Man er vel jyde (bosat i København), og derfor er jeg ikke ham, der bare lige svinger dankortet for det mindste, så når Dropbox giver mulighed for at optjene ekstra gratis lagerplads, handler det om at være kreativ. En af metoderne til at optjene gratis lagerplads er gennem referrals, altså at henvise nye brugere. Når en ny bruger tilmelder sig, får både jeg og vedkommende ekstra 500 MB lagerplads.

Jeg har prøvet mange måder at få referrals på, men det har aldrig rigtig battet det store, men i går fik jeg den geniale idé, at bruge Adwords! Jeg tillader mig at skrive “geniale”, da jeg for den nette sum af 0 gode danske kroner, på under 24 timer optjente 11,5 GB lagerplads, lagerplads som jeg nu har gratis til rådighed resten af min tid hos Dropbox (hvilket lige er blevet en hel del længere!)

Sådan gjorde jeg

Med det maksimale antal referrals optjent, skal jeg ikke rigtig bruge tricket længere (selvom der jo selvfølgelig er mulighed for, at de åbner op for flere referrals i fremtiden), og derfor kan du nu—helt gratis—overtage tippet til eget brug.

Sidst i denne artikel ligger der en færdig kontoopsætning  inkl. annoncegrupper, søgeord og to super-effektive annoncetekster (CTR: 24,00 og 25,31)

1. Via en Adwords rabatkupon på 400,-, oprettede jeg en Adwords-konto.
2. Jeg oprettede en kampagne: “Dropbox”, med et dagsbudget på 10,00. Sprog: Alle, Land: Danmark, Netværk: Søg + Søgepartnere
3. Herunder oprettede jeg én annoncegruppe: “Dropbox”
4. Herefter smed jeg en bunke super relevante søgeord i annoncegruppen.
5. Jeg skrev to (meget!) klik-venlige annoncetekster til annoncegruppen
6. … og startede kampagnen

Tid forbrugt: Ca. 15 minutter alt inkl.

Effekten udeblev ikke fra Dropbox

Allerede få minutter efter launch var den første referral “gået i fælden”, og på grund af de ret pæne klik- og konverteringsrater ændrede jeg tre gange budgettet til hhv. kr. 20,00, kr. 30,00 og sluttede så på kr. 40,00, får jeg gik i seng. Hver gang jeg har ændret dagsbudgettet, har jeg oplevet en markant stigning i tiden lige efter (hvilket også kan ses på ovenstående grafik.

Gennemsnit-CPC er for hele kampagnen endt på kr. 0,28, og samlet har kampagnen brugt kr. 63,66 af de kr. 400,00 gratis Adwords-annoncekroner.

Idag, små 24 timer senere, kan jeg ikke få mere referral-plads, og derfor ser jeg ingen grund til at fortsætte så dedikeret. Jeg vil stadig anbefale folk at bruge Dropbox, for jeg synes det er et FANTASTISK stykke værktøj, men jeg vil ikke bruge Adwords til det.

Har du andre tips til at optjene gratis lagerplads på Dropbox, så del dem gerne med os andre herunder

Download Adwords-setup her:
Dropbox – Adwords Setup (.csv, 3,14 kb)
P.S. Hvis du vil tjene endnu mere gratis Dropbox-plads, så prøv DropQuest 2012 inden 2. juni 2012) – her kan du tjene yderligere 1 gb gratis plads. DropQuest er en tilbagevendende begivenhed, hvor du ved hjælp af kløgt skal puzzle dig frem gennem en historie, og på vejen optjener du lagerplads.

Relaterede indlæg

1. Mit setup – den software jeg bruger til online marketing Opdateret 26/3-2012 Jeg får af og til spørgsmålet: “Hvilke programmer...

Hvad sælger du egentlig?

