To på tur

De majestætiske templer

2017-05-18T21:22:00.003-07:00

I tirsdags kom vi to og Marie tilbage til Phnom Penh efter en fem-dagstur til Siem Reap. Siem Reap er den by, der ligger ved siden af Angkor Wat og de andre templer bygget i samme periode.

Da vi tog en natbus til Siem Reap torsdag nat og derfor ikke fik særlig meget søvn, besluttede vi at bruge fredag i byen, tage på marked, café og gå tidligt i seng. Vi tog også hen og fik en guidet rundtur på et lokalt værksted, hvor de laver træ- og stenfigurer, porcelæn, malerier samt ting og smykker af sølv. Det viste sig at være rigtig interessant.

Lørdag tog vi en hel dags guidet tur. Vores guide var meget underlig. Nogle gange var han rigtig sjov og andre gange var han uforskammet, men vi fik også en viden om templerne, udskæringer og figurer, som var rigtig god.

Vi startede ved Angkor Wat, som var helt fantastisk. Vi var begge lidt spændte på, hvor meget mere særlig Angkor Wat ville være end de mange templer vi allerede har set både i Myanmar og Cambodja, men Angkor Wat var virkelig noget særligt. Det var virkelig overvældende flot og kæmpe stort, og det var utroligt at se, hvor mange detaljer der stadig var på alle vægge, sokler og så videre. Virkelig imponerende og storslået.

Vi så flere templer denne dag, og de efterfølgende to dage tog vi selv ud, fra morgen til sen frokost, for at udforske templerne. Der var rigtig mange, så vi har selvfølgelig kun set nogle af dem, men dem vi så var alle virkelig særlige på hver deres måde. Templet Bayon var virkelig flot, fordi det havde utrolig mange tårne, og hvert tårn havde et ansigt på hver af de fire sider.

Vi var ved flere "jungle-templer", hvor træer har vokset ind i bygningsværket og på den måde er blevet en del af templerne. Blandt andet var vi ved "Ta Prohm", hvor filmen "Tomb Raider" er filmet. Jungle-templerne havde ligesom et helt andet udtryk og var virkelig seje og meget imponerende. De var imponerende på en anden måde, fordi vi også blev meget betaget af det naturlige ved dem med træernes rødder som en del af dem.

Da templerne er bygget af forskellige konger og er tilegnet forskellige guder (de er bygget mens Cambodja var hinduistisk), er de meget forskellige i stil, dekoration, farve og så videre. Vores indtryk af templerne var også meget forskellige afhængig af, hvor mange eller få turister der var udover os. Nogle steder, for eksempel ved Angkor Wat, var der rigtig mange turister, mens vi var helt alene ved Mebon templet. Det var derfor rigtig dejligt at have tid til at opleve mange templer, og mærke de forskellige stemninger og udtryk de havde.

Tur til Koh Rong Samloem

2017-05-04T23:57:00.005-07:00

I weekenden var vi på øen Koh Rong Samloem ud for Sihanoukville. Det var en rigtig god weekend med masser af afslapning og god mad. Her er nogle billeder fra turen:

Frida på madlavningskursus

2017-04-24T07:17:00.000-07:00

I går var Signe og jeg (Frida) på cambodjansk madlavningskursus. Vi var de eneste tilmeldte og havde den sødeste og rigtig dygtige underviser, Sonn, som gjorde det hele til en virkelig god oplevelse. Kurset var fra kl. 9:00 til kl. 13:30, og vi startede med at tage på et lokalt marked, hvor vi fik forklaret om de forskellige madvarer. Tilbage i køkkenet lavede vi en masse lækker mad, en ret af gangen, som vi fik tid til at sætte os ned og nyde, inden vi gik i gang med næste ret. Alle retter var VIRKELIG lækre, og som Signe beskrev det; vi var så mætte, vi ville have kunnet rulle op af trappen til vores værelse.

En maskine til at lave kokosmel.

Her er vores 4-retters menu:

Friture stegte forårsruller med taro, gulerødder, kylling og peanuts i samt hjemmelavet sur-sød-sovs.

Banan blomstssalat med kylling, forskellige friske krydderurter, mild frisk chili, peanuts og sur-sød-sovs som dressing.

Amok Fish: Virkelig lækker fiskeret, hvor de primære ingredienser er fisk, kokosmælk og chili dampet i en bananbladsskål.

Sticky rice med mango, kolosmælkssovs og "karameliseret" kolosmel.

Igen, det var alt sammen virkelig virkelig virkelig lækkert! Mmmmmmmh.

Håber I har det godt!

Knus fra Frida

Udflugt med familien under Khmer Nytaar

2017-04-19T21:24:00.000-07:00

Da Anna Maria var på sin egen tur, som hun vidst selv fortæller om senere, er dette opslag kun fra Frida.

I søndags var vi, Marie, Signe og jeg, på dagstur med familien. Vi skulle besøge et stort pagodeområde og et tempel på toppen af et bjerg begge dele udenfor Phnom Penh samt have "picnic", som de selv kaldte det.

