Gu´ har alder en betydning -  det ved du, når du har nået den alder, hvor der er visse ting du ikke kan gøre. Du ved det også, når du hører

Du ældes med ynde.

Eller når du går fra:

du ser vel nok godt ud

til

du holder dig godt.

Så er er du nået den grænse, hvor du bliver opfattet som gammel eller i al fald ikke ung længere.

Alder HAR betydning

Så jo, alder har betydning – lad være med at foregøgle dig selv andet. Vær tro mod dig selv, din alder og din tredje alder.

1. Stop  op og overvej hvordan du ønsker at bruge din tredje alder.
2. Forbered dig til hvad du vil bruge din tid på i den tredje alder
3. Gør noget for at få dækket alle de områder, der er vigtige i dit liv også i den tredje alder

Det er vigtigt at stille dig selv spørgsmål, som hvad er meningsfyldt for mig at gøre og bruge min tid på i min tredje alder.

Hvad skal du bruge din tid på når du bliver pensioneret?

Det finder jeg sagtens ud af -  den tid den glæde.

Sådan svarer mange når de bliver stillet spørgsmålet.  Det kommer desværre for mange ikke af sig selv. Rigtig mange får noget af en overraskelse, når de uforberedt stopper med at arbejde. Parrelationen kommer til at lide – mand og kone er ved at gå hinanden på nerverne.

Er din identitet bundet op på dit arbejde?
Hvad skal du så sætte i stedet, når du går på pension?

Jeg er klar til at tage fat på min tredje alder, fylde den med liv og glæde

‘

Få dig et godt grin – læs bogen
Jeg er stadig på – er du?

Er du på vej til pension – så brug en time sammen med mig til at drøfte, hvad du skal bruge din tredje alder til og hvordan du skaber mening på alle områder af livet, også i din tredje alder.

Kontakt mig for et pensionist tilbud.

Der er to anerkendelses- teorier på markedet lige nu

sådan skriver Rasmus Willig, lektor ved institut for samfund og globalisering, RUC på Information.dk

For mig er det mere enkelt. Anerkendelse er anerkendelse. En anerkendende tilgang handler om at anerkende de følelser et barn eller voksen har, uanset om det viser vrede, glæde, surhed eller brokker sig .

Bag ethvert problem gemmer der sig et håb og en drøm om at noget kan blive bedre
Peter Lang

Når du har en anerkendende tilgang, respekterer du andre og er empatisk. Fokuserer på det der virker. Det betyder ikke nødvendigvis at du accepterer og anerkender alt det dit barn, partner eller kollega gør.

Hvorfor anerkende?

Opmuntring og anerkendelse kan bruges til at lede dit barn gennem de mange trin, der skal til for at få styr på nye færdigheder. Det  hjælper barnet til at få en positiv selvopfattelse, og  motiverer barnet til at holde ud, når de er i gang med en svær opgave.

I nogle familier, er man af flere grunde optaget af problemer og med at finde fejl hos hinanden. Den holdninger dræner samspillet i familien for energi og skaber en uharmonisk mathed. Nogle mener at ros og anerkendelse kan føre til at barnet bliver yderstyret og afhængig af ros og anerkendelse fra voksne. Men dit barn bliver ikke yderstyret, hvis du ellers sørger for at respektere dit barns integritet og selvstændighedsudvikling.

En misforståelse

Det er i mine øjne misforstået anerkendende tilgang, hvis en pædagog som nævnt i artiklen,

er blevet forbudt at sige noget kritisk, endsige bruge negativt ladede ord. Alle pædagoger på institutionen skulle tilegne sig den anerkendende tilgang over for børn, forældre og ledelse.

For mig at se handler det om at den omtalte leder kort sagt ikke har forstået hvad anerkendelse og en anerkendende tilgang er.

Et barn skal ses og høres for at opleve sig forstået. Et barn skal anerkendes og roses for at udvikle selvværd. Men barnet skal også lære at begå sig for at kunne fungere i fællesskaber og i samfundet. Så jo børn skal guides, når det gør noget uhensigtsmæssige i forhold til sig selv og andre for at kunne fungere i fællesskabet. Men det er vigtigt at guide med med respekt for barnet.