• Sælger du 10mm bor? Eller sælger du 10mm huller?
• Sælger du forsikringspolicer? Eller sælger du sikkerhed?
• Sælger du huse? Eller sælger du ly?
• Sælger du rejser? Eller sælger du Oplevelser?
• Sælger du produkter? Eller sælger du løsninger på problemer?

Tænk over det, når du planlægger dit budskab…

God weekend!

Ingen relaterede indlæg.

Hvordan tracker jeg mål på min wordpress blog, jeg sælger jo ikke noget…?

Det spørgsmål får jeg ofte, når jeg prædiker webanalyse for venner og bekendte, og det er faktisk er helt reelt spørgsmål. For hvor det er ret nemt at se, hvad et mål kan være i en webshop (ja, salg, ikk’) så er det straks sværere, når der ikke foregår en transaktion.

På bloggen er der som regel én altoverskyggende aktion, der er den vigtigste: at få den besøgende til at skrive en kommentar til et indlæg – og den kan trackes ved at lave en ganske lille ændring i kildekoden på din WordPress blog.

Følg nedenstående guide, og så er du i gang!

Sådan implementerer du tracking af kommentarer

1. Log ind på dit WordPress Dashboard
2. Vælg “Appearance” > “Editor”
3. Vælg den fil, der indeholder din kommentar-formular.
4. Find der, hvor formularen starter (kig efter method=”post”)
5. Indsæt en af følgende kodestumper inde i <form>-tagget:
   1. Gammel analyticskode: onSubmit="pageTracker._trackPageview('/tracking/kommentar');"
   2. Ny asynkron analyticskode: onSubmit="_gaq.push(['_trackPageview', '/tracking/kommentar']);"
   3. Således: <form id="commentform" action="<?php echo get_option('siteurl'); ?>/wp-comments-post.php" method="post" onSubmit="_gaq.push(['_trackPageview', '/tracking/kommentar']);">
6. Log ind på din Google Analytics-konto
7. Klik på Edit/Redigér ud for den profil, du vil tilføje målet til.
   
8. Klik på Add goal/Tilføj mål på den plads, du ønsker:
   
9. Udfyld felterne således:
   
10. Gem dit nyoprettede mål.
11. That’s it! Så snart der kommer kommentarer på dit site, vil de dukke op som målkonverteringer i din Google Analytics.

Kan du tracke andet end kommentarer?

Ja, der er selvfølgelig mange andre mulige mål, du kan tracke på din blog, fx:

• Nyhedsbrev signups
• Klik til RSS-feed
• Download af filer
• Et bestemt antal sidevisninger
• Tid på sitet
• Social sharing
• etc

Har du ellers nogen idéer til, hvad man kan tracke som målkonverteringer på en blog, så del dem gerne i kommentarerne

Relaterede indlæg

1. Google Website Optimizer API Idag har Google offentliggjort deres Google Website Optimizer API, der...
2. Overordnede tips til Google Website Optimizer Når man arbejder med Google Website Optimizer, er det nemt...
3. Web: Bartendermagasinet Om siden Bartendermagasinet er et gratis online-magasin for bartendere og...

Men bare fordi spam er et problem, betyder det ikke, at seriøs, ærlig email-marketing er umuligt og en dårlig forretning. Tværtimod, for forskellige tal viser, at korrekt udført email-marketing kan være en endog rigtig god forretning, med høje konverteringsrater og loyalitet fra modtagerne.

Men hvad skal der til for, at dit nyhedsbrev/reklamemail bliver en succés? Alle kan jo købe en kæmpe email-database og sælge en masse, men er det “succés” – når du modtager den første bøde for spam?

Her er fem gode tips til, hvordan du kan vækste, optimere og vedligeholde din email-database, på en god og ærlig måde.

1. Vækst rigtigt

(aka køb ikke lister, og snyd ikke modtagerne)
At vækste din modtagerdatabase korrekt og ordentligt, er alfa og omega for din forretning. Lad være med at købe en emailliste et eller andet sted, jeg gentager: lad være med at købe en emailliste et eller andet sted! De har ikke bedt om at modtage dit nyhedsbrev, og derfor vil de med stor sandsynlighed anse (og anmelde) dig for spam.

