http://menneskeret.dk/nyheder/oversigt?rss=1 IMR nyhedsfeed da Høringer: Det står værst til med værdighedenfalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalseNewsfalsefalsefalsefalsefalsefalse<div id="rt_1044_20641"> <em> ^{Af Martin Lassen-Vernal &amp; Lis Dhundale} </em> <br /> <br />Manglende værdighed er det gennemgående tema for danskernes menneskeretlige bekymringer.<br /><br />Sådan opsumerer Udenrigsministeriets menneskerettighedsambassadør, Arnold Skibsted, indlæggene på de to første høringer om menneskerettigheder i Danmark.<br /><br />Høringerne var arrangeret af Udenrigsministeriet med Institut for Menneskerettigheder (IMR) som medvært, og de fungerede som optakt til den såkaldte ”Universelle Periodiske Bedømmelse” - en slags eksamen i menneskerettigheder, som alle FN's medlemslande skal gennemgå.<br /><br />Der følger to høringer mere i hhv. Grønland og Færøerne, inden Danmark skal møde op hos FN's Menneskerettighedsråd i maj 2011.<br /><br />Målet med høringerne er at indsamle den brede befolknings og civilsamfundets bud på, hvad der er de største menneskeretlige udfordringer i Danmark. En af de centrale deltagere i høringerne var Udenrigsministeriets menneskerettighedsambassadør, Arnold Skibsted, og vi har spurgt ham om hans indtryk fra dagene.<br /><br /><em>Hvad ser du som de mest centrale menneskeretlige problemområder, der gik igen på de to første høringer? </em><br /><br />De temaer, som gik igen, faldt især inden for områderne asyl og flygtninge, fattigdom, psykisk syge, anti-terror lovgivning og isolationsfængsling. Den overordnede tilgang til disse områder, sådan som jeg opfattede det, handlede især om manglende værdighed for de pågældende grupper, siger Arnold Skibsted til menneskeret.dk.<br /><br />Især gik det igen, tilføjer han, at forholdene på asylcentrene rokker ved asylsøgeres værdighed. <br /><br />- Fattigdom fører til manglende mulighed for deltagelse i samfundet og giver derved grobund for diskrimination. Bl.a. de hjemløse blev fremhævet som specielt ramt heraf. I forhold til psykisk syge handlede de problemer, der blev nævnt også om, hvordan denne gruppes værdighed er trængt på flere områder. Vi hørte flere eksempler på, hvordan den manglende retssikkerhed for de psykisk syge kommer til udtryk, siger Udenrigsministeriets menneskerettighedsambassadør.<br /><br /><em><br /><img src="/files/images/Nyhedsfotos/UPR033.jpg" alt="UPR033.jpg" style="width:415px;height:221px;" /><br /><br /><br /><br /><br /><br /><br /><br /><br /><br /><br /><br /><br /><br /><br /><br />Er du overrasket over udmeldingerne? </em><br /><br />- De bekymringer, der blev tilkendegivet, var ikke overraskende. De er genkendelige fra den offentlige debat og pressen. Alligevel synes jeg synes, at det var gavnligt at blive konfronteret med dem direkte under høringerne. Overraskende var dog den vægtning, som de psykiske syges problemer havde. Det var gavnligt at få sat konkrete ord på denne gruppes problemer men også de andre gennemgående temaer.<br /><br /><strong>Stadig åben for input</strong><br /><em>Hvordan vil I anvende de input, I har fået fra høringerne?</em><br /><br />- Vi vil nu danne os et overblik over de forslag, vi har modtaget. I samråd med ressort ministerierne har vi tidligere foretaget prioriteringer over de emner, der skal med i rapporten. De emner og problemer, som var gennemgående på høringerne, flugter godt med de tidligere prioriteringer, vi har foretaget. Vi vil nu i samarbejde med ressort ministerierne gennemgå dem en gang til set i lyset af resultaterne fra høringerne.<br /><br />Arnold Skibsted understreger afslutningsvist, at man stadig kan komme med konkrete forslag til, hvilke menneskerettighedsproblemer der bør komme med i regeringens rapport, hvis man har noget på hjertet.<br /><br />- Alle forslag er velkommen og på Udenrigsministeriets hjemmeside kan man finde ud af, hvordan de kan indsendes til os. <br /><br /><span class="brokenlink" title="" /><br /><br /></div>falsefredagfroktoberokt2010-10-011. oktober 201001-10-2010falsefalsefalsefalseNationalfalsefalsetruetruefalsetruetruetruetruetruefalsefalsetruefalsefalsefalsefalsetruefalsefalsefalsefalsetruefalsetruefalsetruefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalse<img src="/files/images/Boksfotos/Nyheder/arnoldskibsted.jpg" alt="arnoldskibsted.jpg" />

<span class="brokenlink" title="" />

falsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsetorsdagtoseptembersep2010-09-30T14:40:00.000Z30. september 201030-09-201015:4015:40:0030. september 2010 15:40:0030-09-2010 15:40:0030-09-2010 15:40false<div id="rt_1044_20640">INTERVIEW: De to første høringer om Danmarks forestående FN-eksamen i menneskerettigheder er overståede. Udenrigsministeriets menneskerettighedsambassadør, Arnold Skibsted, giver her sin vurdering.</div>Høringer: Det står værst til med værdighedenonsdagonnovembernov2010-11-24T03:46:29.400Z24. november 201024-11-201003:4603:46:2924. november 2010 03:46:2924-11-2010 03:46:2924-11-2010 03:46Administrator1onsdagonnovembernov2010-11-24T03:46:38.173Z24. november 201024-11-201003:4603:46:3824. november 2010 03:46:3824-11-2010 03:46:3824-11-2010 03:46Administratorhttp://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?rss=1&doc=10326http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10326http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10326<div id="rt_1044_20640">INTERVIEW: De to første høringer om Danmarks forestående FN-eksamen i menneskerettigheder er overståede. Udenrigsministeriets menneskerettighedsambassadør, Arnold Skibsted, giver her sin vurdering.</div>KRONIK: Voice of DenmarkfalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalseNewsfalsefalsefalsefalsefalsefalse<div id="rt_1044_20643"> ^{<em>Af Hanna Ziadeh, forsker og forfatter, Institut for Menneskerettigheder, bragt i Politiken 30/09-2010 </em>} <br /> <br />»I danskere bør sige undskyld!«. <br /><br />Dette krav, som jeg senest er blevet stillet over for af en efterretningsofficer i Syrien, har forfulgt de fleste danskere, der har arbejdet eller besøgt Mellemøsten, siden 12 profetiske tegninger 30. september 2005 placerede Danmark i centrum af den internationale symbolpolitiske scene. <br /><br />Den arabiske reaktion på tegningerne blev voldsom. Den blev hjulpet på vej af flere danske imamer, som gød olie på den brand, der rasede i de arabiske medier og i Mellemøstens gader. Imamernes succes med at få arabiske medier og beslutningstagere til at tro på, at Danmarks muslimer lever under forfærdelige forhold, afslørede, hvor lidt den brede arabiske offentlighed kender til danske muslimers reelle forhold, til Danmark generelt og til dansk politik og danske samfundsforhold i særdeleshed. <br /><br />Den sårede arabiske offentlighed troede på det, den fik at vide fra manipulerende islamister og populistiske medier: at der ikke var moskeer i Danmark, og at muslimerne og deres repræsentanter bliver udsat for forfølgelser af den danske stat. De mest graverende beskyldninger tegnede et billede af samfundsforhold, som minder mere om mellemøstlige forhold end danske. <br /><br />De følgende citater blev givet videre til egyptiske aviser fra danske imam-delegationer: <br /><br />»Situationen er nået dertil, hvor ekstremistiske danskere har truet med at dræbe nogle (danske) islamiske personligheder, til at nedbrænde moskeer og huse, efter at vi har sagsøgt avisen«. <br /><br />»De danske myndigheder er begyndt at overveje at censurere koranvers, som de mener strider mod europæisk lovgivning, såsom versene om polygami og [fysiske] straffe, og der er forlydender om, at der er en plan om at udgive Koranen uden disse vers«. (Kronik i Politiken 12. juni 2006). <br /><br /><strong>Ny drejning</strong><br />Efter stormen opstod der en bred enighed blandt danske beslutningstagere, især i Udenrigsministeriet, om nødvendigheden af at oplyse den brede arabiske offentlighed om danske forhold. Den ambitiøse udenrigspolitiske satsning, ’Det Arabiske Initiativ’, som oprindeligt i 2003 var tænkt som et redskab til støtte for »eksisterende lokale reformprocesser i Mellemøsten og Nordafrika«, blev efter tegningesagen drejet mod »at skabe grundlag for styrket dialog, forståelse og samarbejde mellem Danmark og den arabiske verden«, dens regeringer og samfundsinstitutioner. Strategien gik ud på at etablere samarbejdsprojekter mellem danske institutioner og deres arabiske modparter. <br /><br />Nogle projekter skabte Udenrigsministeriet selv via ’Det Arabiske Initiativ’ og Danida, andre gennem partnere, finansieret af Udenrigsministeriet, såsom Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Kairo, Mellemfolkeligt Samvirke, Dansk Institut for Menneskerettigheder og Dansk Ungdomsfællesråd. Målet var at udbrede et mere nuanceret billede af Danmark og danske muslimers forhold i blandt andet arabiske medier, skoler, universiteter, foreninger, imamer og dommere. <br /><br />En af konsekvenserne af tegningesagen har været, at Danmark indså, at oplysninger på arabisk om danske forhold ikke kun skal rettes til arabiske indvandrere indenrigs, men også til arabere udenrigs. Bedre indsigt i danske forhold skulle rette op på Danmarks dårlige image og etablere vilkår for en ligeværdig dialog med arabiske regeringer og civilsamfundsinstitutioner. Tanken har været, at velfunderet oplysning om Danmark kan forebygge misforståelser og optrapning af konflikter. <br /><br /><strong>Umulig undskyldning</strong><br />Den pludselige interesse for at informere på arabisk kan virke ironisk, fordi kommunerne i mange år forgæves har kæmpet for at få lov til at oplyse herboende arabisktalende indvandrere om danske forhold på arabisk som led i integrationsprocessen. Nu gik så i stedet staten i gang med at udvikle en storstilet informationsstrategi på arabisk for at oplyse araberne i deres hjemmelande om danske forhold! <br /><br />Nuancerede oplysninger rettet mod den arabiske offentlighed skulle handle om både dansk kultur og politik og om den danske demokratiske model og dens særegne præmisser, der – i Anders Fogh Rasmussens fortolkning – bl.a. gør det umuligt for en statsminister at sige undskyld for tegninger, som en dansk avis trykker. <br /><br />Siden 2005 er en lind strøm af nuancerede oplysninger om Danmark derfor kommet ud på arabisk. Danske ambassader og kulturinstitutioner i Mellemøsten har opgraderet deres informationsenheder og fører aktiv pr-politik på både arabisk og engelsk. Den danske mediestrategi er især rettet mod unge arabere. Den danske ambassade i Beirut anvender for eksempel nye medier som Facebook. Som led i en større mediesatsning har Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Kairo udviklet internet-magasinet Hiwar (’Dialog’) på arabisk og engelsk. <br /><br />Her i Danmark har vi siden 2009 haft en internet-baseret arabisk månedsavis, Akhbar.dk, hvis erklærede formål er at opveje den negative tendens i de arabiske medier, »som med en uforholdsmæssig fokusering på negative aspekter ved Danmark har bidraget til en udviskning af nuancer. Mange positive arabiske tiltag i Danmark og positive danske tiltag i Mellemøsten forsvinder i strømmen af konflikthistorier«. <br /><br />Også private initiativer har haft til formål at oplyse araberne om Danmark, f.eks. Rihab Salehs bog Det Danske Kongerige. De forsøger alle at give et nuanceret billede af danskernes, arabernes og muslimernes forhold i Danmark som modvægt til den konfliktprægede mediedækning. <br /><br />De bringer historier om den svære integration, om succeshistorierne, om det kulturmøde, der fungerer, og om den gode vilje, der kan ændre holdninger og bringer forståelser. <br /><br />Ligesom netaviserne og hjemmesiderne går bogen Det Danske Kongerige ud fra, at jo flere nuancerede oplysninger om Danmark, der kommer ud, des mindre vil araberne ligge under for »strømmen af konflikthistorier«. <br /><br />Men er det nu sandt? <br /><br /><strong>Modstridende tendenser</strong><br />Der findes ingen sikre cost-benefit-undersøgelser, der kan vise, hvorvidt den store udenrigspolitiske satsning på at oplyse den arabiske offentlighed om Danmark har givet positive resultater. Ingen kan sige med sikkerhed, om de mange dansk-finansierede projekter siden 2003 har øget arabernes forståelse af danske forhold. <br /><br />Vi ved heller ikke, om satsningen har øget den arabiske offentligheds respekt for det danske demokrati. Vil den udvidede ytringsfrihed i Danmark blive accepteret næste gang, den bliver anvendt til kritik af islam? Hvordan ville det mon være gået, hvis den amerikanske præst, Terry Jones, havde planlagt at afbrænde Koranen i Danmark? <br /><br />Deri ligger konflikten. To modstridende tendenser, der dog gensidigt styrker hinanden, styrer debatten om islam, Vesten og forholdet mellem de to ’verdener’, som opstilles som bekrigende. <br /><br />På den vestlige side har kampen mod islamismen og islamisternes skeptiske syn på ytringsfriheden ført til en tendens, der ser provokationer mod islamismens hellige køer som formål i sig selv. <br /><br />I Mellemøsten er det lykkedes islamisterne at gøre enhver kritik af islamiske symboler som tørklædet, profeten Muhammed og Koranen til et angreb – ikke alene på religionen islam, men på hele den islamiske kultur og historie og på enhver muslim, troende såvel som ikke-troende. Denne kobling har været islamisternes største sejr, da den gjorde dem til de sande forsvarere af alle muslimers kulturarv, og ikke udelukkende af bestemte islamiske mærkesager. <br /><br />Siden Imam Khomeini i 1989 udstedte fatwaen mod Salman Rushdies roman, De sataniske vers, har islamisterne formået at tvinge deres modstandere, især i Vesten, til at føre kampen på deres foretrukne præmisser. Hver gang vestlige regeringer eller andre aktører fremfører kritik eller modarbejder islamisternes mærkesager, får islamisterne – ved at føre kampen på symboler – Vesten til at fremstå som en fremmed, overlegen modstander, der er ude på at krænke og ydmyge alle muslimer. <br /><br /><strong>Søger konfrontationen</strong><br />Det er let at forstå, hvorfor islamisterne opsøger konflikterne på deres foretrukne territorium ved bestandig at udvide tærsklen for, hvad der ikke må røres ved, fordi islamiske bevægelser og regeringer har indset, at derved styrkes deres magt over muslimerne, både i Vesten og den islamiske verden. <br /><br />Derimod er det sværere at se, hvorfor demokratiske, sekulære kritikere af islamisterne fortsat lader sig trække ved næsen ud på en slagmark, som de på forhånd er dømt til at lide nederlag på. Sandt nok udgør pastor Terry Jones og andre anti-islamiske korsfarere ikke skolebogseksempler på sande demokrater, men der er dog stadigvæk talrige eksempler på demokrater, som søger konfrontationen med islamisterne på disses præmisser. <br /><br />Det er til gengæld ikke svært at forstå, hvorfor højrebevægelser i Europa og USA, f. eks. bevægelsen Te-Selskabet, fortsætter kampen på islamisternes foretrukne betingelser, dvs. ved at føre kampen mod religiøse symboler. Optrapningen af ’kulturkampen’ mod islam styrker højrefløjens greb om den islam-skræmte del af de vestlige befolkninger. <br /><br />I Vesten udvides grænsen for, hvad der kan siges og gøres mod islamiske symboler og mærkesager. I den arabisk-muslimske verden er tendensen modsat. Arabiske og islamiske regeringer og bevægelser, godt støttet af ukritiske, populistiske massemedier, har opdyrket en folkeopinion, som udviser ekstrem følsomhed og berøringsangst over for alt, der berører islam og islamiske ikoner. <br /><br />Flere arabiske lande har nu indført i deres grundlov, at det er kriminelt at »krænke det guddommelige væsen«, Koranen, profeten, hans hustruer, hans børn og endda hans kampfæller (sahaba). <br /><br />Mens en del af medierne og meningsdannerne i Vesten bliver dristigere i deres angreb på islam, bliver folkeopinionen i Mellemøsten i stigende grad afhængig af den daglige dosis vestlige ’krænkelser mod islam’. I store dele af den mellemøstlige mediedækning fremstår Vesten ofte, både samfund, stat og institutioner, som grundlæggende fjendtligt indstillet mod muslimerne og deres religion. Islam og muslimerne bliver fremstillet som et tålmodigt, passivt, let offer for vestlig blasfemi og arrogance. <br /><br />Resultatet er en folkeopinion, som reagerer overfølsomt over for en symbolsk aktion mod Koranen på den anden side af kloden, men udviser en total ufølsomhed over for gentagne og planlagte forbrydelser, der foregår dagligt lige uden for folks egen dør, og som deres muslimske regeringer, partier, imamer og terrorister begår imod dem. <br /><br />Nu, fem år efter tegningerne, er kløften mellem den muslimske verden og Vesten og især Danmark større end nogensinde før. Dette til trods for en skov af politisk besluttede samarbejdsprojekter, dialoginitiativer og oplysningskampagner på arabisk om Danmark. <br /><br />Det, der må brydes, er konfliktens mønster. Muslimer må selv gøre op med tabuiseringen af alt islamisk og selv tage afstand fra, at islamisterne legitimerer deres politik ved at blande islam ind i alle livets forhold. <br /><br /><strong>Sammenrodet kritik</strong><br />Når det er andre muslimer, der konfronterer islamisterne og bryder deres monopol på at repræsentere islam, brydes koblingen mellem kritik af islam og opfattelsen af had til muslimerne og deres kultur, samtidig med at man fastholder princippet om ytringsfrihed som vejen til demokrati. Der er ikke behov for opstillede talsmænd for vestlig kritik af islam som Ibn Warraq og Hirsi Ali. Derimod er der brug for et ligeværdigt partnerskab med de demokratisk sindede meningsdannere i den muslimske verden, der tager kampen op mod islamisternes tabu-kultur. <br /><br />Også i Vesten, og især i Danmark, må der gøres op med kritikken af islam. Efter Rushdie-sagen har kritikerne af islam hovedsagelig været at finde på den politiske højrefløj, som har blandet kritik af islam som religion og kultur sammen med opgøret med islamismen som politisk ideologi. Højrefløjen forveksler ukritisk almindelige praktiserende muslimer med tilhængere af den totalitære ideologi islamismen, som anser islam for løsningen for alle samfundets problemer. <br /><br />Højrefløjen roder endvidere sin kritik af islam og islamismen, af muslimer og islamister, sammen med debatten om indvandring og fattigdomsproblemer. På dette punkt er Danmark et foregangsland! Så længe kritikken af den politiske brug og misbrug af islam bliver koblet med modviljen mod indvandrerne, vil ytringsfrihed og xenofobi for folk i Mellemøsten være ét og det samme. <br /><br />Det kan lyde som et paradoks, men vi bliver ikke fri for denne sammenkobling, før venstrefløjen i Danmark i særdeleshed og i Vesten generelt gør op med sit hidtidige selvmorderisk politisk korrekte modsvar mod højrefløjens sammenblandende kritik af snart sagt alt islamisk. Venstrefløjen sammenkobler kampen mod fremmedhad med et mekanisk forsvar for ikke bare islam og muslimerne, men også for islamismen og islamisterne. <br /><br />Under tegningesagen blev den danske venstrefløj så ivrig efter at forsvare den ’dæmoniserede’ islam og de ’undertrykte’ muslimer, at den gjorde sig til advokat for de rabiate imamer, som hetzede mod det land, der gav dem asyl. <br /><br />Det var et klart tegn på venstrefløjens deroute i debatten om islam, at den forsvarede de anti-demokratiske islamister, som igennem det mest af deres bevægelses historie opfattede venstrefløjens ideologier, socialismen og kommunismen, som deres værste fjender. Ræsonnementet er jo, hvis det hjælper højrefløjen at blæse faren med islam op, må det hjælpe venstrefløjen at nedtone den. Men dette ræsonnement købte masserne og medierne ikke. <br /><br />Hvis der ikke bliver ryddet op i retorikken på både højre- og venstrefløj, kan Danmark føre nok så mange oplysningskampagner, uden at det ændrer på arabernes grundopfattelse af Danmark som landet med førertrøjen i Vestens kampagne mod islam. <br /><br /></div>falsetorsdagtoseptembersep2010-09-3030. september 201030-09-2010falsefalsetruefalseNationalfalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsetruefalsefalsefalsefalsetruefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalse<img src="/files/images/Boksfotos/Nyheder/hannaziadeh.jpg" alt="hannaziadeh.jpg" />

