<?xml version='1.0' encoding='UTF-8'?><?xml-stylesheet href="http://www.blogger.com/styles/atom.css" type="text/css"?><feed xmlns='http://www.w3.org/2005/Atom' xmlns:openSearch='http://a9.com/-/spec/opensearchrss/1.0/' xmlns:blogger='http://schemas.google.com/blogger/2008' xmlns:georss='http://www.georss.org/georss' xmlns:gd="http://schemas.google.com/g/2005" xmlns:thr='http://purl.org/syndication/thread/1.0'><id>tag:blogger.com,1999:blog-3583012669050982069</id><updated>2024-11-08T07:37:36.708-08:00</updated><title type='text'>Livet som helhed</title><subtitle type='html'>En blog for at dele betragtninger om livet.</subtitle><link rel='http://schemas.google.com/g/2005#feed' type='application/atom+xml' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/feeds/posts/default'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default?redirect=false'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/'/><link rel='hub' href='http://pubsubhubbub.appspot.com/'/><link rel='next' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default?start-index=26&amp;max-results=25&amp;redirect=false'/><author><name>schrist</name><uri>http://www.blogger.com/profile/02456398659216327160</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='28' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_zPpyAAL8bKQ/S6nUv96yDII/AAAAAAAAAAY/WL9dH_Vs5gw/S220/S%C3%B8ren+p%C3%A6n.jpg'/></author><generator version='7.00' uri='http://www.blogger.com'>Blogger</generator><openSearch:totalResults>26</openSearch:totalResults><openSearch:startIndex>1</openSearch:startIndex><openSearch:itemsPerPage>25</openSearch:itemsPerPage><entry><id>tag:blogger.com,1999:blog-3583012669050982069.post-6638267033473629965</id><published>2013-01-07T14:02:00.002-08:00</published><updated>2013-01-07T14:02:35.022-08:00</updated><title type='text'>En Ny Vej</title><content type='html'>






&lt;!--[if gte mso 9]&gt;&lt;xml&gt;
 &lt;o:DocumentProperties&gt;
  &lt;o:Template&gt;Normal.dotm&lt;/o:Template&gt;
  &lt;o:Revision&gt;0&lt;/o:Revision&gt;
  &lt;o:TotalTime&gt;0&lt;/o:TotalTime&gt;
  &lt;o:Pages&gt;1&lt;/o:Pages&gt;
  &lt;o:Words&gt;979&lt;/o:Words&gt;
  &lt;o:Characters&gt;5581&lt;/o:Characters&gt;
  &lt;o:Company&gt;BodyMotion&lt;/o:Company&gt;
  &lt;o:Lines&gt;46&lt;/o:Lines&gt;
  &lt;o:Paragraphs&gt;11&lt;/o:Paragraphs&gt;
  &lt;o:CharactersWithSpaces&gt;6853&lt;/o:CharactersWithSpaces&gt;
  &lt;o:Version&gt;12.0&lt;/o:Version&gt;
 &lt;/o:DocumentProperties&gt;
 &lt;o:OfficeDocumentSettings&gt;
  &lt;o:AllowPNG/&gt;
 &lt;/o:OfficeDocumentSettings&gt;
&lt;/xml&gt;&lt;![endif]--&gt;&lt;!--[if gte mso 9]&gt;&lt;xml&gt;
 &lt;w:WordDocument&gt;
  &lt;w:Zoom&gt;0&lt;/w:Zoom&gt;
  &lt;w:TrackMoves&gt;false&lt;/w:TrackMoves&gt;
  &lt;w:TrackFormatting/&gt;
  &lt;w:HyphenationZone&gt;21&lt;/w:HyphenationZone&gt;
  &lt;w:PunctuationKerning/&gt;
  &lt;w:DrawingGridHorizontalSpacing&gt;18 pkt&lt;/w:DrawingGridHorizontalSpacing&gt;
  &lt;w:DrawingGridVerticalSpacing&gt;18 pkt&lt;/w:DrawingGridVerticalSpacing&gt;
  &lt;w:DisplayHorizontalDrawingGridEvery&gt;0&lt;/w:DisplayHorizontalDrawingGridEvery&gt;
  &lt;w:DisplayVerticalDrawingGridEvery&gt;0&lt;/w:DisplayVerticalDrawingGridEvery&gt;
  &lt;w:ValidateAgainstSchemas/&gt;
  &lt;w:SaveIfXMLInvalid&gt;false&lt;/w:SaveIfXMLInvalid&gt;
  &lt;w:IgnoreMixedContent&gt;false&lt;/w:IgnoreMixedContent&gt;
  &lt;w:AlwaysShowPlaceholderText&gt;false&lt;/w:AlwaysShowPlaceholderText&gt;
  &lt;w:Compatibility&gt;
   &lt;w:BreakWrappedTables/&gt;
   &lt;w:DontGrowAutofit/&gt;
   &lt;w:DontAutofitConstrainedTables/&gt;
   &lt;w:DontVertAlignInTxbx/&gt;
  &lt;/w:Compatibility&gt;
 &lt;/w:WordDocument&gt;
&lt;/xml&gt;&lt;![endif]--&gt;&lt;!--[if gte mso 9]&gt;&lt;xml&gt;
 &lt;w:LatentStyles DefLockedState=&quot;false&quot; LatentStyleCount=&quot;276&quot;&gt;
 &lt;/w:LatentStyles&gt;
&lt;/xml&gt;&lt;![endif]--&gt;

&lt;!--[if gte mso 10]&gt;
&lt;style&gt;
 /* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
 {mso-style-name:&quot;Tabel - Normal&quot;;
 mso-tstyle-rowband-size:0;
 mso-tstyle-colband-size:0;
 mso-style-noshow:yes;
 mso-style-parent:&quot;&quot;;
 mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
 mso-para-margin:0cm;
 mso-para-margin-bottom:.0001pt;
 mso-pagination:widow-orphan;
 font-size:12.0pt;
 font-family:&quot;Times New Roman&quot;;
 mso-ascii-font-family:Cambria;
 mso-ascii-theme-font:minor-latin;
 mso-fareast-font-family:&quot;Times New Roman&quot;;
 mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
 mso-hansi-font-family:Cambria;
 mso-hansi-theme-font:minor-latin;
 mso-bidi-font-family:&quot;Times New Roman&quot;;
 mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}
&lt;/style&gt;
&lt;![endif]--&gt;



&lt;!--StartFragment--&gt;

&lt;br /&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
Jeg blev lige gjort opmærksom på denne her som jeg skrev i 2007 - længe inden finanskrisen. Men den er stadig aktuel - måske mere end nogensinde?&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
&lt;br /&gt;&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
&lt;br /&gt;&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
&lt;br /&gt;&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
Hvis man ser på udviklingen i vores samfund i dag, kan man
godt gå hen og få lidt bange anelser om fremtiden. Fremtiden er selvfølgelig altid
en bekymring værd, men jeg synes der er visse tegn som vejer tungere end
tidligere og fordrer en granskning af de muligheder vi har foran os.&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
&lt;br /&gt;&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
Det går jo tilsyneladende ufatteligt godt med os i Danmark –
og verden? – i øjeblikket.&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
&lt;br /&gt;&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
Men lad os kigge lidt på billedet af succes:&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
&lt;br /&gt;&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
Flere og flere (og det er en kurve som er i voldsom
stigning!) bliver langtidssygemeldt eller klarer sig igennem på halv kraft på
arbejdsmarkedet.&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
&lt;br /&gt;&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
De store gamle generationer står til at skulle forlade
arbejdsmarkedet, og de små generationer som kommer ind får lagt en tung pukkel
på deres skuldre.&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
&lt;br /&gt;&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
På næsten alle områder af arbejdslivet kan man på sigt - og
allerede! – se, at der kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft.&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
&lt;br /&gt;&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
De unge som i dag kommer ud på arbejdsmarkedet, er de første
generationer som for størstepartens vedkommende er blevet ”båret” igennem
livet. Alle hjælpemidler har været til rådighed for dem, de har ikke haft en
plads i den hjemlige husholdning og forældrene har i høj grad været serviceorgan
for dem. Det gør at de ikke har lært at gå op imod modstand og relativt flere
af dem bryder derfor hurtigt sammen når der bliver lagt pres på dem.&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
&lt;br /&gt;&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
Fra samfundets side bliver der strammet op så de unge bliver
opfordret til at gå lige igennem studieforløbet uden ”svinkeærinder” og
straffet hvis de alligevel vælger at tage et år med erhvervsarbejde eller
rejser. &lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
&lt;br /&gt;&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
De unge bliver i langt højere grad låst fast i deres valg af
retning meget tidligt.&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
&lt;br /&gt;&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
Vi ”behandler” i højere og højere grad folk for
følelsesmæssige problemer. Antallet af børn på lykkepiller er alarmerende. &lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
&lt;br /&gt;&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
Informations- og nyhedstrykket er i hastig vækst. Alle forsøger
mere eller mindre desperat at gøre opmærksom på deres eksistens, ved at udsende
umådelige mængder af information og meninger som kæmper om den smule
opmærksomhed vi har tilbage i vores liv. &lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
&lt;br /&gt;&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
Alt som har med vores private liv og intimsfære at gøre er
blevet til et tv-koncept som forsøger at fortælle os hvad der er rigtig og
forkert.&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
&lt;br /&gt;&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
Dette er blot et udpluk af indikationer. Der er masser af
andre man kunne remse op som alle er med til at tegne det samme billede. Et
billede af en tikkende bombe, en bevægelse mod en afgrund som alle godt ved er
der men ingen ønsker at se. Ingen kan sige nøjagtigt hvad der kommer til at
ske, men jeg synes tendensen er klar&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
&lt;br /&gt;&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
Rent økonomisk rider vi på toppen af bølgen og når man er
deroppe, er der en vis eufori og et vist adrenalinrush, bare spørg enhver
surfer. Man glemmer næsten at det eneste sted det kan gå hen videre fremme er
ned. Ikke som en negativ ting, men som en bevægelse. Surferen ved det godt og
har lært sig at bruge den nedadgående kraft i bølgen til at få fart af. Det er
i modstanden bevægelsen får kraft.&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
&lt;br /&gt;&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
Det kan vi godt acceptere når vi tænker på surfere og
bølger. Vi har underligt nok sværere ved at acceptere det på mange af livets
andre områder. Når det går godt tror vi at det vil det altid gøre og når det går
dårligt tror vi aldrig det holder op.&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
&lt;br /&gt;&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
Min intention er ikke at forsøge at skræmme eller at male et
dommedagsbillede op, men tværtimod at vise at der er noget helt konkret vi kan
gøre. Det begynder med os selv. Det der sker i det store plan, sker i mindre
skala i os selv. Vi behandler i høj grad os selv på samme måde som vi behandler
”samfundet”. Vores attitude overfor de fysiske ting og relationer vi omgiver os
med er nøjagtig den samme som attituden indadtil. Logisk nok kan man ikke
adskille de to ting.&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
&lt;br /&gt;&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
Så alle de ting som foregår ”udvendigt” er det samme som det
der foregår ”indvendigt”. Prøv at oversætte de ovenstående eksempler til noget
som kunne foregå inde i dig selv!&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
&lt;br /&gt;&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
Vi har behov der skal tilfredsstilles - krav som skal
indfries - rettigheder som skal overholdes! Sjovt nok er det samme gældende for
os alle, så der er ikke rigtig nogen tilbage til at tilfredsstille, indfri og
overholde – og i takt med at kravene udefra vokser og tiden synes at forsvinde
mellem fingrene på os, vokser desperationen og ønsket om at blive lettet. Men
vi bliver ved med at kigge efter både årsag og løsning udenfor os selv.&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
&lt;br /&gt;&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
De fleste kan nikke genkendende til den umådelige
frustration man føler når ens ønsker ikke bliver opfyldt, når ens udsagn ikke
bliver forstået, når ens handlinger bliver taget for noget andet, end det der
var intentionen med dem. Hvad kan vi gøre andet end at opbygge et forsvar mod
den verden som ikke forstår os? Hvad kan vi gøre andet end at opbygge
mekanismer som kan foregribe de reaktioner fra omverdenen som vi ved vi får,
fordi vi har fået dem før? Hvad kan vi gøre andet end at holde fast i et
billede af os selv som uskyldige og ”verden” som den skyldige?&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
&lt;br /&gt;&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
Det lyder som en gordisk knude, og er det også fordi man
bliver ved at kigge på den fra det samme sted. Det kræver en helt konkret
fysisk bevægelse af at give slip – give efter. Den samme bevægelse som det er at
trække vejret. Den bevægelse som altid og på alle planer er til stede i vores
liv. Vi tager noget ind - og vi har nøde at give slip på noget igen. &lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
&lt;br /&gt;&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
Vi er så optaget af hvad der kommer ind at vi glemmer at den
vigtigste bevægelse for os er at forsøge at slippe det ud igen. Vi behøver i
virkeligheden slet ikke interessere os for om noget kommer ind. Det gør det
helt af sig selv. Det er en absurd tanke at man skulle kunne beskytte sig mod
udefrakommende indtryk og indflydelser eller at man skulle kunne styre sin
omverden og medmennesker. Vi forsøger alle med mere eller mindre katastrofale
følger. &lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
&lt;br /&gt;&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
Alt som omgiver os – påvirker os! Det vi kan interessere os
for er hvad der sker når det er kommet ind. Den transformation som finder sted.
