De kan blive mine *fnis* i Give Away’en på “Personlig Indretning“, der trækkes sidst i marts, så der er god tid!

Med to overspringshandlinger og to omgange koncentreret familiesamvær i hver sin ende af landet ER jeg kommet i land med min OLive, som var med i Ravelympics på Ravelry. Hvis du ikke ved, hvad det er, skal du være velkommen til at spørge – ellers vil jeg lige spare på pladsen.

Undervejs “sprang jeg over” et par muffedisser/pulsvarmere og et forstykke til en vest til Anna. Pulsvarmerne var bare…hm…fordi. Ingen grund, garnet lå bare og fristede. Intet foto af dem lige nu. Så blev jeg voldsomt inspireret af Kirsten-”Ude på Landet” og hendes smukke veste til pigerne Asta og Agnes i Kauni – supersmuk udnyttelse af Kaunis farveskift, og da jeg dybt overrasket kunne konstatere, at jeg faktisk havde bogen med opskriften stående men bare aldrig havde fået kigget i den efter et kup-køb i Netto, måtte jeg bare i gang. Ikke så smukt og oplagt Kauni som Kirstens, men så er det bare en tester.

Og så var der Olive. Rent konkret nåede jeg ikke “i mål” i tide, for da jeg meldte mig til Ravelympics havde jeg endnu ikke fået invitationer til først brormands indflytningsfest 2½ times kørsel herfra i Aalborg og invitation til gemalens fætter-/kusinefest aftenen efter – altså begge dele i weekenden op til afslutning på OL i Vancouver. Men Ravelympics “regler” er heldigvis sådan, at man gør op med sig selv om man er nået i mål hvad der er ens kriterie etc., så naturligvis nåede jeg det, selvom jeg først fik monteret den mandag formiddag!   Køreturen gav jo en masse strikketid, mens fredag og lørdag som strikketid forsvandt helt og holdent. Lige nu ligger den og tørrer på stuegulvet, men i eftermiddags så den – og jeg – sådan ud:

Halsen er strikket i diverse rester, ikke noget særligt velovervejet dér.

Faktaboks:

Opskrift: Den åh, så velkendte “Olive” af Amimono / Helga Isager fra “Knit Collection Autumn/Winter 2008″, str M/L

Pinde + garn: KnitPicks Options i 3,5 + 4 mm  -  Mit elskede Angora/silk/tweed fra Garn.dk købt på supertilbud engang som grundgarn; diverse softwool-rester som jeg til bærestykket spytplejsede sammen i uens længder garn, så én farve ikke er præcist én omgang men enten mere eller mindre. 248 gram alt i alt, så ikke en gang en halv cone af det sorte favoritgarn. Jubii!

Ændringer: Jo, ikke noget voldsomt, da jeg ikke lige turde begive mig ud på nyt territorium, når man ofte hører, at Helga Isager taler et sprog, som selv den bedste parlør kan have svært ved at formidle. Men det gik. Jeg har strikket ærmene 3/4-lange med 6 indtagninger på hver 15. omgang og har lavet en syet aflukning på både ærmer og krop forneden, da den giver den mest elastiske aflukning, så jeg ikke risikerer, at kanten forneden f.eks. en dag bliver smadret, fordi jeg får revet for meget i en alm. aflukning. Halsen er lidt (for) vid, så måske ryger der en omgang krebsemasker på den eller lignende…det vil tiden vise.

Go’ eller No Go’: Meget go’, ingen tvivl om det. Jeg forstår godt dem, der laver den ene variation efter den anden, for som sådan er det en rigtig god basismodel. Jeg har strikket den i garn, så jeg også kan bruge den til sommer…

…og så videre med vesten til Anna!

I går anskaffede vi os nemlig det allersidste Nikon D3000 fra Bilka (tilbud denne uge), som fandtes i regionen, efter både at have prøvet i Esbjerg og Kolding. Da gemalen sms’ede på vej hjem fra Kolding, kunne jeg lige se for mig, hvordan han var listet ud af Bilka med kamerakassen godt skjult inde bag frakken med et smørret smil om læberne, gnækkende over kuppet.

Så jeg har ikke kunnet vente til det blev dagslys i dag (også selvom det tager nogle fremragende aftenbilleder ved meget svag belysning uden blitz), og jeg fik hevet ungerne med om efter en pakke chokoladekiks og så med på “fotosafari” ved et af byens plejehjem, hvor der er et par fine søer og masser af ænder.