<span class="brokenlink" title="" />

falsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsetorsdagtoseptembersep2010-09-30T03:35:00.000Z30. september 201030-09-201004:3504:35:0030. september 2010 04:35:0030-09-2010 04:35:0030-09-2010 04:35false<div id="rt_1044_20642">KRONIK: Både højre- og venstrefløjen bør få styr på retorikken, hvis vi vil undgå at grave grøften mellem Danmark og den muslimske verden større, skriver Hanna Ziadeh i Politiken.</div>Voice of Denmarkonsdagonnovembernov2010-11-24T03:46:38.970Z24. november 201024-11-201003:4603:46:3824. november 2010 03:46:3824-11-2010 03:46:3824-11-2010 03:46Administrator1onsdagonnovembernov2010-11-24T03:46:44.287Z24. november 201024-11-201003:4603:46:4424. november 2010 03:46:4424-11-2010 03:46:4424-11-2010 03:46Administratorhttp://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?rss=1&doc=10327http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10327http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10327<div id="rt_1044_20642">KRONIK: Både højre- og venstrefløjen bør få styr på retorikken, hvis vi vil undgå at grave grøften mellem Danmark og den muslimske verden større, skriver Hanna Ziadeh i Politiken.</div>IMR: Transkønnethed skal ligestillesfalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalseNewsfalsefalsefalsefalsefalsefalse<div id="rt_1044_20647"> ^{<em>Af Signe Raskmark</em>} <br /> <br />Tidligere var transpersoner en overset gruppe i den europæiske og nordiske ligestillingspolitik, der først og fremmest fokuserede på kvinders og homoseksuelles rettigheder. Det sætter nordmændene nu en stopper for, når de til efteråret vedtager en ny diskriminationslov, som tilføjer transpersoner på listen over grupper, staten vil beskytte mod diskrimination. <br /><br />Det skriver nikk.no, der er hjemmesiden for Nordisk Institutt for Kunnskap om Kjønn. <br /><br />Institut for Menneskerettigheders (IMR) ligebehandlingsekspert, Mandana Zarrehparvar mener, at politikernes skærpede fokus på transpersoner er et skridt i den rigtige retning. <br /><br />- Transkønnede er en meget udsat gruppe i samfundet, som lider af helt særlige problematikker, der frem til nu desværre har været skjult, fortæller hun til nikk.no (22/9). <br /><br />Hun henviser til, at transpersoner udsættes for alvorlig diskrimination i stort set alle Europas lande. Det viser i hvert fald de få undersøgelser, der eksisterer på området. Norges beslutning om at inkludere transseksuelle i lovgivningen, er derfor ifølge Mandana Zarrehparvar et vigtigt led i landets ligestillings- og antidiskriminationspolitik og et godt eksempel over for resten af Norden. <br /><br /><strong>Transkønnethed skal omdefineres <br /></strong>Også i Sverige, Finland og Danmark er transpersoner ved at komme på den politiske dagsorden, og Europaparlamentet har netop besluttet, at EU’s fremtidige ligestillingsindsats skal inkludere denne minoritetsgruppe. <br /><br />Mandana Zarrehparvar ser positivt på udviklingen, men hun understreger, at vil man bekæmpe diskriminationen af transkønnede, er det vigtigt først at få styr på definitionen af transkønnethed. Transpersoner er nemlig indtil nu blevet rubriceret som en del af den såkaldte LBGT-gruppe (LBGT er den engelske forkortelse for lesbiske, bøsser, biseksulle og transkønnede, red.). Og det er forkert, mener hun. <br /><br />- Samfundet har en helt misforstået opfattelse af, hvad transkønnethed er. Det har intet med seksuel orientering at gøre - de to ting må ikke sammenblandes. Transkønnethed handler om og skal anerkendes som et spørgsmål om kønsidentitet, der giver nogle helt særlige problematikker, siger hun til nikk.no. <br /><br />Ifølge Mandana Zarrehparvar er begrebsafklaring derfor en afgørende faktor, hvis man skal opdatere lovgivningen. Hun mener nemlig, at den nuværende lovgivning er uspecifik. <br /><br />- Alle nordiske lande forbyder diskrimination på baggrund af køn, men de tager ikke højde for, at kategorien "køn" har sine egne minoriteter, påpeger hun afslutningsvist. <br /><br /></div>falsemandagmaseptembersep2010-09-2727. september 201027-09-2010falsefalsefalsefalseNationalfalsefalsefalsefalsefalsefalsetruefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsetruefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalse<img src="/files/images/Boksfotos/Nyheder/TRANSSEKSUELLE.jpg" alt="TRANSSEKSUELLE.jpg" />

