mindst lige så vigtig for os som han var for landsholdet under EM, Rune er klart en af ligaens bedste centerspillere. Så det at undvære de to og i øvrigt derudover heller ikke have Lars Ivar Henriksen med som diagonal pga knæskade, det gav en del bekymringer inden kampen. Holte havde jo vist få dage før at de med fuldt mandskab virkelig kan spille med i top 4.
Vi vandt og referat er på www.b-marienlyst.dk så det vil jeg ikke komme så meget ind på. Blot vil jeg konstatere at vi har vundet alle kampe i dette efterår. Vi startede ud med at vinde, men uden at få det hele til at klikke. Mod topholdene i Danmark vandt vi forholdsvist klart samtidig med at vi periodisk viste vores absolutte topniveau. Nu har vi så kæmpet os over den sidste svære udfordring med en sejr på fight, vedholdenhed og selvtillid
Jeg synes at vi har vist både højere topniveau, bredde og stabilitet ifht vore konkurrenter. Jeg hæfter mig ved at vi har vist klart højere niveau i angrebsspillet, serverne og forsvarsspillet, Vi er ligeværdige med de bedste i blokadespillet og er måske lige en tand mere stabile i modtagningsspillet. Der er masser af områder vi har defineret som indsatsområder, så vi er langt fra færdige med at udvikle os som hold. Men den enkelte spiller vil også opleve et løft, som følge af en mere naturlig ting - selvtillid. Sigurd Varming spiller sin første sæson som starter på diagonalen, og han er over en kamp den som har størst forskel mellem top og bund. Han vil stabilisere sig helt naturligt med tiden, og hans topniveau er i en liga langt over det almindelige danske niveau. De andre EM-spillere er også kun igang med at finde sig selv på holdet, og så har vi i Daniel Thomsen en brik mere i løbet af 2014.
Så jeg glæder mig til 2014, og tror på endnu flere opture.

På den negative side så ærgrer jeg mig over at feks et Fortuna Julestævne kun kunne skrabe 25 hold sammen. Det er ikke mange år siden at der altid var tæt på 60 hold. Det er en ærgerlig udvikling, og står i den grad i kontrast med den fortælling der ellers er i luften omkring den blomstrende ungdom. Som barn husker jeg disse stævner med begejstring og som ung var det helt fantastisk. Derfor er jeg meget skidt tilpas over at disse stævner erstattes af deltagelse i seniorturneringer. Jeg tror heller ikke på at det i længden giver højere niveau, men tror til gengæld på mere frafald. For en 2. div kamp i en tom hal imod nogle du aldrig har set før, er altså ikke det samme som den stemning i fyldte haller til ungdomsstævner med venner og konkurrenter.

Jeg håber at vi vores turneringsstruktur kan ændre sig til færre hold i hver række, mere jævnbyrdighed i toppen og kortere rejsetid i bredden. Med tiden måske nogle ungdomskraftcentre i de byer hvor de enkelte har sværere ved at stille hold, og måske endda en landsdækkende DM turnering for U-hold spillet i slutningen af sæsonen med deltagelse i de sidste stævner.
Men igen - det er der mange andre der ved langt mere om end jeg ;-)

En god jul og et godt nytår til jer derude. Nyd pausen med familie og venner - det vil jeg gøre.

Nu er det tid til de åbne opgør

2013-12-02T15:42:00.003+01:00

Jeg hørte på et tidspunkt en sige:

"det er da indlysende at så få kommer til liga-kampene, når det er så åbenlyst hvem der vinder. Det er da kun kærester og familie der er loyale nok til at se de kampe".

Tja, men så er det i hvert fald tiden til at komme i hallerne nu. I sidste uge vandt Gentofte over Middelfart 3-2 i en helt åben kamp og uden den helt store opbakning, og i den kommende uge spiller vi mod Gentofte samt Middelfart (2 x sidstnævnte). Forhåbentlig med endnu flere i hallen.

Tirsdag den 3. dec 19.00: BM vs Gentofte (liga)
Søndag den 8. dec 15.00: MVK vs BM (pokalsemi 1)
Tirsdag den 10. dec 19.00: BM vs MVK (pokalsemi 2)

Jeg er enig i at vi skal have gjort mere ved spændingen i ligaen, for der er meget få opgør jeg ikke kan forudse resultatet af. I år er det kun Holte der måske har skabt en (negativ) overraskelse blandt herrerne, og der kunne en del af forklaringen efterfølgende ses i opstillingen der var til rådighed. Jeg glæder mig derfor også både til de kommende opgør, men også til at blive involveret i at gøre denne liga mere spændende.
Jeg har ikke de vise sten til hvordan vi får flere ind, men det undrer mig at der ikke er større interesse i at se de bedste. For under EM så vi hvordan kidsspillere med forældre stimlede sammen om de danske profiler, og de spillere er her jo fortsat. De er så endda krydret med nogle udenlandske profiler, der også kan ting man som lille dreng eller pige vil nyde.

Gentofte er kommet godt igang med sæsonen ligesom Middelfart også er. Det er kun godt at de interne top-3 opgør først kom nu, for alle 3 hold har skulle bruge lidt tid til at finde opstilling og spil. Måske er det så lidt ærgerlig at kampene er samlet i en lille periode, men det er også pokal-lodtrækningen der har gjort det. Den håndlagte turneringsplan ville måske afhjælpe en del.

Imorgen tirsdag er det Gentofte der kommer på besøg, og det skal nok blive en stor oplevelse for de fremmødte. Pt er der forhåndsreserveret omkring 100 pladser, men jeg håber fortsat på at vi får en del mere interesserede ind i hallen. Gentoftes sejr mod Middelfart viser at de har noget at sætte bagved ambitionerne om at gå hele vejen i år. Bredden er måske ikke hvad den tidligere har været, men der er rigeligt med niveau til at vinde over konkurrenterne. Vi har trænet rigtig godt ovenpå vores "Hvidovre-uge", og jeg glæder mig til at se os præstere imod det pt stærkeste mandskab i denne sæson. Der er ingen tvivl om at det er noget vi alle i BM ser frem mod, efter at have spillet mest mod os selv. Her møder vi efter min mening for første gang et hold hvor det ikke er nok at spille "op til sit bedste". Vi havde i første kamp mod Randers en kort periode, hvor vores gode spil ikke var nok mod deres bedste, ligesom at vi mod svenske Ørkelljunga også mærkede det kort. Men nu skal vi ud og præstere vores bedste over en længere periode, og det kan jeg mærke at holdet glæder sig til.

Samtidig er det også en sjov kamp med mange tidligere holdkammerater, samt et brødre-par i betydende roller på hver deres side af nettet. Rune Huss og Frederik Mikelsons er kommet til fra Gentofte, og de var begge med til at tabe DM-finalerne sidste år mod BM. Gentofte ledes fortsat af Sebastian Mikelsons og derudover er de vigtigste gengangere fra sidste år i form af Mads Mølgaard, Joakim Larsen, Ibrahim Alievski og Martin Bulow.

Vinderen af tirsdagens opgør tager et stort skridt væk fra de to andre top-3 hold, og det er ikke en uvæsentlig ting selvom sæsonen er ung endnu. Hvis top-3 fortsætter dominansen, så vil en placering som 1'er være en noget lettere vej til finalerne om DM, og dermed også et stort skridt tættere på begge klubbers ambition om guld.

På søndag og næste tirsdag er det så tid til at møde Middelfart over 2 opgør i pokalturneringen. Middelfart og os er kommet en del længere siden vores træningskamp i pre-season. Her vandt vi, men det er tydeligt at der er sket meget med begge hold siden.

Jeg håber at der kommer en del i hallerne til disse opgør, og så kan vi måske få det hele op i EM-gear til gavn for os alle.

EM effekten fordufter

2013-11-14T14:48:00.003+01:00

Jeg har et billed af Muppet show i mit hoved, når jeg tænker på hvordan vi griber fat i mulighederne i volley-verdenen ovenpå EM. Klubberne er de gamle mænd som sidder og brokker sig, mens showet kører.

Det er måske en smule fordrejet, men fakta er at vi for ikke så lang tid siden formåede følgende i forbindelse med EM:

1. Vi fik folk i hallerne
2. Vi skabte en helstøbt event med alt fra musik, speak og god volleyball
3. Vi så hvad statistik (også) kan bruges til når det er offentligt tilgængeligt (=Velux-konkurrence)

Nu er vi så kommet igang med volley-ligaen, og allerede nu må vi konstatere at der fortsat er de samme undskyldninger. "Vi har ikke folk til det - vi gør det kun hvis andre gør det - vi har ikke ressourcerne - vi synes det er forbundets opgave....".

Få nu aktiveret nogle mennesker til at gøre noget ved det. Ideerne er derude, og projektet kan lykkes hvis alle gør noget. Så her er et forslag som alle burde kunne implementere:

1. Event / hjemmekamp

Nedenfor et par forslag til hvordan at 10 kan blive til 50 meget hurtigt og nemt. Og flere betyder også en forbedret mulighed for at få endnu flere. Men tag det i små step...

Få lavet forarbejdet / skabelonen - så klarer eventgruppen dette hver gang
Tag fat i forældre, venner og andre, så I kan få samlet nogle som har interessen i at skabe fundamentet. Det behøver ikke være tordenskjolds soldater, men kan blot være nogle som gerne vil være en del af det hele. Udlod evt sponsor-gaver eller andre goder til gruppen.

Vi vil have folk i hallerne til kampene:
Få lavet en standard for invitation via sociale medier, skoler, lokale virksomheder. Lav små events hver gang: Firmavolley, skole-kampe, kids arrangement, VIP-arrangement. Sørg for at der altid er en event som giver nogle tilskuere naturligt, og i ren pokalfestival-metode også generere at forældre o.l. kommer med.
Kom i medier med tiltag - skab interessen - sørg for at lokale u-klubber også er med (for selvom at de måske ikke har elite, så har de medlemmer med interesse)

2. Gør alle kampe sjove at se på
Polka-musik, klaphænder (sponsor-mulighed her), fan-zone, livlig speaker med fokus på at få larm i hallen. Selv en kedelig kamp bliver sjovere med lidt lir. Og det kan lade sig gøre!!
Musikken fra EM kan måske deles fra DVBF, og så er det bare at finde en som har lyst til at speake og kan det!
Få afgrænset banen, få fokus på at hallen ser lille ud og få lavet den intim så selv 25 ligner og lyder af mere.
Giv informationer undervejs, hav konkurrencer på programmet og benyt jer af at dem som kommer virkelig får en god oplevelse. Og spænding er ikke kun skabt på banen samt kvalitet er ikke lig med god oplevelse. Det hjælper, men der kan sagtens skabes en god event alligevel.

3. Statistik er ikke kun for nørderne
Hvorfor deler vi ikke vores statistik? Det er simpelthen ikke muligt at undskylde sig med at man ikke har kapacitet til at lave det. Det er et krav og vi kan lave det på 1½ time max!! Dette er måske et symptom på vores udfordringer, for det kan lade sig gøre - hvis man vil.
Statistik undervejs er fedt og bør blæses op på storskærm som under EM. Teknikken gør dette svært, men måske kan dette deles via speaker i stedet. Samtidig giver statistik mulighed for at lave live-konkurrencer med publikum undervejs. Endeligt så er interessen lettere at fasthold på "profiler" ifht medier og andre. "Vi spillede godt er fint", men en scorerliste i avisen er nemmere for medier at forholde sig til. Eliten lever af profiler og disse skal fremhæves.
Jeg er så fuldstændig enig i at alle skal efterleve de samme regler, men her synes jeg reelt blot at der skal vedtages følgende regel:

- Data skal uploades på kamp senest 2 dage efter kamp 1000 kr i bøde
- Aftale om data kan laves med udehold som har 2 dage til at gøre det
- Manglende video upload efter 2 dage 500 kr i bøde

Ved gentagelse x 2 i bøde. Til sidst så får vi sikkert enten alle med, eller nogen trækker sig fra ligaen.

Først lad os hylde de dygtige - I min verden dem som sørger for egne kampe uanset hjemme eller udebane, og derfor ikke er involveret i kampe uden data:
Herrerne:
Hvidovre (har endda også uploaded på udebane...)
Marienlyst
Randers (måske med lidt hjælp udefra ;-)

Damerne:
Lyngby
Team Køge (nye, men stadig bedre end etablerede ligaklubber!!)
Frederiksberg
Gentofte (hvorfor kan damerne i Gentofte??)

HER ER SYNDERNE:
Herrerne:
Bedsted vs MVK
Holte vs Gentofte
MVK vs Aalborg
Gentofte vs Bedsted

Damerne:
Aarhus vs Brøndby
Fortuna vs Holte
Aarhus vs Holte

Generelt så er der for lidt vilje til forandring på egen side af nettet, og alt for meget vilje til at andre skal forandre sig. Men kom nu igang inden EM effekten fordufter.....

Hvor der er vilje....

Udlændingebegrænsning vejen frem for volleyligaen?

2013-10-25T14:35:00.001+02:00

På det seneste FU møde har DVBF besluttet at lade TVD gå videre med forslag om udlændingebegrænsning i Volleyligaen. I den anledning er det vel værd at se på hvilke konsekvenser det vil kunne få for den bedste række herhjemme. I mit seneste indlæg beskrev jeg behovet for at få træningsmængden op, og mit skriv her er også en videreførsel af dette. For jeg tror simpelthen ikke at vi kan fastholde en volleyliga med 8 hold i hvert køn uden at det har konsekvenser at skulle erstatte x antal udlændinge.

Jeg regner med at begrænsningen er en naturlig konsekvens af at man ønsker at få flere danske talenter i de bedste rækker, og dermed øge talentmassen til landshold. Alt dette er fornuftigt, såfremt at der også er nok spillere til at erstatte det tab som den enkelte klub må tage. Problemet opstår hvis der flyttes danske spillere med mindre træning ind i stedet for de udenlandske, for at klubberne kan opnå en trup med et højt nok niveau.

I volleyligaen er der i år 16 hold for både damer og herrer og følgende er udlændinge (efter min simple og muligvis forkerte beregning):

Herrer	BM	GV	HOL	HVK	MVK	RAN	HIK	BED	Total
Udlændinge	5	2	5	2	4	2	1	0	21
PT i Start	3	2	4	2	4	2	1	0	18

Damer	BVK	FOV	FRB	GV	HOL	LV	KØ	AAR	Total
Udlændinge	4	2	1	0	3	6	0	2	18
PT i Start	4	1	1	0	2	5	0	0	13

Som man kan se så er der kun få klubber som vil få et decideret problem med at erstatte ifht feks 3 udlændinge på banen ad gangen.
Men spørgsmålet er selvfølgelig hvilken mening det vil have at hente dyre udlændinge ind, hvis de ikke skal spille. Dertil kommer så dem som reelt blot er her for at studere, men som ikke er på kontrakt. Det er nok især de norske, færøske, svenske og islandske spillere.

Men et andet problem som det også rejser er selvfølgeligt niveauet i rækken, og den forventede konsekvens af dette. Vi har landsholdsspillere i herrernes række som måske vil søge til udenlandske ligaer med tvivlsom kvalitet. Det vil så betyde endnu dårligere niveau og hvilken mulighed giver det os så for at øge eksponering og økonomi til rækken?

Og hvem er det så vi skal have ind i rækken?

Man skal tænke på at 3 udlændinge nok vil blive det valgte i klubber med udlændinge, såfremt der kun må bruges 3. I år ville det betyde at 5 spillere skal erstattes hos herrerne og 4 hos damerne. Ikke meget, men hvor er de spillere henne. Og vil der komme flere frafald som følge af at feks landsholdsspillere søger udenlands ved en devaluering af ligaens niveau (især herrer)?

DU19 holdet har efter hvad jeg kan se alle spillere i ligatrupper, hvilket gør at det må være spillere som pt er ældre end 19 år på damesiden og ikke er i ligaen. Er disse spillere reelt til rådighed for ligaen, når det gælder daglige boldtræninger og styrketræning?
HU19 har flere spillere som mulige ligaspillere. Begge køn er også præget af at være fra hovedstadsområdet i øvrigt præcis som man ser det til ungdoms-DM. Øst er bedst, og vest har det sværere.
På fyn kan jeg feks ikke se en eneste spiller som pt lever op til de minimumskrav vi har for træning og har vist interesse for det. Alle er allerede i ligatrupperne.

Jeg kan sagtens se at der er fornuft i selve idealet bagved forslaget, men jeg tror på nuværende tidspunkt kun på at det vil have følgende konsekvenser udfra ovenstående:

Positivt
* Mere lige række for herrerne
* Mere fokus på at tilbyde kontrakter til danske spillere - fastholdelse på den anden side af studier
* Flere potentielle landsholdsspillere vil være startere

Negativt
* DM for damer afgøres af dem der har danske landsholdsspillere, og de er iforvejen koncentreret
* Lavere topniveau for ligaerne generelt
* Flere ambitiøse danske herrespillere søger væk fra DK
* Svært at opretholde højt træningsniveau flere steder
* Mulighed for mindre udvikling for den potentielle landsholdsspiller (hvis en spiller vælger at spille liga men kun træner begrænset)

Samlet set så er det nok ikke et forslag som i første omgang vil give ramaskrig i mange klubber, men omvendt så er jeg ikke enig i at det er det rigtige. Vi har en volleyliga som trænger til at flere klubber investerer mere i at få højnet niveauet. Det er stadig muligt at være ligahold med få træninger ugentligt, og på et lille budget. Jeg ville hellere arbejde for at få hævet barrieren på det kommercielle og derved få penge til at få flere klubber emd økonomi til at hæve det sportslige niveau på kort sigt. Herefter kan man så gå ind i en begrænsning og evt en U-liga for alle liga-holdene. Vi kender det fra fodboldens verden, og vil måske også give de klubber som har svært ved at rekruttere unge ind i klubberne fra de mange ungdomsmiljøer.

