Vi har kørt tusindvis af kilometer gennem Sahara for at besøge Libyen i maj måned i år midt under konflikten for at mødes med og diskutere forholdene med de lokale libyere, oprørerne og deres politikere. Der er ingen tvivl om, at 40 års åg og frygt for at udtrykke sine tanker sætter præg på folk. Men vi oplevede på trods af dette et frihedshungrende folk.

Vi skal ikke gøre os forventninger om, at Libyen bliver et demokrati som vores eget på kort sigt, men snarere et demokrati med de primære, basale rettigheder, såsom retten til at vælge egne ledere og udtrykke sig relativt frit. Disse grundlæggende friheder skal Danmark hjælpe Libyen med at opnå og sikre.

Libyen er i forvejen et rigt olieland, så det er ikke penge, der på længere sigt mangler, men netop ekspertise i først og fremmest opbygning af demokratiske institutioner. Libyen har brug for en moderne forfatning, der sikrer befolkningens grundlæggende frihedsrettigheder mod overgreb og undertrykkelse.

De har brug for uafhængige domstole, et troværdigt politi og markedsreformer. Vi må ikke glemme, at Danmark også kan hjælpe med den civile genopbygning efter en militær indsats. .

Det er til gavn for begge parter, når danske virksomheder etablerer sig i eksempelvis Afghanistan, åbner kontorer, fabrikker, ansætter lokale, laver vidensoverførsel med mere.

Det er derfor afgørende for Libyens fremtid, at det dansk-libyske forhold udvikles til et tæt og stærkt samarbejde på baggrund af den uforbeholdne store militære indsats, det danske luftvåben har leveret, samt den omfattende diplomatiske indsats i form af de mange besøg vi politikere og danske diplomater har været på i Libyen.

 Indlæg skrevet sammen med Michael Aastrup Jensen

Men der må være en grænse for chancer. Nogle forbrydere vil eller kan ikke lægge deres kriminalitet bag sig, og disse mennesker må først og fremmest forhindres i at begå ny kriminalitet. Hensynet til ofrene må stå over drømmen om resocialisering.

Pædofilisagen fra Esbjerg, hvor en mand er sigtet for at have misbrugt ti børn gennem 23 år, er, hvis manden kendes skyldig, et godt eksempel på en type sag, hvor hensynet til de mange ofre må veje tungere end forbryderens genindtræden i samfundet.

Overgreb mod børn hører til den absolut mest alvorlige form for kriminalitet med livslange konsekvenser for børnene. Vi skal som samfund stå på børnenes side, og derfor må vi indrette vores straffe anderledes. Vi skal straffe mere retfærdigt.

I dag kan forbrydere gemme sig bag forældelsesregler. Det sker især ved forbrydelser begået mod børn og sker også i sagen fra Esbjerg. Derfor må vi overveje om ikke forældelsesreglen skal afskaffes når der er tale om overgreb på børn.

Muligheden for prøveløsladelse skal afskaffes for personer, der er idømt straf for overgreb mod børn.

Der skal ved dommen fastlægges en tillægsstraf, der udløses, hvis den dømte pædofile nægter at modtage behandling. I dag er der ikke faste sanktioner, hvis forbryderne nægter at gå i behandling. Det skal laves om.

Endelig skal ofrene have større erstatning. Ingen økonomisk erstatning kan nogensinde kompensere offeret, men erstatningens størrelse siger noget om, hvor alvorligt samfundet tager overgrebet.

VK-regeringen skærpede flere gangene straffene, men vi må konstant vurdere, om straffene står mål med forbrydelserne og om vi kan indrette systemet mere intelligent. Jeg håber, at den nye røde regering og Justitsminister Bødskov vil være med til at gøre straffen for overgreb mod børn mere retfærdig.

Langt mere relevant er meldingen fra de Radikale, der bakkes op af både SF og Socialdemokraterne, om, at den europæiske menneskerettighedskonvention skal indskrives direkte i grundloven. Hvis vores røde regering indskriver konventionen direkte i Grundloven, undermineres Højesterets rolle som fortolker af Grundloven, og det vil betyde, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ( EMD) i Strasbourg får en central rolle i fortolkningen af den danske grundlov på alle de klassiske frihedsrettigheder. EMD, næsten 1.000 km fra København, vil blive en forfatningsdomstol hævet over Højesteret, der ligger lige rundt om hjørnet fra Folketinget.

Det betyder, at russiske, græske og tyrkiske dommere – der intet aner om Danmark, vores historie, vores kultur, vores sprog – kommer til at bestemme, hvordan den danske grundlov skal fortolkes. Russiske, tyrkiske og italienske dommere skal sidde og bestemme, hvad der skal gælde i Danmark – og med grundlovskraft! Udover at det i sig selv er galimatias, er det udemokratisk.

Dels fordi domstolen i Strasbourg er dybt aktivistisk ( som den amerikanske forfatningsdomstol også er), dommerne er politisk udpeget, og der er tradition for at bedrive politik fra domstolen i Strasbourg. Den danske Højesteret har historisk set haft en tilbageholdende rolle og netop forsøgt at adskille politik og jura. Regeringsforslaget om at skive EMRK ind i Grundloven undergraver Folketingets suverænitet.

Man efterlades med det indtryk, at respekten for en aktivistisk domstol i Strasbourg og den europæiske menneskerettighedskonvention for vores røde regering står over vores Højesteret og vores grundlov. Det bliver ikke med Venstres stemmer, at denne massakre på det danske folkestyre bliver gennemført.

På jp.dk 7/10 beskrives det angreb, som politiet oplevede i sidste uge, tæt ved Gellerup i Aarhus. Unge kastede med brosten – og ja, havde endda planlagt at angribe politiet med molotovcocktails. Det kunne være endt grueligt galt og ikke “kun” med en såret betjent. Af artiklen fremgår det, at gerningsmændene er ned til 14 år. Passer det, vil de ikke blive straffet, hvis det står til den nye regering. Af det nye regeringsgrundlag fremgår det netop, at regeringen vil sætte den kriminelle lavalder op til 15 år.

I Venstre mener vi ikke, at en sådan bølle bør kunne slippe for konsekvenser. Ikke at den 14-årige skal i “voksenfængsel”, men der må og skal være konsekvenser for uromagere – også de unge.

Sidste forår satte DR fokus på udkantsproblemstillingen i Danmark og spurgte toppolitikerne, hvordan ”Udkantsdanmark” skal overleve. Personligt bryder jeg mig som barnefødt jyde, stadig bosat i det nordjyske, mig ikke om begrebet ”udkant”, men DR’s temasatsning førte til en tiltrængt diskussion om, hvordan vi får et Danmark i bedre balance. I sædvanlig rød, overbudsstil blev der lovet til højre og venstre fra de partier, der i dag indgår i regeringen. Men også her har de allerede svigtet.

Ud af de 23 nyudnævnte ministre er kun to bosiddende og valgt i Jylland (og den ene, Nicolai Wammen, skulle eftersigende være på vej til København), mens en enkelt er fra Fyn. Resten – næsten 90 % – er fra København og Københavns omegn eller valgt der. Alle radikale ministre er fra København, Frederiksberg eller Nordsjælland. Helle Thorning-Schmidt har dannet en københavner-regering, hvor et historisk højt antal ministre er opstillet eller bor i København og omegn. Den nye statsminister skal dog have kredit for at have tilgodeset de forskellige dele af København. Der er ministre fra Amager, Nørrebro, Ballerup, Rødovre – og selvfølgelig Helles mondæne Østerbro. Flot!

Ikke overraskende er Helle fra Østerbro ligeglad med de 46 % af danskerne, der bor i Jylland – selv den nye landdistriktsminister er fra Odense.

Man kan selvfølgelig godt være en god minister for hele landet, selvom man bor i København. Men når Helle Thorning-Schmidt finder det vigtigt at tage ligestillingshensyn, må et geografisk hensyn vel være lige så legitimt. Og selvfølgelig betyder det noget, hvor man bor og hvor man er valgt, når der skal føres politik. Det kan vi jyder snart komme komme til at føle.

Er man som jyde skuffet over regeringssammensætningen, er der desværre også kun skuffelser at hente i regeringsgrundlaget. Selvom S og SF nu (heldigvis) bryder deres løfter og dropper millionærskatten og bankskatten, vil de stadig indføre den katastrofale flyskat, der kan ende med at lukke lufthavne fra Sønderborg til Aalborg. De vil stadig pålægge landbruget 1,1 mia. i ekstra skatter, de vil opkræve 1,5 mia. fra lastbiler, og de vil stadig hæve afgifterne på sukker og alkohol og dermed øge grænsehandelen med 70 %.

Jyder er ikke bare glemt i den nye regering – de bliver også ramt af den. Det er helt skævt.

1. Tro dog på, at voksne mennesker selv kan finde ud af at dele deres barsel mellem sig. De kunne trods alt finde ud af at få børn sammen. De skal ikke have hjælp af politikere. Hverken til at få børn eller fordele barsel.

2. Hav nu tillid til, at unge kan vælge deres egen karrierevej. Interesse og faglighed, ikke køn, skal være afgørende – uanset hvilket studie man søger ind på. Det er ikke politikeres job at tvinge unge i en bestemt uddannelsesretning.

3. Lad drenge være drenge. Drenge skal ikke stemples og forhindres i at tage en boglig uddannelse, bare fordi de betegnes som ”vilde”, mens de er helt unge.

4. Stol på familiernes evne til at organisere husarbejdet selv. Og erkend, at der også her er grænser for, hvad politikere skal blande sig i.

5. Medie-, kunst- og kulturindustrien skal nok klare sig selv. De behøver ikke en kønspolitisk oversmagsdommer. Talent, ikke køn, bør være afgørende for, om man som kunstner kommer på museumsvægge, i film eller på scenen. Men I skal være velkomne til at åbne jeres eget museum, hvor køn betyder mere end kvalitet.

6. Mænd kan og vil tage ansvar for deres eget liv, og det skal I ikke lave om på. Mænd ved godt, at nogle ting er sunde, mens andre er usunde. Mænds valg af usunde vaner behøver ikke at være udtryk for manglende interesse for sundhed. Tværtimod. Man(d) kan godt tage usunde valg bevidst.

7. Lad fortsat arbejdsmarkedet bestemme, hvordan arbejdsmarkedet indrettes. Vores danske system er fleksibelt, fordi politikere ikke dikterer.

8. Styrk vores pædagoger og lærere, ja! Men gør det ikke for at få kvinder på arbejdsmarkedet. Gør det for vores børns skyld. Og husk, at mænd også har interesse i begge dele.

9. Sats på både mænd og kvinder, ikke kun kvinder, i integrations- og udviklingspolitik. Det andet kaldes for diskrimination, og det kan vi ikke lide, vel?

10. Ytringsfrihed er ytringsfrihed. Hvis Berlingske har lyst til at skrive om Helle Thorning-Schmidts tasker, skal Berlingske have lov til det. Hverken Albrightgruppen eller Henrik Sass Larsen skal blande sig i, hvad medierne skriver om. Skam jer!

Og så et lille spørgsmål: I påstår at være optaget af ligestilling og lige muligheder for begge køn – ikke bare kvinder. Tre af jeres ni anbefalinger retter sig direkte mod mænd. Alligevel er den eneste mand i Albrightgruppen jeres advokat – og han fungerer endda kun som overdommer, når I skal eksludere kvinder, der har handlet i strid med gruppens interesser. Kan I selv se ironien?

Blogindlæg fra jp.dk

Lauritzen bliver Venstres retsordfører

Venstres folketingsgruppe har konstitueret sig og valgt Karsten Lauritzen til den vigtige post som retsordfører for Venstre. Derudover får han som den eneste nordjyske Venstre-mand en plads i Forsvarsudvalget, hvilket er centralt for at bibeholde de mange forsvarsarbejdspladser i Nordjylland, når forsvaret skal spare.

Den nordjyske folketingspolitiker Karsten Lauritzen (V) er valgt som partiets nye retsordfører. Oven på et flot personligt valgresultat, glæder Venstre-profilen sig til at tage udfordringen op.

”Retsområdet er en spændende og vigtig værdipolitisk platform, som jeg længe har ønsket at komme i dybden med. Jeg vil primært arbejde for at sikre en fast og fair retspolitik, hvor der er grænser for, hvad politikerne blander sig i,” siger Karsten Lauritzen, og forsikrer, at han ikke kommer til at hvile på laurbærrene, men vil arbejde for, at nordjyderne kan føle sig trygge.

”Der er ingen tvivl om, at jeg får rigeligt at tage fat på som oppositionspolitiker. Vi skal have et konsekvent retssystem, som beskytter borgerne i stedet for at være ’forbrydervenligt’, som den ny regering med Enhedslisten som støtteparti lægger op til,” udtaler Lauritzen.

Folketingsvalget blev en personlig sejr for den unge Venstre-politiker. Med intet mindre end 14.346 personlige krydser, fik han et stærkt Nordjysk mandat til endnu en valgperiode på Christiansborg.

”Jeg er meget taknemmelig for den tillid, som de nordjyske vælgere har vist mig ved valget. Det giver mig mulighed for fortsat at være Nordjyllands stemme i Folketinget. En af de første sager jeg kaster mig over er de annoncerede besparelser på det nordjyske politi samt sikre at de nordjyske forsvarsarbejdspladser sikres i de kommende forsvarsforhandlinger,” siger Karsten Lauritzen.

For yderligere oplysninger, kontakt Karsten Lauritzen på tlf. 61 62 46 32/ karsten.lauritzen@ft.dk

Udvalgsoversigt:

• Medlem af Retsudvalget og retsordfører

• Medlem af Forsvarsudvalget

• Medlem af Udlændinge- og Integrationsudvalget

• Medlem af Udenrigsudvalget  

• Medlem af Ligestillingsudvalget

Jeg er meget taknemmelig for, at nordjyderne fortsat ønsker mig som deres repræsentant i Folketinget. At jeg har fået et stærkt mandat og en stor opbakning med mig til Christiansborg gør, at jeg effektivt kan gøre noget for Nordjylland og for partiet. Jeg vil gerne takke alle, der har sat deres kryds ved mig, og dermed betroet mig at repræsentere Jer på Christiansborg. Jeg lover, at Jeres stemme ikke er spildt, men at den derimod vil blive brugt til at kæmpe for at vores del af Danmark sikres optimale vilkår.

En særlig tak skal skylder jeg også de mange frivillige, der har hjulpet mig og gjort det muligt for mig at blive genvalgt til Folketinget. I bærer en kæmpe del af æren for mit pæne valgresultat! I har været med til at hænge tusindvis af valgplakater op, dele pjecer ud, hænge valgbannere op, og I har gennem hele valgkampen stået klar, når jeg har haft brug for ekstra hjælp. Jeg er jer tak skyldig!

