Anne Chen blogger

Forsøgsperson til fordel for forskning

noreply@blogger.com (Anonymous) — Mon, 7 Aug 2017 20:15:00 +0200

I dag havde jeg den fornøjelse at deltage ved et forskningsprojekt på Bispebjerg Hospital for personer med atopisk eksem. Jeg valgte netop i dag, da mit eksem var meget aktivt, så hvilken bedre dag end i dag for at blive undersøgt.

Udover at have astma og allergi har jeg også atopisk eksem eller børneeksem, i daglig tale. For dem der ikke ved så meget om sygdommen, er den kronisk. Mange børn vil vokse sig fra sygdommen, dog vil 10-15% have børneeksem også som voksen.

Formålet for projektet er, at undersøge sammensætningen af og ændringer i hudens naturlige bakterieflora (mikrobiom) hos personer med og uden eksem, og sammenligne forskelle og ligheder.

Billede af en rød plet for størrelse med en 2-krone efter at tape er blevet fjernet op til 35 gange fra samme sted.

Det ville jeg gerne deltage i og støtte. Samtidig fik jeg så muligheden for selv at lærer noget om min hudsygdom. Dem der kender mig har gennem et stykke tid ses mig med et armbånd lavet af snor med en kugle i og logoet for astma og allergi forbundet. Det har jeg valgt for at støtte Astma og allergiforbundet´s arbejde med børneeksem.

Jeg lærte i dag, at min hud har normal PH-værdi og at der forsvinder mere fugt fra min hud end hos folk uden eksem. Det synes jeg faktisk var lidt interessant. Det forklarer måske hvorfor min hud er noget tør. Min værdi var i gennemsnit 14. Hvor normalen er omkring 9.

Her får jeg målt hvor meget fugt der forlader min hud

Vil du vide mere om projektet og ønsker at deltage kan du kontakte:

Caroline Meyer Olesen
Bispebjerg Hospital
Dermatologisk forskningsafdeling D92, - 2. Tværvej, opgang 9
Bispebjerg Bakke 23 - 2400 København N
E-mail: caroline.meyer.olesen@regionh.dk
Mobil: 24 49 01 33

Tom rum, nye mål og et øjebliks billede af astma status

noreply@blogger.com (Anonymous) — Tue, 2 May 2017 20:04:00 +0200

Der er været lidt stille her på bloggen. Jeg har haft behov for at fordøje min præstation/drøm om at have gennemført løb på alle klodens syv kontinenter. Derudover har jeg følt et tom rum.

Derudover har en akillessene skade holdt mig tilbage.

Jeg håber at have bevist, at man godt kan gennemføre hård fysisk aktivitet, selv som astmatiker. Ja, det tager forberedelse og tid, men det gør næsten alt.

I dag havde jeg fornøjelsen, at ligge vejen forbi en af SnotOrNot kampagnen´s tiltag. Et pop-up telt med mulig for at få en snak om allergivenlig have, få foretaget en priktest og en lungefunktions måling. Alt sammen på Højbro Plads i København.

Snot Or Not Pop-up stand. Højbro Plads

Jeg fik mulighed for at få foretaget en lungefunktions måling. Til min overraskelsen var jeg ikke helt så velbehandlet som jeg troede. Selv om lungefunktions måling generelt så pæn ud, så har jeg symptomer, så som hoste, nyseanfald og morgensnue.

Resultat, lungefunktions måling

Tilbage til nye udfordringer. Hvad nu?! Hvad skal man finde på, når drømmen om løb på alle syv kontinter er opfuldt. Ja, jeg ved at forsker nu måske har fundet et 8. kontinent. Når det engang er blevet bekræftet, så må jeg en tur til New Zealand for at løbe 1/2 marathon for at have gennemført alle 8, men indtil da, venter jeg lidt.

Jeg kan afsløre, at jeg i resten af 2017, fokusere på genoptræning. Det består af styrketræning samt løb med gradvis forøgning af distance. I 2018 håber jeg på, at være klar til at kaste mig over de 42.2 km igen. Hvilket event der bliver det første er i skrivende stund uklart.

De 7 kontinenter. Del 4 og sidste

noreply@blogger.com (Anonymous) — Sun, 28 Feb 2016 12:57:00 +0100

Lige et sidespring. Jeg er blevet spurgt om hvor flad eller ikke flad løberuten var på King George Island. Jeg kan sige at vi ikke kom over 46 meter over havets overflade. Det er det mit Polar V800 har registreret. Og under de 21 km har jeg bevæget mig 370 meter op og 365 meter ned. Så ruten var langtfra flad og som souvenir fik jeg en hoste med tilbage til Chile. Jeg ved ikke helt om det var astmaen eller hvad der var skyld i hosten.

Data fra mit Polar V800 ur

Men, nu tilbage til Punta Arenas, Chile. Efter tilbagekomsten til Chile havde vi to dage til at slappe af, gå på sightseeing og få noget god mad. God mad er ikke svært at få. Den ene dag for mit vedkommende blev brugt på at tage ud til en pingvin koloni på Magdalena Island, for at se Magellan pingviner. De er kun på øen i yngle perioden, ca. fra oktober-februar/marts. Vi fik af guiden at vide, at der kun ganske få regler. En ene er, hvis pingvinen bevæger sig væk fra dig, lad være med at følge efter den. Dernæst var der kun 3 regler. Nr. 1 Lad være med at røre pingvinerne, nr. 2. Lad være med at røre pingvinerne og nr. 3 Lad være med at røre pingvinerne.

Om fredagen blev løbet så startet om for de løbere som ikke fik registreret en tid, inden vi pludselig skulle pakke og flyve til Antarktis.

I min bagage havde jeg pakket en pingvin dragt med. Efter løbet blev skudt i gang, fik jeg taget mit "finisher" foto og overrakt min medalje. Derefter smuttet jeg op på hotellet værelset og iførte mig min dragt til stor morskab ved start/mål linen hvor vi var del til at heppe på løberne på løberuten.

Jeg fik at vide at jeg skulle gå ud til kompasset på løberuten og lave en pingvin dans, og der skulle være vidner til det. Så det gjorde jeg mens jeg tog billeder af de andre i gang med deres løb.

Efter den sidste løber var kommet i mål, havde vi et par timer inden der var fælles afgang til fællesspisning og fejring på Dreams hotel, ca. 10-15 min. gåafstand fra vores hotel.

Det var først da jeg så buffen på hotellet, at det gik op for mig, at vi ikke havde fået ret mange grønsager mens vi havde været afsted. Til alt mad, fik vi kun en meget begrænset portion grønsager.

Efter middagen holdt Steve fra Marathon Adventures en lille tale og der blev delt en priser ud til vinderen af de to løb på både dame og herre siden, og der blev taget billeder af alle vinderne og alle os som havde gennemført vores 7 kontinenter.

Selfie sammen med Adam og Steve fra Marathon Adventures

Inden vi alle skulle skilles og rejse hjem var der arrangeret en tur til Torres del Paine National Park. En park, jeg ville ønske vi havde mere tid til at se. Men, på den anden side er der jo en undskyld for at komme tilbage til Patagonia og National Parken.

Fårehyrde, jeg så se vej til Torres del Paine

Hjemme i Danmark sidder jeg nu og har gennemført min drøm om de 7 kontinenter. Min indre eventyrer drømmer sig væk til nye destinationer og nye oplevelser.

Jeg har mødt en gruppe fantastiske mennesker, uden dem var turen aldrig blevet det samme. Så tak til alle i gruppen, tak til Lysette fra Kathy Loper events for altid at gå det ekstra for den kæmpe service hun ydede. Tak til Marathon Adventures, Adam, Steve og Whitney for alt det hårde arbejde.

Til sidst en kæmpe stor tak til alle jer der har fulgt med her, til Polar, Rawbite og x-bionic Danmark for støtten.

De 7 kontinenter. Del 3

noreply@blogger.com (Anonymous) — Thu, 18 Feb 2016 20:16:00 +0100

Så er løbet i gang.

Ruten består at to ud-og hjem omgange. Den til venstre for campen var en op ad bakke mod lufthavnen, den bestod af en grusvej med sten og stykker med sammenpresset sne. En truck var parkeret som mærket for hvornår man skulle vende og løbe tilbage mod campen igen. Det var også den lette del af omgangen, ca. 3 km alt i alt. Til højre fra campen skulle man så ud på den anden del af ruten. En stejl bakke skal forseeres, derefter var der 3 snedriver man skulle igennem. Der var kun lige plads til en, så det blev en person af gangen, og man kan ikke løbe på det stykke. Sneen gik fra knæ højde til op til livet. Derefter fulgte en sten sti fyldt med sne og is, som senere smeltede og blev til slush og mudder, som temperaturen steg i løbet af dagen, efterfulgt af et fladt stykke, hvor vi var super heldige at se søløver og pingviner.

Derefter går det op igen imod den kinesiske base og igennem basen ud på endnu en stensti med store sten. Lige præcis på dette stykke var der stor risiko for at vrække om. Derfra kommer endnu en truck til syne, det er vendepunktet. Alt i alt ca. 10,5 km, som er super hård. Ved bilen står DAP folk parat med noget vand og der er også et toilet telt, skulle man have brug for sådan et. Det fik jeg efter brug. Ikke specielt rart midt i et løb, at skulle træde af på naturens vegne.

Til løbet har jeg en lang armet x-bionic løbetrøje og min vinterløbe jakke, på benene har jeg valgt et par vinter løbetights og mine skal bukser. Bukserne er for at holde vind, mudder og sne ude. På fødderne har jeg et par vinter x-socks strømper på og mine trial løbesko, som desværre ikke er vandtætte.

Jeg kommer igennem først runde og vælger at dykke ind i vores telt for at hente mit kamera og telefon. Omgivelserne er helt fantastiske, desværre er mine ben ikke. Jeg kan mærke at trætheden stadigvæk sidder der og føler ikke rigtigt at jeg har noget at skyde med. Jeg har 10,5 km endnu, og jeg er mentalt presset på min tid. Jeg ved at tiden ikke betyder noget, men kan alligevel ikke lade være med at blive påvirket af den.