Men det er så blot min holdning og der er måske andre som kunne komme med et indspark i dette?

Fedt at være tilbage

2013-10-22T11:37:00.000+02:00

Som overskriften siger det, så nyder jeg at være tilbage i trænerstolen igen. Jeg er motiveret og klar til at tage kampen op både i træning og kamp. Det sjove er vel at nogle slet ikke har opdaget at jeg har været væk, andre at jeg overhovedet har været der før. Men sådan er vores sport jo på godt og ondt, og selvom andre gør sig kloge på os (red Marienlyst) og vores metoder, så er jeg bare glad for at være tilbage. Jeg tror også at vi faktisk bliver endnu bedre i år til mange flere ting.

Jeg glæder mig også til at være med til at fastholde lidt af EM-stemningen rundt omkring i klubberne, og i BM så satser vi også på at få kickstartet lidt flere hold. Der er allerede kommet et par breddehold til, ligesom at vores u-hold har flere deltagere. Nu kan vi så også se at tidligere BM-ungdomsspillere har fundet deres vej til eliten for damer, hvor Fortuna har optaget 2 mens DHV har taget 1 enkelt til sig. Dejligt og forhåbentligt også noget der kommer mere af i fremtiden.

Jeg glæder mig til at vi i løbet af 2013-14 for sat målsætninger på hvordan volleyligaen skal videre, for at vi kan begynde at se en liga fra top til bund der er strømlinet uden at det går ud over de forskelle der altid vil være. Strømlinet er i min bog måske også en erkendelse af at sætte overliggeren op omkring mht arrangement, hvor EM virkelig viste os alle at det kan lade sig gøre at lave stemning når der spilles volley i Danmark.

Jeg glæder mig til mødet med de mange nye spillere som er kommet ind i ligaen. Flere klubber har oplevet et generationsskifte ovenpå EM, og vi er ingen undtagelse. Men det er kun godt at der bliver plads til yngre, som feks Sigurd Varming hos os der erstatter Chris Kozlarek eller en Rasmus Breuning hos MVK der også erstatter en udenlandsk profil. Det viser hvad den tidligere U20 trup indeholdt af kvalitet, og det er godt at se at mange af disse er profiler i deres liga-klubber i år.

Først et lille host på baggrund af en artikel på volleynet omkring trænerteams i herrernes eliteklubber. Dejligt at der skrives om det i øvrigt, men måske mangler der lige en præcisering ifht nedenstående:

"Hos Marienlyst er træneransvaret blevet fordelt mellem fire personer. Mikkel Hauge, Kaj Jeppesen, Bardur Bendix Mikkelsen og Jacob Nielsen. Hvis ikke de fire kendte hinanden så godt, som tilfældet er, ville jeg betragte det som ren galimatias at have fire trænere på et tophold"

Nu har jeg i 10 år trænet elite-hold og jeg synes selv at jeg er blevet klogere undervejs - især på hvad jeg kan og ikke kan. De fleste ting kommer til os i samarbejde med spillere eller andre "konsulenter", og derfor er spillerne som oftest involveret i denne optimering. Det er også noget vi fordrer i og med at vi involverer dem i målsætningsarbejde, værdi-skabelse og værdi-sætning.
Et eksempel er vores sundhedsteam, hvor spillerne både til træning og i fritiden kan komme i hurtig behandling. Et eksempel i denne sæson er udvidelsen med datavideo, hvor vi nu kan inddrage billeder i den statistiske analyse. Et andet eksempel er vores sports-psykologiske træner som fra start er med til at styre teamet mod fastlæggelse af værdier og hvordan vi skal arbejde mod disse. Det er rart at have en coach på os alle, for det giver os træneren en at spare med undervejs.

I artiklen antydes det at kunne være et problem, men hvorfor er det et problem at have en scoutman der laver analyserne som andre "alene-trænere" skal lave. Hvorfor er det et problem at have en assistent til video til træninger samt en til at spille bolde ind? Giver det mere ide at selv gøre det?

Jeg har uddelegeret opgaver til andre, for at kunne koncentrere mig 100 % om rollen som headcoach og leder for teamet. Jeg er blot mega priviligeret at have et team med alle disse kompetencer, og det tror jeg også man vil kunne se undervejs i sæsonen.

Det næste punkt jeg lige vil tage fat i, er måske det som der pt grubles mest over i klubberne. Hvordan løfter vi volleyligaen, hvordan udnytter vi EM. Det er jo ikke blot et spørgsmål om at få et anlæg der spiller høj musik, låner et kostume hos den lokale fodboldklub og har en dygtig speaker til at føre an. Selvom det vil hjælpe, så er det lange seje træk at vi også udnytter at der i mange små spillere spirer en lille drøm nu.

Min egen dreng spiller nu ikke længere volleykampe mellem Marienlyst og Gentofte, hvor Flemming Olufsen er helten og ham Aske er den dygtige server fra Gentofte. Nej, han spiller kampe hvor han er Danmark og heltene er "Stigmas" aka Mads Ditlevsen (hvordan det så lige blev sådan) samt Peter Jensen. Nu er han i øvrigt også en af de bedste servere ham Peter Jensen ;-)
Han og mange andre små drenge og piger har set spillere i landsholdstrøjere som har arbejdet en vis legemsdel ud af bukserne for at nå derhen.
Vi skal have flere til at forsøge sig i at nå sit "Top dream purpose". Det udtryk stammer fra vores arbejde i Marienlyst med "vindermentalitet", og hvor forskellige målsætninger rettes imod et bestemt formål på forskellige niveauer. I øvrigt var enkelte spilleres top dream at nå landshold, feks en spiller som Peter Schøler der på dette tidspunkt i 2008 var nyankommen ungdomsspiller og 4. kant i klubben. Han nåede drømmen, men fik ikke EM med inden han valgte at indstille karrieren til fordel for medicin-studiet.

Jeg er træner og tror på at vi har en del spillere som godt kunne tænke sig at prøve det som spillerne prøvede. De vil gerne være "ham/hende" der kommer frem og pludselig skinner foran alle. De har set at der faktisk ikke er helt så langt og at det faktisk ikke er umuligt. Det er her vi skal slå til. For bagved feks Peter Jensens pludselige "fame" er en enorm dedikeret indsats fra en spiller som mange havde givet op omkring. For lidt over 1 år siden blev Peter sendt tilbage fra en landsholdssamling uden den helt store feedback, blot lidt om at man skal kunne træne dagligt og han manglede en del. Der blev lagt planer, og Peter gik forrest i at nå længere. Hans fysik er nu bedre end langt de fleste andre på landsholdet, og han kom i sidste øjeblik gennem nåleøjet - og blev så endda stamspiller. Han træner mere end almindeligt meget. Han har lagt på med muskler som ikke mange andre osv. Min pointe er at der skal være nogen ansvarlige i klubberne som også insiterer på at der er den "rigtige vej" til succes og så kan succes være landshold, EM, udland osv. Og så er der den vej som måske gør dig til en vigtig spiller for vores hold i eliten, men du når ikke større mål end blot at være i volleyligaen.
Netop dette synes jeg er et problem for udviklingen. Vi vil så gerne fortælle historien om at volleyball er en overset sport, men samtidig så kan man vel ikke forestille sig flere hold i håndboldligaen eksistere på hygge-elite med for få træninger og for lille ambition. Så skal vi for alvor videre med denne volleyliga, så skal der fokuseres på dem med drømme om at blive til noget og arbejde hårdt for at nå det. Så kommer resultaterne på den lange bane.

Vi har i år valgt at offentliggøre vores træningsplan, som egentlig aldrig har været aktuel at offentliggøre. Men vi vil gerne gøre op med myten om at volleyball er en amatørsport som alle blot kan tilmelde sig.
Der trænes dagligt minimum 2 gange ugen igennem, og det er en træningsmængde som i vore øjne skal til, hvis vi skal lave flere "Peter Jensen" o.l. Vi træner i mine øjne kvalitativt godt nok med bold ifht andre lande, og med morgentræninger så kommer vi også mængdemæssigt på niveau. På det fysiske område er der stor forskel på kvalitet kan jeg høre på spillere, og også på hvilket fokus den fysiske træning får. Volleyball er en sport med mange eksplosive aktioner, og derfor også et behov for at optimere feks springhøjde, men også springe lige højt over en hel kamp.
Med en træningsplan som denne, så er det også indlysende for mig at det kan være svært at fastholde spillere over tid, hvis de skal løfte den daglige økonomi alene. Fritidsjob er nærmest umuligt, medmindre vi laver aftaler om færre træninger. Tiden til restitution og familie/venner er i forvejen minimal, og derfor laver vi også aftaler med alle spillere i truppen.

Det var et lille indblik fra min stol, men flere betragtninger vil komme med tiden.

Sæson 2012-13 & et kig frem

2013-04-29T15:05:00.001+02:00

Nu er den sidste del af sæsonen afsluttet med weekendens U21-DM, og det er derfor tid til at gøre status.

Resultater ifht målsætning
Resultatmæssigt har vi til næsten levet op til de mål vi satte os inden sæsonen. Vi ønskede at være med i guldkampen på både senior og talenthold, og ambitionen var tillige at vinde NCC. Det sidste glippede i januar med knebne nederlag til de norske og svenske hold. Især det lille nederlag til Nyborg gav en mavepuster, og der var ikke meget tilbage i posen dagen efter.
Pokalfinalen gav en sejr mod overraskelsen Spentrup, og DM-finalen blev vundet suverænt 3-0 i kampe. Dog med en gyser i den afsluttende kamp, hvor vi på Gentoftes bane vandt 3-2.

Vi har i truppen oplevet et flot niveauløft på det individuelle plan, og satsningen på Rasmus Breuning & Peter Jensen som kantspillere udover Josh Thorpe har været en stor succes for teamet. I det hele taget så har udviklingen udenfor start 6'er været bedre end i flere år, hvilket helt sikkert også er en kredit til trænerteamet bagved.

Ny struktur bærer frugt
Marienlyst Volley ligner nu på mange måder de forbilleder vi har haft fra de større sportsgrene. Vi etablerede en ny organisering, som reelt betyder at der arbejdes i teams omkring træning.
Sundhedsteamet med Dorthe Larsen i spidsen styrer koordineringen af den enkeltes helbred og platform.
Trænerteamet har med en fladere struktur ambition om at have fokus på at have rette mand/kvinde til det rette. Generalist-tankegangen er væk, og istedet fokuseres på at etablere et konstruktivt og aktivt team, som formår at udnytte den enkeltes kompetencer bedst muligt.
Det lyder sikkert bare som "flotte ord", men hvorfor skulle volleyball være anderledes end alle andre sportsgrene? Hvorfor skulle en træners evner være bedre end 4?
I løbet af sæsonen blev spiller-rådet etableret, og disse fik gennem sparring med trænerne fokuseret på at optimere i træning samt generelt omkring holdet. Udviklingen i spillet fra februar til playoff viste en stor indsats fra alle spillere, og vi havde stor gavn af de input som spillerne selv kom med.

Det næste projekt er at se på hvordan vi bedst muligt udfordrer de talenter som kommer i Marienlyst, og samtidig formår at flytte klubbens ambitionsniveau indenfor de givne rammer.

Marienlyst & talent-tankegangen
Der er ingen tvivl om at det er svært at skabe en struktur som tilgodeser alle. Vi er alle forskellige klubber med helt forskellige behov og måske især forskellige muligheder. Grundlaget for rekruttering er indsnævret betydeligt på seniorsiden, samtidig med at flere og flere ungdomshold optager pladser i divisionerne. Formålet er i mine øjne også lettere diffust, idet at det klart tilgodeser klubben der "har et kuld på vej", mens den etablerede liga-klub møder flere barrierer. Talenthold i 1. og 2. division er en god ide for nogle, mens de for andre kan betyde problemer ifht øvrige hold eller den enkeltes spillers tarv.
I Marienlyst har vi i 2 år forsøgt at etablere et talenthold med base i en allerede kendt gruppe. Vi har haft basen, men har i den grad manglet søgning til projektet fra talenter i Odense-området. Når vi stopper projektet, er det også en erkendelse af at vi ikke har spillerne der ønsker dette. De nuværende spillere er enten udenfor aldersgruppe/målgruppe eller er vokset fra talentholdet og kommet i liga-truppen. Vi afsluttede projektet i samarbejde med vore fynske konkurrenter Middelfart, der også kun havde få spillere til rådighed. Fynsk Ungdoms Elite vandt DM-guld for U21, og profilerne på holdet har alle deres gang på de respektive klubbers elitehold.
Vores vision da vi søsatte dette, var at ungdomseliten blev samlet i en sådan overbygning. Fordi at integreringen med de unge på respektive senior-hold samtidig med en fælles base i udviklingsorienteret træning er det vi tror på. Vi har i samme periode produceret liga-spillere som spiller roller på top 3 hold i Danmark, og selvom de var store talenter for 2-3 år siden så er det vores farvede holdning at vi har bevist at det fungerer bedre.
Vores mest anvendte argument er at forudsætning for udvikling ikke alene er træning, men også udfordring. Det skal både være sjovt og nyttefuldt at bruge enorme ressourcer på at spille volleyball. Derfor skal spillerne også individuelt udfordres, hvilket i mine øjne kræver fokus på alle. De bedste skal ikke hvile på laurbærene, mens de næstbedste laver niveauspring. Udvikling er sjovt!!

Vi kommer derfor ikke til at se et Marienlyst Talent i 1. division under de nuværende regler. Vi vil fortsat lave talenttræning, men holdet vil ikke være tilmeldt turneringen. Vi vil i stedet kæmpe for en reserveholds/talentturnering, hvor vi kan give alle spillemæssige udfordringer og ikke kun dem som er spilleberettiget.

Næste år - spillertrup & ambitioner
Vi er som alle andre igang med at evaluere og se på det kommende års trup. Vi tror på at der vil være rigtig mange gengangere, og forudser kun få frafald. Men vi er i første omgang primært fokuseret på om der skulle være nogle danske talenter i den øverste klasse, som vil være en del af teamet.

Er du en etableret liga-spiller, landsholdsspiller, kæmpe-talent eller lignende - så kontakt os for at se om du kan passe ind:
mikkel.hauge@get2net.dk

På træner-siden er der evaluering i den kommende uge, og forhåbentligt kan vi finde en løsning som betyder at vi kan fastholde teamet. Det er trods alt blevet til 4 danske mesterskaber og 4 pokaltitler over de sidste 5 sæsoner med dette team.

Marienlyst ambition i den kommende sæson er uændret ifht hvad vi plejer. Vi vil være de bedste i alle turneringer, men der er dog tillagt en ekstra ambition som vi arbejder på. Det er at være det nordiske hold der kommer længst i Europa . Vi håber på at kunne skaffe både hold og midler til at deltage i Europa Cuppen i den kommende sæson. Det kræver dog et tidligere tilsagn fra spillere og samtidig også st økonomien kan komme på plads.

Til alle der ikke fik set den afsluttende finale mod Gentofte, så kan I se et sammendrag her. Især de sidste bolde var helt fænomenale, og begge hold formåede at vise volleyball på højt højt niveau.
En ekstra stor hyldest til Peter Borglund som har stået på den anden side af nettet i så mange kampe, men på samme side når det galt ting udenfor banen. Nu overlader han træner-ror-pinden til Martin Olafsen og tiltræder en mere koordinerende funktion i Gentofte. Held og lykke herfra

http://kanalsport.dk/indslag/marienlyst-ny-dansk-mester-efter-forrygende-finalekamp

Ellers er der blot tilbage at sige tak til modstandere, medspillere og allierede. Volleyball har flyttet sig i Danmark, men vi kan gøre endnu mere i det kommende EM år.

Vi ses til EM!!

NCC & pokalen

2013-01-28T14:54:00.001+01:00

Først vil jeg starte med at juble over at pokaltitlen blev generobret, og herefter løfte hatten for Nyborgs gevinst i NCC. Fortjent at Nyborg tager den titel som manglede i samlingen, og deres jubel understreger nok også respekten for titlen i de andre lande. Det er en eftertragtet pokal, som måske herhjemme ikke får hvad den fortjener. Men måske er det fordi at den er svær at vinde, og så kender vi jo danskere.....