<span class="brokenlink" title="" />

falsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsemandagmaseptembersep2010-09-27T01:50:00.000Z27. september 201027-09-201002:5002:50:0027. september 2010 02:50:0027-09-2010 02:50:0027-09-2010 02:50false<div id="rt_1044_20646">Norge har tilføjet transpersoner til listen over samfundsgrupper, som staten vil beskytte mod diskrimination. En positiv udvikling, mener IMR-ekspert. Men begrebet bør først omdefineres.</div>Transpersoner skal ligestillesonsdagonnovembernov2010-11-24T03:46:51.223Z24. november 201024-11-201003:4603:46:5124. november 2010 03:46:5124-11-2010 03:46:5124-11-2010 03:46Administrator1onsdagonnovembernov2010-11-24T03:46:55.917Z24. november 201024-11-201003:4603:46:5524. november 2010 03:46:5524-11-2010 03:46:5524-11-2010 03:46Administratorhttp://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?rss=1&doc=10329http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10329http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10329<div id="rt_1044_20646">Norge har tilføjet transpersoner til listen over samfundsgrupper, som staten vil beskytte mod diskrimination. En positiv udvikling, mener IMR-ekspert. Men begrebet bør først omdefineres.</div>KRONIK: Bring ligestilling i fokustruetruetruetruetruetruetruetruetruefalsefalseNewsfalsefalsefalsefalsefalsefalse<div id="rt_1044_20645"> ^{<em>Af: Helene Guldborg Christensen og Theresia Kirkemann Boesen, specialkonsulent ved Institut for Menneskeretigheder. Bragt i Dagbladet Information den 24/9-2010. </em>} <br /> <br />Dorethy Banda står op ved daggry i en lille lerhytte ude på landet i det fattige afrikanske land Malawi. Hun henter brændsel til madlavning og traver af sted på bare fødder med sin yngste på ryggen ud af den øde og støvede landevej. Senere på morgenen går Dorethy i marken for at hente græskarblade til frokost, hun henter vand ved vandpumpen sammen med landsbyens andre kvinder, vasker familiens tøj i floden og sælger majsmel på markedet for at have råd til mad og hendes seks børns skolegang. Hun forbereder mad til familien, passer børnene mens hun hugger brænde, hjælper et sygdomsramt familiemedlem til det nærmeste sundhedscenter og ender udmattet dagen med, at servere det bedste af middagsmaden for hendes berusede mand, som har brugt husholdningspengene på druk på en lokal bar. <br /><br />Dorethys skæbne er i dette tilfælde opdigtet - men den er desværre barske virkelighed for mange kvinder i Malawi. <br /><br />På FN’s topmøde i New York i begyndelsen af ugen blev 2015-målene evalueret og fornyet politisk forpligtelse, samt et milliardbeløb til kvinders og børns sundhed, sikret. <br /><br />Nu er det tid til at gøre status. Det fortjener anerkendelse og hyldest, at vigtige skridt blev taget i New York for at holde løfterne i 2015-måls-deklarationen. <br /><br />Det er bare ikke nok; en kursændring med fokus på ligestilling og menneskerettigheder er tvingende nødvendigt, hvis vi vil have Afrika med i mål i 2015. En temperaturmåling på en række af 2015-målene - med Malawi som eksempel - kan illustrere hvordan fattigdommen og ulighed i mange afrikanske lande er en byrde båret af kvinder og piger. <br /><br /><strong>Fattigdom og Sult <br /></strong>Mål 1: I Malawi er det en realitet, at kvinderne bærer en dobbelt byrde, fordi de tager sig af 70 pct. af alt landbrugsarbejdet og 90 pct. af arbejdet i hjemmet, som i eksemplet med Dorethy Banda. Deres hårde slid er ulønnet og ‘blot’ en daglig kamp for overlevelse. <br /><br />‘Sex for fisk’ og ‘sex for brændsel’ er mange kvinders uværdige virkelighed i Malawi - de fattige kvinder går simpelthen så langt, som at prostituere sig for fisk og brænde for at sikre, at deres børn ikke går sultne i seng. Kvinder og piger er også de sidste til at sætte sig til bords, efter deres mænd og sønner har indtaget det bedste af måltidet, og det efterlader dem ofte under- eller fejlernæret. <br /><br />Dette er blot eksempler på, hvilken særlig sårbar situation kvinder i ekstrem fattigdom står i, og hvorfor fornyet fokus på ligestilling er nødvendigt under mål 1. <br /><br /><strong><img src="/files/images/Boksfotos/Nyheder/Colourbox/COLOURBOX949286-afrika-kvinde-lille.jpg" alt="COLOURBOX949286-afrika-kvinde-lille.jpg" style="width:252px;height:328px;" />Uddannelse til alle </strong><br />Mål 2: Grundskolen er gratis i Malawi, men alligevel opnår færre piger end drenge at færdiggøre grundskoleniveau. Pigerne dropper ud, enten fordi der er behov for deres hjælp i hjemmet eller de bliver gift og får børn. Det ikke ualmindeligt, at piger i Malawi bliver giftet væk som 12-årige, og de helt unge piger er også at finde som nybagte mødre på fødegangen især i de landlige områder. De tidlige ægteskaber er en vigtig ‘indtægtskilde’ for familien som får en ko eller et par geder i modgift, og som resultat motiverer forældrene ikke deres døtre til skolegang. <br /><br />Ydermere udnyttes nogle piger seksuelt af deres mandlige lærer for højere karakterer. De ulige forhold i uddannelsesmuligheder medfører ligeledes, at der er flere analfabetiske kvinder og piger i Malawi end mænd og drenge. <br /><br />Ligestillingsproblematikken på uddannelsesområdet stikker langt dybere end blot, at sikre et lige antal af piger og drenge inden for skolens fire vægge. At alle har ret til at deltage, ret til selv at bestemme over eget liv og i det hele taget ikke være begrænset af diskriminerende og undertrykkende praksisser. Derfor bør en menneskeretslige ramme være en grundlæggende del af fokus på uddannelse til alle. <br /><br /><strong>Ligestilling og statistik </strong><br />Mål 3: Selv om 2015-målene giver ligestilling i verdens fattige lande høj prioritet under et selvstændigt mål 3, er der stadig ubalance i Afrikas ligestillingsregnskab <br /><br />Ligestillingsområdet er på papiret en prioritet for en bred vifte af indsatser, men i mange afrikanske lande er ligestilling lagt ind under et ressourcesvagt ligestillingsministerium med ringe kapacitet. <br /><br />Det er åbenlyst, at kvinder som Dorethy ikke opnår lige muligheder og medbestemmelse over deres eget liv, hvis ligestilling kun adresseres i et enkelt af de otte 2015-mål og på meget snævre succeskriterier, nemlig: Forholdet mellem antal af piger og drenge i underskolen og ved videregående uddannelse, antal af kvinder i betalt arbejde udenfor landbrugssektoren, og antal kvinder i parlamentet. <br /><br />Ved præsidentvalget i Malawi i 2009 fik landet en kvindelig vicepræsident, og 22 pct. kvinder blev valgt ind i Parlamentet. Men hvad betyder antallet af kvinder i Parlamentet i virkeligheden for ligestilling i landsbyerne, hvor 85 pct. af Malawis befolkning bor? <br /><br />Mange afrikanske parlamenter er domineret af mænd, og før der skabes et banebrydende paradigmeskift på ligestillingsområdet, som også mændene tager del i, så betyder statistikkerne meget lidt. Vigtigt er det derfor, at vi flytter os væk fra forestillingen, om at det kun er de kvindelige politikere, som kan advokere for kvinders sag i Afrika. <br /><br />Medierne bidrager ligeledes til kløften mellem mænd og kvinder i Malawi; de rapporterer ofte om vold mod kvinder uden egentlig at skabe debat eller tage kritisk stilling. En forsidehistorie afslørede for nylig en 29-årig kvindes skæbne, med et billede af hendes forfærdeligt medtagne ansigt forbrændt af varm grød - et offer for vold udøvet af et mandligt familiemedlem. Vold mod kvinder er meget udbredt i Malawi. Denne kvinde ender med at dø af de alvorlige forbrændinger, men der ingen problematisering af overgrebet i medierne. Dette er et eksempel på det kvindebillede, som medvirker til undertrykkelse og mindreværdig behandling af afrikanske kvinder. <br /><br /><strong>Kvinders sundhed </strong><br />Virkeligheden i Malawi under mål 5 og 6 påviser uligheden mellem mænd og kvinder på sundhedsområdet, og hvorfor milliardbeløbet rejst i New York vil redde liv i lande som Malawi. <br /><br />I Malawi er flere kvinder end mænd ramt af hiv/aids. Det skyldes blandt andet flerkoneri, udbredt utroskab og traditionelle ritualer, som indbefatter seksuelle overgreb på kvinder og piger. <br /><br />Mødredødelighed er en af sundhedssektorens absolut største udfordringer i Malawi; 16 kvinder dør om dagen på grund af komplikationer ved graviditet eller fødsel. Kvindens risiko for at miste liv forstærkes ved det faktum, at en familie i gennemsnit får 6,3 børn. <br /><br />De malawiske kvinder mister livet ved fødslen på grund af; fejl- eller underernæret, en del skyldes teenagerfødsler, hvor pigernes kroppe endnu ikke er fuldt udviklet, aborter foretaget under risikable forhold, mange kvinder har langt til nærmeste sundhedscenter med professional fødselshjælp, manglende ressourcer til at betale for transport, manglende professionelt uddannet sundhedspersonale, primitive kulturelle normer som forbyder, at kvinder føder på et hospital hvorfor mange kvinder på landet ender på en briks hjemme hos den kloge landsbykone. <br /><br />Dette er et område, hvor tingenes tilstand i Afrika har så fatale konsekvenser, at man må spørge sig selv, om ikke kvindernes ret til liv faktisk bliver krænket. Derfor er det tvingende nødvendigt at de nye milliarder rejst i New York hurtigst muligt kommer Afrikas kvinder til gavn gennem fokuserede handlingsplaner på sundhedsområdet. <br /><br /><strong>Spild af bistandskroner </strong><br />Kvinderne kan bringe Afrika i mål i 2015. Med den ny opblomstrende politiske vilje og finansielle bidrag er det absolut essentielt, at vi tager den rette kurs frem mod 2015. Vi er overbevist om at ligestilling og fokus på kvinders rettigheder skal have topprioritet under alle 8 mål. <br /><br />En menneskeretlig ramme kan bidrage til at opstille succeskriterier, som vil sikre en positiv forandring og reel effekt. Det er tvingende nødvendigt, at adressere det uværdige og diskriminerede kvindebillede som dominerer i Afrika - ellers spilder vi milliarder af bistandskroner. <br /><br />Vi appellerer til, at verdenen ikke glemmer, at kvinderne udgør kontinentets stille drivkraft og at Afrikas udvikling afhænger af, om kvinderne kommer med i mål i 2015. <br /><br />Theresia Kirkemann Boesen er senior rådgiver ved Institut for Menneskerettigheder i afdelingen for Kommunikation og Uddannelse og Helene Christensen er journalist bosat i Malawi siden juni 2008, hvor hun har arbejdet for både FN og Folkekirkens Nødhjælp inden forligestilling og styrkelse af kvinders rettigheder og livsvilkår <br /><br /></div>falsesøndagsøseptembersep2010-09-2626. september 201026-09-2010falsefalsetruefalseNationalfalsefalsefalsefalsetruefalsetruefalsetruefalsetruefalsetruefalsetruetruetruefalsefalsefalsefalsefalsetruefalsefalsetruefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalse<img src="/files/images/Boksfotos/Nyheder/debat.jpg" alt="debat.jpg" />