Det handler ikke om at voksne ikke må sætte grænser, men om hvordan vi sætter grænser. Det bliver i et andet blogindlæg jeg skriver om det.

Tag en god dag

Vil du vide mere:

Er du god til at anerkende?

Få en smagsprøve et uddrag af e-hæftet om anerkendelse

Køb et e-hæfte om anerkendelse for 40 kr.

Læs artikel på CFK om Peter Langs fortællinger  om anerkendelse og det positive

For mig hænger kærlighed til livet, til andre mennesker, til sig selv og sex sammen med lyst begrebet. At man mærker sig selv, tør give sig hen, åbne sig op, er nysgerrig, tør være present og nærværende – det er lysten der driver værket, hedder det sig og lysten har ingen alder, kan have sine begrænsninger – men da det handler om at se på muligheder – gør jeg det.

Har du tænkt over, hvor stor betydning det lille ord har for dit liv ?

Sådan indleder sexolog Mille Eigard Andersen, som jeg er  “kollega” med i Konsulenthuset sin bog “Lyster – en gør det selv bog for kvinder ”

Hun tænker ikke kun på lyst i forbindelse med sex, men bredt og det gør jeg også. Jeg tænker på, hvor vigtigt det er at være opmærksom på sin lyst og gøre noget for at bevare lysten hele livet.

Mærker du hvad du har lyst til?

Nogen mennesker skal først lære at mærke, hvad de har lyst til – mærke hvilke behov, ønsker og lyst de har. Mange er i deres opvækst blevet begrænset i at mærke deres lyst. Andre kan godt mærke hvad de har lyst til, men tør ikke udleve deres lyst og får ej heller opfyldt deres behov og lyst i samværet med deres partner. Nogen har så travlt, at de slet ikke mærker, hvad de har lyst – måske fordi det kan være for smertefuldt at mærke sin lyst, såfremt man træffer valg der er i modstrid med lysten, ens værdier og ønsker.

I de mange år min mand og jeg var udstationeret, var jeg i perioder tilbøjelig til at negligerer mine behov og lyster. Jeg kunne ikke arbejde og oplevede mig ofte splittet mellem to verdner, udlandet og Danmark. Jeg bevægede mig, når jeg ser tilbage på det, altid midt mellem savn til mine unger, venner og arbejde i Danmark og længsel efter min mand i udlandet, når jeg var i Danmark. Jeg mærkede min lyst eller mangel på samme men turde ikke tage beslutningen og flytte mig efter min lyst.  Turde ikke tage springet til at gøre hvad der var vigtigt for mig. Jeg blev senere klar over  da jeg flyttede tilbage til Danmark, at jeg rejste ud i verden af kærlighed til min mand, men jeg rejste alene tilbage til Danmark af kærlighed til mig selv. Det var ikke nemt – men bare så godt for mig.

At mærke sig selv og sin lyst kræver nærvær?

At mærke sig selv og sin lyst fordrer nærvær. Det kræver at du reflekterer og tør være i det der er og sker i nuet og sætter ord på det. Det er af betydning, om det du gør, stemmer overens med det du siger og de værdier, du står for. Hvis det du gør eller undlader at gøre, strider mod det du står for, kan du miste lysten til livet.

Hvor tit mærker du efter hvad du har lyst til? Forsøger du at udleve din lyster? Fortæller du din partner, hvad du har lyst til og brug for? så han har mulighed for at opfylde det, hvis han vil og har lyst.

Hvad kan du gøre for at mærke dig selv og din lyst

Mærk efter om morgenen når du vågner hvad du har lyst til?
Hvem har du lyst til at være sammen med?
Hvem har du ikke lyst til at være sammen med og hvorfor?
Hvad er det de andre gør som påvirker dig så du mister lyst og hvad gør du ved det?

Når man sætter ord på sin lyst og på det man ikke har lyst til – bliver det muligt at gøre det der er betydningsfuldt og nødvendigt. Det handler om at vælge til og fra, være autentisk overfor dig selv og gøre det der giver mening.

Jo – det kræver mod. Nogen gange er det en lang rejse, du skal på, men når du tager det første skridt, mærker du din styrke. Du mærker at du lever, når du tager ansvar for dig selv og er aktiv. Det skaber energi og  lidenskab

Gør som Peter Plys – han går efter sine lyst

Det kom der et nyt redskab ud af:

15 minutters dagligt topmøde med mig selv

Mit nye redskab kan bruges til at evaluere jævnligt og holde fokus på det der skaber mening, energi og glæde i 2012

Hvorfor nu et dagligt topmøde?