Pokal-triumf i Odense
Spillerne synes altid at det er underligt når jeg egentlig håber på den sværeste modstander i pokalen. Men jeg synes at det på mange måder er dels lettere at spille mod hold som man kan forventes at tabe til, og samtidig så er det måske også i et historisk perspektiv ifht at sælge sporten.
Spentrup vandt fortjent over Middelfart, og beviste at sporten faktisk bevæger sig med nye aktører. De havde enorm ære af den finale, og retfærdigvis må man også sige at de meget vel kunne have taget et sæt mere. De havde chancerne og hvad var sket ved sætsejr til dem i 3. sæt?
Vi må erkende at det også var sværere at spille mod Spentrup. Der var mere lettelse på spil, for alle forventede sejr og alt andet var en skuffelse.
Vi spillede til tider godt, og start-sættet viste vel styrken på holdet. Alt fungerede, og Spentrup blev bombet ud med server, blokader og 100 % fokuseret angrebsspil. Ligeså meget som Spentrup blev lukket ude i 1. sæt, ligeså meget blev det gjort svært for os i resten af kampen. Spentrup kom op på det niveau der skaffede dem pokal-finale deltagelsen, og vi viste de mangler som har været i hele sæsonen. Vi blev usikre i modtagningerne, det satte sig i angrebet og pludselig ville intet rigtigt fungere.
Men i sidste ende så var der mere bund i vores mandskab, og der kunne laves point fra alle positioner. Når man samtidig har sidste sæsons blokade-topscorer, diagonal point-sluger samt 2 af de største angrebstalenter fra U20 landsholdet på bænken, så var der trods alt også muligheder for at optimere.
Denne sidste stikpille var rettet til DVBF's ekspertkommentator/repræsentant ;-)

Falkenberg med volleyfans
Vi havde taget trænerkoner og børn med os til Sverige, ligesom at der var forældre og talentholdsspillere med. Så vi har en kæmpe flok med flotte t-shirts og klaphænder der støttede op om holdet.
Første kamp mod Nyborg var præcis så tæt som de seneste 4 opgør, og desværre fik jeg ret i at den ville gå i 5 sæt. Og at det ville være +2 point i margin.....
Men denne gang gik sejren til Nyborg, og det med samme mandskab som sidste år. De har forbedret sig i bundniveauet, og det tilskriver jeg deres EC deltagelse samt generelle modning som hold. Selvom det er hårdt at tabe (læs på www.b-marienlyst.dk) mere om kampene, så under jeg altså også dette hold succes. De har en fantastisk tilgang til spillet, og arbejder derudover stenhårdt. Efter at have vundet over dem i 2008-09 med 3-0, hvor de spillede langsomt og øst-europæiske og vi kom med vores hurtige kantspil samt pipe-angreb og så til nu, er der virkelig sket noget. Vi har helt klart mistet lidt fart på de lange hævninger, mens de nærmest kører stik til begge kanter. De lærte af nederlagene, og kom tilbage med ikke kun deres enorme blok - men nu også hurtigt angrebsspil.
I spidsen er nordens i mine øjne bedste hæver. Jeg vil så gerne have ham til BM, men et andet sympatisk træk hos dem er den interne loyalitet de besidder. De betaler for at spille, og committer sig overfor hinanden og ikke kun klubben.
De er værdige vindere.
Nu var der jo andre end os med til final four, og lørdag skulle vi rejse os ovenpå fredagens tætte nederlag. Falkenberg var ikke i nærheden af Nyborgs niveau fra fredagens kamp, men det behøvede de ikke. Selvom der var talt om at fredagens nederlag kun var et tilbageskridt, men ikke et tabt mesterskab, så hjalp dette ikke. Spillerne var godt spillende til tider, men modgang blev tacklet anderledes end om fredagen. Lørdag kørte serverne heller ikke, og Falkenberg kunne køre i cruise-kontrol mod sejren.

Undervejs måtte jeg forlade mine klaphænder, da dommerparret fra DK/SWE ikke stoppede en total absurd adfærd fra Falkenberg.
Falkenberg var vores mentorer i Datavolley, og kører det måske 2-3 niveauer over os. De har 5 scouts samt deres team-manager (sådan en som mig) stående bagved et bord bag banen. Reglerne er selvfølgelig at de gerne må scoute, og bænkens 4 trænere/fys må så gerne trække data ind. Det skal så ske via print eller laptop, men ingen må gå derop, snakke o.l. Men der var en løbende trafik og dialog mellem disse, som selvfølgelig ikke må være der. Spillere hentede også information undervejs og afleverede disse til bænken. Ikke en eneste gang blev de bedt om at ændre adfærd, dog blev han bedt om at forlade bænken efter dog at have afleveret papirer samt snakket om dem.
Nu kender de fleste mig jo godt nok til at det ikke går igennem uden kommentarer. Undervejs råbte jeg, jeg gestikulerede, jeg gik selv ned for at fremprovokere en handling osv. Ingen reaktion. Jeg tog det efterfølgende op med dommerteamet, og jeg tror da egentlig at den danske 1. dommer var enig i at reglerne reelt blev brudt lidt, men sagde "det gør du jo også ind imellem....".
Den svenske dommer var derimod en stor trækken på skulderen. Hvilket får mig til at sige at jeg forstår kommentarer i sin tid om at der i Sverige er regler for Falkenberg og så er der regler for de andre klubber.
Men det var sgu underligt at der kunne ses om 1 reservespiller stod 25 cm for langt mod højre af denne svenske dommer, mens at de 3 ekstra trænere ikke kunne ses (det var kun 3 af de 5 scouts der brød reglerne). Det fik mig til at konstatere at han nok ikke har set noget som ikke plejer at ske!!

Søndag skulle vi så møde Gentofte, der ligesom os havde fået 2 nederlag mod de andre. Vi skulle spille om bronzen, eller om at undgå sidstepladsen. Reelt blev det en bedre kamp end jeg havde forventet. Gentofte havde trukket Christian Pedersen ifht startopstilling tidligere, og vi spillede uden Peter Jensen, Flemming Olufsen og Chris Kozlarek. Måske var det godt for kampen at begge hold havde nogle med som gerne ville bevise noget, for jeg tror ikke at noget ønskede sig bronzen i særlig grad. Vi vandt en sikker 3-0 sejr, og dermed kunne begge hold også komme tidligt hjem. Desværre inden finalen, hvor Nyborg trods problemer undervejs tog sejren i 5. sæt med 15-10. Det efter en kamp hvor alle sæt indtil da gik i "overtid".

Hjemme igen & fokus på forbedring

Nu skal der i første omgang lige fejres en pokalfinale triumf. Men herefter skal holdet gerne forbedre dele af spillet frem mod slutspillet. Hvis kampene mod Middelfart & Gentofte vindes, så er det med 99 % sikkerhed en førsteplads og dermed en på papirer lettere vej til finalen. Sidste sæsons exit i semifinalerne, betyder også at vi alle er en smule mere opsatte på at gå hele vejen.

Fornuften vandt - men hvordan og blev vi klogere??

2012-12-10T13:45:00.001+01:00

I sidste uge kom det frem at DVBF droppede anke-sagen mod Team Danmark, og kort tid efter meldte DIF sig på banen som støtte til DVBF i form af penge til EM-forberedelser.

Tja det er vel kun godt at fornuften i sidste ende sejrede, men det er svært at tro at der ikke er sammenhæng mellem de to sager. Det er lidt som denne dialog jeg havde med min søn Laurits igår (bemærk at han er 4½ år):

Optakten var en meget urimelig adfærd, og jeg blev kaldt diverse ting.

Far: Laurits - når du siger sådan noget bliver jeg ked af det.

Han får fremmanet et undskyld med hænderne for ørene, da han egentlig ikke gider den snak.

Far: Jeg synes det er fint du siger undskyld, men jeg vil også gerne have at du undgår de ting fremover.

Det skal siges at de arbejder meget med at afkode reaktioner i børnehaven.....

Sammenhængen til DVBF er ikke at det er en børnehave, men mere at jeg har hørt den retoriske "vi har retten på vores side, og selvfølgelig skal vi kæmpe denne sag hele vejen". Jeg har i hele processen været enig i det principielle, dvs at vi reelt står med en underlig elitestruktur i fremtiden hvis du kun støtter dem som vinder noget. Vi kommer til at mangle bredde i sportens verden, og respekten for indsatsen er erstattet af en sort/hvid forestilling om hvad der er godt og hvad der ikke er godt nok. Væk med vurdering udfra sportens bredde, og ind med en medievenlig idrætspolitik.

Men vi kunne ikke vinde denne sag i retten, og uanset hvor mange af VORES ALLES penge der puttes i dette, så ville det nok ikke ændres. For selvom vi evt havde fået en flig af retten på vores side, så havde vi ikke vundet i det lange løb.

Derfor er det også i denne sammenhæng vigtigt at bestyrelse of administration tager denne håndsrækning som en gestus til også at starte frisk op. Væk med skepsis mod de andre, vær der for medlemmerne og ikke for princippet. Gør op med at dem I kæmpede imod netop agerer på samme måde overfor jer, som I agerer overfor volleydanmark: Med til tider manglende fokus på at I er til for at skabe en bedre volleyball verden for de danske medlemmer og klubber.

Det positive er at landsholdet får tilført nogle midler, som forhåbentligt bruges 1-1 til netop det de ment som - forberedelse. Der kommer til at være et kæmpe behov for reelt at hive alle ud af deres normale hverdag fra slutningen af sæsonen, og ikke blot de få men de mange. Der skal skabes konkurrence på alle pladser, de skal træne en masse, de skal testes i det de udsættes for til EM - og til sidst skal dem som samlet set klarer cuttet ved at være den bedst egnede udtages. Så ikke noget med halve løsninger, men en fuldstændig plan. Og her er 600.000 DKK ikke mange kroner. Men lad nu være med at bruge pengene til at betale regninger på ting I allerede har - for det vil ikke hjælpe spillerne til at få den bedst tænkelige optakt.

Marienlyst - min rolle og hvorfor

2012-11-29T15:08:00.002+01:00

Når man stopper med noget som man har gjort konstant i 10 år, så tager det også tid at reflektere over effekten.

For et godt stykke tid siden startede jeg på dette indlæg, men jeg manglede især at granske mit indre ifht hvorfor det var så god en ide at tage et "break" og hoppe ud af en kørende kontrakt. Nu er jeg lidt længere i forløbet, og vil her forsøge at komme lidt nærmere ind på hvorfor ændringen kom op til denne sæson.

Efter DM-finalerne, hvor vi jo ikke deltog, var det som altid tid til at reflektere over præstationen. Og for 2. gang i min tid som træner i Marienlyst, følte jeg at der var ting som jeg burde have håndteret anderledes. Forløbet fra januars succeser med nordisk mesterskab samt pokaltitel og indtil semifinalerne blev håndteret forkert. Træningen var helt klart anderledes, og jeg gik for meget på cruise-control og tog ikke pro-aktivt fat i at forbedre os. Vi vidste at vi nok skulle komme i semifinalen, og vi vidste også at det nok blev mod Middelfart. Men hvor vi normalt bruger meget fokus på detaljer i en periode hvor motivation måske skal komme oppefra og ned, så blev tiden blot brugt til at afvikle træninger. Resultatet blev som sagt at vi mødte et hold der både var bedre forberedt, bedre indstillet og mere motiveret. Motivationen kom måske hurtigt på plads efter et start-nederlag, men det stod hurtigt klar at vi ikke kunne indhente forberedelsen hurtigt nok.

Når man ser indad og oplever den slags, så kan man altid sige at "det sker ikke igen eller finde årsag hos andre". Men jeg følte også at jeg måske godt vidste at jeg havde en del af svaret. Investeringen af tid i projektet har i perioder været mindre end i de gamle dage, hvilket nok er naturligt når jeg ved siden af volley-jobbet passer et fuldtidsjob samt har en familie. Derfor har de perioder hvor ikke så meget har været på spil, feks offseason og kampe uden titler på spil, været nedprioriteret volleyball-mæssigt samt opprioriteret på familie og job. Og hvordan håndterer man lige det?

I mit tilfælde stod jeg med et fantastisk team omkring mig. Vi har igennem de 4 sæsoner med mig i spidsen fået bygget sundhedsteam op som sammen med en fysisk træner, der reelt styrer den del af spillet som ofte har været et kerneproblem i mange klubber. Jeg havde 3 assistenter under mig som havde hver deres arbejdsopgaver og styrker. I Jacob havde vi en klar kandidat til både den omstilling som også langsomt er undervejs fra at være en 100 % resultatorienteret klub, til også at inddrage procesorienteret tankegang over flere sæsoner samt til rollen som headcoach. Vi har altid været gode til at arbejde fra juli/august til og med april/maj, men med Jacobs ankomst (samt Bardur) har vi kunne opbygge dels talenthold men også rekruttere udviklingsparate spillere med længere sigte.

Min tanke var derfor også tidligt i evalueringsprocessen, om vi ville øge udviklingstempoet uden mig som træner, og samtidig kunne have mig bagved til at styre nogle andre processor som Jacob ville have sværere ved. Dvs opdelingen i aftaler med spillere og trænerrollen, som i min optik er svær. For den ene dag er du forhandler på klubbens vegne, og den næste skal du adskille dette ifht daglig træning. Jeg tror godt at de fleste kan relatere til tanken om at man ikke længere er den bedste, men det at give slip er ikke den letteste opgave. Jeg synes fortsat at jeg er en dygtig træner, og min trackrekord med 6 DM-titler, 6 pokaltitler og 3 Nordiske mesterskaber indenfor de seneste 10 sæsoner er vel heller ikke kommet "tilfældigt". Men jeg har ofte overfor spillere sagt at et hold ikke nødvendigvis består af de 6-7 bedste spillere, men af det bedste hold. Træneren skal også passe ind i hvor du er i processen, og her mener jeg at Jacob passer bedre ind som chef lige nu.

Men hvordan er det så ikke at være træner, og hvad laver jeg så istedet?

Jeg har helt klart svært ved at undvære rollen som træner, men samtidig er det også en befrielse at være væk. Da jeg stoppede kaldte jeg det et "stop", men nu er jeg nok nået til at det mere er en pause. Jeg vil rigtig gerne lede et hold igen, men jeg er også bevidst om hvordan. Jeg er liga-træner og ønsker kun at arbejde med spillere som vil gøre hvad der kræves for at vinde. Jeg vil også kun arbejde i teams, for ingen trænere jeg kender besidder top-evner til både at lede, coache, træne, udvikle på alle felter. I min første sæson husker jeg tydeligt at sidde foran en del spillere som havde det som en prioritet 2 eller 3, og det har jeg svært ved at sige ja til. Tiden uden volley har også vist mig hvad jeg familiært går glip af, og det har kun forstærket følelsen af at kun ville det 100 % med en klub og et hold som også vil det 100 %.
Jeg husker derfor også at William engang skrev at ville man vinde tog man til Marienlyst og trænede under mig, men ville man udvikles så valgte man Gentofte. Det er jo et udsagn som på mange måder stiller tingene sort/hvidt op, og jeg ved egentlig ikke hvordan vi er forskellige.

Men jeg ved hvad jeg selv står for, og hvad jeg alle dage har fordret. Selvom volleyball er en holdsport, så er det en sport hvor individualister som oftest har en afgørende rolle. Jeg har haft masser af individualister igennem tiden, og hvis man skal sige noget samlet om dem så er det "at de ikke er som folk er flest". Nogle har en så tydelig "mig" identitet, at prøvelsen mest af alt har været at få dem integreret uden at få dem indoktrineret til den fælles identitet eller skræmt andre væk ;-)
Det er helt klart en personlig holdning fra min side at du ikke skal ændre på folk blot fordi at de er anderledes. Vi kan sagtens have respekt for hinanden, selvom vi reagerer anderledes. Jeg er personligt træt af at se på spillerne som smiler mere når de taber en bold, hvilket jeg er sikker på er en "hold-ting". Skæve personer får taget "kraften" fra sig ved simpel indoktrinering og er du sur må du sgu godt vise det - på en konstruktiv måde. Men hold fast hvor er vi dårlige til at se dette i et bredere perspektiv. Du må i min verden gerne være anderledes og opføre dig anderledes, men de andre skal opnå en forståelse af hvad og hvordan du reagerer. Det være sig om du er en person med pokerfjæs kampen igennem, er spilleren med smil på hver gang du taber eller den som ryster på hovedet hver gang du er utilfreds

Et rigtig godt eksempel er netop kropssprog. Alle skal kunne afkode hinandens kropssprog istedet for at man ikke må vise følelser. Det betyder altid ekstra arbejde, fordi du med nye spillere vil få konflikter. Men jeg er ikke konfliksky, og tager gerne to til side så de kan få ordnet noget, for derefter at fortælle om det i plenum så luftet er renset. Vi gør ting fordi vil vil det så meget, og derfor skal vi også have respekt for hinandens måde at håndtere det pres. Jeg har haft spillere som feks Caley Carter eller Chris Kozlarek, som helt klart ikke undertrykte deres følelser på banen. Internt på holdene og i træninger er de helt accepteret, men "kloge hoveder" har haft travlt med at understrege at det ikke hører sig til når de ser dem i aktion. I Caleys tilfælde gik det endda såvidt at hun på trods af en statistisk overlegenhed på banen, havde svært ved at opnå anerkendelse for præstationen. Det er en af årsagerne (efter min mening) til at vi har så svært ved at udvikle stjernerne. Vi har altfor travlt med at rette folk til at vi glemmer at disse egenskaber ofte også er det som giver det lille ekstra. I træningen hvor vi omkring holdet ser disse spillere, har de også altid gået forrest ifht at ville nå derhen til hvor det er sjovest - nemlig at stå med guldet. Jeg tror på at dette er en af årsagerne til de medaljer der er kommet ind igennem tiden.