…og da vi kom hjem, satte Anna sig med en bog, den første hun af egen fri vilje har åbnet for at læse for sig selv. Et af dagens yndlingsfotos:

~

On a knitting note:

Ravelympics 2010 er for længst sat i gang, og jeg har udvalgt Olive som medaljen, jeg forhåbentligt kan hænge om halsen om knap 2 uger. Men det tager godt nok laaaang tid med sådan noget ret og ret og ret, rundt og rundt og rundt. PT er jeg 5 cm fra at skulle lade masker hvile til ærmer, en aften med en nystartet “filmklub” med et vennepar i morgen aften kan måske/forhåbentligt gøre meget ved det, hvis jeg…hmmm…får taget strikketøjet frem.

Så mens vi venter… opdagede jeg lige nogle smukke fotos fra min mors butik igen, som jeg var nødt til at dele med jer. Når man får det rigtige lys, er jeg meget tilfreds med mit mobilkamera! Se en gang:

Min mors hjem, der ligger i forbindelse med butikken, er indrettet som….butikken. Lampen er faktisk til salg.

…og i butikken er der både fantastisk kitch “fra æ tysk’ti’ “, som vi siger i min familie…

…og gule klassikere fra Holmegaard (som jeg håber kører videre i tidligere spor efter konkursen. Har været på rundvisning der og er stadig dybt fascineret).

Der er smukke ting med min yndlings-porcelænblå, fx Hertha Bengtssons “Blå Eld” fra Rörstrand…

…og der er de søde marmeladekrukker og små kander fra Arabia.

Hun har så mange forskellige og varierede ting, at jeg kan bruge timer på at gå og kigge, selvom hendes butik i virkeligheden ikke er ret stor (og det er nok årets underdrivelse).

(billederne kan klikkes større, hvis det har interesse.)

Oprydning, sortering, gennemkigning af en maaaaasse gamle Alt om Håndarbejde, der for mig stadig er det ultimative, danske håndarbejdsblad, historisk set.

Hvad jeg ikke har tilbragt af timer med at gennemkigge og afprøve alle de mange sjove ideer, de altid havde på overskuelige ide-sider…

Jeg har i tidens løb fået foræret nogle blade i mapper, og for længe siden købte jeg en hel klapkasse fuld (den, man ser bagerst til venstre – man kan i øvrigt skimte “lille” Charlie, den såkaldte “møgkat”, i baggrunden i vindueskarmen) til få kroner i en genbrugsbutik. Der var numre helt tilbage fra nr. 13! Hvis jeg så baaare lige kunne få fat i de ALLERførste, ville jeg virkelig synes, det var sjovt. Der var en del dubletter imellem, dem tror jeg, jeg vil sætte til salg her på bloggen engang, for jeg går og pønser på lidt garnoprydning, selvom jeg egentlig længe har været for “nærig” til at sælge garn, jeg selv har købt i dyre domme… men nu HAR vi jo faktisk  fjernvarme, og i kælderen har jeg endelig fået indrettet en brugbar sy-plads, og der er også varme på…så vi har ikke rigtigt brug for den ekstra isolering.   Hæng på, lige pludseligt er udsalget der!

Symaskinepladsen blev flittigt udnyttet i weekenden, for fastelavn i skole og børnehave nærmer sig (onsdag og fredag). Kan I gætte temaet her i huset?

Jeg troede, jeg havde fået overtalt Anna til et let projekt, men *SUK* – det tager sin tid at få flikket en Smølfine sammen! Og jeg er begyndt at indse, at det nok bliver lidt af et helvede at få sminken af hende onsdag aften efter skolefesten. Som om det ikke var nok, tilbragte jeg størsteparten af lørdagen med at være Verdens Værste Mor i Emils øjne (han spurgte på et tidspunkt sin far, om ikke jeg kunne blive byttet ud med en, der ikke sagde “Nej!” hele tiden!), fordi han naturligvis blev inspireret af storesøster og pludseligt også ville være smølf. Tanken luftede han, mens jeg grublede over hvordan fifan man syer i strækvelour (nærmere betegnet nervøs velour) uden at sømmen begynder at bule voldsomt. Har aldrig prøvet det før, fik den ene sidesøm helt fin men den anden vil bare ikke makke ret, og som om det ikke var nok, er det heller ikke pokkers let at trevle hvid sytråd op i hvid nervøs velour – men jeg måtte efter det 2 gange. Og der venter en 3. gang.

Men Emils Smølf er heldigvis lettere end Smølfine, næsten hele udstyret er indkøbt, som I kan se, og huen er syet i søndags. Huen er sat ud over en gammel kasket, jeg har klippet skyggen af, så der er noget, der holder fyldet på plads, og så tror jeg, jeg lige skal have den syet lidt ned foran i et “knæk” for at gøre den *helt* rigtig at se på.