Jeg har siden den 11.11.11 været i det gode gamle Johan Cullberg kalder en livs- eller udviklingskrise. Det har gennem december måned betydet manglende energi, og handlingslammelse. Jeg har faktisk været rigtig ked af det og trist.

Ud af krisen voksede mit nye redskab, som jeg nu bruger til at sikre retning: hvor vil jeg hen, hvad er godt for mig, hvad giver energi. Jeg holder fokus på det der giver energi, glæde og mit being and doing.

Hvordan kom jeg hen til dette topmøde redskab?

Det har været en proces at nå hertil. Det var i december meget svært for mig at være hvor jeg var, acceptere min manglende glæde til livet, manglende energi og handlekraft. Jeg måtte efter lidt navlepilleri i gang med spise min egen medicin, som jeg uddeler når jeg  coacher

Det der har hjulpet mig har været ACT – acceptence, commitment and take action

• Acceptere de følelser der var
• Tale om mit kaos med mange forskellige mennesker
• Være åben om det – på facebook – på kvinder og mænd der vil tør og gør
• Skrive nonstopskrivning
• Skrive nytårsstatus mail
• Gå tankegang og “walk and talk” rundt om søerne med kloge kvinder og mænd
• Gå hos Camilla på Studio Nia
• Kigge på hvem og hvad der hjælper mig bedst og sætte fokus på dem og det
• Høre på andres ideer til løsninger af min situation
• Mærke efter hvad jeg egentligt har lyst til selv
• Overveje og beslutte hvad der skal på plads, for at jeg skal følge min lyst
• At tage action – med små skridt
• Udbygge mit netværk
• Kreere og bruge mit enkle topmøde redskab

En gang om ugen og en gang månedligt vil jeg samle op på mine topmøder, som jeg skriver på min Ipad. Jeg vil på baggrund af dette beslutte hvilke ændringer jeg skal foretage.

I næste uge giver jeg dig indblik i mit meget enkle redskab: 15 minutters dagligt topmøde med mig selv.

Carpe Diem

Der er ingen grund til at gå rundt og være utilfreds, ked af det, skændes med kæresten have konflikter med kollegaen eller synes du er utilstrækkelig som forælder eller på arbejdet – du kan skabe en forandring.

Nogen gange er det bare for svært alene – deltag i gruppecoaching/supervision. Jeg holder gruppecoaching en gang om måneden fra 19.00  – 21.30 – pris  kr. pr. gang 125 kr  inkl. aftensmad

cforms contact form by delicious:days

Jeg tror ikke på nytårsfortsætter. Jeg bruger i stedet at skrive nytårsstatus og har fokusord.

Mine fokusord for 2012 er “mod” og “lyst” Modet til at turde gøre det jeg har lyst til, når jeg finder ud af hvad det er – med risiko for at blive rørt ramt og rystet. Men som Kirkegaard har sagt

 At vove er at miste fodfæste for en stund. Ikke at vove er at miste sig selv

Jeg vil som Peter Plys gå efter honning- symbolet for lyst

Det er 18. gang, jeg skriver nytårsstatus i år.

Jeg elsker det tidspunkt, hvor jeg lukker et år, og åbner et nyt.
For mig er det mulighedernes, drømmenes og alvorens tid.

Jeg kan lide at stoppe op, afslutte og begynde på noget nyt. I de perioder mærker jeg mig selv intenst. Jeg føler mig lidt sårbar, rystet ud af  dagligdagen og essentielle tanker dukker op, når jeg tænker på det uforudsigelige, der må komme.

Samtidig tager jeg også det nye år på mig og reflekterer over hvad jeg, ønsker mig mere af og kunne gøre anderledes i det næste år. Jeg planlægger hvad der skal ske i det kommende år, så jeg ikke kører gennem året som blind passager.

Læs min Nytårsstatus mail 2011

Hvordan skal dit 2012 se ud?