<span class="brokenlink" title="" />

falsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsesøndagsøseptembersep2010-09-26T02:10:00.000Z26. september 201026-09-201003:1003:10:0026. september 2010 03:10:0026-09-2010 03:10:0026-09-2010 03:10false<div id="rt_1044_20644">KRONIK: Verden må ikke glemme, at kvinderne udgør Afrikas stille drivkraft. Kontintets udvikling afhænger faktisk af, om kvinderne kommer med i FN's 2015-mål.</div>Afrikas kvinder skal i fokusonsdagonnovembernov2010-11-24T03:46:44.910Z24. november 201024-11-201003:4603:46:4424. november 2010 03:46:4424-11-2010 03:46:4424-11-2010 03:46Administrator1tirsdagtiaprilapr2011-04-26T11:13:15.337Z26. april 201126-04-201112:1312:13:1526. april 2011 12:13:1526-04-2011 12:13:1526-04-2011 12:13Administratorhttp://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?rss=1&doc=10328http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10328http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10328<div id="rt_1044_20644">KRONIK: Verden må ikke glemme, at kvinderne udgør Afrikas stille drivkraft. Kontintets udvikling afhænger faktisk af, om kvinderne kommer med i FN's 2015-mål.</div>FN: Menneskerettigheder skal bekæmpe fattigdomtruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetrueNewstruetruetruetruetruetrue<div id="rt_1044_20649"> <em> ^{Af Martin Lassen-Vernal} </em> <br /> <br />Verdenssamfundet har gjort store fremskridt inden for fattigdomsbekæmpelse på trods af den verdensomspændende økonomiske krise. Men der er stadig lang vej endnu, før man kan indfri de såkaldte 2015-mål.<br /><br />Sådan kan man opsummere en del af konklusionen fra FN’s fattigdomstopmøde i New York, der netop er afsluttet. <br /><br />Derfor skal der nu sættes alle kræfter ind på at hjælpe verdens mest fattige og marginaliserede mennesker, mener FN. Og hjælpen skal starte med den erkendelse, at fattigdomsproblemer ofte hænger sammen med menneskeretlige problemer. Fx at verdens fattigste ofte også lider under social uretfærdighed og diskrimination på grund køn, etnicitet eller religion.<br /><br />- Når de fattigste i verden ofte har svært ved at realisere deres vej ud af fattigdom, hænger det for det meste sammen med, at de samtidig står over for store menneskeretlige problemer. Derfor er det vigtigt at man undersøger de grundlæggende årsager til ekstrem fattigdom, fortæller Institut for Menneskerettigheders (IMR) vicedirektør, Charlotte Flindt Pedersen. <br /><br />Hun var i New York mens forhandlingerne stod på i september 2010, og hun er glad for, at det nye slutdokument fremhæver menneskerettighederne i en sådan grad, som nu er tilfældet. <br /><br /><img src="/files/images/Boksfotos/Nyheder/Colourbox/COLOURBOX1044436-fattigeboern-small.jpg" alt="COLOURBOX1044436-fattigeboern-small.jpg" style="width:313px;height:247px;" />- FN har lagt vægt på, at menneskerettighederne går hånd i hånd med gennemførelsen af den internationale udviklingsdagsorden. Man opfordrer til en helhedsorienteret og inkluderende realisering af målene. Den brede opbakning til MDG-målene (<em>"Millenium Development Goals" eller 2015-målene, red.</em>) viser jo en anerkendelse af især de sociale og økonomiske rettigheder som afgørende for at afskaffe fattigdom og for at hæve værdigheden for det enkelte individ, siger hun til menneskeret.dk. <br /><br />Instituttets vicedirektør henviser til, at slutdokumentet fremhæver menneskets ret til at nyde retfærdige og gunstige arbejdsvilkår, ligesom retten til social tryghed og beskyttelse er fremhævede. Dokumentet lægger endvidere vægt på, at staterne skal stræbe mod at sikre sine borgere basale sundhedsydelser og universel grunduddannelse. <br /><br /><strong>Et nybrud i udviklingsdagsordenen</strong><br />At menneskerettighederne får en så prominent plads i topmødets slutdokument er faktisk lidt af et nybrud, fortæller Charlotte Flindt Pedersen. <br /><br />- Tidligere har man undgået at tale direkte om menneskers grundlæggende rettigheder og staters direkte ansvar, når det handlede om fattigdomsbekæmpelse. Især lande med et demokratisk underskud har foretrukket ikke at inddrage demokrati og menneskerettigheder i deres udviklingsarbejde, siger hun. <br /><br />Men i dag er der altså nye toner. Charlotte Flindt Pedersen fremhæver især Kina, der i en erklæring som optakt til topmødet anerkender menneskerettighedernes vigtighed i udviklingsarbejdet. Og selvom det store rige understreger, at det er den enkelte stats eget valg, hvordan man vælger at realisere menneskerettighederne, så anerkender kineserne også, at de er udelelige. <br /><br />Med andre ord at de såkaldte sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder har samme værdi som de mere 'klassiske' civile og politiske rettigheder.<br /><br />- Det er et stort skridt for kineserne, understreger vicedirektøren og fortsætter: <br /><br />- Men også i resten af verden har vi tidligere været tilbageholdende med at lave sammenkoblingen mellem udvikling og menneskerettigheder, fordi det indebærer flere forpligtelser. Det forpligter fx til at se på de underliggende årsager til fattigdom, som fx diskrimination og ineffektive eller korrupte regeringer. Ved istedet at se menneskerettighederne som en del af løsningen, bliver det tydeligere, at en stat skal adressere problemerne og sikre sine borgeres ret og adgang til et værdigt liv. <br /><br />- Staten må med andre ord tage skridt til at sikre helt basale fornødenheder, social beskyttelse og retfærdighed. Det bliver nemmere at stille krav og holde hinanden ansvarlige, siger Charlotte Flindt Pedersen. <br /><br /><strong><img src="/files/images/Boksfotos/News/CharlotteFP-mindre.jpg" alt="CharlotteFP-mindre.jpg" style="width:187px;height:281px;" />Vigtige diskussioner</strong><br />I løbet af topmødet var der flere bemærkelsesværdige initiativer, som ifølge IMR's vicedirektør fortjener at blive nævnt. <br /><br />- Nigeria fremlagde en national strategi for opfyldelse af MDG-målene på sundhedsområdet. De vil skærpe indsatsen i forhold HIV og Aids, malaria, polio, tuberculose, børnedødelighed og dødelighed ved graviditetskomplikationer. Strategien er vedtaget af hele parlamentet på tværs af politiske grupperinger i Nigeria, så man sikrer strategien og dens finansiering en levetid udover den til en hver tid siddende regering. Nu bliver det spændende, om de når at realisere dem inden 2015. <br /><br />Også spørgsmålet om ansvaret for de mennesker, som kastes ud i akut fattigdom som følge af klima og naturkatastrofer, spillede en stor rolle på topmødet, forklarer Charlotte Flindt Pedersen. <br /><br />- Der blev argumenteret for, at staterne hver især har ansvar for at forebygge naturkatastrofer, og at verdenssamfundet tilsammen har ansvar for at tilbyde den nødvendige teknik, viden og om nødvendigt økonomi og samarbejde, når det gælder klimaforandringer. Argumentet var, at miljø og klimaforandringer er et globalt fælles ansvar, og har grænseoverskridende karakter, siger hun med henvisning til de diskussioner, der fandt sted under topmødet. <br /><br />Endelig kom fattigdomstopmødet også omkring virksomheder og den private sektors rolle i at nå udviklingsmålene. <br /><br />- Virksomhedernes ansvar i at tilbyde en vækst, som omfatter så mange som muligt, og tilbyde ordentlige arbejds- og lønforhold, blev fremhævet. Generelt var der enighed om, at den private sektor har en stærk forpligtelse til ikke at øge fattigdommen. Partnerskaber mellem det offentlige og private blev fx fremhævet som et middel, fortæller Charlotte Flindt Pedersen. <br /><br /><strong>Stadig uklarheder </strong><br />Hun understreger til slut, at man ikke skal undervurdere betydningen af, at menneskerettighederne nu får en klar plads i den internationale fattigdomsbekæmpelse. <br /><br />Også selvom der stadig er uklarheder i det nye slutdokument. <br /><br />- Man kunne godt ønske sig, at det var mere tydeligt, hvordan de enkelte lande fremover skal bruge menneskerettighederne i deres udviklingsarbejde. Og at det var mere konkret, hvordan man holder landene ansvarlige. Alligevel må man ikke underkende betydningen af, at udviklingsdagsordenen og menneskerettighederne nu opfattes som indbyrdes forbundne. For det betyder, at statens rolle og pligt til fx at sikre en inkluderende udvikling og vækst, og til at bekæmpe diskrimination, reelt bliver styrende for, hvordan man fremover sikrer en positiv udvikling for verdens fattigste, slutter Charlotte Flindt Pedersen. <br /><br /></div>falsefredagfrseptembersep2010-09-2424. september 201024-09-2010falsefalsefalsefalseNationaltruefalsefalsetruefalsefalsetruetruetruefalsetruefalsetruetruetruetruefalsefalsefalsefalsetruefalsetruefalsefalsefalsefalsetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruefalse<img src="/files/images/Boksfotos/Nyheder/fattigdom_internationalt.jpg" alt="fattigdom_internationalt.jpg" />

<span class="brokenlink" title="" />

falsefalsefalsefalsefalsefalsetruetruetruetruetruefredagfrseptembersep2010-09-24T00:55:00.000Z24. september 201024-09-201001:5501:55:0024. september 2010 01:55:0024-09-2010 01:55:0024-09-2010 01:55false<div id="rt_1044_20648">En bæredygtig indsats for at bekæmpe fattigdom går hånd i hånd med menneskerettighederne, konkluderer FN efter topmødet i New York. IMR deltog og udpeger her nogle af de vigtigste fremskridt under topmødet.</div>FN: Menneskerettigheder skal bekæmpe fattigdomonsdagonnovembernov2010-11-24T03:46:56.610Z24. november 201024-11-201003:4603:46:5624. november 2010 03:46:5624-11-2010 03:46:5624-11-2010 03:46Administrator1onsdagonnovembernov2010-11-24T03:47:02.800Z24. november 201024-11-201003:4703:47:0224. november 2010 03:47:0224-11-2010 03:47:0224-11-2010 03:47Administratorhttp://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?rss=1&doc=10330http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10330http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10330<div id="rt_1044_20648">En bæredygtig indsats for at bekæmpe fattigdom går hånd i hånd med menneskerettighederne, konkluderer FN efter topmødet i New York. IMR deltog og udpeger her nogle af de vigtigste fremskridt under topmødet.</div>Domstol stopper udvisning af asylansøgerefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalseNewsfalsefalsefalsefalsefalsefalse<div id="rt_1044_20651"> ^{<em>Af Signe Raskmark og Martin Lassen-Vernal, opdateret 24/9<br /></em>} <br />Helt ekstraordinært har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg de seneste dage stoppet 203 planlagte tvangsudsendelser af asylansøgere fra Danmark til Grækenland. Domstolen benyttede sig af den såkaldte 'Rule 39' procedure, der er en slags nødbremse for akutte tilfælde. <br /><br />Domstolens afgørelse sker, fordi de danske myndigheder har udvist asylansøgere til Grækenland samtidig med at domstolen er ved at undersøge, om det overhovedet er konventionsmæssigt forsvarligt at returnere asylansøgere dertil. <br /><br />Ifølge Dansk Flygtningehjælp og FN's Flygtningehøjkommissariat er situationen i Grækenland noget nær en humanitær krise, og asylsystemet er i realiteten ude af funktion. De asylansøgere, der opholder sig i landet, får ikke behandlet deres sager. <br /><br />Også Europarådets menneskerettighedskommissær Thomas Hammarberg har tordnet mod de lande, der fortsat udsender asylansøgere til Grækenland.<br /><br /><strong>IMR støtter domstolens afgørelse</strong><br />Projektleder Lisbeth Garly Andersen, der er forfatter til en dansk udredning om afviste asylansøgere, bakker op om domstolens beslutning om helt at bremse de danske udvisninger. <br /><br />Hun påpeger, at Danmark burde have ventet på den principielle dom fra Menneskerettighedsdomstolen. <br /><br />- Udsendelserne vil måske senere vise sig at være konventionsstridige. Det er derfor fra et menneskeretligt synspunkt kritisabelt, at Danmark ikke har sat udsendelserne i bero, indtil domstolen har truffet afgørelse i sagen, siger hun til menneskeret.dk.<br /><br />Også Thomas Gammeltoft-Hansen, der forsker i europæisk asylpolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), ser positivt på domstolens indgriben.<br /><br />- Det er korrekt af domstolen. Det er vigtigt, at de danske myndigheder nu erkender, at det her er et problem, og at man ikke kan udsende mennesker, mens Menneskerettighedsdomstolen prøver den principielle sag, siger han til Dagbladet Information (19/9). <br /><br /></div>falsetorsdagtoseptembersep2010-09-2323. september 201023-09-2010falsefalsefalsefalseNationalfalsefalsetruefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsetruefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsetruefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalse<img src="/files/images/Boksfotos/Nyheder/strasbourg-night.jpg" alt="strasbourg-night.jpg" />

<span class="brokenlink" title="" />

falsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsetorsdagtoseptembersep2010-09-23T02:15:00.000Z23. september 201023-09-201003:1503:15:0023. september 2010 03:15:0023-09-2010 03:15:0023-09-2010 03:15false<div id="rt_1044_20650">Menneskerettighedsdomstolen har bremset dansk udvisning af 203 asylansøgere til Grækenland. Også Europarådet har længe advaret mod at sende flygtninge retur til Grækenland, hvor asylsystemet er brudt sammen.</div>Domstol stopper dansk udvisning af asylansøgereonsdagonnovembernov2010-11-24T03:47:03.483Z24. november 201024-11-201003:4703:47:0324. november 2010 03:47:0324-11-2010 03:47:0324-11-2010 03:47Administrator1onsdagonnovembernov2010-11-24T03:47:08.917Z24. november 201024-11-201003:4703:47:0824. november 2010 03:47:0824-11-2010 03:47:0824-11-2010 03:47Administratorhttp://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?rss=1&doc=10331http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10331http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10331<div id="rt_1044_20650">Menneskerettighedsdomstolen har bremset dansk udvisning af 203 asylansøgere til Grækenland. Også Europarådet har længe advaret mod at sende flygtninge retur til Grækenland, hvor asylsystemet er brudt sammen.</div>IMR roser hospitals kovendingfalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalseNewsfalsefalsefalsefalsefalsefalse<div id="rt_1044_20653"> ^{<em>Lagt ud af redaktionen<br /></em>} <br />De seneste dage har der været skrevet en del om Hvidovre Hospitals afvisning af ikke-dansktalende patienter til såkaldte fedmeoperationer. Den oprindelige begrundelse fra Hospitalets side var, at der var tale om en risikovurdering for patienternes egen skyld. <br /><br />- Der kan opstå farlige komplikationer ved en fedmeoperation, og derfor skal vi til hver en tid kunne kommunikere helt klart med patienten, hvis der opstår problemer, sagde ledende overlæge Anders Gotfredsen fra Hvidovre Hospital til Dagens Medicin, der først skrev historien. <br /><br />Siden har hospitalet besluttet alligevel at tilbagekalde afviste patienter. <br /><br />- Hvis vi har afvist patienter kun på grund af sproget eller uden overhovedet at have haft dem til forundersøgelse for at vurdere dem, så har vi lavet en fejl. De patienter vil vi kalde ind til en forundersøgelse. Derfor går vi nu alle sagerne igennem med patienter, som er blevet afvist, for at undersøge, om det skulle være på grund af sproget alene, siger lægelig direktør Torben Mogensen til samme blad. <br /><br /><strong>Minister ændrer kurs </strong><br />Det er imidlertid ikke kun hospitalet, der har foretaget en kovending. Også sundhedsminister Bertel Haarder (V) slog fast i Dagens Medicin, at hospitalet ikke måtte afvise patienterne med henvisning til sprogproblemer. <br /><br /><img src="/files/images/Nyhedsfotos/bertel2-farve-lille.jpg" alt="bertel2-farve-lille.jpg" style="width:280px;height:344px;" />Siden har ministeren så meldt ud, at det kan de godt alligevel, hvis hospitalet altså vurderer, at patienterne slet ikke er til at kommunikere med: <br /><br />- Jeg vil ikke blande mig i konkrete afgørelser. De skal bygge på konkrete lægefaglige vurderinger. Det er selvfølgelig i orden at afvise fedmeoperationer, hvis patienten åbenbart ikke kan kommunikere og samarbejde om det, siger Bertel Haarder til Ritzau. <br /><br />Det handler bare om, at man ikke må afvise patienterne alene på grund af deres sprog, understreger ministeren. <br /><br /><strong>IMR: Nu er vi enige <br /></strong>Hos Institut for Menneskerettigheder (IMR) er man tilfreds med sagens udvikling, fordi flere patienter nu ser ud til at få deres behandling revurderet. Og fordi der er enighed om, at sprog alene ikke er en holdbar begrundelse. <br /><br />- Vi har hele tiden fastholdt, at såfremt hospitalet havde mulighed for at få en tolk til stede, så vil det være diskrimination at lave en generel regel om, at ikke-dansktalende patienter skulle afvises med henvisning til deres sprog. Det er en for smal og usaglig begrundelse, der stiller én gruppe mennesker ringere end andre, siger IMR’s ligebehandlingsekspert Mandana Zarrehparvar. <br /><br />Hun understreger – ligesom ministeren – at der selvfølgelig kan være individuelle hensyn og lægelige skøn, der gør, at en patient kan afvises. <br /><br />- Det vil jeg ikke gøre mig klog på. Men en generel regel, der afviser alene på grund af sprog, er ikke foreneligt med det almindelige ligebehandlingsprincip. Det kan også være i strid med lov etnisk om ligebehandling, fordi en sådan praksis sandsynligvis vil ramme bestemte etniske grupper, siger hun og tilføjer: <br /><br />- Derfor er det rart nu at se, at der er enighed om, at patienterne skal have deres behandlingssager genoptaget, slutter Mandana Zarrehparvar. <br /><br /></div>falsemandagmaseptembersep2010-09-2020. september 201020-09-2010falsefalsefalsefalseNationalfalsefalsefalsefalsefalsefalsetruefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsetruefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalse<img src="/files/images/Boksfotos/Nyheder/hvidovrehosp.jpg" alt="hvidovrehosp.jpg" />