Bruger du en seriøs ESP som fx Ubivox, MailChimp, CampaignMonitor eller Apsis (hint: det bør du), vil spamanmeldelser nedsætte din emaillistes trust score, og i værste fald få dig udelukket fra brug af tjenesten. Samtidig kan spamanmeldelser til Forbrugerombudsmanden skaffe dig bøder og sagsanlæg på halsen, og det er du som seriøs email marketer vel ikke interesseret i, vel?

Den korrekte måde at få flere til at tilmelde sig dit nyhedsbrev er istedet, at du tilbyder dit nyhedsbrev til alle dem, du kommer i kontakt med gennem din forretning:

• Tilbyd nyhedsbrevet i forbindelse med salg.
• Tilbyd en gratis download af noget relevant information (fx et White paper inden for dit område).
• Lav en konkurrence, hvor du udlodder en gave, der er relevant for dit publikum (fx et gavekort eller en rabatkode til din shop). Lad være med at hoppe på vognen med at udlodde noget totalt irrelevant, som alle gerne vil have (fx en iPad eller iPhone), da en sådan konkurrence vil give en masse tilmeldte, der ved først kommende chance alligevel melder sig ud, og så er du lige vidt.
• Lav en enkel signup-formular, der en nem at finde på websitet/shoppen.
• Saml modtagere sammen på konferencer og messer. Sørg for at gøre opmærksom på, at de tilmeldes nyhedsbrevet. Eller endnu bedre: hav en computer med på konferencen/messen, og lad folk tilmelde sig selv direkte på standen! Bruger du Mailchimp og har du en iPad, kan du fx benytte app’en “Chimpadeedoo” til at samle emails sammen, der gør det super nemt at tilmelde sig dit nyhedsbrev.
• Har du andre tips og idéer til, hvordan man kan samle rekruttere modtagere til nyhedsbrevet, så del dem endelig i kommentarerne.

2. Hold databasen opdateret

(aka send ikke til folk, der ikke eksisterer)

Din emaildatabase er guld værd, og den er din direkte kontakt til besøgende af virkelig høj kvalitet. Derfor er det også ekstremt vigtigt, at du vedligeholder din database løbende, så den ikke ender med at være holdeplads for udgående emailadresser, folk der ikke ønsker dit nyhedsbrev og andre faktorer, der mudrer det reelle billede af din emaildatabases kvalitet.

Sørg for at fjerne emailadresser, der ikke længere eksisterer. Du har alligevel ikke længere brug for dem, og hvis du tilstrækkelig mange gange sender mails til ikke-eksisterende emails, risikerer du at blive udelukket fra dit email-værktøj – og det er absolut ikke en fordel.

Sagen er, at alle seriøse ESP’er er koblet på en eller (ofte) flere såkaldte “feedback-loops” fra de store mailudbydere (fx Hotmail, Yahoo!Mail og lignende) og når deres brugere trykker på SPAM-knappen, så meldes det ind i deres system, som melder tilbage til afsender-systemet (fx Ubivox). Når Ubivox modtager anmeldelsen sætter de et lille minus ud for afsenderen i deres sorte bog, og når den når et vist antal minus’er, så lukkes kontoen. Og så er alt arbejdet på kontoen (skabeloner, indhold, permissions) sådan set spildt.

Slet også med det samme folk fra databasen, der har bedt om at blive fjernet fra din mailingliste. Hvis du ikke gør det, risikerer du spamanmeldelser, og igen er det ikke noget, jeg vil anbefale – med mindre selvfølgelig du har et eller andet ønske om at ødelægge din forretnings image.

3. Send kun relevante nyhedsbreve

(aka send ikke oftere, end modtagerne forventer)

Har du ikke noget at sige til dine nyhedsbrevsmodtager, så lad være med at sende et nyhedsbrev. Brug hellere energien på at lave et fedt nyhedsbrev med noget fedt indhold, frem for at skabe ligegyldige emailkampagner.