Men hvad er så min rolle nu? Egentlig er opgaverne ikke nye ifht de seneste 5-6 år. Jeg er stadig involveret i kontrakter, aftaler og kampafvikling. Men jeg har også fået lidt skrivebordsarbejde iform af møder, som jeg tidligere ikke opprioriterede.
Volleyligaen er et af de projekter, og selvom jeg på mange måder gerne vil være en del af en fortsat udvikling så har jeg ikke troen på at dansk volleyball gør det rigtige.

Vi laver så mange rigtige ting, men vores topstyring virker ikke efter hensigten. Mest af alt fordi at vi selv skriver evalueringen og ofte misser det som vi i træning kalder "konstruktiv kritik". Alt er en succes og det ligefra at tage et decimeret landshold afsted og få klø med spillere der er på vej til at stoppe i sporten, til at lave et U20 projekt. Et projekt som helt sikkert har lært os meget, men som også kunne give vigtige lærepenge. Det hjælper ofte ikke at diskutere det, fordi facit er sat og næsten som i skoletiden kan man blive mødt med "det ved vi bedre eller sådan gør de i udlandet". Den første undskyldning er vel reel nok, for det er ikke mig der bestemmer alligevel. Men den med udlandet er svær at greje, for mange af vore projekter er slet ikke til direkte sammenligning. Vi kan vel ikke sammenligne et U20 projekt, hvor man på mange måder lader et regionshold sammenligne med et nationalt træningscenter? Vi kan vel ikke bare skrive os ud af hvor meget der trænes og hvordan der trænes uden at tage kritik ind fra enten direkte implicerede eller folk med kendskab til det. Kæmp de krige du kan vinde siger man, og på mange måder har mit bekendtskab med den bestemmende del af volleyball-toppen været således. Før var jeg mere konfronterende, men nu har jeg egentlig valgt at blot passivt bakke op hvor jeg ingen interesse har, samt deltage der hvor jeg kan se en mindre forskel. Men jeg har aldrig følt en respekt for det arbejde der gøres i de klubber hvor jeg har været, eller set en pro-aktiv indsats i at få os sammen i processen. Derfor er der også fortsat en kløft mellem topklubber og forbund, og det håber jeg kan ændres. Men initiativet skal komme ovenfra, fordi tilliden til feks høringer er ikke ligefrem i top.

Jeg ved ikke om jeg egentlig egner mig til volleyball-politik, slet ikke efter så mange år i det lette miljø hvor præstationen tæller og ikke magten. Derfor tager jeg også i første omgang kun 1 år i denne rolle, og så må vi se hvornår at savnet bliver større end glæden ved at undvære. En ting er sikker - jeg er træner pt uden trænerjob, mere end jeg er forhenværende træner.

Forventninger til 2012/13

2012-10-08T15:23:00.001+02:00

I lørdags tyvstartede ligaen med herrernes opgør mellem Gentofte og Spentrup. En kamp som gav en pointmæssig kneben 3-0 sejr til Gentofte. Vi har i år en turnering med kun 9 mandskaber efter DK U21 blev trukket i sidste måned. Det betyder 16 kampe inden slutspillet, som i år også er anderledes. Nr 1 & 2 går direkte i semifinaler, mens 3-6 mødes i kvartfinaler for at finde frem til modstanderne til de 2 oversiddere. En spændende udvikling, og forhåbentligt kan det give et løft til de som kæmper i tomrummet mellem nedrykning og medaljer.

Jeg har kigget lidt på de forskellige hold, og selvom at der er hold jeg kun har 3. hånds viden om, så vil jeg dog godt vove mig ud i en øjeblikkelig vurdering af holdenes status ifht sidste år. Jeg vil se på hvor jeg tror de vil være i relation til "medalje-kamp", "kvartfinale-hold" eller "undgå nedrykning" samt vurdere om de går styrket ind i sæsonen ifht den forgangne sæson.

Hvis vi starter fra oven - dvs slutstillingen i sidste sæson, så er Middelfart nu forsvarende mestre. Udskiftningerne er foregået både på og udenfor banen, men ellers er meget "same procedure as last year". Det spændende er vel nok at de har tilknyttet Simon Bitch og Daniel Thomsen som erstatninger for svenske Peter Jönsson og canadiske Andrew Town, samt at Jared Krause vender retur efter et år i belgiske Waregem. De udskiftninger der er foretaget på kant, center og hæverpladsen vil udelukkende fastslå Middelfart's status som en guld-kandidat, og det eneste minus er at der reelt ikke findes en decideret venstrekant på holdet. Chris Kozlarek er rykket mod Odense, og det har efterladt et tomrum. Der er ingen tvivl om at Middelfart er stærke igen i år, men vil "blot" vurdere dem på niveau med sidste sæson - men en klar medaljekandidat. På bænken har Mads Kaastrup sin første sæson som headcoach. Han har været en del af korpset man kunne se til dels EM for ungdom og european league, dog primært i relation til at scoute via datavolley.

Gentofte har været storleverandør til U20 landsholdet, og disse spillere vender også hjem igen. Nu skal de matches med de "voksne" og forhåbentlig bygge på den udvikling som er igang. Efter at have set EM-kampene er jeg ikke i tvivl om at der er masser af talent, men samtidig så er volleyligaen også vokset hurtigt i kvalitet med dygtige udenlandske spillere som betyder at flere hold har internationalt snit over sig. Gentofte har en bred trup igen i år, men præcis som tidligere skal de sige farvel i toppen. Martin Stenderup og Casper Munk tager udenlandsk, mens Martin Olesen er stoppet. Ind er kommet lillebror Olesen og Martin Bulow samt de nye unge.
Gentoftes koncept er stærkt, men de har manglet at fostre en point-sluger. Det er holdet som skal bære igennem, men ind imellem så mangler de en target-spiller. Derfor er min vurdering også at Gentofte går svækket ind i denne sæson, men samtidig er der så meget fundament i Borglunds hus at de fortsat vil være et tophold og medaljekandidat.

Marienlyst har også skiftet en del. Jeg selv er rykket tilbage i kulissen, og har istedet koncentreret mig om at få aftaler på plads med spillere og det sportslige setup. Min første prioritet var at få 4-kløveret på plads, iform af libero + kanter samt hæver. Josh Thorpe og jeg var allerede enige inden sæsonafslutningen sidste år og de 2 danske landsholdsspillere Peter Jensen og Peter Schøler faldt også hurtigt på plads. Kasey Crider ville vi gerne forlænge med, men han valgte desværre at indstille karrieren til fordel for at træne. Ærgerligt for han var en nydelse for volley-elskere, og det er altså ikke kun i DK at store talenter stopper al for tidligt. Istedet gik vi efter en smule mere erfaring, og der passer Eric Wooldrige perfekt ind. På diagonalen valgte vi at forlænge med de 2 eksisterende, men samtidig hente ekstra tyngde ind i form af Chris Kozlarek. Han har haft sine bedste sæsoner hos os, og jeg er rigtig glad for at vi får ham ind i teamet. Jeg kender ham som dedikeret til at få det bedste ud af sig selv og sine holdkammerater, men vinder-typer har det svært i dansk idræt hvis de ikke smiler konstant og bukker pænt ;-)
Vi har en del unge på vej, og det skal ikke kun skoles i at være en del af et hold. De skal også turde afgøre kampe, turde bevæge sig derud hvor man også får tæsk. Hertil er Kozlarek og andre som ham, glimrende eksempler. Jacob Nielsen er den nye træner som skal få det til at klikke på bedste vis. Han er det tætteste på at være den træner-type som jeg gerne ville ansætte. Basalt set så er volleyball både erfaring, teori, leder-evner og menneske. Jacob mangler på erfaring, men primært på det taktiske område. Han har alle de andre egenskaber, og så brænder han enormt for projektet. De bedste resultater kommer som regel også med indsats og dedikation.
Den sidste spiller er netop hentet ind, og det er Kyle Masterson som er en center der er hentet ind fra den belgiske liga. I øvrigt tidl. holdkammerat med Jared Krause. Min vurdering er at vi nu styrker center-positionen ifht sidste år, diagonalen samt har kontinuitet på resten. Derfor så er opgaven ifht at opgradere holdet for derved at komme tæt på titlerne i år, også godt på skinner. Medaljekandidat med stort M.

Hvidovre er igang med den svære prøvelse. Sidste år opgraderede man holdet, men fik ikke udbytte i betydende grad. Nu er man gået igang uden for banen med ny træner i William Menzel og han skal så bygge mere fra bunden. Heldigvis er klubben som sådan en solid klub, og netop elite-setup er måske det som har manglet mest. Jeg tror på at Hvidovre kan trues nedefra i denne sæson, men bygger det mere på formodning end facts. Jeg tror ikke på at de kommer til at blande sig i top 3, men omvendt så er de nok stadig blandt de bedste i det efterfølgende lag. William skal nok få holdet til at blive bedre over sæsonen, ligesom at jeg tror på at Hvidovres projekt er langtidsholdbart.

Spentrup vandt liga kvalifikationen, og er vel også det hold som kommer bedst fra sammenligning med sidste års niveau. Nikalaj Haun & Morten Gregersen er klare opgraderinger i start-opstillingen, og selvom at holdet stadig mangler meget i at nå helt op til top 3, så er semifinalerne indenfor rækkevidde. Spentrups store problem er nok fortsat niveau-forskellen fra A-side til B-side, samt at de bedste er med på lånt tid. Niels Knudsen holder fortsat niveau, ligesom Thomas Back har en del rutine på liga-niveau. Men et spændende mandskab som kan spille med de bedste, når alle tager med til kamp og rammer dagen. Med Haun på hæverpladsen så er de også kommet et kæmpe skridt opad, for han har selv som reserve i MVK bevist at niveauet er til mere.

Aalborg HIK er efter et par magre år som følge af store udskiftninger, måske ved at genopfinde sig selv. Aalborg kan udvikle spillere men har lidt under at spillerne forlader dem igen og ser man rundt om i landet - så er der mange med et HIK stempel i nakken. Der er ingen tvivl om at hjemmebanen er god, og med få kampe i grundspillet, så kan Aalborg godt overraske en del hold i stadionhallen. Med flere i truppen, rutine på bænken (Thomas??) samt en smule tilgang så er der måske en overraskelse i vente fra Aalborg..... Det mest realistiske er dog at de siger farvel i kvartfinalen.

Holte havde en skidt sæson efter min mening. Flere udenlandske spillere og et solidt mandskab, men for få point. Måske var de for urutinerede, for talentet er til stede. Derfor kan man også godt have forhåbninger til en opgradering både i form af spil og resultat. Simon Gade er kommet til fra Ørkelljunga, ligesom U20 har måtte returnere spillere til dette hold (Thomas Kainamura, Kristoffer Abell). Fra naboer er også kommet nogle til, og det efterlader indtrykket af en trup der kan vokse sig til noget. Minus er at Søren Søgaard ikke hjælper til på banen mere. Men jeg tror på at Holte kan tillade sig at drømme om 4-pladsen, og dermed er en konkurrent til HVK og Spentrup. Jeg tror dog mest på de andre.

KSV klarede skærene, men fik sig også nogle ridser. Holdet har egentlig haft gode individuelle kvaliteter, men har sjældent fået skrabet nok point til sig. Mit kendskab til holdet i år, er at Mini skal være træner samt at der har været nogle udenlandske spillere forbi. Jeg tror dog ikke på at KSV flytter sig fra nedryknings-pladserne uden væsentlig tilgang, og derfor vil jeg afvente yderligere til vi ser hvad de har.

Amager er i ligaen med herreholdet, og den måde de kom hertil er vel også den måde de vil starte ud på. Amager var vel det bedste hold under eliten, men også det hold som kunne stille med flest forskellige start-opstillinger. Volleyball er vist ikke top-prioriteret, og derfor tror jeg også at det primært vil være Danske Spil der vil få problemer med dem i år. At odds-fastsætte dette hold kræver vist en indsigt i flere ting ;-)

Så alt i alt forestiller jeg mig en sæson tæt på sidste sæson. Men hvor vi (Marienlyst) forhåbentligt vil komme tættere på DM-titlen, og måske også tæt på pokal samt NCC. I NCC er der dog også hold med klare opgraderinger (feks svenske Falkenberg & Ørkelljunga samt norske Førde & Nyborg).

Men snart går det løs - vi ses i hallerne....

Det svære valg - valg af klub

2012-08-22T15:31:00.002+02:00

Jeg har 3 indlæg undervejs her i sæsonoptakten hvor jeg vil komme ind på forskellige forhold omkring volley-eliten. Det første indlæg omhandler de valg spilleren står overfor, de forskellige klubber og til sidst landsholdet som faktor. Det næste indlæg er omkring de valg der er foretaget fra Marienlyst op til denne sæson - min situation og hvorfor. Det sidste er en sæsonoptakt med særlig fokus på em-form på de enkelte spillere i truppen eller tæt på.

Hvad sker der når hallen lukkes i maj/juni?
Jeg tror Morten har beskrevet det meget godt på Holtes forum. Det er forbløffende hvor lidt information der tilgår den nysgerrige volley-skribent og andre når først DM er spillet færdigt. Klubberne går nærmest i hi tror man, mens spillerne enten er med landshold, igang med studier / flytning eller arbejde. Så er der selvfølgelig dem som bare går fra hallen ud til stranden, og det er som oftest også her man som udefrakommende får de fleste informationer.

Volleyball'ens bedste spillere er snart fordelt rundt på de respektive klubhold, men forud er gået en lang proces som i de fleste tilfælde ikke kommer i "offentlighedens lys". En proces hvor spillere tænker i masser af forhold, hvor landshold er inde over og hvor klubberne skal tænke sig godt om ligesom at pilen ifht at skabe mest mulig elite ofte kræver en topstyring.

Spillerne - Økonomi, træningsflid, spilletid, ferie, landshold
Flere af ovenstående kriterier er som oftest i spil når spillerne vælger, og indenfor de seneste 5 år så er økonomien vel blevet det hotteste emne. Men jeg tror ikke nødvendigvis at man kan sige at det er det væsentligste parametre.
Vi ser spillere som ovenpå et nyt studie ønsker en større frihed ifht træning, eller feks spillere som vælger efter hvor de kan mest sandsynligt opnå en stamplads. Der er også dem som benhårdt går efter et træningsmiljø, en træner eller feks netop det modsatte, at undgå en træner.
Fælles er at der er masser af kriterier og spillerne er egentlig ret ærlige med hvilke kriterier der er vigtige, men også at det kan skifte i hvad der er vigtigt året efter. Ret beset så er det vel kernen i at være en amatør i en mindre sportsgren. Spillerne dyrker volleyball sekundært til alt andet, og derfor opstiller de også benhårdt tilbud overfor hinanden. Man kan lidt sige at gårsdagens forening ikke længere forhandler med et foreningsmedlem, men med en enten eksiterende eller potentiel kunde. En tendens der ikke er ukendt fra andre sportsgrene.

Klubberne - de forskellige tilbud
På den anden side står så klubberne. De er alle interesserede i de bedste spillere, fordi man så kan opnå gode resultater. Men man kan også lidt frækt opdele klubberne i 3 kategorier. Venstrefløjen er på min skala de klubber som står for den konsekvente plan, som spilleren enten kan tage til sig eller forkaste. I den kategori er en klub som Gentofte et rigtig godt eksempel. Værdier og kultur er rangeret højere end opnåelse af resultater, og man ser også en høj grad af dyrkning af denne "Gentofte-kultur". Senest ser vi at dame-afdelingen bløder spillere, og det er sikkert også præcis de spillere som ikke ser sig selv i denne profil længere.
På højrefløjen har vi klubber som reelt er villige til at klæde sig efter hvad der vil skaffe de bedste spillere på det givne tidspunkt. Jeg vil understrege at det langt fra er negativt, for reelt giver det netop klubben en mulighed for at være med på noderne ifht spiller-ønsker. De kan også være i en situation hvor det er geografisk vanskeligt ikke at være sådan, fordi at vi trods alt har begrænsede antal spillere. Vordingborg var vel egentlig et godt nyskabende billede på en sådan klub på damesiden, mens Lyngby også har shoppet rundt imellem hvilket ideal de havde.
Midt imellem har vi som i politikkens verden alle de andre. Det er også her de fleste klubber med guldmedaljer de sidste mange år befinder sig. Og grunden til dette er måske også begravet i at disse klubber måske har en god del kultur som i Gentoftes tilfælde, men også er villige til at gå på kompromis i resultatets navn. Vi har gode eksempler i flere klubber med "aftale-spillere", som er gået ned i træningsniveau men stadig er medvirkende årsag til at man vinder. Det vil være svært at sluge i en klassisk kulturstrategi, hvor det handler om at være der på lige vilkår.