De fleste buddhistiske cambodjanere besøger i løbet af nytåret en pagode for at få velsignelser om det nye år. Det var også dette familien skulle, og det var rigtig godt, at vi havde dem at kopiere, fordi vi havde aldrig selv fundet ud af, hvad man skulle gøre hvor, og hvem man giver penge for hvad. Udover at give penge til forskellige nonner og munke, hvoraf vi de fleste gange fik velsignelser, på khmer, med på vejen og bede med røgelsespinde i hænderne vendt mod en stor Buddha-statue, var vi med til noget lidt specielt. Uden for den pagode, vi var inde i, var der fem bunker lyst sand under en pavillon. En større bunke i midten og fire mindre ved hvert hjørne. På hver bunke var der tre sølvskåle, massere af røgelsespinde og mange papirsflag. Vi fulgte efter moderen og gjorde, som hende. Ved hver bunke lagde man en pengeseddel i hver af sølvskålene enkeltvis og efter at have lagt en pengeseddel i, tog vi lidt sand fra bunden af bunken og kastede det længere op på bunken. Således gik vi fra bunke til bunke.

Dette gør man ifølge vores værtsbror, fordi man har en tanke om, at døden er en flod, og når man kaster sandet længere op, forlænger man sit liv, fordi døden først skal tælle sandkornene før den kan tage en.

Templet som vi herefter skulle vandre op til, skulle eftersigende indeholde kæben fra Buddha og urner fra kongefamilien. Templet var også virkeligt flot. Det er det helt hvide med guld dør på billederne.

Marked.

Her lægger man penge i de forskellige skåle afhængig af, hvilke goder man ønsker at få med sig i det nye år.

Her spiser vi frokost med familien. Moderen Pola, faderen Sarin og sønnen Sea.

Besøg i vores kollegas landsby

2017-04-18T22:37:00.003-07:00

Da det var Khmer New Year i sidste uge, havde vi fri fra onsdag d. 12. Største delen af cambodjanerne tager ud af byen og hjem til deres hjemstavn under nytår. Onsdag til fredag var vi blevet inviteret af vores kollega Latin til at komme med hende hjem til hendes hjemby. Anna Maria var syg og lå derfor bare på en seng indenfor. Torsdag tog hun tilbage til Phnom Penh, fordi det var rarere at være syg "hjemme".

De følgende beskrivelser er skrevet fra Fridas perspektiv. Anna Maria deltog ikke i tingene, da hun ikke var der, fordi hun lå syg enten hos Latin eller hjemme i PP.

Latins hjemby er en lille landsby. Mange af husene holder køer og høns, og alle har mangotræer og andre frugter og grønsager. Som tidligere nævnt er cambodjanernes fortrukne køretøj scootere eller motorcykler, og i landsbyen var vejene så smalle at der knap nok var plads til en enkelt bil. Man skulle måske tro, at der var meget stille og roligt i landsbyen, men som vi også havde set på vejen derhen, transporterede mange cambodjanere deres kæmpe højtalere med hjem, hvorfor der i landsbyen blev spillet høj musik fra alle mulige steder.

Latins engelsk er meget begrænset og hendes familie kunne ingenting, så vi fik ikke "snakket" så meget med hendes familie. De virkede dog til at være rigtig glade for, at vi var kommet. De smilede rigtig meget og grinte tit af os, for eksempel når vi skulle smage noget mad, vi ikke før havde smagt, eller når vi skrallede en mango forkert. Flere gange sagde de (på khmer, Latin oversatte), at vi skulle komme igen næste år.

Der var ikke så meget at lave i landsbyen, så vi fik slappet meget af og spist en masse forskellige traditionelle retter. Vi, Marie, Signe og jeg, badede også flere gange i floden (fuldt påklædte). En dag samlede vi nogle særlige blade på vej derhen, og når man gned dem sammen i hænderne med lidt vand, skummede de, og denne væske kan man bruge som shampoo, hvilket Signe og jeg selvfølgelig skulle prøve. Jeg vil dog sige, at det ikke virkede super godt, men det var sjovt. En anden gang i floden samlede vi muslinger og snegle, som vi fik til aftensmad (blandt en masse andet) om aftenen.

Når vi havde badet i floden ville vi gerne skylles. Eftersom der ikke er noget "bad", foregår dette i den ene side af haven til fuld beskuelse, hvorfor man skyller sig iført et stykke stof der bindes over brystet og går til midt på låret (når man går i bad, må man altså gerne vise både skuldre og knæ). Vandet er samlet i store cementkrukker, og man bruger en lille plastikspand til at hælde vandet over sig. Det var rigtig sjovt at prøve, men det føles ikke, som om man bliver helt ren, så det var dejligt at komme hjem til en bruser igen.

Generelt i Cambodja smider man bare skrald. En ting er i gadebilledet i for eksempel Phnom Penh, hvor der ligger meget skrald på gaderne, da der stort set ikke er nogen skraldespande, men noget andet er i ens have. Altså for eksempel hos Latins familie. De havde ikke en eneste skraldespand i huset eller haven, og det var grænseoverskridende at skulle smide plastik og andet fra sig til den ene eller anden side i haven. En gang i mellem laver de bål, samler skraldet sammen og brænder det hele af. Det, jeg bare ikke forstår, er, hvorfor man hellere vil have skraldet spredt ud over hele haven i stedet for at samle det nogle enkelte steder.