Hvis dine modtagere gang på gang modtager ligegyldig kommunikation fra dig, så vil de på et tidspunkt (hurtigere end du tror) gå fra “Fedt nyhedsbrev!” til “Ligegyldigt fyld!”, og når først de er derovre, så er der ikke langt til afmelding. Når du nu har brugt så meget energi på, at skaffe en permission, ville det da være topmålet af nederen, hvis du så ødelægger det bånd, du har skabt til modtageren.

Sørg også for, at dit nyhedsbrev lægger sig så tæt op ad brugerens interesser, og benyt eventuelt et mailsystem, der kan automatisere dele af modningen af din modtagerdatabase. Hvis dit nyhedsbrev er en superskarpt defineret niche, så sørg for at indholdet ligger inden for kerneområdet; har du en bred modtagerdatabase, så sørg for at segmentere din liste grundigt.

4. Gør det nemt at framelde sig nyhedsbrevslisten

(aka send ikke til folk, der ikke ønsker dit nyhedsbrev)
Lad det være nemt for dine modtagere at komme af listen. Faktisk skal det være lige så nemt (eller nemmere) at afmelde sig listen, som det var at komme på den.

Hvis du gør det svært at komme af listen, er sandsynligheden for, at de fortryder og kommer igen meget lille, og hvis de først har ytret ønske om at komme af listen, betyder det jo reelt, at dit produkt ikke længere er interessant for dem.

Brug istedet energien på at prøve at fange dem ind igen, og/eller spørg dem efter afmelding, hvorfor de sprang fra. Et simpelt tekstfelt kan give dig essentiel viden om, hvad dit nyhedsbrev mangler, og er en genial kilde til optimeringsforslag. Mange mailsystemer har endda en sådan funktionalitet indbygget, så der er ingen undskyldning…

5. Segmenter dine modtagere

(aka send de rigtige budskaber til de rette modtagere)

Segmentering er vejen til the big bucks. Jo bedre du segmenterer dine nyhedsbrevsmodtagere (og samtidig målretter din kommunikation!), jo større er chancen for, at du skaber salg.

Teknikken bag er helt enkel: Har du en webshop med børnetøj, er det (alt andet lige selvfølgelig) bedre, at du sender et nyhedsbrev om pigetøj til forældre med piger, og et nyhedsbrev med drengetøj til forældre med drenge. Det er logik. Har de både drenge og piger, ja så skal de have nyhedsbrevet, der indeholder begge dele.

Sælger du bildele, skal du sende nyhedsbrevet med VW-udstyr til ejerne af en Golf GTI, imens ejerne af Fiat 500-ejerne skal have tilbudt udstyr til Fiat 500′er. Det er faktisk så simpelt som så, for jo mere målrettet dit budskab er, jo bedre er dine muligheder for at ramme lige ind i et behov hos modtageren.

Udfordringen ligger derfor i, at skaffe så meget information omkring modtagerne af dit nyhedsbrev som muligt, så du har et udgangspunkt for segmenteringen. De informationer kan du skaffe mange steder fra, og det er derfor vigtigt, at du altid holder din liste opdateret med alle de relevante! data omkring modtageren.

Segmentér fx på demografi, købshistorik, downloadede white papers, skostørrelse, alder på børn – mulighederne er uendelige, og det er kun din hjernes kreativitet der sætter grænsen.

Ønsker du hjælp til din email-marketing, så kontakt mig her »

Du kan også tilmelde dig mit (gratis) nyhedsbrev, hvor jeg deler tips og tricks til til blandt andet nyhedsbreve:

I nyhedsbrevet kommer også indhold, der ikke udgives her på siden.