Mange siger, at Venstre vandt valget, men tabte regeringsmagten. Det er jeg enig i – for selvom vi er kommet i opposition, så står vi stærkt. Vi er Danmarks største parti, og det kan vi bruge til at få indflydelse.

Den indflydelse vil jeg bruge til fortsat at arbejde for Nordjylland.  Jeg vil kæmpe for flere statslige arbejdspladser i det nordjyske, en nordjysk turisme i top, bedre vilkår for erhvervslivet og en bedre infrastruktur i vores landsdel. Jeg ønsker udvikling frem for afvikling i det nordjyske – og det får vi ikke med S-SF’s planer om flere forbud, flere regler og flere skatter.

Fredag aften stod det klart, at jeg var blevet genvalgt til Folketinget med 14.346 personlige stemmer – næsten tre gange så mange stemmer, som jeg fik til sidste valg. Jeg er meget taknemmelig og glad for, at nordjyderne ønsker mig som deres repræsentant i Folketinget i endnu en valgperiode.

En stort tak skal lyde til de mange VU’ere, Venstrefolk, min dejlige familie, fantastiske venner og alle andre, der har givet en hånd i valgkampen. Det gode resultat er Jeres fortjeneste.

Se mig på top 20-listen over valgets største stemmeslugere her

Læs mere om mit flotte valgresultat her

Det gjorde økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen opmærksom på i et interview på b.dk i går, men stillet over for Mikkelsens citat fra Enhedslistens eget principprogram sagde partileder Johanne Schmidt-Nielsen: ”Skal vi ikke begynde med at korrigere, at Enhedslisten ikke vil opløse militær og politi.” og kaldte siden ministerens udtalelser for SKRÆMMEKAMPAGNE^tm. Det må betyde, at Johanne Schmidt-Nielsen enten ikke har læst sit eget principprogram – eller at hun benægter det fordi hun ved hvor farligt det kan være for hendes popularitet. Jeg tror, det sidste.

Johanne Schmidt-Nielsens omskrivning af sandheden til Berlingske var ikke den første. Hun har tidligere prøvet at nedtone Enhedslistens revolutionære tankegang, men hendes kammerater gjorde det hurtigt klart, at partiet fortsat arbejder for en revolution – ganske som det fremgår af principprogrammet.

Enhedslisten er en sammenslutning af kommunistiske partier, og derfor kan det ikke komme som en overraskelse, at de vil nationalisere nærmest alt privat eller at de støtter terrorgrupper overalt i verden. Mere overraskende er det, at Enhedslisten står til at tredoble deres mandattal i Folketinget.

Enhedslistens fremgang må i høj grad tilskrives Johanne Schmidt-Nielsen selv, der med sin kombination af social indignation og rappe replikker har trukket nye, unge vælgere og desillusionerede SF’ere. Thomas Larsen peger på, at mange af Enhedslistens nye vælgere er tiltrukket af Johanne Schmidt-Nielsens person, men at de ikke forstår, hvad partiet egentlig står for. Det lyder sandsynligt. For Enhedslistens principprogram er (ligesom SF’s) så skingrende vanvittigt, at det er svært at tage seriøst.

Så kære Enhedslisten-vælger, går du virkelig også ind for en socialistisk revolution? Stemmer du på Enhedslisten for, at de i Folketinget kan arbejde for at afskaffe Folketinget? Mener du også, at politiet og militæret skal nedlægges, fordi de er kapitalismens allierede? Går du virkelig ind for at afskaffe privat ejendomsret?

Læs mere her

I løbet af natten har ukendte gerningsmænd sat ild til et kæmpebanner af Karsten Lauritzen. Lauritzen har tidligere været udsat for vandalisering og nedrivning af valgplakater, men slet ikke af så grov karakter.

I branden er et dyrt banner på 2×5 meter og 4 big baller gået til i røg. Med et vådt efterårsvejr og en så isoleret brand kan det ikke være nogen tilfældighed.

Karsten Lauritzen udtaler: ”Jeg var chokeret da jeg fik meldingen her til morgen. Ildspåsættelse er ganske alvorligt og helt igennem uacceptabelt. Det er sørgeligt at nogle mennesker i vores samfund vil udtrykke politiske holdninger på den måde. Det er på ingen måde noget der hører sig hjemme i et demokratisk samfund som det danske.”

Karsten Lauritzen fortsætter: ”Jeg har allerede meldt ildspåsættelsen til politiet. Det her er ikke bare almindelige drengestreger, men groft og farligt hærværk. De skal ikke få lov at ødelægge min valgkamp. Derfor sætter vi et nyt banner op.”

Banneret var placeret ved rundkørslen i Brøndum (ved Aalborgvej og Aarsvej).

For yderligere oplysninger kontakt Karsten Lauritzen på 61 62 46 32 og karsten.lauritzen@ft.dk eller presseansvarlig Thomas Gloy på 28 94 05 38 og thomas@gloy.dk

Photo by: G.dallorto (C-licens)

Ifølge Pernille Vigsø Bagge ( Nordjyske 3.9.) har Venstre brugt for lidt tid på at udarbejde forslag på klimaog miljøområdet og for meget tid på at angribe S-SF for deres såkaldte ” klimainitiativer,” betalingsringen og flyskatten. Vigsø Bagge efterlyser initiativer fra Venstre.

Det vil jeg da gerne hjælpe med: I Venstre arbejder vi hele tiden på at nedbringe det danske CO2-udslip. Med ” Energistrategi 2050″ fra februar konkretiserede vi en vision om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. Målet er, at Danmark frem til 2020 skal reducere forbruget af fossile brændsler i energisektoren med en tredjedel, og samtidig skal andelen af vedvarende energi øges til 33 pct. Vi skal investere i mere vindenergi, vi skal forstærke anvendelsen af biomasse og biogas, og vi skal skifte kul til biomasse på de store kraftvarmeværker i byerne. Initiativer i Venstre er der masser af og vores klimaplan er finansieret helt ned til sidste krone. I Venstre vil vi også have transporten grønnere. Derfor er vi også primus motorer bag et bredt samarbejde i folketinget om at gøre dansk transport mere miljøvenligt. Cyklismen skal fremmes, derfor skal der investeres en mia. kr. i 2009-2014 i bl. a. at forbedre og anlægge cykelstier. Den kollektive transport skal også løftes, vi støtter f. eks. kvalitetsprojekter for at forbedre bustransporten, så vi kan tiltrække flere passagerer til bustrafikken. Vi har et mål om, at Danmark skal være et grønt teknologilaboratorium for transport. Modsat oppositionen forener vores klima-og miljøplaner grøn omstilling med ansvarlig økonomi, vækst og hensyn til danske arbejdspladser. Vi foreslår ikke flyafgifter, som vil skade væksten i de danske yderområder eller en betalingsring, som kan udfordre mange danskeres privatøkonomi.

Venstres initiativer bunder i en veldefineret klima-og miljøstrategiikke i at sikre hurtige og nemme penge i statskassen ved at indkræve flere flyskatter eller penge for kørsel i storbyen.

Fredag formiddag deltager Karsten Lauritzen i en stor paneldebat på Nørresundby Gymnasium med 1000 elever. Hvad eleverne ikke ved er, at integrationsminister Søren Pind helt uventet overtager og agerer vikar for Lauritzen de sidste 20 minutter.

 ”Jeg synes, det kunne være lidt sjovt at give eleverne en overraskelse. Søren er på besøg hos mig i Nordjylland i dag, og så vil jeg gerne give eleverne den oplevelse det er at møde en minister,” fortæller Karsten Lauritzen om udskiftningen i debatpanelet.

Kl. 11.40 – 20 minutter før debatten slutter – vil Karsten Lauritzen derfor meddele, at han desværre bliver nødt til at forlade debatten, idet han skal nå videre til et andet arrangement. Stolen kommer dog ikke til at stå tom længe. Den populære minister Søren Pind vil nemlig med det samme sætte sig i Karstens stol og fortælle, at han har lovet at vikariere i den sidste del af debatten.

”Jeg glæder mig til at se elevernes såvel som mine meddebattørers reaktion. Det er en stor mulighed, og jeg håber, eleverne får stillet Søren nogle gode spørgsmål,” slutter Karsten Lauritzen.

Panelet foregår på Nørresundby Gymnasium, Studievej 14, 9400 Nørresundby og starter kl. 10.30.

For yderligere oplysninger kontakt Karsten Lauritzen på 61 62 46 32 og karsten.lauritzen@ft.dk eller presseansvarlig Thomas Gloy på 28 94 05 38 og thomas@gloy.dk

En altafgørende udfordring for Danmark er evnen til at skabe vækst i fremtiden. Kun ved vækst kan vi skabe arbejdspladser og velstand – og dermed råd til fremtidens velfærd. Derfor skal vi give kommunerne mere liberale rammer til at skabe udvikling i lokalområderne.

I dag var jeg også med i en debat på TV2 News. Se et klip fra debatten “De unges valg” her

På valgkampens 13. dag var Venstres gruppeformand, Kristian Jensen, på visit i A-Z i Hjørring. Gruppeformanden blev mødt af varehuschefen og Karsten Lauritzen, som i fællesskab diskuterede mulighederne for at udbygge det nuværende varehus til fordel for den populære varehuskæde Bilka. Det bliver anslået, at et sådant tiltag vil skabe yderligere 150 arbejdspladser i Hjørring samt give de nordjyske forbrugere mulighed for at handle lavprisfødevarer og tekstiler på ét og samme sted. A-Z i Hjørring er den sidste af sin slags i Danmark, da de øvrige varehuse allerede er blevet Bilka-varemærkede. Således var Kristian Jensen enig i, at det er på tide at ændre planloven, så et Bilka varehus kan komme Hjørring til gode.

Debat på Vrå højskole 4.september

I dag deltager Karsten Lauritzen i Aalborg Fjordmarathon 2011 i distancen halvmarathon. Det er første gang han løber en halvmarathon, og det sætter valgkampen ikke en stopper for.

”Jeg har trænet i lang tid og derfor vil jeg stadig gennemføre. Men når det nu er valgkamp, så vil jeg også benytte lejligheden til at få talt med folk om valget og min politik,” fortæller Karsten Lauritzen, der til lejligheden har taget sit kampagnehold med.

I målområdet vil de uddele æbler til løberne.  ”Det er dejligt med et godt stykke frugt efter en løbetur. Samtidig er det en mulighed for, at jeg også kan få givet folk lidt valgmateriale med hjem,” fortsætter han.

Han slutter med at forklare hvorfor han bruger tid på løbeture under valgkampen. ”Mine løbeture giver mig masser af energi til hverdagen. Det er endnu vigtigere under en valgkamp, hvor man er i gang fra morgen til aften.”

For yderligere oplysninger kontakt Karsten Lauritzen på 61 62 46 32 og karsten.lauritzen@ft.dk eller presseansvarlig Thomas Gloy på 28 94 05 38 og thomas@gloy.dk

Men vigtigt er det at understrege, at en stemme på Orla Hav ( S) og Bjarne Laustsen ( S) stadig er en stemme på at indføre de giftige flyafgifter. For i Folketingssalen stemmer partifæller det samme – det sørger Helle for.

Læs resten af mit indlæg på JP blog

Ministerbesøg i det nordjyske 

For at vise sin støtte til Karsten Lauritzen besøgte indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder i går Karsten i det nordjyske.

 Bertel blev hentet i lufthavnen af Karsten, hvorefter de kørte indtil Aalborg banegård og lavede en uddelingsaktion. Efter uddelingsaktionen gik turen til Aalborg universitet, hvor rektoren fortalte om den store succes som lægeuddannelsen i Aalborg er blevet. Lægeuddannelsen er en af de lokalsager, som Karsten har kæmpet for og har været stærkt medvirkende til at få placeret på Bertel Haarders bord. Det var derfor meget glædeligt, at sundhedsministeren havde mulighed for at høre om de gode erfaringer. Bertel Haarder gav efter besøget udtryk for, at det havde været meget spændende, og at han var glad for og imponeret over lægeuddannelsens succes. Hvis borgerne i Nordjylland også i fremtiden skal have deres egen praktiserende læge, er det afgørende at gøre noget.

 ”Netop derfor er lægeuddannelsen enorm vigtig, og på mødet var ministeren meget positivt indstillet overfor, at uddannelsen bliver opnormeret, så der kan blive mulighed for at optage 100 studerende på et hold,” udtaler Karsten.

Bertels besøg sluttede af på Kamilianergaardens hospice, hvor ministeren blev orienteret om deres gode arbejde. Ikke mindst succesen i forbindelse med at inddrage frivillige i at give de indlagte en rigtig god afslutning på deres liv optog ministeren.

I Venstre har vi fra start taget afstand fra S og SF’s forslag til flyskat på 75 kr. Det er en skat, der særligt vil ramme Nordjylland. Det er en skat, der vil belaste nordjyske virksomheders konkurrenceevne og gøre det mindre attraktivt at drive virksomhed i det nordjyske.

Forslaget koster arbejdspladser.

I Aalborg Lufthavn lyder vurderingen på mindst 30 medarbejdere i direkte og stort set ligeså mange hos underleverandører mv. Dertil kommer så, hvad afgiften vil betyde for det nordjyske erhvervsliv i almindelighed.

For Nordjylland betyder muligheden for hurtig adgang til København med fly mere, end noget andet sted i Danmark. Flyskatten vil derfor være en skat, der særligt rammer Nordjylland.

Lokalt har vi hidtil ikke hørt meget fra socialdemokrater og SF’ere om forslaget.

Men forleden sprang Orla Hav ud som fuldgyldig modstander af flyskatten.

Det glæder vi os naturligvis over. Men vi undrer os over, at det først er nu, at Orla Hav toner rent flag. Hvorfor har han ikke sagt fra før? Er blot fordi, at folketingsvalget kommer tættere på? Hvad er konsekvensen af Orla Havs udtalelser? Vil han stemme nej til forslaget, hvis der kommer en rød regering efter valget? Eller er der blot tale om, at han af valgtaktiske grunde ikke tør stå ved sit partis politik, når den så åbenlyst er til ugunst for Nordjylland

Socialistisk Folkeparti vil afskaffe private virksomheder i Danmark.

Ja, det lyder vanvittigt. Men før du tænker skræmmekampagne, bør du gå ind på www.sf.dk og finde frem til deres principprogram. Det ligger pudsigt nok gemt væk under punktet ”alt det tørre”, og her fremgår det, at SF arbejder for, at der i fremtidens Danmark kun er et islæt af privateje. Det er ikke for sjov, at partiet kalder sig Socialistisk Folkeparti!