Vi har så en anden kategori af klubber, som oftest kommer til orde præcis omkring juli/august med en ny masterplan til potentielle spillere, sponsorer og interne soldater. De er som regel udfordre til en større klub i samme by, men vil gerne være kalif istedet for kaliffen. Lidt sarkastisk kan man sige at det sjældent er igennem "Gentofte-modellen" at de forsøger at genvinde tronen, men det er trods alt bedre at der er konkurrence og i længden så kan man ikke løbe fra at det er svært at råbe ulven kommer år efter år, hvis ulven viser sig at blive væk. Sidste sæson så vi en "storsatsning" i DHV på damesiden med Stine Andreasen i spidsen. Projektet fik masser af mediedækning, og det så på overfladen ud til at blive en relancering af DHG i deres storhedstid. Et projekt der desværre blev bygget på flere eks-elitespillere med det til fælles at de ikke ønskede de noget mere stramme bånd der var i elitens klubber. Resultatet blev da også en sportslig nedtur, hvor der var masser af intern uro netop baseret på at der ikke var forventningsafstemning. Man havde lokket med mere end man kunne holde.
Men husk også på at Vordingborg også kom frem på denne måde, og som man siger "hvo intet vover, intet vinder". Omvendt må man også sige at antallet af danske dygtige spillere i damerækken måske slet ikke er til 2 hold i Odense, og derfor var det også en svær fødsel fra start.

Landsholdet - dark horse med stor magt

Nu har jeg både været i dame-faget og herre-faget, og på trods af at der er milevid forskel i budgetter og derfor også ambitionsniveau fra forbundets side - ja så er der ingen forskel i metoderne omkring landsholdet.
I sin tid husker jeg hvordan at vi blev opfordret til at søge den lange hårde vej til succes, som gik igennem investering i træning. "Der er kun en vej til succes og den er gennem træning".
Landsholdet er en dark horse fordi at en stor del af alle de spillere eliten beskæftiger sig med, har en drøm om at være med på landsholdet eller et ønske om at bevare pladsen. Denne drøm bliver også en mulig brik i spillet mellem klubvalg, idet at spilleren skal have et grønt lys for at det ikke fratager landshold eller lignende.
Debatten omkring valg af klub hvor landstræner er aktiv er jo på denne måde også hel legitim, for selvfølgelig indgår landshold i kriterier for enhver spillers elitevalg. Men det er ikke min oplevelse at trænerne er særlig meget for at gå i dialog med spillerne om valg, idet at man forsøger at være upartisk.

Forskellen på leverpostej og pâte

Klubberne agerer på mange måder fuldstændig forudsigeligt og spillerne er meget åbne omkring deres valg. Meget firkantet kan man også sige at landsholdet fravælger ingen, for der er behov for alle.
Derfor vil alle spillere uanset hvilke valg de træffer også fortsat kunne tilspille sig en landsholdsplads. I sig selv er det vel også en ok tanke. Jeg ved fra egne møder med landstrænere igennem tiden at de heller ikke skeler meget til spillernes dagligdag, men "stoler på at man træner godt nok og på et acceptabelt niveau". Det er i sig selv ikke et problem, men hvem skal tage ansvaret for at højne standarden?
Vi kan tydeligvis ikke sætte os sammen alle klubber og aftale at alle skal træne lige meget eller andre af de forhold som gør at spillere måske ikke får den objektivt bedste plan for volleyball. Det er nok en smule for naivt at tro at den sociale klub vil opfordre den dygtige spiller til at søge til naboklubben der passer bedst til hans/hendes ambitionsniveau, ligesom det er naivt at tro at den anden klub vil afskibe stjernen som blot ikke har tid til mere i en returaftale.

Derfor er vi som sport også stadig blot leverpostej og de andre er pâte. Når EM i 2012 og EM i 2013 er overstået vil vi sikkert stå og sige at vi gjorde hvad vi kunne.
Men efter et udviklingsorienteret mål og ikke resultatorienteret, så har vi givetvis skåret så mange hjørner at vi glemmer at vi fra start af afsøgte dette EM for at skabe en ny vækst i dansk volleyball. Og så er det ligegyldigt om man bliver nummer 5 eller 10. For i fremtiden vil vi fortsat ikke kunne konkurrere med dem som tør gå all-in hvis vi fravælger ihærdighed fremfor talent, forskelsbehandler spillere eller giver frikort til de bedste i stedet for at kræve mere af alle.

Når vi ser OL nærmest uanset sportsgren, så ved vi at dem der er med, alle har undergået en 100 % satsning forud for dette mesterskab. Vi ser svømmere som har dedikeret flere år af deres liv på dette. Vi ser håndboldspillere få kritik efter at det kommer frem at de "kun" har trænet flere gange dagligt og måske fokuseret for lidt på styrkedelen. Jeg kan næsten slet ikke se et dansk landshold i den kontekst. Jeg har igennem sommeren haft den fornøjelse at bruge tid sammen med spillere fra det australske herrelandshold. De spillere er ÅRET RUNDT under landsholdets bevågenhed når det gælder alt fra skader til fysisk udvikling og til selve spillet. Der er fokus på udviklingskurve og klubvalg og som jeg fik direkte af vide fra trænerstaben:

"Hvis vi ønsker succes med udvikling af volleyball, så skal der være topstyring og indsigt i alle forhold. Det er det eneste der virker ifht at styre en proces til maximum succes i holdsport. At Australien er der hvor de er som asiens bedste herrehold pt, er et direkte resultat af at vi ikke overlader noget til tilfældighederne. Det allerbedste er at de spillere som kommer i hælene på denne generation har endnu større potentiale da de starter på et højere niveau og med en større selvfølgelighed over de ting som skal gøres og derved skabes konkurrencen, og det er vel det tætteste vi kommer på en kultur".

Jeg tror på det....

Heksejagt på atleter der ikke gør deres bedste...

2012-08-07T15:55:00.001+02:00

Tab & vind med samme sind er et fint udtryk, men derfor behøver man jo heller ikke være naiv.

Der er gået total heksejagt i atleter som ikke gør deres bedste ovenpå den trælse sag i badminton. En sag der reelt blot udstillede en flok tåbelige folk der havde tilrettelagt en tæt badminton turnering, hvor der ville opstå mulighed for at vælge vejen til en nemmere medalje.

Nu gik der total selvsving i de iforvejen ufattelig rygklappende journalister, der helt sikkert nyder samværet med atleter og dem bag ved scenen. I hvert fald nok til ikke at råbe "hykleri" højt, når enten badminton folket eller andre klynker over at en eller anden ikke har "optrådt sportsligt".

For hvor er det unikke i kinesernes ageren i denne sag (og ja jeg undlader at dømme mere end denne sag, og ikke de betingede domme som er opstået i forbindelse med at danskere er røget ud i østen). Alle sportsgrene med puljespil oplever dette i denne turnering. Tyskland gjorde det i volleyball ved at tage manden der scorer 80 % af point ud af kampen. Polen spillede som om intet var på spil mod Australien, hvilket der heller ikke var. I håndbold tog vi selv spillere ud da Kroatien var meget foran, således at Spanien også skulle vinde med større end hvis vi havde forsøgt at begrænse nederlaget. Vi kan vist også huske EM turneringen i fodbold, hvor flere hold stillede op uden interesse i sidste kamp, på trods af at det var usportsligt overfor andre hold samt havde indflydelse på resultater. Jeg har set masser af hold spekulere i næste rundes modstander, og samtidig endda udtale på pressemødet at det reelt også flaskede sig som de ville.

Hvorfor bliver disse ting så ikke taget alvorligt?

Efter min mening så har der aldrig været en interesse for at gøre denne sag til noget større. Alle ved det foregår, og ikke engang en Jan Ø. Jørgensen der siger at han havde da også gjort det hvis det kunne sikre ham en medalje, kunne få nogle journalister til at lave en lille undersøgelse. Vi får istedet tegnet et billede af de onde kinesiske ledere som styrer slagets gang, og at det er spilleren som er taberne. Hvem er det lige som sætter holdet når vi gør det samme i andre sportsgrene???

Den store taber er sportens verden og den taber fordi nogle uduelige ledere ikke kan finde ud af at lave en turnering hvor tabere har det værre end vindere. Puljespil er skod i mange sportsgrene, og i det mindste kunne man fjerne muligheden for at spekulere ved at lade lodtrækning komme til i næste fase. Derudover så skal vi også acceptere at er man sikret videre deltagelse, så betyder det altså også at muligheden for at spare spillere er tilstede. Det er ikke kun noget de slemme i østen gør, for igår kom det mest usmagelige forsøg på at presse et hold til en bedre præstation end de behøvede.

Tysklands volleyherrer var gevaldigt under pres inden sidste runde. Serbien og tyskerne var a point, men Serbien skulle op imod Rusland som intet havde at spille for. Spillere og ledere brugte masser af tid og især mediespalter på at puste til Russerne. Det virkede for russerne vandt over Serbien og dermed kunne tyskerne ikke hentes. Russerne var rykket på 2. pladsen og stod til at kunne møde Argentina, mens Brasilien skulle have en 3-0 eller 3-1 sejr over Tyskland i aftenens sidste kamp.

Her spillede tyskerne så en uinspireret kamp, hvor det primære formål var at undgå skader, få lidt spilpraksis hos nye spillere og så ellers i bad. Pudsigt nok så kunne de tyske medier ikke se noget som helst odiøst i dette, på trods af at et fuldt ud spillede tysk hold kunne hjælpe russerne til en bedre placering. Sportsligt - nej!! Forståeligt - ja!!

For det er jo helt legitimt at spare spillere, når man står i den situation. Vi gør det allesammen. Jeg gør det når en ligakamp ikke betyder noget, og andre gør det når de møder os i BM og sparer profiler for turen over til os. Russerne kunne også have gjort det, men medier + heksejagt stemningen hjalp sikkert nogle usikre russiske ledere til at tage fat i holdet. For russerne de spillede sig i hvert fald ud i den kamp.

Tilbage så står der nu nogle kinesiske, indonesiske og koreanske badmintonspillere som blev ofre for et forbund der havde ryggen mod muren. De er skyldige i at være dårligere end de andre til at skjule deres manglende indsats, og samtidig også at være så uheldige at ramme ind i en modstander som gjorde det samme. Intet var nok hændt hvis de havde spillet ideforladt og tabt som feks DK's håndbolddamer gjorde mod Frankrig. Men de havde nok ikke trænet på at møde en modstander med samme agenda som dem.

Vi andre kan så hovedrystende se til at der i nærmest doping-test agtige seancer spottes mulige atleter som ikke gør deres bedste. Lederne der har skabt turneringsformatet til badminton-turneringen er vel dem som skal smides hjem for ikke at gøre deres bedste!!

Hold din kæft eller hvad?

2012-07-23T11:00:00.002+02:00

I dette indlæg kommer jeg rundt om 3 emner: Kritikhåndtering i dansk volley, landshold de unge vs de gamle samt vore forberedelser i BM til den kommende sæson.

Kritikhåndtering

Facebook er en sjov størrelse. Jeg nyder at "snage" i andres liv, og får ofte inspiration til aktiviteter o.l. når jeg ser hvad andre gør. Jeg forstår ikke at man fortæller helt ned i "jeg skal på toilet-niveau", men kan til gengæld godt forstå at man stolt viser andre ting frem. Ind imellem så opstår også diskussioner som er spændende at følge, og sådan en er reelt baggrunden for første emne i mit sommerindlæg.

Det er hverken første eller sidste gang i dansk volley at nogen er uenig i beslutninger som dem ved magten beslutter. Men det sjove er at kritik ofte mødes med den samme holdning. Kritikere karikeres som forsmåede og latterliggøres i metode. Jeg mødte det første gang i sin tid med kritik af TSG og deres rolle i forskelsbehandling. Her blev latterliggørelsen af en senere meget berettiget kritik taget helt op på et fælles volley-klub møde, hvor man fra ledelsen side brugte 10 minutter på at udpensle synderen som var gået "bagom og direkte i bloggen".

Kritikere af processer og beslutninger mødes ofte med den samme løsning også. Man kan jo bare melde sig under fanerne og være med hvor beslutninger træffes. Jamen er det ikke netop problemet at vi ikke ønsker at deltage pga processen omkring mange af beslutningerne, for derved ikke at legitimere de elementer som er enten på kant af normal demokratisk proces eller tæt på.

Jeg forstår alle kritikpunkter som igennem tiden er løbet ind. Jeg har været i volleyball igennem snart 25 år, og de seneste 10 år været meget tæt på toppen af beslutningsprocessen. Jeg er ikke i tvivl om at langt de fleste beslutninger, som feks den med at satse på herrerne, tåler dagens lys. Men jeg forstår ikke den facon hvorpå man møder kritikere på.

Reelt kan man vel vælge at betragte kritikerne som vælgere eller folket, og DVBF som de folkevalgte. De eneste steder hvor kritik mødes med samme attitude er som oftest i ikke-demokratier, og det er måske der at problemet er. Man mangler respekten for hvad man er, hvorfor man er det og hvordan man er det.

Landsholdet - de gamle & de unge

Første og fremmest vil jeg fremhæve det engagement som både spillere og trænere fremviste i perioden før og under European League. Netop dette viser hvad den rette motivation kan gøre for et mandskab. De havde et konkret mål og med en god organisering kunne de også nå langt. Det bliver rigtig spændende at se hvordan det kommer til at gå i det kommende år forud for EM.

Et lille kritikpunkt er at vi slet ikke fik set andre end de samme 8 spillere undervejs. Måske var det resultatet i det første stævne, men jeg kunne godt have ønsket at man også havde afprøvet lidt flere spillere undervejs. Man kan vel godt sammenligne landsholdets deltagelse i EL i år med vi andres deltagelse i opvarmningsstævner, og efter 10 år som elitetræner så kender jeg til at gøre truppen større eller mindre. European league var en super ting for startformationen, men den gjorde også truppen mindre ifht startformation.

Netop nu er de sidste forberedelser gået igang for vores U20 hold. Og jeg har faktisk ret store forventninger til dette hold. Jeg tror på at de har den rette balance, og skulle man ærgre sig lidt så er det at de store profiler feks dækker samme plads (Sigurd & Peter T) eller at ingen af U20 spillerne fik afprøvet sig på de gamles landshold.

For der mangler måske lige den der spiller som kan skabe ro, når tingene ikke helt virker. Hvis vi sammenligner de to landshold, så har vi en årsag til succesen pga den "trekant" som Mads Ditlevsen, Kristian Knudsen & Axel Jacobsen danner. Ikke for at forklejne de andres indsats, men man kan tydeligt både se og fornemme betydningen af disse 3 i alle spillets facetter. Mads skaber masser af point, Axel er spilopbyggeren samt den offensive leder og Kristian Knudsen stabilisatoren der kan skrue op og ned i enten retorik, fremtoning eller reelt spil.

På det unge hold er Trolle og Sigurd begge i stand til at tage Mads' rolle, mens det naturligt nok er sværere at fremelske rutine som også er en naturlig del af Kristians rolle. Men mest af alt så savner jeg det klare valg på hæverpladsen. Personligt var jeg helt klart mere til den tekniske og mere ledende hæver, og så måtte man kompensere på den svagere blok. Men vi har set før at den fysiske hæver har været valgt. Jeg må dog også indrømme at der kan være sket meget siden jeg sidst har set drengene i aktion.

Marienlyst i den kommende sæson

Vi er i fuld gang med forberedelsen til den kommende sæson, hvor måler er at genvinde pokaltitlen, det nordiske mesterskab samt få mesterskabet retur fra udlån.
Den første periode ovenpå sidste sæson, blev brugt til at kigge på hvor der skal sættes ind og hvilke ting der skal ændres. Denne reflektion førte til den første beslutning, som var at konkurrencen havde været for stor på kanten og for lille på diagonalen. Derfor vil man også opleve et BM-hold der er anderledes fra start af. Indtil videre er Rasmus Breuning og Josh Thorpe klar på kanten, ligesom vi forventer at have Peter Jensen klar snart. På diagonalen er Sigurd Varming hentet fast ind sammen med Chris Kozlarek der er returneret fra Middelfart. Chris er en rigtig ambitiøs træningsspiller, som i mine tidligere år har gået forrest i præstation til træning. Ingen tvivl om at han indimellem har attitude-problemer, men de svagheder er han klar over og villig til at arbejde på at forbedre. De volleyball-mæssige kvaliteter er i top, og han er 100 % committet til at forsøge at viderebringe viden til Sigurd også. Oveni i dette, så forventer vi også at få Lars Ivar tilbage, hvilket gør at der kommer masser af konkurrence på pladsen. Dette gør vi også i forventning om at der skal føres lidt kantevner over på især Sigurd, som slet ikke er færdig med at udvikle sig som spiller. Hans problem er at han mangler en del generelle volleyevner, som måske også bedst udvikles ved at spille lidt mere rundt omkring på banen og deltage mere i spillet.
På centeren har vi lidt mere i vente, men er allerede klar med fremtidens spillere. Jakob Andersen har forlænget efter en sæson hvor han så banen endnu mere. Rasmus Rask er også på plads, og vi forventer at disse 2 vil bide skeer med vore 2 startere. Jeg forventer at Flemming Olufsen bliver den ene, men hvem den anden bliver er endnu ikke afklaret.
På hæverfronten så arbejder vi stadig i flere retninger. Kasey Crider har fortalt at han gerne kommer tilbage, men allerhelst vil han videre til en større liga. Dette er forventeligt, og pga de store præstationer der kom i sidste sæson så har interessen for ham også været enorm. Godt for ham, og på sin vis også for os, for allerede nu har førende universiteters hævere henvendt sig til os fordi det er rygtedes at vi er et godt sted at starte ud. På den anden side ville jeg gerne have en mere langsigtet løsning på pladsen, men det ser vi indenfor de næste uger.