(Tak til @dmcn for teknisk support omkring feedback-loopet)

Relaterede indlæg

1. Overordnede tips til Google Website Optimizer Når man arbejder med Google Website Optimizer, er det nemt...
2. Mit setup – den software jeg bruger til online marketing Opdateret 26/3-2012 Jeg får af og til spørgsmålet: “Hvilke programmer...
3. Har du styr på din MWA? Din Most Wanted Action er det element på den enkelte...

I mailen skriver “Gloria” fra Online Sales Operations, at deres fokus ikke har været på at bygge et “full-featured conversion tracking tool”. I stedet vil Facebook fremover bruge deres tid på at udvikle værktøjer, der vil hjælpe marketing-folk “better understand the effectiveness of ads that are social and include social context from friends, since we know that social context has a very powerful effect on ads’ effectiveness”.

Uanset hvordan jeg vender og drejer det, læser jeg det sådan, at annoncerne – på tværs af hele netværket – performer ad pommern til, og derfor har Facebook set sig nødsaget til, at lukke for annoncørernes mulighed for dokumentation af effektiviteten.

Personligt mener jeg, at det er et stort tab, da min erfaring er, at det rent faktisk godt kan betale sig at annoncere på Facebook – så længe de rigtige forudsætninger er på plads, og der segmenteres korrekt.

UPDATE: WebTrends har dokumenteret annoncernes effekt (med fokus på CTR), og de er enige – performance er “abysmal” (elendig, skrækkelig, umådelig ringe). Det fremgår ikke umiddelbart af rapporten, om den kun er baseret på amerikanske annoncører, eller om den er bredt dækkende. Læs rapporten fra WebTrends her (via AdWeek)

UPDATE 15.05.2012: General Motors trækker stikket for al Facebook-annoncering
I en meget klar udmelding fortæller General Motors (GM) nu, at de ikke længere vil annoncere via PPC-annoncerne på Facebook. Øjensynligt handler det om noget så simpelt som, at de simpelthen ikke mener, at annoncerne virker… hvilket ikke rigtig overrasker mig.

HVordan kan du så spore effekten?

Facebook nævner i meddelelsen, at der findes en række 3. parts-værktøjer, der kan tracke konverteringerne, uden dog at komme yderligere ind på, hvilke det er. Punktum.

Heldigvis er der muligheden for, at tracking kan ske gennem dit webanalyse-program. Bruger du Google Analytics, kan du spore annoncen via URL’en således:

http://eksempel.dk/?utm_source=facebook& utm_medium=ppc_annonce& utm_campaign=kampagne_navn& utm_content=annonce_1_a

Bruger du SiteCatalyst, kan sporingen foregå via fx “CID”-variablen (eller en hvilken som helst variabel egentlig), og en smule fiks-fakseri.
Se fx her hvordan det kan gøres »

Hvis du har sat målsporing op i din rapport, kan du efterfølgende spore alle der klikker på annoncerne, rundt på dit website – og ultimativt spore, hvem der konverterer. Vil du have hele historien, kan du koble de to sæt data sammen i et regneark.

Hvad er din holdning til, at Facebook lukker for konverteringssporingen, og har du et smart tip til, hvordan man kan spore konverteringerne uden Facebooks hjælp?

Relaterede indlæg

1. Find gamle afsendte Facebook Fan Page Updates Facebook har sørget for at gemme udbakken for Fan Page...

Artikeldatabasen hedder Artikel HQ, og mit mål er, at den bliver brugt af seriøse linkbuildere og tekstforfattere. Derfor stiller jeg også relativt høje (men ikke urealistiske krav til artiklerne):

• Unikke artikler
• God styr på grammatikken, dvs.:
  • ingen dårlige oversættelser
  • ingen dårligt spinnede artikler
• Ingen direkte links til affiliate-aftaler – men gerne til sider, der indeholder disse.
• Minimum 350 400 ord
• Max 3 links per artikel

Tilføj artikel til artikeldatabasen her, hvor du også kan læse lidt mere om kravene til dine artikler.