Læs resten af mit blogindlæg på JP blog

SF vil blandt meget andet forbyde rullegardiner, vand i plastikflasker og reklamer for Matador Mix, hvis de vinder valget. Det lyder mere end almindeligt fjollet, men er desværre sandt. Det faktum ignorerede SF’s bitre lokalformand Thomas Klimek meget belejligt i sin svada mod undertegnede og VK ( 24.8.) Klimek ignorerede også, at arbejdsløsheden under VK-regeringen er rekordlav – lavere end den nogensinde har været under en socialdemokratisk regering. Og han ignorerede, at Danmark har klaret den globale krise bedre end de fleste andre lande, fordi VK-regeringen har betalt af på gælden i de gode år – i modsætning til, hvad SF ønskede. De gode økonomiske resultater skyldes, at VKregeringen har ført en ansvarlig økonomisk politik.

Og det vil regeringen blive ved med.

Men socialisten Klimek er alligevel vred, og når man ser på SF’s ønsker for Danmarks fremtid, kan man godt forstå hvorfor. Klimek og Socialistisk Folkeparti arbejder nemlig for at afskaffe private virksomheder! De vil have endnu højere skatter – blandt andet på flyrejser – selvom Danmark i forvejen har verdens højeste skattetryk.

Og de er ligeglade med, om de høje flyskatter betyder, at Aalborg Lufthavn må lukke. SF vil afskaffe privathospitaler og dermed forlænge ventetiden for mange af landets patienter.

De vil have betalingsringe – ikke bare rundt om København, men om Danmarks største byer, heriblandt Aalborg. Og så er der selvfølgelig alle de tåbelige forbud, for eksempel mod Finn & Jacobs gamle Squash-reklamer. Selvom det lyder vanvittigt usympatisk, er det SF’s plan for Danmark. Flere forbud, højere skatter og uhæmmet offentligt forbrug. Planen kan lokalformand Thomas Klimek og andre interesserede læse mere om på SF’s hjemmeside under punktet ” alt det tørre”. Det er skræmmende læsning og selvfølgelig milevidt fra den politik, en ansvarlig borgerlig regering vil.

Sammen med Mads Rørvig, Sophie Løhde, Michael Aastrup Jensen og Ellen Trane Nørby har jeg lanceret kampagnen ‘Forbyd forbud. Til kampagnen lavede vi denne video:

<iframe width=”560″ height=”345″ src=”http://www.youtube.com/embed/F9N-i5UPCMQ” frameborder=”0″ allowfullscreen></iframe>

Nu har brugen ‘slotsholmen’ på youtube lavet en alternativ udgave af videoen. Den kan ses her og er ganske underholdende: http://www.youtube.com/watch?v=uhJBscwK1fo&NR=1

Det lokale folketingsmedlem Karsten Lauritzen og indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder besøger onsdag lægeuddannelsen på Aalborg Universitet. Her vil rektor Finn Kjærsdam vise rundt på den nye uddannelse. Desuden besøger Bertel og Karsten KamillianerGaardens Hospice og har arrangeret uddelingsaktion på Aalborg Banegård.

VK-regeringen gav i 2010 tilladelsen til den nye lægeuddannelse på universitetet. I forbindelse med forslaget om at nedlægge regioner, har flere frygtet uddannelsen og Aalborg Universitets status som universitetshospital vil komme i fare. ”Jeg vil gerne understrege, at Venstre ikke har nogen planer om at lukke lægeuddannelsen i Aalborg. Det var en rigtig beslutning at oprette uddannelsen og jeg går til valg på at videreudvikle den,” udtaler Karsten Lauritzen.

Han fortsætter med at understrege sammenhængen mellem uddannelsesmuligheder og vækst i Nordjylland. ”Lægeuddannelsen kan være med til at skabe nye, videnstunge arbejdspladser i Nordjylland. Den type jobs er afgørende for at sikre vækst og udvikling i regionen.” Derfor tager Lauritzen og Haarder nu på besøg på uddannelsen, for at se hvordan de er kommet i gang.

Bertel Haarders besøg i Aalborg starter med uddelingsaktion med Karsten Lauritzen på Aalborg Banegård. Det slutter med besøg på KamillianerGaardens hospice. Tidspunkter kan ses af nedenstående program.

Bertel Haarders og Karsten Lauritzens program
07.50                      Bertel Haarder ankommer til Aalborg Lufthavn
08.20 – 08.45     Uddelingsaktion på Aalborg Banegård
09.00 – 10.00     Rektor Finn Kjærsdam viser rundt på lægeuddannelsen, Aalborg Universitet
10.15 – 11.00       Besøg på KamillianerGaardens hospice i Aalborg

Karsten Lauritzen udtaler: ”Det er vigtigt for mig at få en masse personlige stemmer, hvis jeg fortsat skal kunne kæmpe for de nordjyske interesser i København. Derfor gælder det om at være synlig, og få sit budskab ud til så mange borgere som muligt.”

”Banneret er det største i Nordjylland og det håber jeg kan være med til at skabe ekstra opmærksomhed om min kampagne,” slutter han.

Flyskatten vil betyde tab af arbejdspladser for Nordjylland. ”Beregninger viser, at skatten vil betyde tab af 50 arbejdspladser. Samtidig vil det ødelægge den positive udvikling som Aalborg Lufthavn er inde i. Det skader hele regionen,” fortsætter Karsten Lauritzen.

”Det er en dejlig klar melding. Jeg håber, at vi snart kan få lige så klare svar på spørgsmålene om de mange løse ender i S-SF’s økonomiske plan,” slutter han.

Karsten Lauritzen udtaler: ”Jeg frygter desværre, at det er politiske motiveret. Valgplakater er en vigtig del af den demokratiske oplysning til et valg og derfor er det enormt ærgerligt, at folk ikke kan lade dem være i fred.”

Hærværket kommer dog ikke lov at ødelægge kampgejsten: ”Vi hænger nogle nye plakater op, og håber de får lov at hænge denne gang. Vi er stadig kampklare og fulde af energi til resten af valgkampen,” slutter Karsten Lauritzen.

Karina Lorentzen, retsordfører ( SF), mener, at forbud er fornuftige -i Danmark skal fællesskabet tage ansvar for den enkelte. Og det gør vi ved at bestemme, at du ikke skal ryge, hvor du ikke må låne penge, og hvornår du skal bære cykelhjelm. De mener, at når det personlige valg har en negativ indvirkning på fællesskabet, så skal staten regulere, derfor ønsker de f. eks. at gøre usunde fødevarer dyrere. Al mad er usundt i store mængder, men et godt glas rødvin, en god bøf eller isvaffel er også livskvalitet. Hvis der er noget, som har en dårlig indvirkning, er det snarere oppositionens mange forbud, som har det mål at indskrænke den personlige frihed.

Jeg tror på, at det enkelte menneske godt selv kan tage ansvar for sine handlinger og for sit liv. Jeg siger nej til forbud mod slikreklamer, alkohol og nej til afgifter på usunde fødevarer. Jeg siger nej til, at politikerne skal vælge for mig. Jeg tror på, at voksne mennesker er voksne nok til at vælge selv. Der skal være frihed til at træffe de usunde valg.

Oppositionen mener, at den med sin forbudsliste tager ansvar for Danmark. Jeg mener, at de med deres liste viser, at de ikke stoler på, at borgerne er ansvarlige nok til at kunne vælge selv.

Læs mit seneste indlæg på JP blog her

Læs mit nyeste indlæg på JP blog her

I to svar til mit debatindlæg ‘ Hvem er sorteper?’ ( Pol. 23.6.) giver Johan F. Krarup ( Pol.26.6.) og Jørgen Birkedal ( Pol.28.6.) udtryk for, at regeringen helst vil være helt være fri for udlændinge. God integration er ifølge de to herrer, at udlændinge skal kunne bosætte sig i Danmark uden nogen krav om at lære dansk eller bidrage til det danske samfund. Krarup og Birkedal mener åbenbart, at ‘ krav’ er et fyord og sætter lighedstegn mellem det og et negativt syn på udlændinge.

Desværre ligner Birkedal og Krarups tilgang til integrations-og udlændingepolitik den strategi, som oppositionen havde i 90′ erne. En strategi, som resulterede i, at den nuværende regering i 2001 overtog en stor og uløst integrationsopgave. Modsat Birkedal og Krarup mener jeg, at fair, faste og fornuftige ‘ krav’ er en nødvendighed for, at vi kan sikre en god integration. Det viser statistikkerne, selv om Birkedal og Krarup åbenbart ikke bryder sig om det

S og SF har gennem lang tid fortalt, at de vil hæve skatterne, hvis de vinder næste valg. Men de har ikke turdet sige, hvem der vil blive ramt af skattestigningerne. Det er på tide, at vi får et klart svar fra Nordjyllands socialister. Hvornår indføres betalingsringen om Aalborg, og bliver den lige så dyr som den røde mur om København?.

Men faktum er, at statistikken taler for sig selv. Der er aldrig kommet så mange udlændinge til Danmark som i de senere år. Dygtige udlændinge, som ønsker at bidrage til det danske samfund. Oppositionen klandrer regeringen for at skabe dårlige forudsætninger for dansk integration. Men hvis ovenstående ikke er god integration – hvad er så?.

 I Danmark har vi i de sidste tyve år ladet det offentlige forbrug vokse uhæmmet. Under SR-regeringen fra 1993 til 2001 brugte man 2,50 krone hver gang man planlagde at bruge én. Med VK-regeringen blev det fra 2001 markant bedre, men der blev stadig brugt 2,00 kroner, når der skulle bruges én. Dette overforbrug har placeret Danmark på en klar førsteplads i offentligt forbrug i Europa. De offentlige udgifter udgør næsten 60% af BNP. I de fleste andre lande kan man klare sig med ca. 50%, og i Norge kan de nøjes med 46%.

 Det voldsomme overforbrug betyder, at vi nu står overfor en opgave, der kræver handling, og som ikke tillader den mindste afvigelse fra budgetmålene. Som en del af Reformpakken 2020 foreslår regeringen derfor at sætte bindende rammer for udgifterne i kommuner, regioner og stat. Rammerne skal vedtages af Folketinget for at sikre, at der kun bruges penge, når der er flertal for det. Brydes rammerne, vil sanktioner træde i kraft. Dette er historiske tiltag, og de er usædvanligt hårde. Men det er også nødvendige tiltag, der sammen med bl.a. reform af efterløn og førtidspension vil sikre dansk økonomi frem mod 2020.

 Overfor regeringens plan står lige nu et stort, tomt hul. Socialdemokraterne har indtil videre afsløret, at de vil lade det offentlige forbrug vokse endnu mere, men vi har endnu ikke fået deres bud på, hvordan de vil finansiere det. 12-minuttersløsningen er gennemhullet, og det er svært at se, hvordan de vil finde de 63 mia., som deres øgede forbrug kommer til at koste, uden markante skattestigninger.

Regeringen vil ikke se passivt til, derfor går vi reformvejen og har fremlagt Reformpakken 2020, som er et langtidsbudget, der sikrer Danmark en sund økonomi. Oppositionen påstår at 2020-planen vil sænke velfærden.  Sandheden er dog, at alternativet er lav vækst, arbejdsløshed, øget gæld og dårlig velfærd. Man kan vælge reformer, som skaber balance mellem udgifter og indtægter, øget vækst og flere jobs – eller man kan vælge at have en blind tro på, at man kan få velfærd på kredit.

Gu’ skal man så have lov til at æde, ryge og drikke sig ihjel! Og gu’ vil jeg da ej blande mig i, hvor mange jordskokker eller knoldselleri voksne mennesker skal spise. Det er langt over grænsen for politik.

Se min debut som blogger her:                                                                             http://blogs.jp.dk/Graenserforpolitik/2011/05/03/lad-mig-æde-mig-ihjel/

Vi råbte dengang op, at det var tåbeligt overhovedet at diskutere denne sag på daværende tidspunkt, da et lovforslag var på vej i Folketinget, som ville sikre ens regler for alle og dermed overtrumfe et eventuelt kommunalt forbud. Dette ville borgmester Arne Boelt dengang ikke lytte til, da det for ham kun handlede om, at han havde ladet sig provokere af Bertel Haarder, og derfor skulle der straks træffes en beslutning.

For nylig blev lovforslaget så vedtaget i Folketinget bl.a. med opbakning fra Boelts socialdemokratiske partifæller. Det betyder altså med andre ord, at Boelt kunne have sparet Byrådet og Hjørring Kommune for en masse besvær, hvis han havde lyttet til vor opfordring og afventet Folketingets beslutning, som altså kom bare to måneder senere.

Når det så er sagt, så glæder det os meget, at et næsten enigt Folketing – på nær SF, som undlod at stemme – har bakket op om denne lovændring, for i vor optik er et Folketingsvalg en stor folkefest, hvor vi alle skal hylde demokratiet.

Dette indebærer for os også retten til at ophænge valgplakater.

Men hvilken type partnerskab er vi ude i? Børsting har meldt ud, at der er tale om en konkret forretningsmæssig relation, hvor begge parter får et udbytte af relationen. LO køber sig til politisk indflydelse ved at tilbyde en modydelse – kontant støtte til socialdemokraternes valgkamp. For at støtte Socialdemokraternes valgkamp skal Børsting have ret til at godkende ministerlister og droppe politiske udspil. Senest har Børsting meldt ud, at han som den anden del af duoen ikke kan acceptere S-SF’s udspil ” Fair Løsning”. Socialdemokraterne må til at finde noget bedre end de ” 12 minutter”.

Det nye partnerskab mellem LO og S viste sig allerede ved sidste kommunalvalg, hvor LO godt ville punge ud i Odense, hvis de fik lov til at være medskrivere på den røde bloks fælles lokale partiprogram. I København blev der lovet ” evalueringsmøder” hvert kvartal til gengæld for et større beløb til valgkampen. Partnerskaber af denne type er nye i dansk politik. At en virksomhed – som en fagforening reelt set er – kan gå ind og købe sig til politisk indflydelse, er dybt problematisk. Socialdemokraterne forsvarer sig med, at det er det samme, som når Venstre får støtte fra private borgerlige virksomheder. Det er helt forkert. Virksomhederne støtter os, fordi de tror på Venstres politiske værdier og strategier. Vi sælger ikke politisk indflydelse, eller ministerposter. Hvor de borgerlige ville være blevet beskyldt for korruption, hvis vi havde solgt politik for penge, så har Socialdemokraterne åbenbart frie tøjler og kan tillade sig alt. Om der står Helle eller Harald på stemmesedlerne ved det kommende valg er i og for sig ligegyldigt. Partnerskabet mellem Helle og Harald vil blive en langvarig relation, hvor LO åbenbart har lov til at korrumpere dansk politik.

Lovforslaget er stillet for ganske enkelt at gøre reglerne mere fornuftige og for at fjerne den gråzone, som mange ender i, når man blot giver en hjælpende hånd. Samtidig er det forhåbentlig med til at styrke forståelsen blandt danskerne for den skærpede indsats fra skatteministeriet mod det organiserede sorte arbejde, som naturligvis skal have maksimalt fokus. Det glæder mig, at skatteministeren med dette lovforslag viser, at lovgivning sagtens kan tilpasses med sund fornuft, og det er jeg sikker på, vil være til glæde og gavn for alle danskere.

