Jeg fastholder at jeg tror det bliver en skinproces, men det skal da bestemt have en chance – ingen tvivl om det.

Jeg er også træt af at jeg ikke kunne deltage, men møder fra kl.8 til 11 fungerer ikke godt for folk med arbejde. Sådan er det nu engang. Jeg er dog spændt på næste møde og ser frem til deltage.

Jeg er meget enig at processen virker unødigt bureaukratisk. Omvendt er det måske den mest inddragende proces de har præsteret so far, så lad os give den en chance.

Os, Frit Forum, Studenterlauget og Studenterrådet, der har fremtvunget processen er i hvert fald glade for, at der endeligt sker et eller andet. Og målet er selvfølgelig (blandt andre) en redaktionel fri universitetsavis, der frit kan skrive journalistisk kritiske artikler om hvem dem de vurderer det relevant!

Men derfor forholder jeg mig nu også skeptisk til det endelige resultat – det er trods alt en samlet universitetsledelse, der skal bestemme fremtiden for UNIvers og generel kommunikation på AU.

Men det første møde i torsdag var faktisk udmærket. Det er et af de bedste jeg har haft med repræsentanter fra ledelsen.

Vi savnede dog dig til mødet? – jeg håber du kommer til det næste!

Vh. Thea, en af Studenterrådets repræsentanter i studenterprojektgruppen

Bare af ren nysgerrighed – hvilken undersøgelse henviser du til? Altså “temperaturmålingen” på landets kommende elites politiske observans

- Send gerne et link eller lignende. Tak for hjælpen.

Meget relevant tien taget i betragtning. Tingene så omtrent lige så uigennemtænkte ud for 5 år siden, som de gør idag. Bliver virkelig en katastrofe hvis de røde vinner dette opkommende valg om to uger.

Der er flere aspekter i denne problematik, for det første problematikken om musikvidenskabelige positioneringer og fagets genstandsfelt. At Linda Koldau har en forkærlighed for Knud Jeppesen og den positivistiske fagtradition, er ret tydeligt. Imidlertid er der en del andre positioner og et væsentligt paradigme pt. er de mere sociologiske kulturstudier. De kan bestemt legitimere sig videnskabeligt og bidrage med nogle interessante perspektiver i faget. Når man derfor skriver følgende “[...]æstetiske arbejdes egentlige omdrejningspunkt, værket.” har man – undskyld mig – en lidt naiv opfattelse af værkbegrebet. Forskningen i det felt er de sidste mange år blevet udvidet, og opfattelsen af, at musik er en kulturel praksis og et kulturelt felt har kastet kritisk lys over de traditionelle værkopfattelse. At påstå, at kun de gamle traditioner er seriøse, er ikke videnskab, det er tom ideologi.

Desuden er der det økonomiske aspekt, som Koldau med rette artikulerer. At der for en kandidat kun er 3 års undervisning i musikvidenskab – og det med specialeskrivning – er håbløst, hvis man vil orientere sig i fagets facetter. Desuden bliver det ikke til meget mere end få lektioner i de fleste fag, hvilket frarøver de studerende enhver mulighed for en solid akademisk uddannelse. Hvis vi havde ressourcer til at uddanne femårige kandidater kun i traditionelle fag som musikteori og musikhistorie (hvad der bestemt også er vigtigt – jeg er selv ret traditionel orienteret) ville vi selvfølgelig gøre det. Men hovedkritikken er et spørgsmål om videnskabsteoretisk positioneringer inden for faget, og begge har vigtige kvaliteter. At Koldau mener, at den positivistiske hun selv repræsenterer er den mest korrekte og vigtigste er et spørgsmål om personlig præference.

Venligt Jesper. Hvis jeg ikke besvare et svar hertil, skyldes det ikke uvilje, men at jeg sikkert har glemt denne kommentar. Jeg synes bare, at nuancerne manglede og at en studerende kunne præcisere dette.

Med venlig hilsen Formanden

Når det så er sagt er det påfaldende, at universitetsledelsen i sin afrapportering ikke gør sig den ulejlighed at definere de forskellige termer for sig og overfor hinanden.

Spørgsmålet er, om det ikke blot er en leg med ord?

Ihvertfald bed jeg mærke i, da jeg så rektors webcast, at man skal betragter AU på to måder: 1) I kundens perspektiv og 2) i personellets; – og at strukturen i sig selv ikke er noget, der kommer kunderne ved. Dét er jo helt korrekt.