Volley-tanker

2012-05-30T12:35:00.002+02:00

Volleyball har sine egne årstider, og overgangen mellem forår og sommer er som oftest også der hvor der er lidt tid til at reflektere over tingene samtidig med at blikket langsomt vendes mod eftersommerens nye sæson.
I år er egentlig ikke anderledes, men maj måned har været en turbulent periode, hvor volleyball har været skubbet langt langt væk. Jeg har altid følt mig priviligeret ved at kunne bruge så mange timer på min hobby, og det ene år har taget det andet. Nogle gange så har jeg næsten svært ved at huske hvad tiden gik med før volleyball.
Jeg føler mig langtfra færdig med volleyball, og jeg tror heller aldrig at jeg vil slippe sporten. Så dette er ikke starten på et farvel-indlæg... Mere de tanker som indtil videre er kommet igennem, og har bundfældet sig. Ikke med en rød tråd, men mere i den rækkefølge som de er kommet til mig.

Drivkraft
Jeg har været med så længe nu at jeg reelt også er ved at være en af de mere rutinerede trænere i eliten. I starten var jeg drevet af en stor trang til at opnå resultater. Der skal ikke være nogen tvivl om at jeg har et meget udpræget vinder-gen, og måske også er en ret dårlig taber (men forsøger at skjule det....). Men efter den første titel, så har jeg faktisk stræbt mere efter at skabe noget. Jeg er glad for de mange titler, men glædes endnu mere over at se en spiller man har trænet, pludselig være endnu højere oppe i volley-verdenen. Reelt tror jeg at de fleste af os trænere har det sådan. Et større energi-tilskud findes i min verden ikke, end når man ser en spiller slå sig igennem på endnu højere plan, og samtidig vide at man har været med til at hjælpe det på vej.
Jeg håber at vi kan få skabt en grobund for at den bundseriøse danske spiller kan få endnu bedre betingelser for at dyrke volleyball som voksen/familie/arbejds menneske, således at slutning af studie/ungdomslivet ikke nødvendigvis er en samtidig slutning for volleyball.
Jeg tror på at vi kan finde midlerne til dette fremadrettet, hvis vi kan få en indtægt ud af feks TV-aftaler / sponsormidler, øget tilskuere.

Landshold
Jeg har altid haft et ambivalent forhold til landsholdet. Det bliver ikke større, men samtidig kan man blive tosset i hovedet over de mange beslutninger der tages over hovedet på en.
Jeg er klubmand, og en sådan person er dannet udfra en masse værdier der bunder i et respektfuldt samarbejde. Klubber, spillere, Forbund - og alle med samme interesse. Men respekt er også at inddrage i processer, og ikke blot bestemme selv fordi "vi ved bedre". Jeg er rigtig glad for den udvikling der er sket de senere år, og derfor ser jeg også fremtiden for klub, landshold som en potentiel dynamo for volleyball herhjemme.
Jeg synes at vi har de rette folk i spidsen for holdene, men beslutningsprocessor er fortsat lukkede og dermed genstand for rygtedannelse, nepotisme-påstande o.l. Det er feks synd at ansættelsen af Sven Erik drukner lidt i kammerateri-påstande, for havde han ikke været den oplagte kandidat i en åben proces? Jeg håber at især bestyrelsen med tiden kan blive stærk nok til at skabe en kultur der støtter dette, for fra den virkelige verden ved jeg at det som oftest skaber disse tilstande, er stærke administrationer og svage bestyrelser med lidt indsigt i dagligdagen.

Jeg glæder mig enormt til at følge herrerne i European league, og er da også stolt over at se nogle af BM-spillerne være med. Jeg synes også at det er værd at se på de enorme bidrag disse spillere giver for at være med. Det er rigtig mange timer, og det viser hvilket potentiale der er rundt omkring i volley-danmark. Penge er ikke alt.....

Volley-liga
Hvor har vi brugt mange timer på dette, og hvor er vi så henne nu? Jeg tror på at vi får løftet os langsomt fra bunden, og feks KSV er vel det bedste eksempel på en klub der har taget springet fra bare at være med, og til at ville tage flere skridt frem. Resultater kan skabes hurtigt, men elitekultur kræver endnu mere, og her tror jeg på at vi flytter os - men dog kun langsomt.
Problemet er vel ret beset at vi forøger at skabe en liga på kort tid, og det kræver tid. Men vi står med Kanalsport foran en mulighed som kan give os et boost fremad. Her er så bare problemet at volleyball-produktet som sådan ikke er godt nok til dem, såfremt vi ikke får flere jævnbyrdige kampe. For jævnbyrdighed er det vigtigste i en "oddset-finansieret" TV-station. Og når top 3-4 ikke kan tabe til andre end hinanden, så giver det en udfordring. For de vil helst gerne vise top 3-4, men de mødes jo ikke så ofte.
Hos damerne er det måske nemmere, men vi skal gøre noget for ikke at tabe denne mulighed på gulvet.

Jeg tror på at 2012-13 sæsonen bliver en fantastisk sæson for volleyball i Danmark.

Vi ses derude....

Udlændinge-kvoter eller "Platini-modellen"

2012-04-13T12:05:00.000+02:00

Forleden kommenterede jeg et indlæg som langt fra var første gang jeg hørte det. Det handlede om at det var "tamt at se et dansk mesterhold med 6 udlændinge i startopstillingen". Jeg svarede retur med en smart bemærkning om at han måtte være volley-racist, og at det reelt var en succes i alle andre lande at forstærke med udlændinge i kampen om tilskuere, medier o.l. Men herefter kom et forslag som jeg nu har tygget på.

Forslaget lød på at begrænse antallet i startopstilling for at sikre plads til danske spillere. Det er jo egentlig en god tanke, men lad os køre det igennem den praktiske maskine først.

Som jeg ser det er der to muligheder hvis man skal "begrænse ovenfra" og begge har også nogle negative sideeffekter som man også skal overveje, feks ifht ligaens sportslige kvalitet overfor interessenter som TV / medier /sponsorer.

De to modeller til at "fordanske ligaen

Det ene er at man som vedkommende også foreslog og som også har været oppe og vende på liga-netværk niveau - uden at få tilslutning vel at mærke. Det er at du har et antal pladser i startopstilling som skal være danske spillere. Holdene i 1. div kender det fra Wildcard-kampene, hvor WC-holdene skal have 4 unge på banen samtidig ud af de 7. Det sikrer at du max har de 3 ressourcespillere på banen, og I liga-sammenhæng derfor feks 3 danske spillere på banen samtidig.

Lad os tage udgangspunkt i at der max må være 4 udlændinge i startopstillingen og at det er dansk eller ikke dansk. Middelfart ville være tvunget til at hente 2 stk danskere mere end nu, og dem som tror at de ikke forsøger på det allerede nu hver sæson, tager meget fejl. Mobiliteten er bare ikke tilstede (endnu) blandt de bedste danske spillere. Derfor vil de højst sandsynligt gå efter højest mulig kvalitet for at kunne spille med mod Gentofte & Marienlyst, for ellers er det en anden sportslig målsætning og derved også kommerciel målsætning.
Reelt betyder højest mulig kvalitet at Middelfart skal gå efter de dygtige danske spillere som bare ikke har tiden til at satse på sporten. Jeg synes da det er fedt at se dem spille, men de bedste eksempler er nu engang dem som også kommer til træning og alle kampe.
Så reelt set så betyder det ikke noget for udviklingen af spillere i Middelfart, og vil blot på landsplan få kursen på en dansk spiller til at stige. Med nuværende struktur så betyder det ikke det store for Gentofte eller Marienlyst. Marienlyst kan stille med 3-4 landsholdsspillere og har 4 i U20 landsholdstruppen. Gentofte har kun 1 udlænding. Hvidovre vil heller ikke på nuværende tidspunkt få problemer, mens Holte vil være ramt hårdest udover Middelfart.
Så mit argument er hvis begrænsningen intet følger med ifht udviklingen, hvorfor så gøre det? Det vil være skidt for produktet hvis der ikke er mere konkurrence end nu. Jeg tør så i øvrigt slet ikke tænke på betydningen for damernes række, som vil være meget svækket med denne regel.

Så alt i alt kan jeg ikke se den positive effekt, idet at det mest af alt vil betyde at dem som i forvejen har dansk vil få det lettere, mens de miljøer som har svært ved enten at skabe (feks pga geografiske omstændigheder / opland) eller fastholde (mange fraflytter pga studie, arbejde osv) vil blive dårligere. Ligaen vil svækkes, og nogen vil måske glæde sig over at antallet af danskere på banen er steget for den danske mester, mens andre vil synes at niveauet er faldet eller spændingen forsvundet.

Platini-modellen

Det andet er modellen som langsomt implementeres i fodboldens verden igennem især Michel Platinis vision om at skabe en bred platform. Du skal have et antal egenproducerede spillere i truppen for at deltage.
Det betyder at spilleren skal være der inden de fylder 18 år for at være "lokal spiller". Bivirkninger er allerede at se rundt omkring, for spillerne købes nu lidt tidligere for at sikre at de kan indgå som en lokal spiller. Om det får en negativ konsekvens for talentudviklingen er svær at sige endnu, for pengene som bruges på at købe feks unge spillere i FC Midtjylland og Brøndby som det er set her på det sidste, betyder jo også at disse miljøer tilføres nye midler. Taberne kan dog gå hen at blive spillerne som ikke slår igennem i de nye miljøer. Men det er en anden historie.

Modellen vil betyde at vi også vil se en øget fokusering på de store talenter, idet at der feks skal være 3 eller flere ud af 12 i truppen som er "egenproduceret". Det giver meget mere mening ifht ikke at hæmme topniveauet, og det betyder også at der ikke blot øges med "aftale-spillere" som kun deltager i begrænset form. Jeg kunne langt lettere acceptere en fokus på talentudvikling ved at indføre et antal spillere i truppen baseret på enten alder eller oprindelse. Vi kan også herved sikre at topklubberne giver plads til nye talenter istedet for at ældre spillere vinder hævd på pladserne 9-12 i truppen. Der skal sikres en udvikling.
Det negative er de fraflytninger som feks er sket gennem studie-flytning eller arbejde. Aalborg HIK er vel det bedste eksempel på dette. I Gentofte spiller 2 tidligere Aalborg profiler i Christian Pedersen og Jesper Jensen, mens vi i Marienlyst har både Steen Sørensen og Flemming Olufsen. Hertil kommer de 3 udlændinge fra Island & Norge i begge klubber. Disse spillere vil ikke være "egenproduceret" og skal derfor helst være blandt de 8 bedste i klubben for at bibeholde pladsen, da det ellers kan betyde at de mister pladsen til nogle af de unge. Det kan jagte nogle til "dårligere miljøer", og måske i sidste ende stavnsbinde nogen til klubber.

Det vigtigste i mine øjne

Det vigtigste er at man holder sig et mål for øje. Derfor har jeg også reageret stærkt mod dem som blot agetere IMOD Middelfart eller andre klubber mod mange udlændinge. Koncentrer os om at gøre det bedre for os alle, og undlad at tro på at de forskellige miljøer ikke bidrager til det fælles. En begrænsning for begrænsningens skyld eller fordi nogle synes at det er synd for de mange dansk-baserede klubber er ikke vejen frem. Men ser du på Gentofte, Holte, Marienlyst, Fortuna og Brøndby som huser de fleste danske landsholdsspillere, så er det vigtigste at de presses til forbedringer. Det sker ved at der er andre klubber som nødvendigvis må have en del forstærkning udefra, medmindre at vore landstrænere ikke udtager de bedste.

Jeg vil gerne diskutere begrænsninger ovenfra, hvilket dette reelt er. Det er en begrænsning af ligaens kvalitet når der begrænses efter nationalitet og ikke kvalitet. Men samtidig med dette, så synes jeg at det ville klæde at vi også tager en diskussion om begrænsning nedefra. Et sjovt scenarie er jo om vi ikke også skal diskutere om man må være med i ligaen hvis man ikke er god nok. Tag et kig rundt i Europa og man vil se at der foruden det helt almindelige op og nedrykningsspil også er licenser der skal uddeles. Disse licenser bygger for 90 % vedkommende på økonomi - en økonomi der skal sikre at der kan signes spillere som er gode nok til at man har et højt nok sportsligt niveau til ligaen. De øvrige krav er krav til organisation, trænernes faglige kvalifikationer, arrangement osv.

Volleyliga ingen sportslig succes

2012-04-07T11:08:00.000+02:00

Hvis målet var at højne ligaens sportslige niveau, så er det på ingen måde blevet til en succes. Man har været travlt optaget med at finde fejl i kiosksalg, kampprogrammer o.l., men samtidig har man ikke ønsket en dialog om det sportslige niveau i ligaen og i stedet for at gøre ligaen sportsligt mere interessant er den blevet dødkedelig indtil februar. Derfor står man også nu med et større problem end at skaffe tilskuere til kampene. Nemlig at over 95 % af alle kampe på forhånd er uden resultatmæssig spænding og ingen gider at se kampene. Så arbejdet med kampprogrammer er uden værdi, for kun de mest dedikerede kærester dukker op til kampe som er givet på forhånd.

Gentoftes herrer har siden 28. januar ikke spillet en eneste kamp hvor de reelt kunne tabe, medmindre de da stillede op i alternative opstillinger. Et faktum der ikke kan udelukkes at have betydning for den skarphed som man manglede med start i finalespillet.

Top 3 har opgraderet træning og indsats, således at det ikke er unormalt at træne 7 ugentlige boldtræninger foruden kampe. Samtidig er indtrykket fra både tilskuere og trænere, at flere hold har svært ved at få spillere til bare at møde til de kampe der er.

Danmark U20 har været en sportslig berigelse, men også været et dyrt bekendtskab for både forbund og top 3 klubberne. Udvidelsen til 10 hold var ikke blot en dårlig beslutning, men er på mange måder ekstremt dyrt for os alle. Der spilles færre kampe i grundspillet, men endnu færre jævnbyrdige kampe. Det koster på tilskuere og vi kan feks i Marienlyst notere os at interessen er faldet markant. At man nu vælger at fastholde de 10 hold og U20 holdet, virker som en kold klud i ansigtet på dem som man i andre sammenhænge mener skal være lokomotiv for ligaen.
Et relevant spørgsmål er hvordan man kan være lokomotiv for nogle som reelt ikke har et ønske eller vilje til at gå ind i kampen om at blive vindere af volleyligaen, men blot ønsker at være med?

Jeg har intet problem med at andre hold og mennesker har andre ambitioner end os. Men jeg kan ikke forstå hvorfor at man vælger laveste fællesnævner i samarbejdet, når der er masser af alternativer.

Kanalsport har vist volleyball fra finalerne, men vi skylder også at fortælle at sådanne kampe er nærmest sjældenhed pga ovenstående. Vil vi også være villige til at se et TV-crew møde op i Lillevæltshallen til en kamp hvor udeholdet desværre kun medbragte 75 % af truppen og dem som normalt er stærkest for holdet ikke deltager?

Jeg har en stor ambition om at volleyligaen skal blive en succes på det sportslige plan, men det kræver at der sker en ansvarlig ledelse af projektet. I første omgang betyder det at man må se på hvordan man sikrer spændende kampe som kan tiltrække folk til hallerne, nu hvor de er sikret et kampprogram og et kiosksalg. Dernæst så er det vigtigt at arbejde med at få opgradere det kommercielle potentiale i ligaen og klubberne, for kun derved kan vi få resten af klubberne med. Det er let nok for Gentofte at kræve færre udlændinge i klubberne, når man samtidig er den eneste klub i Danmarks største by. Foruden at de bedste talenter i nærområdet kommer til, så vil der også ske fortsat tilflytning fra provinsen. Men hvis Middelfart, Bedsted, Spentrup osv skal være med, så skal der ske en styrkelse af toppen. Og det koster noget at gøre.

Så mit budskab til DVBF's bestyrelse er at starte med at tage en dialog med volleyligaen om hvordan vi sikrer at vi bliver en del af kanalsports succes. Vi har ikke råd til at alt handler om overflade-behandling og prestige projekter. Tag effektive beslutninger baseret på at vi får mest mulig volleyball for pengene. EM kan blive et kæmpe lokomotiv for volleyball, men ikke på den måde som vi håndterer landets bedste herrerække.

Tid til finaler - og et kig frem mod næste sæson

2012-04-02T14:54:00.000+02:00

Vi har haft en stille forberedelse til vores bronzekampe hvor formen langsomt er vendt tilbage. Senest fik vi efter en lidt svingende præstation et uafgjort resultat imod Gentofte. Vi ville allerhelst bytte med Gentofte, men nu står den altså på kampen om bronze. Og det kan meget vel blive en kamp om meget mere. For det at være 4. seedet i NCC & landspokal kan godt vise sig at blive en svær start på disse turneringer næste år. Nu er vi halvvejs igennem bronze-kampen, og med en 3-0 sejr på udebane så ser det også indtil videre godt ud.