Kære opposition. I sidste uge blev regeringens pointsystem for familiesammenføring førstebehandlet i folketingssalen.  Med forvirring, interne stridigheder og uklarhed om, hvad I egentlig mener på området, kan det forståeligt nok blive svært at finde argumenter for at stemme imod regeringens forslag. I Venstre giver vi altid en hjælpende hånd til kollegaer, så her er fem gode råd, som I nemt kan printe og bruge ved den kommende anden-og tredjebehandling i folketingssalen.

 1. Brug jeres velbrugte argument om, at regeringens pointsystem er diskriminerende. Selvom pointsystemet lægger op til, at både håndværkeren og akademikeren kan komme til Danmark, så bare anklag regeringen for, at pointsystemet rammer skævt.

 2. Brug smarte overskrifter såsom » Uddannelsessnobberi « eller » Dybt umenneskeligt « . Hurtige overskrifter virker bedre end saglig politik. Det har virket før -f. eks. med de » 12 minutter « .

3. Balancér på en knivsæg -Forsøg at fremstå som om, I har en fast og fair integrationspolitik, selvom I afviser regeringens forslag.

 4. Overbevis salen om, at I selv har masser af konkrete løsninger -der er måske ikke mange løsninger at hente I jeres tresiders udspil, men bare sig, I er konkrete og konsekvente, det er nok.

5. Husk også, at uanset hvilke argumenter I graver frem, vil det være svært at argumentere med belæg imod det konkrete, gennemarbejdede og integrationsfremmende pointsystem, som regeringen udspiller med. Men bare I stemmer imod, så er det i tråd med, hvad I plejer at gøre politisk.

Torsdag d. 7. april vedtog et enigt Folketing med undtagelse af SF at ændre på de gældende regler for ophængning af valgplakater på offentlige veje og private fællesveje. Med lovændringen er der nu sikret ens regler for alle landets kommuner, som ellers hidtil har haft mulighed for at forbyde ophængning af valgplakater.

 Lovændringen har særlig betydning for de to unge nordjyske Venstrepolitikere Karsten Lauritzen, MF og Mads Duedahl, Aalborg Byråd, som begge i længere tid har kæmpet for at få fjernet plakatforbuddet i blandt andet Aalborg Kommune. Om lovændringen udtaler Karten Lauritzen:

”Det glæder mig, at der nu bliver lige mulighed for alle kandidater til at promovere sig selv, og at plakater i bybilledet ikke længere kun er forbeholdt cirkusforestillinger. Jeg betragter i høj grad valgplakater som en central del af den hyldest til demokratiet, som et Folketingsvalg eller Kommunevalg nu engang er.”

Partifællen Mads Duedahl betragter på lige fod med Lauritzen lovændringen som en sejr for demokratiet:

”I forbindelse med Kommunevalget i 2009 tog jeg personligt et opgør med de stringente plakatregler i Aalborg Kommune, hvor jeg i høj grad følte, at det var de unge og nye kandidater, der betalte prisen. I den nuværende byrådsperiode har jeg desuden stillet forslag i Aalborg Byråd om at afskaffe forbuddet, men desværre modsatte borgmesteren sig mit forslag. Derfor glæder det mig, at Karsten Lauritzen og Venstre nu har taget sagen op på Christiansborg, og at der har været bred enighed om at sætte plakaterne fri.”

Debatten om valgplakater har blandt skeptikere især omhandlet frygten for, at plakaterne ikke vil blive fjernet efter et valg, og dermed føre til et stort svineri. Stillet over for denne kritik kan Karsten Lauritzen kun trække på smilebåndet:

”Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg ganske enkelt, det er et tåbeligt argument. Hvis valgplakaterne ikke er væk efter valget, så har kandidaterne jo trods alt givet sig selv til kende med både billede, navn og parti, så mon ikke det skulle være muligt at finde ud af, hvor en eventuel regning for oprydning skal sendes hen?”

 At lovændringen nu betyder, at der skal klistres flere plakater skræmmer imidlertid ikke den unge kommunalpolitiker, Mads Duedahl:

 ”Hvis man er en ældre, erfaren politiker kan man komme langt på sit navn, men når man stadig er ny i gamet, så må man nogle gange indstille sig på, at der skal et enormt benarbejde til. Det er jeg personligt helt afklaret med, og jeg bruger gerne de timer, der skal til. I den sidste ende skulle det jo gerne være tid, der kommer den enkelte kandidat til gode.”

 For yderligere kommentar, kontakt:

Karsten Lauritzen, MF
tlf. 6162 4632

Mads Duedahl, Aalborg Byråd
tlf. 2961 6861

2010 var et rekordår for den nordjyske lufthavn, og allerede nu har lufthavnen luftet fremgang for 2011 indenfor en række områder. Her kan lufthavnen trygt holde på deres visioner -og det kan Nordjylland også. For i værste fald vil den ekstra flyskat skade væksten og komme til at koste arbejdspladser i det nordjyske -og det vil være en kæp i hjulet for Nordjyllands vision om vækst og fremgang.

Photo by: Simon Wedege Petersen   (Licens: CC BY 3.0)

Skrevet i samarbejde med Naser Khader, integrationsordfører ( K), medlemmer af Folketinget

I modsætning til Jens Ulrich Eriksens indlæg vil jeg gerne dokumentere, at regeringen prioriterer asylbørnenes velbefindende højt, og dermed give et mere nuanceret billede af det, som Jens Ulrich Eriksen kalder ” populistiske politikere med skræmmekampagner og fremmedangst”.

Allerede i 2008 blev der givet yderligere 37 millioner kroner til forbedring af forholdene for børnene i asylcentrene, herunder til forbedringer af de fysiske rammer, fritidstilbud for børnene samt mere specialiseret undervisning. Hertil kommer, at regeringen og Dansk Folkeparti besluttede, at nogle børnefamilier kunne få lov til at flytte i egne boliger uden for centrene.

Oveni er der pr. 1. januar 2009 indført en psykologisk screening af nyankomne asylbørn, så eventuelle psykiske problemer opdages med det samme, og i de tilfælde, hvor der konstateres et behandlingsbehov, får asylbørn samme tilbud som herboende børn, herunder blandt andet lægebesøg og børnepsykolog. Samtidig har Røde Kors siden 2007 fået et ekstra tocifret millionbeløb årligt til at forbedre forholdene på centrene for børnene, som i dag blandt andet har fået udvidede klubtilbud og modersmålsundervisning.

Derudover får Jens Ulrich Eriksen det til at lyde, som om alle asylbørn sidder i asylcentrene i flere år. Det er heller ikke korrekt. Opholdstiden i asylcentrene er kraftigt faldende. I 2009 havde en asylsøger i gennemsnit boet i et år og fem måneder på et asylcenter. Dette er dog et markant fald i forhold til årene 2005-2007, hvor den gennemsnitlige opholdstid lå på omkring tre år og tre måneder. Til dette hører, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er 3,5 måneder og den maksimale sagsbehandlingstid ti måneder. Det mener jeg ikke, man kan karakterisere som et langt ophold omstændighederne taget i betragtning. Det er kun i særtilfælde, at et ophold i asylcentre bliver længere.En hyppig årsag til det er, at forældrene ofte klager over et afslag på asylansøgningen og dermed vælger at forlænge deres ophold i asylcentrene. Forældrene har derfor et stort medansvar for, at deres børns ophold bliver længere end nødvendigt.

Jeg mener derfor, at det er en fuldstændige usaglig og urimelig anklage, som Jens Ulrich Eriksen kommer med, når han påstår, at der ikke er politisk vilje til at forbedre forholdene for asylcentrenes asylbørn.

Når politikere udtaler sig, er det klart for medierne og befolkningen, at de udtaler sig ud fra deres politiske ståsted, hvorimod eksperter regnes for uafhængige og objektive. Eksperter er imidlertid ofte politiske og giver ikke altid udtryk for den indiskutable sandhed. Fire konkrete eksempler underbygger dette.

Flemming Ibsen, lektor og arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet, citeres ofte som ekspert, og udtaler sig gerne om alle mulige sager. I DRs TV-avis udtalte han for nylig, at løsningen på den stigende ungdomsarbejdsløshed skal findes i den socialdemokratiske model med »fremrykning af offentlige anlægsinvesteringer.« Hertil glemte han at tilføje, at den danske ungdomsarbejdsløshed er meget lav i forhold til andre EU-lande, samt at OECD netop roser Danmarks kamp herimod med fokus på ‘ ungepakken’, som regeringen har gennemført. Det bør imidlertid nævnes, at Flemming Ibsen er erklæret socialdemokrat. Han støtter det socialdemokratiske folketingsmedlem Rasmus Prehn, hvilket tydeligt kommer til udtryk på Prehns hjemmeside, hvor Ibsen er citeret for at sige »Rasmus er min mand på Christiansborg.« Villigheden til at stille op foran kameraet og være en subjektiv ekspert skyldes måske også, at Aalborg Universitet gerne betaler op til 33.000 kr. herfor.

Juraprofessor Henning Koch fra Københavns Universitet misbruger sit juridiske embede til at føre politisk kamp mod regeringen og i særdeleshed Dansk Folkeparti, som han mener »næres af en ideologi, som i yderste konsekvens kan åbne for en både antisemitisk og islamofobisk flodbølge«. Det var også Koch, der – modsat sine kollegaer – mente, at den såkaldte tuneserlov var grundlovsstridig. Hans kollega, Gorm Toftegaard Nielsen, professor i strafferet ved Århus Universitet, mener, at udtalelsen skader juristers troværdighed.

Senest i debatten om EU-dommes betydning for udlændingeloven, har Peter Starup, en såkaldt EUekspert fra Syddansk Universitet, forsøgt at stadfæste sit navn i den større offentlighed ved bl. a. at udtale, at EU-dommen viser, at skærpelser af udlændingelovgivningen så som 24-års-reglen kan vise sig at være ulovlig. Han efterlader herved et indtryk af, at dansk udlændingepolitik totalt undermineres – et fejlagtigt indtryk rent statistisk. Som følge af EU-domme blev der i 2010 givet 900 opholdstilladelser ud af ca.60.000. 1,5% af sagerne påvirkes således af EU-domme. Tallene taler for sig selv.

Titlen ’Ekspert’  tillægges af den almindelige dansker stor værdi. Derfor har journalisterne et betydeligt ansvar for at få de rigtige titler på citaterne, men desværre glipper det ofte. Senest har en superekspert ved navn Jesper O. Lindholm tilsyneladende meldt sig. En simpel googlesøgning på hans navn vidner om hans mange titler. Ifølge Politiken er han »juraekspert i flygtningespørgsmål«, i en Politikenartikel er han pludselig blevet »ekspert i statsløse og statsborgerskab« og ifølge Information er han »folkeretsekspert«. Hans rigtige titel har TV2 som det eneste medie fanget rigtigt, nemlig ph. d. Men det at være ph. d. på et område gør ikke en til ekspert, og slet ikke ekspert i alt muligt andet end det, man skriver ph.d. om. Tankevækkende at to fremtrædende dagblade ikke har styr på titlerne.

Man kan håbe, at medierne fremover vil være kritiske med valget af ‘ eksperter’, og at eksperterne vil tænke over ikke at udnytte deres platform til at komme med ukorrekte udtalelser, som kun vildleder den danske befolkning og skaber mistro til lovgivningen. Det er et demokratisk problem, når såkaldte eksperter kommenterer på stort og småt samt noget, de ikke har meget forstand på, eller når deres politiske tilhørsforhold sammenblandes med objektive vurderinger. Medierne må kureres for ‘ ekspertitis’, hvor journalister ringer rundt til den ene ekspert efter den anden for at finde en, der passer ind i vinklen på historien, der skrives, og hvis man kun kan få en ph. d.-studerende til at sige det, man ønsker, omdøbes vedkommende blot til ekspert!.

 Krigen i Libyen er desværre ikke enestående. Der har de seneste 20 år været alt for mange lande, hvor borgerkrigslignende tilstande og overgreb på uskyldige har været dagligdag, f. eks. Saddam Hussein i Irak, Bin Laden i Afghanistan, folkemordet i Rwanda og den etniske udrensning i Kosovo.

Venstre er historisk gået foran i kampen for en aktivistisk udenrigspolitik. Vi har været fortalere for at gribe ind på Balkan og sende danske soldater til Afghanistan og Irak i kampen mod terror – alle krige, som SF og Enhedslisten har kaldt “ulovlige” og stemt imod, fordi der enten ikke var et FN-mandat, eller det ikke var klart nok. Ved militæraktionen, der standsede folkemordet i Kosovo, mente SF’s daværende forsvarsordfører, Villy Søvndal, sågar, at det ville være at spille hasard at bombe uden et klart FN-mandat. Det er derfor helt nye toner fra SF, når det melder ud, at det vil stemme for dansk krigsdeltagelse i Libyen uden et FN-mandat.

Jeg vælger at glæde mig over partiernes sabelslugeri på forsvarsområdet, for det må betyde, at de er villige til at gribe ind over for andre diktatorer. Her tænker jeg både på Mugabe i Zimbabwe og Lukasjenko i Hviderusland, hvoraf sidstnævnte desværre også bruger mere hårdhændede midler end naive danske tennisstjerner til at fastholde sine borgere i et jerngreb.

Frank Aaen og Villy Søvndal er gået fra at være fredsduer til krigshøge og har erkendt, at de har taget fejl ved at afvise at gribe ind over for diktatorer de seneste 20 år. Det lyder godt for det frihedselskende folk verden over – for den nye linje holder vel også til efter et valg?

Rådets konklusioner drages på baggrund af målinger over beskæftigelsesgabet mellem nydanskere og den øvrige befolkning. Det betyder, at lande med en begrænset arbejdsstyrke som f. eks. Italien, hvor mange kvinder ikke er i arbejde, kommer bedre ud end Danmark. Det giver ikke mening. Det korrekte er alene at anvende nydanskeres beskæftigelsesfrekvens som mål for integration. Hvis man gør det, er fakta noget helt andet: Flere nydanskere er kommet i arbejde under den nuværende regering – siden 2001 er der sket en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på omkring 10 procentpoint.

Analysen forsøger at skabe tvivl om regeringens initiativer for at fremme beskæftigelsen blandt flygtninge og nydanskere. Men den viser kun en ting: At AE-rådets videnskabelighed befinder sig på et overraskende lavt niveau.

Drømmen om ministerbiler får SF til at sluge så mange politiske kameler, at der i høj grad bliver kopieret mere fra Socialdemokraterne, end der bliver tænkt selv. Store dele af partiets politik inden for f. eks. rets-, skole-, integrations-og udenrigsområdet er i hvert fald blevet omskrevet efter indgåelsen af ægteskabet med Socialdemokraterne. Eksempler på SF’s kovendinger er der mange af: Der er 24-års-reglen, hvor modstand lige pludselig er blevet til accept. Der er boligskatten, som partiet ville hæve, men nu alligevel ikke vil hæve.