<span class="brokenlink" title="" />

falsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsemandagmaseptembersep2010-09-20T02:05:00.000Z20. september 201020-09-201003:0503:05:0020. september 2010 03:05:0020-09-2010 03:05:0020-09-2010 03:05false<div id="rt_1044_20652">FEDMEOPERATIONER: Først vil Hvidovre Hospital afvise fedmepatienter, der ikke taler dansk. Nu vil man genindkalde patienterne. Også sundhedsministeren skifter holdning. Og IMR er i dag tilfreds. Hvad er op og ned? <br /></div>IMR roser ny kurs på hospitalonsdagonnovembernov2010-11-24T03:47:09.770Z24. november 201024-11-201003:4703:47:0924. november 2010 03:47:0924-11-2010 03:47:0924-11-2010 03:47Administrator1onsdagonnovembernov2010-11-24T03:47:17.200Z24. november 201024-11-201003:4703:47:1724. november 2010 03:47:1724-11-2010 03:47:1724-11-2010 03:47Administratorhttp://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?rss=1&doc=10332http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10332http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10332<div id="rt_1044_20652">FEDMEOPERATIONER: Først vil Hvidovre Hospital afvise fedmepatienter, der ikke taler dansk. Nu vil man genindkalde patienterne. Også sundhedsministeren skifter holdning. Og IMR er i dag tilfreds. Hvad er op og ned? <br /></div>IMR oplyser om tortur-påstandefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalseNewsfalsefalsefalsefalsefalsefalse<div id="rt_1044_20655"> <em> ^{Lagt ud af redaktionen, opdateret kl. 15:05 16/9 2010} </em> <br /> <br />Onsdag skrev dagbladet Politiken, at der angiveligt eksisterer dokumentation i form af en CD med optagelser af danske eller amerikanske soldater, der medvirker til at udøve tortur i Afghanistan i 2002. Institut for Menneskerettigheder (IMR) har i dagens udgave af Politiken bekræftet, at instituttet i efteråret 2008 modtog en henvendelse fra en person, der fremførte lignende påstande.<br /><br />- Vi kan bekræfte, at vi har talt med en person, der påstod at have været i Afghanistan i 2002, og som endvidere påstod at have adgang til dokumentation for danske soldaters deltagelse i torturlignende forhold, siger IMR's direktør Jonas Christoffersen.<br /><br />Han understreger, at IMR ikke ved, om der er tale om samme dokumentation, som Politiken og andre medier har omtalt. IMR kender heller ikke den anonyme persons navn og identitet. Ingen på instituttet har set oplysningerne, og IMR kan derfor heller ikke bekræfte deres rigtighed.<br /><br />Jonas Christoffersen understreger i øvrigt, at af hensyn til kilden og instituttets tavshedspligt kan han ikke fortælle mere om sagen på nuværende tidspunkt.<br /><br />IMR træder frem med oplysningerne nu, fordi lignende oplysninger for nylig af Kammeradvokaten er videreformidlet til Forsvarsministeren, som har betragtet dem med en sådan alvor, at Udenrigspolitisk Nævn er orienteret om oplysningerne. <br /><br />- Vi har hidtil fundet, at de udokumenterede påstande om mulig dokumentation ikke var tilstrækkelige til at orientere forsvarsministeren eller auditørkorpset, men da samfundet lægger en sådan vægt på oplysninger af denne art, har jeg fundet det rigtigst på forespørgsel at bekræfte, at vi har hørt tilsvarende rygter, siger Jonas Christoffersen. <br /><br />IMR har i dag drøftet sagen med Forsvarets Auditørkorps. IMR og Auditørkorpset er i dialog om, på hvilken måde IMR kan bidrage til Auditørkorpsets videre efterforskning. IMR kan derfor ikke kommentarer sagens videre efterforskning. <br /><br /><span class="brokenlink" title="" /><br /><br /></div>falsetorsdagtoseptembersep2010-09-1616. september 201016-09-2010falsefalsefalsefalseNationalfalsetruefalsefalsefalsetruefalsefalsefalsefalsefalsefalsetruefalsetruefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsetruefalsetruefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalse<img src="/files/images/Boksfotos/Nyheder/imr2-udenbjaelke.jpg" alt="imr2-udenbjaelke.jpg" />

<span class="brokenlink" title="" />

falsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsetorsdagtoseptembersep2010-09-16T03:20:00.000Z16. september 201016-09-201004:2004:20:0016. september 2010 04:20:0016-09-2010 04:20:0016-09-2010 04:20false<div id="rt_1044_20654">IMR bekræfter modtagelse af udokumenterede påstande fra en anonym person om, at der findes dokumentation af danske soldater, der udøver tortur i Afghanistan i 2002.</div>IMR oplyser om tortur-påstandeonsdagonnovembernov2010-11-24T03:47:17.787Z24. november 201024-11-201003:4703:47:1724. november 2010 03:47:1724-11-2010 03:47:1724-11-2010 03:47Administrator1onsdagonnovembernov2010-11-24T03:47:25.197Z24. november 201024-11-201003:4703:47:2524. november 2010 03:47:2524-11-2010 03:47:2524-11-2010 03:47Administratorhttp://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?rss=1&doc=10333http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10333http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10333<div id="rt_1044_20654">IMR bekræfter modtagelse af udokumenterede påstande fra en anonym person om, at der findes dokumentation af danske soldater, der udøver tortur i Afghanistan i 2002.</div>BaggrundsoplysningerfalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalseNewsfalsefalsefalsefalsefalsefalse<div id="rt_1044_20657"> <h2>Baggrund vedrørende IMR's oplysninger om tortur-påstande</h2> <p>Institut for Menneskerettigheder (IMR) er en statslig institution, som har til formål at beskytte og fremme menneskerettigheder bl.a. i væbnet konflikt. Instituttet skal derfor bidrage til at forebygge overtrædelse af forbuddet mod tortur.<br /><br />IMR har i efteråret 2008 talt med en person, der påstod at have været i Afghanistan i 2002, og som endvidere påstod at have adgang til dokumentation for danske soldaters deltagelse i torturlignende forhold. Den pågældende søgte vejledning hos IMR om sine muligheder for at stå frem med dokumentationen.<br /><br />I januar 2009 blev den pågældende person meddelt, at IMR ikke kunne garantere hans anonymitet. Enkelte yderligere kontakter fandt sted med henblik på at etablere et møde til drøftelse af situationen, men IMR mistede kontakten med den pågældende i begyndelsen af februar 2009. <br /><br />IMR vurderede, at den pågældendes oplysninger havde karakter af udokumenterede påstande, som ikke kunne begrunde en henvendelse til Forsvarets Auditørkorps eller andre myndigheder. IMR måtte samtidig tage i betragtning, at hensynet til den pågældende gjorde en tilbageholdenhed med viderebringelse af oplysningerne påkrævet, da det er uklart efter lovgivningen, hvor langt IMR’s tavshedspligt rækker. <br /><br />Efter offentliggørelsen af oplysninger den 14. september 2010 om, at en person over for Kammeradvokaten har oplyst, at der eksisterer optagelser af overgreb i Afghanistan, og efter at disse oplysninger, der af Kammeradvokaten er beskrevet som rygter, af Forsvarsministeriet er blevet behandlet med en sådan alvor, at Udenrigspolitisk Nævn er orienteret, har Instituttet fundet det rigtigt at viderebringe de oplysninger, IMR har modtaget, uden dog at omtale den pågældendes egne forhold. <br /><br />IMR tavshedspligt er reguleret i straffelovens § 152, hvorefter offentligt ansatte ikke uberettiget må videregive oplysninger, som det af hensyn til private eller offentlige interesser er nødvendigt at hemmeligholde. <br /><br />IMR finder, at hensynet til den pågældende person nødvendiggør hemmeligholdelse af hans egne forhold. IMR finder endvidere, at offentlige interesser taler for hemmeligholdelse, idet IMR bør kunne vejlede personer, der ønsker at stå frem med fortrolige oplysninger om overtrædelse af menneskerettighederne i den offentlige forvaltning, herunder Forsvaret, Politiet, institutioner m.v. <br /><br />IMR har i dag drøftet sagen med Forsvarets Auditørkorps. IMR og Auditørkorpset er i dialog om, på hvilken måde IMR kan bidrage til Auditørkorpsets videre efterforskning. Instituttet kan ikke kommentarer sagens videre efterforskning. <br /><br /><br /><em>Institut for Menneskerettigheder, København d. 16. september 2010 </em><br /><br /></p> </div>falsetorsdagtoseptembersep2010-09-1616. september 201016-09-2010falsefalsefalsefalseNationalfalsetruefalsefalsefalsetruefalsefalsefalsefalsefalsefalsetruefalsetruefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsetruefalsetruefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalse<img src="/files/images/Boksfotos/Nyheder/imr2-udenbjaelke.jpg" alt="imr2-udenbjaelke.jpg" />

<span class="brokenlink" title="" />

falsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsetorsdagtoseptembersep2010-09-16T03:20:00.000Z16. september 201016-09-201004:2004:20:0016. september 2010 04:20:0016-09-2010 04:20:0016-09-2010 04:20false<div id="rt_1044_20656">IMR bekræfter modtagelse af udokumenterede påstande fra en anonym person om, at der findes dokumentation af danske soldater, der udøver tortur i Afghanistan i 2002.</div>IMR oplyser om tortur-påstandeonsdagonnovembernov2010-11-24T03:47:26.317Z24. november 201024-11-201003:4703:47:2624. november 2010 03:47:2624-11-2010 03:47:2624-11-2010 03:47Administrator1fredagfrfebruarfeb2011-02-25T03:05:05.727Z25. februar 201125-02-201103:0503:05:0525. februar 2011 03:05:0525-02-2011 03:05:0525-02-2011 03:05Administratorhttp://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?rss=1&doc=10334http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10334http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10334<div id="rt_1044_20656">IMR bekræfter modtagelse af udokumenterede påstande fra en anonym person om, at der findes dokumentation af danske soldater, der udøver tortur i Afghanistan i 2002.</div>Politiet skal spotte hadforbrydelserfalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalseNewsfalsefalsefalsefalsefalsefalse<div id="rt_1044_20659"> <em> ^{Lagt ud af redaktionen <br /><br />} </em>En betjent ankommer til en forbrydelse og skal afhøre et voldsoffer og en række vidner til overfaldet. Betjenten kan konkludere, at offeret er blevet overfaldet fordi han er bøsse. Men det afviser offeret selv. Hvad nu? <br /><br />Sådan kan en situation meget nemt se ud for de betjente, der står over for såkaldte hadforbrydelser, altså forbrydelser motiveret udelukkende af had rettet mod offerets baggrund som fx muslim, jøde eller homoseksuel. <br /><br />Og sker det, at politiet ikke efterforsker sagen som en egentlig hadforbrydelse, der er den populære betegnelse for §81 6 og §266 i straffeloven, ja så bliver forbrydelsen heller ikke registreret som sådan. <br /><br />- Bl.a. derfor forsvinder tallene fra systemet. Så mangler vi overblikket over det reelle omfang af forbrydelserne, fordi ikke alle hadforbrydelser bliver håndteret og registreret som de skal, forklarer projektleder hos Institut for Menneskerettigheder (IMR), Lisbeth Garly Andersen, der for nyligt har færdiggjort et undervisningsforløb målrettet Politiet, og som netop sigter mod at lære betjentene at spotte, efterforske og bevise hadforbrydelser. <br /><br /><strong>Hvordan skelner man </strong><br />Hun henviser til, at der kan være mange grunde til, at det er svært for Politiet at håndtere forbrydelser som hadforbrydelser. <br /><br />- Den homoseksuelle, der ikke vil indrømme, at overfaldet har noget med hans seksualitet at gøre, er bare ét eksempel. Men hvad gør betjenten fx, når det er svært at bevise, at et overfald på en etnisk minoritet er racistisk motiveret? Og hvornår er det en hadforbrydelse, og hvornår er det almindelig vold? Det er nogle af de spørgsmål, som Politiet skal lære at forholde sig til, mener Lisbeth Garly Andersen. <br /><br />Hun har i august gennemført et todags-kursus målrettet Politiets efterforskere. Kurset var finansieret af et EU-projekt om håndtering af hadforbrydelser i ni EU-lande. Kurset havde særlig fokus på trans-, bi- og homoseksuelle. <br /><br />- Det var en stor succes, og Politiet var meget glade for undervisningen og gav det en god evalueringen. Nu håber vi på at kunne fortsætte undervisningen af Politiet i andre kredse end København, slutter Lisbeth Garly Andersen. <br /><br /></div>falseonsdagonseptembersep2010-09-1515. september 201015-09-2010falsefalsefalsefalseNationalfalsefalsefalsefalsefalsefalsetruefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsetruefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalse<img src="/files/images/Boksfotos/Nyheder/politi.jpg" alt="politi.jpg" />