Ta´et godt nyt år

Mange hilsner
Mette Weber

Ja da, vil nogen svare – men for mange andre er julen spækket med ambivalente følelser. Julen samler og skiller på engang. Der ikke noget så hyggeligt som en god jul, og der er ikke noget som julefrokoster og familiesammenkomster, som kan få gamle uløste konflikter til at eskalere. Julen er forbundet med dybe følelser.

Skilsmisser, sammenbragte børn, forskellige kulturer, ophold i udlandet og sygdom eller alderdom i familien komplicerer og forstyrrer vores perfekte billede af hvordan en rigtig dansk jul skal være. En perfekt jul med en lykkelig kernefamilie samlet om det perfekt pyntede juletræ og med de gamle danske traditioner. Der er ikke overensstemmelse mellem vores idealer, forventninger og realiteterne.

Konflikternes jul

Under den søde juletid dukker opsparede og “glemte” konflikter op som ud af det blå. Hvem skal holde jul sammen, hvor, hvorfor og hvordan. I visse familier har julen og de typiske danske julefrokoster det med at blive til hjerternes PEST i stedet for FEST. Det er svært at skulle forandre på sine traditioner, for MINE traditioner er naturligvis de RIGTIGE og står ikke til at ændre, selv ikke efter mødet med prinsen på den hvide hest med de forkerte juletraditioner.

Diskussionen om rødgran, nordmannsgran, for slet ikke at tale om plastikgran kan sætte mange hjerter i kog og valget mellem gåsesteg, andesteg, flæskesteg, julemedister, og kalkun kan næsten fremkalde skilsmisse.

35 procent oplever, at bare planlægningen af, hvem de skal holde jul med, giver konflikter i familien. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for 24 timer.

For høje forventninger

40 procent af danskerne, i 24 timers undersøgelse, svarer, at de oplever dårlig samvittighed over for de familiemedlemmer, de ikke er sammen med juleaften. Det er umuligt at gøre alle tilfredse. Det hjælper at give lidt slip på det perfekte juleglansbillede. For faste forestillinger om, hvordan en ‘rigtig jul’ skal være, er den sikre vej til konflikter. Mange har for store og urealistiske forventninger om den perfekte harmoniske jul. Den findes ikke. Men vi kan skabe en god jul, hvis vi vil. Være fleksible og åbne for at  julen kan være god på mange måder.

Begrav din dårlige samvittighed

Få gode råd til en god december og jul

Kontakt mig hvis I ønsker at vide mere om mine kurser og workshop og blive bedre til at forstå, forebygge og opløse konflikter på arbejdspladsen, i parforholdet og med dine børn

I ønskes en glædelig og fredfyldt jul

Mette Weber

Fornyelig skrev jeg på facebook følgende opdatering

Cafe latte .. morgenTV, løbetur – en dejlig fredag er i gang. Åben arbejdsdag til at skabe overblik og ro på. I aften middag med min skønne svigerdatter – elsker samtaler med kloge nærværende kvinder der byder ind, lytter og tager i mod. Med-mod- og samspil. Gode dialoger skaber ny læring. Det gør mig høj at lære nyt – jeg mærker jeg lever.

en af kommentarerne til min opdatering var

God dialog?? så findes der altså dårlig dialog!! og hvordan kan man vide at man har overskredet grænsen?

det fik mig til at fare i litteraturen, reflektere og skrive dette blogindlæg om dialog

Hvad er dialog?

Når man samtaler åbent om sine værdier og følelser og lytter til modpartens har man dialog. Dialog kommer fra græsk dialogos – dia betyder “gennem” og logos “ord”, så dialog betyder ganske enkelt at tale sammen. Ikke tale til eller om men have en samtale.

Gennem ord kan man komme til at forstå sig selv og den anden meget bedre. Det kan bane vejen for hvad man skal gøre, når man har interessemodsætninger. Dialog er en af konfliktløsningens fornemste redskaber. At lytte opmærksomt og aktivt og at tale klart er dialogens kunst. Formålet med dialog er gensidig forståelse, forstå sig selv, den anden eller at blive forstået. I dialogen drøftes og værdsættes forskelle, og der dannes broer, som kan berige.

Men dialog er mere end det. Man udforsker sig selv og et problem for at lære noget nyt. Dialog er en eminent måde til at kontakte hinanden på et dybt plan. På modellen befinder du dig i den dialog jeg taler om på de to nederste niveauer. Det er der hvor man deler følelser og møder hinanden i noget der er større end dig og mig.