Uf, repeated memo to self: HUSK at lave to blå pomponer til haler!

Når nu jeg var på genbrugs-rov, faldt jeg lige over et smukt fad til ingen penge, der præcist er, hvad jeg har ledt efter til pandekagefad; Ikke alene er det grønt, det er også dansk og ovnfast! Og så er det jo i den mere og mere trendy Fat Lava-stil, omend mit fad er et dansk Bangholm-fad, så betegnelsen er mest en tilsnigelse fra min side.

Den primære anledning er pral.

Emil bar nemlig stolt sin nyeste hjemmekreation, “Fyrtøjet”, i børnehaven i dag. Den måtte lide den tort at ligge stille i december måned, hvor jeg jo bl.a. strikkede 4 par strømper til min mor (der kraftigt har hintet, at der da vist er en hel del flere adventssøndage fordelt over året *s*). Jeg røg også i at strikke en har, et par “mitered mittens” og et par håndledsvarmere i noget Noro Kureyon, men det har jeg ikke rigtigt fået taget nogle ordentlig fotos af endnu. Jeg er heller ikke 100% begejstret – det er ikke ligefrem det varmeste garn jeg har kendt til, så i denne ekstreme vinterkulde er det ikke dét, jeg oftest bruger.

Det er ganske vist:

Modellen (Emil, altså) var ikke helt overbevist om, at han kunne “se godt ud” på fotografier, så han gjorde sit bedste for at lade være.

Faktaboks:

Opskrift: “Fyrtøjet” af Annette Danielsen fra den skønne bog “Det er ganske vist”

Garn + pinde: Holst garn i “Sapphire” (2½ nøgle), “Tobacco” (30 gr) og “Bleached White” (24 gr) samt en rest sort fra lageret. Skønt garn! Gik vanemæssigt ½ nummer op i pindestørrelse i forhold til opskrift.

Ændringer?: Ja, strikkede den i str. 8 år, da jeg syntes, slidserne i siderne var lige lovligt høje for en uldtrøje, så den måtte godt dække lidt længere ned og ikke stumpe sådan. OG en meget væsentlig “ændring”: Anvisning på, hvordan ærmerne sættes til, passer altså ikke! Eller også kan hverken Lindse eller jeg finde ud af at læse dansk/en opskrift (og det første skulle jeg nu nok mene, jeg kan, men det andet kan det godt knibe med nu og da *s*). Jeg læste først Lindses kommentarer grundigt, EFTER at jeg havde indset, der var noget galt, så jeg var ikke farvet af hendes opfattelse, men jeg kan konstatere, at jeg har haft samme oplevelse som hun; Det første ærme skal ikke startes med at blive strikket sammen med en maske fra FORstykket med fra BAGstykket. Ellers kommer ærmet i med vrangsiden udad (tro mig, I know *s*). Kommer lige i tanke om, at der faktisk var et lignende problem – tror jeg – ved halskanten, som iflg. opskriften faktisk også ville være kommet til at rulle den forkerte vej, fordi der lige var røget en pind i svinget, så man startede fra den forkerte side med den brune rullekant. Men måske husker jeg forkert. Jeg tror i øvrigt, jeg fusker mig til et ekstra knaphul midt imellem de to, der allerede er der, for den gaber i halsen; det er dog fint nok, den står åben foroven….. Jeg strikkede i øvrigt ikke med “overfald” som i opskriften helt fra starten af på forstykket, men slog op som til bagstykket og slog så først de 3 ekstra masker op, da jeg kom til den hvide farve. Det tror/synes jeg giver den pæneste front, hvor man jo skal sy det sammen som på bagstykket.