I messeteltet er der nu disket op med diverse energi produkter i form af varme drikke, juice, småkager og slik. Jeg prøver at fylde mine depoter med energi, drikker en kop varm te og får et par chokolade småkager ned. Sukkeret kvikker mig lige op, og jeg kan mærke at nu kan jeg lidt igen. Desværre holder kagerne ikke ret længe og jeg føler mig drænet for energi, benene er tykke. Jeg kommer ud på anden omgang og forsøger at småjogge op ad bakken på den let del af ruten. Benene vil bare ikke. Pga. mit nuværende tempo, synes jeg pludselig at kunne mærke den kolde vind.

Jeg vælger endnu en gang efter at være kommet forbi campen, at dykke i vores telt, for at hente min noget tyndere vinterjakke. Jeg har brug for noget til at vinde vinden ude. Jeg tænker op endnu en gang i messeteltet og begiver mig ud på de sidste ca. 7 km, men nu er temperaturen steget lidt og det er begyndt at tø. Det der tidligt på morgen var frosset is og sne er nu blevet små bække af smelte vand. Ikke altid til at se, da overfladen nogen steder stadigvæk består af et nu tyndt lag sne. Jeg træder igennem på vej op mod den kinesiske base, med min ene fod. Nu har jeg en våd sko og strømpe. Jeg bliver ved med at bevæge mig for ikke at blive kold, og det går lige. Mit joggeri er nu blevet til gågang, der er ikke mere tilbage. Jeg forsøger flere gange, men efter 15-20 meter vil benene ikke, så jeg bliver nødsaget til at gå. Så for at undgå også at blive våd på den anden fod, så er ruten ikke længere så lige til, små omveje for at undgå det værste mudder og bække af vand. Jeg registrere på mit Polar V800 GPS at have tilbagelagt 21.89 km.

Da jeg endelig ser vore målstreg tænker jeg næsten hjemme, men det snyder lidt. Til briefingen aftenen før har vi fået at vide, at efter vi har gennemført vores hele omgange skal vi lige ud forbi det henholdsvis lyserøde og orangeflag, som er plantet på den første del af ruten inden vi vender om og kommer i mål. Det er lige for at få de sidste par 100 meter mere.

Aldrig har jeg været så glad for at se en målstreg. Jeg får hængt min Antarktisk medalje om halsen, men ved stadigvæk ikke om det var min 6. eller 7. kontinent, da jeg ingen medalje fik dagen før. Jeg spørg pænt vores tidtager om mit løb i Chile gælder. Han svarer fik du en medalje? Til det må jeg svare nej, men jeg får hurtigt indskydt, men jeg fik noteret en tid. Han fortæller mig så, at så gælder den. Antarktisk blev mit 7. kontinent. Jeg har nu gennemført to halve marathons indenfor 24 timer og nu alle 7.

Glad bevæger jeg mig hen til teltet og får et par tørre sokker på, min vandre støvler og min NorthFace Himalaya Parka. Jeg bemærker ikke at min vabel fra dagen før, nu er blevet til en blodvabel, da kulden har bedøvet min følelser i mine tæer.

I messeteltet begynder folk så småt at provianterer. Der er lavet en frokost pose til hver deltager med noget juice, sandwich, trialmix, chokolade bar, energi bar og chips. Der kommer stadigvæk løberer ind som lige skal have lidt energi, inden de bevæger sig ud på ruten igen. For os, som vi er færdige, får vi mulighed for at se pingviner, hvis du har lyst. I grupper af 10 bevæger vi os sammen med vores DAP guide ned mod en ventende zodiac båd, for at sejle over til en af de nært liggende øer for, at se en pingvin koloni yngle. En fantastisk oplevelse at se i naturen.

Vejrguderne har været med os, vi kan se at alle får lov at gennemfører, deres respektive distancer, inden vores fly kommer og henter os. Vi skal tilbage til Chile senere på dagen.

Med hvad nu med Punta Arenas, Chile løbet .... Sidste del.

De 7 kontinenter. Del 2

noreply@blogger.com (Anonymous) — Wed, 17 Feb 2016 22:27:00 +0100

Vi flyver med Antarctica Airways, så inden bonus point her. På flyet bliver der serveret drikkevarer og snacks. Udover os deltagere har vi også bemanding med fra DAP. Det er de guider, som skal holde styr på os, og søger for os mens vi er afsted.

Jeg er super glad for at have valgt at flyve istedet for at sejle. Vi havde en super rolig 2 timers flyvning uden turbulens.

Vi lander på King George Island, Antarktis. Vi stiger ud af flyen. Det blæser her, ca. 14 m/s og jeg tænker, at det skal vi løbe i, i morgen. Jeg ved ikke hvor koldt der er, men senere får jeg at vide at temperaturen har været omkring minus 9-10 grader celcious.

Vi har en enkelt deltager eller to som troede det ville være varmere. Kun iført Jeans og fleecetrøjer, og som ikke havde taget varmere tøj med.

Vores indcheck baggage bliver taget af flyet sammen med proviant, som bliver kørt på et bæltekøretøj. I samlet flok går vi ca. 1,5-2 km ned til vores camp site. På vej til teltpladsen ser vi vores fly lette med base folk, der skal videre. Flyet kommer efter planen tilbage næste eftermiddag, hvis vejret tillader det, ellers må vi blive endnu en nat.

Der er vores messetelt allerede slået op samt toilet faciliteter.

I mens vi venter på at resten af vores NorthFace 3 personers telte bliver stået op, får vi lidt at varme hos på inde i messeteltet. DAP personalet har sørget for kaffe og man kan få en varm kop nuddelsuppe. Senere på aftenen, som aftensmad kan vi vælge mellem 2 hjemmelavede kød retter, en med ris og en med kartoffelmos, som bliver lunet i en mikrobølgeovn. Mens vi spiser kommer der endnu en briefing. Vejrudsigten melder om, at vinden vil stilne af fra de omkring 11 m/s til et par stykker hen over natten. Så vejrudsigten til løbet ser til at blive god, samtidig skulle temperaturen stige til omkring frysepunktet er lige derover. Morgenvækning bliver kl. 04.00 og race start omkring kl. 05.00

Jeg deler telt med 2 andre. 3 kontinenter repræsenteret i vores lille telt, Australien, Europa og USA. Et telt som ikke føltes som et 3 personers telt, men nærmere 2, med alle vores baggage.

Vi går til køjs omkring kl. 22.30. Det er stadigvæk lyst udenfor og det blæser nu kun ca. 9 m/s. Jeg falder relativt hurtigt i søvn og har det dejligt varmt i min Marmot -40 graders sovepose. Jeg har et par tights på, og 1 langarmet trøje og en t-shirt på og min Polar fleece beanie/hue.

Kl. ca. 03:40 vågner jeg og der er helt stille. Vinden har lagt sig henover natten. Yes, tænker jeg! Så havde meteologerne ret. Lysten til at forlade min varme sovepose er ikke ret stor, men tissetrangen melder sig, så det får mig ud af fjerdene.

Jeg har min tykke Northface Himalay parka på, udenpå mit løbetøj, og udenpå mine x-bionic vinterløbe tights har jeg et par skalbukser på. Min x-bionic løbehue har teltet spist, finder den først da vi pakker og skal flyve tilbage til Chile.

Benene har det forbavsede godt, ikke rigtig nogen ømhed, bare lidt trætte. På min ene tæ har jeg en vabel fra dagen før. Det er den samme som jeg altid døjer med, uanset strømper og sko.

Astmaen har det fint. Jeg var lidt bekymret lige inden vi skulle afsted. Til morgenmad får jeg en banan, vores kop nuddelsuppe og en kop kaffe.

Kl. 05:16 bliver løbet skudt i gang.

De 7 kontinenter. Del 1

noreply@blogger.com (Anonymous) — Tue, 16 Feb 2016 19:57:00 +0100

Er nu kommet hjem og har gennemført og opnået mit mål. 7 halv maratons på 7 kontinenter er nu i hus. En bedrift jeg faktisk er ret stolt af og en oplevelse uden lige. 7 meget forskellige kontinenter og kulture. Og vil jeg sige ,at det sidste kontinent var noget for sig. Jeg føler mig lidt tøm indeni. Hvad nu?! Jeg har været så fokuseret på, at forsøge at nå mit mål, og nu er lykkedes.

Nåh men, nu til turen, hvor der var to løb med i pakken, hvis man havde lyst.
Punta Arenas og Antarktisk 2016.

I dagene op til turen, blev der pakket lidt andet end det jeg plejer at pakke til løb. Jeg vil nærmest beskrive pakke forløbet, som da jeg skulle bestige Mount Kilimanjaro, i Tanzania.

Vi, gruppen havde på forhånd fået en del information omkring turen og forslag til hvad der ville være en god ide at tage med i baggagen. Se tidligere blogindlæg. Heldigvis havde jeg alt hvad jeg skulle have med, så ingen panik køb hos diverse friluftsbutikker.

Da jeg havde besluttet mig for, at kun ville tage min 70 liters NorthFace duffeltaske og min dagturs rygsæk med, måtte der pakkes det nødvendige og derefter det der ville være rart at have med.

Det lykkedes mig kun at have 12.5 kg med i min indchecket baggage, inkl. min sovepose som fylder en del og vejer ca. 2 kg alene.

Efter en lang tur, lander vi i gruppen dropvis i Punta Arenas, Chile. Sidste mand landede vistnok først lørdag eftermiddag. Torsdagen bliver brugt på at finde noget at spise i nærheden af hotellet. Ellers bliver tiden brugt på at sove og se os lidt omkring. Punta Arenas lever helt klart at turister, måske specielt friluftsfolket. Folk i vandrestøvler, rygsække og dun/skal jakker alle vegne og masser af friluftsbutikker med alle de kendte mærker. Så der er rig mulighed for at købe sig fattig, hvis man er til grej eller man lige mangler noget.

Søndag aften starter det officielle program med race og fly briefing på hotellet efter fælles spisningen. Da vi ikke på daværende tidspunkt ved hvornår og hvilken dag vi skal flyve til Antarktis. Alt er vejrbestemt og der skal vises en vis fleksibilitet. Vi får at vide, at vi skal overnatte på King George Island i 3 mands telte og toilet forhold gennemgåes. I toilet teltet vil der være en stol med et hul i, hvor der er en pose. Der skal bummelum i, når du er færdig skal du binde en knude på posen og den skal puttes i et rør. Skal du af med urin, skal du bruge plastikspanden, som efterfølgende skal hældes i en tønde, udenfor teltet, hvori der sidder en tragt.