Og der er velfærdsforliget, hvor SF meldte sig ud, da Socialdemokraterne og regeringen blev enige om, at efterløns-og folkepensionsalderen skulle hæves gradvist. Nu er der ingen, som melder sig ud længere. Det er problematisk, når et parti glemmer, hvad politiske værdier er, og kun er drevet af tanken om ministerposter.

SF har forladt en lang række af deres gamle mærkesager. Trods det mener Villy Søvndal, at 90 pct. af partiets politik er uændret. Jeg mener, at ovenstående taler for sig selv.

 Dagen byder på et virksomhedsbesøg og to debatmøder med nordjyske erhvervsfolk. Det første møde finder sted kl. 11.00 hos vækstvirksomheden Logimatic, hvor skatteministeren skal vises rundt. Derefter overtager revisionsselskabet, Nielsen & Christensen i Aalborg. Her vil skatteministeren og Karsten Lauritzen diskutere den nuværende politiske situation i Danmark med en række førende erhvervsfolk.Mødet i Aalborg afsluttes kl. 13.30, hvor turen fortsætter til Hjørring.

 Kl. 14.00 afholdes det næste debatmøde hos Erhverv Hjørring. Her vil ministeren og Karsten Lauritzen afholde et tilsvarende debatmøde med lokale erhvervsfolk, som får en enestående chance for at præge den nyudnævnte minister.

Om muligheden for at afvikle disse besøg udtaler Karsten Lauritzen:

”Det er naturligvis med stor glæde, at jeg så kort efter Peter Christensens udnævnelse har mulighed for at præsentere ham for en række førende nordjyske erhvervsfolk. Derudover er det for deltagerne naturligvis ligeledes en stor mulighed for at få et helt frisk syn på Danmarks skattepolitiske situation. Jeg ser meget frem til at byde ministeren velkommen i min hjemegn.”

 Pressen er velkommen hos før og efter besøgene hos Nielsen & Christensen og Erhverv Hjørring, mens debatmøderne er lukkede for pressen.

 Program for dagen inkl. adresser:

11.00   Rundvisning og dialog om vækst hos Logimatic

12.00    Frokost hos Nielsen & Christensen, Hasseris Bymidte 6, 9000 Aalborg

12.30    Lukket møde med nordjyske erhvervsfolk hos Nielsen & Christensen

13.30    Transport til Hjørring

14.00    Lukket møde med Venstrefolk og erhvervslivet hos Erhverv Hjørring, Åstrupvej 10, 9800 Hjørring

15.30    Afgang Hjørring

For uddybende kommentarer, kontakt:

Karsten Lauritzen, MF

Karsten.Lauritzen@ft.dk

tlf. 33 37 45 05

eller for praktisk information, kontakt:

René Lund Hansen, politisk medarbejder

Rene.Hansen@ft.dk

tlf. 61 62 53 17

Derfor arbejder vi i Venstre for gode konkurrencebetingelser for erhvervet, der ikke mindst har stor betydning i yderområder. Vi har altid stået værn om de nordjyske landmænd og den nordjyske fødevaresektor. De har om nogen ikke brug for et unødvendigt pres. Nu har vi sikret gode forhold for produktion og eksport af fødevarer i den nordjyske region, og det må betragtes som en stor og vigtig sejr, at der her udvises opbakning og handlemod fra miljøministeren og Venstre.

Det hele startede med en lille rundvisning om mandagen, hvor jeg var sammen med de andre praktikanter på Christiansborg i denne uge.

Om tirsdagen begyndte min erhvervspraktik for alvor. Jeg mødte Karsten og hans søde medarbejdere samt en anden praktikant Ulrik. Jeg startede dagen med at følge Sarah og hendes daglige arbejde. Derudover var jeg denne dag med Karsten til redegørelsesdebat, hvor han skulle gør rede for regeringens politik omkring tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse.

Onsdag fulgte jeg Karsten i hans arbejde, som indebar nogle møder, og jeg skulle skrive et debatindlæg om den svenske borgmester i Malmø. Han anklagede den danske regering for at føre en politik, som skræmmer højtuddannede indvandrere væk.  I debatindlægget gjorde jeg rede for den positive udvikling af højtuddannede indvandrere, som kommer til Danmark.

Noget af det, som har overrasket mig mest i ugen, har været det hæsblæsende program her på Christiansborg. Man ved ikke præcist hvad man skal, da programmet skifter hele tiden, men uanset hvad, så har man altid travlt.  Jeg tror generelt at dette billede tegner sig fra alle politikere og ikke kun Karsten.

Torsdag fulgte jeg Karsten til et underudvalgsmøde, hvorefter jeg skulle overvære Lars Løkke Rasmussens debat om Danmarks fremtid. Resten af dagen fulgte jeg Karstens medarbejder Sarah med hendes daglige arbejde, hvor jeg kiggede på borgerhenvendelser.

Den sidste dag, fredag, gik med at evaluere ugen og skrive en artikel til Løkken folkeblad. Derudover deltog jeg i et seminar for ungdomspolitikere.

Alt i alt, så var det en positiv oplevelse med mange seriøse og få useriøse inputs, deriblandt Karstens søde tand til kager. Den daglige gang på Borgen har været med fuld fart over stepperne, dog samtidig med et smil på læben. Ugen har givet mig en større viden omkring det politiske arbejde som politiker. Oplevelsen har givet mig mod på en tilværelse som politiker eller politisk medarbejder, da jeg nu har set, hvordan det foregår. Med den nye viden om hvordan man arbejder på Christiansborg, har jeg fået en større lyst til at gå den vej.

Til slut vil jeg runde af med et citat fra Karsten: ”Hvem har lyst til kage?”…

Regeringens pointsystem for familiesammenføring er vigtigere end nogensinde.

Sidste år blev der nemlig givet 4.766 tilladelser til familiesammenføring. Det viser nye tal fra Udlændingeservice. Det er det højeste antal i flere år. Dermed er det nye pointsystem for familiesammenføring mere nødvendigt end nogensinde, da det effektivt gør op med kædeindvandringen, samtidig med at det fremmer integrationen af dem, der kommer hertil.

Faktum er, at det værn vi opstillede efter Metock-dommen, virker.

På trods af at tallet er det højeste i flere år, er det dog stadig langt lavere, end før regeringen kom til. I 2000 fik mere end 12.000 udlændinge således en opholdstilladelse som familiesammenført. Venstres integrationsordfører Karsten Lauritzen mener, at de nye tal understreger, at pointsystemet for familiesammenføring, som moderniserer 24-årsreglen, er helt nødvendigt.

- Den stramme udlændingepolitik har været en hjørnesten i regeringens politik – og med stor succes. 24-års-reglen og tilknytningskravet har effektivt gjort op med den negative kædeindvandring og bekæmpet tvangsægteskaber, men tallene viser, at tiden nu er inde til, at vi forstærker indsatsen, siger Karsten Lauritzen.

- Det er netop derfor, vi nu indfører et pointsystem for familiesammenføring, som giver alle mulighed for at blive familiesammenført til Danmark, men hvor vi samtidig stiller klare krav om, at man tager del i samfundet og ansvar for at blive integreret

De nye tal fra Udlændingeservice viser også, at der ikke er nær så mange som frygtet, som får familiesammenføring via EU-reglerne. Således faldt både antallet af ansøgninger om og tilladelser til familiesammenføring efter EU-reglerne sidste år sammenlignet med året før.

- Faktum er, at det værn vi opstillede efter Metock-dommen, virker. Og det er naturligvis glædeligt, for dermed forebygger vi misbrug samtidig med at dem, der har ret til familiesammenføring via EU-reglerne, får det.

Af: Sofie Münster, venstre.dk

Det skete tidligere på måneden, da Jyllands-Posten på forsiden skrev: “Venstre vil blæse på kritik fra FN”. Dette er imidlertid ikke korrekt. I Venstre lytter vi til al kritik, selv når FN kritiserer den danske udlændingepolitik.

Det skal hertil bemærkes, at alle FN-medlemslande folkeretligt kun er forpligtet til at lytte, når FN’s komiteer udtaler kritik. Det er der en god grund til. Komitesystemet under de forskellige FN-konventioner er dybt udemokratiske, og sagerne vurderes uden hensyntagen og respekt for nationale forfatninger og grundlove.

Danmark er bl.a. kritiseret for ikke at ville omgøre Flygtningenævnets afgørelse om afvisning af en asylansøger. Flygtningenævnet fungerer som et domstolslignende organ med en landsdommer i spidsen. Det er i sagens natur ikke muligt for integrationsministeren at omgøre Flygtningenævnets afgørelser, og alligevel er det, hvad FN’s komite mod tortur vil have, den danske regering gør. Eksemplet understreger, hvor usaglig FN’s menneskerettighedskomité er, når de anbefaler en national regering at gribe ind i enkeltsager, som et domstolslignende organ har truffet afgørelse i.

Endnu værre bliver det, når man ser på medlemmerne i de forskellige komiteer. Det er ikke jurister eller folkeretseksperter, men diplomater. FN’s Komite mod racediskrimination består af 18 medlemmer, bl. a. fra solide demokratier som Kina, Algeriet og Rusland.

Formanden – en såkaldt “uafhængig ekspert” – er tidligere pakistansk ambassadør i Egypten. Med Egypten og Pakistans lange og gode rygte som menneskeretlige “darlings” , er det oplagt, at de skal afgøre sager om asyl i Danmark.

I Venstre lytter vi gerne til FN, overholder de konventioner, vi tilslutter os og indretter os efter domme afsagt både ved danske og udenlandske domstole, men vi vil ikke deponere dansk udlændinge-og integrationspolitik i hænderne på en FN-komité, hvor medlemmerne kommer fra dybt udemokratiske lande og regimer. Det er derfor dobbeltmoral af værste skuffe, når Socialdemokraternes retsordfører Karen Hækkerup kritiserer, at vi ikke følger kritikken fra FN. Både fordi regeringen følger den tidligere socialdemokratiske praksis, og at vi i et demokratisk samfund ikke kan eller vil omgøre beslutninger fra domstole og domstolslignende organer i strid med magtens tredeling, hvilket FN’s komité og socialdemokraternes retsordfører åbenbart vil gøre.

8.2. kunne jeg imidlertid konstatere, at folketingsmedlem Rasmus Prehn (S) absolut ingen ambitioner har for Nordjylland og regionens fremtidige vækstpotentiale. Det er efterhånden ved at være en kendt sag, at en effektiv infrastruktur er meget afgørende for udviklingen i især yderområderne. Derfor har Aalborg Lufthavn således været en markant medspiller i mulighederne for at binde vores region sammen med resten af landet. Med mange daglige flyafgange til lave priser har det været muligt at være bosiddende i Nordjylland og samtidig varetag et job i hovedstaden.

Tilsvarende har det været muligt at drive virksomhed i Nordjylland og stadig være tæt knyttet til det øvrige Danmark. Det vil Prehn og S straks ændre på, hvis de får et flertal efter næste valg. Med deres forslag om øgede flyafgifter på samtlige afgange, vil det uden tvivl straks få store konsekvenser for vores nordjyske lufthavn. Prehn lægger op til, at fly kun skal benyttes, når det er absolut nødvendigt. Det må jeg sige, er et af de mest uambitiøse og skadelige forslag, jeg længe har hørt for Nordjylland. Fra den ene dag til den anden kan vi således have fjernet et afgørende grundlag for at drive virksomhed i Nordjylland, da deltagelse ved møder i f. eks. København enten skal være meget dyrere eller ske med tog.

Ud over at Prehn og S vil afskære Nordjylland fra det øvrige Danmark, så vil de øgede afgifter desuden få store konsekvenser for Aalborg Lufthavns muligheder for at konkurrere og dermed tilbyde sine kunder billige udlandsrejser. Aalborg Lufthavn er i høj grad båret frem af sine mange indenrigsrejser, som dermed giver mulighed for tilsvarende billige udlandsrejser. Dette vil ligeledes blive historie, hvis vi socialdemokraterne får magt som de har agt.

I Venstre vil vi være garant for udvikling og balance i hele Danmark – også i Nordjylland. Derfor skal vi selvfølgelig ikke svække vores konkurrenceevne eller bevidst afskære vores region fra det øvrige Danmark. Jeg er mildest talt rystet over ambitionsniveauet hos Prehn & Co.

Det er dog ikke kun de politiske partier, der deltager i denne debat. Siden sommeren 2010 har især fagbevægelsen været særdeles aktiv. Dette er primært sket ved storstilede kampagner, som alle forsøger at angribe regeringens politik. Efter statsministerens nytårstale har fagbevægelsen igen massivt investeret medlemmernes kontingentkroner i annoncer. Fælles for disse mange annoncer og kampagner er desværre bare, at det hele er fup og svindel.
Gang på gang er disse kampagner blevet afsløret indeholdende faktuelt forkerte informationer, overdrivelser og er til tider funderet på direkte usandheder.

I folketingssalen må vi politikere stå til ansvar for vores udtalelser og stå ved dem. Jeg kunne godt tænke mig, at det samme gjaldt for fagbevægelsen, når den uhæmmet sætter den ene fupkampagne i gang efter den anden. For bare at nævne et par eksempler på, hvad vi har måttet lægge ører til: I juni 2010 lancerede LO kampagnen om 27-årige Maria, som angiveligt skulle være en fyret kontorassistent med mand og børn. Her viste det sig, at hun selv havde opsagt sin stilling for at flytte sammen med sin kæreste. De havde i øvrigt ingen børn. I januar i år var det så 3F, der hævdede, at regeringen havde sparet 3300 kr. pr. elev i folkeskolen. Faktisk viste det sig, at udgifterne pr. elev var steget med knap 5 pct. i perioden 2001-2009. Behøver jeg nævne LO’s “nedslidte” skraldemand, der viste sig kun at arbejde to dage om ugen?

Jeg kan sagtens leve med, at Harald Børsting & Co. ikke er enige i regeringens politik, og jeg tager til enhver tid gerne diskussionen, men så vil jeg til gengæld forlange, at vi tager den på et sagligt og sandfærdigt grundlag. Så længe fagbevægelsen vil agere støtteparti for oppositionen, så må den altså underlægge sig de samme spilleregler. Det skylder vi ganske enkelt vælgerne.

I Region Nordjylland er turismeforbruget på 8,9 mia. kr -en så stor sum penge, at Region Nordjylland er den region i Danmark, hvor turismeforbrugets andel af det samlede forbrug er størst. Det gør os dermed til den landsdel, hvor turismen har den største relative betydning.

Turismen i det nordjyske er i høj grad kilden til vækst i regionen -at der nu sættes ekstra fokus på at brande det nordjyske får derfor vores hænder i vejret. For at få turismen til at toppe er kampen mod bureaukratiet og overregulering dog også helt central.

