Hvad er studenterkonservatismen?

Siden det 20. århundredes begyndelse har studenterkonservatismens været en af dansk konservatismes væsentlige drivkræfter. Det var fra de unge studenter [...]]]> Konservative Studenters historie udkommer nu på forlaget Forlaget Munch & Lorenzen. I den forbindelse inviterer vi medlemmer og venner af foreningen til reception og boglancering.

Hvad er studenterkonservatismen?

Siden det 20. århundredes begyndelse har studenterkonservatismens været en af dansk konservatismes væsentlige drivkræfter. Det var fra de unge studenter på Københavns Universitet, at konservatismen i årene omkring første verdenskrig fik nye tanker og det var denne studenterkonservatisme, som fostrede en generation af politiske lederskikkelser i dansk konservatisme. I flæng kan nævnes Aage Kidde, John Christmas Møller, Ole Bjørn Kraft, Aksel Møller og mange flere.

Bogen I Tidens Strøm, der udkommer 6. juni følger den århusianske studenterkonservatisme fra dens begyndelse i 1934 til i dag. Som sit københavnske forbillede var den i udgangspunktet præget af tidens stærkt nationale tanker, hvor idealistiske konservative ønskede at skabe et nyt samfund på nationens grund. Bogen følger foreningen Konservative Studenters omskiftelige historie fra den spæde begyndelse, hvor den ikke var meget mere end en bivogn til 1930’ernes stærke ungkonservative bevægelse KU, op til 1960’erne, hvor Konservative Studenter for alvor begyndte at manifestere sig som en selvstændig politisk gruppering.

1960’erne var studenterkonservatismens storhedstid og på Aarhus Universitet var Konservative Studenter den største politiske forening. Den befandt sig i disse år solidt på konservatismens venstrefløj, hvor heltene var folk som Poul Møller og Hans Jørgen Lembourn, og studenterkonservatismens tanker kom til udtryk i det første Critique, der udkom i årene 1964-1969.Med studenteroprøret ændrede tiderne sig og studenterkonservatismen blev trængt i defensiven på alle fronter. Først i løbet af 1980’erne lykkedes det igen at få vind i sejlene bl.a. under indtryk af tidens såkaldte højrebølge, men før det kom så langt måtte foreningen kæmpe for sin overlevelse i en dødskamp med Konservativ Ungdom.

Historien om studenterkonservatismen i Århus er en spændende fortælling om venskab og fjendskab, alliancer og intriger, om politiske idéer og om en konservativ ideologi i stadig forandring.

I Tidens Strøm er skrevet af Christian H. Skov og Kenneth Bøjler. Bogen er på over 270 sider og indeholder såvel en samlet skildring af studenterkonservatismens historie, såvel som øjenvidneberetninger fra tidligere aktive medlemmer. Bogen udkommer 6. juni og vil kan til receptionen anskaffes gratis, hvis man  er medlem af Konservative Studenter. For ikke medlemmer kan bogen købes til særlig nedsat pris 100 kr.

Receptionen finder sted:

“Kaffestuen”, Studenternes Hus, Frederik Nielsens vej 2-4, 8000 Århus C, 6. juni, kl. 14-17.
Vi byder på lidt at drikke og lidt at spise til arrangementet. 

Idéen er, at en studenterrepræsentantgruppe og en [...]]]> Så skal der gøres noget! Universitet har nedsat et sindrigt net af udvalg, arbejdsgrupper og høringsprocesser med et formål for øje. Dette formål er, at
styrke den interne information og kommunikation – konkret i forhold til den
nuværende avis for studerende og medarbejdere: UNIvers.

Idéen er, at en studenterrepræsentantgruppe og en medarbejderrepræsentantgruppe skal indgå i en proces hvor ”Avisen vurderes og justeres, så der sikres et tidssvarende og relevant informations- og kommunikationsforum på AU for henholdsvis medarbejdere og studerende.” Yderligere skal en følgegruppe – følge processen og løbende holde kontakten til b.la. studenterorganisationerne, i og med at studenterorganisationernes formænd udgør størstedelen af følgegruppen.