På mødet fik vi også udleveret vores startnr. og fik at vide, at vi skal mødes mandag morgen til endnu en vejrstatus kl. 09.30.

Mandag morgen kl. 09.30 får vi at vide af løbsarrangøren, at det meget sandsynligt, at vi ikke flyver, pga. der er faldet sne. Landingsbanen skal være fri for sne, før vi kan flyve. Så forbered på at løbe Punta Arenas løbet kl. 10.30.

Punta Arenas løbet.
Ruten var ikke noget at skrive hjem om, bortset fra at jeg ser to delfiner ikke langt fra kusten. Det var en ud og hjem rute langs vandet på beton fortov. En ud- og hjem omgang på 10.55 km. Så for mit vedkommende var det 2 gange. Start og mål er heldigvis lige over for hotellet, hvor der også er mulighed for at have lidt energi drink stående og andre fornødenheder.

Temperaturen er rimelig på dagen, da det blæser meget. Specielt på tilbagevejen var der stiv modvind. På min anden tur, næsten inden mål, bliver jeg indhentet af en af de fyre som skal løbe hel maraton, og vi følges ad mod min målstreg, han har stadigvæk to omgange endnu. Jeg bemærker, at målflaget er taget ned og vi får at vide at løbet nu er afbrudt og at vi flyver til Antarktis nu. Løbsarrangøren peger hen på en bus, som holder udenfor vores hotel og siger, at bussen kører om 35 min. Jeg når lige at sige, at jeg har gennemført min halvmarathon og nu er færdig, hvor jeg hurtigt får noteret en tid.

Jeg tænker, at nu er det nu, men der er stadigvæk løberer ude på ruten, i gang med deres halv maraton, hel maraton og 50 km. Hvad med dem??? Senere finder jeg ud af, at kun dem som gennemførte deres halvmaraton inden vi skulle afsted og fik noteret deres tid er færdige. Resten får at vide, at løbet ikke gælder. Av!

Jeg skynder mig op på værelset, hvor jeg lige får tid til at tage mit svedige løbetøj af, kastet noget vand i hoved og hoppe i noget varmt og tørt tøj. Vi skal til Antarktis. Derefter forsøger jeg at få pakket og plads til det jeg vælger, at tage med. Vi har fået at vide at vi kun må have 10 kg ind-checket baggage, så jeg vælger at have mange lag tøj på. Heldigvis har vi hotel værelset, mens vi er væk, så alt hvad vi ikke behøver, kan vi efterlade der.

Vi venter nede i lobbyen på hotellet, hvor jeg kan se, at nogen først nærmest lige har fået beskeden, om, at vi flyver. En smule forsinket og efter at vi er blevet talt, er vi nu på vej i lufthavnen.

I lufthavnen checker vi ind som normalt. Vi får alle udstedt et boarding pas og skal igennem sikkerheds check. Vi er nu endelig på vej.

Pakketid

noreply@blogger.com (Anonymous) — Thu, 14 Jan 2016 21:41:00 +0100

Så er der kun et par dage til turen går sydvest over.

Temperaturen i Punta Arenas er iflg. vejrudsigten omkring 12-14 celcious. Det er jo ikke så dårligt, lige at slippe lidt væk fra den danske vinter og perfekt temperatur for en løbetur. Temperaturen på King George Island, Antarktis er en helt anden. Jeg ved at det er "sommer" på den breddegrad, men der intet der svarer til hvad vi kender som sommer temperaturer herhjemme. I flg. vejmeldingerne de næste par dage foventes der en dag temperatur på omkring -4 grader celcious og en vind på 11 m/s. Da vejret er meget uforudsigt og kan skifte 100 gange indtil jeg skal afsted, er udfordringen nu, hvad skal og hvor meget skal jeg tage med?!

Foto: Lånt af WCM. King George Island

Jeg er blevet spurgt om hvor mange der skal med turen. I skrivende stund kan jeg oplyse, at der er 36 på marathonen, 7 på halvmarathonen og 3 der løber 50 km. Derudover forventes der startende fra de forskellige forskningsbaser i området. Det er ihvertfald den information vi har fået af rejsearrangøren.
Løberuten på King George Island bliver 3 omgange på halvmarathon. Dvs. 6 plus på marathonen og 7 på 50 km.

Udover lidt information omkring vejr, deltager antal, rejse vejledning har vi også modtaget 4 sider med tips til hvad vi skal tage med os på turen. Den består af blandt andet:

Varm sovepose - overnat i telt
Liggeunderlag
Luffer
Tyk varm vinterjakke
Pandelampe/lommelygte
Pose til vores våde og måske mudret løbekluns
Toiletpapir
Snacks

og meget mere.

Mad på turen til Antarktis og mens vi er der, sørger arrangøren for. Den forventes indtaget i vores telte. Dvs, jeg har ingen forhåbninger om en 3 retters menu, som f.eks. på Kilimanjo. Det havde kokken på Kili-turen sørget for. Dagens suppe, efterfulgt af hovedret og lidt frugt til dessert. Ren luksus.

Foto: Lånt af WCM. Billede af campen år 2015

Da mottoet på turen er: Leave no trace. Skal vi efterlade området i samme stand som vi ankom i. Dvs. intet bliver efterladt tilbage. Intet, bortset fra fodaftryk.

Alt skal med tilbage til Chile.

Hvad tager jeg ellers med, min forbyggende astma medicin og Bricanyl er fast inventar, derudover tager jeg fed creme med, da min atopiske hud har det svært om vinteren. Lidt antihistaminer bliver også medbragt, da pollen sæson måske er i gang i Chile.

Nu er det lige før

noreply@blogger.com (Anonymous) — Sun, 3 Jan 2016 20:03:00 +0100

Jeg håber alle er kommet godt ind i det nye år.

Nu er det lige før. Det 6. og 7. kontinent venter. Det danske vejr har nu vist sig fra den kolde side, det gør måske tilvending til de kolde temp. på King George Island nærmere. Men nu må vi se.

Grej er nu såsmåt ved at blive samlet. Himalaya Parkaen fundet frem, uldsokkerne, lufferne, vinter soveposen og resten af frilufts udstyr bliver gennemgået.

Om ca. 2 uger går turen sydvest over. Jeg skal på en eller måde have fundet plads til alt det jeg ønsker at tage med mig.

Astmaen har det fint. Jeg døjer lidt med den kolde luft på mine løbeture. Så noget af træningen har jeg taget i fitnesscentret.

Mit knæ har det fint med de kortere distancer, dvs. alt under 10 km pt, så 21,1 k, det bliver spændende at se hvordan det går.

På vej

noreply@blogger.com (Anonymous) — Wed, 14 Oct 2015 11:25:00 +0200

Med lidt over 3 måneder til jeg skal ud på endnu en rejse. En rejse og destination ikke mange mennesker har været på, Antarktis.

Billede lånt fra internettet.

I mit sidste indlæg lovede jeg at komme lidt mere ind på deltaljerne omkring rejsen, men først lidt om mit helbred.

Mit højre knæ heller efter planen. Det er nu 4,5 måned siden jeg blev opereret og jeg er nu begyndt med opstart på løb, dette er efter konsultation med min fysioterapeut. Derudover bliver der arbejdet på konditionen og styrke i hele benet og bagdel.

Det er helt utroligt, hvor hurtigt styrke og konditionen forsvinder. Ved langsomme og korte løb/joggeture kommer pulsen helt op i det røde felt og jeg bliver kobberrød i ansigtet. Jeg bliver mindet om hvordan jeg havde det, da jeg startede med at løbe, helt forpustet. Det er slet ikke sjovt, men jeg skal nok komme tilbage til hvor jeg var.

Astmaen har også drillet efter en forkølelse jeg fik for 3 uger siden, men er nu på rette spor igen.

Nå men, nu til turen sydpå. Den 19. januar går turen vest over først over USA. Derfra går turen sydpå til Punta Arenas via Santiago med ankomst den 21.. Punta Arenas er verdens sydligst beliggende by, der har over 100.000 indbyggere. Med ankomst til Punta Arenas, der starter den rigtig tur og rejsearrangøren tager over. Dem som skal med på denne tur er blevet bedt om, at tage en varm sovepose og tykt liggeunderlag med til oplevelsen på Antarktis, hvor der bliver en overnat i telt. På hvilken dag ting skal forgå er ikke helt på plads, da man er nød til at tage højde for vejret, så ekstra dage er lagt ind i tilfælde af dårligt vejr. Efter forhåbentlig godt vejr og med gennemførte løb på Antartisk og Chile, i kassen, håber vi på at naturen er med os, og vi får lov at se en koloni af pingviner. Men da, det er dyr i ikke fangeskab, ved man jo aldrig, om man får lov, at se dem i deres naturlige omgivelser. Der skulle også blive tid til at se sig lidt omkring i National Parken Torres del Paine, Chile.


Billede lånt fra internettet. Punta Arenas, Chile

Jeg glæder mig helt vildt til denne tur og oplevelse. Og forhåbentligt kan jeg vise, at man kan gennemføre løb med astma og selv i meget forskellige klimaer og under forskellige vejrforhold.

Jeg vi gerne takke Polar, Rawbite og x-bionic for hjælpen og støtten.

Eventyr er nu en realitet og status på knæet

noreply@blogger.com (Anonymous) — Wed, 5 Aug 2015 19:09:00 +0200

I mit seneste blog indlæg håbede jeg at kunne løfte sløret for det næste eventyr.

Inden sløret bliver løftet, kommer der lige en hurtig meddelelse. Har du en Bricanyl Turbohaler med LOT nr. 3510548B00 er der risiko for, at du har en Turbohaler uden indhold.

Læse mere her: http://www.astma-allergi.dk/good_news_item/-/journal_content/56_INSTANCE_Qq2u/12111/880458

Tilbage til bloggen. Eventyren er nu en realitet og drømmen om at gennemføre løb på de 7 kontinenter er nu indefor rækkevide.