En oprydning i det danske regeltyranni vil have en mærkbar positiv effekt på turismen i Nordjylland. Nordjyske campingpladsejere støder eksempelvis på urimelige love ustandseligt: Hvis man ønsker at bygge større campinghytter, må man ikke opføre hemse -det siger loven. Hvis man har en campingplads tæt på kysten og ønsker at udvide, så må man ikke – det siger loven.

Vi mener ikke, at hemser skader. Og foreslår, at der skal åbnes for, at campingpladser tæt på kysten kan få lov til at udvide, hvis en individuel vurdering konkluderer, at det ikke vil skade natur og omgivelser. Den nye lempelige planlov åbner for dette, men det kan gøres endnu mere.

For den nordjyske turisme er de mange regler en hæmsko. Med færre regler ville turistbranchen kunne få frihed til selv at afgøre, hvordan de vil tiltrække turisterne. De ville kunne designe løsninger, som netop opfylder turiserne behov. Hvis vi ønsker at den nordjyske turisme skal toppe – så er en vækstpakke på 103 mio. kr. en del af løsningen. En oprydning i regeljunglen er en anden, som ikke skal glemmes.

Photo by: Simon Wedege Petersen   (Licens: CC BY 3.0)

Allerede 13.1. forklarede jeg i TV 2 Nord, at min Facebook-kommentar egentlig er en kommentar rettet mod den måde, som praktiserende læger har deres praksis indrettet på – og ikke rettet mod efterlønnere. For har man et arbejde og skal til læge, så skal man gøre det i arbejdstiden.

Det synes jeg egentlig er upraktisk. Min pointe er så, at de eneste, som har tid til at gå til lægen, er folk, som ikke har et arbejde af forskellige årsager.

Men jeg undrer mig som sagt over den vedvarende interesse for denne lille misforståelse – som i øvrigt burde være udredt for længst.

Derfor skal landbruget også vide, hvad alternativet til regeringens vandplaner er. Og det er altså langt skrappere kost for nordjyske landmænd, end hvad F. M. M. giver udtryk for. Vi mener, at regeringens vandplaner, der er sendt i høring, er meget ambitiøse. Derfor skal vi også først have løst de 9000 ton, mens det nu analyseres, hvordan, hvorledes og hvornår det er realistisk at gå videre. Det finder vi ansvarligt overfor miljøet, landbruget og beskæftigelsen i Nordjylland. Samme bekymring kan man desværre ikke finde hos Socialdemokratiet på Christiansborg.

Skrevet i samarbejde med Torsten Schack Pedersen, folketingsmedlem ( V)

Jeg har stor respekt for mine politiske modstandere, men respekten daler kraftigt, når forslaget blot kritiseres, og der ikke præsenteres et alternativ. Det er et ubestridt faktum, at dansk økonomi står over for store udfordringer i fremtiden som følge af flere ældre og færre unge, faldende konkurrenceevne og forsvindende oliemilliarder. Kun halvdelen af alle danskere arbejder, og det er ikke nok til at bære et samfund.

Vi står derfor ved en skillevej: enten gennemfører vi reformer eller også skærer vi i kernevelfærden. Den tredje vej er ud over den økonomiske afgrund med stigende gældsætning og øgede renter. Ingen ansvarlige politikere kan ved sine fulde fem vælge den vej. Venstre har foreslået, at efterlønnen afskaffes for alle under 45 år. Det giver os 16 mia. om året, og sikrer dermed balance mellem indtægter og udgifter frem til 2020. Det er ikke et populært udspil, men en nødvendighed. Og helt ærligt, så er tiderne her i 2011 ikke de samme om i 1979, hvor efterlønnen blev indført. Der er sket betydelige fremskridt it-mæssigt, sundhedsmæssigt og arbejdsmæssigt. Efterlønnet var oprindeligt beregnet på, at 20.000 nedslidte arbejdsmænd skulle forlade arbejdsmarkedet og give plads til de mange unge arbejdsløse. Fair nok, men situationen her over 30 år efter er omvendt. Nu har vi brug for, at alle bidrager lidt mere til samfundet og arbejdsmarkedet for at sikre vores velfærd og orden i økonomien. Samtidig er antallet af efterlønnere eksploderet til over 130.000 personer, og jeg nægter at tro, at alle er nedslidte og uarbejdsdygtige.

De, der reelt er nedslidte, de 20.000 arbejdsmænd, skal fortsat have hjælp, men de der i dag er under 45 år, må indstille sig på, at samfundet har brug for, at de bidrager et par år mere på arbejdsmarkedet. Præcis som de gør i Sverige, hvor de i gennemsnit arbejder tre år mere, end vi gør i Danmark. Hvad der kan lykkes i Sverige, kan vel også lade sig gøre i Danmark! Hvis vores samfund, som vi kender det, skal overleve på lang sigt, er der behov for at udvise økonomisk mådehold og rettidig omhu. Det er sund fornuftigt at afskaffe efterlønnen. Danmark har brug for politikere, der leder -ikke politikere, der lefler for vælgerne.

Jeg har stor respekt for mine politiske modstandere, når de argumenterer sagligt og med sammenhæng, men S og SF’s dobbeltmoral i udlændingepolitikken er usaglig og uærlig. Det hænger ikke sammen, når de mener, at det er forargeligt at stille kvalifikations- og uddannelseskrav ved familiesammenføring, mens det kun er højtuddannede der må komme ind som arbejdskraftindvandring.

Oppositionen har længe anklaget regeringens pointsystem for familiesammenføring for at være uddannelsessnobberi. Fejlagtigt har S og SF fået det indtryk, at man skal være professor fra Harvard for at blive familiesammenført i Danmark. Dette er forkert. Pointsystemet lægger op til, at både håndværkeren og akademikeren kan komme til Danmark – de får blot point for noget forskelligt. Netop fordi oppositionen har kritiseret pointsystemet for familiesammenføring vækker det stor undren, at de ikke ubetinget støtter VK’s forslag om at lempe på reglerne for arbejdskraftindvandring. På den ene side synes de, at det er en rigtig dårlig ide at gøre det lettere for kvalificeret arbejdskraft at komme til Danmark. De mener, at beløbsordningen skal forbeholdes højtuddannede specialister. På den anden side kritiserer de VK’s pointsystem, fordi de tror, at pointsystemet vil favoriserer professorer og højtuddannede akademikere.

I Venstre mener vi, at det er fair at stille krav, det gør vi til alle danskere, f.eks. har vi en 10 års undervisningspligt i Danmark, og derfor er det både sund fornuft og fair at stille krav til dem, der ønsker at indvandre til Danmark. For Venstre handler indvandring om at tiltrække arbejdskraft, som kan være med til at sikre vækst og velfærd. Det handler ikke om, om man er direktør eller sygeplejerske. Det væsentlige for os er, at indvandrere har et arbejde, så de kan bidrage til samfundet og fællesskabet. Det er liberal politik – let og ubesværet adgang for dem, der kan og vil.

SF’s vendekåbe-politik er ved at være så forankret i partiet, at man bør overveje at omformulere partiets politiske strategi. Som information til vælgerne burde ” ubeslutsomhed” i hvert fald overvejes indskrevet i partiets integrationspolitik.

Træt bliver man i hvert fald hurtigt af at se på SF’s utallige forsøg på at fremstå, som om det har en fast og fair integrationspolitik, alt imens man gang på gang afviser regeringens tiltag på integrationsområdet.

Det virker som om, at SF har travlt med at balancere på en knivsæg. På den ene side vil man ikke skræmme S væk, og derfor tilslutter de sig bl. a. 24-årsreglen. På den anden side kritiserer de regeringen for dens udlændingepolitik, fordi man ved, at dets eget bagland stritter imod. Dette viser Astrid Krag ( AK) endnu en gang i et indlæg her i avisen 13.12., hvor hun udtaler, at SF er imod 24-årsreglen, samtidig med at hun forsvarer SF’s pointsystem, som netop støtter op om selv samme 24-årsregel. SF kalder det god politik. Vi kalder det usagligt.

Før AK endnu en gang klandrer regeringen for ikke at stå ved sin integrationspolitik, bør hun kigge en ekstra gang på sit eget partis vævende og uklare politik på området.

Det er tydelig at se, at det ikke kun er internt i SF, der hersker tvivl om integrationspolitikken. I hele rød blok er forvirringen total. Selvom SF afviser problematikken som symboldiskussioner, så er faktum bare, at hverken SF’s eget bagland eller R vil gå med til at acceptere S og SF’s pointsystem for familiesammenføringer.

Det er, ifølge AK, med regeringens udspil kun velhavende danskere, som forelsker sig i veluddannede udlændinge, der kan komme til Danmark. Det er forkert. Regeringens udspil lægger op til, at alle, der kan og ønsker at bidrage til det danske samfund, er velkomne.

AK mener, at vi snubler rundt i SF’s politik. Det kan godt være, at vi i Venstre gør det.  Men det er der en god grund til: Når SF selv snubler rundt i sin egen politik, så kan det også for andre være svært at forstå, hvad det egentlig er, SF vil.

De Radikale ønsker ligesom Enhedslisten fri indvandring, hvor grænserne skal åbnes for alle. Jeg vil gerne i den forbindelse rose De Radikale for at holde fast i deres politik – helt åbne grænser har været en radikal mærkesag i adskillige årtier, men måske de skulle vågne op og snuse til virkeligheden: At indvandring både kan være en gevinst for et samfund og en belastning, det afhænger helt af, hvilke krav man stiller til indvandring og den efterfølgende integration. Her er det ærgerligt, at De Radikale mener, det er helt uretfærdigt at stille krav om, at man lærer dansk, får sig et job og bidrager til samfundet også som indvandrer.

A. H. mener, det er umenneskeligt at stille krav til familiesammenføring og blande sig i folks kærlighed. Jeg vil anbefale A. H. at lave lidt research omkring hans eget partis afstemningshistorie i folketingssalen. For De Radikale har gentagne gange stemt for at stille krav til familiesammenføring og dermed ” blande sig i folks kærlighed”, som A. H. formulerer det. Faktisk var SR-regeringen i 2000 de første til at indføre tilknytningskrav for familiesammenførte, og de første til at stille krav om egen bolig. Ved samme lovforslag fjernede man også retskravet for familiesammenføring for unge under 25 år ( Lov 209 af 29. februar 2000) Så A. H’s eget parti mente åbenbart dengang, de var i regeringen, at det var sund fornuft og fair at stille krav. Men okay, det ligger vel i det at være radikal, at man skifter standpunkt, som vinden blæser.

Lad os dog være ærlige og realistiske overfor hinanden: Det at stille krav til danskere eller til udlændinge er ikke det samme som at blande sig i folks kærlighed -det er sund fornuft i et velfærdsamfund som det danske.

Både håndværkeren og akademikeren kan komme til Danmark – de får blot point for noget forskelligt. Håndværkeren får for sin erhvervserfaring og akademikeren for sin uddannelse. Så der er ingen der “kommer bag i køen”, som Astrid Krag udtrykker det.

Måske både SF’s pressetjeneste såvel som integrationsordfører Astrid Krag skulle læse lidt mere på lektien, før de udsender pressemeddelelser og læserbreve.

Disse skærpede regler mødte stor kritik fra en lang række hestemarkeder, bl. a. Hjallerup Markeder. Derfor henvendte jeg mig tidligere på året til Fødevareministeren og bad om at få reglerne lavet om. Reglerne er jo netop indført for at sikre, at hestene er sunde og ikke udgør nogen fødevarerisiko ved slagtning. Derfor fandt jeg det også unødvendigt at indføre en 100 pct. kontrol af heste ved markeder.

Det har taget lidt tid, men endelig er det til min store tilfredsstillelse resulteret i, at reglerne ændres, således markederne nu undgår denne utilsigtede belastning. Kontrollerne finder nu udelukkende sted ved slagtning og eksport af heste.

Jeg sætter utrolig stor pris på Fødevareministerens lydhørhed i forbindelse med denne sag, hvor det selvfølgelig på intet tidspunkt har været intentionen, at landets mange hestemarkeder skulle straffes hverken økonomisk eller i forbindelse med den praktiske afvikling. Nu er der imidlertid fundet en god og fornuftig løsning, hvor Danmark lever op til kravene fra EU, og hvor vi sikrer tryghed for forbrugernes og ikke mindst hestenes sundhed.

Selvom S-SF forsikrer, at de ikke vil lempe udlændingepolitikken, hvis de kommer til magten, vil de blive presset af støttepartierne Enhedslisten og De Radikale, som begge ønsker en lempelse af reglerne på udlændingeområdet.

Man kan ikke sige tydeligt nok, at en fast og fair udlændingepolitik er nødvendig netop nu, hvor vi står midt i dønningerne efter en alvorlig økonomisk krise. Det er vigtigt, at vi tør at være konsekvente for at løse de store problemer. Regeringens faste og fair tilgang til udlændingeområdet har ført til en intelligent indvandringspolitik, som har haft den positive effekt, at flere højtuddannede og kvalificerede indvandrere i dag bidrager til vækst og velstand.

Med regeringen og DF’s udlændingeaftale i 2002 blev der lavet et opgør med mange års ansvarsløs udlændingepolitik og perspektivløs integrationspolitik. Med oppositionen ved magten vil vi blive kastet tilbage til tilstandene før den borgerlige oprydning. Det vil Enhedslisten helt sikkert sørge for.

 Efteråret har handlet om den omfattende Ghettopakke – ”Ghettoen tilbage til samfundet”, det nye pointsystem vedrørende familiesammenføringer, en nødvendig stram finanslov og seneste et ambitiøst folkeskoleudspil. Men de ellers klare politiske udmeldinger har ikke medført prangende meningsmålinger – tværtimod. Og lad mig være ærlig: de dårlige meningsmålinger skyldes særudmeldinger og intern diskussion. Men i takt med, at vi alle ser konsekvenserne heraf, tror jeg de fleste Venstrefolk kan se fornuften i at vende kanonerne væk fra egne rækker og i stedet sigte på oppositionen.

 Oppositionen har nemlig haft alt for let spil og for meget pressemedvind. Så sent som i den netop overståede duel mellem Løkke og Søvndal, slipper Villy af sted med den ene usandhed efter den anden. Lad mig give et enkelt eksempel: Villy siger, at “han ikke kunne drømme om at forringe det frie sygehusvalg”. Men det er altså et faktum, at det er præcis hvad S og SF gør i deres “Fair Løsning” – det stå på side 90. Det viser, at der er utrolig meget på spil, hvis oppositionen kommer til magten. Dels vil det frie sygehusvalg, der har afskaffet af de lange ventelister, blive forringet. Men også det frie valg i ældreplejen vil rød blok af med på trods af, at adskillelige undersøgelser viser, at de ældre er glade for et alternativ til det offentlige.