Noget bliver optaget og andet bliver udskilt. Meget profant oplever vi en
lettelse. Hvis ikke vi får givet slip, får udskilt, vil der være et voksende
tryk og en fornemmelse af forgiftning. Meget nemt at se og opleve i forbindelse
med vores føde, men straks sværere med tanker og følelser.&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
&lt;br /&gt;&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
Så vi kan involvere os i den simple bevægelse at trække
vejret og opleve at trykket letter. Mirakuløst! - uden at vi behøver fokusere
på det vi har identificeret som vores ”problem”. Vi oplever et kvantespring, at
alting ændrer sig uden at noget tilsyneladende er blevet anderledes. Det som
før syntes uoverstigeligt, har man nu svært ved overhovedet at se problemet i.&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
&lt;br /&gt;&lt;/div&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;
Dette gør sig gældende på alle planer. På det personlige
såvel som højere oppe. Den samme bevægelse er nødvendig for at livet kan
udfolde sig. Det er jo et meget klart billede at når ikke der er åndedræt er
der intet liv. Men jeg er den eneste som kan starte bevægelsen! Hvis jeg venter
på at andre gør det, sker der ingenting. Det starter hos mig selv, og derfra
kan bevægelsen brede sig.&lt;/div&gt;
&lt;!--EndFragment--&gt;</content><link rel='replies' type='application/atom+xml' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/feeds/6638267033473629965/comments/default' title='Kommentarer til indlægget'/><link rel='replies' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2013/01/en-ny-vej.html#comment-form' title='1 kommentarer'/><link rel='edit' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/6638267033473629965'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/6638267033473629965'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2013/01/en-ny-vej.html' title='En Ny Vej'/><author><name>schrist</name><uri>http://www.blogger.com/profile/02456398659216327160</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='28' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_zPpyAAL8bKQ/S6nUv96yDII/AAAAAAAAAAY/WL9dH_Vs5gw/S220/S%C3%B8ren+p%C3%A6n.jpg'/></author><thr:total>1</thr:total></entry><entry><id>tag:blogger.com,1999:blog-3583012669050982069.post-5003755399210446345</id><published>2011-12-06T23:31:00.001-08:00</published><updated>2011-12-06T23:31:21.912-08:00</updated><title type='text'>Fornuft</title><content type='html'>&lt;!--[if gte mso 9]&gt;&lt;xml&gt;  &lt;o:DocumentProperties&gt;   &lt;o:Template&gt;Normal.dotm&lt;/o:Template&gt;   &lt;o:Revision&gt;0&lt;/o:Revision&gt;   &lt;o:TotalTime&gt;0&lt;/o:TotalTime&gt;   &lt;o:Pages&gt;1&lt;/o:Pages&gt;   &lt;o:Words&gt;501&lt;/o:Words&gt;   &lt;o:Characters&gt;2858&lt;/o:Characters&gt;   &lt;o:Company&gt;BodyMotion&lt;/o:Company&gt;   &lt;o:Lines&gt;23&lt;/o:Lines&gt;   &lt;o:Paragraphs&gt;5&lt;/o:Paragraphs&gt;   &lt;o:CharactersWithSpaces&gt;3509&lt;/o:CharactersWithSpaces&gt;   &lt;o:Version&gt;12.0&lt;/o:Version&gt;  &lt;/o:DocumentProperties&gt;  &lt;o:OfficeDocumentSettings&gt;   &lt;o:AllowPNG/&gt;  &lt;/o:OfficeDocumentSettings&gt; &lt;/xml&gt;&lt;![endif]--&gt;&lt;!--[if gte mso 9]&gt;&lt;xml&gt;  &lt;w:WordDocument&gt;   &lt;w:Zoom&gt;0&lt;/w:Zoom&gt;   &lt;w:TrackMoves&gt;false&lt;/w:TrackMoves&gt;   &lt;w:TrackFormatting/&gt;   &lt;w:HyphenationZone&gt;21&lt;/w:HyphenationZone&gt;   &lt;w:PunctuationKerning/&gt;   &lt;w:DrawingGridHorizontalSpacing&gt;18 pkt&lt;/w:DrawingGridHorizontalSpacing&gt;   &lt;w:DrawingGridVerticalSpacing&gt;18 pkt&lt;/w:DrawingGridVerticalSpacing&gt;   &lt;w:DisplayHorizontalDrawingGridEvery&gt;0&lt;/w:DisplayHorizontalDrawingGridEvery&gt;   &lt;w:DisplayVerticalDrawingGridEvery&gt;0&lt;/w:DisplayVerticalDrawingGridEvery&gt;   &lt;w:ValidateAgainstSchemas/&gt;   &lt;w:SaveIfXMLInvalid&gt;false&lt;/w:SaveIfXMLInvalid&gt;   &lt;w:IgnoreMixedContent&gt;false&lt;/w:IgnoreMixedContent&gt;   &lt;w:AlwaysShowPlaceholderText&gt;false&lt;/w:AlwaysShowPlaceholderText&gt;   &lt;w:Compatibility&gt;    &lt;w:BreakWrappedTables/&gt;    &lt;w:DontGrowAutofit/&gt;    &lt;w:DontAutofitConstrainedTables/&gt;    &lt;w:DontVertAlignInTxbx/&gt;   &lt;/w:Compatibility&gt;  &lt;/w:WordDocument&gt; &lt;/xml&gt;&lt;![endif]--&gt;&lt;!--[if gte mso 9]&gt;&lt;xml&gt;  &lt;w:LatentStyles DefLockedState=&quot;false&quot; LatentStyleCount=&quot;276&quot;&gt;  &lt;/w:LatentStyles&gt; &lt;/xml&gt;&lt;![endif]--&gt;  &lt;!--[if gte mso 10]&gt; &lt;style&gt;
 /* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
 {mso-style-name:&quot;Tabel - Normal&quot;;
 mso-tstyle-rowband-size:0;
 mso-tstyle-colband-size:0;
 mso-style-noshow:yes;
 mso-style-parent:&quot;&quot;;
 mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
 mso-para-margin-top:0cm;
 mso-para-margin-right:0cm;
 mso-para-margin-bottom:10.0pt;
 mso-para-margin-left:0cm;
 mso-pagination:widow-orphan;
 font-size:12.0pt;
 font-family:&quot;Times New Roman&quot;;
 mso-ascii-font-family:Cambria;
 mso-ascii-theme-font:minor-latin;
 mso-fareast-font-family:&quot;Times New Roman&quot;;
 mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
 mso-hansi-font-family:Cambria;
 mso-hansi-theme-font:minor-latin;}
&lt;/style&gt; &lt;![endif]--&gt;    &lt;!--StartFragment--&gt;  &lt;br /&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Der er en klog mand (og det er desværre ikke mig&lt;span class=&quot;Apple-style-span&quot; style=&quot;font-family: Wingdings;&quot;&gt;:-)&lt;/span&gt;) der har sagt ”Når det regner bliver fortovet vådt!”. Det er jo så logisk at det er viist. Og tænk bare hvor vi glemmer den slags åbenlysheder. At alt hvad vi gør uværgeligt har en helt konkret konsekvens i nær eller fjern fremtid. Vi undrer os over hvorfor ting sker i verden og hvorfor vi ender i de situationer vi nu gør og glemmer at det alt sammen er en konsekvens af noget der er gået forud.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Jeg læste i avisen at der er mere og mere såkaldt ”road-rage” altså vrede og voldsomme reaktioner i trafikken. Det tager man som et tegn på at vi mister mere og mere kontrol men det kunne vel også ses i lyset af de reguleringer som bliver flere og flere. I de store byer og mange andre steder sker der det mærkelige at man snævrer vejene ind og laver chikaner, sikkert i den bedste mening om at lavere fart giver færre ulykker. Der sker så bare det at da vi jo har forskellige temperamenter og tempi, bliver de hurtigere tvunget til at følge de langsomstes tempo, og er der noget der skaber vrede så er det at blive afbrudt og holdt tilbage. Så der sidder en hel flok som bare vil igennem og koger og venter på dem der ikke lader sig slå ud af det langsomme tempo.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Sådan er det faktisk på mange områder efterhånden. At de hurtige og dygtige og kvikke bliver tvunget til at vente på de langsomme og tunge. Ikke at der er noget galt med at være langsom og tung, men det har nogen konsekvenser at indrette andres liv efter dem som er det. Vrede og desillusion og tab af tro på systemet osv. Gad vide om det er vores demokratibillede som går grassat her? At vi har misforstået det og tror vi alle er ens og derfor skal have ens betingelser og for at alle kan være med, sætter vi barren så lavt at det passer alle. Det er efterhånden sandt med vores uddannelsessystem. Der bliver brugt så meget krudt på dem der ikke kan følge med at der er meget lidt til dem der kunne gøre en ekstraordinær indsats. Og igen – jeg siger ikke at indsatsen for de svage ikke skal gøres, men at balancen er røget. &lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Vi lægger opmærksomheden de mærkeligste steder. Jeg tager tit til London i embeds medfør og flyver med Ryan air. Ganske ofte udspiller der sig regulære dramaer i lufthavnen i Stansted fordi Ryan driver en politik med ganske simpelt at lukke gaten uanset om folk står lige på trapperne. Børnefamilier der står og ser på at deres fly endnu holder lige dér, men som ikke kan komme ud til det af principielle grunde. Der bliver intet gjort for at hjælpe de stakkels mennesker, men skulle de blive lidt ophidsede, hvad ethvert nogenlunde begavet menneske vel kan forstå forekommer, at man lige hæver stemmen og prøver at italesætte uretfærdigheden, står der fluks 5 personaler omkring dem, ikke for at hjælpe men udelukkende for at dysse dem ned. Jeg mener, hvad forestiller man sig? Og hvad er formålet? Sidder der nogen og beregner den slags eller er det bare sådan et sted man ender fordi man forsøger at regulere noget et andet sted? Som sikkerhedschecket der vel egentlig bare er der for at stresse og irritere os alle sammen inden vi sætter os op i flyet, da alt hvad vi skal bruge for at kapre et fly eller lave en bombe jo kan købes helt legalt efter security.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Er vi ikke kommet så langt ud i snørklede hensyn at vi er nødt til at starte på en frisk? Se på det hele med helt friske øjne og så kun regulere det der er helt livsnødvendigt at regulere? Ellers tror jeg ærlig talt at vi alle mister respekten for fællesskabet!&lt;/div&gt;&lt;!--EndFragment--&gt;</content><link rel='replies' type='application/atom+xml' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/feeds/5003755399210446345/comments/default' title='Kommentarer til indlægget'/><link rel='replies' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2011/12/fornuft.html#comment-form' title='0 kommentarer'/><link rel='edit' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/5003755399210446345'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/5003755399210446345'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2011/12/fornuft.html' title='Fornuft'/><author><name>schrist</name><uri>http://www.blogger.com/profile/02456398659216327160</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='28' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_zPpyAAL8bKQ/S6nUv96yDII/AAAAAAAAAAY/WL9dH_Vs5gw/S220/S%C3%B8ren+p%C3%A6n.jpg'/></author><thr:total>0</thr:total></entry><entry><id>tag:blogger.com,1999:blog-3583012669050982069.post-4587038378434182670</id><published>2011-11-04T01:07:00.001-07:00</published><updated>2011-11-04T01:07:26.270-07:00</updated><title type='text'>Erfaring</title><content type='html'>&lt;!--[if gte mso 9]&gt;&lt;xml&gt;  &lt;o:DocumentProperties&gt;   &lt;o:Template&gt;Normal.dotm&lt;/o:Template&gt;   &lt;o:Revision&gt;0&lt;/o:Revision&gt;   &lt;o:TotalTime&gt;0&lt;/o:TotalTime&gt;   &lt;o:Pages&gt;1&lt;/o:Pages&gt;   &lt;o:Words&gt;580&lt;/o:Words&gt;   &lt;o:Characters&gt;2437&lt;/o:Characters&gt;   &lt;o:Company&gt;BodyMotion&lt;/o:Company&gt;   &lt;o:Lines&gt;38&lt;/o:Lines&gt;   &lt;o:Paragraphs&gt;5&lt;/o:Paragraphs&gt;   &lt;o:CharactersWithSpaces&gt;4061&lt;/o:CharactersWithSpaces&gt;   &lt;o:Version&gt;12.0&lt;/o:Version&gt;  &lt;/o:DocumentProperties&gt;  &lt;o:OfficeDocumentSettings&gt;   &lt;o:AllowPNG/&gt;  &lt;/o:OfficeDocumentSettings&gt; &lt;/xml&gt;&lt;![endif]--&gt;&lt;!--[if gte mso 9]&gt;&lt;xml&gt;  &lt;w:WordDocument&gt;   &lt;w:Zoom&gt;0&lt;/w:Zoom&gt;   &lt;w:TrackMoves&gt;false&lt;/w:TrackMoves&gt;   &lt;w:TrackFormatting/&gt;   &lt;w:HyphenationZone&gt;21&lt;/w:HyphenationZone&gt;   &lt;w:PunctuationKerning/&gt;   &lt;w:DrawingGridHorizontalSpacing&gt;18 pkt&lt;/w:DrawingGridHorizontalSpacing&gt;   &lt;w:DrawingGridVerticalSpacing&gt;18 pkt&lt;/w:DrawingGridVerticalSpacing&gt;   &lt;w:DisplayHorizontalDrawingGridEvery&gt;0&lt;/w:DisplayHorizontalDrawingGridEvery&gt;   &lt;w:DisplayVerticalDrawingGridEvery&gt;0&lt;/w:DisplayVerticalDrawingGridEvery&gt;   &lt;w:ValidateAgainstSchemas/&gt;   &lt;w:SaveIfXMLInvalid&gt;false&lt;/w:SaveIfXMLInvalid&gt;   &lt;w:IgnoreMixedContent&gt;false&lt;/w:IgnoreMixedContent&gt;   &lt;w:AlwaysShowPlaceholderText&gt;false&lt;/w:AlwaysShowPlaceholderText&gt;   &lt;w:Compatibility&gt;    &lt;w:BreakWrappedTables/&gt;    &lt;w:DontGrowAutofit/&gt;    &lt;w:DontAutofitConstrainedTables/&gt;    &lt;w:DontVertAlignInTxbx/&gt;   &lt;/w:Compatibility&gt;  &lt;/w:WordDocument&gt; &lt;/xml&gt;&lt;![endif]--&gt;&lt;!--[if gte mso 9]&gt;&lt;xml&gt;  &lt;w:LatentStyles DefLockedState=&quot;false&quot; LatentStyleCount=&quot;276&quot;&gt;  &lt;/w:LatentStyles&gt; &lt;/xml&gt;&lt;![endif]--&gt;  &lt;!--[if gte mso 10]&gt; &lt;style&gt;
 /* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
 {mso-style-name:&quot;Tabel - Normal&quot;;
 mso-tstyle-rowband-size:0;
 mso-tstyle-colband-size:0;
 mso-style-noshow:yes;
 mso-style-parent:&quot;&quot;;
 mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
 mso-para-margin-top:0cm;
 mso-para-margin-right:0cm;
 mso-para-margin-bottom:10.0pt;
 mso-para-margin-left:0cm;
 mso-pagination:widow-orphan;
 font-size:12.0pt;
 font-family:&quot;Times New Roman&quot;;
 mso-ascii-font-family:Cambria;
 mso-ascii-theme-font:minor-latin;
 mso-fareast-font-family:&quot;Times New Roman&quot;;
 mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
 mso-hansi-font-family:Cambria;
 mso-hansi-theme-font:minor-latin;}
&lt;/style&gt; &lt;![endif]--&gt;    &lt;!--StartFragment--&gt;  &lt;br /&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Jeg røg ind i en snak med en af mine venner omkring temaet: Om man nu lærer af sine fejltagelser eller ej? Altså de menneskelige fejl! Alle de svagheder vi har som, når de manifesterer sig, får os i konflikt med vores samvittighed. Han hævdede hårdnakket at han på mange områder havde taget ved lære af sine fejl. Men da vi borede lidt i det sammen, blev han lidt mere usikker på om det nu også var tilfældet. Spørgsmålet er om man reelt har lært noget eller om man bare har indstillet sig på at undgå situationen igen. &lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Det er jo en god gammel overbevisning at ”brændt barn skyer ilden”, netop taget i betydningen at lære af sine fejl, men hvad er det egentlig det betyder? Barnet skyer ilden, dvs at det ikke forsøger igen, det holder sig væk fra ilden og jeg tror i høj grad at det er den bevægelse der sker i os. I det øjeblik vi oplever noget ubehageligt er der noget i os der trækker sig og afstår fra at forsøge igen. Man kan vel sige at ”brændt barn skyer ilden” er beskrivelsen af et traume. Barnet lærer aldrig at håndtere ilden men sørger bare for ikke at komme i nærheden af skidtet.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Måske skal man starte med at se på det fra en anden side? Hvis vi virkelig lærte af vores fejl ville livet være en evig udviklingsproces, hvor vi gik imod større og større selverkendelse og kom til at hvile mere og mere i os selv. Hvor vi var i stand til at opfylde vores mål, ikke bare de egoistiske ”jeg kunne godt tænke mig” mål, men de store af dem – dem med at gøre en forskel og verdensfred og den slags. Ingen mennesker ved deres fulde fem drømmer vel om at slå andre oven i hovedet, eller udnytte andre eller behandle andre dårligt på nogen som helst måde. Så når det sker, må det jo være unge mennesker som ikke endnu har gjort sig erfaringen? Lidt ældre ”livserfarne” mennesker kunne da aldrig finde på den slags?&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Se det holder jo ikke. Erfaringen viser at alle, uanset alder falder ved siden af en gang imellem. Slår en skævert og glemmer sig selv. Det er vel i sig selv bevis nok for at det der sker ikke er at vi lærer noget, dvs er i stand til at ændre adfærd, men at vi udelukkende indretter os så vi ikke bare undgår at komme i situationer som provokerer adfærden, men også lukker øjnene for at impulsen stadig eksisterer inden i os. Hvis ikke vi ser det så er det der nok ikke! Ofte går vi helt over i den anden grøft for at vise os selv og omverdenen at det har vi helt styr på. Den mekanisme kan vi drive ret langt. Det hedder vel fundamentalisme?&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Så man kan vel godt sige vi lærer af vores fejl. Vi lærer at undgå og retfærdiggøre og bortforklare og lyve og være selvretfærdige og mange andre sjove ting, som i hvert fald ikke gør os til bedre mennesker. I stedet kunne vi måske bruge de øjeblikke vi oplever os selv falde igennem, til at begynde at acceptere at vi er dem vi er og nok aldrig bliver nogen andre. Den chokerende og meget virkelige oplevelse af os selv lave fejl, bærer muligheden for en opvågnen til hvem vi er. Så hvis vi tør dvæle bare et øjeblik ved det, uden at lægge låg på, begynder vi at lave forbindelse til den underbevidste del af os selv som aldrig lyver, men som har svare problemer med at komme til orde. Tænk at kunne acceptere at man er den man er?!&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;&lt;br /&gt;