En subtil kommentar til Dansk Folkepartis smagfulde julekort

Hermed et svar på jeres seneste debatindlæg som vi endnu engang mener mangler hold i virkeligheden og forståelse for baggrunden;

Punkt 1:

Jeg nævnte allerede i mit svar på artiklen ”ASB lukker og slukker for Studenterdemokratet”, hvad Studenterlauget er og står for.
Den er tilsyneladende ikke blevet opfanget i første omgang, så her er en genopfrisker:

”Studenterlauget er en studenterorganisation med over 3500 medlemmer på ASB, dvs. vi repræsenterer over 50% af de dagsstuderende på ASB.
Studenterlauget er en non-profit organisation, som forgrener sig over 8 forretningsområder med en samlet omsætning på ca. 14 mio. om året.
Studenterlauget har over 350 studerende ansat i stillinger indenfor f.eks. kantinedrift, bardrift, markedsføring og en bred vifte af projektlederstillinger.
Altså studiejobs både til dem, som mangler lidt lommepenge og til dem, som har brug for en cv-relevant sidebeskæftigelse.

Alt sammen for studerende, af studerende – uanset politisk ståsted.

Alligevel bliver vi igen i denne artikel forsimplet til ”en blanding af fredagsbar og studenterråd” til trods for, at vi repræsenterer over 50% af de studerende på ASB(3500+) og årligt bidrager med en omsætning på 14 mio. udelukkende til studentersociale formål.

Punkt 2:

I mit svar på artiklen ”ASB lukker og slukker for Studenterdemokratet” skriver jeg, at alle kan få adgang til udvalgte tavler, og at man i valgugen kan føre valgkamp på ASB. Der er en lang tradition på ASB for, at både politiske og politisk neutrale foreninger stiller op med plakater og valglounges. Både Studenterrådet og Liberale Studerende har ført valgkamp på ASB i de seneste år.

Konservative Studenter har nu været på besøg på ASB og konstateret lige netop det:

At ASB Studenterforum og Studenterlauget fra ASB samt Studenterrådet fra AU har videreført traditionen fra tidligere år og ført valgkamp med start mandag i valgugen og afslutning torsdag.
Den tradition er baseret på, at man respekterer, at vi befinder os på et uddannelsessted og den fysiske og psykiske plads til at studere således har
1. prioritet.

Det får Konservative Studenter forenklet til: ”at vi andre(Konservative Studenter) sviner, men Studenterlauget har uhindret adgang til at plastre ASB til.”

Således forholder det sig naturligvis ikke, og havde Konservative Studenter i god tid indgået en konstruktiv og vedvarende dialog med ASB Studenterforum, Studenterlauget og teknisk afdeling ville de vide hvad mulighederne er – præcis som det skete for Liberale Studerende, som stillede op med valglounge sidste år.

Afslutningsvis bliver vi på ASB sammenlignet med Nordkorea, Konservative Studenter tager afstand fra alt og alle, som danner rammen om ASB og lover, at dette her vil få konsekvenser.

Vi vil igen gerne opfordre Konservative Studenter til at begrave stridsøksen og i stedet starte en dialog om, hvordan vi i fællesskab kan skabe bedre rammer for de studerende og skabe stærkere bånd mellem det nu fusionerede AU og ASB.
Vi er kede af hvis Konservative Studenter føler sig tilsidesat og beklager, at Studenterlauget ikke i højere grad er blevet gjort opmærksom på sagen tidligere i forløbet.
På vegne af Studenterlauget vil jeg gerne invitere repræsentanter fra alle foreninger, som føler sig misinformerede om strukturen og mulighederne på ASB, til en kop kaffe hos Studenterlauget.

Vores største ønske er, at fusionen skal styrke sammenholdet mellem foreningerne på AU og ASB for dermed at skabe endnu bedre faglige og studentersociale rammer.

Jeg bliver igennem artiklen kaldt mange ting; “aktivist”, “studenterlaugsmand” og “kommunikationsstuderende” men jeg er nu blot;

På vegne af Studenterlauget

Tobias Dyreborg Stampesøe
Communications Manager
Tlf: +45 29881668
Tds@studenterlauget.dk

PS. Har set jeres valgplakater nu er kommet op at hænge på ASB – Vi byder jer velkommen.

“For os handler studenterpolitik ikke om barrierer og urokkelige standpunkter. Vi tror på, at man igennem en fri debat og et åbent engagement kan forme de bedste løsninger – derfor taler vi, lytter vi og lader vi os inspirere af og med verden omkring os. Når vi har talt og lyttet tager vi udfordringen op og giver vores bud på, hvordan tankestregerne skal tegnes.”