<span class="brokenlink" title="" />

falsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalseonsdagonseptembersep2010-09-15T03:00:00.000Z15. september 201015-09-201004:0004:00:0015. september 2010 04:00:0015-09-2010 04:00:0015-09-2010 04:00false<div id="rt_1044_20658">Det kan være svært for en betjent at vurdere, om en forbrydelse er motiveret af had og skal håndteres som sådan. Derfor skal Politiet lære, hvordan man spotter, efterforsker og beviser såkaldte ”hadforbrydelser”.</div>Politiet skal spotte hadforbrydelseronsdagonnovembernov2010-11-24T03:47:33.273Z24. november 201024-11-201003:4703:47:3324. november 2010 03:47:3324-11-2010 03:47:3324-11-2010 03:47Administrator1onsdagonnovembernov2010-11-24T03:47:37.830Z24. november 201024-11-201003:4703:47:3724. november 2010 03:47:3724-11-2010 03:47:3724-11-2010 03:47Administratorhttp://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?rss=1&doc=10335http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10335http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10335<div id="rt_1044_20658">Det kan være svært for en betjent at vurdere, om en forbrydelse er motiveret af had og skal håndteres som sådan. Derfor skal Politiet lære, hvordan man spotter, efterforsker og beviser såkaldte ”hadforbrydelser”.</div>Institut: Uklart lovforslag om modtagelsescentrefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalseNewstruefalsefalsefalsefalsefalse<div id="rt_1044_20661"> <em> ^{Lagt ud af redaktionen} </em> <br /> <br />Ifølge et lovforslag fra regeringen skal Danmark fremover benytte eller støtte såkaldte modtagelsescentre i de lande, hvor uledsagede mindreårige flygtningebørn kommer fra – og sendes hjem til. <br /><br />Men IMR beder nu i et høringssvar til Folketinget regeringen gøre det mere klart, hvordan Danmark skal sikre sine internationale forpligtelser over for børnene. <br /><br />- Det er IMR’s opfattelse, at forslaget om etablering af danske modtagelsescentre for uledsagede mindreårige udlændinge i andre lande rejser en række principielle retlige og folkeretlige spørgsmål, som ikke er tilstrækkeligt belyst i lovudkastet, skriver instituttet i sit høringssvar. <br /><br />Bl.a. spørger instituttet, om Danmark fortsat er bundet af sine menneskeretlige forpligtelser, når børnene sendes ud af landet: <br /><br />- Uledsagede mindreårige udlændinge, der sendes tilbage til et dansk kontrolleret og drevet modtagecenter beliggende i et andet land, må efter IMR’s opfattelse antages fortsat at befinde sig under dansk jurisdiktion både i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (...) og i forhold til en række øvrige internationale menneskeretlige konventioner, som Danmark har ratificeret, fortsætter instituttet. <br /><br />Derfor skal det være mere klart, hvordan Danmark også fremover vil leve op til sine internationale forpligtelser i forhold til at sikre de mindreårige udlændinges rettigheder, mener instituttet. <br /><br /><strong>Risiko for tortur </strong><br />Instituttet rejser også tvivl om, hvordan man fremover vil undgå at sende børnene hjem til risiko for fx tortur eller dødsstraf. Sker risikovurderingen fx når barnet skal sendes til modtagelsescenteret, eller når barnet på et tidspunkt forlader centeret? <br /><br />Ifølge IMR er det nemlig hensigten med § 31 i udlændingeloven, der forbyder at hjemsende udlændinge til tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling, en risikovurdering foretages både ved udsendelse fra dansk territorium, og når den udviste udlænding senere forlader modtagelsescentret. <br /><br />- En vurdering på det senere tidspunkt vil i sagens natur navnlig være på sin plads i tilfælde, hvor en mindreårig udlænding har ophold sig i længere i et dansk modtagecenter, og hvor situationen og forholdene i det pågældende land kan have ændret sig under opholdet, skriver IMR. <br /><br /></div>falsefredagfrseptembersep2010-09-1010. september 201010-09-2010falsefalsefalsefalseNationalfalsetruetruetruefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsetruefalsetruefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsetruefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalse<img src="/files/images/Boksfotos/Nyheder/folketinget2.jpg" alt="folketinget2.jpg" />

<span class="brokenlink" title="" />

falsefalsefalsefalsefalsefalsefalsetruefalsefalsefalsefredagfrseptembersep2010-09-10T03:15:00.000Z10. september 201010-09-201004:1504:15:0010. september 2010 04:15:0010-09-2010 04:15:0010-09-2010 04:15false<div id="rt_1044_20660">Regeringen vil støtte og drive modtagelsescentre i lande, hvor udviste, uledsagede mindreårige udlændinge kommer fra. Men det er for uklart, hvordan man vil sikre børnenes rettigheder, skriver IMR i et nyt høringssvar. </div>Uklart lovforslag om modtagelsescentreonsdagonnovembernov2010-11-24T03:47:38.427Z24. november 201024-11-201003:4703:47:3824. november 2010 03:47:3824-11-2010 03:47:3824-11-2010 03:47Administrator1onsdagonnovembernov2010-11-24T03:47:42.947Z24. november 201024-11-201003:4703:47:4224. november 2010 03:47:4224-11-2010 03:47:4224-11-2010 03:47Administratorhttp://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?rss=1&doc=10336http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10336http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10336<div id="rt_1044_20660">Regeringen vil støtte og drive modtagelsescentre i lande, hvor udviste, uledsagede mindreårige udlændinge kommer fra. Men det er for uklart, hvordan man vil sikre børnenes rettigheder, skriver IMR i et nyt høringssvar. </div>Ekspert: Fedmepatienter skal have lige mulighederfalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalseNewsfalsefalsefalsefalsefalsefalse<div id="rt_1044_20663"> <em> ^{Af Martin Lassen-Vernal <br /><br />} </em>- Den holder ikke. <br /><br />Så klart lyder vurderingen fra chefkonsulent Mandana Zarrehparvar fra Institut for Menneskerettigheder (IMR), som reaktion på historien fra Dagens Medicin om, at Hvidovre Hospital nægter ikke-dansktalende patienter en fedmeoperationer med henvisning til patientens sikkerhed. <br /><br />- Alle patienter skal have lige muligheder, og det er hospitalets ansvar at sikre, at patienten så vidt muligt har lige muligheder. Fx at skaffe en tolk, i stedet for at smide håndklædet i ringen og nægte patienten en operation, fastslår Mandana Zarrehparvar, der er ligebehandlingsekspert på IMR. <br /><br /><img src="/files/images/Boksfotos/Nyheder/Colourbox/COLOURBOX1021018-hospital-lille.jpg" alt="COLOURBOX1021018-hospital-lille.jpg" style="width:213px;height:213px;" /> Ifølge Mandana Zarrehparvar er der tale om et brud på det almindelige princip om ligebehandling. Hun peger samtidig på FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som Danmark har underskrevet og ratificeret. Her står det nemlig, at staterne skal sørge for de nødvendige foranstaltninger for at ”sikre ethvert menneske lægehjælp samt kur og pleje under sygdom”. <br /><br />Endeligt kan der ifølge ligebehandlingseksperten også være tale om et brud på lov om etnisk ligebehandling, fordi hospitalets praksis med stor sandsynlig vil ramme særlige etniske grupper, som ikke kan tale tilstrækkelig dansk.<br /><br /><strong>Minister rejser kritik </strong><br />- Selvfølgelig må lægerne kunne kommunikere med patienten, når der er tale om en risikofyldt operation. Men som sagt har man altså slet ikke udtømt de muligheder, der er, for at kunne tale med patienten. Man har ikke sikret de nødvendige foranstaltninger, selvom muligheden er til stede, siger Mandana Zarrehparvar. <br /><br />Også sundhedsminister Bertel Haarder har over for DR Nyheder slået fast, at Hospitalet er på afveje. <br /><br />- Hvis en læge siger, at det er farligt at operere, hvis han ikke kan kommunikere med patienten, så må lægen selvfølgeligt sørge for, at han kan kommunikere med patienten, siger Bertel Haarder. <br /><br /><br /></div>falsefredagfrseptembersep2010-09-1010. september 201010-09-2010falsefalsefalsefalseNationalfalsefalsefalsefalsefalsefalsetruetruefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsetruefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalse<img src="/files/images/Boksfotos/Nyheder/laege-hospital-operation.jpg" alt="laege-hospital-operation.jpg" />

<span class="brokenlink" title="" />

falsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefredagfrseptembersep2010-09-10T02:40:00.000Z10. september 201010-09-201003:4003:40:0010. september 2010 03:40:0010-09-2010 03:40:0010-09-2010 03:40false<div id="rt_1044_20662">Det er diskriminerende, når Hvidovre Hospital nægter ikke-dansktalende patienter en fedmeoperation, konkluderer ekspert hos Institut for Menneskerettigheder.</div>Ekspert: Fedmepatienter skal have lige mulighederonsdagonnovembernov2010-11-24T03:47:43.507Z24. november 201024-11-201003:4703:47:4324. november 2010 03:47:4324-11-2010 03:47:4324-11-2010 03:47Administrator1fredagfrfebruarfeb2011-02-25T03:37:09.990Z25. februar 201125-02-201103:3703:37:0925. februar 2011 03:37:0925-02-2011 03:37:0925-02-2011 03:37Administratorhttp://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?rss=1&doc=10337http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10337http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10337<div id="rt_1044_20662">Det er diskriminerende, når Hvidovre Hospital nægter ikke-dansktalende patienter en fedmeoperation, konkluderer ekspert hos Institut for Menneskerettigheder.</div>Danmark svigter handlede kvinderfalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalseNewsfalsefalsefalsefalsefalsefalse<div id="rt_1044_20665"> <em> ^{Af Martin Lassen-Vernal} </em> <br /> <br />Én time. Så lidt tid tager det ofte danske myndigheder at vurdere, om en anholdt udenlandsk prostitueret er offer for menneskehandel og dermed skal tilbydes en særlig ordning. <br /><br />Det skriver Dagbladet Information (8/9). <br /><br />Men en enkelt time vil ofte være i strid med de internationale retningslinjer, som Danmark har forpligtet sig til at overholde, vurderer jurist hos Institut for Menneskerettigheder (IMR), Nanna Margrethe Krusaa. <br /><br />- I Europarådets konvention ligger der visse forpligtelser i forhold til identifikation og beskyttelse af ofre. Det er jo et regelsæt, som vi er bundet af, og vi forsømmer vores internationale forpligtelser, når retningslinjerne og praksis kolliderer, siger Nanna Margrethe Krusaa til Information. <br /><br /><img src="/files/images/Boksfotos/Nyheder/Colourbox/COLOURBOX572472-prostitution-lille.jpg" alt="COLOURBOX572472-prostitution-lille.jpg" style="width:251px;height:349px;" />Også Socialministeriets eget Center mod Menneskehandel siger til Information, at retningslinjerne ikke er mulige at følge tilstrækkeligt i praksis. Socialarbejderne har ofte kun én time eller mindre til at interviewe kvinderne og dermed vurdere, om der er tale om ofre for menneskehandel. Herefter skal politiet og Center mod Menneskehandel indsamle information og give deres vurdering af kvinden, og endeligt skal Udlændingeservice gennemgå informationerne og træffe en beslutning. <br /><br />Men det alt sammen foregår inden for alt for kort tid, mener konsulent ved Center mod Menneskehandel, Martine Grassov: <br /><br />- Den korte tidsfrist betyder selvfølgelig noget for de kvinder, som er bange og slet ikke ved, hvad der foregår. Det betyder, at de måske ikke får den hjælp, som de har brug for.<br /><br />Også IMR’s Nanna Margrethe Krusaa kalder det ”altafgørende”, om den anholdte kvinde vurderes handlet eller ej. I så fald få hun nemlig tilbudt en såkaldt reflektionsperiode, hvor hun på et krisecenter har krav på beskyttelse, har mulighed for at få lægehjælp, psykologbistand og kan få arrangeret, at en ngo er klar til at tage imod kvinden i hendes hjemland. <br /><br />- Hvis socialarbejderne ikke kan gøre deres arbejde ordentligt, betyder det, at vi som land ikke overholder vores internationale forpligtelser til at tage os af de her kvinder, understreger Nanna Margrethe Krusaa over for Information.<br /><br /><strong>Utopi </strong><br />Ifølge Dagbladet Information har de danske myndigheder siden 2007 vurderet i 85 sager, at en person er handlet. Det er sket som følge af, at Danmark i 2007 skrev under på Europarådets konventioner om bekæmpelse af menneskehandel og dermed forpligtet sig til at hjælpe ofre for menneskehandel og beskytte deres rettigheder. <br /><br />- Men det er helt utopisk at tro, at man kan identificere et offer på en time, og vi er forpligtede til ikke at sende folk ud af landet, før man har taget sig den nødvendige tid til at foretage en ordentlig identifikation, slutter Nanna Margrethe Krusaa. <br /><br /></div>falsetorsdagtoseptembersep2010-09-099. september 201009-09-2010falsefalsefalsefalseNationalfalsefalsetruefalsefalsefalsefalsetruefalsefalsefalsefalsefalsefalsetruetruefalsetruefalsetruefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalse<img src="/files/images/Boksfotos/Nyheder/prostitution.jpg" alt="prostitution.jpg" />