Til januar venter det Sydamerikanske kontinent og Antarktis. Begge kontinenter bliver arrangeret af een turarrangør og skal foregå ved en og samme tur. To fluer med et smæk, kan man vel sige.


Foto lånt af Kathy Loper.

Jeg er super spændt, særligt vedr. Antarktis delen, ikke for at tage noget fra Sydamerika.

Status på genoptræningen går godt, selvom det tager tid at komme tilbage løbetræningen.

I næste indlæg vil jeg komme mere ind i deltaljerne omkring den næste tur.

Status på genoptræning efter knæ operation

noreply@blogger.com (Anonymous) — Mon, 20 Jul 2015 21:02:00 +0200

8 uger efter knæ operation er genoptræningen i fuld gang og bevægeligheden er næsten som før.

Privatfoto.

2 gange pr. uge møder jeg troligt op til en let omgang opvarmning på cykel og en gang styrketræning af knæ, lår, bagdel og core hos fyssen. Derudover laver jeg øvelserne, jeg er blevet introducerest for, i fitnesscenteret en gang om ugen. Dvs. træning 3 x pr. uge.

Privatfoto: Spejlbillede. Mit højre knæ med 2 lilla mærker 6 uger efter operationen

Genoptræningen jeg går efter planen, hvilker jeg er super glad, for det betyder måske, at jeg kan genoptag min løbetræning i slutningen af august eller i start/midt september. Hvilket jeg ser frem til, jeg savner virkelig at løbe/jogge en tur.

Der er stadigvæk visse ting jeg ikke kan/må endnu. Sidde på knæ er ikke noget jeg kan endnu, da det gør ondt. Og sidde på hug er heller ikke muligt endnu, men det kommer nok en dag. Afsat, må jeg vente med endnu, så ingen løb eller hoppe.

I de første 3-4 uger lignede mit højre knæ, et elefant knæ, et knæ som var voldsomt hævet, ømt og væsentligt varmere end mit andet knæ. Efter 3 besøg hos fyssen for at få ultralyd kunne vi så småt begynde med genoptræningen.

Hvad angår min græspollen allergi. Sommeren i år er gået ganske godt hvad angår min allergi. Det har føltes væsentligt bedre i år samlignet med sidste år, hvor jeg var plaget af de mange pollen.

Jeg håber, jeg i min næste indlæg kan løfte sløret for endnu en tur/eventyr på vej mod de 7 kontinenter. Med 5 i hus mangler jeg Sydamerika og Antarktis.

Jeg ønsker alle en rigtig god sommer.

Knæartroskopi, genoptræning og Sydney Halv marathon

noreply@blogger.com (Anonymous) — Thu, 11 Jun 2015 21:12:00 +0200

Jeg gennemførte Sydney halv marathon og mit 5. kontinent er nu i hus. Men først til en status på mit knæ.

Fotograf: Pia Burmølle

Tirsdag den 26. maj ventede der en knæartroskopi/kikkertoperation af mit højre knæ. Selve operationen på Gildhøj Privathospital tog ca. 30 min.

Konklusion er således:
Degenerative bruskforandringer og brusklæsioner.
Store ossøse randudbygninger, mest udtalt medialt på patella.
Hydrathon.
Medial plica med betydelig fortykkelse.

Privatfoto: Mit højre knæ efter operationen samme dag.

Ca 2.5 uge efter operationen er jeg så småt kommet i gang igen med at bevæge mig. I første omgang er det var det de små hjemmeøvelser man får med hjem fra hospitalet, som nu er blevet udvidet med et par udstræningsøvelser, anbefalet af Fyssen. Knæet er stadigvæk hævet og ca. 3-4 grader varmere end mit andet knæ og føles stift, men det skal nok gå over med tiden.

Tilbage til Sydney halv marathon. En tidlig søndag morgen den 17. maj, bevæger jeg sammen med en del forventningsfulde løbere hen mod startlinien på College Street overfor Sct. Mary´s Cathedral efter noget hurtigt "morgenmad" bestående af noget yoghurt, en halv Rawbite bar, en muffin og lidt Pocari Sweat (japansk Powerade/gatorade) som jeg fandt i den lokale kiosk/mini supermarked, nær hotellet. Heldigvis ligger hotellet ved Darling Habour, ca. 20-25 min gågang fra startområdet, så det er nemt at komme frem. Starten går kl. 6:45 for den første startgruppe/eliten og vi bliver sendt afsted i grupper afhængig af vores estimeret sluttid.

Privatfoto.

Startnummeret er blevet hentet på expoen dagen før, hvor der også er tid til at kigge lidt på hvad de forskellige udbydere har med på messen. Det er altid rart at se hvad de forskellige forhandlere fra andre lande har at byde ind med. På messen, fik jeg mulighed for blandt andet, at se hvad australske Skins havde på standen.

Privat foto.

Tilbage til løbet, min startgruppe, den grønne bliver skudt afsted lidt i kl. 7. Jeg ligger som en af de sidste i min startgruppe, da jeg ingen forhåbning har om at få en ny personlig rekord, med et knæ som jeg prøver at passe på, så meget det nu kan lade sig gøre, med ønske om at gennemføre 21.1 km på en ikke flat rute.

Arrangørerne var meget organiseret og der er lagt vægt på at alle får nok væske. og får en god oplevelse. For hver ca. 3.5 km er der et væske depot med vand og energi drink og ved et af depoterne, over halvejs, var der også Energi-vingummi (GU-chews).

Tempoet fra start af er ikke forseret, der er energi til næsten af kunne holde hele vejen. De første ca. 15 min er ren opvarmning, mit knæ er småirriteret, men jeg ved, at det går over, hvis jeg bare holder den kørende, til vi er over halvejs. Ved 7 km mærket kommer vi faktisk forbi mit hotel og tanken om, at lige dreje fra er indbydende. Mmm, en omgang rigtig morgenmad og kaffe ville være fantastisk, men jeg dagdrømmer og løber videre. Kun 14 km tilbage.

Ruten er lagt, så vi kommer forbi en del af seværdighederne i downtown Sydney. Vi løber under den berømte bro og kan se over på operahuset. Samtidig er den snoret, da man kan stille op som relay-team også, hvor hver deltager løber 7 km.

Temperaturen er perfekt til en løbetur, det er sen efterår på den sydlige halvkugle, dog med en smule forhøjet luftfugtighed, da det har regnet i løbet af natten og det kunne se ud som om at der kunne komme lidt vand. Heldigvis bliver det med vandet ikke til noget betydeligt, udover et par dryp hen mod mål.

Ved ca. 11 km mærket indtager jeg halvdelen af den GU-gel, jeg har haft med i lommen, salted caramel med en smule koffein. Det er nok til, at jeg lige føler, at jeg har fået lidt energi igen og resten tager jeg ca. 1-2 km senere.

De sidste 3-4 km er mine ben småtrætte. Jeg har ikke fået trænet ret meget, da jeg ønskede, at spare mit knæ, og det kan jeg mærke nu, mit knæ begynder at være småirriteret igen. Hele vejen har jeg kun gået ved depoterne, når der skulle indtages væske og for at give knæet en pause.

Nu kommer vi ind på et område, hvor jeg kan se mållinen, og hvor mange fotografer er tilstede. Vi skal dog lige et smut ud på en lille sløjfe, inden vi kommer tilbage til der, hvor vi kan høre, vi er i nærheden af mål. Strategien bliver, gå når det er nødvendigt, men aldrig foran en officiel fotograf.

Fotograf: marathonphoto. Ca. 1 km igen.

Med interval, gå/jogge kommer jeg i mål indenfor tidsgrænsen. Det blev ikke min langsomste tid, men heller ikke den hurtigste. Det var heller ikke meningen. Halv marathon på mit 5. kontinent er nu i hus.

Privatfoto: 5. kontinent er i hus

Nu skal der fokuseres på at komme mig over operationen og forhåbentligt kan genoptræningen starte snart.

Jeg ønsker, at dedikere min Sydney halv marathon til en god ven fra Australien, som desværre forlod os alt for tidligt, til Cancer, Mr. Ashleigh Moore, Cancer Voices SA Executive.

I mit næste indlæg, vil jeg give en status på genoptræningen og drømmen om de sidste to kontinenter, Sydamerika og Antarktis.

resultat på MR skanning, allergi og mit næste kontinent

noreply@blogger.com (Anonymous) — Wed, 13 May 2015 10:19:00 +0200

Så kom resultatet på min MR-skanning. En fortykket fold i højre knæ er årsagen til knæ smerter.

Dette har lidt sat en stopper for løbe træningen i er stykke tid. Men så tænker du nok, hvad med Sydney halv marathon?! Jeg har tænkt mig at forsøge at gennemføre den indenfor den tidsgrænse de har sat på 3 timer. Jeg ved jeg kan, dog med knæbind og tape.

Strategien er at gå og jogge den med hjælp fra bind og tape. Jeg ønsker ikke at gøre min skade værre med ønsker samtidig at gøre et forsøg på at gennemføre de 21.1 km.

Efter hjemkomsten skal knæet have fuldkommen ro et stykke tid efter operation og med en ordentlig genoptræning skal det nok blive godt igen.

Det betyder så også for mit vedkommende, at jeg må vinke farvel til ihvertfald tre løb i efteråret, som jeg havde set frem til. Dog er de ikke en del af de løb om jeg har valgt skal indgå i mine syv kontinenter.

Nu, til noget helt andet. De sidste par uger, synes jeg at være plaget af allergi symptomer. Snot og nysen. Jeg er ellers ikke allergisk overfor birke pollen, kun græs pollen, så jeg har ikke helt kunnet finde ud af, hvorfor jeg har været plaget. Det har også haft en lille effekt på min astma, i form af hosten.

Jeg vil gerne takke for jeres støtte som I har vist mig. Især vil jeg gerne takke Polar Danmark, RawBite og x-bionic/premiumsport.dk

Energi tilskud og status på mit senste halv marathon på mit 4. kontinent

noreply@blogger.com (Anonymous) — Tue, 21 Apr 2015 20:12:00 +0200

Er hjemkommet efter en kort tur over andedammen.