Artikeldatabasen er 100% gratis at benytte, og forfatteren kan angive, om artiklen må bringes andre steder, enten delvis eller i sin fulde udstrækning. Dette giver gode muligheder for ekstra backlinks.

Da det er mit første seriøse forsøg på en artikeldatabase, kører jeg i betaperioden 100% af indtjeningen (AdSense) til forfatterne. Hvornår betaperioden udløber kan jeg ikke på nuværende tidspunkt sige, men alle forfattere vil blive adviseret i god tid inden.

Jeg vil (selvsagt) gøre mit til, at Artikel HQ får opbygget masser af lækker link juice og vægt i søgemaskinernes algoritmer, men du skal også være meget velkommen til at linke til sitet. Når du gør det, hjælper du med at give dine artikler ekstra pondus, så du vinder også ved det

Jeg vil også prøve at blogge om mine erfaringer med artikeldatabasen – og dette er vel i virkeligheden den første… så kom frisk, fyr løs!

Har du nogle erfaringer med artikeldatabaser, du vil dele med os andre?

Relaterede indlæg

1. Der findes 2 slags AdWords-kampagner Du kan finde mange artikler om, hvordan du laver en...
2. Det er sgu helt forfærdeligt Jeg plejer altid at bande og svovle over folk, der...

Jeg får af og til spørgsmålet: “Hvilke programmer benytter du, når du nørder?”

Sådan generelt bruger jeg så vidt muligt online services, da jeg foretrækker at have (de fleste af) mine data let tilgængelige, uanset om jeg er på besøg hos svigermekanikken, på besøg hos venner eller sidder ved en pc, der ikke lige tilhører mig.

Mit arbejde, mine hobbies og andre interesser drejer sig typisk omkring online marketing-universet, hvilket listen også bærer præg af – men her er den:

• DropBox – genialt værktøj til at gøre mine vigtige filer tilgængelige alle steder. Filerne bliver tilgængelige via internet, på computeren (PC, mac og Linux), og er du teknisk interesseret kan DropBox endda installeres på en USB nøgle. Fås i 2GB gratisversion, der vil være nok for de fleste.
• WriteMonkey – til tekstforfatning. Fullscreen teksteditor, der fjerner alle forstyrrende elementer fra skærmen. Når jeg går i WriteMonkey-mode, sker der satme noget! Gratis.
• Evernote – Super værktøj til at samle og arkivere noter, idéer, tanker, inspiration og lignende. Gratisversionen er nok til de fleste.
• OpenOffice.org – Fuldt fungerende office-pakke. Jep, jeg er for nærig til at betale for MS office, og så mener jeg i øvrigt også, at OOo er stærkere på genvejstaster. Gratis.
• Basecamp, Highrise og Backpack – Projektstyring, kundestyring og intranet til private projekter. Yes sir, det virker. Alle tre services fås i gratisversion til små virksomheder og private.
• Notepad++ – letvægts teksteditor, notesblok-stil. Virkelig nem at gå til, og med colour coding til en hulens masse programmerings- og scriptingsprog. Med mulighed for ftp-klient, så jeg hurtigt kan ændre småting i filer på servere. Gratis.
• Tweetdeck – Twitter-klienten over dem alle (ihvertfald til PC). Find mig på Twitter her: @kjeldsen. Gratis.
• Adwords Editor – Gør arbejdet med AdWords 100x nemmere, især med tastaturgenveje. generelt bedre redigeringsmuligheder og mulighed for at arbejde med AdWords, selv når der ikke er internet til rådighed. Gratis.
• Visual Website Optimizer – Split-test værktøj med mange avancerede funktioner. Koster lidt at bruge, men pengene er hurtigt tjent hjem i sparet tid.
• Google Analytics og Google Website Optimizer – Tracking og optimering af de besøgendes færden på websitet er hamrende vigtigt, hvis virksomheden skal blomstre, og disse to værktøjer er undværlige. Gratis.
  • Og så tænker du måske: “Hvorfor anbefaler han både GWO og VWO?” Og dertil er svaret, at jeg finder begge værktøjer brugbare, på hver deres måde. Derfor
• Firefox med en række faste add-ons:
  • XMarks – Nem synkronisering af bookmarks og tabs. XMarks er skiftet ud med Firefox’ indbyggede Mozilla Sync
  • WASP – Smart værktøj, der lynhurtigt giver mig overblik over, hvilke test-, analyse- og trackingværktøjer et site benytter.
  • Greasemonkey – Så jeg lige kan lave små tweaks, der gør min browseroplevelse lidt bedre.
  • Measureit – Bruges til lynhurtigt at måle størrelser på elementer i browseren.
  • Colorzilla – Bruges til at fange farver på skærmen.
  • Evernote – Integrerer Evernote i browseren – hamrende smart!
• Mailchimp – Superstærkt mellemvægter nyhedsbrevsudsendelsessystem (findes det ord overhovedet?). Gratis op til 2.000 modtagere, herefter mulighed for flat rate eller betaling pr. kampagne.
• Springpad — Avanceret todolist-værktøj, med mange funktioner. Med apps til Android, Iphone/Ipad, samt Firefox og Chrome-browserne. Gratis. Lige nu bruger jeg faktisk kun Evernote, men jeg skal ikke udelukke, at Springpad kommer i spil igen.
• TeuxDeux – super smart og super enkel to-do-liste, der er ikke så mange fancy funktioner, bare en let tilgængelig liste over to-do’s. Gratis. Bruger faktisk ikke TeuxDeux længere. Det meste ligger i Basecamp nu.