<span class="brokenlink" title="" />

falsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsetorsdagtoseptembersep2010-09-09T05:10:00.000Z9. september 201009-09-201006:1006:10:009. september 2010 06:10:0009-09-2010 06:10:0009-09-2010 06:10false<div id="rt_1044_20664">MENNESKEHANDEL: Danmark lever i praksis ikke op til sine internationale forpligtelser, når myndighederne ikke får tilstrækkelig tid til at vurdere, om en udenlandsk prostitueret er offer for menneskehandel. </div>Danmark svigter handlede kvinderonsdagonnovembernov2010-11-24T03:47:49.523Z24. november 201024-11-201003:4703:47:4924. november 2010 03:47:4924-11-2010 03:47:4924-11-2010 03:47Administrator1onsdagonnovembernov2010-11-24T03:47:54.813Z24. november 201024-11-201003:4703:47:5424. november 2010 03:47:5424-11-2010 03:47:5424-11-2010 03:47Administratorhttp://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?rss=1&doc=10338http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10338http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10338<div id="rt_1044_20664">MENNESKEHANDEL: Danmark lever i praksis ikke op til sine internationale forpligtelser, når myndighederne ikke får tilstrækkelig tid til at vurdere, om en udenlandsk prostitueret er offer for menneskehandel. </div>Er fattige danskere de mest diskriminerede?falsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalseNewsfalsefalsefalsefalsefalsefalse<div id="rt_1044_20667"> ^{<em>Lagt ud af redaktionen</em>} <br /> <br />Hvilken rolle spiller diskrimination i forhold til fattigdom i Danmark? Fører diskrimination til fattigdom – eller fattigdom til diskrimination? Eller er det i virkeligheden to sider af samme sag? <br /><br />Dette er nogle af de problemstillinger, som IMR vil diskutere på en høring om sammenhængen mellem diskrimination og fattigdom <strong>tirsdag den 26. oktober</strong>. Målet er at skabe opmærksomhed om fattigdommens konsekvenser for de grupper, der også oplever diskrimination. <br /><br /><p>- IMR har en formodning om, at der kan være sammenhæng mellem diskrimination og fattigdom, og det vil vi gerne vil belyse med høringen den 26. oktober – både ud fra økonomiske, sociale og juridiske synspunkter, fortæller Mandana Zarrehparvar, som er chefkonsulent i IMR’s afdeling for ligebehandling og mangfoldighed.</p>Hun henviser til, at IMR har inviteret et bredt udvalg af politikere, der åbner høringen med forskellige politiske perspektiver på behovet for mere retvisende og operationelle fattigdomsindikatorer. <br /><br />Høringen tilbyder også en række videnskabeligt funderede input om de økonomiske, juridiske og sociale implikationer af fattigdom i Danmark, bl.a. i forhold til børn og unge. Du kan finde dagens program i højre side. <br /><br />Høringen finder sted i anledning af, at 2010 er udråbt som det "europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse". <br /></div>falsetirsdagtiseptembersep2010-09-077. september 201007-09-2010falsefalsefalsefalseNationalfalsefalsefalsefalsefalsefalsetruefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalse<img src="/files/images/Boksfotos/Nyheder/diskrimination_nyheder.jpg" alt="diskrimination_nyheder.jpg" />

<span class="brokenlink" title="" />

falsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsetirsdagtiseptembersep2010-09-07T01:55:00.000Z7. september 201007-09-201002:5502:55:007. september 2010 02:55:0007-09-2010 02:55:0007-09-2010 02:55false<div id="rt_1044_20666">INVITATION: Hvordan hænger diskrimination og fattigdom sammen? Fører diskrimination til fattigdom – eller er det omvendt? IMR inviterer til høring.</div>Er fattige danskere de mest diskriminerede?onsdagonnovembernov2010-11-24T03:47:55.493Z24. november 201024-11-201003:4703:47:5524. november 2010 03:47:5524-11-2010 03:47:5524-11-2010 03:47Administrator1onsdagonnovembernov2010-11-24T03:48:00.187Z24. november 201024-11-201003:4803:48:0024. november 2010 03:48:0024-11-2010 03:48:0024-11-2010 03:48Administratorhttp://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?rss=1&doc=10339http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10339http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10339<div id="rt_1044_20666">INVITATION: Hvordan hænger diskrimination og fattigdom sammen? Fører diskrimination til fattigdom – eller er det omvendt? IMR inviterer til høring.</div>Høringens programfalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalseNewsfalsefalsefalsefalsefalsefalse<div id="rt_1044_20669"> <orma /> <h2>Institut for Menneskerettigheders ligebehandlingshøring 2010</h2> <p> <strong>Hvad er sammenhængen mellem diskrimination og fattigdom?</strong> </p> <h2>PROGRAM</h2> <p>12.00-12:30 Registrering <br />12:30–13:30 Åbnings session: <br /><br />Indledende bemærkninger v. Lars Trier Mogensen, Politiken <br />Velkomst v. Kjeld Holm, formand for Institut for Menneskerettigheders bestyrelse <br />Hvornår er du fattig - Indikatorer for fattigdom – v. ordførere: Yildiz Akdogan (S), Ellen Trane Nørby (V), Özlem Cekic (SF) og Vivi Kier (K) <br /><br /><strong>13:30–14:45 Første session: Diskrimination og fattigdom går hånd i hånd </strong><br />Diskrimination, fattigdom og social eksklusion v. Mandana Zarrehparvar, chefkonsulent, IMR <br />Korte indlæg fra Ligebehandlingsudvalget , ved repræsentanter fra Ligebehandlingsudvalget under IMR (repræsenterende områderne køn, alder, seksuel orientering, etnicitet, religion og tro samt handicap) <br /><br />Reaktioner fra salen <br /><br />14:45–15:00 Kaffepause<br /><br /><strong>15:00–16:30 Anden session: Fattigdommens konsekvenser </strong><br />Analyser af økonomisk fattigdom i Danmark, v. Jonas Schytz Juul, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <br />Børn og unges fattigdom – En beskrivelse af de vilkår fattige børn og unge har, og hvad det betyder for deres deltagelse i uddannelse og fritidsliv, v. Laila Walther, Centerchef, Center for forebyggelse og rådgivning, Københavns Kommune <br />Antidiskriminationslovgivningens begrænsninger i bekæmpelsen af diskrimination og fattigdom v. Lynn Roseberry, afdelingsleder, CBS <br /><br />Debat med salen <br /><br /><strong>16:30–17:00 Afrundingssession </strong><br />Civilsamfundets rolle i bekæmpelse af diskrimination og fattigdom v. <br />Holger Kallehauge, tidl. Landsretsdommer og mødeleder for IMR’s Ligebehandlingsudvalg <br />Opsamling: Bekæmpelse af fattigdom gennem effektiv bekæmpelse af diskrimination v. Susanne Nour, afdelingsleder, IMR <br /><br /></p> </div>falsetirsdagtiseptembersep2010-09-077. september 201007-09-2010falsefalsefalsefalseNationalfalsefalsefalsefalsefalsefalsetruefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalse<img src="/files/images/Boksfotos/Nyheder/diskrimination_nyheder.jpg" alt="diskrimination_nyheder.jpg" />

<span class="brokenlink" title="" />

falsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsetirsdagtiseptembersep2010-09-07T01:55:00.000Z7. september 201007-09-201002:5502:55:007. september 2010 02:55:0007-09-2010 02:55:0007-09-2010 02:55false<div id="rt_1044_20668">INVITATION: Hvordan hænger diskrimination og fattigdom sammen? Fører diskrimination til fattigdom – eller er det omvendt? IMR inviterer til høring.</div>Er fattige danskere de mest diskriminerede?onsdagonnovembernov2010-11-24T03:48:00.767Z24. november 201024-11-201003:4803:48:0024. november 2010 03:48:0024-11-2010 03:48:0024-11-2010 03:48Administrator1onsdagonnovembernov2010-11-24T03:48:04.990Z24. november 201024-11-201003:4803:48:0424. november 2010 03:48:0424-11-2010 03:48:0424-11-2010 03:48Administratorhttp://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?rss=1&doc=10340http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10340http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10340<div id="rt_1044_20668">INVITATION: Hvordan hænger diskrimination og fattigdom sammen? Fører diskrimination til fattigdom – eller er det omvendt? IMR inviterer til høring.</div>Hvad er de største menneskerettighedsproblemer i Danmark?falsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalseNewsfalsefalsefalsefalsefalsefalse<div id="rt_1044_20671"> <em> ^{Lagt ud af redaktionen} </em> <br /> <br />Næste år skal Danmark for første gang til eksamen i FN’s Menneskerettighedsråd. Det sker under den såkaldte Universelle Periodiske Bedømmelse , der på engelsk forkortes UPR. <br /><br />Hensigten med UPR er nemlig, at alle FN-medlemslande inden for en 4-års periode i samråd med Rådets andre medlemmer går i dialog om deres menneskerettighedssituation. Og den 2. maj 2011 er det altså Danmarks tur til at stå skoleret. <br /><br />Som grundlag for denne ”FN-eksamen” benytter Rådet rapporter fra bl.a. den danske regering selv, civilsamfundet og fra IMR. Netop derfor afholder Udenrigsministeriet og IMR en række offentlige høringer, hvor alle frit kan deltage og give deres mening til kende om menneskerettighedssituationen i Danmark - og dermed give konkrete bidrag til indholdet af Danmarks rapport. <br /><br /><strong>Præg debatten </strong><br />- Dette er en ny mulighed for at give sin mening til kende og præge Danmarks fremtidige politik på menneskerettighedsområdet. Vi inviterer med glæde alle til at deltage i denne vigtige proces, der jo i sidste ende handler om at forbedre menneskerettighedssituationen for den enkelte borger, forklarer projektleder hos IMR, Lis Dhundale. <br /><br />Under høringen vil Udenrigsministeriets menneskerettighedsambassadør, Arnold Skibsted, fortælle mere om selve UPR-processen og om regeringens prioriteter for udarbejdelsen af rapporten. Deltagerne får derefter mulighed for at komme med deres egen vurdering af de menneskeretlige udfordringer i Danmark. IMR's direktør, Jonas Christoffersen, vil være ordstyrer. <br /><br />De spørgsmål, der bliver rejst under høringen, vil indgå i grundlaget for regeringens udarbejdelse af rapporten. På et senere tidspunkt vil der være mulighed for skriftligt at kommentere regeringens rapportudkast, der vil blive sendt i høring på Udenrigsministeriets hjemmeside. <br /><br /></div>falsemandagmaseptembersep2010-09-066. september 201006-09-2010falsefalsefalsefalseNationalfalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsetruefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalse<img src="/files/images/Boksfotos/Nyheder/Dannebrog.jpg" alt="Dannebrog.jpg" />

<span class="brokenlink" title="" />

falsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsemandagmaseptembersep2010-09-06T02:40:00.000Z6. september 201006-09-201003:4003:40:006. september 2010 03:40:0006-09-2010 03:40:0006-09-2010 03:40false<div id="rt_1044_20670">INVITATION: IMR og Udenrigsministeriet åbner dørene til en række høringer om Danmarks kommende FN-eksamen i menneskerettigheder. De første to høringer foregår i København og Århus – og du kan komme med dit input.</div>Hvad er de største menneskerettighedsproblemer i Danmark?onsdagonnovembernov2010-11-24T03:48:05.807Z24. november 201024-11-201003:4803:48:0524. november 2010 03:48:0524-11-2010 03:48:0524-11-2010 03:48Administrator1onsdagonnovembernov2010-11-24T03:48:10.847Z24. november 201024-11-201003:4803:48:1024. november 2010 03:48:1024-11-2010 03:48:1024-11-2010 03:48Administratorhttp://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?rss=1&doc=10341http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10341http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10341<div id="rt_1044_20670">INVITATION: IMR og Udenrigsministeriet åbner dørene til en række høringer om Danmarks kommende FN-eksamen i menneskerettigheder. De første to høringer foregår i København og Århus – og du kan komme med dit input.</div>Menneskerettighedernes historie under lupfalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalseNewsfalsefalsefalsefalsefalsefalse<div id="rt_1044_20675"> <em> ^{Lagt ud af redaktionen <br /><br />} </em>Bliver vores menneskerettigheder misbrugt i dag? Og hvilke forskelle er der mellem de menneskerettigheder, som blev erklæret under den Franske Revolution og vore dages menneskerettigheder? <br /><br />Sådan lyder to af de spørgsmål, som den berømte franske forfatter og psykoanalytiker Daniel Silbony besvarer, når han tirsdag den 21. september kl. 16 gæster Institut for Menneskerettigheder (IMR) med sit foredrag "The French Revolution, human rights and the beginning of globalisation". <br /><br />Den Franske Ambassade i København har i samarbejde med IMR inviteret Daniel Silbony i forbindelse med Golden Days festivalen - en historisk festival, der løber af stablen fra den 3. september. Daniel Sibony har skrevet talrige bøger inden for blandt andet antropologi, filosofi og religionsstudier. <br /><br /><br /><em>Opdateret: Foredraget er desværre aflyst<br /><br /></em></div>falsemandagmaseptembersep2010-09-066. september 201006-09-2010falsefalsefalsefalseNationalfalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalse<img src="/files/images/Boksfotos/Nyheder/daniels.jpg" alt="daniels.jpg" />