I skrivende stund mangler jeg at få svar på en MR-skanning af mit højre knæ, som jeg fik lavet for en uge siden. Så tålmodigheden bliver sat lidt på en prøve.

Jeg gennemførte min halv marathon med tid tilovers i forhold til cut-off tiden.

Rock n Roll Raleigh repræsenterer nu mit 4. kontinent. Et løb som jeg synes var meget velarrangeret, i en by som ikke rigtigt har så meget, at byde på som turist. Der er måske lidt om Mottoet "Keep Raleigh boring"

Arrangementet for mig startede med et besøg på expoen/løbs messe om fredagen i Raleigh convention center ved middagstid, for at undgå alt for mange mennesker.

Med startnr. og lidt energiforsyning i hånden kunne løbet bare komme an.

Søndag morgen blev der lige tanket lidt op med noget morgenmad og frugt på hotel Sheraton, hvor jeg på forhånd havde købt mig VIP adgang, dvs. morgenmad, et depot til mine ting og efterfølgende brunch buffet, kage og adlibitum på alle drikkevarer inkl. en Bloody Mary efter løbet, hvis man skulle have lyst.

Kl. 6:45 er der masser af stemning ved startlinen. Det er ikke så varmt og fugtigt om jeg havde frygtet, da der heldigvis et par dag forinden havde været et stort skybrud med masser af regn, lyn og torden, som klarede luften for fugtigheden samt den massive mængde pollen fra grantræer. Det var sådan, at der lå et fint gult lag på næsten alle flader.

Kl. 7:30 bliver det så min tur, starten er gået og vi er endelig i gang. Ruten er bakket i forhold til det Københavnske, hvor jeg er vant til at træne.

2:46:29 senere er jeg i løb. Det blev til en ny PR, ikke som den hurtigste tid, men derimod den langsomste. Knæet holdt hele vejen med lidt Rock tape på, som støtte.

Som lovet skal jeg også komme lidt ind på hvad jeg har med af energi tilskud på mine ture rundt omkring. Et løb som i Petra ørken og Marrakech er det vigtigt, at have det med som man skal bruge, da arrangørerne på websiden skriver hvad der er af forsyning ved depoterne inkl. mål linien. I Marrakesh kun vand og citrusfrugt, som man i øvrigt selv skal skrælle.

Her er et lille udvalg af mine energi forsyninger

4. kontinent og udredning af knæ

noreply@blogger.com (Anonymous) — Mon, 6 Apr 2015 17:28:00 +0200

Med ca en uge til mit næste halv maraton er løbetræningen og konditionstræningen så småt genoptaget. Det er helt tilbage til løb/lunte ture, spinningscyklen er taget i brug samt cross traineren i FitnessDK. Tempoet er langsomt for at skåne mit højre knæ som meget som muligt og at komme tilbage i form efter en ordentlig omgang influenza med efterfølgende landvarig hoste. 3 uger uden træning er det blevet til, og det kan mærkes på konditionen. Og timingen var ikke med i min plan.

Selfie fra en af mine små løbeture

Det gode, hvis der er noget godt ved influenza og manglende appetit er at vægten nu er ca. 1 kilo mindre end inden jeg blev syg og min plantar fasciitis (hælspore), i min venstre fod, nu næsten er væk.

Astmaen er nu også næsten under kontrol igen. Pulmicort 400 mg 2 x dagligt og Bricanyl ved behov er hvad jeg normalt bruger. For at komme tilbage til knæ, venter første møde i den kommende uge, så må vi se hvad slagplanen bliver derefter.


3 medaljer fra 3 kontinenter og medlemsskab af de officielle 7 kontinenter

I næste indlæg vil jeg kigge lidt på hvad energi tilskud jeg tager med mig til løb i udlandet og en status report på hvordan det er gået til Rock n Roll marathon og halv marathon og selve ruten. Vejrudsigten siger allerede nu, at det bliver varmt, varmt som en dansk sommer dag med temp. mellem 26-28 grader midt på dagen.

sygdoms ramt

noreply@blogger.com (Anonymous) — Sun, 22 Mar 2015 18:33:00 +0100

Med 3 uger igen til mit næste løb har jeg været nede med en ordentlig omgang influenza med det hele, og som har varet i næsten 1,5 uge. Det er godt nok længe siden at jeg har haft sådan en omgang med feber rystelser, kæmpe hovedpine, ondt i halsen, øm i hele kroppen, snot og hoste.

Astmaen har jeg heller ikke rigtigt kunne kontrollere, men har forsøgt med forøget medicin. Hoste er noget af det som jeg stadigvæk døjer med. Ind i mellem forsøger min krop at hoste lungerne med på. Rigtigt ubehageligt.

Hvad angår mit højre knæ, har det fået 100% hvile sammen med resten af min krop, under sygdom. Jeg tænker at blive 100% frisk er første prioritet, selvom 21,1 km er mindre end 3 uger væk.

Det er med en smule mental stress over kun at have løbet 12 km i marts måned indtil videre og kun 28 km i februar. Jeg ved at nogle af mine løbe venner, mener jeg kan gennemføre de 21 km på rutinen, da jeg mentalt kender distancen, men den manglende løbetræning generer mig dog. Heldigvis er cut-off timen (tiden til at gennemføre) til Rock ´n´ Roll 4 timer for den halve. Så jeg har en hel time mere end jeg ellers ville have haft.

Nu gælder det om at blive 100% frisk og tag genoptræning af løb og knæ langsomt. Samtidig skal der bestilles tid til en udredning af knæproblemet.

Mere om det i næste indlæg.

Marrakech, Marokko

noreply@blogger.com (Anonymous) — Sun, 1 Mar 2015 14:00:00 +0100

Er hjemvendt fra Marrakech, Marokko med endnu en medalje som bevis på, at jeg gennemførte min halv marathon nr. 5. Det er nu kontinent nr. 3 ud af de 7, som jeg går efter.

Fredag tidlig morgen sidder jeg i Kastrup Lufthavn og venter på et Air Berlin fly til Marrakech, dog er der lige en mellemlanding i Düsseldorf som lige skal overstås. Alt går efter planen indtil Düsseldorf, hvor vi bliver en time forsinket, mens vi sidder ombord, pga. et computer problem, brandstof måling på flyet videre.


Menara lufthavn for man går på landingsområdet hen til afkomst hallen

Ankomst til Hotel Dellarosa foregår planmæssigt. Et hotel som ligger ca. 15 min. gå gang fra startområdet.

Der bliver tid til lidt sightseeing sammen med nogle løbs venner før løbet, hvor der også skal hentes start nr. til løbet og det obligatoriske gear billede.

Gear billede


Udsigt over Atlas bjergene fra en restaurant tagterrasse


På et af markederne i Medinaen

I Medinaen

Indenfor Bahia palacet

En af de mange stokke som ses over alt

Mig ved siden af vandmanden på Jermaa el-Fnaa markets plads

Pga. af manglende gear check-in, hvor man kan efterlade en trøje eller andet i pose, til senere afhentning, bliver en stor skralde sæk af plastik brugt til, at holde varmen lidt tidligt om morgenen.

Før starten tidligt om morgenen iført en skralde sæk

Kl. 9:15 bliver vi i halvmaraton gruppen sendt af sted. Marathon gruppen er allerede sendt af sted kl. 8:00. Det er allerede blevet varmt nok til at løbe i korte ærmer og shorts. Jeg selv har valgt en langærmet, da det var køligt dagen før efter middag.

Så informations oversigten over ruten, står der at der er vand og appelsiner ved depoterne undervejs. Det viser sig at være små clementiner, om man får et par stykker af og selv skal skralde mens man løber/går, hvilket efterlader en del nedjoggede skralder på stykket efter depotet. Andet er der ikke. Ingen energidrink, som vi er vant til herhjemme.

Mit tempo på ruten er roligt, vil ikke risikere skader eller gøre mit knæ værre end det. Vi kommer igennem lidt forskellige områder på vej ud fra byen. Igennem lidt plantage og brede indfaldsveje er blevet lukket for vores skyld. Det er nok også derfor at man fra arrangørernes side har valgt at sende maraton løberne af sted først og os lidt efter. Den officielle cut-off tid er også kortere end ved mange andre løb. 3 timer for halv maraton og 5:30 time for maraton løberne. Så vejene igen kan åbnes op for trafik.

Alt går godt indtil km ca. 17, der er jeg nødt til at lige at gå lidt. Det er blevet væsentligt varmere end jeg har forventet, dagen før. Min sorte langærmet er blevet mit forkerte valg af tøj på dagen. Jeg har det med varme, ved det er lidt luksus, at sige i slutningen af januar måned. Og det er heller ikke den temperatur jeg har trænet i hjemmefra.

Jeg småløber og går lidt i intervaller indtil mål. Samtidig får jeg lige rettet på min strømpe på min højre fod, hvor en fold har givet en lille vabel på min lille tå.

2:32 bliver min officielle sluttid. Ikke nogen personlig rekord. Podie ceremoni for maraton og halv maraton er allerede overstået, da jeg kommer i mål. Vinderen af maraton for herrerne blev 2:08:51 og damerne 2:31:06. På halv maraton blev tiden 1:03:01 for herrerne og damerne 1:10:48. Så ingen tid til at vente, når man har så hurtige løbere til start.

I mål kommer jeg sammen med alle de maraton løber, som kommer ind i en sub 4 timer. Dvs. der er godt fyldt af mennesker og der ikke tid til, at hænge medalje om halsen på folk. Vi får overrakt/delt vores medaljer ud. Da, man ikke har lavet forskel på medaljerne, er der ingen kontrol over om man nu får den rigtige medalje. Vi bliver sluset igennem målområdet, hvor vi får overrakt en lille flaske vand og yderligere to clementiner. Min den ene, er hård og ikke til at skralde, og stadigvæk halv grøn, så den smider jeg væk. Jeg sætter mig på en høj kantsten og drikker det vand jeg har fået og spiser den anden clementine. Senere på hotellet får jeg mig en Rawbite bar inden det er tid til et bad og noget mad. Mit løb gennemført indenfor for cut-off tiden og 3. kontinent er nu hjemme.