Samtidig er vi også langsomt ved at se tegningen til det kommende års hold, og jeg glæder mig over at det ligner at vi igen kan se en del kontinuitet. Vi har haft en fantastisk god første sæson og selvfølgelig er vi også tilfredse med niveauet i truppen. Men der er stadig enkelte pladser, hvor vi nok vil se efter forstærkning således at vi kan gå benhårdt efter "tre titler" næste år.

På mandag starter DM-finalerne med opgøret imellem Gentofte og Middelfart på sidstnævntes hjemmebane. Jeg forstår egentlig ikke hvorfor denne fordel skal gives til det lavest seedede hold i en bedst af 5 serie, for det kunne vel bare være hjemme, ude, hjemme, ude, hjemme...
Men kampene starter og det med et opgør jeg tror på kan blive meget afgørende for resten af serien. Middelfart har et godt boost med fra semierne mod os, men de har haft en forfærdelig track-rekord mod Gentofte med 4 betydende opgør i henholdsvis pokal, NCC og 2 x DT - alle tabt 3-0!!

Denne skal brydes mandag, hvis de skal fortsætte med at tro på opgaven. Det som taler for en Middelfart triumf, skal være den stabilitet som de har formået at bibringe deres sideout, samtidig med at de nok har været et af de bedste transitionshold med især en Kozlarek tæt på topform.
For Gentofte taler at de (lidt ligesom os) har et mere bredt funderet spil, og måske også har en blok-forsvars enhed der passer bedre til Middelfarts styrker. Skader har også været en del af Gentoftes problem siden NM, og det kan også blive afgørende at de rigtige spillere når formen til finalerne.

Personligt så tror jeg på en meget åben første kamp, hvor Middelfart har mest på spil. De skal vinde for at holde sig inde, for beviser Gentofte for 5. gang i denne sæson at Middelfart ikke kan overvinde dem, så bliver der også en næsten uoverstigelig mental barriere at overvinde efterfølgende. Nu kan de leve på at spillet er anderledes end det var tidligere på året, og det giver dem sikkert rigelig tro på at opgaven kan løses.
Jeg tror derfor på en svag favorit i hjemmeholdet på mandag, men mener at Gentofte har spillet der bør give dem favoritværdigheden i det lange løb.

På den lange bane så er vi færdige med den første sæson med 10 hold. En sæson der på mange måder blev formet med færre topkampe pga et U20 hold der skulle forberedes til EM. Det var en prioritet som jeg nemt kunne tilslutte mig, for de skulle have den bedste forberedelse. Vi blev samtidig lovet den samme forberedelse til senior EM i 2013, men der kan vi så desværre se at alle disse flotte ord er blevet glemt.

Nu vælger man at forlænge et projekt i en tid med få midler, som stadig mangler både form og indhold til at leve op til de projekter fra andre lande som man ynder at bruge som grundlag. Det eneste der minder om de udenlandske projekter er at det har base i et landshold og dermed en central topstyret ledelse. Men selve det som gør det til et udviklingsprojekt har vi endnu til gode at se, for en centraliseret styring af hele ungdomstalentets dagligdag fra morgen til aften er det langt fra. Der er reelt tale om noget der allermest ligner en helt almindelig klub, der bare hedder landshold. Og det er da heller ikke noget skidt såfremt at man havde ubegrænsede midler til rådighed og kunne søsætte efter behag.

Jeg ærgrer mig over at man smider penge efter dette, når en regional udviklingsbase rundt om i landet ville kunne blive så meget bedre med disse midler, fremfor det som blot ligner et udviklingsprojekt men mere er en base for spillere i København der ikke har et elitehold at spille på.
Når projektet så samtidig betyder at man glemmer løfter om at volleyligaen skulle være god for A-landsholdspillerne i 2012-13, så virker det endnu mere hul i hovedet. For hvordan skal vi i Marienlyst og Gentofte gøre vore landsholdspillere klar til et EM med kun 2 indbyrdes kampe mod de andre tophold? Ærgerligt og samtidig uforståeligt at INGEN er blevet hørt om dette inden der pludseligt blev sendt pressemateriale ud. På mange måder så er dette desværre et trist eksempel på at et er intentioner og flotte ord, et andet er de reelle beslutninger og især måden de tages på.

Jeg håber stadig på at man besinder sig og laver en ændring - feks et indledende spil med kun 1 runde mod hinanden, og dernæst et mellemspil top 4 for sig og bund 6 for sig. Herefter kvartfinaler med valg af modstander osv. Men vi kan ikke leve med at de danske landsholdsspillere fra sept til ultimo februar 2012 KUN skal spille 4 turneringskampe mod de andre i top 3. Og selvom at Hvidovre regnes med, så er det tvingende nødvendigt at Marienlyst, Middelfart, Gentofte & Hvidovre spiller mod hinanden mere fremfor at man spiller mod KSV, Aarhus, U20 landshold osv. De skal også have muligheden for at tabe selv hvis de spiller op til deres bedste.

Nedtur i semifinalerne

2012-03-14T16:27:00.000+01:00

Så er det sunket ind. Vi tabte semifinaleserien 3-0 til Middelfart. Vi skal spille om bronze mod Hvidovre.

Jeg har siden i lørdags snakket, forklaret og diskuteret "hvorfor" med utrolig mange, og har i den forbindelse også måtte erkende at vi også havde større forventninger selv. Men ind imellem så vil man opleve at nogle andre er bedre, hvilket de andre jo oplevede i januar måned især. Vi er skuffede ovenpå nederlaget, men jeg er så langt i processen at det på nuværende tidspunkt ikke var muligt for os at spille bedre. Og hvorfor tabte vi så?

Langt de fleste har haft den forventning at Marienlyst i år var meget bedre end Middelfart. Baseret især på historikken og især de opgør der kom forud for NM og under NM. Vi så her et MVK hold som på mange måder ikke ramte topformen, og selvom forsvar og modtagning var i top til NM, så manglede holdet noget power. Mod os har de angrebet op imod 20 % bedre end i disse kampe. Vi kan også sige at ingen af vores spillere har været helt på niveau med januar spillet set over gennemsnittet af de 3 kampe, men det største problem var for os at der var så stor forskel på niveauet undervejs. En del er Middelfarts fortjeneste, men vi må også erkende at vi har haft svært ved at tackle modgangen. En modgang der er let for rutinerede spillere at se sig udover, men for os var det første gang i denne sæson. Vi så for alvor nervøsiteten i semifinale 2, og den fortsatte i 3. semi. Der var ikke den samme selvforståelse som under feks pokalfinalen, og det var som om at der manglede noget. Et ansvar for dette er vel i sidste ende mit, idet at plan B&C kom for sent og havde for lidt effekt.

Nu kom denne nedtur så for os, og det vil den også gøre for andre nye og gamle hold. Men for os blev det skæbnesvangert at vi dels fik den så sent i sæsonen, og samtidig mødte en modstander som på mange måder netop havde lært af deres nederlag i januar. Jeg ville gerne have haft muligheden for at ændre mere, men på trods af at vi her i 3. semi viste at vi langsomt er ved at vende båden, så var det for sent. Vi havde masser af chancer i denne kamp, og den var vel reelt kampen som havde os mest i teten set i fht de andre 2.

Jeg vil så også pointere at jeg på trods af skuffelsen på ingen måde deler de der skulle mene at det er en katastrofe eller lignende. Det er vel kun sundt at ingen vinder er givet på forhånd.

Jeg har sammen med det øvrige trænerteam stået i spidsen for en af de største generationsskifter i denne sæson. Vi har sagt farvel til 4 spillere som igennem årene har været dominerende i hele ligaen. Kozlarek viste med 78 % kill på 25 forsøg i tirsdags hvilken klasse han besidder.
Jeg sad og kiggede på kampen efter vores lørdag, hvor "de unge" med Breuning, Emil, Varming, Linde og Rask i spidsen vandt deres kamp. Det er fremtiden for Marienlyst.
Jeg sidder også med 2 titler i frisk erindring som beviser at vi på trods af generationsskifte og nye og mere urutinerede udlændinge (pånær Josh Thorpe), altså har formået at vinde over de bedste hold herhjemme og i Norden inkl. de nuværende favoritter til at vinde de nordiske nationale titler.

Forventninger til Marienlyst er både internt og eksternt meget høje. Vi vil være de bedste, og derfor sker der også meget selvransagelse i øjeblikket. Vi kigger efter hvor der skal sættes ekstra ind, men vi ændrer ikke ved det langsigtede mål. Vi vil skabe noget i dansk volleyball, og derfor er det også vigtigt for os at der er rød tråd med det vi gør.

Vi ved at vi på denne måde også udfordrer Gentofte som i de seneste år har haft patent på at være valget for den danske spiller der ville noget. Jeg kan ikke lade være med at ryste på hovedet af dem som synes at Middelfart,Hvidovre, Marienlyst er en dårligere mester fordi at der også er udenlandske spillere. Jeg synes at de selvsamme mennesker skylder et svar på hvad andre så kan som alternativ. Hvis der er noget som historien har vist så er det at spillerne vælger efter hvor de får det bedst. I flere år har Gentofte været det eneste mulige valg hvis du ønskede at træne seriøst på daglig basis. Før dem var Holte det eneste naturlige valg, men i fremtiden er der måske flere muligheder. Det er et spørgsmål om hvorvidt at nogle får en kultur på benene som indeholder bedre træning og en kompetent ledelse af klub og hold.

Så ja, vi er skuffede - men den interne evaluering af både min chef og vores på holdet, er at vi som sådan er på rette vej. Og ingen skal være i tvivl om at vi nok skal vende stærkt tilbage.

I første omgang er vores mål at få spillet op på det niveau som kendetegnede holdet i januar samt vinde bronzemedaljer i kampen mod Hvidovre. Det vil betyde at vi igen kan se på sæsonen som helhed og glæde os over 2 titler ud af 3 mulige.

Held og lykke til Gentofte og Middelfart. Må det bedste hold vinde uanset hvor de kommer fra.

Semifinaler i nyt format

2012-02-24T12:10:00.000+01:00

Der er egentlig ikke noget nyt i at skulle spille bedst 5 kampe, hvor højst rangerede starter ude og derefter har 2 hjemmekampe. Det nye er at vi ikke skal have det hele afviklet indenfor 10 dage. Det at have et helt normalt set-up med træninger ind imellem og ikke det vante ishockey modul med kamp, restitution, kamp, restitution, gør at vi måske kan se flere anderledes kampe. Jeg har i de seneste sæsoner mest af alt set at holdene brugte første kamp til at spille de taktiske kort, mens at forløbet herefter blev mere eller mindre en styrkeprøve på stamina og hvem når bedst topniveau.

Jeg glæder mig til at se om forløbet evt kan betyde noget for den taktiske del, men ellers er jeg sådan set lidt ambivalent. For det virker som om at det egentlig mest af alt sker fordi at vi har færre terminer fastlagt grundet de 18 grundspilskampe mod normalt 21. Finalespillet bliver som det plejer en del mere sammenpresset. Reelt er det derfor luft i kalenderen der er opstået fordi at top 4 spiller færre kampe mod hinanden.

En anden del er også at "serie-konceptet" lever af den følelse af at du har et forløb som for udøveren måske er sammenpresset, men for iagtageren giver interesse. Jeg kan godt være bange for at det er svært at fastholde den samme interesse over et længere forløb. Men lad os nu se hvordan kampene forløber. Sidste års 4 kampe med 5-sætters i næsten alle, gav i hvertfald publikum noget værdi.

Vi har haft en succes i denne sæson, som distancerede iagtagere måske havde forventet, men som vore konkurrenter nok ikke helt havde forventet. Vi kunne i sæsonoptakt godt fornemme at mange gik med tanker om at "nu kan BM knækkes" fordi at så store profiler som Thomsen, Hove, Deimeke & Kozlarek var væk. Vi var da også selv i tvivl, men processen i at gå fra et år til år hold har båret frugt og vi "caster" spillere i højere grad som passer i konceptet både på og uden for banen. Vi satser også på at kunne fastholde de fleste fra dette års trup, men historisk set vil vi nok alligevel skulle supplere op med 1-4 spillere til næste år. Det spændende er om vi så kan tiltrække nogle af dem som står øverst på ønskelisten, og derved måske også udleve drømmen om et Europa eventyr i den kommende EM-sæson.

Men først gælder det Middelfart som vi har haft en blandet oplevelse med igen i år. Til NCC så folk vel også for første gang hvad rivalitet gør ved et såret hold. Kun 1 gang kunne Middelfart spille op til den standard og klasse de besidder, og ikke overraskende var det mod os. Derfor tror jeg da også at Middelfart hele tiden har haft som højeste ønske at få os i semifinalerne. Sammenholdt med at statistikken også var god for dem imod os, så er det vel egentlig ikke underligt.
For min stol er det også et godt match for os, idet at Hvidovre og Middelfart i mine øjne er 2 hold på samme niveau i år. Hvidovre mangler Middelfart grundspils-evner, men jeg tror på at de topper her i slutspillet og nok skal gøre det svært for Gentofte. Vi har tabt 3-0 til Middelfart i starten af sæsonen, og vandt 3-2 ude hvor vi var uden Flemming og Lars Ivar. Til NCC vandt vi mere sikkert 3-1, så jeg tror fortsat på at vi er favoritter til at tage den samlede sejr. Men det er igen en serie som godt kan gå hen og blive lang. På Middelfarts hold er der måske ikke den store bredde, hvilket Jacob P. også har erkendt. Men klassen er ikke til at tage fejl af på flere af pladserne, hvor nok især Chris Kozlarek er den som jeg mest af alt kender til. Han kan virke ude af en kamp, men jeg har set hvordan han også kan vende rundt og være den afgørende faktor. Han har klart haft sine problemer i denne sæson, på trods af en bedre fysisk formåen efter skulderproblemer i hele sidste sæson. Jeg tilskriver disse problemer at det har taget tid at komme ind på et nyt hold, ny spillestil og ny hæver. Men mon ikke han også er klar til at gøre sit til at vi ikke får det alt for let.

På vores side af nettet har resultaterne været dårlige siden NCC. Vi vandt knebent over Spentrup & KSV, samt tabte til Hvidovre. Dog med en del spillere ude i sidstnævnte. Spillerne er ikke blevet dårligere, men den mentale skarphed forsvandt i sejrsrusen ovenpå den fantastiske dobbelt-triumf i januar. Oveni har vi så haft støtter som Josh Thorpe, Peter Jensen og Flemming Olufsen helt eller delvist ude i perioden med skader, og det har heller ikke hjulpet. Det største problem er dog at vi reelt ikke har haft en skid at spille for, og derfor så har "truslen" været intern og ikke ekstern. Gentofte havde et let slutprogram, og allerede ved udgangen fra Kildeskovshallen da vi "hilste af" Borglund og jeg, erkendte jeg at Middelfart blev vores og de så måtte tage Hvidovre - og så kan vi ses i finalerne igen. En smule kækt vil Middelfart og Hvidovre sikkert mene, men jeg er nu sikker på at de allerede er pumpet med ambition og motivation, så der kan jeg nok ikke gøre det store. Historien om denne sæson indtil videre tegner også et billede af at det forventelige er en finaleserie mellem os og Gentofte. Vi ved så at der fra start af står 0-0 og bevæger vi os i retning af det spil som er blevet spillet i de seneste 3 uger, så er det Middelfart som kan glæde sig til DM-finaler og TV-kampe.

Imorgen starter showet så, og vi skal starte i Lillebæltshallen kl. 14.30. Vi har først lige fået Peter Jensen med igen, ligesom at Josh Thorpe er tvivlsom fortsat, men ellers er vi rimeligt kørende. Det bliver en svær kamp for os, idet at vi klart er det hold som har været længst nede i niveau. Den seneste uges træning har dog givet forhåbninger om en hurtig tilbagevending til det gode spil. Jeg tror også på at vi har alle mand klar imorgen, men dagens træning vil give et svar på dette.

Semi-serien er for vores vedkommende:

Lørdag den 25. februar kl. 14.30 i Lillebæltshallen
Tirsdag den 6. marts kl. 20.00 i Marienlyst
Lørdag den 10. marts kl. 14.00 i Marienlyst

Evt 4. og 5. kamp
Tirsdag den 20. marts kl. 20.00 i Lillebæltshallen
Lørdag den 24. marts kl. 14.00 i Marienlyst

Idrætspolitik skal ikke tælles i medaljer alene

2012-02-21T14:22:00.001+01:00

Som træner og aktiv i en volleyklub, så har man prøvet at være med til at forsøge at sælge sin historie til medierne. I en sport som vores er der sjældent den store forhåndsviden og derfor kan bullshit ofte finde vej til medierne, uden at nogle andre end de indforståede formår at gennemskue at der er mere facade end realitet.

Men engang imellem så kommer vi også på hvor der er stor eller mellemstor fokus, og det er vel egentlig hvad appel-sagen omkring Team Danmark har givet. Jeg synes at Mikael Trolle sælger historien flot, og jeg er for så vidt også enig i at det er et fattigere elitesportsmiljø vi har, hvis Team DK eller andre ikke støtter en generel talentudvikling og ikke kun der hvor mediernes medalje-hunger bliver tilfredsstillet. For hvad er resultater i en relativ sammenhæng?