Dette synes jeg er et ganske flot standpunkt, og er en tilgang som de fleste burde tillægge sig og leve efter – tænk hvor smukt politik pludselig kunne blive så?! Jeg bliver dog en smule bekymret, når man så i denne tråd skal opleve at i er totalt uimodtagelige overfor den forklaring og opfordring til dialog, som Tobias fremfører.

Hvis de Konservative Studenters definition af demokrati er, at i skal have rettigheder som ingen andre har, nemlig at plastre skolen ind i plakater og smide pjecer over det hele, jamen så fred være med det. I bliver dog nødt til at skelne mellem det i gerne vil have lov til, og det som alle andre har lov til. Faktum er, at alle foreninger, interessenter, virksomheder osv., som ønsker at reklamere på ASB skal have aftale med teknisk afdeling. At i “kun” har fået lov til at benytte jer af specifikke opslagstavler, er ikke et unikt eksempel, og er noget som alle indordner sig efter, for at kunne holde institutionen pæn, så den ikke kommer til at ligne et kræmmermarked. Ønsker i særlige aftaler, jamen så må i jo netop indgå en dialog og ikke blot sætte jer i trods.

Tag imod Tobias’ opfordring om dialog og hør hvad Studenterlauget gør og benyt jer af de muligheder i har, ligesom de 7.000 studerende på ASB gør.

Kom ned på ASB og lad jer inspirere, og når i så har talt og lyttet, så kom med løsningsforslag, som i så smukt postulerer at i gør. “Det er for tyndt kammerat…” har aldrig været et konstruktivt argument.

Mvh.

Søren Thule Madsen
Studerende på ASB

Så dit oplæg til dialog kan du pakke langt væk.

Valg til Fællesrådet
§ 30
Der udskrives valg til Fællesrådet i de enkelte valgkredse 1. februar til seneste afholdelse inden en uge før det konstituerende fællesrådsmøde i marts måned. Antallet af mandater til rådighed for hver valgkreds er fastsat i henhold til § 29 og indføres i Appendiks A uden anvendelse af proceduren om statutændringer jf. §106, stk.5.

Stk.2
Valgret til Fællesrådet har enhver studerende, der er optaget på Universitets årsliste.

Stk.3
Valgretten kan kun udøves indenfor den valgkreds, hvorunder den studerendes fag hører.

Stk.4
Valgbar til Fællesrådet er enhver, som har valgret jf. stk. 2, og man er alene valgbar i sin egen valgkreds jf. stk. 3

Stk.5
I valgkredse med Fagråd fastsætter de datoen for valgets afholdelse og offentliggør tidspunktet på fagområdet senest 5 uger forinden, mens valget udskrives af Valgkommissionen i valgkredse uden et Fagråd.

Stk.6
Ét fællesrådsmedlem kan bære ét mandat, men Fællesrådet kan i særlige tilfælde give samtykke til, med almindeligt flertal, at et medlem kan bære to mandater.

Stk.7
I valgkredse med fagråd skal valget afholdes på én af følgende måder:

A) Fredsvalg:
Det lokale fagråd vælger valgkredsens stemmebærere til Fællesrådet for det kommende Rådsår. Det lokale fagråd bestemmer selv valgprocedure indenfor rammerne af nærværende statut.

B) Kampvalg:
Der afholdes valg efter metoden beskrevet i §§ 22 og 24-26, samt bestemmelserne i §§ 28 og 29.

Der skal afholdes kampvalg i en valgkreds såfremt én af følgende betingelser er opfyldt:
1. at mindst 20% eller 100 personer af de stemmeberettigede kræver det med underskriftsindsamling.
2. at et almindeligt flertal i det lokale fagråd beslutter det.

Stk.8
Anmodning om afholdelse af kampvalg skal være valgkommissionen i hænde senest 1 måned inden valget.

Stk.9
Efter endt valg opstilles listens kandidater på en resultatliste efter stemmetal og efter metoden beskrevet i § 22, stk. 9 under anvendelse af valgmetode 1 jf. Appendiks B.

Personen, der nu står øverst tildeles nu listens 1. mandat. Har listen flere mandater tildeles den næstøverste person på listen næste mandat. Således fortsættes, indtil listens mandater er fordelt. Den første person, som ikke får tildelt mandater, vælges som første suppleant – osv.

§ 31
I valgkredse uden fagråd skal der afholdes kampvalg efter nærmere regler fastsat af Valgkommissionen.