Yderligere er der målsætninger om at avisen skal være vedkommende, interessant og inddragende for brugerne. Det lyder alt sammen meget fint og man skal ikke meningsløst kritisere initiativet allerede inden det er iværksat.

Konservative Studenter har da også fået plads i studentergruppen, repræsenteret ved undertegnede. Da jeg som bekendt også er stolt formand for Konservative Studenter, har jeg ligeledes plads i følgegruppen og har derfor æren af at følge mit eget arbejde! Senere skal der udarbejdes et konkret udspil baseret på arbejdet i grupperne og høringssvar fra de akademiske råd og – de studenterpolitiske foreninger.

Jeg får altså lov til at side i en arbejdsgruppe, følge samme gruppes arbejde og indgive høring om hele molevitten!

Som sagt er initiativet sådan set fint, idet UNIvers er et dødt medie uden nogen relevans. Der skal gøres noget. Det værende sagt forekommer denne tunge og bureaukrati proces at være en skinproces der skal dræbe debatten om den overcensurerede universitetsavis. Jeg håber dog at jeg tager fejl, og vil gå aktivt ind i arbejdet. Men så længe universitetet ikke vil tillade eksterne personer at skrive i bladet og ikke vil tolerere kritik, bliver det nok svært at gøre mediet attraktivt.

Lad os se hvad det bliver til. Personligt ser jeg frem til at føre kontrol med mit eget arbejde og forhåbentlig bidrage til at gøre UNIvers til et relevant medie med – om ikke andet – en smule journalistisk frihed.

FN’s Menneskerettighedskonvention blev i sin tid formuleret for at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og var bl.a. en reaktion på mellemkrigstidens totalitære diktaturer. I dag kan selv banale tilfælde takseres som brud på menneskerettighederne, men hvad betyder det for rettighedernes anvendelighed i forhold til at beskytte borgernes basale rettigheder? Menneskerettighedsjuristen Jacob Mchangama [...]]]>

Den spanske borgerkrig (1936-1939) fylder stadig i den offentlige debat, og der udgives endnu en mængde historisk litteratur om emnet. Den bliver end af mange set som et forspil til kampen mellem demokrati og fascisme i [...]]]> Krigen, der ikke vil forsvinde
- Nye vinkler på den spanske borgerkrig

Den spanske borgerkrig (1936-1939) fylder stadig i den offentlige debat, og der udgives endnu en mængde historisk litteratur om emnet. Den bliver end af mange set som et forspil til kampen mellem demokrati og fascisme i 2. verdenskrig. Men var fronterne så klare? Historikeren David Gress vil i sit foredrag problematisere denne opfattelse og vil bl.a. argumentere for, at militærets kup i 1936 ikke var en fascistisk forkastelse af demokratiet, men et indgreb over for en omsiggribende kommunistisk og anarkistisk terror i den spanske republisk sidste fase. Der er lagt op til spændende historisk debat.

David Gress er ph.d. i historie, klassisk filolog og aktiv deltager i den offentlige debat, medstifter af CEPOS og forfatter til en lang række bøger bl.a. Egne veje og Velstandens kilder.

Tid: onsdag d. 11. april kl. 16
sted: mødelokale 2, ved stakladen
arrangementet er gratis og åbent for alle.

Det er næppe gået nogen fordi, at Århus i dag er skueplads for to mere eller mindre ekstreme fraktioners hærgen. Det er ikke noget nyt for Århus, der er vant til opgør mellem højreradikale hooligans og venstreekstremistiske voldsbøller fra Antifa – det nye er, at de venstreekstremistiske voldsbøller denne gang har [...]]]>