I mål med medalje om halsen


Nu med medalje

Min astma har ikke jeg ikke oplevet noget til, men allergien havde jeg allerede efter et par timer efter jeg var landet. Det meste af den sene eftermiddag og hele aftenen sad jeg og nyste, næsten uafbrudt. Så da, jeg kom tilbage på hotellet igen efter aftensmad på en cafe ca. 5 km fra hotellet er det blevet tid til en anti-hestimamin.

Marrakech maraton og halv maraton var et spændende løb, anderledes end dem jeg har prøvet før. Og spændende at få et lille smagsprøve af Marrakech og Marokko.

De 7 kontinenter

noreply@blogger.com (Anonymous) — Mon, 12 Jan 2015 18:58:00 +0100

Jeg håber alle er kommet godt ind i det nye år.

Tid til at kigge på min liste over ting jeg går over drømmer om. Sjovt som nye ting kommer til, når andre bliver streget ud.

For en del måneder siden fik jeg en idé, en idé jeg ikke rigtig har kunnet slippe. En idé om at forsøge at løbe et løb på alle 7 kontinenter. Jeg ved, at det er blevet gjort før.

Jeg drømmer om dette, for at bevise over for mig selv, at jeg kan gennemføre, under meget forskellige forhold, selv som astmatiker. Jeg ønsker samtidigt, at forsøge det med spændende løb. Så det er ikke ”bare” for at skrive 7 kontinenter på CVet.

Billede af de 7 kontinenter: Lånt fra internettet

For at kunnet blive registeret for at løbet på alle 7 kontinenter, skal man have gennemført officielle løb med sluttid, som man skal kunne dokumentere og det skal samtidigt have været 7 distancer som skal være ens. Dvs. 7 halvmarathon eller marathon. Man har ikke mulighed for at mikse og en hel marathon tæller ikke for to halve

Jeg har allerede to halvmaratons som jeg har gennemført i 2014 på hvert sit kontinent. VM i København og Petra ørken marathon og halvmaraton. Begge løb var særlige på hver sin måde. Den første var i min hjemby, København. Hvor ofte kan man sige, at man har fået lov til, at deltage ved et VM.

Petra, var en helt særlig oplevelse, et adventure løb i ørkenen med start i Petra, Jordan.

Om to uger går turen sydpå til Marrakesh, Marokko. En halvmaraton venter sammen med nogen af verdens hurtigste løbere, og en mulighed at slippe for dansk vinter i et par dage.

Marrakesh marathon & halv marathon. Billede lånt fra internettet.

De sidste par dage har astmaen drillet en smule og den kolde luft samt den kraftige vind har gjort det svært at trække vejret under løb. Derudover døjer jeg stadigvæk med mit højre knæ. Ved hurtige retningsskift og deceleration gør mit knæ ondt.

Mere om de 7 kontinenter og mine planer.

Tak til mine sponsorer: Polar, Rawbite og X-Bionic Danmark/premiumsport.dk

Glædelig jul & godt nytår

noreply@blogger.com (Anonymous) — Tue, 23 Dec 2014 14:10:00 +0100

2015 byder på nye mål og drømme. Tak fordi du/I læste med. Jeg er dybt taknemmelig.

Pas godt på hinanden derude.

Glædelig jul & godt nytår ønskes I alle!

Billede lånt fra internettet.

Jeg gjorde det. Del 3 og sidste

noreply@blogger.com (Anonymous) — Sun, 14 Dec 2014 21:45:00 +0100

Min beslutning om at ligge sammen med Galloway gruppen bliver svær for mig. Jeg har utroligt svært ved at finde min egen rytme. Jeg hører alarmer på intervaller som jeg ikke har indøvet. Pludselig holder folk op med at løbe, de går, lige på slaget. Lidt efter hører jeg alarmerne igen og folk sætter i løb. Ca. 5 km inde i løbet kan jeg slet ikke finde ud af det, jeg træffer en ny beslutning, hvis jeg skal gå, bliver det ved hvert depot stop. Der er 25 depoter på ruten, ca. for hver mile (1.6 km) Maratonen er på 42.2km eller 26.2 miles. Jeg ved med mig selv at jeg kan løbe ca. 1,7 km uden at stoppe, og med det tempo jeg har sat, vil der stadigvæk være energi tilbage efter at have passeret halvmaraton mærket.

Jeg har sat min lid 100% på depoterne på ruten. Jeg har ingen væskebælte på eller geler med mig. Det skal senere vise sig til det event, at det ikke var helt den rigtige beslutning.

Da løbet er skudt i gang kl. 6:30 er solen endnu ikke stået op, så jeg nyder en faktisk solopgang tidligt ude på ruten, og bliver samtidigt varmet op, da jeg har stået og frosset inden løbet. Mens jeg løber hører jeg pludseligt et par som råber, at de ser en delfin. Jeg skynder mig at kigge ud på vandet og ganske rigtigt når jeg at få et glimt af en rygfinne inden den forsvinder ned i vandet igen.


Foto: solopgang mellem der løbes

Ved 10 km mærket, er alt godt. Tempoet er ok, føler faktisk at jeg kan blive ved. Jeg har besluttet at drikke ved alle depoter, da temperaturer hurtigt stiger, vand ved alle stop og Gatorade ved hvert andet stop. Jeg begynder at savne lidt energi i form af sukker, da jeg har hørt fra alle jeg kender, som har gennemført et maraton, at man skal indtage det tidsnok inden det er for sent. Først ved 10 miles mærket, er der geler, i form af mærket, GU. Jeg kender ikke GU, så jeg er lidt forsigtig med det, for lige at se hvordan min mave reagere på det. Det ser ud til at virke for mig, ingen problemer der. Kun smagen på den første gel er noget specielt, Vanilla Bean. Hmm. Men ned kommer den sammen med vand.


Jabba the Hut fra Star Wars deler vand ud ved et af depoterne

Med udsigt til pelikaner på ruten

Solen er nu for alvor fået magt, varmen og luftfugtighed spiller nu en rolle. Mens, træningen har foregået i lange ærmer og tights herhjemme, er jeg i Florida. Min krop har ikke tilvænnet sig til træning/løb i det der minder om dansk sommer, op mod 24-25 grader i skyggen og med en relativ høj luftfugtighed, så jeg sveder og har det lidt med varme. Jeg hælder lidt vand ned over min ”Trick” løbe t-shirt. Det hjælper lidt.

Jeg når 21.1 km eller halvvejs. Jeg tænker at det er det længste jeg har løbet til et løb. Der er stadigvæk overskud.

Tilføj billedtekst

Nu er jeg snart på vej til ny personlig rekord, maraton. Jeg passere endnu et depot og fortsætter til omkring 26 km/16 miles mærket. Der hører jeg mit højre knæ poppe og jeg mærke en skarp smerte. Jeg må lige ned og gå og tænker, hvad var det.

Imens jeg går, prøver jeg at finde ud af hvad der skete. Jeg kan pt. ingenting se, så jeg forsøger at sætte i gang igen med løbet, men må forsøge at jogge i stedet, da jeg har meget ondt i knæet.

Det går kun i kortere tid med at jogge, indtil knæet gør for ondt, så må jeg ned og gå igen. Ved ca. 30 km mærket, må jeg indse at jeg simpelthen ikke kan løbe/jogge mere. Mit knæ gør nu så ondt og er nu hævet, at jeg bliver tvunget til at gå.

Der er langt hjem, 12.2 km har jeg endnu. Tankerne er mange, hvad nu? Skal jeg fortsætte eller stoppe. Jeg vil ikke gøre skaden værre, men jeg kan nu godt tænke mig den super coole store medalje, og tanken om at have gennemført et maraton. Jeg beslutter mig for at så længe jeg kan gå, er vi stadigvæk i bevægelse fremad. Dog langt fra i det tempo jeg godt kan tænke mig.

Jeg spørg ved hvert depot, om det er nogen som har Biofreeze, et smertestillende middel, som jeg kan få på mit knæ, men ingen har det eller siger at det har de ved næste depot.

Det sværeste for mig et det mentale, jeg ser mennesker passere mig, som jeg normalt ville kunne følge med eller endda passere, som jeg bare må lade komme forbi mig og se forsvinde ude i horisonten.

Med 5 km til mål er der en af mine meddeltager som får så ondt af mig. Han har hørt mig spørge efter det smertestillende middel og han kommer over til mig og siger, at jeg må få hans sidste Biofreeze gel. Han har haft 4 med til løbet og han skal nok komme igennem de sidste 5 km uden, siger han. Desuden ligner jeg en, som har mere behov for det end han har, siger han. Jeg takker mange gange og må se ham forsvinde ud i horisonten, jeg kan ikke følge med ham.

Endeligt nærmere jeg mig mål, jeg kan se den murstens belagte sti hen til mållinen, samtidigt ser jeg flere fotografer. Jeg beslutter mig for, at jeg ikke skal gå, når der er fotografer, så jeg bider tænderne sammen og sætter i noget der minder om løb, de sidste måske 100 meter. Det gør ondt, men tilskuerne hepper og kommer med opmuntrende ord.

Jeg passer mållinen, og får hængt medaljen som halsen. Tiden bliver 6:24. Ikke det jeg gik efter. Rigtigt mange følelser kommer op, inden/mens jeg bliver behandlet i Medic-teltet, en stor pose is, får jeg på mit knæ.

Privat foto: Følelserne sidder ude på tøjet. Har lige passeret mål.

Foto: Mit officielle Finisher foto med en pose is på knæet

Jeg gjorde det. Jeg kom i mål inden den officielle cut-off tid på 7 timer.

Jeg gjorde det. Del 2

noreply@blogger.com (Anonymous) — Sun, 14 Dec 2014 14:09:00 +0100

Jeg gjorde det. Del 2

Klokken er 2:45 om morgenen, søndag den 30. november. Vækkeuret på telefonen siger, at nu er det tid til at stå op. Min krop har slet ikke lyst. Og i et kort øjeblik fortryder jeg, at jeg har tilmeldt mig. Jeg vil meget hellere sove.

Men jeg kommer ud af sengen og forsøger at vågne. Da jeg ikke er den store morgenmads spiser lige ud af sengen, jeg skal lige have lidt tid til at vågne først, kæmper jeg lidt med tanken om min morgenmad. Den består af havregrød fra tankstationen i nærheden af hotellet, som bare skal have lidt kogende vand på og røres rundt i. Dog har jeg dagen før ved morgenmads buffeten på hotellet taget en banan og en lille pakke rosiner med op på værelset.