Det var nogle rigtig gode dage. Det var rigtig sjovt at opleve det meget lokale miljø og smage en masse, nogle gange lækkert og andre gange meget mærkeligt, traditionel, lokal mad.

Signe og Marie foran Latins families hus inden vi skal på cykeltur rundt i nærområdet.

Latin.

Sukkerrørssaft.

Latin og hendes mand graver, hvad de selv kalder, "søde kartofler" op.

Inden vi tog hjem, tog vi op på en bro, som vidste sig at være alle de lokals stolthed. Helt vildt mange cambodjanere stoppede på motorcykel her for at tage selfies. På billedet ovenfor ses Latins søster, nevø, tante og mand foruden Marie, Signe og jeg.

Mondulkiri

2017-04-18T22:37:00.002-07:00

Sidste weekend tog vi med omkring 30 andre frivillige fra Star Kampuchea (den cambodjanske frivilligorganisation vi arbejder for) på en arrangeret tur til Mondulkiri. Mondulkiri er den største provins i Cambodia, fyldt med bjerge og skove så langt øjet rækker. Efter ca. 8 timers kørsel fra Phnom Penh brød vores bus sammen kun 10 km fra mål. Vi måtte derfor sidde og vente i 2 timer på, at en anden bus kom og hentede os, hvilket var ret frustrerende. Vi fik dog det bedste ud af ventetiden med oreos, kortspil og hyggesnak. Da bussen endelig kom, var vi mere end klar til at køre mod den landsby, hvor vi skulle bo. Da vi ankom, blev vi budt velkommen af den mand, hvis hus vi skulle bo i. Vi blev delt i tre grupper og fik hver især tildelt en hængekøje. Herefter dansede de lokale en dans for os som eftersigende skulle bringe god høst. Med dansere i traditionel beklædning og spillen på trommer i mørket var dette en meget stemningsfyldt oplevelse. Efter dansen var der aftensmad, som bestod af en masse forskellige lækre retter. Da vi havde spist, sad vi alle sammen og drak nogle øl og spillede kort. Nu ventede der os en nat i hængekøjerne, hvilket viste sig at være lidt af en udfordring. Dels fordi hængekøjerne gyngede fra side til side, og dels fordi de var udstyrede med et myggenet som ikke var spændt ud, og derfor lå nede i hovedet på os hele natten.

Da vi vågnede næste morgen var vi enige om, at selvom natten i hængekøjen havde haft visse udfordringer, så havde det ikke været så slemt endda. Vi var derfor klar til at indtage dagen, som bestod af vandring i junglen og badning med elefanter. Det var fantastisk at vandre gennem junglen og krydse floder, se elefanter og bade i vandfald. Mødet med elefanterne var dog ikke helt som forventet, da vi var blevet fortalt, at de var blevet reddet fra et liv i fangenskab og nu kunne leve et bedre liv. De blev dog stadig ikke behandlet ordenligt, synes vi, men mere som en turistattraktioner i stedet for et levende og værdigt væsen. Da vi havde hilst på elefanterne og fodret dem med nogle bananer, slog vi lejr og gjorde klar til frokost. Efter frokosten skulle vi hjemad, og da begyndte det meget belejligt at stå ned i stænger... Vi skulle op ad nogle stejle bakker, som blev til rutsjebaner af mudder, og det var derfor umuligt ikke at falde, hvilket vi også gjorde. Da vi endelig nåede tilbage var der et stort rengøringsarbejde, specielt af vores sko som var blevet ca 10 cm højere og bredere af rødt klistret mudder. Da alle var mere eller mindre rene drog vi mod Tree Ocean, som er et velkendt udsigtspunkt, hvor vi så solen gå ned over en storslået dal. Om aftenen spiste vi grillmad, og da vi var mætte drak vi igen øl, og de lokale fyrede op for noget vestligt festmusik. Sreng, som arbejder for Star Kampuchea, informerede os om, at vi var den gruppe der havde drukket flest øl af alle grupper, som tidligere havde været på denne tur.

På hjemrejsedagen tog vi til en kaffefarm, hvor vi hver især fik en gratis kaffe og derefter kunne udforske kaffeplanterme og købe nogle lækre kaffebønner, hvis man havde lyst. Herefter gik turen hjem mod Phnom Penh og en hverdag langt fra junglen.

Gummiplantage.

Teplante.

Durianplante.

Kaffeplante.

Cambodjansk snack: Sticky rice i bambuspind.

Weekendtur til Kep

2017-04-03T01:27:00.000-07:00

Tidligt fredag morgen tog vi alle fire til Kep, hvor vi skulle tilbringe weekenden. Kep ligger ved kysten og er kendt for blandt andet salt- og pebermarker, lækker seafood, Kep Nationalpark og grotter. Da vi ankom, spiste vi frokost og indlogerede os herefter på det guest house, hvor vi skulle bo. Med mad i maven var vi klar til at udforske nationalparken, som lå næsten lige ved siden af, hvor vi boede. Der var meget smukt, og da parken ligger på et bjerg, fik vi virkelig brugt vores ben.