Det er næppe gået nogen fordi, at Århus i dag er skueplads for to mere eller mindre ekstreme fraktioners hærgen. Det er ikke noget nyt for Århus, der er vant til opgør mellem højreradikale hooligans og venstreekstremistiske voldsbøller fra Antifa – det nye er, at de venstreekstremistiske voldsbøller denne gang har fået lokket både medier og politikere med på deres demonstration “for tolerance og mangfoldighed”. Der er ingen tvivl om, at der er masser af grunde til at tage afstand fra English Defence League, der mest af alt forekommer at være en flok hooligans, der blev interesserede i politik frem for sport – men der er mindst lige så mange grunde til at tage afstand fra den såkaldte folkefest på Rådhuspladsen. En folkefest med bagmænd på den yderste venstrefløj, hvad der da også afspejlede sig på billederne fra dagens demonstration. Man kunne således i et enestående optog af historieløshed se symbolet for den kommunistiske masseudryddelse af millioner af fjender, hammer og segl, pryde en række blodrøde faner på Rådhuspladsen. Det er skammeligt, at der findes bred politisk opbakning til den slags i Århus, og man kan kun forestille sig, hvilket ramaskrig det ville have vakt, hvis en lignende “folkefest” fremviste nazistiske faner. Det kunne se ud som om, demonstrationen på Rådhuspladsen egentlig var dagens ekstremistiske demonstration – i hvert fald hvis man skal vurdere det på mængden af historieløs symbolik.

Demonstrationens principielle problem er det, at den aldrig kan være “for mangfoldighed og tolerance” uden at blive tom for indhold. Man er altid tolerant i forhold til noget – man er tolerant over for noget, man egentlig ikke ønsker, men som man netop, ja, tolererer. Hvis man synes, noget er godt, tolererer man det ikke – så hylder man det. Tolerancen er altid i forhold til noget – den kan ikke hyldes abstrakt, for man kan ikke tolerere alt. Dagens demonstration vil for eksempel helst ikke tolerere demonstrationen i Mølleparken. Det kan der være gode grunde til. Men det har intet med en abstrakt hyldest til tolerance at gøre. Derved viser demonstrationen netop, hvad den er: Den er ikke noget samlende fællesskab om et abstrakt begreb, for et sådant kan ikke findes. Den er en partipolitisk mobilisering, startet af den yderste venstrefløj, og med medierne og politikerne som nyttige idioter, der med bannere med flotte farver har fået almindelige århusianere til at hoppe på limpinden. Dagens to onder er lige gale, og hvis man allierer sig med venstreekstremismens voldsmænd for at stoppe en flok hooligans i Mølleparken, er man mere end del af problemet end af løsningen.

Men hvad har alt dette med studenterpolitik at gøre? Det spørgsmål stiller vi også os selv i Konservative Studenter, for vi har nemlig fundet ud af, at Studenterrådet officielt støtter dagens moddemonstration. De har endda en taler til demonstrationen. Sagen har ikke den mindste studenterpolitiske interesse, og alligevel hævder Studenterrådet gang på gang, at de er et politisk neutralt talerør for alle studerende. Konservative Studenter tror på, at det ikke er alle studerende, der kan forbinde sig med kommunismens røde rædselsfaner på Rådhuspladsen, og vi tror på, at en seriøs studenterpolitik skal handle om universiteternes vilkår – ikke om at markere sig ved demonstrationer af venstreekstremistiske bagmænd. Studenterrådet markerer sig med deres aktive deltagelse i demonstrationen som det de er: Nemlig et forlænget talerør for den yderligtgående venstrefløj, som påkalder sig neutralitet, men som egentlig er regeret af en stærkt venstreorienteret ledelse, og ikke på nogen måde kan siges at repræsentere den mangfoldige gruppe af studerende, der findes på Aarhus Universitet.

Som den første odenseaner siden 2006 blev Maria Svejdal valgt som ny landsformand – endda enstemmigt. Der skal [...]]]> Konservative Studerendes Landsorganisation holdt i lørdags landsråd i København. Det var en spændende, begivenhedsrig og vellykket dag, der både gav foreningen en ny formand og næstformand samt et helt nyt politisk program.

Som den første odenseaner siden 2006 blev Maria Svejdal valgt som ny landsformand – endda enstemmigt. Der skal herfra lyde et stort tillykke til Maria, der allerede i det forløbne år viste sig som et stort aktiv for KSL og ikke uden grund nyder fuldstændig opbakning i foreningen.