<span class="brokenlink" title="" />

falsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsesøndagsøseptembersep2010-09-05T22:30:00.000Z5. september 201005-09-201023:3023:30:005. september 2010 23:30:0005-09-2010 23:30:0005-09-2010 23:30false<div id="rt_1044_20674">Foredraget med forfatteren Daniel Silbony om menneskerettighedernes historie er desværre aflyst.</div>Foredrag med Daniel Silbony er aflyst.onsdagonnovembernov2010-11-24T03:48:19.483Z24. november 201024-11-201003:4803:48:1924. november 2010 03:48:1924-11-2010 03:48:1924-11-2010 03:48Administrator1onsdagonnovembernov2010-11-24T03:48:27.263Z24. november 201024-11-201003:4803:48:2724. november 2010 03:48:2724-11-2010 03:48:2724-11-2010 03:48Administratorhttp://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?rss=1&doc=10343http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10343http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10343<div id="rt_1044_20674">Foredraget med forfatteren Daniel Silbony om menneskerettighedernes historie er desværre aflyst.</div>DH-formand i FN’s handicapkomitéfalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalseNewsfalsefalsefalsefalsefalsefalse<div id="rt_1044_20673"> ^{<em>Lagt ud af redaktionen</em>} <br /> <br />Formanden for Danske Handicaporganisationer (DH), Stig Langvad, blev onsdag den 1. september valgt som medlem af FN’s handicapkomité. <br /><br />Her skal han bl.a. at behandle klager fra borgere, læse landerapporter om beskyttelse af menneskerettighederne for mennesker med handicap og han skal bidrage til at komme med forslag til at styrke konventionens implementering i de enkelte lande. <br /><br />Komitéen kan for eksempel sætte undersøgelser i gang, hvis medlemmerne får mistanke om alvorlige brud på rettigheder for personer med handicap. <br /><br /><strong>Forbedrer levevilkårene </strong><br />Hos Institut for Menneskerettigheder, der for nyligt har fået udvidet sit mandat til at være særlig opmærksom handicappedes rettigheder, glæder man sig over udpegelsen. Og Stig Langvad selv er da også sikker på, at han har relevant erfaring at byde ind med: <br /><br />- Som medlem af komiteen under Handicapkonventionen vil jeg særligt kunne bidrage med uafhængighed af regeringer, en bred viden om alle former for handicap og deres udfordringer, handicap og udviklingsbistand, styrkelse af repræsentationen af personer med handicap og give medlemslande en konkret feedback på deres rapporter, som gør at de kan arbejde videre på at forbedre levevilkårene for personer med handicap, fortæller Stig Langvad om sit medlemskab i handicapkomitéen. <br /><br />Du kan læse mere om Stig Langvads baggrund og rolle i FN’s handicapkomité - og om selve komiteens arbejde - på DH's hjemmeside <span class="brokenlink" title="" />. <br /><br /></div>falsemandagmaseptembersep2010-09-066. september 201006-09-2010falsefalsefalsefalseNationalfalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsetruefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalse<img src="/files/images/Boksfotos/Nyheder/stiglangvad.jpg" alt="stiglangvad.jpg" />

<span class="brokenlink" title="" />

falsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsesøndagsøseptembersep2010-09-05T22:25:00.000Z5. september 201005-09-201023:2523:25:005. september 2010 23:25:0005-09-2010 23:25:0005-09-2010 23:25false<div id="rt_1044_20672">Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, er valgt som medlem af FN’s handicapkomité. Dermed kommer der dansk præg på arbejdet for menneskerettigheder for personer med handicap.</div>DH-formand i FN’s handicapkomitéonsdagonnovembernov2010-11-24T03:48:11.533Z24. november 201024-11-201003:4803:48:1124. november 2010 03:48:1124-11-2010 03:48:1124-11-2010 03:48Administrator1onsdagonnovembernov2010-11-24T03:48:18.477Z24. november 201024-11-201003:4803:48:1824. november 2010 03:48:1824-11-2010 03:48:1824-11-2010 03:48Administratorhttp://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?rss=1&doc=10342http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10342http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10342<div id="rt_1044_20672">Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, er valgt som medlem af FN’s handicapkomité. Dermed kommer der dansk præg på arbejdet for menneskerettigheder for personer med handicap.</div>Dine menneskerettigheder som nødhjælpsarbejder er begrænsedetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetrueNewstruetruetruetruetruetrue<div id="rt_1044_20679"> <em> ^{Af Martin Lassen-Vernal} </em> <br /> <br />Hvad gør man, hvis man som nødhjælpsarbejder udsendt fra en dansk organisation pludseligt står over for – set med vestlige øjne – urimelige krav til ens påklædning eller opførsel? <br /><br />Umiddelbart må man faktisk finde sig i de regler og love, der gælder, der hvor man nu engang er udstationeret. Det fastslår jurist og ph.d. hos Institut for Menneskerettigheder (IMR), Lone Lindholt. <br /><br />- Vi kender alle ordsproget ”skik følge eller land fly”. Det betyder, at opholder man sig eksempelvis i et mellemøstligt land som kvindelig nødhjælps- eller sikkerhedsmedarbejder, så må man som udgangspunkt acceptere de love, der gælder i landet. Det er derudover som regel klogt også at følge de mere generelle normer i samfundet, hvis man vil undgå problemer. Også hvis det betyder, at man skal tage tørklæde på og afholde sig fra at køre bil, siger hun. <br /><br />Lone Lindholt henviser til, at man i princippet ikke tager sine europæiske menneskerettigheder med sig i bagagen, når man rejser ud i verden. <br /><br />- Den Europæiske Menneskerettighedskonvention gælder fx kun for Europarådets medlemslande. I andre regioner må man i stedet se på, om det givne land har underskrevet og ratificeret regionale eller internationale konventioner, som fx FN’s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder. Har de det, kan man uanset om man er statsborger eller ej, påberåbe sig de rettigheder, som staten har forpligtet sig på, forklarer hun. <br /><br /><strong><img src="/files/images/Nyhedsfotos/COLOURBOXpakistian-effekt2.jpg" alt="COLOURBOXpakistian-effekt2.jpg" style="width:274px;height:210px;" />Kontakt ambassaden </strong><br />Skal man således til fx Pakistan, der så sent som juni 2010 ratificerede ovennævnte FN-konvention – om end med en række forbehold – kan man altså gøre krav på den beskyttelse, som konventionen giver. Men hvordan gør man så lige det? <br /><br />Én mulighed er at gå til de internationale institutioner, der skal sikre at konventionerne bliver overholdt, men det er sjældent en farbar vej, advarer Lone Lindholt. <br /><br />- FN’s konventioner er ganske vist juridisk forpligtende, men de institutioner som skal sikre at de gennemføres, er svagere end fx Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Men også her skal man jo under alle omstændigheder først gennem det nationale retssystem, hvilket tager lang tid, så de internationale mekanismer kan sjældent bruges i forhold til at løse en konfliktsituation her og nu, siger hun og fortsætter: <br /><br />- Kommer man ud for, at landet har underskrevet en konvention, men at den lokale lovgivning konflikter med konventionen, er det som udgangspunkt nok det klogeste blot at sætte sig ind i og følge de regler, der nu engang gælder lokalt. Men er overtrædelsen af ens rettigheder af meget grov karakter, kan man jo henvende sig til en dansk ambassade, siger Lone Lindholt. <br /><br /><strong>Diplomati</strong><br />Det er nemlig i teorien en mulighed, at den danske stat påbegynder en diplomatisk forhandlingsproces med den stat, der har overtrådt menneskerettighederne. <br /><br />- Men så er der netop tale om et diplomatisk forløb, ikke et juridisk. Danmark kan så sige, jamen I har overtrådt den og den artikel i denne konvention, som I har ratificeret. Og det gældende land kan svare igen ved at henvise til deres nationale lovgivning, undtagelser osv. I sidste ende er der ingen garantier for, at den danske stat overhovedet vil kaste sig ud i en sådan proces. Det afhænger helt og aldeles af situationen, fx om man også selv har været skyld i overtrædelser af landets lovgivning, slutter hun.<br /><br /></div>falseonsdagonseptembersep2010-09-011. september 201001-09-2010falsefalsefalsefalseNationaltruefalsefalsefalsefalsetruefalsefalsefalsefalsefalsefalsetruefalsetruefalsefalsefalsefalsefalsetruetruefalsefalsefalsefalsefalsetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruetruefalse<img src="/files/images/Boksfotos/Nyheder/fattigdom_internationalt.jpg" alt="fattigdom_internationalt.jpg" />

<span class="brokenlink" title="" />

falsefalsefalsefalsefalsefalsetruetruetruetruetrueonsdagonseptembersep2010-09-01T04:20:00.000Z1. september 201001-09-201005:2005:20:001. september 2010 05:20:0001-09-2010 05:20:0001-09-2010 05:20false<div id="rt_1044_20678">Nødhjælps- og sikkerhedsarbejdere må ofte parkere deres rettigheder derhjemme og følge den lokale lovgivning og kultur, når de rejser til katastrofeområder som fx Pakistan.</div>Dine menneskerettigheder som nødhjælpsarbejder er begrænsedeonsdagonnovembernov2010-11-24T03:48:37.610Z24. november 201024-11-201003:4803:48:3724. november 2010 03:48:3724-11-2010 03:48:3724-11-2010 03:48Administrator1onsdagonnovembernov2010-11-24T03:48:46.017Z24. november 201024-11-201003:4803:48:4624. november 2010 03:48:4624-11-2010 03:48:4624-11-2010 03:48Administratorhttp://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?rss=1&doc=10345http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10345http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10345<div id="rt_1044_20678">Nødhjælps- og sikkerhedsarbejdere må ofte parkere deres rettigheder derhjemme og følge den lokale lovgivning og kultur, når de rejser til katastrofeområder som fx Pakistan.</div>Kritik: Ny etnisk handlingsplan overser civilsamfundetfalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalseNewsfalsefalsefalsefalsefalsefalse<div id="rt_1044_20681"> <em> ^{Af Martin Lassen-Vernal} </em> <br /> <br />Regeringens ny handlingsplan om etnisk ligebehandling blev offentliggjort i sommerferien, og Institut for Menneskerettigheder (IMR) har nu gransket regeringens målsætninger.<br /><br />Og reaktionen fra menneskerettighedsinstituttet er overvejende positiv. <br /><br />- Der lægges op til en række vigtige initiativer for at øge bevidstheden om diskrimination, dokumentere omfang og former for diskrimination og ikke mindst for at øge og forbedre rådgivning og bistand til ofrene for diskrimination, fastslår afdelingsleder og ligebehandlingsekspert hos IMR, Susanne Nour.<br /><br />Alligevel ærgrer hun sig over, at der ikke er lagt op til en styrkelse af civilsamfundet, det vil sige de ngo’er (ikke-statslige organisationer, red.), der arbejder for etniske minoriteters rettigheder og repræsenterer forskellige stemmer og synspunkter blandt etniske minoriteter i Danmark.<br /><br /><img src="/files/images/Nyhedsfotos/Susanne%20Nour_lille.jpg" alt="Susanne Nour_lille.jpg" style="width:187px;height:281px;" />- Der er ikke lagt op til at styrke de danske ngo’er på området, og det er ærgerligt. Det er jo væsentligt, at vi i Danmark har stærke interesseorganisationer, der repræsenterer forskellige gruppers interesser og synspunkter. Det er et væsentligt element i et demokrati, og netop de etniske minoriteter har i dag få og relativt svag repræsentation gennem deres organisationer, siger Susanne Nour. <br /><br />Hun henviser til handicapområdet, hvor der findes et stærkt og velorganiseret ngo-netværk.<br /><br />- Gjorde det samme sig gældende på det etniske område, ville det styrke demokratiet, det inkluderende samfund og arbejdet for etnisk ligebehandling i det hele taget, tilføjer hun.<br /><br /><strong>Savner bredde</strong><br />Regeringen lægger i handlingsplanen også særlig vægt på bekæmpelse af antisemitisme, hvilket Susanne Nour først og fremmest roser.<br /><br />- Det er et vigtigt fokus, fordi der desværre er tegn på, at unge i stigende grad taler nedsættende om fx det at have en jødisk baggrund, og der er muslimske grupperinger, der ytrer sig på en helt uacceptabel måde om jøder. Man må bare ikke samtidig miste blikket for udviklingen af anti-islamisme, der faktisk er et større problem, siger hun og fortsætter:<br /><br />- Anti-semitisme og anti-islamisme er beslægtede problemer. De handler begge om modstand mod og mistænkeliggørelse af en hel trosretning og befolkningsgruppe. Det er vigtigt at have et mere bredt fokus på bekæmpelse af disse fænomener og undgå at fokusere for snævert på en enkelt dimension. Denne bredde kan man godt savne i handlingsplanen, slutter hun. <br /><br /></div>falsemandagmaaugustaug2010-08-3030. august 201030-08-2010falsefalsefalsefalseNationalfalsefalsefalsefalsetruetruetruefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsetruefalsefalsefalsefalsefalsetruefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalse<img src="/files/images/Boksfotos/Nyheder/christiansborg.jpg" alt="christiansborg.jpg" />

<span class="brokenlink" title="" />

falsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsefalsemandagmaaugustaug2010-08-30T00:55:00.000Z30. august 201030-08-201001:5501:55:0030. august 2010 01:55:0030-08-2010 01:55:0030-08-2010 01:55false<div id="rt_1044_20680">IMR roser regeringens nye handlingsplan om etnisk ligebehandling, men savner støtten til det civilsamfund, der skal tale minoriteternes sag. </div>IMR: Ny etnisk handlingsplan overser civilsamfundetonsdagonnovembernov2010-11-24T03:48:47.213Z24. november 201024-11-201003:4803:48:4724. november 2010 03:48:4724-11-2010 03:48:4724-11-2010 03:48Administrator1onsdagonnovembernov2010-11-24T03:48:56.200Z24. november 201024-11-201003:4803:48:5624. november 2010 03:48:5624-11-2010 03:48:5624-11-2010 03:48Administratorhttp://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?rss=1&doc=10346http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10346http://humanrights.dynamicweb-outsourcing.com/news/article?doc=10346<div id="rt_1044_20680">IMR roser regeringens nye handlingsplan om etnisk ligebehandling, men savner støtten til det civilsamfund, der skal tale minoriteternes sag. </div>