&lt;/div&gt;&lt;!--EndFragment--&gt;</content><link rel='replies' type='application/atom+xml' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/feeds/4587038378434182670/comments/default' title='Kommentarer til indlægget'/><link rel='replies' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2011/11/erfaring.html#comment-form' title='0 kommentarer'/><link rel='edit' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/4587038378434182670'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/4587038378434182670'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2011/11/erfaring.html' title='Erfaring'/><author><name>schrist</name><uri>http://www.blogger.com/profile/02456398659216327160</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='28' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_zPpyAAL8bKQ/S6nUv96yDII/AAAAAAAAAAY/WL9dH_Vs5gw/S220/S%C3%B8ren+p%C3%A6n.jpg'/></author><thr:total>0</thr:total></entry><entry><id>tag:blogger.com,1999:blog-3583012669050982069.post-6670215141969034530</id><published>2011-10-04T01:21:00.001-07:00</published><updated>2011-10-04T01:21:43.839-07:00</updated><title type='text'>Ledelse</title><content type='html'>&lt;!--[if gte mso 9]&gt;&lt;xml&gt;  &lt;o:DocumentProperties&gt;   &lt;o:Template&gt;Normal.dotm&lt;/o:Template&gt;   &lt;o:Revision&gt;0&lt;/o:Revision&gt;   &lt;o:TotalTime&gt;0&lt;/o:TotalTime&gt;   &lt;o:Pages&gt;1&lt;/o:Pages&gt;   &lt;o:Words&gt;560&lt;/o:Words&gt;   &lt;o:Characters&gt;2408&lt;/o:Characters&gt;   &lt;o:Company&gt;BodyMotion&lt;/o:Company&gt;   &lt;o:Lines&gt;37&lt;/o:Lines&gt;   &lt;o:Paragraphs&gt;9&lt;/o:Paragraphs&gt;   &lt;o:CharactersWithSpaces&gt;3920&lt;/o:CharactersWithSpaces&gt;   &lt;o:Version&gt;12.0&lt;/o:Version&gt;  &lt;/o:DocumentProperties&gt;  &lt;o:OfficeDocumentSettings&gt;   &lt;o:AllowPNG/&gt;  &lt;/o:OfficeDocumentSettings&gt; &lt;/xml&gt;&lt;![endif]--&gt;&lt;!--[if gte mso 9]&gt;&lt;xml&gt;  &lt;w:WordDocument&gt;   &lt;w:Zoom&gt;0&lt;/w:Zoom&gt;   &lt;w:TrackMoves&gt;false&lt;/w:TrackMoves&gt;   &lt;w:TrackFormatting/&gt;   &lt;w:HyphenationZone&gt;21&lt;/w:HyphenationZone&gt;   &lt;w:PunctuationKerning/&gt;   &lt;w:DrawingGridHorizontalSpacing&gt;18 pkt&lt;/w:DrawingGridHorizontalSpacing&gt;   &lt;w:DrawingGridVerticalSpacing&gt;18 pkt&lt;/w:DrawingGridVerticalSpacing&gt;   &lt;w:DisplayHorizontalDrawingGridEvery&gt;0&lt;/w:DisplayHorizontalDrawingGridEvery&gt;   &lt;w:DisplayVerticalDrawingGridEvery&gt;0&lt;/w:DisplayVerticalDrawingGridEvery&gt;   &lt;w:ValidateAgainstSchemas/&gt;   &lt;w:SaveIfXMLInvalid&gt;false&lt;/w:SaveIfXMLInvalid&gt;   &lt;w:IgnoreMixedContent&gt;false&lt;/w:IgnoreMixedContent&gt;   &lt;w:AlwaysShowPlaceholderText&gt;false&lt;/w:AlwaysShowPlaceholderText&gt;   &lt;w:Compatibility&gt;    &lt;w:BreakWrappedTables/&gt;    &lt;w:DontGrowAutofit/&gt;    &lt;w:DontAutofitConstrainedTables/&gt;    &lt;w:DontVertAlignInTxbx/&gt;   &lt;/w:Compatibility&gt;  &lt;/w:WordDocument&gt; &lt;/xml&gt;&lt;![endif]--&gt;&lt;!--[if gte mso 9]&gt;&lt;xml&gt;  &lt;w:LatentStyles DefLockedState=&quot;false&quot; LatentStyleCount=&quot;276&quot;&gt;  &lt;/w:LatentStyles&gt; &lt;/xml&gt;&lt;![endif]--&gt;  &lt;!--[if gte mso 10]&gt; &lt;style&gt;
 /* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
 {mso-style-name:&quot;Tabel - Normal&quot;;
 mso-tstyle-rowband-size:0;
 mso-tstyle-colband-size:0;
 mso-style-noshow:yes;
 mso-style-parent:&quot;&quot;;
 mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
 mso-para-margin-top:0cm;
 mso-para-margin-right:0cm;
 mso-para-margin-bottom:10.0pt;
 mso-para-margin-left:0cm;
 mso-pagination:widow-orphan;
 font-size:12.0pt;
 font-family:&quot;Times New Roman&quot;;
 mso-ascii-font-family:Cambria;
 mso-ascii-theme-font:minor-latin;
 mso-fareast-font-family:&quot;Times New Roman&quot;;
 mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
 mso-hansi-font-family:Cambria;
 mso-hansi-theme-font:minor-latin;}
&lt;/style&gt; &lt;![endif]--&gt;    &lt;!--StartFragment--&gt;  &lt;br /&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Hvad er god ledelse? Svarene er umiddelbart mange. Stort set hver dag er medierne fulde af gode råd om ledelse, ledelseskurser osv.&lt;span style=&quot;mso-spacerun: yes;&quot;&gt;&amp;nbsp; &lt;/span&gt;Men jeg har tit spurgt mig selv, om ikke alle disse svar dækker over en mangel eller længsel. For hvor finder man den leder, man ønsker at lægge sig ind under?&lt;span style=&quot;mso-spacerun: yes;&quot;&gt;&amp;nbsp; &lt;/span&gt;&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Nogen mennesker er bare ledere. Andre vil helt instinktivt støtte sig op af dem og søge deres vejledning i pressede situationer. Vi ved det alle sammen! Skulle vi komme i en sårbar situation går vi ikke med hvem som helst. Vi går med den vi instinktivt på forhånd har udvalgt som vores leder. Andre ville vi holde os langt væk fra fordi vi fornemmer at de vil være til større fare end gavn.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Det vi vurderer mennesker på er ikke baseret på hvad de kan men udelukkende på hvad de er. Det er muligt vi lader os forblænde af eksperter og chefer som har trænet deres evne til at foregive, men det fortæller sådan set bare noget om vores svaghed overfor at lade os bilde hvad som helst ind. Se bare på den økonomiske krise verden er i! &lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Det vil altid være et spørgsmål om hvem vi kan stole på og hvem vi ikke kan! Der er masser af historier fra krig hvor befalingsmænd er blevet skudt af deres egne mænd fordi de har bragt hele gruppen i fare. Det er det elitesoldater træner. De bringer sig selv ud på kanten for at se hvor hinandens grænser går, så de ved hvem de kan stole på, hvornår.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Når ikke der er fare på færde kan vi lægge os ind under hvem som helst. Vi tænker at hvad fanden og fidler os igennem og laver vores egne ting, men når noget virkelig gælder ser vi os lidt grundigere om inden vi vælger ledere. Ledelsesegenskaber er nødt til at måles i pressede situationer og vi ved sjældent hvordan vi tager ting før vi står overfor det store pres.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Stoler jeg på mig selv? Det er vel udgangspunktet for alt. Kender jeg mig selv godt nok til at vide hvordan jeg reagerer i alle mulige situationer, til at vide hvor mine impulser kommer fra, hvilke motiver jeg har for at gøre det jeg gør? Lægger jeg vægt på det eller har jeg travlt med at dække over det jeg ikke kan? Tør jeg stille mig frem og lade verden se mig som den jeg er? Er jeg en leder i mit eget liv? Ville jeg underlægge mig min egen ledelse?&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Ledelse kræver en balancering af mange forskellige elementer i os selv og i den funktion vi skal udfylde. Hvis en leder udelukkende tager udgangspunkt i sig selv, i egne behov og mål siger det sig selv at den ledede organisation vil lide og den enkelte medarbejder gradvist miste fornemmelsen af mening. Organisationen bliver et middel til personlig positionering.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Jeg oplever at verden i dag i høj grad har et ledelsesproblem, at de problemer vi står overfor ikke kan mødes fordi der mangler mennesker som er i stand til at møde dem på den måde det er påkrævet at de mødes. Mennesker som er i stand til eller i hvert fald har en stræben efter at sætte sig ud over sig selv.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;På samme måde oplever jeg at jeg selv har et ledelsesproblem og at jeg er ude af stand til at møde mit liv på den måde jeg burde og kunne møde det fordi jeg hele tiden tager hensyn til mine egne behov. Så måske betyder ledelse i mit eget liv – at blive voksen.&lt;/div&gt;&lt;!--EndFragment--&gt;</content><link rel='replies' type='application/atom+xml' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/feeds/6670215141969034530/comments/default' title='Kommentarer til indlægget'/><link rel='replies' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2011/10/ledelse.html#comment-form' title='0 kommentarer'/><link rel='edit' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/6670215141969034530'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/6670215141969034530'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2011/10/ledelse.html' title='Ledelse'/><author><name>schrist</name><uri>http://www.blogger.com/profile/02456398659216327160</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='28' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_zPpyAAL8bKQ/S6nUv96yDII/AAAAAAAAAAY/WL9dH_Vs5gw/S220/S%C3%B8ren+p%C3%A6n.jpg'/></author><thr:total>0</thr:total></entry><entry><id>tag:blogger.com,1999:blog-3583012669050982069.post-8917521563184395950</id><published>2011-08-29T13:53:00.001-07:00</published><updated>2011-08-29T13:53:21.304-07:00</updated><title type='text'>The Missing Link</title><content type='html'>       &lt;!--[if gte mso 9]&gt;&lt;xml&gt;  &lt;o:DocumentProperties&gt;   &lt;o:Template&gt;Normal.dotm&lt;/o:Template&gt;   &lt;o:Revision&gt;0&lt;/o:Revision&gt;   &lt;o:TotalTime&gt;0&lt;/o:TotalTime&gt;   &lt;o:Pages&gt;1&lt;/o:Pages&gt;   &lt;o:Words&gt;528&lt;/o:Words&gt;   &lt;o:Characters&gt;2378&lt;/o:Characters&gt;   &lt;o:Company&gt;BodyMotion&lt;/o:Company&gt;   &lt;o:Lines&gt;36&lt;/o:Lines&gt;   &lt;o:Paragraphs&gt;7&lt;/o:Paragraphs&gt;   &lt;o:CharactersWithSpaces&gt;3699&lt;/o:CharactersWithSpaces&gt;   &lt;o:Version&gt;12.0&lt;/o:Version&gt;  &lt;/o:DocumentProperties&gt;  &lt;o:OfficeDocumentSettings&gt;   &lt;o:AllowPNG/&gt;  &lt;/o:OfficeDocumentSettings&gt; &lt;/xml&gt;&lt;![endif]--&gt;&lt;!--[if gte mso 9]&gt;&lt;xml&gt;  &lt;w:WordDocument&gt;   &lt;w:Zoom&gt;0&lt;/w:Zoom&gt;   &lt;w:TrackMoves&gt;false&lt;/w:TrackMoves&gt;   &lt;w:TrackFormatting/&gt;   &lt;w:HyphenationZone&gt;21&lt;/w:HyphenationZone&gt;   &lt;w:PunctuationKerning/&gt;   &lt;w:DrawingGridHorizontalSpacing&gt;18 pkt&lt;/w:DrawingGridHorizontalSpacing&gt;   &lt;w:DrawingGridVerticalSpacing&gt;18 pkt&lt;/w:DrawingGridVerticalSpacing&gt;   &lt;w:DisplayHorizontalDrawingGridEvery&gt;0&lt;/w:DisplayHorizontalDrawingGridEvery&gt;   &lt;w:DisplayVerticalDrawingGridEvery&gt;0&lt;/w:DisplayVerticalDrawingGridEvery&gt;   &lt;w:ValidateAgainstSchemas/&gt;   &lt;w:SaveIfXMLInvalid&gt;false&lt;/w:SaveIfXMLInvalid&gt;   &lt;w:IgnoreMixedContent&gt;false&lt;/w:IgnoreMixedContent&gt;   &lt;w:AlwaysShowPlaceholderText&gt;false&lt;/w:AlwaysShowPlaceholderText&gt;   &lt;w:Compatibility&gt;    &lt;w:BreakWrappedTables/&gt;    &lt;w:DontGrowAutofit/&gt;    &lt;w:DontAutofitConstrainedTables/&gt;    &lt;w:DontVertAlignInTxbx/&gt;   &lt;/w:Compatibility&gt;  &lt;/w:WordDocument&gt; &lt;/xml&gt;&lt;![endif]--&gt;&lt;!--[if gte mso 9]&gt;&lt;xml&gt;  &lt;w:LatentStyles DefLockedState=&quot;false&quot; LatentStyleCount=&quot;276&quot;&gt;  &lt;/w:LatentStyles&gt; &lt;/xml&gt;&lt;![endif]--&gt;  &lt;!--[if gte mso 10]&gt; &lt;style&gt;
 /* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
	{mso-style-name:&quot;Tabel - Normal&quot;;
	mso-tstyle-rowband-size:0;
	mso-tstyle-colband-size:0;
	mso-style-noshow:yes;
	mso-style-parent:&quot;&quot;;
	mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
	mso-para-margin-top:0cm;
	mso-para-margin-right:0cm;
	mso-para-margin-bottom:10.0pt;
	mso-para-margin-left:0cm;
	mso-pagination:widow-orphan;
	font-size:12.0pt;
	font-family:&quot;Times New Roman&quot;;
	mso-ascii-font-family:Cambria;
	mso-ascii-theme-font:minor-latin;
	mso-fareast-font-family:&quot;Times New Roman&quot;;
	mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
	mso-hansi-font-family:Cambria;
	mso-hansi-theme-font:minor-latin;}
&lt;/style&gt; &lt;![endif]--&gt;    &lt;!--StartFragment--&gt;  &lt;br /&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Hvad er det der mangler? Hvorfor er der ikke nogen der kan komme op med løsningen på de problemer vi står overfor? Alle de eksperter der hævder at vide noget om økonomi, sundhed, psykologi, ledelse, samfund osv. har ikke et svar på og en model som kan forklare det hele en gang for alle. Hvad det er vi skal og hvordan vi skal gøre det? Ingen kan forudsige konjunkturerne, kvinders humør eller vejret. Selv om vi godt kan observere en vis cyklisk tilbagevenden til tilstande og fænomener, kan ingen sige med sikkerhed hvordan og hvornår.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Der mangler en eller anden ligning der får det hele til at gå op. Vi lever med en modsætningsfyldt oplevelse af liv. Vi lever efter snart det ene og snart det andet. Med konstant skiftende sindsstemninger og billeder, som hvis vi kunne se os selv udefra ville give et billede af total sindssyge. Oven i købet er vi ikke klar over at vi skifter. Vi ser kun den forhåndenværende overbevisning uden at indse hvor flygtig den er. Hvis det skulle ske at vi fik et glimt af det rod af tanker og følelser vi lever i, ville vi gå fra forstanden - som vi sjovt nok kalder det når vi oplever virkeligheden.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Er der ingen orden i verden eller eksisterer den orden et andet sted end der hvor vi forventer at finde den? Eller er det selve vores forventning om at den orden vi skal finde skal passe i vores kram og at den kan bevare vores kontrol over situationen?&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Jeg så en udsendelse om området ved Tjernobyl og den enorme kraft naturen har, til, på trods af en umådelig giftig påvirkning, at finde en balance. Selv huskatte som blev efterladt da folk i stor hast forlod området, har fundet en måde at overleve sammen med bjørne og ulve som er vendt tilbage, efter at være blevet fortrængt for århundreder siden. Det går imod alle de forventninger forskerne har haft og viser med tydelighed at det eneste vi mennesker ødelægger er vores egne muligheder.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Vi står overfor et folketingsvalg hvor den eneste løsning alle partier har på den igangværende krise er forskellige bud på hvordan vi skaber vækst. Vi har vel egentlig vækstet os ind i alle de problemer vi står overfor, så at gribe ud efter en løsning som er mere af problemet giver en sur smag i munden. Som i tilfældet Tjernobyl er en balancering nødvendig. Det er ikke noget vi kan gøre, men kun noget vi kan tillade.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Der er en orden i naturen. Alting har sin plads. Vi kan, når vi ser på mennesker, se at vi både er en del af naturen og samtidig ikke en del. Vi er totalt underlagt den og samtidig forsøger vi konstant at gøre os til herre over den. Som i vores forhold til verden undertvinger vi også naturen i os selv og kvæler dermed den intelligens som kunne have givet en fornemmelse af en løsning på de konflikter vi står overfor som samfund. Det er ikke en hippy-happy attitude hvor vi tager tøjet af og går tilbage til naturen der er påkrævet, men en balancering af de to modsatrettede bevægelser vi indeholder. &lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Men som Kierkegaard siger: Alle vil udvikling – ingen vil forandring.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Så det bliver nok som det plejer, indtil det sure æble sidder fast i halsen på os.&lt;/div&gt;&lt;!--EndFragment--&gt;</content><link rel='replies' type='application/atom+xml' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/feeds/8917521563184395950/comments/default' title='Kommentarer til indlægget'/><link rel='replies' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2011/08/missing-link.html#comment-form' title='0 kommentarer'/><link rel='edit' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/8917521563184395950'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/8917521563184395950'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2011/08/missing-link.html' title='The Missing Link'/><author><name>schrist</name><uri>http://www.blogger.com/profile/02456398659216327160</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='28' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_zPpyAAL8bKQ/S6nUv96yDII/AAAAAAAAAAY/WL9dH_Vs5gw/S220/S%C3%B8ren+p%C3%A6n.jpg'/></author><thr:total>0</thr:total></entry><entry><id>tag:blogger.com,1999:blog-3583012669050982069.post-4591131192583519737</id><published>2011-08-04T13:46:00.001-07:00</published><updated>2011-08-04T13:46:37.195-07:00</updated><title type='text'>Hukommelse</title><content type='html'>&lt;!--[if gte mso 9]&gt;&lt;xml&gt;  &lt;o:DocumentProperties&gt;   &lt;o:Template&gt;Normal.dotm&lt;/o:Template&gt;   &lt;o:Revision&gt;0&lt;/o:Revision&gt;   &lt;o:TotalTime&gt;0&lt;/o:TotalTime&gt;   &lt;o:Pages&gt;1&lt;/o:Pages&gt;   &lt;o:Words&gt;578&lt;/o:Words&gt;   &lt;o:Characters&gt;2489&lt;/o:Characters&gt;   &lt;o:Company&gt;BodyMotion&lt;/o:Company&gt;   &lt;o:Lines&gt;38&lt;/o:Lines&gt;   &lt;o:Paragraphs&gt;6&lt;/o:Paragraphs&gt;   &lt;o:CharactersWithSpaces&gt;4051&lt;/o:CharactersWithSpaces&gt;   &lt;o:Version&gt;12.0&lt;/o:Version&gt;  &lt;/o:DocumentProperties&gt;  &lt;o:OfficeDocumentSettings&gt;   &lt;o:AllowPNG/&gt;  &lt;/o:OfficeDocumentSettings&gt; &lt;/xml&gt;&lt;![endif]--&gt;&lt;!--[if gte mso 9]&gt;&lt;xml&gt;  &lt;w:WordDocument&gt;   &lt;w:Zoom&gt;0&lt;/w:Zoom&gt;   &lt;w:TrackMoves&gt;false&lt;/w:TrackMoves&gt;   &lt;w:TrackFormatting/&gt;   &lt;w:HyphenationZone&gt;21&lt;/w:HyphenationZone&gt;   &lt;w:PunctuationKerning/&gt;   &lt;w:DrawingGridHorizontalSpacing&gt;18 pkt&lt;/w:DrawingGridHorizontalSpacing&gt;   &lt;w:DrawingGridVerticalSpacing&gt;18 pkt&lt;/w:DrawingGridVerticalSpacing&gt;   &lt;w:DisplayHorizontalDrawingGridEvery&gt;0&lt;/w:DisplayHorizontalDrawingGridEvery&gt;   &lt;w:DisplayVerticalDrawingGridEvery&gt;0&lt;/w:DisplayVerticalDrawingGridEvery&gt;   &lt;w:ValidateAgainstSchemas/&gt;   &lt;w:SaveIfXMLInvalid&gt;false&lt;/w:SaveIfXMLInvalid&gt;   &lt;w:IgnoreMixedContent&gt;false&lt;/w:IgnoreMixedContent&gt;   &lt;w:AlwaysShowPlaceholderText&gt;false&lt;/w:AlwaysShowPlaceholderText&gt;   &lt;w:Compatibility&gt;    &lt;w:BreakWrappedTables/&gt;    &lt;w:DontGrowAutofit/&gt;    &lt;w:DontAutofitConstrainedTables/&gt;    &lt;w:DontVertAlignInTxbx/&gt;   &lt;/w:Compatibility&gt;  &lt;/w:WordDocument&gt; &lt;/xml&gt;&lt;![endif]--&gt;&lt;!--[if gte mso 9]&gt;&lt;xml&gt;  &lt;w:LatentStyles DefLockedState=&quot;false&quot; LatentStyleCount=&quot;276&quot;&gt;  &lt;/w:LatentStyles&gt; &lt;/xml&gt;&lt;![endif]--&gt;  &lt;!--[if gte mso 10]&gt; &lt;style&gt;
 /* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
 {mso-style-name:&quot;Tabel - Normal&quot;;
 mso-tstyle-rowband-size:0;
 mso-tstyle-colband-size:0;
 mso-style-noshow:yes;
 mso-style-parent:&quot;&quot;;
 mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
 mso-para-margin-top:0cm;
 mso-para-margin-right:0cm;
 mso-para-margin-bottom:10.0pt;
 mso-para-margin-left:0cm;
 mso-pagination:widow-orphan;
 font-size:12.0pt;
 font-family:&quot;Times New Roman&quot;;
 mso-ascii-font-family:Cambria;
 mso-ascii-theme-font:minor-latin;
 mso-fareast-font-family:&quot;Times New Roman&quot;;
 mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
 mso-hansi-font-family:Cambria;
 mso-hansi-theme-font:minor-latin;}