Inde i parken ligger Kep Butterfly Farm, som er fyldt med de smukkeste sommerfugle.

Som I kan se, har vi taget mange billeder af de smukke sommerfugle 😜

Om lørdagen var det Annas fødselsdag. Hun blev vækket med fødselsdagssang om morgenen, og derefter tog vi ud og spiste lækker morgenmad. Herefter betalte vi en Tuk Tuk driver for at køre os rundt og se forskellige seværdigheder.

Første stop var saltmarker, hvor man pumper saltvand fra havet ud til en masse små marker og lader vandet fordampe, så man derefter kan indsamle saltet.

Her blev saltet opbevaret. Hvilket, taget i danske standarter betragtet, er ret uhygiejnisk, da børnene samt dem der arbejder på markerne går rundt ovenpå det.

Vores Tuk Tuk driver vidste en masse om de steder vi besøgte, og kunne fortælle os om det på engelsk.

Flere steder i Asien anses det for at være en delikatesse at spise suppe kogt på svalereder. Disse skulle eftersigende være gode for helbredet og blandt andet holde kvinder unge. På billedet ovenfor ses en bygning, hvor man har lavet optimale vilkår for svalerne, så de søger herhen for at bygge deres reder.

Næste stop var en af Keps mange pebermarker. Vores Tuk Tuk driver kørte os ud til den ældste mark i området. Her fortalte han os om, hvordan man plukkede peberen og at grøn, sort, rød og hvid pebre kommer fra den samme plante.

Herefter tog vi ud til en grotte ved navn Kompong Track. Noget af det første der mødte os, da vi trådte ind i grotten var en mærkelig mand i bar overkrop, som med det samme begyndte at snakke og ville have os til at følge med ham. Vi afviste ham, men han blev ved med at følge efter os og var meget påtrængende og tog fat i vores arme og prøvede at kysse os. Han gjorde ikke noget positivt for oplevelsen, men selve grotten var flot med små og store statuer af Buddha samt lianer som vi kunne svinge os i.

Vi tog også til et tempel i udkanten af Kep. Dette var et nyere tempel, og det var sjovt at se forskellen på (nyere) templer her i forhold til i Myanmar. De er meget mere farverige her og virker mere kinesisk inspirerede.

Om aftenen tog vi ud og spiste på Magic Crab, hvor vi også havde spist dagen før; en restaurant der serverer virkelig lækker mad! Med den fantastisk smukke solnedgang i baggrunden, var det et perfekt sted at fejre fødselsdag. Efter vi havde spist, drak vi nogle fødselsdagsdrinks, hyggede og spillede kort.

Inden vi kørte fra Kep mod Kampot, hvor vi ville tilbringe dagen, tog vi på Crab Market. Her ser man folk fange krabber, hvorefter de bliver opbevaret i en stråkurv i vandkanten indtil nogen viser interesse for at købe krabber. Så hiver ejeren krabbekurven op, og køberen kan selv udvælge sine krabber, som betales pr. gram.

Anna havde slået sin fod og kunne derfor ikke komme med på udflugten om søndagen. Signe, Marie og Frida tog til Bokor National Park uden for Kampot. På toppen af Bokor Hill Station ligger forladte bygninger, som blev bygget af franskmænd (koloniherrerne) i 1920'erne som et udflugtsmål for franskmændene bosat i Phnom Penh, der i de varmeste måneder søgte ud af byen. Hotellet Bokor Palace var virkelig noget særligt. Det var underligt at gå rundt i rum, der på den ene side var meget majestætiske og samtidig helt forladte. Det var virkelig mærkeligt og meget interessant, svært at beskrive. Her lå også en smuk forladt kirke fra denne tid.

Bedste hilsner herfra

Bryllup med mere

2017-03-27T23:51:00.000-07:00

Royal Palace, Phnom Penh.

Stupa ved Killing Fields.

Denne stupa indeholder kranier fra de mennesker, der blev dræbt her (på the Killing Fields i udkanten af Phnom Penh) under Khmer Rouge. Det er så uhyggeligt og forfærdeligt at noget så grusomt fandt sted så sent som i slutningen af 70'erne. Under Pol Pots styre døde ca. 2 millioner mennesker ud af en befolkning på ca. 8 millioner. Det er altså ca. hver fjerde!

S21, torturfængsel under Khmer Rouge.

National Museum.

I søndags var vi til cambodjansk bryllup, hvilket helt sikkert var en oplevelse. Det var kokken fra det frivillighus, vi er tilknyttet, der skulle giftes, og vi blev spurgt om, vi ville med. Kvinderne, og i højeste grad bruden, var meget pyntede og havde rigtig meget makeup på. I danske standarder ALT for meget. Alle kvinderne og nogle af de små piger havde meget hvid foundation i ansigterne for at se lysere ud. Brudeparret skiftede tøj i hvert fald 4 gange i løbet af aftenen. Også de tre brudepiger og tre brudesvende skiftede tøj i løbet af aftenen. Alt tøjet er noget de lejer. Som man også kan se på billedet længere nede, er det ikke almindeligt at smile på billeder i Asien, hvorfor bruden gik rundt og så nærmest sur ud hele aftenen, fordi der hele tiden blev taget billeder.