Helt så simpelt forløb næstformandsvalget dog ikke. Landsrådet var med delegeretstemmerne 10-10 delt mellem Peter Hedegaard Degn (Aarhus) og Mikkel Rosenvold (København). Peter Hedegaard Degn kunne dog efter lodtrækning vælges. Ligeledes skal der rettes et stort tillykke til Peter, der gennem sit arbejde i KS Aarhus har vist sig som det nyeste skud på stammen af store Aarhus-talenter i KS og bliver et meget spændende frisk pust i forretningsudvalget.

Afgående landsformand, Nicolaj Bang, fremsatte et af de mest omfattende sæt af forslag nogensinde set til et KS-landsråd. Under tilnavnet Harmagedon afskaffede landsrådet hele det eksisterende politiske program og et helt nyt blev efter grundig debat og bearbejdning vedtaget.

På vegne af det nye forretningsudvalg vil jeg sige tak for landsrådet og på gensyn i løbet af 2012.

Personvalg:

Landsformand: Maria Svejdal (Odense)
Næstformand: Peter Hedegaard Degn (Aarhus)
Forretningsudvalg (øvrige): Andreas Teckemeier (Kbh), Mikkel Rosenvold (Kbh), Trine Imer Kappel (Aalborg)
Revisorer: Lars Bloch (Aarhus), Anders Steffen (Odense)
Lovudvalg: Lisa Bartholin (Kbh), Anne-Marie Lei (Odense)

I sommers bragte vi her på siden en række indlæg om tilstanden på Aarhus Universitet, i særdeleshed humaniora; mange oplever faldende faglighed, uforståelige administrative beslutninger, topstyring og det, der på det seneste er blevet omtalt som en ”spytslikkerkultur”, hvor ansatte af frygt for deres karriere ikke vil omtale ledelsen kritisk. Kritikken [...]]]>

I sommers bragte vi her på siden en række indlæg om tilstanden på Aarhus Universitet, i særdeleshed humaniora; mange oplever faldende faglighed, uforståelige administrative beslutninger, topstyring og det, der på det seneste er blevet omtalt som en ”spytslikkerkultur”, hvor ansatte af frygt for deres karriere ikke vil omtale ledelsen kritisk. Kritikken udspringer af en række artikler i Politiken og Information om sagen med den tyske professor Linda Koldau, der efter at have kritiseret både fagligheden på musikvidenskab og ledelsen i skarpe vendinger, blev mødt med en række urimelige krav og endda en advarsel. Ledelsen har kaldt det en personalesag, og forsøgt at male et billede af en umulig tysk professor, der ikke passede ind i det hyggelige danske universitetsmiljø. Men Koldau-sagen er alt andet end en personsag; den viser netop den ensretningen af fagligheden, der foregår på humaniora. Koldaus store brøde er jo netop denne, at hun har holdt fast på vigtigheden af den klassiske musik i musikvidenskab – sådan skal de mange slagord om innovation og fremtidens universitet altså forstås: Hvis man forsker i noget anderledes end ens kolleger, skal man med bål og brand tvinges til stilhed.

Koldau-sagen har vakt så stor genklang blandt en bred skare af humanister, fordi den ikke bare er en personsag. Den er udtryk for et forfald på mindst to centrale områder: Dannelse og kernefaglighed. Hvad angår kernefagligheden, har vi efterhånden hørt meget fra universitetsledelsens side om tværfaglighed. Og tværfaglighed er vigtigt, det er centralt for humaniora. Men tværfaglighed er alt andet, end at alle humanister skal lære det samme. Tværfaglighed er noget, der sker i mødet mellem fagligheder, ikke i, at alle har den samme overfladiske og alt for brede hurlumhej-faglighed – og desuden, fristes man til at tilføje, noget der sker på baggrund af lang tids seriøs forskning, ikke i tilfælde vink mellem hængekøjer, som ledelsen ellers synes at mene. Som skrækeksempel på, hvilken tilstand, humaniora på Aarhus Universitet befinder sig i, kan man læse dekan (!) Mette Thunøs ord: ”Vi skaber det frække universitet, for det store mål med uddannelse er ikke viden, men handling”.
(http://stiften.dk/aarhus/rablende-gale-uni-ledere-budt-velkommen).