&lt;/style&gt; &lt;![endif]--&gt;    &lt;!--StartFragment--&gt;  &lt;br /&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Jeg har ferie og skal ikke noget specielt og som det er i sådan en situation (for mig i hvert fald!), er der en splittelse imellem rastløsheden, af ikke helt at have sluppet mit ”normale” aktivitetsniveau og alle de selvberoligende ting jeg foretager mig til daglig (paradoksalt nok føles mit daglige stressniveau som en beroligende faktor?), og så den begyndende given efter, hvor livet langsomt finder ind i en rytme som bringer store tomme huller med plads til refleksion med sig. Det er den refleksion jeg efterstræber til daglig, men den har trange kår i mit udfyldte liv. Når der en sjælden gang åbner sig et hul i livet føles det faktisk lidt skræmmende! Som et forstyrrende element der står i vejen for det flow jeg føler er nødvendigt for at kunne bevare intensiteten og fornemmelsen af at være på. Jeg kender faktisk mennesker som er bange for at holde ferie for længe fordi de ikke stoler på de kan sætte sig selv op i gear igen!&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Det tilbagevendende tema for mine refleksioner er om jeg gør det jeg skal. Om det jeg gør bibringer mit eller andres liv en mening og en kvalitet eller om jeg udsætter det jeg godt ved jeg ”burde” gøre for at tage mig af det der konstant falder ind i min synsvinkel og presser sig på?&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Set i lyset af min ferieoplevelse giver det jo næsten sig selv. Da jeg ikke giver mig selv tilstrækkelig plads i mit daglige liv til refleksion og selve det faktum at spørgsmålet overhovedet opstår, vidner om at der er noget at kigge på her. Noget jeg lukker øjnene for. En blind vinkel i mit liv. &lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Hvad er det der sker? Ved jeg ikke hvad jeg skal? – Jo det gør jeg. Ikke altid i konkret format, men jeg har altid en fornemmelse af, om ikke andet så at det jeg gør &lt;u&gt;ikke&lt;/u&gt; er det jeg skal. Har jeg ikke tid nok? – Det føles som om jeg ikke har men det har jeg altid. Når jeg ser på hvad jeg bruger min tid på er det meste alligevel spild og unødvendighed. Er jeg bange? – Givetvis! Men hvis jeg tænker lidt rationelt over det har jeg intet at være bange for. Kan jeg ikke? – Kun hvis ikke jeg forsøger!! &lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Det eneste svar der giver mening for mig, er at jeg glemmer. At jeg simpelthen ikke kan huske spørgsmålet. At jeg lever i to verdener som i min bevidsthed ingen kontakt har med hinanden. Når jeg er i den ene verden, er jeg optaget af de ting der set derfra virker utrolig vigtige og når jeg en sjælden gang får et glimt af den anden verden, som er den verden min længsel efter sammenhæng, mening og relation stræber efter, forstår jeg ikke hvordan jeg overhovedet kan være optaget af noget af det der normalt optager mig. Det synes uendeligt ubetydeligt. &lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Jeg har altid undret mig over hvordan jeg kan blive ved at glemme det der virkelig betyder noget for mig. Jeg har haft utallige oplevelser af at komme tilbage til noget som berører mig dybt og som i den mellemliggende periode har været ude af min bevidsthed. Det føles som om det har ligget i dvale, intakt og uberørt fra sidste gang og ventet på at jeg skal komme tilbage til det. Når jeg så ankommer stiller det sig villigt til min rådighed som en god ven og jeg kvitterer ved, som en meget dårlig kammerat, ved førstkommende lejlighed at vende ryggen til det og glemme alt om dets eksistens. Til næste gang…! Hvis ikke demensen er sat ind i mellemtiden?&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;&lt;br /&gt;
&lt;/div&gt;&lt;!--EndFragment--&gt;</content><link rel='replies' type='application/atom+xml' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/feeds/4591131192583519737/comments/default' title='Kommentarer til indlægget'/><link rel='replies' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2011/08/hukommelse.html#comment-form' title='1 kommentarer'/><link rel='edit' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/4591131192583519737'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/4591131192583519737'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2011/08/hukommelse.html' title='Hukommelse'/><author><name>schrist</name><uri>http://www.blogger.com/profile/02456398659216327160</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='28' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_zPpyAAL8bKQ/S6nUv96yDII/AAAAAAAAAAY/WL9dH_Vs5gw/S220/S%C3%B8ren+p%C3%A6n.jpg'/></author><thr:total>1</thr:total></entry><entry><id>tag:blogger.com,1999:blog-3583012669050982069.post-2892737612692867718</id><published>2011-07-06T22:19:00.003-07:00</published><updated>2011-07-06T22:19:08.508-07:00</updated><title type='text'>Absurditet</title><content type='html'>&lt;!--StartFragment--&gt;  &lt;br /&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Absurditet! Efterhånden mere en regel end en undtagelse. Det er snart en umulighed at have med en institution eller virksomhed at gøre uden at opleve en fornemmelse af løsrevethed fra al sund fornuft i større eller mindre grad. Det virker som om det er en lovmæssighed, at jo større og mere komplekst noget bliver, jo mere fjerner det sig fra muligheden af at den enkelte benytter sig af personlig dømmekraft og udøvelsen af conduite. &lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Alle er optaget af at tage forholdsregler, for at ikke ansvaret for eventuelle uregelmæssigheder skal falde tilbage på dem selv. Man holder sig til procedure. På den måde kommer hensynet til kunden eller klienten i anden række. Alle ønsker eller krav der bliver stillet bliver hele tiden vendt den anden vej og tager udgangspunkt i hvad den der udbyder servicen vil være med til.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Som kunde føler man sig lidt til besvær. ”Undskyld jeg sådan trænger mig på med mine ganske urimelige ønsker!” Man bliver draget ind i et statusspil som kun har to mulige udkommer. Enten resignerer man eller også bliver man krakilsk og mavesur. Den anden part har i hvert fald ikke tænkt sig at give efter.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Som kunde eller klient eller borger forstår man ikke rigtig hvad meningen er? ”Kunden har altid ret!” hed det før i tiden? Nu er det hele vendt på hovedet så udgangspunktet er at jeg med garanti forsøger at snyde og bedrage og derfor skal holdes i kort snor – hvem ved hvad jeg ellers kan finde på!! Allerede den første kontakt er gennemsyret af mistro og forventning til at det her bliver meget besværligt. &lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Hvis man træder et skridt tilbage kender man godt mekanismen. Man har måske selv stået på den anden side af disken i andre situationer og opført sig på præcis samme måde og følt kunden som en ”pain in the ass”. Men man træder sjældent et skridt tilbage. Man bider det i sig eller kværulerer, hvilket er to sider af samme sag.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Det slog mig forleden hvordan det uhyrlige fremtidsscenarie som bliver skildret i ”1984” af George Orwell langt er overgået i dag. Vi har underlagt os en kontrollerende og overvågende magt som - for vores eget bedste - lægger vores liv i rammer vi passivt accepterer. Magten er ikke en ond diktator eller en beregnende konspiration men en mekanisme vi alle er underlagt – alle er ofre for! I reguleringen af vores liv, i forsøget på at få det ”gode” bliver vi sovset ind i hensyn og glemmer til sidst helt hvad det var vi startede med og specielt hvorfor!&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Det er meget svært at se hvordan den udvikling kan stoppes – eller hjælpes ind i en lidt blødere bane? Det kræver noget radikalt af os alle sammen. Både den der står på den ene side og den anden side af disken. Der er lavet en hel del psykologiske forsøg gennem tiden som viser at man kan få folk til stort set hvad som helst. Meget få siger fra. De fleste følger bare strømmen fordi det er det nemmeste. Selv om de oplever impulsen til at sige fra, følger de den ikke.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Måske skal vi starte med at gøre oprør mod os selv og vores egen passivitet. Sådan en lille civil ulydighed overfor den komfortable vane som efterhånden styrer alle aspekter af vores tilværelse og gør den til et absurd udtryk for liv.&lt;/div&gt;&lt;!--EndFragment--&gt;</content><link rel='replies' type='application/atom+xml' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/feeds/2892737612692867718/comments/default' title='Kommentarer til indlægget'/><link rel='replies' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2011/07/absurditet.html#comment-form' title='2 kommentarer'/><link rel='edit' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/2892737612692867718'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/2892737612692867718'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2011/07/absurditet.html' title='Absurditet'/><author><name>schrist</name><uri>http://www.blogger.com/profile/02456398659216327160</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='28' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_zPpyAAL8bKQ/S6nUv96yDII/AAAAAAAAAAY/WL9dH_Vs5gw/S220/S%C3%B8ren+p%C3%A6n.jpg'/></author><thr:total>2</thr:total></entry><entry><id>tag:blogger.com,1999:blog-3583012669050982069.post-2184294195635441489</id><published>2011-06-02T15:19:00.001-07:00</published><updated>2011-06-02T15:19:26.042-07:00</updated><title type='text'>Uddannelse</title><content type='html'>&lt;!--StartFragment--&gt;  &lt;br /&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Nu har jeg snart skrevet en del klummer som alle har adresseret forskellige aspekter af den bagvedliggende bevægelse der er overalt i vores liv. Det der interesserer mig er hvorfor vi gør som vi gør og hvad vi er beregnet til at skulle gøre. Kort sagt, hvad meningen med vores tilværelse er, som jeg ikke synes noget som helst i vores ydre manifestationer giver anelser om?&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Nu vil jeg så benytte lejligheden til helt ublu at reklamere for en uddannelse jeg er involveret i at drive og udvikle. Meningen er dobbelt, nemlig at komme ud med noget information, og samtidig give et billede af et muligt perspektiv for uddannelse i det hele taget.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Uddannelsen er i sin praktiske form en behandleruddannelse. Deltagerne bliver uddannet til både at udføre en meget effektiv fysisk behandling som afhjælper en lang række problemer, og at undervise i et avanceret træningssystem som understøtter behandlingen.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Men samtidig bliver der i uddannelsesforløbet åbnet for spørgsmålet, hvad det vil sige at lære noget overhovedet. Eleverne bliver udfordret på en lang række områder fysisk, følelsesmæssigt og mentalt. De ved sjældent (=læs aldrig) hvad der skal ske lige om lidt, endsige hvem der underviser (vi er 7 undervisere). De bliver sat til at fungere i en gruppe og skal bære andres ”ubehagelige” manifestationer og tage ansvar for deres egne. &lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Der bliver hele tiden sat spørgsmålstegn ved alles overbevisninger uden forsøg på at pådutte nye. Af samme grund er vi flere undervisere som tit og ofte modsiger hinanden. Ikke for at gøre det, men fordi vi selv har meget forskellige billeder af det fundamentale spørgsmål og ingen af os kan sidde med det endegyldige svar. På den måde lærer vi selv lige så meget som eleverne. &lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Det giver et både meget inspirerende miljø og en masse frustrationer. Vi er så vant til at blive håndmadet med fortygget mad og få skåret tingene ud i pap for os, at vi næsten helt har glemt at tænke selv og nyde åbenhedens uforudsigelighed. &lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Vi bryster os af at det vi laver er mesterlære. Læring gennem erfaring og ikke intellektuel viden, og indlæring af form uden indhold og uden udspring i praktiske omstændigheder. Hvis ikke du kan se og mærke det så er det der nok ikke – eller også er du ikke?&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Vi forsøger at være opmærksomme på den enkeltes behov og at give individuelle input som understøtter det talent og det ønske den enkelte har. Det er en stor udfordring at overskue en gruppe på 20 mennesker, men ikke så svært som man skulle tro. Det kræver sådan set ”bare” man er der til at respondere på de konkrete situationer der opstår undervejs. Man skal som underviser turde at slippe sin planlægning for at imødekomme øjeblikket. Ofte går en dag et helt andet sted hen end man har tænkt og det bærer en enorm kvalitet at turde følge efter, fordi det så bliver vedkommende for alle.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Jeg tror at hvis ikke man som underviser sætter sig i samme situation som dem man skal undervise, vover det samme og søger efter det man ikke selv har erfaret endnu, mister man gradvist elevens respekt og dermed lysten og evnen til indlæring.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Uddannelse er et samfunds fundament og fundamentet må nødvendigvis være noget menneskeligt. Når ikke vi bliver uddannet til at kunne bære de vilkår livet giver os, kan vi ikke bære os selv.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;&lt;br /&gt;
&lt;/div&gt;&lt;!--EndFragment--&gt;</content><link rel='replies' type='application/atom+xml' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/feeds/2184294195635441489/comments/default' title='Kommentarer til indlægget'/><link rel='replies' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2011/06/uddannelse.html#comment-form' title='0 kommentarer'/><link rel='edit' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/2184294195635441489'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/2184294195635441489'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2011/06/uddannelse.html' title='Uddannelse'/><author><name>schrist</name><uri>http://www.blogger.com/profile/02456398659216327160</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='28' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_zPpyAAL8bKQ/S6nUv96yDII/AAAAAAAAAAY/WL9dH_Vs5gw/S220/S%C3%B8ren+p%C3%A6n.jpg'/></author><thr:total>0</thr:total></entry><entry><id>tag:blogger.com,1999:blog-3583012669050982069.post-6017068977662872242</id><published>2011-04-26T11:42:00.001-07:00</published><updated>2011-04-26T11:42:29.814-07:00</updated><title type='text'>Simpelhed</title><content type='html'>&lt;!--StartFragment--&gt;  &lt;br /&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Hvad er det der skal til? For at få alting til at løfte sig? For at vi som mennesker kan opleve mening i tilværelsen? Det er et meget simpelt spørgsmål og måske er der også et meget simpelt svar der knytter sig til det? Vi søger alle efter noget! Det vi søger har meget forskellig udformning, meget forskellig indpakning, meget forskelligt udtryk. Vi går gerne i krig for det vi søger, fordi det vi søger er så meget bedre end det de andre søger. Men hvis ikke vi søgte efter noget ville alting gå i stå, så måske er der et meget større fællesskab i selve søgningen end vi forestiller os. Vi kalder det lykke eller kærlighed eller finansiel uafhængighed eller frihed eller noget helt femte eller sjette. Ofte gør jeg mig ikke klart hvad begrebet indeholder og hvad der er krævet af mig for at opnå det eller for den sags skyld hvad jeg forestiller mig det opleves som, skulle jeg nå det søgte? Det er et meget brugt helvedesbillede at leve i al evighed i det man har kunnet forestille sig i sit liv, forfattere der lever i deres egne historier, skuespillere der bliver fanget i evige gentagelser af attituder osv. &lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Så hvis begreberne skal give mening kan jeg her hvor jeg står ikke vide noget om dem. Det jeg kan forestille mig om dem herfra kan i sagens natur ikke have nogen virkelighed når jeg når frem, ellers ville jeg allerede være der. Se bare på folk der vinder store præmier som opdager at det de altid har drømt om bliver en møllesten om deres hals. Det var ikke pengene i sig selv!&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Det at jeg søger betyder at det jeg vil opnå ikke er her hvor jeg er, eller i hvert fald tilsyneladende ikke er her. Jeg leder efter en vej. Jeg leder efter noget der kan løfte mig op over det sted jeg står, så jeg får et større overblik. En udvidelse af mit perspektiv. Og jeg søger efter noget der kan give mig en fornemmelse af en højere kvalitet end det jeg oplever i mit liv til daglig.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Jeg tror en stor del af den låsthed jeg befinder mig i, stammer fra det faktum at jeg søger efter noget udenfor mig selv. Jeg søger efter noget udenfor der kan give mig det jeg føler jeg har brug for. Min familie skal give mig tryghed og nærhed og sex. Samfundet skal give mig frihed. Mine venner skal give mig bekræftelse osv osv Hvis bare alting var anderledes – så ville det hele blive godt!!!?&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Men jeg oplever igen og igen at det bliver det ikke. Jeg bliver ved at falde ind i gammelkendte mønstre, møder så at sige mig selv som jeg altid har kendt mig, med de svagheder jeg altid har haft. &lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Der er et gammelt ord der siger at: ”Det bliver ikke bedre end det er lige nu”. Det lyder meget deprimerende og stillestående men hvis man tænker lidt over det så starter alt hvad jeg kan foretage mig – lige nu! Lige nu kunne jeg give slip på mit krav om at skulle have noget og begynde at give. Lige nu kunne jeg se at jeg også er alt andet end negativitet og nedtrykthed. Det er ikke noget jeg skal påtage mig eller skabe, det er der – også!&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Det er det simple. Det er selvfølgelig utroligt svært, fordi det kræver at jeg har en villighed til at give slip på noget – meget kært – nemlig min egen lidelse, men det er befriende simpelt. Mon ikke der bag alle de begreber vi søger efter gemmer sig den samme simpelhed, det samme udgangspunkt som kun kan være – JEG ER….?&lt;/div&gt;&lt;!