Der var en scene med live sangere og dansere. Musikken var så høj, at man ikke rigtig kunne snakke med folk med mindre man stak hovederne helt sammen. Meget mærkværdigt.

Folk kom lidt bare dumpende hen af vejen og maden blev serveret efterhånden som et rundbord blev fyldt.

Da de fleste folk havde spist, var der dans i en cirkel foran scenen. De lokale gæster ville meget gerne have os med, så de opfordrede os til at danse med, selvom vi selvfølgelig ikke havde nogen anelse om, hvad vi skulle gøre. Det var meget sjovt at prøve.

Det var lidt underligt, fordi selvom brudeparret selvfølgelig var centrum til festen, deltog de ikke rigtig i den. Altså de spiste ikke mad og deltog heller ikke i dansen efterfølgende.

Vi er begge blevet rigtig glade for at cykle rundt i byen, og da vores hjem ligger meget centralt (omkring 2 kilometer fra mange af byens store seværdigheder), er det så nemt at komme til alting. Generelt er der ikke så almindeligt at cykle, det mest benyttede køretøj er scootere. Cyklende er hovedsagligt udlændinge, børn (i boligkvartererne kun) og gamle mennesker. Man kan ikke bare sætte/parkere sin cykel rundt omkring, som i Danmark. De fleste steder (ved shoppingcentre, turistattraktioner, etc.) skal vi betale 500 riel (4000 riel svarer til 1 dollar) for at parkere vores cykler på et parkeringsområde for "2 wheelers". Vi har også en enkelt gang skulle parkere i en parkeringskælder kun for "2 wheeler".

Vi bliver også begge mere og mere glade for vores arbejde, efterhånden som vi lærer børnene bedre at kende (og de lærer os bedre at kende). Hver dag er fyldt med massevis af kram fra de skønne børn, og det er tydeligt at mærke hvor glade de er for os, hvilket gør arbejdet enormt meningsfyldt.

En hverdag for os ser ca. således ud:

6:15 står vi op, spiser morgenmad og bliver klar til dagen.

7:15 cykler vi til arbejde

7:45 er vi på arbejde

7:50 starter timen

9:00 pause

9:30 time

10:30 underviser vi lærerne (enten fælles, hvor vi fx spiller et spil eller enkeltvis)

11:15-14:00 Laaaaaaang pause*

14:00 time

15:00 pause

15:30 time

16:30 fri

17:00 hjemme

Så har vi lidt tid til at komme i bad, slappe af, etc. inden vi spiser omkring kl 18:15. Om aftenen spiller vi tit kort, tager på cafe, ser film eller lignende, inden vi (igen) går i bad og i seng.

*I forhold til vores lange pause midt på dagen: Vi bruger selvfølgelig noget tid på at spise vores medbragte frokost, og ca. den sidste time går med at vi alle tre (Signe, AM og Frida) ligger på gulvet i rummet og prøver at tage en lille lur. Den resterende tid bruger vi fx på at skrive her på bloggen, læse bøger, høre musik, undersøge omkring ting, vi gerne vil opleve i Cambodja, etc.

Frida synes, det egentlig er meget rart med noget tid, hvor man kan ordne praktiske ting eller bliver nødt til at slappe af, mens Anna Maria kan føle sig lidt fanget, og har sværere ved at få tiden til at gå.

Nogle af børnene tager hjem i pausen. De, som bliver her, spiser, sover og kommer i bad.

Knus og kram

Første uge i Cambodja

2017-03-20T21:35:00.001-07:00

Vi er fire piger fra højskolen, som bor ved den samme familie. Signe, Marie og os to. Signe arbejder samme sted som os, mens Marie arbejder med handikappede. Familien er rigtig sød og fleksibel, hvilket er rigtig dejligt. Sønnen Sea går på universitetet og er kun lidt hjemme. Han snakker fint engelsk, i modsætning til resten af familien, som ikke forstår så meget, så det meste af kommunikationen foregår gennem ham. Desværre har familien den mest irriterende lille hund ved navn Mjin Mjin hvis yndlingsbeskæftigelser er: 1. At bide i vores tæer og tøj 2. Gø hele tiden 3. At skide og tisse overalt indenfor.

I børnehaven Sonlight, hvor vi arbejder er der omkring 30 børn. Der er forholdsvis meget skole i forhold til leg, og meget af undervisningen foregår ved at børnene skal sige ord eller sætninger i kor efter læren. Meget af det er udenadslære, hvor de ikke ved hvad de siger. For eksempel har de lært at svare på spørgsmålet "How are you?" med "I am fine, thank you, and you?", så hvis man vender det rundt, så de spørger "How are you?", og man svarer og spørger "and you?", svarer de "I am fine, thank you, and you?". Nogle af lærerne er ret hårde ved børnene. De kan for ekspempel finde på at slå dem med en pind, hvor der på enden er en gummi hånd, eller trykke dem hårdt ned i skulderen. Det er lidt svært at være en del af. I den klasse Frida er i, er lærerne heldigvis ikke voldelige mod børnene.