Udover det faglige forfald, der kan udlæses af Koldau-sagen, er også ytringsfriheden et relevant spørgsmål. På et universitet er faglig debat og udveksling det allervigtigste – men på Aarhus Universitet betragtes faglig debat nu som illoyalitet! Dette kan ikke forstås som andet end et direkte resultat af det såkaldte ”managementuniversitet”, et universitet, der mere og mere drives som en virksomhed, en kandidatfabrik, end en institution for den højeste viden. En ansat kan måske være illoyal over for sin virksomhed, men en forskers – og en studerendes – loyalitet kan ikke ligge hos universitetet som institution, men hos sin faglighed. Presset på ytringsfriheden er ganske enkelt et pres på den faglige integritet.

Alt sammen peger det i retning af et universitet, der frem for at være styret af forskere og studerendes faglige interesser, styres oppefra og ned af en ledelse, der tilsyneladende har begrænsede faglige interesser. Det er i længden ødelæggende for universitetets ånd. Koldau-sagen er derfor alt andet end en personsag; det er en sag, der er symptomatisk for den ensretning og topstyring, der foregår på Aarhus Universitet, og som derfor må tages meget seriøst af både ansatte og studerende – at ledelsen fortsat som en struds stikker i hovedet i jorden, får ikke problemerne til at forsvinde.

KS mener, at en seriøs og vedvarende debat om fagligheden på humaniora og ytringsfriheden blandt studerende og ansatte er helt nødvendig for at universitetet kan bibeholde sin integritet som uddannelsesinstitution.

Artiklerne i Information, der startede sagen:

Kritisk professor får advarsel
En fare for faget

Kritik af situationen fra Studenterrådet:
Det er så skidt, at det ikke er godt for noget
Studerende støtter udskældt musikprofessor

Omtale af den såkaldte spytslikker-/tavshedskultur:
Kronik af dr. theol. Viggo Mortensen i JP
Spytslikkerkultur præger universiteterne – i Politiken
Tavshedskultur trækker dynamitten ud af foretagendet – i Information
Alle klager, men ingen tør sige noget – i Information
Spytslikkerkultur præger universiteterne – i JP
Spytslikkerkultur på universiteterne, blogindlæg af Henrik Gade Jensen

Kritik af faglighedens forfald:
Kronik af Hans Hauge i JP
Åbent brev til universitetsledelsen fra en række kendte professorer

Overordnet tegner der sig altså et billede af en meget bred og voldsom kritik af Aarhus Universitet. I den kommende tid vil vi følge op med flere indlæg om detaljerne i denne vigtige sag.

Konservative Studenter har netop gennemført en veloverstået generalforsamling, der stod i den faglige udviklingsproces’ navn. Dette stod allerede klart, da bestyrelsen opdagede, at generalforsamlingen ikke kunne holdes i det reserverede lokale, da lokalet var ved at blive pakket ned til flytning – uden [...]]]>

Den afgående og tiltrædende formand hilser på hverandre.

Konservative Studenter har netop gennemført en veloverstået generalforsamling, der stod i den faglige udviklingsproces’ navn. Dette stod allerede klart, da bestyrelsen opdagede, at generalforsamlingen ikke kunne holdes i det reserverede lokale, da lokalet var ved at blive pakket ned til flytning – uden nogen vel at mærke  havde informeret foreningen eller tildelt den et nyt lokale.

Den meget uheldige og kritisable situation afspejler desværre Universitetets generelle hensyntagen til foreningenslivet, for som den afgående formand Andreas Engel Krag kunne berette til generalforsamlingen er foreningens kontor blevet flyttet hele to gange i år, og det begge gange med kort varsel – den ene gang med én dags varsel. Ydermere er foreningens kontor nu blevet flyttet ned på ASB, selvom det er en kendt sag, at Konservative Studenter de sidste 75 år nu engang har haft sit primære virke på Campus.