--EndFragment--&gt;</content><link rel='replies' type='application/atom+xml' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/feeds/6017068977662872242/comments/default' title='Kommentarer til indlægget'/><link rel='replies' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2011/04/simpelhed.html#comment-form' title='1 kommentarer'/><link rel='edit' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/6017068977662872242'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/6017068977662872242'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2011/04/simpelhed.html' title='Simpelhed'/><author><name>schrist</name><uri>http://www.blogger.com/profile/02456398659216327160</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='28' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_zPpyAAL8bKQ/S6nUv96yDII/AAAAAAAAAAY/WL9dH_Vs5gw/S220/S%C3%B8ren+p%C3%A6n.jpg'/></author><thr:total>1</thr:total></entry><entry><id>tag:blogger.com,1999:blog-3583012669050982069.post-2546433040732075988</id><published>2011-04-08T05:00:00.001-07:00</published><updated>2011-04-08T05:00:35.993-07:00</updated><title type='text'>Roller</title><content type='html'>&lt;!--StartFragment--&gt;  &lt;br /&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Jeg er uddannet skuespiller og har arbejdet som sådan en stor del af mit liv. Hele jobbeskrivelsen som skuespiller er evnen til at spille en rolle. Jeg oplever at de fleste mennesker som ikke har erfaring med faget forestiller sig at det er kunstigt? At man skal være noget andet end sig selv! Jeg har dog altid fundet arbejdet på scenen mere virkeligt end virkeligheden fordi jeg der véd at jeg spiller, modsat livet hvor jeg tror jeg er mig selv. Jeg spiller roller hele tiden! Alle de forskellige situationer jeg står i, i løbet af en dag kræver forskellige ting af mig, at jeg udfylder forskellige funktioner. &lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Jeg står op om morgenen og møder min kone på vej ud af sengen og skal udfylde rollen som mand, de heldige morgener måske også elsker. Ved morgenbordet bliver jeg placeret i et dilemma fordi jeg både skal spille mand og far på samme tid og til tider ikke rigtig ved hvilken kasket jeg har på. Senere bliver jeg kastet ind i roller på arbejde, med min mor og far osv Alt sammen med en fornemmelse af mig og uden fornemmelse for de forskellige indstillinger og behov der er i de enkelte situationer. Jeg bliver frustreret når jeg ikke føler jeg kan leve op til hvad situationen kræver af mig. Det er ”mig” der bliver frustreret, i stedet for at jeg måske kunne spørge mig selv om hvad rollens opgave er!&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Da jeg blev gift og fik børn oplevede jeg en underliggende forventning om at jeg skulle være god til det. Men hvor skulle det komme fra? Jeg havde aldrig spurgt mig selv om hvad det betyder og aldrig tænkt tanken at for at udfylde funktionen var det måske påkrævet at jeg gav slip på mig selv for at kunne opfylde nogen behov som ikke var mine egne.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Som skuespiller sker der tit det at første gang man møder sin opgave, sin rolle, får man en fornemmelse af hvad den kræver. Sådan en slags sjette sans som meget subtilt fortæller i hvilken retning man skal gå. Så begynder man at arbejde og samle information og materiale og fornemmelsen slipper en af hænde. Man er til tider desperat fordi man har mistet orienteringen, føler man famler i blinde. Man bliver mere og mere kontrolleret og stiv og klynger sig til halmstrå og hvad der nu kommer forbi. Når man så skal til at spille sker der (indimellem) et mirakel. Man er nødt til at give slip på alt hvad man har samlet sammen, stole på at arbejdet er gjort godt nok og så bare følge strømmen. Miraklet er at den oprindelige fornemmelse vender tilbage som liv i rollen. Det føles som at komme hjem. Som noget man har vidst hele tiden men ikke har kunnet indfange og først i det øjeblik man giver rollen lov til at lave sit arbejde kan det manifestere sig. Hver gang man bliver selvbevidst eller bange forsvinder fornemmelsen med det samme.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Det kræver en blanding af dyb koncentration og blanden sig udenom. En stolen på at rollen er i stand til at udføre sin funktion hvis jeg kan holde fornemmelsen af mig selv adskilt fra den. En mærkelig ”involveret distance” som jeg kunne have stor glæde af i mit liv hvis jeg gerne vil være et professionelt menneske.&lt;/div&gt;&lt;!--EndFragment--&gt;</content><link rel='replies' type='application/atom+xml' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/feeds/2546433040732075988/comments/default' title='Kommentarer til indlægget'/><link rel='replies' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2011/04/roller.html#comment-form' title='0 kommentarer'/><link rel='edit' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/2546433040732075988'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/2546433040732075988'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2011/04/roller.html' title='Roller'/><author><name>schrist</name><uri>http://www.blogger.com/profile/02456398659216327160</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='28' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_zPpyAAL8bKQ/S6nUv96yDII/AAAAAAAAAAY/WL9dH_Vs5gw/S220/S%C3%B8ren+p%C3%A6n.jpg'/></author><thr:total>0</thr:total></entry><entry><id>tag:blogger.com,1999:blog-3583012669050982069.post-3222328135972401721</id><published>2011-03-17T11:29:00.001-07:00</published><updated>2011-03-17T11:29:47.301-07:00</updated><title type='text'>To</title><content type='html'>&lt;!--StartFragment--&gt;  &lt;br /&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Jeg føler mig ind imellem forbandet at jeg synes jeg er nødt til at beskæftige mig med de store spørgsmål i livet, såsom ”Hvem er jeg?”, ”Hvad er meningen med min eksistens?”, ”Hvorfor er mennesket skabt med de brydninger indvendigt som vi oplever?” og ”Hvad er det vi som samfund skal stille op med de enorme udfordringer, menneskeligt og miljømæssigt, vi står overfor?”. At noget i mit liv ikke giver mening hvis ikke det bliver set i det perspektiv. Hvorfor kan jeg ikke bare gøre som de fleste og flyde med strømmen. Drømme om at få opfyldt mine basale behov, udleve mine lyster, alt imens jeg stille og roligt flyder rundt i normaliteten af et middelklasseliv. Det ville være det nemmeste!&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Men nej, denne her lille djævel kommer op, løfter sig som en ørn og indfanger et glimt af muligheder og sammenhæng og (selvfølgelig) det medfølgende ansvar. En stor del af mig gider ikke have noget med det at gøre, men en anden del (ikke så frembrusende) bliver berørt og føler en enorm nødvendighed af at nærme sig spørgsmålene på en ny måde. Det er jo ikke spørgsmål som har lette svar. Måske er det spørgsmål som slet ikke kan besvares? – og som ikke skal bevares? – ikke på den måde jeg normalt stiller spørgsmål på og forventer svar!&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;I de lyse øjeblikke, hvor larmen fra alle de ting jeg forestiller mig jeg skal i livet, dæmper sig lidt, dukker der en fin fornemmelse af sammenhæng og meningsfuldhed op, som medbringer en følelse af at den side af mig har en betydeligt højere værdi end den anden, meget voldsommere og mere manifesterende side.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Så på den ene side en følelse af forbandethed og på den anden side en velsignet samhørighed med oplevelsen af livet.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Det får mig til at tænke på den dobbelthed der er i alting. Vi har to af det hele! To nervesystemer – to bevidstheder – to hjernehalvdele osv. og oplever i høj grad livet fra kun den ene del. Indimellem dukker der en impuls op - som fra en anden verden - som slet ikke passer ind i min ”normale” opfattelse af hvem jeg er og hvad verden er for en størrelse. Et indtryk med en komplet anderledes vinkel på det hele. Som kommer fra den anden side som normalt er skjult for mig og udenfor min kontrol.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Det får mig til at føle en stor taknemmelighed over at der er en side af mig jeg ikke kan forbruge og misbruge som jeg kan misbruge alle andre ting i mig selv. At noget er mig nægtet at benytte mig af før jeg har lavet et vist forberedende arbejde med mig selv. Før jeg så at sige er blevet voksen og har vist at jeg er mig mit ansvar bevidst. Det kræver en enorm opmærksomhed at frisætte noget i mig selv så den fine impuls af liv kan trænge igennem til overfladen og det opmærksomme arbejde er jeg nødt til at gøre.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Vi har udtrykket ”at kaste perler for svin” og jeg forstår det i høj grad som et udtryk for, at en kvalitetsmæssig højere impuls i mig, bliver opfanget af den meget grovere del, og brugt i egoistisk, selvophøjende øjemed. Så hvis min opmærksomhed flakker bliver oplevelsen stjålet fra mig og gjort til noget andet.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Med opmærksomheden på det mellemrum der er imellem de to dele, imellem det højere og det lavere, begynder livet at strømme lidt mere frit. Det er alle besværlighederne værd!&lt;/div&gt;&lt;!--EndFragment--&gt;</content><link rel='replies' type='application/atom+xml' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/feeds/3222328135972401721/comments/default' title='Kommentarer til indlægget'/><link rel='replies' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2011/03/to.html#comment-form' title='2 kommentarer'/><link rel='edit' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/3222328135972401721'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/3222328135972401721'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2011/03/to.html' title='To'/><author><name>schrist</name><uri>http://www.blogger.com/profile/02456398659216327160</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='28' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_zPpyAAL8bKQ/S6nUv96yDII/AAAAAAAAAAY/WL9dH_Vs5gw/S220/S%C3%B8ren+p%C3%A6n.jpg'/></author><thr:total>2</thr:total></entry><entry><id>tag:blogger.com,1999:blog-3583012669050982069.post-9065588213389647011</id><published>2011-02-09T09:39:00.000-08:00</published><updated>2011-02-09T09:39:18.418-08:00</updated><title type='text'>Rettigheder</title><content type='html'>&lt;!--StartFragment--&gt;  &lt;br /&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;For et par år siden var jeg i Kina. Det var en meget markant oplevelse af et samfund hvor der ikke er det samme mål af rettigheder, vi har her og det var slående at det på mange måder oplevedes befriende. Jeg har altid været meget optaget af trafikafvikling i forskellige lande fordi det fortæller en hel del om attituden i en befolkning. Måden vi bevæger os rundt på mellem hinanden. I Kina har (eller ”havde” må man vel sige for det hele går så hurtigt derude at det kan have ændret sig siden jeg var der!!) man, basalt set, de samme afstribninger og regler vi har her, men ingen overholder dem. I stedet oplever man et kaos af forskellige befordringsmidler der alle udnytter de muligheder de står overfor. Hvis der er et hul tager man det! Hvis man f.eks. står i kø og ikke presser sig op mod den foranstående vil der komme en og møve sig ind i mellemrummet. Man er jo åbenbart ikke interesseret i at udnytte pladsen! &lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;For en dansker med ”køkultur” er det en chokerende oplevelse. ”Hvor vover de!” Men efterhånden som man slapper af over for det, vænner man sig til bare at tage det man vil have og træde frem, uden smålige hensyn til hvad folk tænker om en. Jeg oplevede en taxatur hvor chaufføren kom fra en mindre befærdet vej og skulle krydse en hovedvej med 4 spor og pakket med biler. Han satte stort set ikke farten ned men gled lige igennem uden at se sig til siderne. Hvis han nu havde orienteret sig og dem der kom fra siden havde opfattet at han havde set dem var han formodentlig ikke blevet lukket ind.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Her er det lige omvendt. Fordi jeg tager udgangspunkt i at jeg har ret til bestemte ting, er jeg meget lidt fleksibel og tager meget lidt hensyn til dem, der helt åbenlyst ikke overholder min grundlovsfæstede ret, til at gøre hvad jeg gør. Og alting går i stå fordi jeg ikke er i stand til at lade det passere, men er nødt til at stoppe op og give udtryk for at min ret er blevet krænket.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Der har efterhånden været lavet trafikforsøg flere steder i verden hvor man har fjernet alle reguleringer i et område, og alle har vist at trafikken flyder gnidningsfrit, der sker stort set ingen uheld og alle er glade. Det er en fantastisk ting at når man overlader dømmekraften til mennesker og ikke til regler, påtager man sig villigt sit ansvar. Når rettigheder og regler dømmer mister man gradvist forbindelsen til det overordnede ansvar og tager kun udgangspunkt i sig selv.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Så det er vel egentlig en meget god målestok for et samfund, hvor meget det tør lade det være op til sine medlemmers egen dømmekraft, at bevæge sig rundt mellem hinanden? At det tør prioritere kontakten mellem mennesker i stedet for kontrollen over dem.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Og vi gør det alle sammen hele tiden. Forfalder til sociale konventioner i stedet for at se vores nabo i øjnene, ekserserer vores ret i stedet for vores længsel efter at høre sammen med.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Forstå mig ret. Vi kan ikke leve uden regler, men de er nødt til at være der som en hjælp til os, ikke som noget i sig selv. Det er vel for fanden os der har lavet dem – eller hvad?&lt;/div&gt;&lt;!--EndFragment--&gt;</content><link rel='replies' type='application/atom+xml' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/feeds/9065588213389647011/comments/default' title='Kommentarer til indlægget'/><link rel='replies' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2011/02/rettigheder.html#comment-form' title='3 kommentarer'/><link rel='edit' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/9065588213389647011'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/9065588213389647011'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2011/02/rettigheder.html' title='Rettigheder'/><author><name>schrist</name><uri>http://www.blogger.com/profile/02456398659216327160</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='28' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_zPpyAAL8bKQ/S6nUv96yDII/AAAAAAAAAAY/WL9dH_Vs5gw/S220/S%C3%B8ren+p%C3%A6n.jpg'/></author><thr:total>3</thr:total></entry><entry><id>tag:blogger.com,1999:blog-3583012669050982069.post-3905119872302150434</id><published>2011-02-02T12:42:00.000-08:00</published><updated>2011-02-02T12:42:51.135-08:00</updated><title type='text'>Info</title><content type='html'>De blogindlæg der ligger her har alle været bragt som klumme i Århus Stiftstidende. Jeg har et klummeindlæg en søndag om måneden. De er for min part tænkt som en skriveøvelse, og et forsøg på at give udtryk for spørgsmål der betyder noget for mig og mit virke. Da de nu ligger der og er til at dele med omverdenen, ville jeg være glad hvis dem der læser dem indimellem lægger et indtryk som kommentar. Jeg er ikke så optaget af meninger, men hvis du har et umiddelbart indtryk, et eller andet der er blevet rørt i dig, eller en tanke der er blevet født, kunne det være dejligt at du ville dele med mig og andre. På forhånd tak.</content><link rel='replies' type='application/atom+xml' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/feeds/3905119872302150434/comments/default' title='Kommentarer til indlægget'/><link rel='replies' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2011/02/info.html#comment-form' title='0 kommentarer'/><link rel='edit' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/3905119872302150434'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/3905119872302150434'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2011/02/info.html' title='Info'/><author><name>schrist</name><uri>http://www.blogger.com/profile/02456398659216327160</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='28' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_zPpyAAL8bKQ/S6nUv96yDII/AAAAAAAAAAY/WL9dH_Vs5gw/S220/S%C3%B8ren+p%C3%A6n.jpg'/></author><thr:total>0</thr:total></entry><entry><id>tag:blogger.com,1999:blog-3583012669050982069.post-1509120727341090137</id><published>2011-01-19T02:19:00.001-08:00</published><updated>2011-01-19T02:19:47.266-08:00</updated><title type='text'>Selvbilleder</title><content type='html'>&lt;!--StartFragment--&gt;  &lt;br /&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Jeg formoder nogen af Jer så udsendelsen ”Sjæl og videnskab” på DR 2. Jeg så den første, som handlede om placebo effekten. Ifølge udsendelsen kan man næsten ikke se forskel på, om en patient får den reelle medicin eller en sukkerpille – effekten er stort set den samme. Det samme gør sig gældende for placebooperationer, altså operationer hvor folk får foretaget et skinindgreb i stedet for en reel operation. Hvis folk tror, de får midlet eller indgrebet, virker det. Det er troen, der gør forskellen, ikke produktet.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Det er ikke ny viden, men det er nyt, at videnskaben får øjnene op for det, selv om de indimellem ikke lytter til de resultater, de selv kommer frem med. Jorden er stadig ”flad” i mange kredse! &lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Det interessante er ikke så meget, om medicinen virker eller ikke. (Det er også interessant, men det gemmer jeg til en senere klumme) Det interessante er, hvad det betyder for hele vores virke i verden. Hvis det, der virker, afhænger af min tro på det, så er det vel ikke så vigtigt &lt;u&gt;hvad&lt;/u&gt; jeg gør, men hvordan jeg har det med det jeg gør – hvad jeg tænker om det?&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Det siger måske også, at vores liv afhænger af de billeder, vi har af det? At det vi lever ikke er livet, men vores billede af livet. Jeg talte med en anæstesilæge, som sagde, at når folk ligger i fuld narkose, kan man pakke dem sammen og putte dem ind i en lille kasse. Der er absolut ingen modstand i kroppen. Hele den modstand jeg mærker i min ”vågne” tilstand, hele min stivhed og viden om at jeg fx ikke længere kan gå i spagat uden at rive mine ledbånd over, er noget der foregår oppe i mit hoved. Der er intet fysisk til hinder for, at jeg kan gøre det! Jeg holdes kun fast af det billede, jeg har af mig selv. Også på yogaholdet, eller hvor jeg nu træner min krop, kan jeg mærke, at kroppen gradvist giver sig, hvis jeg giver den tid og luft, hvilket i hvert fald betyder at stivheden er relativ! &lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Alt dette viser, at jeg er utrolig modtagelig for alle mulige overbevisninger, bare de bliver præsenteret for mig på den rigtige måde. Så hvor er det ”objektive” - det ”virkelige” i det hele? Det som er mig og ikke bare skiftende billeder af mig? Er der overhovedet noget i mig, som er upåvirket eller konstant – noget som bliver ved med at være mig, uanset hvad der sker? &lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Bag disse spørgsmål ligger et andet: Er jeg i stand til rigtig at lade konsekvenserne af de tanker synke ind? At mit liv er noget relativt og at noget kun indimellem er i stand til at opleve det! Egentlig er det en befriende tanke hvis min deltagelse i livet er som oplever i små momenter. Måske betyder det at jeg ikke kan være ansvarlig for alt det andet? Hvor jeg ikke er til stede og oplever! Måske betyder det at begyndelsen på en ansvarlighed overfor verden er at tillade flere af de små momenter? At lade billederne vige til fordel for et lille stykke med virkelighed!&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;&lt;br /&gt;