Vores generelle indtryk af Cambodja er, at det er meget mere udviklet og vestligt end Myanmar. Ingen går i longyis, som vi nu ellers begge er ejere af, men i jeans, hvilket ikke var accepteret i Myanmar (enkelte gik i jeans men det var mest teenagere, som oprør mod reglerne). I Myanmar tyggede rigtig mange beatle (tobak og urter), hvor folk i Cambodja ryger almindelige cigaretter. Også bygningerne er anderledes, mere moderne og vestlige.

Vi får den lækreste frugt til morgen- og aftensmad. Tit er det mango, men vi får også papaja, dragefrugt, mangostan (som vi begge har fundet ud af, at vi elsker!) og der er altid bananer fremme, som vi kan tage. Frugten er bare så meget bedre her!

Vi har i den første uge taget en tuktuk på arbejde, men i weekenden købte vi cykler og hjelme, så vi kan cykle rundt. Det cambodjanske trafik er naturligvis meget anderledes og meget mere hektisk end den danske, men man finder ret hurtigt ud af, hvordan de kører, og kan følge med biler og scootere over et kryds.

Vi har besøgt både Killing Fields og S21 museet hvilket har gjort stort indtryk. Det er helt umuligt for os danske at forstå de grusomme hændelser Cambodja har været igennem. Specielt fordi det ligger i så nær en fortid. Dog er det et must see når man besøger landet for virkelig at forstå dets historie.

Bedste hilsner fra os.

Fridas opsamling på Myanmar samt billeder herfra

2017-03-17T07:53:00.000-07:00

Vi har nu været i Cambodja i en uge, men inden det hele handler om dette sted, vil jeg gerne tilføje nogle ting omkring vores oplevelser og mine observationer i Myanmar.

For det første synes jeg, folk var enormt ivrige og nysgerrige efter at få kontakt med os, hilse eller bare kigge på os. Efter at størstedelen af os havde købt den traditionelle nederdel "longyi", som stort set alle kvinder (og mange mænd) gik med, var der endnu flere lokale, som hilste og tog initiativ til at snakke med os. I Dala (på den anden side af Yangon River) kommer der næsten ingen turister, og de lokale kiggede meget ivrigt efter os og lyste op i smil, når vi hilste eller vinkede. Det var en rigtig stor oplevelse.

Det er populært at være hvid, hvorfor der er whitening i størstedelen af alle cremer, håndsæber, etc. Mange går rundt med lokal "solcreme" i ansigtet. Dette er en creme, som laves ved at et stykke bark gnides mod en rund sten med vand på. Cremen bliver meget lys og smøres især på kinderne. Det så ret fint ud.

Vi havde kun koldt vand på platformen (højskolen), hvilket i starten var en meget kold fornøjelse, men som man nu er blevet vant til. Nu synes jeg, det er rart med et koldt bad, især hvis man er rigtig varm.

Fødder havde rigtig lav status i Myanmar. Det sås for eksempel ved ,at man ikke måtte hænge strømper på tøjstativet højere end andet tøj. Altså de skulle hænge nederst. Ligeledes var det meget forkert at "pege" med fødderne. Min veninde Asta lagde sig for eksempel på jorden for at tage et billede af en pagode, og folk kom hen til hende og bad hende flytte sig, fordi hendes fødder ikke måtte pege mod pagoden, hvilket de gjorde. Ens fødder blev virkelig beskidte! Vi skulle hele tiden tage skoene af, når vi skulle indendørs eller fx gå rundt på området omkring en pagode. Især ved sidst nævnte var det ret så ulækkert, fordi der var meget beskidt blandt andet med fugleklatter osv.

Vi mødte flere aktivistgrupper, og det fik mig virkelig til at tænke. Jeg tænker, det må være forfærdeligt at skulle vælge mellem at kæmpe for at forbedre ens rettigheder og dermed sætte ens eget og måske også ens families liv på spil eller leve "trygt" men undertrykt. Mange af dem havde den indstilling, at nogen bliver nødt til at gøre noget, og det er jeg da enig med dem i. Men nogle har været nødt til at skilles fra deres familie, har været i fængsel og blevet tortureret (i årene op til 2007), og jeg tænker bare, at vi er virkelig heldige i Danmark, at vi ikke står i sådanne dilemmaer.

Der er rigtig mange munke i Myanmar. En af grundene hertil er, at man kan sende sine drengebørn i munkekloster over en kortere (en uge) eller længere (flere år) periode, som en slags "manddomsprøve" eller udvikling fra dreng til mand. Det bliver dog også misbrugt, at munke har særlig status, ved at ikke-munke klæder sig ud og for eksempel kan smugle stoffer, fordi munke ikke altid bliver sikkerhedskontrolleret. Munkene mediterede mindst 8 timer om dagen.

