Bartimæus bliver tvunget til, at bygge templer for Salomon. Salomon har en ring med enorme kræfter, hvormed han kan fremkalde de mest uhyggelige skabninger. Så alle gør, hvad Salomon befaler.

Men der er en, der er ude efter ringen. Snigmordren Asmira er kommet til byen, for at slå Salomon ihjel og stjæle ringen. Bartmæus bliver rodet ind i dette fortagende, men det synes han er spændende.

Det er en god fortælling med megen humor.

Diane og Matthew forsøger sammen, at finde ud af hvorfor der er så mange der forsøger at få fat i manuskriptet. Matthew forsøger også at passe på Diane som bliver truet på livet.

Det er en kærligheds historie imellem forbudte arter. Men også en historie hvor man ikke ved hvem man kan stole på.

Den danske sommer kan være meget smuk. Jeg syntes da jeg tog disse billeder, at det gule korn og den blå himmel bare var så dansk. Da jeg var barn talte man om “kornmod” . Det er når det tordner i August, tiden hvor kornet er klart til at blive høstet.

Historien forgår i nutiden i Norge og Danmark. De er en familiehistorie, der skjuler gamle løgne, der har påvirket 3 generationer. Løgne der har gjort nogle af dem psykiske handicappet.

Bogen tager sin start, da farmoren/ mor ligger for døden. Hun bor på en forfalden går med sin mand og den ældste søn Tor. Moren har ført gården med hård hånd. Ingen ting måtte gå til spilde og intet måtte fornyes. Faren har ikke spillet nogle rolle for gården, han har bare passet sig selv. Og er af sin hustru kommenderet rundt.

Tor er blevet griseavler. Han havde før malkekøer, men i samråd med moren blev han griseavler. I grisestien bestemmer sønnen, moren kommer der ikke. For ham er det et fristed, hvor han hygger sig med grisene. Men pludselig bliver den stærke og bestemmende moren dødssyg og bliver indlagt. Sønnen Tor bliver fortvivlet, da han aldrig har taget sig af husholdningen. Nu er han nød til, at tage sig af det hele. Desuden skal han også kontakte sine to brødre og sin datter, da man regner med at moren snart dør.

Den anden bror Margido er bedemand i landsbyen. Han kommer ikke på fødegården. Han passer sin bedemandsforretning med ro og orden. Han er ikke gift og har inden børn. Han har dog haft, lidt følelsesmæssig
kontakt med en enke. Enken kontakter ham stadig, men han tør ikke åbne for sine følelser for andre. Han er kristen, tror Gud sætter ham på en prøve, med denne enke.

Så er der den sidste søn Erland. Han bor i København med sin kæreste igennem næsten 12 år. Erland rejste fra gården, da moren ikke kunne acceptere, at hendes søn var bøsse. Han rejste så langt væk som muligt, væk fra fordomme. I København arbejder han som dekoratør, og lever et tilfredsstillende liv med sin mand.

Den sidste person er Torunn datter af  Tor. Hun har ikke haft kontakt med sin far i barndommen. Hun kontaktede ham som voksen og mødtes med ham en gang. Hun var flov over ham, men havde dog ondt af ham. Hans moder havde i sin tid nægtet, at han måtte få Torunn´s mor. Hun ville hellere ikke vide af barnebarnet og sønnen havde gjort hvad moren sagde. Torunn forsætter dog kontakten per telefon med ham. Hans store interesse for grisene og hendes arbejde som hunde terapeut, giver dem noget sammenhørighed.

Brødrene og barnebarnet mødes på sygehuset, hvor de udveksler hilsner og ikke meget andet. Dog finder Torunn og Erland sammen. De snakker, griner og græder sammen.

Moderen dør så. Tor bryder sammen. Han kan ikke fatte, at hans mor er død. Torunn og Erland tager med ham ud på gården. Hvor de får sat lidt skik på det indvendige på gården. Tor kan ikke selv klare, at passe sine grise. Torunn klare dette, imens Erland tager sig af hus og faren. Tor får det ikke bedre, så de må holde Jul på gården. Erlands kæreste fra København dukker også op. Dette er Tor ikke glad for.

Men historien tilspidser sig dog, da faren afslør en stor hemmelighed, om deres elsket bedstefar Tallak.