&lt;/div&gt;&lt;!--EndFragment--&gt;</content><link rel='replies' type='application/atom+xml' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/feeds/1509120727341090137/comments/default' title='Kommentarer til indlægget'/><link rel='replies' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2011/01/selvbilleder.html#comment-form' title='0 kommentarer'/><link rel='edit' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/1509120727341090137'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/1509120727341090137'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2011/01/selvbilleder.html' title='Selvbilleder'/><author><name>schrist</name><uri>http://www.blogger.com/profile/02456398659216327160</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='28' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_zPpyAAL8bKQ/S6nUv96yDII/AAAAAAAAAAY/WL9dH_Vs5gw/S220/S%C3%B8ren+p%C3%A6n.jpg'/></author><thr:total>0</thr:total></entry><entry><id>tag:blogger.com,1999:blog-3583012669050982069.post-7626557546199029963</id><published>2010-12-16T23:34:00.001-08:00</published><updated>2010-12-16T23:34:09.787-08:00</updated><title type='text'>Tomhed</title><content type='html'>&lt;!--StartFragment--&gt;  &lt;br /&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;I forsøget på at indkredse et emne til denne klumme, oplevede jeg&lt;span style=&quot;mso-spacerun: yes;&quot;&gt;&amp;nbsp; &lt;/span&gt;i et kort glimt, et gabende tomt rum indvendigt. Efterfølgende blev jeg overmandet af den panik der næsten altid følger i kølvandet. Da jeg nu var koncentreret om at skulle nedfælde noget på papir tillod jeg mig at dvæle ved panikfornemmelsen for at se om jeg kunne opdage noget interessant. &lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Der sker en sammentrækning af muskulaturen, som er samme fornemmelse som når man forsøger at holde sig fast for ikke at falde. Åndedrættet bevæger sig opad i kroppen og bliver uregelmæssigt og forceret. Tankerne begynder at bevæge sig hurtigere – eller det gør de måske ikke? – måske bliver de bare sværere at holde fast i? – måske er fornemmelsen at de skifter lidt hurtigere og at jeg oplever afmagten i at forsøge at holde dem fast.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Hov – nu gjorde jeg det jeg altid gør, fokuserer på resultatet og ikke på årsagen – på angsten og ikke på tomheden. Det er vel tomheden der er det interessante? Den er kilden til angsten eller i hvert fald igangsætteren. Den nemme løsning er at fortsætte optagetheden af mig selv og pille videre i min egen navle, i stedet for at gå ind i det ukendte land og søge eventyret. &lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Hvad er den tomhed? Hvad er det for et sug af uendelighed der lurer inde bag overfladen af denne maske jeg bærer? Tomheden som ligesom stilheden er afhængig af hvor den opleves fra. Den kan være nervenedbrydende eller berigende alt efter hvad i mig der står overfor den. Hvorfor skræmmer det mig for det meste at stå der?&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Jeg består af tomt rum. Det meste af min krop er tomt rum, ligesom det meste af universet er tomt rum. Afstandene mellem de faste dele af mig er lige så enorme som de er mellem de faste dele i universet, men når jeg ser på mig selv ser jeg fast stof, substans. Når jeg ser op i himlen en stjerneklar nat kan jeg se både stjerner og mellemrum. Forskellen i perspektiv gør billederne væsensforskellige. Jeg ser ikke mellemrummet i mig selv, men jeg aner at noget i mig oplever det. Jeg hører ikke pauserne mellem tonerne når musikken spiller men det er dem der definerer min oplevelse. Uden pauserne bliver tonerne til lydsuppe.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Måske er det bare uvidenhed – snæversyn, der får mig til at trække mig væk fra tomheden? Det er jo ikke den jeg oplever. Det er mig selv. Måske er det det eneste sted jeg oplever mig selv? Stående overfor intet bliver der plads til fornemmelsen af den sårbare del af mig selv, der ellers bliver løbet over ende af en anden side af mig selv, som er voldsomt selvhævdende. &lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Tomheden er smuk og fuld af ro, og i modsætning til den larm jeg lever i til daglig – den kværn af indre palaver og det bastante krav om adspredelse der manifesterer sig konstant – bærer tomheden på plads til inspiration, forundring og fornyelse. Livet er intet, uden at intet bliver til noget!&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;&lt;br /&gt;
&lt;/div&gt;&lt;!--EndFragment--&gt;</content><link rel='replies' type='application/atom+xml' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/feeds/7626557546199029963/comments/default' title='Kommentarer til indlægget'/><link rel='replies' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2010/12/tomhed.html#comment-form' title='0 kommentarer'/><link rel='edit' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/7626557546199029963'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/7626557546199029963'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2010/12/tomhed.html' title='Tomhed'/><author><name>schrist</name><uri>http://www.blogger.com/profile/02456398659216327160</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='28' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_zPpyAAL8bKQ/S6nUv96yDII/AAAAAAAAAAY/WL9dH_Vs5gw/S220/S%C3%B8ren+p%C3%A6n.jpg'/></author><thr:total>0</thr:total></entry><entry><id>tag:blogger.com,1999:blog-3583012669050982069.post-5097643734858289304</id><published>2010-11-18T03:52:00.000-08:00</published><updated>2010-11-18T03:52:10.386-08:00</updated><title type='text'>Bedrag</title><content type='html'>&lt;!--StartFragment--&gt;  &lt;br /&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;&lt;span style=&quot;font-family: Garamond;&quot;&gt;Der er noget der gennem lang tid har undret mig, og som ligesom en dårlig tand er vokset i intensitet og er begyndt at gnave på min ro i livet og min evne til at sidde stille. Et hurtigt kig hen over dagens mediebillede forstærker fornemmelsen. Det er det her med at føle mig bedraget. Fornemmelsen af at blive bundet en historie på ærmet. At det jeg kigger på ikke er hvad det giver sig ud for at være? At historien bliver fortalt for at slippe for at fortælle en anden historie? At der stikker noget under.&lt;o:p&gt;&lt;/o:p&gt;&lt;/span&gt;&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;&lt;span style=&quot;font-family: Garamond;&quot;&gt;Der er masser af hændelser og situationer igennem historien, som viser at det ikke er en ubegrundet fornemmelse. At ”sandheden” er blevet tilbageholdt mens en mere spiselig, eller i hvert fald afledende, historie er blevet præsenteret. Danmark er f.eks. i krig i øjeblikket pga. en sådan historie! Vi er i krig, fordi nogen har fortalt en løgn, som vi har ladet passere!! Selv når vi tænker over konsekvenserne, lader vi dem passere! Prøv at lade tanken stå et øjeblik….Vi er i krig, fordi nogen har fortalt os en historie, som vi har troet på, og som har vist sig ikke at være sand og fordi det er for besværligt at gå ind i den reelle grund til, at folk skal slås ihjel, er vi nu fanget og optaget af at retfærdiggøre missionen.&lt;o:p&gt;&lt;/o:p&gt;&lt;/span&gt;&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;&lt;span style=&quot;font-family: Garamond;&quot;&gt;Lad os slå fast at jeg bliver manipuleret og snydt og at jeg lader det ske!&lt;o:p&gt;&lt;/o:p&gt;&lt;/span&gt;&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;&lt;span style=&quot;font-family: Garamond;&quot;&gt;Så hvis jeg ikke skal falde i konspirationsteorifælden, men forsøge at være konstruktiv, hvad har jeg så af muligheder? Hvordan skal jeg forstå noget, der er så stort, og som er sket igen og igen op gennem historien? Bare det at forstille sig en verdensomspændende sammensværgelse&amp;nbsp;&lt;/span&gt;&lt;span style=&quot;font-family: Garamond;&quot;&gt;over flere tusind år gør jo én moden til øjeblikkelig indlæggelse på ubestemt tid. &lt;o:p&gt;&lt;/o:p&gt;&lt;/span&gt;&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;&lt;span style=&quot;font-family: Garamond;&quot;&gt;Den eneste forklaring, der for mig giver mening, er at vi alle lider af en speciel form for ”blindhed”, som gør, at vi lader os overbevise om det pæneste, det nemmeste eller det mest fordelagtige for os selv, og fordi vi låser os fast i den overbevisning, ser vi ikke det, der udspiller sig foran os. Se på IT-factory, se på finanskrisen, se på verdens syn på Hitler før krigen - se på en hvilken som helst begivenhed, stor eller lille. Se på forskellen mellem inden og efter begivenheden har fundet sted. En blind naivitet, som tager det der ligger lige for i stedet for at gå igennem besværet med at finde ud af baggrunden.&lt;o:p&gt;&lt;/o:p&gt;&lt;/span&gt;&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;&lt;span style=&quot;font-family: Garamond;&quot;&gt;Verden ønsker at blive bedraget, som den romerske digter &lt;/span&gt;&lt;span lang=&quot;EN-US&quot; style=&quot;color: #262626; font-family: Garamond; mso-ansi-language: EN-US; mso-bidi-font-family: Verdana; mso-bidi-font-size: 13.0pt; mso-fareast-language: DA;&quot;&gt;Gaius Petronius Arbiter &lt;/span&gt;&lt;span style=&quot;font-family: Garamond;&quot;&gt;sagde for over 2000 år siden. Det er stadig sandt.&lt;o:p&gt;&lt;/o:p&gt;&lt;/span&gt;&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;&lt;span style=&quot;font-family: Garamond;&quot;&gt;Jeg skal på grund af pladsmangel ikke her komme med nogen uddybende forklaringer, blot konstatere at vi er et let bytte for folk uden samvittighed, for psykopater, og at den naivitet vi udtrykker jo også er et ønske om godhed og optimisme (selvom det i bagklogskabens ulideligt klare lys altid vil ses som dumhed). Hvis vi var i stand til at koble den godhed med lidt sund fornuft, kunne man måske begynde at se på verden med et vist håb. Det sker lige nu. Lige nu er jeg optaget af et eller andet, jeg har bundet mig selv på ærmet. Lige nu kunne jeg vågne op og se, at jeg er blevet tørret!! En besværlig tanke – ikke sandt? – som næsten forkaster sig selv!&lt;o:p&gt;&lt;/o:p&gt;&lt;/span&gt;&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;&lt;br /&gt;
&lt;/div&gt;&lt;div style=&quot;mso-element: comment-list;&quot;&gt;  &lt;div style=&quot;mso-element: comment;&quot;&gt;&lt;div class=&quot;msocomtxt&quot; id=&quot;_com_1&quot; language=&quot;JavaScript&quot;&gt;&lt;div class=&quot;MsoCommentText&quot;&gt;&lt;br /&gt;
&lt;/div&gt;&lt;/div&gt;&lt;/div&gt;&lt;/div&gt;&lt;!--EndFragment--&gt;</content><link rel='replies' type='application/atom+xml' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/feeds/5097643734858289304/comments/default' title='Kommentarer til indlægget'/><link rel='replies' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2010/11/bedrag.html#comment-form' title='0 kommentarer'/><link rel='edit' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/5097643734858289304'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/5097643734858289304'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2010/11/bedrag.html' title='Bedrag'/><author><name>schrist</name><uri>http://www.blogger.com/profile/02456398659216327160</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='28' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_zPpyAAL8bKQ/S6nUv96yDII/AAAAAAAAAAY/WL9dH_Vs5gw/S220/S%C3%B8ren+p%C3%A6n.jpg'/></author><thr:total>0</thr:total></entry><entry><id>tag:blogger.com,1999:blog-3583012669050982069.post-2488276416576785408</id><published>2010-10-15T06:47:00.001-07:00</published><updated>2010-10-15T06:47:21.232-07:00</updated><title type='text'>Luft</title><content type='html'>&lt;!--StartFragment--&gt;  &lt;br /&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Når jeg behandler en person starter jeg altid med at gøre rede for effekten af åndedrættet som i min optik er det der er livet i os. Ikke noget åndedræt, ikke noget liv! Simpelt men nok det sværeste at være i kontakt med. Hvis jeg kan rette min opmærksomhed mod den bevægelse det har, vil jeg meget hurtigt se at hver gang jeg er presset, mærker smerte, er optaget af noget – kort sagt hver gang jeg har en fornemmelse af at der er noget jeg skal – så er det første der sker at mit åndedræt stopper! Forstået på den måde at det bliver flyttet fra bughulen, hvor det vil ligge hvis jeg er i balance med mig selv, op i brystet, hvor det bliver placeret som en lille uregelmæssig bevægelse. Et lille skift som har vidtrækkende konsekvenser for alt i mit liv. &lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Alting skifter i den måde mit system fungerer på. Mit balancepunkt flytter opad i kroppen, så hele vægten lægger sig på mine lændehvirvler, alle organfunktioner bliver træge, mit immunforsvars effektivitet daler og jeg mister næsten totalt evnen til at give udtryk af hvordan jeg har det. &lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Man kan sige at alle vores systemer fungerer ved at noget går ind og noget skal derefter ud igen og da det der bliver blokeret er vejen ud, bliver alting derinde og vil opleves som et tryk der bare vokser og vokser, indtil jeg ikke kan komme udenom det mere. Det sker i vores fordøjelsessystem, det sker i vores åndedræt og det sker i høj grad også i forhold til de indtryk jeg tager ind. Noget går ind og kun lidt får lov at komme ud igen.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Hvis jeg skal komme med en radikal udmelding omkring sundhed og velbefindende så starter alt hvad vi kan fejle med den lille bevægelse, hvor åndedrættet flytter sig fra bughulen til brystet, fordi åndedrættet i høj grad definerer alle andre bevægelser i mit system. Når åndedrætsfunktionen er tilbageholdt, vil alle andre livsprocesser også være det.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Jeg kan ikke trække vejret! Det er et paradoks at man ikke kan bede nogen om det. Det svarer til at bede folk om at være lykkelige. Jeg kan tillade åndedrættet, tillade min krop at trække vejret, men det kræver at jeg blander mig udenom. Jeg kan begynde at mærke de impulser kroppen har når jeg gaber og sukker og når jeg er forpustet og så begynder jeg at få en fornemmelse af hvad åndedrættet kunne være hvis det havde en større frihed.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Når jeg laver en behandling og klienten begynder at få en større relation til de bevægelser kroppen har og mærker at noget fungerer bedre når de ikke blander sig, kan der ske fantastiske ting. Der er et rum der åbner sig hvor alting opleves helt anderledes. Hvor de problemer man måtte have oplevet lige før ophører med at eksistere, fordi ens verdensopfattelse ændrer sig. Hvor det ikke er ”mit” liv men bare liv der kan opleves for hvad det er. &lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Så træk for guds skyld ikke vejret men lad vejret trække sig selv!&lt;/div&gt;&lt;!--EndFragment--&gt;</content><link rel='replies' type='application/atom+xml' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/feeds/2488276416576785408/comments/default' title='Kommentarer til indlægget'/><link rel='replies' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2010/10/luft.html#comment-form' title='0 kommentarer'/><link rel='edit' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/2488276416576785408'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/2488276416576785408'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2010/10/luft.html' title='Luft'/><author><name>schrist</name><uri>http://www.blogger.com/profile/02456398659216327160</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='28' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_zPpyAAL8bKQ/S6nUv96yDII/AAAAAAAAAAY/WL9dH_Vs5gw/S220/S%C3%B8ren+p%C3%A6n.jpg'/></author><thr:total>0</thr:total></entry><entry><id>tag:blogger.com,1999:blog-3583012669050982069.post-6960166277911587946</id><published>2010-09-20T01:40:00.000-07:00</published><updated>2010-09-20T01:40:00.600-07:00</updated><title type='text'>Misbrug</title><content type='html'>&lt;!--StartFragment--&gt;  &lt;br /&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Jeg er narkoman. Jeg er afhængig af kaffe, smøger, internet, tv, sukker, mad, selskab, fysisk aktivitet, sex, andre folks anerkendende blikke (måske i særhed hvis de folk har en vis status og i særdeleshed hvis de samtidig er af det modsatte køn), af mit billede af mig selv som jeg har behov for at få bekræftet konstant, af at retfærdiggøre alt hvad jeg gør, af at have fornemmelsen af at være en del af noget og af tusind andre større og mindre ting som alle sammen fylder mit liv ud.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Jeg er en meget civiliseret narkoman – bevares! Mit misbrug er ikke større end de flestes. Men ikke desto mindre. Hvis bare en af alle de ting og impulser som fylder mit liv blev taget fra mig ville jeg opleve en ”kold tyrker”. Jeg ville blive fysisk og psykisk rystet. Jeg ville opleve min fornemmelse af mening blafre i vinden. Alle der har prøvet at give et eller andet op har oplevet det. Det ”hul” der bliver efterladt er næsten umuligt at lade være utildækket men bliver meget hurtigt fyldt af noget andet som giver mig ”meningen” tilbage. Én last bliver så at sige overtaget af en anden. Når jeg holder op med at ryge bliver jeg i stedet fed osv.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Der er ikke noget galt med alle disse ting. De er en del af livet. Det der er galt er, at de tager pladsen for noget andet. &lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Hvad er det for et ”hul” der opstår når jeg nægter mig selv et eller andet? Et hul har et potentiale. Det indeholder alle muligheder. Det er inspiration. Men når det er fyldt op er det bare det, og kan ikke være andet.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Så min fornemmelse er at der i dette hul ligger en sensitivitet overfor det som har en kvalitet i mit liv, en åbenhed overfor verden som noget andet i mig ikke kan bære at opleve. Det bærer et ansvar med sig som jeg ikke er villig til at påtage mig og derfor beskæftiger den side af mig sig hele tiden med at få lagt låg på hullet.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Det er meget tydeligt med en ”rigtig” narkoman. Hvordan hele deres liv er viet til den dæmon der hedder junk, som stjæler pladsen fra alt andet.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Vi lever i en verden som hele tiden fortæller os at vi kan få hvad vi vil have og at vi ikke skal nægte os selv noget. Kan du få det er det tåbeligt ikke at tage det. Hvis noget er godt er mere af det bedre! Se hvad det har skabt af overvægtige mennesker i USA f.eks.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Jeg har kendt nogen mennesker som har været langt ude i alkoholmisbrug og som har fundet sig helt nede i rendestenen og set at det næste skridt tager livet af dem og først der har været i stand til at træde væk fra misbruget. De må resten af deres liv se sig selv i spejlet og stille sig op foran andre og sige: ”Goddag mit navn er Peter Hansen (navnet ændret af red.) jeg er alkoholiker”. I det øjeblik de glemmer det og tror at de har styr på sig selv, begynder de at drikke igen. Så måske ligger der et arbejde for os alle sammen i at minde os selv om at hvis ikke vi ser i øjnene at vi er styret af vores svaghed så er det svagheden der styrer os.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;”Goddag mit navn er Søren Christensen og jeg er narkoman!”&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;&lt;br /&gt;