Gode og dårlige dialoger

Om det er en god eller dårlig samtale kommer an på det der foregår i samtalen og de ord vi bruger. Du kender det sikker godt, det med at have en dårlig indre dialog med dig selv. En dialog hvor du slår dig selv oveni hovedet, og fortæller dig selv at du ikke er dygtig nok på arbejdet, ikke gør det rigtige eller ikke er pæn nok. Du kender sikkert også de dårlige dialoger fra din arbejdsplads med kollegaen der tromler eller når du og din partner ikke respekterer hinandens behov, nedgør hinanden, bebrejder og kaster med mudder.

De ord vi bruger og det der foregår i samtalen er altså afgørende for om dialogen er god eller dårlig. I en dårlig dialog, krænker vi hinanden. Når den ene part krænker, så må man stå fast på sine grundværdier og respekt for sine grundlæggende behov, for ikke at miste sig selv.

Såfremt der er asymetri i magtrelationen kan det være svært at have dialog. Asymetri i relationen kan være når den ene part er den anden stærkt overlegen med hensyn til f.eks. magt, position, indflydelse, viden eller anseelse

Det kræver stor selvindsigt, åbenhed, empati, viden, vilje og mod at skabe gode dialoger. Gode dialoger er fundamentalt vigtige for min livsglæde.

Når dialog ikke er nok og mulig – argumentations kunst

Nogen gange kan man eksempelvis i et parforhold, såfremt dialogen ikke lykkes, forsøge at overbevise med argumenter og forhandle. Man kan forsøge at påvirke hinanden til at ændre holdning eller gøre noget andet end man plejer. Det er vigtigt at det foregår på en anstændig og redelig måde og tilgodeser den andens situation og forudsætninger.

Argumentation er en disciplin indenfor retorikken, hvor man via en dialogisk proces forsøger at vinde tilslutning til sine synspunkter. Man opererer med nogle regler for redelig argumentation, som kan være med til at sikre at man både finder nogle gode løsninger på uenighederne og at det forgår på en måde så relationerne og samarbejdet holder.

Dialog eller argumentationen skal forgå med respekt for dig selv og for den anden.

Download gode råd til redelige argumentation

Og så til svaret på spørgsmålet fra facebook :

Ja – i mine øjne findes der gode og dårlige dialoger.

Det er godt med forandringer. Det er vigtigt at blive rusket op en gang i mellem, for at lære noget nyt om sig selv og andre. Det skrev jeg på et gammel blogindlæg, mens jeg skrev på en ny bog på Bali.

Mener jeg det fortsat nu, hvor jeg sidder og “sveder” i min forandringsproces med alle min tanker, i sengen her på “Nørrebronx” i “Københavnstrup” kl. 6.00 en ganske almindelig onsdag morgen.

Ja jeg mener det – om endnu mere nu.
Det ER godt med forandringer- men for h……, hvor er det hårdt arbejde og smertefuldt mens det står på. Usikkerheden og de mange kaotiske tanker der dukker op, når man er i en udviklingsproces.

Vær i processen

Det handler om at turde være i det der er. Her kommer ACT ind. Dybet set handler ACT om at tage i mod det som livet indeholder.

I ACT handler det om at acceptere følelserne der er. Slippe angsten for hvor processerne ender. Være i nuet. Finde ud af hvordan du kan ændre noget der er smertefuldt eller ikke virker til noget bedre. Det handler om at involvere sig og beslutte, når man er klar og så at agere.

Take ACT – ion

Det ER rigtigt, men det betyder for pokker ikke, at det er nemt hele tiden. Lige nu spiser jeg min egen medicin. Den smager besk, men kurerer mig, når jeg tager hele kuren. Går hele vejen og bliver dygtigere undervejs, uden at vide, hvor processen slutter.

ACT – Læs mere om hvad ACT  er

At skrive sætter processer i gang

At skrive sætter gang i eksistentielle tanker.
At skrive bog sætter udviklings processer i gang
At være i en udviklings proces skaber forvirring, som kan bruges til nye erkendelser.