Den afgående formands beretning bød ud over konstateringen af universitetets mangel på hensyn over for foreningslivet, på et tilbageblik på et godt år, hvor foreningen på trods af konservatismens svage brand er gået frem og har fastholdt sit høje aktivitetsniveau. Som afløser for Andreas Engel Krag blev stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen, som tidligere har præsideret over foreningen, valgt som formand og erklærede det som sit formål at sikre kontinuiteten i foreningens arbejde.

Generalforsamlingen bød også på et veloplagt foredrag af Studenterrådets formand Thea, som gjorde rede for Studenterrådets syn på FUP og sagen om Linda Koldau, og det kunne konstateres, at der i denne sag ikke var meget, der adskilte de to foreninger.

Generalforsamlingen betød et farvel til formand Andreas Engel Krag, der stopper helt i bestyrelsen, samt kassereren gennem to år Ann Christina Rindom Sørensen, der har fået arbejde på Sjælland og medlemsansvarlig Eva Elisabeth Houth Nielsen, der står foran et længere udlandsophold. Foreningen skylder dem alle en stor tak for deres arbejde.

Ind i bestyrelsen kom Lars Bloch Jensen som ny kasserer. Lars har tidligere været kasserer i foreningen og har de sidste to år været formand for KU i Århus og har sikret foreningen en markant medlemsfremgang. Nyvalgt er også Peter Hedegaard Degn, der fulgte bestyrelsen som observatør i sidste foreningsår og har ydet et stort og lovende arbejde. Ny i bestyrelsen er også Louise Svane Pedersen, der har været aktiv i en række foreninger på universitetet, og bl.a. kendes som bartender i Eforen. Desuden blev Mads Eliassen valgt som suppleant. Mads er ung historiestuderende og har i to år været formand for Randers KU.

Efter generalforsamlingen blev der traditionen tro sunget “to kammerater”, og spist pizza, hvorefter en del af foreningens medlemmer gjorde livet farlig for deres omgivelser i Eforen, mens andre blev tilbage for at afholde generalforsamling i Konservative Jurister, hvor Mikkel Press-Hansen blev genvalgt som formand.

Konferencen byder på korte oplæg og skarp debat, samt gratis kaffe og kage. Desuden får du mulighed for at deltage intensivt i [...]]]> Nu har du muligheden for at være med til at forme fremtidens konservatisme.Konservative Studerende opruster politisk og inviterer til arbejdskonference i Århus den 4. februar 12.00 til 16.30 i Wilstersgade 10.

Konferencen byder på korte oplæg og skarp debat, samt gratis kaffe og kage. Desuden får du mulighed for at deltage intensivt i udviklingen af to af følgende politikområder, så KS kan blande sig i udviklingen af det nye partiprogram på et kvalificeret niveau.

- Uddannelse
- EU & Udenrigspolitik
- Udenforskab og Social Marginalisering
- Finansiering af Velfærdsstaten

Efter konferencen er der mulighed for at tage på “Pinden” kl. 18.00 og så er der fest i lokalerne efterfølgende. Århus KS betaler deltagergebyret for dig. Du skal blot tilmelde dig til ks@konservativestudenter.dk senest 1. februar.

Vi har fra Konservative Studenter sendt Hendes Majestæt følgende hilsen:

Deres Majestæt! I [...]]]> Det er idag 40 år siden Dronning Margrethe II overtog tronen efter sin far Kong Frederik IX. Vi er ikke overraskende, ganske glade for vores majestæt og monarkiet og vi synes derfor at dagen idag er en festdag for alle danskere.

Vi har fra Konservative Studenter sendt Hendes Majestæt følgende hilsen:

Deres Majestæt!
I anledning af Deres 40 års regeringsjubilæum ønsker vi at overbringe vore mest hjertelige lykønskninger.