Der var flere store, flotte, guld pagoder i Yangon. Den største var Shwedagon Pagoden. Denne var belagt med guld, som blev vedligeholdt en gang om året. Der var en kæmpe stor kontrast mellem pagoden og de omkring liggende "huse". Blikskure omgivet af skrald. Det er helt vildt, at der er så mange penge inden for religionen, når dele af befolkningen har så lidt.

I Pakokku (langt ude på landet) var jeg på sygehuset i forbindelse med, at jeg var syg. Det var et hospital, som var drevet udelukkende af frivillige og donationer. Det var lidt givet, at jeg, fordi jeg havde penge, skulle donere noget til dem, som betaling for behandlingen. Jeg donerede, hvad svarede til ca. 250 kr. og de blev SÅ glade. De sagde, at for disse penge kunne de købe iltmaskiner og redde liv. Meget overvældende, hvor meget så lidt kan gøre, og meget fantastisk, at kunne hjælpe og mærke deres glæde.

En af dagene da jeg var syg, havde vi home-stays. Jeg var blevet ret dårlig efter morgenmaden og fik en "seng" (dvs. et tæppe på gulvet). Der kom en lokal kvinde hen til mig og mærkede på mine fødder. De var helt kolde, hvilket ikke er så ualmindeligt for mig, men fordi jeg samtidig havde feber, bekymrede det nok kvinden. I hvert fald kom endnu en kvinde til, og de satte sig i min fodende og masserede hver en af mine fødder, mens de snakkede frem og tilbage på deres eget sprog. Endnu en kvinde kom til bare for at være med i snakken, og massagen fortsatte ca. 30 minutter. Det var virkelig en betænksom handling og virkelig dejligt og sjovt at opleve.

Da vi red på "bullcarts" ud af byen, stod folk uden for deres huse for at kigge på os. Man kunne fornemme, at de snakkede om os og de pegede, da også på en af de andre pigers longyi og på mit ansigt, hvori jeg var blevet smurt med lokal "solcreme". Det var virkelig en stor begivenhed, at vi havde boet i byen.

Jeg synes, Bagan var helt fantastisk! Det lå i "dry zone", hvor landskabet minder om ørken- og steppelandskab. I dette landskab var der så fordelt tusindevis af templer og pagoder. Man kunne ikke se noget sted hen uden at se mindst en top. Helt utroligt og fantastisk syn!

Inle Lake var også virkelig noget særligt! Her ligger der hele byer ude på vandet, og man kan INGEN steder komme uden en båd. Ikke engang til naboen. Meget spændende! Vi så flere traditionelle erhverv, hvilket var rigtig fedt.

Fra venstre: Signe (som vi også bor og arbejder med her i Cambodja), Signe Marie, Andrea, en munk, Felicia og Asta.

Frida fodrer fugle med de lokale.

En mand beder foran Sule Pagode.

En kvinde vaske en lille Buddha. I den buddhisme, man ser i Myanmar, har man et særligt forhold til den dag, man er blevet født på. Denne kvinde er højst sandsynligt født på en torsdag og vasker derfor netop denne Buddha.

Fire af os piger i hver vores longyi. Frida til venstre og Anna Maria til højre.

Shwedagon Pagode

Det er meget almindeligt at gå i longyi i Myanmar. Selv denne lille dreng går i sådan en.

Shwedagon Pagode om aftenen.

Dette og det næste billede er fra Dala (Yangons "slum"). De, der ikke har råd til at bo i byen, bor på den anden side af Yangon River i eller omkring "byen" Dala.

Efter home-stay skulle vi med en bullcart videre ned til en flod, hvorfra vi skulle sejle til Bagan.

På dette billede kan man se lidt af "solcremen".

Tidlig morgen i Bagan.

Asta og jeg boede på samme værelse på højskolen og blev rigtig gode venner under opholdet.

Solnedgang over nogle templer i Bagan.

Solopgang.

Sidste billede fra Bagan. I billedet ses også Asta.

Der produceres mursten. Ca. 600 stk. om dagen.

De resterende billeder er fra Inle Lake. Ovenfor ses en fisker som er ude en tidlig morgen.

I sådanne bungalows boede vi, Rigtig lækkert!

Fra venstre og med uret rundt: Amalie, Andrea, AM, Sara, Signe Marie, Karoline og Asta.

Dette sted lavede papir, som de brugte til lamper, paraplyer, boeger etc.

På marked.

Der sælges benzin i vandflasker.

Kvinder trækker tråde ud af lotusstænglen, som skal bruges til vævning.

Således farves mønstre ind.

Karoline og jeg. Bag os ses nogle flydende haver.

Manden luger og høster i sine bede fra sin båd.

Dette og de følgende to billeder er af lokale fiskere.

Hele weekenden kom vi omkring på disse både.

Amalie sidder forrest dernæst AM, Karoline og Sara.