Det går lige at få noget havregrød ned, pyntet med lidt banan og rosiner. Jeg ved at jeg skal have mere at spise, så jeg kaster mig over min favorit RawBite bar, en bar jeg har taget med hjemmefra. Der er ingen grund til at spise noget, man synes bare er ok, hvis man er småt spisende så tidligt om morgen, så man kan lige så godt tage noget med, man kan lide. Baren bliver skyllet ned med en flaske blå Gatorade. Hellere ikke min favorit drink til morgenmad, men jeg overbeviser mig selv om, at det er for mit eget bedste.

Tøjet, jeg skal have på har jeg allerede lagt frem aftenen før. Det er blevet lidt af en tradition for mig at tage et billede at mit grej før race dagen. Så ingen store beslutninger der, bare på med det.


Foto: Før race gear foto.

Kl. ca. 4 begynder de første shuttle busser at køre i pendulfart mellem officielle løbs hoteller og race site. Der er ca. 20-25 min kørsel fra mit hotel, Radisson til startområdet. På expo ´en har vi alle fået en race pose. En gennemsigtig pose, hvor alle vores ting vi ikke ønsker at tage med ud på ruten, skal lægges ned i, påklistret et nummer magen til startnummer, til senere afhentning.

Indgang til Space Coast marathon Expo.

Nede i startområdet begynder det så småt at summe af liv. Jeg tænker, løbere må være A-mennesker. Alle virker relativt friske. Jeg er ikke, men jeg er der. Heldigvis er der lidt at se på i området, da temaet er ”Rummet”. Nogle er klædt ud til løbet, da der også gives en pris til bedste udklædning. Her er langt flere ”almindelige” mennesker end jeg har set til andre løb. Ikke så mange atleter lignede typer med kompressionstøj og sokker. Nogle kvinder har taget et tutu skørt på, med rumtema og farvestrålende hårbånd. Jeg er primært iklædt sort, med en x-bionic vest som bryder det sorte. Jeg selv ser nok lidt mere "europæisk" almindelig ud, dog med en undtagelse, jeg har to pulsure på, et på hvert håndled. Mit V800 og en hvid M400, jeg har fået lov at teste for Polar. Men "europæisk" har jeg hørt fra rigtigt mange af mine Amerikanske venner, da vi elsker farven sort, hvad angår påklædning. Måske der kan være noget om det.

Foto: Lånt fra video link. Start området før starten.

Link til Space Coast Marathon 2014 video, hvis nogen er interesseret i løbet:

https://www.youtube.com/watch?v=7GtyQb_1KI4

Allerede langt inden starten går, har jeg besøgt toilettet op til flere gange. Sommerfugle i maven og samtidig har jeg nogle af sætninger fra foredragsholderen, Bart Yasso, ved den officielle pasta middagen dagen før, i hovedet. I dag vil jeg sætte personlig rekord, mit første marathon.

Kl. 5:30 bliver der tømt lidt ud i området, hvor jeg står. Alle halvmaraton løberne bliver bedt om at gå hen mod start linen, da de bliver sendt af sted kl. 6 og vi andre på hel marathon bliver sendt af sted kl. 6:30.

Efter starten er gået for halvmaraton bevæger jeg mig hen til startlinien. Jeg stiller mig i 4:45 gruppen ned mod 5 timer Galloway gruppen (Galloway, en coach som tror på fastlagte løbe og gå intervaller hele vejen lige fra start til slut). Det skulle dog vise sig at være en fejl fra min side, da jeg ikke har trænet systemet hjemmefra.

Kl. 6:32 krydser jeg startlinien og vi er i gang. Jeg kender ikke ruten, selvom jeg dagen før lige har taget et billed af den, så jeg følger bare med strømmen af mennesker.

Del 3 og sidste følger.

Jeg gjorde det. Del 1

noreply@blogger.com (Anonymous) — Sat, 13 Dec 2014 21:44:00 +0100

Jeg gjorde det. Men lige lidt fra før Space Coast marathon løbet.

Nu er det lige ved at være næsten. Marathon ligger lige rundt om hjørnet. I mit desperate forsøg på, at blive frisk, testede jeg noget natur medicin. Desværre var det ikke alt jeg kunne tåle. Mandag morgen vågnede jeg op med små knopper/blister på mine håndflader og på mine fodsåler. Det værste ved det var det kløede helt vildt, især på mine fødder. Bare det at strømperne lige rørte let, var det ved at drive mig til vanvid.

Det var den samme reaktion, jeg har fået før, når græs pollen sæsonen har været på sit højeste eller hvis jeg har rørt ved nyslået græs. Og det var efter kun 2 dage med tabletter mod forkølelse og dråber mod ondt i halsen.

Privat foto: Udslæt/knopper

Jeg ved ikke helt hvilke at de to produkter, jeg reagerede over, men en af dem var det. Jeg skyndte mig mandag at droppe naturmedicinen, drikke en masse væske i forsøg på at skylle evt. medicin ud af kroppen. Samtidig fik jeg taget antihistaminer, som kunne tage den værste kløe og reaktion.

Min astma har jeg haft nogenlunde under kontrol med dobbelt op på den forbyggende medicin. Jeg skal dog sige at der har været nætter, hvor jeg har hostet. Men, det kunne være meget værre.

Så bare fordi noget er natur produkt, betyder det ikke nødvendigvis at alle kan tåle det og ikke risikere en allergisk reaktion.

Tilbage til marathon forberedelserne. Mental har jeg haft det lidt svært med ikke at få trænet de sidste par dage pga. sygdom. Inderste inde ved jeg godt, at der ikke var så meget mere fysisk jeg kan gøre. Træningen er forgået og det der skulle gøres, hvis det ikke var gjort er for sent. Der er ikke meget jeg kan gøre nu, end at blive ordentligt frisk til på den 30. november.

Til træningen og den fysiske form kan jeg sige, for dem som interesse sig det for tal og noget som er mere håndgribeligt end ”bare” krops fornemmelse. Mit estimeret VO2Max er steget med 2 henover sommeren og hvilepulsen er faldet med 3. Så det kan ikke være helt skidt med træning.

Nu gælder det de 42,2 km i Florida, Space Coast marathon. Jeg glæder mig, men har samtidig sommerfugle i maven. For dem som tænker, hvad tænkte hun dog på, da hun tilmeldte sig. Tanken har god dengang. Og nu gør jeg et forsøg på at gennemføre inden for tidsgrænsen.

Nu er det snart marathon tid.

En uge til marathon

noreply@blogger.com (Anonymous) — Sun, 23 Nov 2014 11:09:00 +0100

En uge til marathon.

Nu blev det så åbenbart min tur. Feber, ondt i halsen og en smule snottet. Timingen passer mig ikke, men hvornår har man kunne bestille hvornår det var et godt tidspunkt at blive syg.

Min højeste prioritet er at forsøge at holde astmaen under kontrol. Dobbelt op på den forbyggende medicin, at jeg kan mærke små tegn på at det vil være en god ide. For alt i verden undgå at få hoste.

At løbe uden at have astmaen helt under kontrol og hoste, vil tage tappe alt for meget energi, og det vil være næsten umuligt at gennemføre 42,2 km tænker jeg.

I forbindelse med mit marathon i Florida har jeg været så heldig, at have fået lov til at teste Polar´s seneste model, M400. Jeg håber på, at få en masse data fra løbet jeg kan dele her på siden.

Jeg har de sidste par dage leget lidt med uret, for at lære det at kende inden racet. Mit motto, forsøg aldrig med nye tiltag på racedagen. Test skal foregå hjemmefra til træning.

Løbet bliver skudt i gang søndag morgen kl 6:30. Så det betyder at morgenmad skal være indtaget senest 2 timer før. Da jeg ikke kender morgenmaden eller ved om der er morgenmad allerede midt om natten, da der også er transport tid ud til selve startlinien. Derfor tager jeg også mine egne energibarer (RawBite) med til Florida og planen er at købe lidt "parat" havregrød (der skal bare hældes lidt kogende vand på og lad stå i et par min) pyntet med lidt banan og rosiner.

Jeg vil senere i min blog komme ind på eventyr og planer for 2015, men først 42,2 km, The Space Coast Marathon om en uge.

Petra ørken løb (den lange udgave)

noreply@blogger.com (Anonymous) — Sun, 16 Nov 2014 12:08:00 +0100

Med 2 uger til marathon, ser det lovende ud. Jeg er heldigvis gået fri, indtil videre, for halsbetændelse, influenza og forkølelse. Astmaen har det fint.

Som lovet tidligere, den lange udgave af min tur til Jordan.

Så kom dagen endelig hvor turen går til Jordan og et adventure marathon ventede.

Tirsdag aften kl 21.50 landede jeg i Queen Alia Internationale lufthavn i Amman, Jordan. Efter 40 Jordanske Dinarer (JOD), som det koster at få turist visum til Jordan og min bagage var ankommet, går turen ud til mit hotel, Amman International Hotel. Et hotel jeg havde booket hjemmefra og som ikke var med i den pakke tur jeg havde købt hos Albatros adventure marathon.

Jeg ved ikke hvad jeg havde forstillet mig Amman ville være, men jeg var lidt overrasket over at se alle de store internationale kæder af butikker og fast food restauranter som de fleste af os kender herhjemme og nogle kun kender fra USA, mens vi suser forbi, fortæller min chauffør om de forskellige bygninger vi passere på vejen fra lufthavnen ud til hotellet.

Hotellet ligger lidt afsidiget i forhold til Amman indre by, men det er meget pænt og har alle de moderne faciliteter man kunne tænke sig, gratis wi-fi, fitness rum og udendørs pool. Og måske som så mange andre hoteller i området, skal min bagage lige skannet og jeg selv skal lige gå igennem en skanner også (ligesom i security i lufthavnen) inden jeg ankommer til receptionen. Der bliver jeg mødt af meget flinke medarbejdere og senere kommer hotel manageren og giver mig hånden og byder velkommen. Det var lidt overraskende, da hotellet kostede 80 JOD for en overnatning.