Vi ønsker at takke Dem for den rolle, som De så mesterligt har spillet for os alle. De, Kongehuset og vore fælles danske traditioner er et fast holdepunkt, som folket kan samle sig omkring i en evigt og hastigt foranderlig verden, hvor man let kan tabe sig selv og glemme sine rødder. De, Deres Majestæt er vor klippe.

Vi ønsker, at De må have en fortrinlig festdag, for der er så sandelig noget at fejre og vi ønsker Dem mange gode år endnu med et godt helbred og Deres smittende lyse sind.

Gud bevare Dem og vort fædreland!

 

Allerunderdanigst, Deres hengivne støtter
Konservative Studenter i Aarhus

Sophies indlæg har fået selv Politikens [...]]]> Lørdag d. 7. januar bragte Politiken et indlæg skrevet af stakkels Sophie V. Jensen, som lider under at være studerende i Danmark. Sophie Jensens mener, at danske studerende er fattige, og hun vil have ret til at kalde sig fattig uden at blive set ned på af samfundet.

Sophies indlæg har fået selv Politikens læsere op i det røde felt, og har affødt næsten 2000 kommentarer på politiken.dk, hvoraf de fleste er meget kritiske overfor Sophies klynk.

For at starte med det at sige det som alle ved: Studerende i Danmark har de mest favorable vilkår i hele verden.

For det første er det gratis at tage en uddannelse i Danmark. Eller det vil sige, at der ikke er noget der er gratis, men at de danske skatteydere betaler for din og min universitets-uddannelse.

For det andet får danske studerende verdens højeste uddannelsesstøtte. 5662 kr om måneden direkte fra skatteyderne til dig og mig, som vi kan leve for.

For det tredje kan danske studerende tage studielån på 2.897 kr om måneden med meget lave rentesatser og fleksible tilbagebetalingsvilkår.

Det er min opfattelse, at man kan leve udelukkende af sin SU, hvis man vil. Det er selvfølgelig ikke nogen fest, men det skal det heller ikke være, når man lever af offentlig forsørgelse. Men det kræver selvfølgelig, at man indretter sig efter det. Fx kan man bo på kollegie i stedet for i en dyr lejlighed. Og ikke gøre som Sophie, der bor i en lejlighed i København, selvom hun studerer i Roskilde. For det andet kunne man også lade være med at prioritere både at have en ny cykel og månedskort til offentlig transport.

Hvis man kun har sin SU, så er der næppe råd til cafe latte, våde byture og mærketøj. Men så må man jo supplere SU’en med arbejde eller studielån, hvis man vil have flere penge.

Og nej Sophie, det er ikke nogen menneskeret at have et studierelevant job.

Og jo Sophie, men kan godt få tid til at arbejde mens man er studerende. Så må bare finde ud af, om man vil arbejde om eftermiddagen, i weekenderne eller i noget af sin lange sommerferie.

Jeg mener, at det er beskæmmende at høre den slags klynk fra studerende. Alle skatteydere – lige fra bankdirektøren til rengørinsassisten – betaler for vores gratis uddannelse, som er vores adgangsbillet til jobsikkerhed og god løn. Og ikke nok med det betaler skatteyderne også 5662 kr. om måneden i lommepenge til os.

Man vælger selv at blive studerende, og derfor udgør studerende på ingen måde en svag gruppe i samfundet. Og man er altså ikke fattig, bare fordi at man ikke gider at arbejde. Så er man bare doven eller måske for fin til at arbejde i Netto, eller hvor man nu kan få job.

For min skyld må Sophie V. Jensen gerne kalde sig fattig, hvis hun mener, at det er værdigt for hende selv. Jeg mener, at det er uværdigt for hende, og jeg forstår udmærket alle de danske skatteydere, som har fået nok af klynkeriet.