&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;&lt;br /&gt;
&lt;/div&gt;&lt;!--EndFragment--&gt;</content><link rel='replies' type='application/atom+xml' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/feeds/6960166277911587946/comments/default' title='Kommentarer til indlægget'/><link rel='replies' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2010/09/misbrug.html#comment-form' title='0 kommentarer'/><link rel='edit' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/6960166277911587946'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/6960166277911587946'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2010/09/misbrug.html' title='Misbrug'/><author><name>schrist</name><uri>http://www.blogger.com/profile/02456398659216327160</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='28' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_zPpyAAL8bKQ/S6nUv96yDII/AAAAAAAAAAY/WL9dH_Vs5gw/S220/S%C3%B8ren+p%C3%A6n.jpg'/></author><thr:total>0</thr:total></entry><entry><id>tag:blogger.com,1999:blog-3583012669050982069.post-933077748449072078</id><published>2010-08-25T09:36:00.001-07:00</published><updated>2010-08-25T09:36:37.549-07:00</updated><title type='text'>Hvad lider du for?</title><content type='html'>&lt;!--StartFragment--&gt;  &lt;br /&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;De fleste i Danmark er født ind i en kristen tradition, om vi nu føler noget for det eller ej. Vores samfund er så at sige baseret på kristne værdier. Til det hører jo billedet af korset og denne her figur som er hængt op på det med et, i de fleste tilfælde, lidende udtryk. Jeg tænker sjældent over hvad det egentlig betyder, men her i løbet af sommeren har det fulgt mig som et tema og er dukket op i mange sammenhænge. Vi slår ikke så tit korsets tegn, det hører mere katolikkerne til, men billedet og fornemmelsen af de her to bevægelser som krydser hinanden, har sat tanker i gang.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Når vi fører hånden hen over brystet i en horisontal bevægelse, kunne det være, ikke bare et billede på det liv jeg lever, men en påmindelse om det. Jeg bliver født, og så dør jeg og der imellem sker der noget. &lt;span style=&quot;mso-spacerun: yes;&quot;&gt;&amp;nbsp;&lt;/span&gt;Det er en mekanisk bevægelse som mere eller mindre sker af sig selv og det der er imellem fødslen og døden har ikke mulighed for, af sig selv, at hæve sig op over den linje det ligger på. Den samme bevægelse er min hund en del af – den bliver født og så dør den og der imellem sker der noget. Der er som sådan ingen forskel.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Så er der den vertikale bevægelse som altid går oppefra og ned - aldrig nedefra og op! Prøv selv at lav den og mærk hvor forkert det føles! Det er en mystisk bevægelse? Hvad er det der bevæger sig igennem mit liv på den måde? Som ikke er en del af mit liv men som får lov at berøre det? Nu siger jeg mit liv men det er måske rigtigere bare at sige livet. Måske er det netop fordi jeg siger ”mit liv” jeg ikke tillader bevægelsen. &lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Jeg tror vi alle har haft en oplevelse af den berøring. Måske har vi ikke tænkt over det men når livet udvider sig, når vi oplever at øjeblikket har nogen andre muligheder end dem vi normalt giver det, er det måske den berøring.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Jeg har behandlet en del mennesker som har været ude for ulykker og har selv været ude for forskelligt. Jeg var for nogen år siden i færd med at drukne i et vandfald og oplevede denne mærkelige fornemmelse af nøgternhed og tidløshed mens kroppen kæmpede for at holde sig oven vande. Dette totale fravær af følelser mens &lt;i style=&quot;mso-bidi-font-style: normal;&quot;&gt;noget&lt;/i&gt; upåvirket registrerede hvad der skete. ”Nå nu kunne jeg godt gå hen og dø!” Det tager bare ganske kort men i oplevelse er det evigt.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Først bagefter satte følelserne ind og jeg blev uværgeligt konfronteret med spørgsmålet om hvad meningen med mit liv er? Ved realiseringen af hvor flygtigt det er dukker spørgsmålet om kvalitet smertefuldt op. Jeg tror det er det der er chokket. Ikke oplevelsen i sig selv men det perspektiv der åbner sig for en. Jeg tror ikke vi er bange for at dø, men noget i os er panisk for at slippe kontrollen.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Så her kommer billedet af den lidende mand ind. Som er sømmet fast som for at holde de to bevægelser sammen. Han har selv valgt at hænge der. Han har tilladt at han bliver hængt derop. Det er et fantastisk billede på vores menneskelige mulighed. Nu tager vi i vores liv lidelse som noget helt bestemt og absolut ikke ønskværdigt, men tænk på at alle kvantespring opstår fra modstand og dermed lidelse. Vi bliver udsat for den mekaniske lidelse der konstant forekommer på den horisontale linje vi flyder af sted på, om vi vil det eller ej, eller også kan vi lade os hænge frivilligt op på den vertikale og lade noget blive løftet i os, og tillade os at være en skabende del af skabelsen!&amp;nbsp;&lt;/div&gt;&lt;!--EndFragment--&gt;</content><link rel='replies' type='application/atom+xml' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/feeds/933077748449072078/comments/default' title='Kommentarer til indlægget'/><link rel='replies' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2010/08/hvad-lider-du-for.html#comment-form' title='0 kommentarer'/><link rel='edit' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/933077748449072078'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/933077748449072078'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2010/08/hvad-lider-du-for.html' title='Hvad lider du for?'/><author><name>schrist</name><uri>http://www.blogger.com/profile/02456398659216327160</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='28' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_zPpyAAL8bKQ/S6nUv96yDII/AAAAAAAAAAY/WL9dH_Vs5gw/S220/S%C3%B8ren+p%C3%A6n.jpg'/></author><thr:total>0</thr:total></entry><entry><id>tag:blogger.com,1999:blog-3583012669050982069.post-1036500862246646367</id><published>2010-07-30T11:30:00.001-07:00</published><updated>2010-07-30T11:30:51.743-07:00</updated><title type='text'>Besættelse</title><content type='html'>&lt;!--StartFragment--&gt;  &lt;br /&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Jeg har været gift i 22 år. Det er jo efterhånden noget i sig selv men det er nu ikke det jeg vil tale om og så måske alligevel. Når man er sammen med et andet menneske, i kortere eller længere tid, vil man uværgeligt støde ind i modstridende opfattelser og ønsker om hvor skabet skal stå, eller hvor det er bedst at trykke på tandpastatuben, ind imellem. Og det kan jo til tider få forskellige følelser og fornemmelser til at boble frem, som med et fint ord er udtrykt ved at mit pis kommer i kog.&lt;span style=&quot;mso-spacerun: yes;&quot;&gt;&amp;nbsp; &lt;/span&gt;Og når jeg sådan står der og koger så er det svært at se hvad der er ret og rimeligt når nu alt i mig fortæller at jeg er den eneste i det aktuelle selskab som har en retfærdig sag og at alt hvad den anden kommer med er helt hen i vejret og i øvrigt både barnagtigt, latterligt og totalt uigennemtænkt. Faktisk begynder jeg i det øjeblik at tvivle på selve relationen - på om jeg har begået en frygtelig fejltagelse ved at sige ja til den - og forskellige alternative muligheder begynder helt automatisk at passere forbi mit indre blik. I de værste øjeblikke er det meget grimmere billeder der passerer forbi, som om det eneste der kan retfærdiggøre mine egne argumenter er en eliminering af den anden part. Blod og død!&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Når så trykket er gået af maskinen igen står jeg i de heldige øjeblikke tilbage med en fornemmelse af at have været besat. Af at et andet væsen har overtaget kontrollen over mine funktioner, har bemægtiget sig retten til at sige jeg. Som regel udmattet og flad som om min energi er blevet suget ud af mig. Jeg siger heldige øjeblikke fordi de fleste gange opdager jeg ikke noget, men fortsætter den indre kværuleren – selvfølgelig på et mere civiliseret plan dvs. uden at give udtryk af at kværnen kører i et opskruet tempo, og bare venter på en ny lejlighed til at blive bekræftet i at jeg har ret. Et indre korstog for den eneste retfærdige sag i verden – min egen. &lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Men når jeg opdager det og undres, bliver jeg mindet om at det jeg jo dybt nede ønsker er noget så simpelt som at mødes, at have en relation, at være noget for nogen og det er højst sandsynligt også det min partner ønsker. Jeg bliver mindet om at det møde kun kan finde sted hvis jeg giver slip på noget i mig selv, så relationen kan hæve sig op over det ordinære.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Hvis man går ind i en af de store katedraler i Frankrig f.eks. kan man i de mørke kroge se forvredne ansigter stikke frem, lidelsesfyldte og fulde af angst og vrede. De gemmer sig i mørket mens man bevæger sig hen mod alteret og de mangefarvede lysindfald. Man går ikke ind i katedralen for at finde dem, men for at bevæge sig mod lyset. Man er nødt til at tage dem i betragtning på sin vej derhen. Der er en indbygget spænding imellem det det mørke og det lyse i hele konstruktionen. Det ene eksisterer ikke uden det andet. Hvis man lader sig skræmme eller lukker øjnene på vejen misser man hele fornemmelsen af at stå i lyset.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Måske er det jeg forsøger at udtrykke bare at hvis jeg kan holde opmærksomheden på det bagvedliggende ønske hos mig selv og andre, har dæmonerne ikke så let spil. &lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;&lt;br /&gt;
&lt;/div&gt;&lt;!--EndFragment--&gt;</content><link rel='replies' type='application/atom+xml' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/feeds/1036500862246646367/comments/default' title='Kommentarer til indlægget'/><link rel='replies' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2010/07/besttelse.html#comment-form' title='0 kommentarer'/><link rel='edit' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/1036500862246646367'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/1036500862246646367'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2010/07/besttelse.html' title='Besættelse'/><author><name>schrist</name><uri>http://www.blogger.com/profile/02456398659216327160</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='28' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_zPpyAAL8bKQ/S6nUv96yDII/AAAAAAAAAAY/WL9dH_Vs5gw/S220/S%C3%B8ren+p%C3%A6n.jpg'/></author><thr:total>0</thr:total></entry><entry><id>tag:blogger.com,1999:blog-3583012669050982069.post-6564303644809864088</id><published>2010-07-03T05:37:00.001-07:00</published><updated>2010-07-06T01:03:07.637-07:00</updated><title type='text'>Tiden</title><content type='html'>&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Hvad er det jeg skal i mit liv? Det er det store spørgsmål der bliver ved at melde sig. Hvad er det til for? Er det meningen at jeg skal køre rutsjebane hele vejen, vekslende mellem op- og nedture? Så kommer vi med til VM – yes, og så spiller vi af røven til og ryger ud – øv. Hele mit liv virker til at være formet af en evindelig søgen efter sensationer der kan adsprede mig. Hele mediebilledet er præget af det. Det er det der sælger! Men hvad er det reelt jeg søger efter? Hvad tilfredsstiller mig, ikke bare på et overfladisk plan, men fundamentalt?&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Er det ikke det største spørgsmål vi står overfor i dag? Spørgsmålet om mening. Jeg ser i høj grad at hele den flodbølge af stressnedbrud der præger alle dele af samfundet i dag har sin rod i det spørgsmål. &lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Vi har en fabelagtig kapacitet som mennesker til at adaptere til en hvilken som helst omstændighed. Til at få det bedste ud af en hvilken som helst presset situation, ikke bare som overlevelse men som liv. I det øjeblik vi oplever en nødvendighed har vi mulighed for at respondere med noget nyt, noget verden ikke har set før.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Men det virker som om der er gået et eller andet galt. Vi har nu, i efterhånden en hel del menneskealdre, fokuseret på at gøre ting nemme for os selv og fjernet skel imellem os. Hele den nyere tid har været dedikeret til at opfinde ting som gradvist har fjernet arbejdsbyrden fra den enkelte for at frisætte vores ret til at have tid til at udfolde os personligt. Der har aldrig i historien været en så stor del af befolkningen, med så meget tid til sig selv og dermed til selve spørgsmålet om hvad der giver mening for den enkelte.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Paradoksalt nok har vi tilsyneladende i den proces mistet selve fornemmelsen af tid og har i dag på fornemmelsesplan mindre tid end vi nogensinde før har haft. De fleste har hele tiden en påtrængende følelse af at der er noget de skal eller ikke når. Alt er muligt, så hvordan kan jeg stille mig tilfreds, med det lidt jeg har. Min oplevelse af mig selv bliver til i en konstant sammenligning med omgivelserne - i høj grad dikteret af mediernes bombardement med lavest mulige fællesnævner. Jeg er hele tiden på vej et eller andet sted hen og når aldrig at opleve hvor jeg rent faktisk befinder mig.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Begyndelsen til mening starter for mig med nødvendighed. Og den første nødvendighed der melder sig er kontakten til mig selv, til den kropslige fornemmelse af mig selv. Alle kender oplevelsen af hvordan en fastlåst følelse eller tilstand forandrer sig bare jeg går en tur med hunden. Fordi kroppen bliver aktiveret. Jeg bærer rundt på et enormt potentiale for kontakt til mig selv og mine sanser. Hele mit liv er indeholdt i det. Men når sanserne konstant bliver døvet af behovstilfredstillelse og en konstant flakken mellem ja og nej, mister jeg forbindelsen til nødvendigheden og ender som lidt af en grøntsag. Så det er meget simpelt og paradoksalt at jeg er nødt til at gøre ting lidt besværlige for mig selv for at mærke hvad jeg skal. Tag skeen i den anden hånd!&lt;/div&gt;</content><link rel='replies' type='application/atom+xml' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/feeds/6564303644809864088/comments/default' title='Kommentarer til indlægget'/><link rel='replies' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2010/07/tiden.html#comment-form' title='0 kommentarer'/><link rel='edit' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/6564303644809864088'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/6564303644809864088'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2010/07/tiden.html' title='Tiden'/><author><name>schrist</name><uri>http://www.blogger.com/profile/02456398659216327160</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='28' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_zPpyAAL8bKQ/S6nUv96yDII/AAAAAAAAAAY/WL9dH_Vs5gw/S220/S%C3%B8ren+p%C3%A6n.jpg'/></author><thr:total>0</thr:total></entry><entry><id>tag:blogger.com,1999:blog-3583012669050982069.post-1231293463027409470</id><published>2010-06-03T13:50:00.000-07:00</published><updated>2010-06-03T13:52:40.588-07:00</updated><title type='text'>Apocalypse Now</title><content type='html'>&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Jeg ved ikke, hvordan I har det med verden, og hvordan I ser på fremtiden, men jeg begynder efterhånden at have bange anelser – og har snart haft det et stykke tid! – om at noget nærmer sig et brydningspunkt – et ”point of no return” så at sige. Jeg synes efterhånden, der er så mange &amp;nbsp;sammenbrudstegn, at det kun er et spørgsmål om tid eller det rette ”uheld”, før ”lorten rammer ventilatoren” for nu at bruge et internationalt udtryk.