 I efteråret har jeg selv brugt meget tid på det nye pointsystem, og jeg skal være den første til at erkende at præsentationen og kommunikationen omkring pointsystemet ikke har været god nok. De fleste danskere har fået det fejlagtige indtryk, at man skal være professor med en Ph.d. fra Harvard for at blive familiesammenført, hvilket oppositionen har italesat som uddannelsessnobberi. Lad mig tage pointsystemet først: Der hvor der strammes op for alvor, er ikke ved danske statsborgeres mulighed for at få en ægtefælle til Danmark. Langt de fleste kan leve op til de kvalifikationskrav vi stiller på området, fx er det nok at have været beskæftiget som håndværker i 2½ år i udlandet, bosætte sig uden for en ghetto, eller kunne en smule dansk eller engelsk for at blive familiesammenført.

 Der hvor der for alvor strammes op, er ved de indvandrere, som har permanent opholdstilladelse i Danmark, men aldrig er blevet integreret – de kan derfor hverken tale dansk eller blive dansk statsborger. Det er denne gruppe, som pointsystemet rammer, hvilket må siges at være fair. Det betyder nemlig, at disse uintegrerede indvandrere – hvor vi ser flest tvangsægteskaber i blandt – får sværere ved at arrangere ægteskaber for deres børn m.v.

I forhold til oppositionens påstande om uddannelsessnobberi, så er det rent ud sagt noget pjat. Både håndværkeren og akademikeren kommer ind – de får blot point for noget forskelligt. Håndværkeren får for sin erhvervserfaring og akademikeren for sin uddannelse. I øvrigt undrer det mig meget, at oppositionen er så vilde med at få håndværkere fra tredjeverdenslande til Danmark, mens polske og andre østeuropæiske håndværkere på ingen måde er velkommen.

Det er let nok for de radikaler leder, Margrethe Vestager, at påstå, at pointsystemet er uliberalt, fordi der stilles krav. Men i min liberale verden strider det ikke med liberale principper at stille krav. Fx stiller vi krav til, at alle børn i Danmark får 10 års undervisning. Derfor er det vel også fair at stille en række krav til de udlændinge, der kommer til Danmark, eftersom de får adgang til vores velfærdsydelser, og med tiden bliver danske statsborgere. Vi skal i Danmark være et åbent, men ikke naivt samfund – og det er vi heller ikke. Når man kigger på tallene fra 2001 til nu, er det tydeligt, at Danmark er blevet mere åbent. I hvert fald kommer der flere udlændinge til Danmark nu (2009: 56.897) end i 2001 (2001: 36.354). Forskellen er dog, at i dag kommer de fleste udlændinge for at bidrage til samfundet ved at arbejde og uddanne sig – tidligere kom de som familiesammenførte eller for at søge om asyl. Jeg synes det er både fair, liberalt og sund fornuft og stille krav både til danskere såvel som udlændinge. I øvrigt var Magrethe Vestager selv med til at indføre de første krav til familiesammenføringer – nemlig tilknytningskravet som S-R regeringen indførte i år 2000. Men det har Vestager nok meget belejligt fortrængt.

Der er meget på spil, og det ses tydeligt. Oppositionens problem er, at de ikke har klare løsninger på især udlændinge- og sundhedsområdet. Det eneste de er enige om, er at være imod regeringens udspil. I et desperat forsøg på, at komme med løsninger, har de fremlagt deres eget pointsystem, som de ikke har brugt mere end 12 minutter på at udarbejde. Men som så mange gange før er det ikke gennemtænkt fra oppositionens side. Deres pointsystem skal nemlig gennemføres med stemmer fra de radikale og Enhedslisten. 

 Jeg frygter, at den faste og fair – men også integrationseffektive – udlændingepolitik, som der er ført siden 2001, sættes over styr, hvis oppositionen får flertallet efter næste valg. Derfor er der meget på spil ved et kommende folketingsvalg, og forskellene mellem rød og blå blok bliver tydeligere og tydeligere. Jeg håber blot, at vælgerne husker, hvordan det var under Nyrup, med skattestigninger, helt åbne grænser og lange ventelister. For det er, hvad vi har i udsigt, hvis oppositionen får magten.

De nye familiesammenføringsregler med pointordningen er udtryk for en moderne tilgang til samfundsudviklingen. Danmark skal være et åbent men ikke naivt land. De nye familiesammenføringsregler er lette og gennemskuelige, de gør op med den tidligere tiders alderdiskrimination ( 24-årsregelen), og de er integrationsfremmende.

Oppositionen kalder det nye pointsystem for uddannelsessnobberi. Skal det absolut have et navn, så vil vi nu hellere kalde det et godt gedigent håndværkertilbud. Erhvervserfaring sidestilles med nemlig med uddannelse, så begge dele giver adgang til Danmark. VK-regeringen belønner en bred vifte af kvalifikationer f. eks. også sprogkundskaber og viljen til at integrere sig ved at bosætte sig udenfor ghettoområderne.

Pointsystemer er ikke en fribillet til familiesammenføring i Danmark. Pointsystemet er indrettet sådan, at er en person indstillet på at komme til Danmark og være et aktiv for det danske samfund, så kan det lade sig gøre. Men der skal ydes, før der kan nydes.

For VK-regeringen er uddannelse alfa og omega. Derfor går vi også benhårdt efter at gøre den danske folkeskole til verdens bedste folkeskole. Vi har ti års undervisningspligt for alle, og det er regeringens ambition, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Uddannelse – akademisk eller praktisk – er vejen til et godt liv, et godt arbejdsliv og et bidrag til det danske samfund.

Vi stiller krav til os selv. Det skal vi derfor også gøre til de udlændinge, der ønsker at blive familiesammenført til Danmark.

Indlægget er skrevet sammen med Tina Nedergaard, undervisningsminister ( V)

I Danmark gælder princippet om brøkpension, hvor størrelsen af folkepensionen bygger på opholdstiden i Danmark. For at harmonisere optjeningsreglerne for folkepension vil regeringen afskaffe flygtninges adgang til at medregne bopælstid i oprindelseslandet ved beregning af folkepension. Krag mener, at flygtninge »vil blive ramt hårdt«. Det er helt forkert. Flygtninge, der ankommer til landet i en ung alder, vil have mulighed for at optjene ret til en fuld folkepension ligesom alle andre. Ankommer flygtningen til Danmark før det fyldte 62. år, vil den pågældende være berettiget til en brøkpension som folkepensionist.

Flygtninge, som ikke har ret til folkepension, lades selvfølgelig ikke i stikken. Her vil flygtningen på lige vilkår med alle andre være berettiget til at modtage introduktionsydelse, starthjælp og kontanthjælp. Flygtninge på kontanthjælp får et månedligt beløb, der svarer til, hvad en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepension kan få udbetalt. Ud over dette kan der selvfølgelig søges om ekstra støtte – f. eks. boligsikring og hjælp til enkeltudgifter. Flygtninge med brøkpensioner vil også kunne søge om tillægsydelser – for eksempel boligstøtte, nedsat licens og helbredstillæg.

Astrid Krag mener, vi »jagter udsatte mennesker«. Jeg mener, vi jagter fornuftige og holdbare løsninger. Når flygtninge kommer til det danske velfærdssamfund, er de – ligesom andre herboende og nytilkomne danskere – omfattet af det danske princip om, at vi tager ansvar for hinanden. Lovforslaget om at harmonisere reglerne vil ikke overordnet forringe flygtninges levevilkår i Danmark, da man vil have ret til andre støtteydelser og generelt vil have samme muligheder for at opbygge et nyt liv og en ny hverdag i Danmark.

Venstres idé med pointsystemet har intet med taktik at gøre, men måske har G.V. blandet SF og S’s såkaldt alternative pointsystem sammen med regeringens. For oppositionens vedkommende er der tale om taktik, for først lød det, at man ikke kunne støtte et pointsystem af nogen art og efter at have gennemført et par meningsmålinger og fokusgrupper, fremlægger man pludselig sit eget - besynderligt, men viljen til magten og ministerbilerne kender åbenbart ingen grænser for Thorning og Søvndal!

Villumsen har åbenbart ikke forstået vigtigheden af, at alle, der er bosat og ønsker at bosætte sig i Danmark, bidrager til at få det økonomiske pendul til at svinge igen. F.eks. kræves det, at alle danskere skal gå 10 år i skole. Derfor er det vel ikke helt uretfærdigt at kræve af nytilkomne indvandrere, at de skal have lidt sprogkundskaber, lidt uddannelse eller en smule erhvervserfaring med sig.

Jeg er helt bekendt med “behovet for investeringer i uddannelse”, som G.V. skriver, er afgørende for dansk økonomi. Denne betragtning kan jeg være enig i. Men investeringsmidlerne skal komme et sted fra, og hvis vi ikke har velkvalificerede, arbejdende borgere, er der heller ikke råd til investeringer i uddannelse. Så derfor har det så absolut med økonomi at gøre.

Hvor oppositionen direkte vil forværre forholdene gennem bl. a. dårligere erhvervsvilkår og dyrere transport, så er Regeringen på trapperne med forbedringer i blandt andet folkeskolerne, på ungdomsområdet og sundhedsområdet – alle forbedringer som vil gavne væksten! VK har som de første turde sætte emnet på dagsordenen af en enkelt grund -vi har det mål, at vi vil forbedre vilkårene for både borgere og virksomheder i yderområderne -herunder Nordjylland.

Med en vurdering af flygtninges integrationspotentiale dvs. en vurdering af bl. a. sprog, motivation og arbejdserfaring har vi i højere grad end tidligere kunnet få de flygtninge til Danmark, som vi kan se, har de største muligheder for at få en fornuftig tilværelse her. Jeg undres, når jeg kigger tilbage på forhandlingerne i 2005 om udvælgelseskriterierne, hvor Steen Gade (SF) mente, at vi skulle tage os af de flygtninge, som er svære at integrere. Jeg mener, at man bør prioritere flygtninge med motivation for integration.

Vi har igennem de sidste par uger været pennevenner via debatsiderne i NORDJYSKE. Det har jeg været rigtig glad for, da jeg ser den frie, åbne debat som vigtig i vores demokratiske samfund. Jeg må dog erkende, at dit seneste indlæg er useriøst. Jeg synes, vi skylder hinanden og ikke mindst de læsere, som har købt og betalt for avisen, at vi er seriøse og ikke fortæller usandheder. Dit indlæg ” Hvor ynkeligt” fra den 9.11. er ikke kun useriøst, men fortæller også usandheder.

Du skriver for det første, at de nye affaldsgebyrer for virksomheder er ” bureaukratiske og dybt uretfærdige”. Det er jeg helt enig med dig i. Jeg synes dog, du skylder at fortælle, at dit eget parti, Socialdemokraterne, har stemt for de nye gebyrer, da det er en del af en aftale om ” at skabe en mere effektiv, fremtidssikret dansk affaldssektor”. Det er lovforslag 152, der blev stemt om i folketingssalen 28. maj 2009, hvis du skulle have glemt det. Så i stedet for at kaste mudder på regeringen bør du anerkende Socialdemokraternes medansvar og bakke op om den henvendelse, jeg har lavet til ministeren for at få reglerne ændret.

Din anden hovedpointe i indlægget er, at det går for langsomt med miljøgodkendelser, hvilket du ser som regeringens skyld. Du henviser til, at det gik langt bedre, da sagerne lå i Nordjyllands Amt. Det er rigtigt, at sagsbehandlingstiden er for lang, og derfor har vi allokeret flere midler til at få ordnet sagerne hurtigt. Men det er ikke korrekt, at tingene fungerede bedre under Nordjyllands Amt. Jeg husker tydeligt, hvordan amtet havde et ” svinestop”, som bl. a. betød, at ingen svineproducenter måtte udvide. Det går jeg også ud fra, at du husker, eftersom du var amtsrådsformand og ansvarlig for politikken.

Så kære Orla, jeg vil gerne være din penneven under forudsætning af, at vi har en saglig og ærlig debat, men indtil da vil jeg gerne opsige vores pennevenskab.

Der var klar opbakning til Karsten Lauritzen og regeringens pointsystem, da iraneren Babak i dag kiggede forbi Karstens kontor for at fortælle om sit syn på opdateringen af 24-årsreglen.

 Babak Jebelli besøgte i dag Karsten Laurtizen i en times tid. Her fortalte iraneren, hvordan han glæder sig over det Danmark han kom til i 1982, og hvor vigtigt det er, at værne om. Foto: venstre.dk.

- Vi skal turde tale om de problemer, der er i landet, ligesom vi skal gøre noget ved dem og forhindre dem i at blive værre. Og her mener jeg, at pointsystemet er rigtig godt.

Ordene kunne høres tidligere i dag på bag den hvidmalede dør på Karsten Lauritzens kontor på tredje sal på Christiansborg. Men budskabet kommer ikke fra Venstres integrationsordfører.

Det kommer i stedet fra den 18 år ældre Babak Jebelli.

- Faktisk ville jeg gerne have, at pointsystemet blev udvidet, så det ikke kun gjaldt familiesammenføringer, men indvandring i det hele taget som jeg har set det i Canada, siger Babak, mens Karsten Laurtitzen skænker kaffe op til ham.

Karsten Lauritzen fortæller, at pointsystemet også benyttes i forhold til permanent ophold, men mener ikke, at det kan til at gælde for hele indvandringspolitikken, fordi det er vigtigt at sikre en kvalificeret indvandring ved at tilpasse politikken til de enkelte områder.

Men han er alligevel rigtig glad for, at byde Babak velkommen i dag.

- Det er rigtig rart at mødes med Babak. Han kan fortælle, hvordan det er at komme til Danmark og opleve, hvor glad man bliver for det danske samfund, og at man får lyst til at bidrage til det. Og det er lige præcis, det vi har brug for, siger Karsten Laurtitzen.

Babak er iraner, men kom til Danmark som politisk flygtning i 1982 og er for længst blevet dansk statsborger.

For en uge siden ringede han ind til debatprogrammet P1 Formiddag, hvor Karsten Lauritzen var i studiet for at fortælle om regeringens pointsystem, som er en udvikling af 24-årsreglen for familiesammenføringer.

Babak ville ganske enkelt gerne bakke Karsten Lauritzen op i sine pointer. Også selv om han ikke er medlem af Venstre.

- Jeg vil rigtig gerne give udtryk for, hvor vigtigt pointsystemet er. Jeg bliver rigtig ked af, når jeg hører om alle problemerne og urolighederne omkring ghettoerne i Danmark, fordi der er indvandrere, der ikke vil integrere sig i samfundet. Det er meget trist, når man tænker på det smukke demokrati og de velfærdsrettigheder, der ellers findes i Danmark, siger han.