Studenterrådet med flere har ofte kritiseret Konservative Studenter for at være  ideologiske og partipolitiske. Men vi er ikke noget parti. Vi er en borgerlig studenterforening, som i kraft af vores konservative ståsted har et værdifællesskab med blandt andet Det Konservative Folkeparti og støtter blandt alle de [...]]]> Formand Andreas Engel Krag

Studenterrådet med flere har ofte kritiseret Konservative Studenter for at være  ideologiske og partipolitiske. Men vi er ikke noget parti. Vi er en borgerlig studenterforening, som i kraft af vores konservative ståsted har et værdifællesskab med blandt andet Det Konservative Folkeparti og støtter blandt alle de borgerlige partier. Det betyder også at vi tror på indflydelse gennem samarbejde. Her har vi nogle helt andre muligheder end diverse højtråbende aktivistorganisationer.

Når vi har en sag, som vi gerne vil have taget op på politisk plan, henvender vi os til vores venner i dansk politik og argumenterer for vores sag. Det er den måde man opnår konkret politisk indflydelse på. Under den forrige regering betød det eksempelvis, at vi havde en tæt og jævnlig kontakt med videnskabsministeren. Det er at føre studenterpolitik hele året. Men man jo  selvfølgelig gøre som venstrefløjen og besætte eksempelvis Institut for Idehistorie og male slagord på nogle blomstrede bannere, hvis der var noget vi var utilfredse med. Men den slags er jo barnligt og helt til grin.

Så sent som i denne uge har vi haft møde med Rådmand Marc Perera Christensen, som er den mest magtfulde konservative lokalpolitiker i Århus. Til Rådmanden har vi udtrykt vores bekymring vedrørende ombygningen af universitetskollegierne. Ombygningen er direkte i strid med Konservative Studenters campus-politik, fordi den reducerer boligmassen på campus og nedbryder et socialt miljø for mange studenter.

Derudover gjorde vi også opmærksom på, at det ville være synd og skam hvis Århus Kommune fjernede deres økonomisk støtte til Studenterhus Århus. Studenterhuset er endelig kommet godt på plads i Stakladebygningen og er nu en del af det gode studiemiljø på Aarhus Universitet. Desuden har de fået lovning på at støtten ikke ville forsvinde fra den ene dag til den anden. Derfor er det katastrofalt, hvis Nikolaj Wammens totale økonomiske uansvarlighed igen skal spøge og ødelægge et godt initiativ, som er med til at gøre Århus til Danmarks bedste studieby.

Så stem på Konservative Studenter, fordi vi tager de studerendes problemstillinger alvorligt, og fordi vi arbejder seriøst på at løse dem på politisk plan. Konservative Studenter er de eneste på Aarhus Universitet der varetager dine interesserer som borgerlig student, der ønsker et universitet, der giver plads til ambition, flid, fleksibilitet og frihed.

Nu går det løs. Slaget om Universitetet står. Der er valg til bestyrelsen. Det er afgørende, at vi i Konservative Studenter viser, at der findes en borgerlig opposition på Aarhus Universitet og vi håber derfor at alle borgerlige studerende vil sende en stemme efter en af vores kandidater. I år er [...]]]>

STEM KS!

Nu går det løs. Slaget om Universitetet står. Der er valg til bestyrelsen. Det er afgørende, at vi i Konservative Studenter viser, at der findes en borgerlig opposition på Aarhus Universitet og vi håber derfor at alle borgerlige studerende vil sende en stemme efter en af vores kandidater. I år er vi den eneste liste til højre for midten så ansvaret hviler tungt på vores skuldre. Du kan hjælpe os ved at gå ind på www.au.dk/valg og give os din stemme. Opfodr også dine venner til at stemme på Konservative Studenter og sikr, at det ikke alene er Studenterrådets striksweatermarxister og Frit Forums blegrøde politologer, der sætter dagsordenen!

Husk at der kan stemmes frem til den 2. december, så du har god mulighed for at hjælpe os med at sikre borgerlige studerende en rimelig repræsentation. Du kan læse om vores mærkesager her:

• At du skal have frihed til at være ambitiøs
• At Aarhus Universitets status som campusuniversitet bevares og styrkes
• At du får nemmere adgang til information fra Universitetet
• At du kan podcaste dine forelæsninger.
• At din undervisning så vidt muligt skal foregå på dansk