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Her taler jeg ikke om en krise i stil med den igangværende finanskrise, men et reelt sammenbrud. Igennem historien er store kulturer og civilisationer forsvundet stort set over natten, og alle har de sikkert haft den samme fornemmelse, som vi har nu, af at det vi har bygget op kommer til at bestå for evigt. Udvikling er én lang ubrudt linje af fremskridt på fremskridt, indtil…..? Eller hva….? Indtil vi opdager, at det hele bare er IT-factory. Et kunstigt oppustet billede uden nogen som helst substans. Baseret på rigtig mange menneskers ønsketænkning og meget lidt sund fornuft. &lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;I mit daglige arbejde med mennesker ser jeg samme mønster. Det vi holder fast i, det vi forsvarer, det vi vil opgive alt for, er nøjagtig det samme som det, der har skabt alle de problemer, vi står med, nemlig vores billede af os selv. Hvor lidelsesfyldt det billede end måtte være, så holder jeg fast i det og hindrer derved min egen oplevelse af, hvad der er reelt og de muligheder, det reelle indeholder. Jeg prøver desperat at finde bekræftelse på mit billede i mine omgivelser og lukker øjnene for alle tegn, der peger i andre retninger, og alle faresignaler der fortæller mig, at jeg er på vej ud over en afgrund. Indtil det uundgåelige sker, og min illusion bliver afsløret eller afslører sig selv. I det øjeblik er der en chance, et kort moment, hvor det er muligt at nå ind til mig, hvor det er mig muligt at nå ud, og så - før jeg får set mig om - er et nyt selvbillede installeret og ibrugtaget.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Denne bevægelse sker også i samfundet, fordi samfundet jo består af os. Ingen, hverken personer eller instanser, ønsker at se realiteter, men fastholder sig selv i en slags status quo, som kun kan opretholdes ved at regulere alle uregelmæssigheder. Hver gang der sker uheld, hver gang noget er farligt, hver gang der er modstand, bliver der lavet en regel eller en lov. Hvis vi springer over til sammenligningen med mennesket igen, så bliver der lavet en vane eller en fortrængning, som kan håndtere uregelmæssigheden. Den regulerende bevægelse er næsten umulig at stoppe. Efter en lang periode med vedholdende ”civilisering” – vaneopbygning - hvor det som er livet, i samfundsstrukturen som i den enkelte, har så trange kår, at det eneste der er tilbage af det er en længsel, er sammenbruddet en naturlig følge. Det der sker i både mennesker og samfund er at de enkelte dele – i os vores organer, nervesystem og muskler, i samfundet os som individer – bliver svagere og svagere, så når nedbruddet kommer, går de i panik og er ude af stand til at klare sig selv. På samfundsplan med de katastrofale følger, vi ser igen og igen.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Så det korte moment hvor jeg kan nås og hvor jeg kan nå ud er min redningsplanke. Om nu verden går under eller ej så kig efter det midt i en hvilken som helst katastrofe. Så er det katastrofale måske ikke så katastrofalt.&lt;/div&gt;</content><link rel='replies' type='application/atom+xml' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/feeds/1231293463027409470/comments/default' title='Kommentarer til indlægget'/><link rel='replies' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2010/06/apocalypse.html#comment-form' title='0 kommentarer'/><link rel='edit' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/1231293463027409470'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/1231293463027409470'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2010/06/apocalypse.html' title='Apocalypse Now'/><author><name>schrist</name><uri>http://www.blogger.com/profile/02456398659216327160</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='28' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_zPpyAAL8bKQ/S6nUv96yDII/AAAAAAAAAAY/WL9dH_Vs5gw/S220/S%C3%B8ren+p%C3%A6n.jpg'/></author><thr:total>0</thr:total></entry><entry><id>tag:blogger.com,1999:blog-3583012669050982069.post-3082400645751026276</id><published>2010-05-06T08:26:00.000-07:00</published><updated>2010-05-06T08:26:02.677-07:00</updated><title type='text'>Vækkelsen</title><content type='html'>&lt;!--StartFragment--&gt;  &lt;br /&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Forleden gik jeg op ad strøget i Århus på vej fra stationen til mit arbejdssted, hvor jeg skulle undervise. Jeg gik og funderede over hvilken retning min undervisning skulle tage. Det var tidligt og der var ikke mange mennesker på gaden. Mens jeg nu gik der i meditativ fordybelse optaget af noget der jo helt objektivt var vigtigt, ikke bare for mig men for en hel række mennesker som i løbet af dagen skulle opleve at få deres horisont løftet og udvidet i overensstemmelse med kvaliteten af det jeg som deres ydmyge lærer formåede at bringe, passerede jeg to kvinder som idet jeg gled forbi rakte mig et magasin med påskriften ”Vågn op”. Jeg var hurtig til at afslå, venligt men bestemt, jeg havde jo travlt og havde i en hurtig og mekanisk bevægelse vurderet at det ikke var noget for mig. Til min nakke hørte jeg den ene kvinde istemme ”Hav en god dag!” og uden at mit hoved vendte sig kom der ud af min mund ”I lige måde!”.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;I løbet af de næste 3 skridt dannede der sig i mit normale område for association, noget der vel kunne minde om en ide. Hvorfor ikke tage temaet opvågnen – vækkelse - for min undervisningsdag? Det passede med alle de ideer jeg indtil nu havde gennemgået for dagen. Og mens jeg således opfyldt af at fylde det billede ud vandrede videre, og mens jeg samtidig nød byens morgenstemning og min allerede længe opståede og udhvilede krop, fik jeg pludselig igen, og nu af en mand, stukket det samme magasin frem mod mig, nu dog med en anden forside, er jeg sikker på, men med den samme påskrift ”Vågn Op”. Før jeg vidste af det havde jeg på næsten identisk maner venligt men bestemt afvist tilbuddet om modtagelse og først da jeg havde taget yderligere to skridt gik det op for mig at jeg jo nu havde fået to chancer ikke bare for at kunne fremdrage magasinet med triumf på et behørigt tidspunkt i min undervisning, men også for rent faktisk at vågne op selv. Billedet af mig selv i total selvoptaget koncentration stod lysende foran mig. Det er unødvendigt at sige at jeg resten af vejen til arbejde ikke mødte en eneste falbyder af ”Vågn Op” magasiner endskønt jeg nu inderligt ønskede dette.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Det er sjovt det her med at vågne. Hvis jeg skal vågne må jeg jo nødvendigvis først sove. Og først når jeg er vågnet ved jeg at jeg har sovet. Så egentlig er det rimeligt nemt at checke om man går og sover. Hvis man kigger efter (-og det er første trin – at blive interesseret i at se efter!) så ved man at hvis ikke man har haft en oplevelse af at vågne, så sover man nok endnu. Mærkeligt nok er jeg når jeg sover meget overbevist om at jeg er vågen, og dermed langt fra tilskyndelsen til at se efter om det er tilfældet eller ej. Det er (næsten!) kun når jeg får et chok der er stort nok til at jeg rent faktisk ikke kan lade være at vågne op, jeg ser at alt der er gået forud er foregået i et sært tåget, totalt identificeret udklippet billede af virkeligheden – en ”matrix” – hvis I kan huske den &lt;i style=&quot;mso-bidi-font-style: normal;&quot;&gt;&lt;u&gt;hyperrealistiske&lt;/u&gt;&lt;/i&gt; film som var for nogen år siden. I det glimt, som denne opvågnen er, er jeg tættere på det som &lt;u&gt;ér&lt;/u&gt;. Tættere på mig selv, og uden påtrængende fornemmelser af godt og skidt og for og imod. En relativ fornemmelse af frihed. Men så er jeg nødt til at ”gå at lægge mig” igen – for at være klar til at vågne igen. Ingen søvn uden opvågnen – og omvendt. Godnat!&lt;/div&gt;&lt;!--EndFragment--&gt;</content><link rel='replies' type='application/atom+xml' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/feeds/3082400645751026276/comments/default' title='Kommentarer til indlægget'/><link rel='replies' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2010/05/vkkelsen.html#comment-form' title='0 kommentarer'/><link rel='edit' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/3082400645751026276'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/3082400645751026276'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2010/05/vkkelsen.html' title='Vækkelsen'/><author><name>schrist</name><uri>http://www.blogger.com/profile/02456398659216327160</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='28' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_zPpyAAL8bKQ/S6nUv96yDII/AAAAAAAAAAY/WL9dH_Vs5gw/S220/S%C3%B8ren+p%C3%A6n.jpg'/></author><thr:total>0</thr:total></entry><entry><id>tag:blogger.com,1999:blog-3583012669050982069.post-3736198860601846757</id><published>2010-03-24T04:32:00.001-07:00</published><updated>2010-03-24T04:32:20.288-07:00</updated><title type='text'>Hesten, Vognen og Kusken</title><content type='html'>&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;&lt;br /&gt;
&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Der er et billede som stammer helt tilbage fra de vediske tekster, som er noget af det første nedskrevne tekst der findes. Billedet er en hestevogn og det beskriver en vogn som er i en meget dårlig forfatning. Den er egentlig konstrueret til at køre i et meget groft terræn, men på grund af manglende vedligeholdelse skal den nu have en meget plan vej for ikke at bryde sammen. Hjulene har ikke fået fedt, læderet er revnet og sprukkent og trækstangen er pilrådden, og med fare for at knække hvert øjeblik det skal være. Foran denne vogn går et spand heste som har levet deres liv uden omsorg og opdragelse. De har fundet føde blandt affald de tilfældigt er kommet forbi, og ingen har nogensinde talt til dem. De er meget lunefulde og bevæger sig i forhold til hvad de har lyst til eller ikke. Ingen kan få dem til at bevæge sig med intention. Oppe på toppen af denne vogn sidder en kusk - det vil sige det burde han, men det meste af tiden befinder han sig på værtshuset ”Den gyldne kusk” hvor han mere eller mindre besoffen udbreder sig om livets rette sammenhæng. Man kan spørge ham om alt, så har han et svar parat, ydermere et meget sikkert et af slagsen. Det eneste han kan er at sætte sig op på vognen. Han aner ikke hvordan han skal få den til at bevæge sig, han har ingen tøjler og intet sprog han kan adressere hestene med og ikke tilstrækkelige kræfter til at skubbe vognen.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Det mærkelige ved denne vogn er at den ingen ejer har. Det er en hyrevogn som kører lidt rundt med tilfældige passagerer, sætter af og tager nye op i en uendelighed. Det er helt tydeligt den er beregnet til at transportere et eller andet fra punkt A til punkt B, men også at formålet og lasten på et eller andet tidspunkt er blevet glemt.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Dette billede har altid forekommet mig at give et meget præcist billede af os mennesker som konstruktion, et billede som er mangelfuldt i moderne psykologi, nemlig relationen imellem de fundamentalt set forskellige dele af os som er vores krop, vores følelser og vores intellektuelle kapacitet, her repræsenteret ved en vogn, et hesteforspand og en kusk. En konstruktion som hvis der ingen relation er mellem de enkelte dele, ingen nytteværdi har. &lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Det er jo et meget råt billede af vores tilstand som ved første øjekast enten bliver forkastet som en tåbelighed eller vil virke stødende på vores selvfølelse. Men hvis man kigger lidt nærmere og forsøger at aflægge sin trang til selvberoligelse og forsvar kan man måske finde en hel del information som kan give et anderledes billede af mange af de besynderligheder som finder sted i vores liv. Så længe vi tænker på os selv som én person og ikke ser at der er enorm forskel på de impulser der kommer fra de forskellige dele af os, har vi ingen mulighed for at opleve os selv som vi er, men vil hele tiden kæmpe for at få virkeligheden til at passe til vores selvbillede. Et selvbillede som i de fleste tilfælde er skabt i hovedet på en fordrukken drochekusk.&lt;/div&gt;&lt;!--EndFragment--&gt;</content><link rel='replies' type='application/atom+xml' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/feeds/3736198860601846757/comments/default' title='Kommentarer til indlægget'/><link rel='replies' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2010/03/hesten-vognen-og-kusken.html#comment-form' title='0 kommentarer'/><link rel='edit' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/3736198860601846757'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/3736198860601846757'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2010/03/hesten-vognen-og-kusken.html' title='Hesten, Vognen og Kusken'/><author><name>schrist</name><uri>http://www.blogger.com/profile/02456398659216327160</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='28' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_zPpyAAL8bKQ/S6nUv96yDII/AAAAAAAAAAY/WL9dH_Vs5gw/S220/S%C3%B8ren+p%C3%A6n.jpg'/></author><thr:total>0</thr:total></entry><entry><id>tag:blogger.com,1999:blog-3583012669050982069.post-9063725437294442042</id><published>2010-03-24T04:30:00.001-07:00</published><updated>2010-03-24T04:30:59.522-07:00</updated><title type='text'>”Hvad fanden laver vi her?”</title><content type='html'>&lt;!--StartFragment--&gt;  &lt;br /&gt;
&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;&lt;b&gt;&lt;br /&gt;
&lt;/b&gt;&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Det var overskriften på en artikel i JP om den uddannelse vi driver i behandling og træning. Spørgsmålet blev stillet af en elev som oplevede at møde sig selv og dermed også den modstand og tvivl som er en stor del af enhver livsomstændighed.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Dette skal ikke handle om uddannelsen men om det spørgsmål som vi burde stille os selv oftere. ”Hvad fanden laver jeg her?” Det har altid undret mig at jeg/vi ikke interesserer os mere for det spørgsmål? Det burde vel være det mest fundamentale og naturlige omdrejningspunkt for alt hvad der sker i mit liv. Med al den stress og frustration der er i verden, hvorfor er det så ikke et spørgsmål jeg bærer med mig overalt? Ikke som et spørgsmål der kan svares på men som en åbning til livet. Hvorfor kan jeg ikke bare gøre det jeg har lyst til – det jeg ved er godt for mig selv – og andre?&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Måske handler det om modstanden i sig selv. Det er en mærkelig ting at vi, i hvert fald i dette samfund, hele tiden forsøger at undgå modstand, undgå smerte – undgå det ubehagelige. Som om det eneste som har værdi er at have det godt, uden at vi helt har gjort os klart hvad godt er? Vi er lidt som børn der bare vil have slik hele tiden. Vi er bare voksne og har ret til det! Konsekvenserne er meget skræmmende. Livsstilssygdomme, stress, opbrudte familier, selvberoligelse og en populistisk politisk styring som forsøger at regulere alt der får overskrifter i medierne. Vi har næsten totalt glemt at det ”gode” ikke eksisterer uden det ”onde”, selvom vi stadig siger ”i lyst og nød” når vi bliver smedet sammen. I stedet for at gå fremad hvor højre ben naturligt følger venstre, forsøger vi at hinke på det ene og det kommer vi i sagens natur ikke særlig langt med.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Hvordan stiller vi os over for det ubehag som uværgeligt vil opstå på vores vej? Og er modstand negativt eller er det den benzin som vores motor forbrænder? Hvis vi møder modstanden med modstand kan det næsten kun gå galt. På et eller andet tidspunkt går noget i stykker og indtil da er der kun kamp. Hvordan tager vi en beslutning og fører den igennem?&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Den del af mig selv der må tage slæbet er min krop. Det er altid den der giver mig besked om at noget er galt, så det er måske også den der skal indstilles anderledes. Hvis min krop og dermed mit åndedræt kunne lade modstanden passere – vende den anden kind til, så at sige – ville jeg ikke konstant løbe panden ind i muren. Det lyder jo meget simpelt, men er nok det sværeste der findes, fordi jeg jo konstant er optaget at have det godt! Jeg mangler den fornødne opmærksomhed.&lt;/div&gt;&lt;div class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;Det er her spørgsmålet kommer ind igen. ”Hvad fanden laver jeg her?” Jeg er nødt til at lade det spørgsmål gennemtrænge hver en fiber i&lt;span style=&quot;mso-spacerun: yes;&quot;&gt;&amp;nbsp; &lt;/span&gt;min krop. Jeg er nødt til at føle vigtigheden af at stille mig overfor det. Hvis ikke jeg frivilligt tager det på mig, vil tiden lægge det på mig og det er ikke til at bære!&lt;/div&gt;&lt;!--EndFragment--&gt;</content><link rel='replies' type='application/atom+xml' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/feeds/9063725437294442042/comments/default' title='Kommentarer til indlægget'/><link rel='replies' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2010/03/hvad-fanden-laver-vi-her.html#comment-form' title='0 kommentarer'/><link rel='edit' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/9063725437294442042'/><link rel='self' type='application/atom+xml' href='http://www.blogger.com/feeds/3583012669050982069/posts/default/9063725437294442042'/><link rel='alternate' type='text/html' href='http://manuvision-schrist.blogspot.com/2010/03/hvad-fanden-laver-vi-her.html' title='”Hvad fanden laver vi her?”'/><author><name>schrist</name><uri>http://www.blogger.com/profile/02456398659216327160</uri><email>noreply@blogger.com</email><gd:image rel='http://schemas.google.com/g/2005#thumbnail' width='28' height='32' src='http://1.bp.blogspot.com/_zPpyAAL8bKQ/S6nUv96yDII/AAAAAAAAAAY/WL9dH_Vs5gw/S220/S%C3%B8ren+p%C3%A6n.jpg'/></author><thr:total>0</thr:total></entry></feed>