Babak fortæller, at han på ingen måde er enig med de kritikere, der hævder, at det er forkert, at nogle udlændinge skulle være mindre

- Nej. Det er i samfundets og fællesskabets interesse. Både hvad angår kultur og økonomi. Så jeg kan kun se fornuften – vi skal forsvare det vi har i Danmark. Se bare, hvordan det går i Mellemøsten. Det skal ikke ske for os. Nu er de danske værdier også mine, og det skal ikke ødelægges igen, som det blev i Iran.

Da Babak flygtede fra Iran var det af politiske grunde, og fordi han ikke ville deltage i krigen mod Irak.

- Jeg kunne slet ikke se fornuften i den islamiske regering. Islam var fornuftig nok for 1400 år siden, men den har ikke moderniseret sig. Jeg kan ikke acceptere, at man stener folk til døde eller hugger deres hoved af, siger Babak, der fortæller at han deltog i mange demonstrationer mod regeringen. Men at det var farligt og at han på et tidspunkt måtte flygte fra en demonstration, fordi der blev skudt mod demonstranterne.

Efter en times tid følger Karsten Lauritzen Babak til udgangen igen. Det har været et rigtig godt møde, fortæller han.

- Jeg blev meget glad for den opbakning, jeg fik fra Babak i radioen. Det er vigtigt, for jeg tror stadig, der er mange danskere, der endnu ikke er helt opmærksomme på de økonomiske udfordringer det danske samfund står over for. Vi er nødt til at få udgifter og indtægter til at passe, hvis vi skal bevare det velfærdssamfund som både Babak og jeg sætter stor pris på, siger Karsten Lauritzen.

- Tidligere har regeringen med genopretningspakken sagt til danskerne, at ’I skal bidrage lidt mere’. Med pointsystemet siger vi nu til indvandrere og udlændinge, at ’I også skal yde lidt ekstra’, siger Karsten Lauritzen og trykker hånd med Babak for sidste gang i dag.

Siden 2007 har Danmark – ligesom andre europæiske lande – oplevet en kraftig stigning på over 500 pct. i antallet af uledsagede mindreårige, der kommer til Danmark, dvs. unge under 18 år, der kommer hertil, uden familiemedlemmer ved deres side for at søge asyl. Disse unge får deres asylsager behandlet efter særlige procedurer, så vi sikrer os, at der på forsvarlig vis tages hånd om dem. En stor del er 15-17-årige drenge fra Afghanistan. Danske og internationale undersøgelser viser dog, at der er god grund til at formode, at et større antal af de uledsagede mindreårige er sendt af sted af sine forældre med det formål at tjene penge til familien, eller på sigt at kunne få resten af familien familiesammenført til Danmark. I 2009 gennemførte politiet 120 aldersundersøgelser, der viste, at i syv ud af ti tilfælde, var de pågældende »mindreårige« 18 år eller ældre. Mange undlader også at oplyse, at de er i kontakt med forældrene, og at de ved, hvor familien opholder sig.

Tallene taler deres eget sprog. I hele Europa -særligt i Norden -står vi i disse år i en situation, hvor vores nuværende asylregler er under pres fra personer, der bevidst forsøger at nedbryde dem. Det er helt uacceptabelt, og derfor følger Danmark nu i fodsporene af lande som Norge, Storbritannien og Holland, og strammer reglerne på dette område.

Vi vil foretage en stor indsats for at opstarte modtage-og omsorgscentre i de unges hjemlande, specielt i Afghanistan, hvor langt det største antal unge kommer til Danmark fra. Her skal de hjemsendte unge kunne blive indkvarteret, få tilbudt uddannelse og deltage i reintegrationsforløb mv. Vi skal kort sagt i højere grad prioritere, at de unge får en tryg hjemsendelse og bliver hjulpet i hjemlandet, end vi gør i dag. Derfor er vi også nødt til at skærpe reglerne, så der ikke gives opholdstilladelse til uledsagede mindreårige, hvis der netop er passende modtage-og omsorgsfaciliteter i hjemlandet. På den måde kan vi tage tryg hånd om de unge og samtidig bekæmpe uacceptabel snyd.

I Holland oprettede man for få år tilbage sådanne modtagefaciliteter i Angola og Congo. Uledsagede mindreårige blev hjemsendt hertil, da disse netop ifølge nederlandsk lovgivning ikke kunne få opholdstilladelse, når der var passende modtage- og omsorgsfaciliteter i hjemlandet. Erfaringerne viste, at alle de unge – på nær en enkel – ved ankomsten til hjemlandet blev afhentet af sin familie. Altså den familie, som de mindreårige havde afvist opholdte sig i hjemlandet. Udviklingen viser tydeligt, at Danmark bliver nødt til at reagere for at få det stigende antal uledsagede mindreårige, der kommer til Danmark til at falde.

Det gør vi ved at føre en udlændingepolitik, der er fair for de asylansøgere, som har brug for hjælp, men som har konsekvenser for dem som bevidst udnytter vores system og samfundsgoder.

Som integrationsordfører går jeg op i at styrke og forbedre integrationen i Danmark. Her er et stort problem, at en betydelig del af de indvandrere, der kommer til Danmark som familiesammenførte, ingen uddannelse har, aldrig har været på arbejdsmarkedet i deres hjemland, og ingen sprogkundskaber har. Det gør det svært og dyrt at blive integreret i det danske samfund. Med genopretningspakken bad vi danskerne bidrage til at sikre, at vi ikke bruger flere penge i velfærdssamfundet, end vi tjener. Med de nye kvalifikationskrav stiller vi tilsvarende krav til de udlændinge, der måtte komme til Danmark. På denne måde vil vi få en bedre integrering, og nydanskere vil i højere grad end nu bidrage positivt til fællesskabet.

Vi bliver nødt til at sikre, at alle giver en hånd med for at styrke den private sektor og mindske presset på de offentlige kasser. Uden nogen indtjening i den private sektor er der intet velfærdssamfund.

Jeg kan ikke se, som Morten Nielsen mener, at de nye familiesammenføringsregler bryder med den liberalistiske frihedstankegang. Det er vigtigt, at vi sikrer, at de, der kommer til Danmark, respekterer vores grundlæggende samfundsværdier. Vi må kæmpe for, at der ikke skabes parallelsamfund, hvor netop demokratiske værdier ikke er repræsenteret. Statens opgave er at sikre og håndhæve de individuelle frihedsrettigheder – og det er blandt andet det, vi gør gennem de nye kvalifikationskrav. Ved blot at åbne grænserne, som dele af oppositionen vil, gør vi de nytilkommende en bjørnetjeneste.

Det er faktisk meget liberalt at stille krav og sikre, at dem, der nyder, kan og vil yde. Hvis vi skal finansiere vores samfund, så er det fair at stille krav. Ligesom alle EU-lande og de fleste lande i verden stiller vi krav til udlændinge, som ønsker at bosætte sig permanent i Danmark. Det er fast og fair, men også fornuftig udlændingepolitik.

Det glæder mig meget, at regeringen nu sætter ind med stærke konkrete investeringer i Vesthimmerlands Kommune, som vil være stærkt medvirkende til ny vækst og ikke mindst vil de massive investeringer føre en lang række nye arbejdspladser til nordjyderne med sig. Byggeindustrien har især været hårdt ramt i løbet af den globale finansielle krise, og det er derfor et udtryk for stor social og økonomisk ansvarlighed fra regeringens side, at der nu investeres massivt i Nordjylland.

Ud over vækst og arbejdspladser vil den ekstraordinære investering være en stærk forebyggende indsats over for negative udviklingstendenser, som i de senere år har resulteret i ghettoiseringer flere steder i Danmark. Den endelige fordeling af de ekstraordinære renoveringsmidler kommer til at ske fra Landsbyggefonden, men allerede nu er tre store renoveringsprojekter i Vesthimmerlands Kommune i spil.

I en tid hvor personfnidder kan virke som det mest karakteristiske ved dansk politik, glæder det mig, at regeringen vælger at fokusere på at løse de udfordringer, vi står over for og overlader det til oppositionen at føre en indholdsløs dagsorden.

Tavsheden fra SFs ledelse skyldes sikkert, at de sidder og grubler – de er jo nødt til at finde på en begrundelse for at afvise den nye udlændingeaftale, der på den ene side får dem til at fremstå som om, de er tilhængere af en fast, fair og fornuftig udlændingepolitik og på den anden side så afviser den, fordi det bestemt ikke er den politik, som de menige folketingsmedlemmer og baglandet ønsker.

I Venstre hjælper vi altid gerne gode kolleger, så her er fire gode begrundelser – lige til at klippe ud og anvende efter forgodtbefindende, når folkesocialisterne stemmer imod i folketingssalen, som de har for vane at gøre.

1) Høringsfristen har været for kort.

2) Lovforslaget er »pakket« forkert. Lovforslaget indeholder sikkert et perifert element om en ændring af sagsgange, en nyopgørelsesmetode for opholdsdage i Danmark eller noget andet, som gør, at I – selvom I måske siger, at I bestemt støtter grundtanken, simpelthen ikke kan leve med forslaget, som det foreligger.

3) Kinesisk er også et verdenssprog. I det nye pointsystem vægtes kendskab til et af de store sprog højt – engelsk, tysk, fransk, spansk.

4) Det er »på kanten« af konventionerne. Intet kan gøre en folkesocialist så ængstelig og bekymret for Danmarks ry og rygte, som et lovforslag, hvor der overhovedet kan rejses tvivl om forholdet til konventionerne.

Uanset hvilken skinbegrundelse SFs top vælger at benytte, når de stemmer imod, så er det, der står tilbage, at SF på intet tidspunkt har eller vil gå op i det konkrete indhold af lovforslaget – de går kun op i hvad deres fokusgruppe fortæller dem, de skal mene, og så mener de det.

De 115 mio. kr. skal gå til at styrke den innovative og højteknologiske forskning, produktion og forarbejdning af fødevarer og andre biologiske produkter. Nye metoder og teknologier til bæredygtig produktion er eksempler på, hvad det skal gå til. Der kan også forskes på, hvad forskningspengene skal gå til. Der kan også forskes i dyrevelfærd. Vi glæder os over, at fødevareerhvervet, der Danmarks største kompetenceklynge, sikres et højt forskningsniveau.

Venstre og regeringen havde lagt op til 120 mio. kr., men vi måtte altså give os lidt for at få enderne til at nå sammen.I den forbindelse er det værd at bemærke, at i Socialdemokratiets og de radikales forhandlingsudspil var der afsat 0 kr. til fødevareforskning. Men vi er ved at være vant til at lytte til flotte ord og pæne erklæringer fra Socialdemokratiet.

Når det gælder konkret handling er virkeligheden desværre alt for ofte en anden. Vi har været meget optaget af, at vandplanerne skal kunne gennemføres, så fødevareproduktion og miljø går hånd i hånd. Derfor gennemføres der nu et krav om reduktion i kvælstofudledningen på 9000 ton, mens de næste 10.000 kræver yderligere analysearbejde. Det er en meget ambitiøs dagsorden. Godt nok ikke så ambitiøs som de 30.000 ton, som er Socialdemokratiets ønske.

Venstre viser gennem konkret handling, at vi prioriterer gode vilkår for fødevareerhvervet. Vi har bl. a. liberaliseret landbrugsloven og gennemført byrdelettelser for landbruget for 250 mio. kroner. Heroverfor står Socialdemokratiet, der siger alle de pæne ord, men gennem deres handlinger langsomt kvæler fødevareerhvervet i Nordjylland og resten af Danmark.

Mener Orla Hav så, at det er helt ok, at en landmænd skal vente flere år på en godkendelse for at kunne udvide en svinestald? Og er det også helt fint, at patienter, der er blevet fejlbehandlet, må vente årevis, før der kommer en afgørelse fra Patientklagenævnet? Jeg mener ikke, at det er ok – og netop derfor vil jeg unødvendigt papirarbejde og overflødige regler til livs. Jeg anbefaler, at Orla Hav sætter sig for at læse regeringens udspil ” Danmark i bedre balance i en global verden” og statsministerens åbningstale, inden han endnu en gang beskylder os for ikke at gå op i turisme, beskæftigelse, erhverv, uddannelse og udvikling -det kunne være, at vi så ville kunne undgå endnu et læserbrev med uberettigede beskyldninger.

Hverken jeg selv eller mine partikolleger opildner til ” had og ondskab”, som Houmann beskylder os for. Men vi tager ansvar for at forbedre integrationen i Danmark, og derfor tillader vi os at stille krav til indvandrere, der kommer herop.

Som ansvarlig politiker er det for mig helt naturligt at tage hånd om nutidens udfordringer. Og her er integration og dele af indvandringen én af dem. Især er det problematisk, at en mindre gruppe af nydanskere ikke accepterer eller anerkender danske værdier såsom demokrati, ligestilling og frihed til at vælge sin egen ægtefælle. Hvis man ikke har lyst til at være en del af det danske samfund, så har jeg svært ved at forstå, hvorfor man så er her. Men det betyder bestemt ikke, at jeg har noget som helst imod nydanskere generelt, og jeg understreger altid, at problemerne netop er knyttet op på en mindre gruppe. Jeg kalder altid en spade for en spade. For om det er Anders eller Achmed, der skaber problemer i Danmark, er for mig lige meget. Problemet er der, og det skal løses.

Siden 2001 har regeringen lyttet til danskerne, og vi har turdet tage hånd om integrationsudfordringerne. Det er det nye ghettoudspil et godt eksempel på. Og måske netop derfor finder skyderierne sted i Sverige, da politikerne dér er angste for at tale om problemerne, hvilket gør, at integrationen er blevet overladt til sig selv.

Vi tør være konsekvente for at løse de store problemer. Som et vigtigt element skal tilflytningen af personer og flygtninge fra lande uden for Europa til ghettoområderne stoppes.

Til gengæld skal ressourcestærke personer have fortrinsret. På samme måde slår vi hårdt ned på de familier, hvis familiemedlemmer står bag urolighederne, og som skaber utryghed blandt beboerne. Fremover bliver det derfor Fogedretten, som tager stilling til, om en familie skal smides ud af en boligforening. Det betyder, at vi kan reagere prompte over for uromagerne, så vi kan løse problemerne hurtigere end i dag.

Løsningerne indfører vi, fordi vi vælger fællesskabet. Det kan ikke være rigtigt, at beboere i enkelte boligområder vender det danske samfund ryggen. Nej, alle skal inddrages. Derfor igangsætter vi også en stor socialindsats. Sprog, viden og beskæftigelse er i centrum for at bryde den negative sociale arv.

Såfremt et barn i de udvalgte boligområder har begrænsede danskkundskaber, så skal kommunerne sikre, at barnet får en friplads i en børnehave. Og vi gør det lettere for unge kriminelle at finde sig et arbejde, ved at »nulstille« deres straffeattest. På den måde får de en ny chance.

Regeringens udspil er et af Danmarkshistoriens største for at styrke integrationen, og i modsætning til SF og S har vi de konkrete løsninger på nutidens udfordringer.