Volleyball er en svær sport at overraske i, hvilket i forvejen giver "det bedste hold" en fordel. Men samtidig så er sportens udbredelse relativt set enorm ifht feks håndbold. Ville det så udfra et sportsfagligt syn ikke være relevant at se på om en 20. plads i volley er at sidestille med en top 3 i håndbold?

Det er her at medier, politikere og andre har det sværest. For ingen kan bebrejde dem at fokusere på det åbenlyse, men burde der ikke sidde fagpersoner i Team DK og fokusere på idrætten i relativ sammenhæng. Og hvis ikke så bør der også sættes en dagsorden politisk, som kan være med til at udfylde det hul som Mikael Andersen & Carl Holst ikke længere føler er Team Danmarks rolle. Det er så tydeligt for alle at der med skiftet fra Preben Kragelund og med Carl Holst indtræden er sket en markant større profilering af Team Danmark. Det er ikke længere et Team Danmark som står i baggrunden og glæder sig i en tilbagetrukket rolle. Nej, der sker næsten på ugebasis det at de lige stikker næsen frem og blander sig i det sportslige med enten motivation eller trussel.

Det er måske tidens trend at pengemændene ikke længere blot vil være glade for at skabe i kulissen, men også vil være blandt dem på podiet. De kalder sig selv mere aktive og resultatorienterede, men problemet er vel netop at det i sportens verden handler om at være procesorienteret. Du kan ikke bestille titler og medaljer, men du kan motivere talentet til at drive det så vidt at det nu engang rækker. Team Danmark forsøger at skabe flere resultater ved at fravælge de talenter som får det sværest, og det er i sagens natur med til at fremelske stjernefrø der hvor vi aktuelt er gode og hvor de andre måske er lidt dårligere, eller slet ikke deltager. Det fremelsker også en marginalisering af idrætten der ellers oplever en mangfoldighed igennem et foreningsliv som er unikt og deltager i samfundets opgave i at gøre gode mennesker ud af os alle. Team Danmark fravælger fra starten af mennesker udfra hvilken idræt de dyrker, istedet for at hylde talentets dedikation. En dedikation som beviseligt er med til at fremme livet i andre aspekter.

Så der er nok ingen tvivl om at Team Danmarks hamskifte og fravælgelse af mindre idrætsgrene i den grad er en sag som jeg gerne kæmper for. Men det betyder ikke at jeg mener at det er volleyball-forbundet og dermed den i forvejen hårdt prøvede volleyball-spiller og volleyball-klub der skal bøde for dette.
Jeg så hellere at man brugte de mange midler til at sælge den historie at det grundlæggende er forkert at bruge statens penge på at finansiere så smalt. At der i stedet skal fokuseres på at skabe et todelt system, hvor Carl Holst og Mikael Andersen på den ene side kan klappe hinanden på skuldrene foran på medaljeskamlen når vi har vundet en medalje. På den anden side kan de virkelige fagidioter sidde og vurdere på talentets bæredygtighed i alle sportsgrene og støtte denne i en relativ vurdering udfra at dels have et bredt funderet idrætsmiljø samt vores lands chancer i en given sportsgren.

I sidste ende tror jeg på at penge brugt på at unge idrætsudøvere kommer igen på længere sigt, og derfor kan man da tillade sig at håbe på at der stadig sidder politikere i dette land som vil kæmpe for det fremfor udelukkende medaljer som måske glimter af guld, men lugter af national forførelse.

Ugen over dem alle

2012-02-03T12:14:00.000+01:00

Op til pokalfinalen var der lagt ekstra pres på familien, for det var simpelthen nødvendigt at være til alle træninger. Det lyder måske ikke så svært, for det er spillerne jo også. Men når man arbejder i hele landet, og oftest er sent hjemme samtidig med at der er to småbørn i huset - ja så er det altså ikke uden omkostninger (for dem).
Baggrunden var at jeg havde svært ved at finde ud af hvordan vi skulle spille finalerne, og især hvem der skulle spille dem. Lars Ivar Henriksen var kommet hurtigere tilbage fra en knæskade, og sprang reelt ind i træningen med fuld kraft ca 10 dage før finalen. Det samme gjorde Peter Jensen også. Det gjorde at vi fik en mulighed mere på diagonalen (Steen & Sigurd værende de to andre), samt en mulighed mere på kanten. Det sidste var især en taktisk mulighed idet at Peter måske er den bedste danske modtagende kant. Han leverer fantastiske tal i modtagning og forsvar uanset modstand i serven, og kan derfor om nogen bruges hvis modtagningen halter.

Vi bruger hele ugen inkl. fredag og lørdag, og jeg er stadig i enorm tvivl om hvordan Gentofte skal overvindes. Min forventning var at vi skulle overvinde et servepres, en loaded kantblok og så samtidig stoppe et centerpres så vi kunne få lettere ved at loade egen blok.
Spillerne får beskeden om at Brett & Steen er valgt, hvilket måske også var det konservative kort at spille. De havde begge spillet utrolig godt i de andres fravær, og troen på at Lars & Steen kunne klare ærterne sendte også Sigurd på tribunen og Rasmus Breuning blandt de 13 i stedet.

Vi kommer godt ud af starthullerne og får lagt presset de rigtige steder, og samtidig lukket ned for Gentoftes presspil over midten. Hafstein & Flemming har stor andel i det, og vi kan også se at deres spilmønstre er forstået af alle. Undervejs får vi dog problemer i modtagning ligesom at Steen også leverer samme tal uagtet at Gentofte lader ham få plads. Derfor sender vi også Peter og Lars på banen. Det viser sig hurtigt at have præcis den effekt på eget spil, at vi igen kan fokusere på at stoppe Gentofte.

Da vi nærmer os afslutningen i 4. sæt er jeg fuldstændig drænet for energi. Denne kamp betød så utrolig meget for mig, og hvor jeg andre gange har haft følelse af lettelse iblandet almindelig glæde, så var det 100 % ren glæde da Joakim smider den sidste bold ud. Jeg husker reelt mest at jeg bare er så utrolig glad og mindes den allerførste finale hvor glæden var præcis sådan. En følelse der er vigtig at holde fast i, for det er også her at motivation og vindermentalitet skal findes.

Sidste år vandt vi over et blegt Middelfart hold, som aldrig udfordrede os. Denne gang vandt vi over et Gentofte hold som tydeligt gerne ville spille bedre, men som også blev holdt nede af os. Vi fik pakket de vigtige spillere ind og vi spillede mere end nogensinde som et hold hvor flere skal trække læs i både angreb og blok/forsvar. Men især Kasey Crider træder bare mere og mere frem på det her hold. Jeg fortalte ham i seneste kamp mod Spentrup at han på mange måder er holdets puls, og derfor er det også vigtigt at han leder holdet som var det en pokalfinale hver gang. En utrolig god hæver med gode lederkvaliteter i sit første prof.år. Han bliver svær at holde i flere år.

Ovenpå pokalsejren var vi meget bevidste om at der ligesom sidste år var vigtige kampe allerede torsdag igen. Nevza Nordic Club Championsship hvor der ventede en måske endnu større udfordring. Vi havde i indledende runde overvundet de forsvarende mestre og nuværende nummer 1 i Norge, Førde. Vi havde også overvundet Linkøbing VC som endnu ikke har tabt en kamp i ligaen i Sverige. Vi vandt måske ikke denne kamp, men efter 2-1 føring i sæt var finalepladsen hjemme og herefter spillede et andet hold. Men vi har haft den hårdeste vej til finalerunden, og nu ventede Nyborg der kom fra en pokalsejr i Norge over Førde. Middelfart som vi har negativ statistik mod i år efter kneben sejr og sikkert nederlag. Gentofte som vi lige havde besejret i pokalfinalen.

Vi trænede godt mandag og tirsdag, og havde så første kamp torsdag. Nyborg med det 100 % sammenspillede hold. Jeg debuterede som Marienlyst-træner mod dette hold i NCC. Der er kommet en ung center til og et par af de ældre spillere er væk, men grundstammen er ellers det samme. De har i Hordvik (beachspiller) og Takvam/ Tolleshaug 3 enormt dygtige centere. Morken som hæver og Khanevski på kanten er med til at give holdet fysik, og de dygtige boldspillere Bjelland / Siljander spiller et hurtigt angrebsspil som er svært at nå til i blokaden.
Vi startede modsat pokalen, men endte denne gang op med at Brett & Steen gjorde en vigtig figur. Publikum fik en oplevelse iform af masser af fantastiske dueller, og ingen troede nok at det kunne overgåes. Vi spillede 2½ time med fuld knald og heldigvis var vi dem som i sidste ende kunne løfte armene. Vi turde spille igennem i 5. sæt, og blev belønnet. Men jeg synes også at det er værd at bemærke at vi over hele kampen var bedst i alle rotationer pånær 2. I disse 2 tabte vi 10-12 point i sæt 2 og 4. Vi indhentede meget, men i de 2 sæt kunne vi ikke hente så store tab.
Middelfart tabte uengageret til Gentofte og derfor var der lagt op til en spændende kamp fredag aften ml værterne og Nyborg. Nyborg vandt i endnu en intens kamp, hvor Gentofte nu havde ændret på formationerne. Olesen & Napier spillede det meste af kampen, og det begyndte vi at indstille os på samtidig med at vi så Nyborg tage en sejr i endnu en tæt 5.sæts kamp.....
Vi fik en sejr over Middelfart som (næsten som sædvanligt) godt kunne mande sig op til en indsats mod os. Vi spillede lidt som om at kampen skulle overståes, og uden at være i fare for at tabe fik vi alligevel smidt 1 sæt. Det sæt som nu gjorde at vi kun ville blive mestre med en lørdagssejr over Gentofte. Alle andre muligheder spillede sejren over til enten Gentofte eller Nyborg.

Nyborg vandt overlegent over et Middelfart hold som igen var tilbage i torsdagshumøret. Med en del ændringer i formationen, så var der ret beset også tale om en kamp mellem både et motiveret og stærkt hold og et hold der mentalt var på vej hjem og i svækket tilstand.
Situationen var derfor at Nyborg levede i kampen om titlen. En sejr på 3-2 til Gentofte ville med stor sandsynlighed spille sejren over til dem, idet at boldscoren fik et boost i kampen mod Middelfart. Gentofte vidste fra start af at det skulle vinde og helst 3-1 som minimum. Vi vidste at vi skulle vinde.

Det gav en elektrisk stemning fra start af, og jeg tror også at jeg ikke tager for store ord i munden når jeg siger at de som kom, fik set den bedste kamp nogensinde mellem to danske hold. Der var simpelthen alt i denne kamp. Intensitet på allerhøjeste niveau, forsvarshandlinger der blev overgået hele tiden og små justeringer fra begge hold som gav de små ubalancer der skaber overtag. I sidste ende fik vi sejren i 5. sæt, og jeg mener inderst inde at vi fik den pga det som reelt startede hele denne fantastiske uge. To kanter til en plads og to diagonaler til en plads. Vi vinder et 5. sæt med Brett Perrine som den helt store spiller. Han kommer ind i slutningen af 4. sæt for at blive spillet varm på et tidspunkt hvor intet fungerer. Josh får en pauce og det samme gør Lars Ivar. Gentofte er oppe, men vi er allerede igang med at forberede det næste slag og har indset tabet af 4. sæt ved 16 point. I 5 sæt scorer Brett næste alene halvdelen af vores point i direkte eller indirekte spilhandlinger. Lars kommer tilbage med stor indsats og Josh får taget 50 % af banen i modtagningen.

Hvis jeg var færdig efter pokalfinalen, så var det ingenting ifht det her. Vi ville så gerne vinde den titel, og samtidig så er det bare en fornøjelse at spille mod et så ligeværdigt hold. Det er træls at tabe, men det er alt andet lige lettere når alt er gjort og modstanderen bare er bedre. Den følelse havde jeg før 5. sæt. Nu skulle vi fyre en sidste salve afsted og så se hvor det ville bringe os. Vi vandt og vi vandt i en kamp der overgik torsdagens i både kvalitet og underholdning.

Nu er hverdagen kommet, og det er næsten kun naturligt at der er kommet sne og kulde. For det er svært at holde det mentale niveau der hvor vi var. Vi er færdige med at fejre og har været på opvisningstur til vestjylland for at vise os frem for yngre spillere og ungdomsklubber. En fyldt Helle-hal med kanonstemning, viste at vi også har et lokomotivjob at gøre for at få bredden og ungdommen med. Måske kan det få endnu flere tilskuere til de store kampe i fremtiden samt få de små til at tænke drømme om at være med engang.

Tak til jer alle derude for de mange lykønskninger. Tak til Gentofte for et par finaler jeg altid vil huske. Og især tak til jer derhjemme...

Moneytime - tid til at præstere

2012-01-16T15:03:00.000+01:00

Jeg elsker simpelthen den måde som amerikanerne kalder en spade for en spade og en skovl for en skovl, når slutspillet begynder i NFL. For det er jo rigtigt at det er fuldstændig ligegyldigt hvordan du præsterer op til slutspillet, hvis du ikke gør det der.
Det er også i voldsom kontrast til "the danish way", for her er det ok at være med og man skal generelt være god mod taberne.

Vi skal indenfor de næste par uger spille med om 2 af de væsentlige titler i Nordisk volleyball. Den nationale pokalturnering og den nordiske titel. Den sidstnævnte er klart sværest at vinde, da man undervejs også skulle kvalificere sig på bekostning af nogle af de andre dygtige hold i Norden. Den første er sværest at komme i for dem som ikke har en god seedning. Derfor ser vi også ofte de samme parringer og de samme finaleshows. I år er det en gentagelse af pokalfinalen fra forrige år, og samtidig en parring mellem 2 hold som indtil videre har givet fuld valuta for de få tilskuere der har valgt at komme undervejs. Det første indbyrdes opgør sluttede med en sejr til Marienlyst og den næste med sejr til Gentofte. Men næsten alle sæt blev afgjort med få points margin, og det gjorde også kampene ekstra spændende.

Når de 2 hold er så lige som de er, så er det også relevant at komme derhen hvor en typisk overskrift ville lyde "at dagsformen afgør hvem der vinder". Men jeg tror ikke på den slags og har aldrig gjort det. Måske er jeg blevet en smule amerikaniseret, men jeg tror fuldt og fast på at vi bestemmer vores egen skæbne. Ja der er en modstander på den anden side, og ja de vil givetvis også tro på at de ved at gøre deres kan vinde. Men hvis vi taber er det i mine øjne fordi at vi ikke har formået at ændre på vægten i tilstrækkelig grad til at vinde. Derfor er det også et spørgsmål og at være parat til at træde yderligere i karakter og vise ekstra klasse, hvis man vil stå med titler i sidste ende.

Det er selvfølgelig let at sige og uendelig svært at udføre i praksis. Der er masser af ting som er anderledes på sådan en pokal-dag i Odense. Pludselig spiller du i en kulisse som er større end på de fleste andre kampdage, og med bevidstheden om at det er vind eller forsvind. Nogen gange forplanter dette sig i håb om at de andre vil klare det, og andre gange gemmer man sig bare for ikke at tiltrække sig negativ opmærksomhed. Det er som regel her at virkelig klasse viser sig. Da vi tabte til Gentofte for nogle år siden i pokalen, havde vi et meget rutineret mandskab. De satte sig fra starten på et famlende Gentofte-hold, og pludselig stod det 2-0 i sæt til os. Men så trådte især Jonas Napier i karakter. De andre spillere var selvfølgelig også med i løftet, men jeg tror ikke at jeg fornærmer nogen når jeg efterfølgende til den lokale presse udtalte følgende: "Vi havde total kontrol over kampen, indtil Jonas Napier mente at det nu var hans tur til at bestemme forløbet".
Vi var i vildrede efterfølgende og hans præstation fik lagt det ekstra på Gentoftes side af vægten, som i sidste ende var udslagsgivende. Ikke udslagsgivende for vores nederlag, for jeg mener fortsat at vi kunne og skulle have haft klassen til at lave et lignende forløb, men vi viste os på dagen uden den form for klasse.

Når det kommer til sådanne præstationer, så er det også disse som gør profiler og idoler. Det er dem som folk uden det daglige kendskab til volley, gerne vil se udfolde sig på banen. Jeg synes at der er mange kandidater til at blive sådan en spiller på søndag, men hvem der i sidste ende bliver det er svært at spå om. Gentofte er et andet hold end dengang, og flere nye profiler som feks Casper Munk og Rune Huus er med for første gang som bærende spillere. På vores side er der skiftet ud ifht tidligere års MVP-spillere. Jordan Hove og Chris Kozlarek er begge væk, men så er nye og yngre kræfter klar til at træde til.

Vi har en fuld trup til rådighed, hvilket betyder at der for første gang siden Nordisk mesterskab i denne sæson er alle mand til rådighed. I sig selv en god præstation fra den fysiske og sundhedsfaglige del af teamet. Vi har fået 2 kamp mere i benene, og selvom at både Holte og ASV måske ikke var den store udfordring ifht vind/tabe, så gav det også en smule mere rytme i spillet.

I denne uge er vægten lagt på at komme helt derop hvor vi skal præstere på søndag. Det vil gælde alle træninger og medvirke til at sikre en base som vi kan arbejde udfra på søndag når det er moneytime......