Go’ eller No Go: Suuuuuuper-GO’! Ser man bort fra opskriftsvanskelighederne, så er modellen virkelig fed! Elsker sådan nogle pudsige snit som viser, hvad man alt kan opnå med blot to forskellige slags masker. Genialt! Også en genial konstruktion. Kunne sagtens strikkes til et helt andet udtryk med fx noget Kauni eller Evila effektgarn.

~~~

Og nu kan jeg så med god samvittighed hellige mig min grønne Sylvi, hvor jeg snart er færdig med ryggen; den skal jo helst lige nå at blive færdig, så jeg kan bruge den denne sæson, ellers vil det være ret surt at få den færdig for så at hænge den i skabet for at vente på, at den kan bruges om 3/4 år næste sæson.

Hvad der ellers er sket? Jamen pyha, altså. Vores lille, nye familiemedlem, Charlie, fylder godt. Supersocialt, rødt kattedyr, der får så meget opmærksomhed, at det halve kan være nok. Gang på gang må jeg fortælle Anna på 7½, at Charlie altså ikke er en håndtaske.   Emil er til gengæld meget påpasselig, fordi sådan et lille væsen jo har synåle for enden af alle fire poter. *suk*

Derudover gik hele vores december måned – og januar går stadig med det – med at være mentalt nede i kulkælderen, fordi Emil er blevet tildelt den “forkerte” skole, en anden skole end den, Anna går på. Havde der været flere år mellem dem, havde det slet ikke været så slemt, måske endda en mulighed (da Emils tildelte skole er byens “store “skole, hvor man samkører klasserne fra 7. klasse) , men det føles bare helt forkert, det her – nogle af jer, der har fulgt med på Facebook, har måske set det i forbifarten. Det er sådan, at vi i denne by har 3 folkeskoler. Den ene er endda først blevet en del af byens skoler inden for de seneste år, da det er en landsbyskole, hvortil børn her fra byen bliver kørt i bus. Denne by har og får simpelthen så mange børn, at de ikke kan følge med og ikke har plads, der mangler konstant dagplejeforældre, børnehaverne er overbelagte og får hele tiden presset flere børn ind, og skolerne har en “flydende” grænse for skoledistrikterne. Denne grænse bor vi desværre lige på. Og selvom der i reglerne for skoleoptag står, at man ikke har garanti for at få søskende optaget på samme skole som søskende, hvis disse søskende er optaget på en anden skole end distriktsskolen, så kan vi konstatere, at dette forbehold åbenbart endda gælder, HVIS søskende er optaget på det, der i sin tid var distriktsskolen. Allerede da skolerne fordelte deres kommende elever indbyrdes i december, og vi fik brev fra den “forkerte” skole (på en lørdag!), vidste de, at den var helt gal med vores tilfælde. Da Brian så ringede til dem mandag morgen, vidste de jo straks, HVORFOR han ringede, med det samme han præsenterede sig med sit navn. Og vi har fået alverdens forsikringer og beklagelser og er blevet lovet en ekstraordinær behandling, hvis det er menneskeligt muligt…men hvorfor pokker kunne de dog ikke have tænkt så langt INDEN de sendte brevene ud og INDEN de skar igennem og tildelte skoler? Det er frustrerende i en grad jeg ikke troede muligt. Inden vi fik det formastelige brev tænkte jeg ikke blot “Jamen, risikoen er der jo, det har vi fået at vide, men det er jo ALDRIG sket før, og det sker da i hvert fald kun for naboen” (men naboen er pensionist, så dem kunne det jo så ikke ramme *s*), jeg tænkte heller ikke tanken til ende om, hvor besværligt og forkert det ville være i hverdagen, men det vil virkelig få utroligt stor indvirkning på vores hverdag; ikke alene henter jeg børnene til fods hver dag, og skal altså hente i SFO fra to forskellige skoler hver eneste dag, og jævnligt følge dem i skole til fods, men er der fx skolefester, fastelavn, skole-/hjemsamtaler på samme dato, så kan det jo nærmest ikke lade sig gøre. Tænk på, hvor meget jeres folkeskoletid betyder, hvor meget den har påvirket jer til at være dem, I er i dag… Havde der været flere år imellem Anna og Emil, havde det måske været en anelse mindre forfærdeligt, men de står hinanden meget, meget nært, og de taler dagligt om hvor hyggeligt det bliver, når de skal følges i skole, have klasseværelser ved siden af hinanden etc på den lille skole, Anna går på. Vi skal forholde os til to helt forskellige lærerstaber, to forskellige sæt skoleregler…der er så mange, mange ting.

SUK!

Det fylder rigtigt, rigtigt meget og dræner mig lidt mere, end jeg havde troet. Det er også gået ud over min blog-lyst, men I er jo vel på det nærmeste vant til, at der efterhånden kun skydes med meget spredte hagl herinde.

Via Karen Klarbæk og hendes tillokkende Giveaway i forbindelse med hendes næste *00 antal læsere og fødselsdag lige straks, opdagede jeg også en anden, skøn Giveaway, der jo passer perfekt til en, der på sin ønskeseddel har stående “Gavekort til galleri”.

Det er Hanne Ewald, der er en dygtig maler og giver en fin indsigt i processen omkring maleri-arbejdet på sin blog. Hun har en særlig Nytårs-Giveaway, som jeg klart må få nogle lodder i!

Og lige straks (som i: Snart) får jeg lave en opdatering over alle de ting, der har holdt mig fra at få skrevet rigtigt på bloggen i et godt stykke tid….mon ikke?