Frygten melder sig.
Frygten for hvad?
Frygten for de andres dom.
Frygten for min egen dom, hvis bogen ikke bliver til en god bog.

Det er vigtigt at gøre det man skal gøre – lad ikke frygten stoppe dig – uanset hvad din frygt handler om

Det skal mærkes at du lever. Det handler ikke om at overleve

Robin partner, in Mette Weber & Partners give her advice about building your network

So you moved to Denmark and need to build your network?

Here are some steps to get you started:

• Go to events – Good networking opportunities won’t arrive at your front door. Use sites like Linked In or Internations to find local events.

• Get to know the culture – Networking differs across cultures. In the US, people talk to each other while waiting in line or on the bus (yes, this is networking!). In Germany, this would be considered unusual. Talk to someone familiar with the culture about networking in your new country.

• Carry Business Cards – Yes, it sounds so 20^th century, but business cards work. I’m shocked by how many people don’t carry them. I meet a lot of people each day. Business cards help me to remember who you are. Cards are cheap. Get some printed up.

• Respect – Respect your network. Don’t connect with people only to get something (i.e. a job, an apartment) and then disappear once you’ve received it. Don’t spam your network indiscriminately. People talk. A reputation as a bad networker is hard to shake. An abused network is worse than no network at all.

• Offer something – Help someone out. Be a resource. Connect someone with a person, an article, or website that they’ve been looking for. It helps you to maintain contact with your network and it makes people see you as a valuable resource.

Remember that to find opportunities you must go into new environments and meet new people. A solid network can help make life abroad easier and better.

Robin  says: “Create value before you ask for value.”

More Blog posts in English

Look here

Events

Come and build network on Expat Cafe in Cafe Cadeau first time on the 16.11

English Pages

Look at our english pages for future events and talks.

Need a network and mentor

Need a mentor and a network try  Kvinfo s mentor network

E-book – When Europeans meet the danes

a free sample of the e-book When Europeans meet the danes

I følge tidsskriftet “Ledelse i Dag” er angsten for at fejle og dumme sig er så stor hos mange ledere, at de vælger de velkendte løsninger, fordi de simpelthen ikke tør prøve noget nyt. Når man er bange for ikke at gøre det man gør godt nok, så holder man op med at tage risici og chancer. Man stagnerer i rutiner. Det holder ikke for fremtidens ledere.

Mod er vigtigt i dit liv generelt og særligt som leder. Når du opdager det, og begynder at bruge dit mod med hjerne, hjerte og hånd – vil dit liv fyldes  med glæde og du vil få succes som leder i fremtiden.

Når du bruger dit mod, finder du ud af hvad der er vigtigt og meningsfuldt for dig i dit familieliv, din karriere, de relationer og fællesskaber du indgår i. Du opdager hvordan modet kan bruges til at skabe ændringer.

Mod er ikke, ikke at være bange,
men at kaste sig ud i det du kaster dig ud i, selv om du er bange-
for hvis du ikke var bange, ville det ikke være modigt, at gøre det du gør.

Hvad kendetegner fremtidens ledere udover mod

Fremtidens ledere, verdensborgeren som jeg kalder dem eller multimennesket karakteriserer Emili van Hauen ved at de er:

• både autonome og sociale
• unge og voksne.
• folkelige og elite
• produktive (eller kreativ/skabende) og reproduktive
• viser gennemsigtig og med en høj integritet
• lykkelige og lidelsesfulde
• sunde og hedonistiske

Alt dette på samme tid. Men til hver sin tid. Magien findes naturligvis i at vide, hvornår hvad skal anvendes.

Multimenneskets  favner en lang række paradokser, og formår at navigere sikkert og troværdigt rundt i det foranderlige landskab, som vores tid er.  De er hele tiden i transformation, og det kræver mod udover naturligvis viden og vilje.
Emilia van Hauen

Den gode leder må have mod til at:

• fejle
• tilgive sig selv og andre
• tage magten og kunne afgive den
• stå op for det hun mener
• prøve nyt uden at vide hvor man ender – være i kaos
• bidrage og modtage
• modtage kritik og feedback
• improvisere
• give slip på styring og kontrol
• blive afvist

Er du fremtidens modige leder i dit privat liv og på arbejdspladsen ?

Læs også  Hverdagsmod- viser du mod i din dagligdag