Efter en god nats søvn, og morgenmåltid indtaget går turen over til Cham Palace Hotel (det hotel som var en del af pakken) efter lidt besvær med at finde det rigtige, da taxachaufføren ikke helt vidste hvilket et det var, men et telefon nr. og et opkald efter, er vi på vej.

På hotellet står Ali klar, vores guide på hele turen, som hjælper med at checke ind og fortæller hvad tid vi skal være i lobbyen dagen efter.

Resten af dagen går med lidt sightseeing i Amman, provianterer i det lokale supermarked på den anden side af hotellet og sørge for at være velhydreret. Temperaturen siger 29 grader i skyggen, dog med en meget lav luftfugtighed, så det er til at holde ud.

Torsdag morgen skal alle i vores lille gruppe mødes for første gang. 11 nationaliteter er samlet og har et mål, at gennemføre Petra Desert marathon eller halvmaraton. Vores bus holder og venter på os og vores bagage. På bus turen mod Petra, som ligger sydpå tager ca 3-4 timer ligger vi turen forbi Madaba og Mount Nebo. Vores guider Ali og Hakam fortæller om området og det kristne mindretal i området. Rart at se religioner side om side uden konflikter. Efter et besøg i en græsk ortodoks kirke og fortællinger om/fra et kort af mosaik går turen mod Petra. På vejen stopper vi dog ved et specielt mosaik værksted hvor vi får mulighed at se hvordan de bliver til og får samtidigt mulighed for at støtte projektet, og få souvenirs med hjem.

Om eftermiddagen ankommer vi til vores hotel lige i udkanten af Petra, Beit Zaman resort. Bygget som en gammel beduin landsby, rent, pænt og med rummelige værelse. En ultra kort joggetur/gå tur inden solen er gået ned blev det til i det meget kuperet landskab efter indcheckning.

Dagen tager vores guider os med ud til Petra (de fleste vil nok kende det fra Indiana Jones filmen, Indiana Jones and the last crusade) Inkluderet i pakken er en 3 dages billet til Petra, hvor vi får mulighed for at være turister og lære lidt om området, historie, nabataeans og beduiner. Petra er, en forsvunden by om først blev genfundet i år 1812 gemt i Jordan´s bjerge. Efter ca. 2 km når vi nok til meste kendte tempel, the Treasury.

Vi bevæger os længere ind i Petra og spiser frokost på et lokalt sted inden vores guide Hakam må forlade os, derefter er der egen tid. Vi skal bare være tilbage ved bus på et bestemt tidspunkt inden turen går tilbage til vores hotel, hvor race briefing venter senere på dagen, og det er også derfor vi får mulighed for at aflevere personlige fornødenheder. Jeg selv vælger en lille tube med solcreme, 2 electrolyte tabletter, 1 RawBite bar og en læbepomade med solfactor. Jeg informere også vores danske læge, som er med på turen, at jeg er astmatiker. Så er alt på rene. Derefter er der aftensmad med pasta retter blandt og en masse andet.

Lørdag morgen kl 4 har vores guide Ali arrangeret vækning. Efter en nat hvor jeg ikke sov specielt godt og jeg er i tvivl om, hvad jeg skal have på af overdel til løbet. En sort x-bionic, the Trick, teknisk kort ærmet eller en hvid x-bionic cykel singlet. Jeg beslutter mig på løbs morgenen at tage den sorte på, selvom vi havde fået at vide, at vi skulle overveje lyse farver. Jeg kommer senere ikke til at fortryde mit valg. Den kortærmede ”The Trick” fungerede perfekt med nedkøling i varmen.

Efter en morgenmad er der kl. 5:30 afgang mod Petra visitor center. Der er der mulighed for at træde af, inden vi samlet bevæger os ind i Petra. Ca. 2 km inde på området efter vi igen har passeret ”The Tresuary” er startlinien. En lille gruppe på 50 løbere har besluttet sig for at prøve kræfter med Petra Desert marathon og halvmaraton distancen.

Kl. 6:36 starter jeg mit Polar V800 ur og vi bevæger os i samlet flok de første ca. 500 meter ud af området, derefter bliver løbet givet frit.

Terrænet skifter fra grus, asfalt og sand under hele ruten i dette betagende landskab, men bestemt ikke fladt. Der er på ruten lagt et par grimme stigninger ind. Når man nu bevæger sig op, skal man også ned. Data fra mit V800 siger jeg har befundet mig i max 1403 meter, har bevæget mig 735 meter op og 465 meter ned.

Efter en udfordrende rute med masser af højdemeter op og ned nærmere jeg mig de sidste 3 kilometer. Jeg har undervejs glemt alt om sætte en OK tid, jeg skal bare gennemføre og nyde turen, så der bliver mulighed at tage fotos, video klips og hilse på et par lokale drenge som befinder sig på ruten.

Jeg føler mig på nuværende tidspunkt en smule brugt, desværre får jeg aldrig min personlige pose ude på ruten, så jeg må ”nøjes” med den drikkeflaske mikset med electrolyte, jeg har valgt at medbringe, udover de forplejninger/vand stop som er på ruten.

Med 3 kilometer tilbage er der ikke langt tilbage, tænker dig, og det begynder snart at gå ned, men jeg skulle blive klogere. Ved det sidste vand stop vælger jeg at droppe min drikkeflaske, da blandingen nu er så tynd, at det smager af lunken vand, hælder lidt vand udover min kasket og min trøje som jeg har gjort hele vejen for at temperaturen nede. Indtager noget vand og vælger at tage flasken med vand med mig. Vi er snart i mål.

På den meget stejle nedstigningen ser jeg på den anden side en løber kæmpe op af bakke. Man har fra løbs arrangørernes side lige lagt en lille godbid af en bakke, det ser nærmest ud som om, den stiger direkte op i himlen. Det er fuldstændigt umuligt for mig at løbe eller noget der minder om det på bakken. Efter opstigningen er begyndt kommer 1 kilometer mærket. Kun 1 kilometer mere, så er vi hjemme tilbage på hotellet. Det er også der mål er.

Jeg bider tænderne sammen og kæmper op, og har slet ikke overskud til at hilse på de lokale børn, som vinkler og siger ”Hello”. Efter bakken er overstående venter der en jævnstigning op til hotellet, jeg spejler efter pejle mærker. Mærker jeg har set på min rekognoscerings tur et par dage forinden. Så jeg ved at jeg er tæt på. Jeg ser et par containere på hver side af vejen, den ene står på fortovet og jeg kan huske at have set dem først. Jeg beslutter mig for at løbe det sidste stykke mod mål. Efter 3 timer og 30 min er jeg langt om længe i mål. Jeg får hængt medalje om halsen og er super glad.

Efter lidt mere af drikke inklusiv en kold cola og en banan, taler jeg kort med vores danske læge som også var ude på ruten. Han fortæller mig, at jeg ser frisk ud og spørg til hvorfor jeg ikke er ude og løbe marathonen. Til det kan jeg kun smile. Efter et hurtigt bad indtager jeg en del af den madpakke vi har fået ude ved målområdet, mens jeg og de andre hepper på andre løbere som kommer over mållinien.

Dagen efter løbet er der en fridag, hvor vi kan gøre hvad vi har lyst til. Jeg vælger at bruge lidt mere tid i Petra og udforske klosteret som ligger i en ekstreme ende af området Petra.

Albatros adventure marathon havde arrangeret en fejringsmiddag, som der stod i programmet, men jeg tror ingen af os havde regnet med det, der var i vente. Lille Petra efter lukke tid og mørket faldet på, med fløjtemusik under åbenhimmel efter at trådt ud på den røde løber med levende lys langs. Efterfulgt af et kæmpe buffet/fest middag med tilhørende techno musik.

Det er lidt surrealistisk at spise middag i ørkenen, med udkig til stjernebilledet Orion og mælkevejen.

Inden turen tilbage til Amman lagde vi et smut forbi the døde hav, det laveste punkt på jorden. Vi befandt os 389 meter under havets overflade. Jeg skal love dig for, at der er varmt der. Jeg til gerne sende en tak til Ole, Peter og Steve for at få denne landkrabbe i vandet.

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at takke Adventure marathon, guide extrodinair Ali Mustafa og denne hele gruppe af fantastiske mennesker jeg har haft fornøjelse af at have mødt.

Derudover vil jeg gerne takke Polar Danmark, Premiumsport.dk og Rawbite for støtten.

4 uger til marathon

noreply@blogger.com (Anonymous) — Sun, 2 Nov 2014 20:38:00 +0100

4 uger til marathon

Med kun 4 uger til marathon føler jeg mig ikke helt klar. Små skader som ømhed i venstre hofte og plantar fasciitis i min venstre fod, har gjort det at få kilometer nok i benene en smule udfordrende.

Billed lånt fra Space Coast marathon.

For snart nogle uger siden gennemførte jeg mit første Emitage løb, et løb på 13,3 km nord for København, i Dyrehaven. Noget af et fantastisk skue med så mange mennesker på en smuk efterårs dag.

privat foto: Fra Emitageløbet 2014, efter løbet.

I de kommende uger, kommer jeg til at teste forskellige metoder i mit forsøg på at gennemføre de 42 km. Jeg går og overvejer Jeff Galloway´s trænings metoder som består af løb, gå, løb osv. Samme metode anvender han på race dagen. Der vil til dette løb være, ud over fartholder som vi kender dem også være Galloway fartholdere. Så kommer jeg også til at teste mit indtag af forskellige energi undervejs samt beklædning.

Jeg ved, at forholdene vil være under en smule lunere vejr end det vi har herhjemme.

Astmaen har jeg formået at holde under kontrol, selv under en lille forkølelse.

Efter marathon i Florida, vil jeg løfte sløret for endnu et mål og en drøm jeg ikke har kunnet tro på.

Jeg har også lovet en længere version af mit eventyr i Jordan, som bliver mit næste indlæg.

Privat foto: The Treasury, Petra

Jeg ønsker alle en god og aktiv november, inden juleforberedelserne for alvor kommer i gang, i december.

Endnu gang tak til Polar Danmark, Raw-bite og X-Bionic Danmark/premiumsport.dk for støtten.