Tredje uge i Myanmar

2017-03-05T04:36:00.002-08:00

Nu har vi snart været i Myanmar i 3 uger. Der sker så meget omkring os hele tiden. I slutningen af sidste uge tog vi til nogle mindre landsbyer 14 timers kørsel nord for Yangon i "the dry zone".

Frida var syg de første 2-3 dage på turen og var derfor ikke med til aktiviteterne.

Den første nat overnattede vi i byen Kamma, hvor vi mødtes med nogle fellows, som er unge frivillige der får nogle redskaber af Global Contact således at de kan hjælpe deres egne landsbyer med at udvikle sig. Dagen efter besøgte vi en anden landsby, hvor vi blev vist rundt, legede forskellige lege med byens unge og hørte om fellowernes arbejde heri. Om eftermiddagen kørte vi ud til en tredje landsby, hvor vi fordelt i mindre grupper skulle overnatte hos de lokale. Næste morgen hjalp vi til rundt landsbyen med blandt andet at lave mad, plukke chilier, bønner og blommer. Da vi om aftenen tog afsked med beboerne blev vi kørt på vogne trukket af køer. (Her var Frida med igen)

I weekenden var vi i Bagan. Her var der tusinde af templer og pagoder samlet på et forholdsvis lille areal, og det var helt fantastisk at se. Det var virkelig en stor oplevelse at se solopgang og solnedgang over templerne, at kravle op på templerne og generelt bare se og opleve landskabet fyldt med templer.

Vi har helt vildt godt! Lokalbefolkningen og menneskerne her på højskolen er så søde, og det er rart at være sammen med mennesker, som får en til at føle sig godt tilpas.

Lige nu er vi sammen med seks andre piger taget til Inle Lake, hvor vi bor i lækre bungalows midt ude på søen. I dag har vi været med båd rundt og set en masse lokale "virksomheder" (væveri, sølvsmed, papirværksted, mm.) vi har selvfølgelig også haft tid til at ligge og slappe af ved poolen.

Det er ret besværligt at få sat billeder herind blandt andet fordi nettet er rigtig dårligt. Men vi vil rigtig gerne dele nogle billeder med jer, når der bliver bedre mulighed for det.

Første uge i Myanmar

2017-02-18T19:29:00.001-08:00

Nu har vi været i Myanmar i en uge, og vi har simpelthen oplevet så meget! Vi er meget fænget af Myanmars historie og politik. Selvom der er et parlament, er det stadig militæret, der har magten. Parlamentet kan intet foretage sig uden militærets støtte. Helt indtil 2006 har det været ulovligt at mødes mere end 5 mennesker i private sammenhænge. Først i 2013 tillod Regeringen aviser. De og andre medier må dog ikke kritisere regeringens politik. Medlemmer af parlamentet må heller ikke udfordre eller stille spørgsmål til regeringens politik. Kritik af militæret kan medføre at man mister sit job eller kommer i fængsel. Myanmars valg og afstemninger har været præget af valgfusk, hvor militæret har ændret valgresultaterne. Selvom resultatet ved valget i 2015 var mere fair end de tidligere valg, var der stadig pillet ved stemmesedlerne. Billeder fra valget viste stemmeurner (gennemsigtige), hvor stemmesedlerne var fint stablet, på trods af at man, som i Danmark, smider sedlerne i. Således er der rigtig mange ting som er meget tilbagestående, men meget spændende at lære og høre om.

Der er ikke særlig mange turister i Myanmar, hvilket betyder at befolkningen er meget nysgerrige og interesserede i os. Generelt er alle meget smilende og søde. Vi har lært lidt burmesisk, og fx det, at vi kan hilse på dem på deres eget sprog, har en meget positiv effekt på folk.

De andre 21 frivillige er enormt søde, og på trods af at vi blot har været sammen i omkring en uge, er der allerede en stærk følelse af fælleskab.

Når vi ikke har undervisning eller workshops, er vi blandt andet rundt og se byen og snakker med forskellige lokale heriblandt munke og aktivister.

På vej!

2017-02-08T05:53:00.000-08:00

Hej alle sammen!

Nu sidder vi i bussen på vej til København. I morgen tidlig starter vores to intro dage med Global Contact, hvor vi skal møde dem vi skal tilbringe den næste måned med. På lørdag starter vores eventyr for alvor, der flyver vi nemlig til Yangon, Myanmar. Her starter vi med en måneds højskoleophold, hvor vi lærer om asiatisk kultur og religion og får nogle redskaber, som kan forberede os på arbejdet i en børnehave i Cambodja. Når højskoleopholdet er ovre går turen til Cambodja, hvor vi skal bo hos en lokal familie og arbejde som frivillige i en børnehave i hovedstaden Phnom Penh i tre måneder. Herefter har vi sat en uge af til at opleve mere af Cambodja, før vi rejser til Filippinerne. Foreløbigt har vi ikke planlagt noget i Filippinerne, men vi sætter kursen mod Danmark igen d. 12 juli.

Vi vil forsøge at holde jeg opdaterede og informere om vores oplevelser på denne side. Vi glæder os helt vildt meget til at tage hul på dette eventyr!!!

Kærligste hilsner Frida og Anna Maria