Hvilke programmer og services bruger du for at få hverdagen til at hænge sammen?

Relaterede indlæg

1. Online markedsføring – det hellige trekløver Hvis du vil have succés på nettet, skal du have...
2. 5 tips til god email-marketing God email marketing er essentielt, hvis du er seriøs omkring...
3. Dropbox: Sådan får du maximal gratis plads på få timer De fleste kender vist efterhånden Dropbox, og selvom der er...

Ingen relaterede indlæg.

Der er mange måder at finde information og inspiration til ændringen:

• Mavefornemmelsen
• Brugertest
• Spørgeskemaer
• HiPPO‘s beslutning
• Web analytics
• Workshops
• Interne søgninger

Det segment jeg vil tage fat i her, er “Web analytics” – nærmere betegnet de af mine brugere, der leder efter indhold på mit site. Jeg kalder dem “hunters”, andre kalder dem “engaged visitors”. Hunters er de brugere af mit website, der gerne leder længe efter informationen de skal bruge, frem for at hoppe tilbage til søgemaskinen og vælge et andet link.

Hvad kan hunters?

Fordelen ved at kigge på mine hunters’ brug af sitet er, at jeg får en idé om, hvilke emner der er relevante for de besøgende, men måske er skjult for langt væk. Ved at analysere deres rejse rundt på websitet kan jeg derved afdække hvilke krav, mine mest engagerede besøgende søger – og det er ofte dem, der er de letteste at konvertere, da de aktivt beslutter sig for, at mit site må kunne opfylde deres krav.

Hvordan finder jeg mine hunters?

Jeg definerer mine hunters som besøgende, der har set tre sider (eller derover) i samme session. Alt efter hvad målet for min analyse er, kan jeg dog skrue på tallet efter behov.

I Google Analytics kan du se statistikken for sidedybden her:

Besøgende > Besøgendes loyalitet > Dybde af besøg

De tal er midlertidig ikke specielt interessante, når jeg skal finde ud af, hvordan de konkrete personer benytter mit site. Dertil skal jeg have fat i de avancerede segmenter:

1. Klik på Avancerede segmenter under Mine tilpasninger i sidebaren.
2. Klik på “Opret nyt tilpasset segment”.
3. Indsæt Sidedybde i feltet “Dimension eller måling” (træk-og-slip med musen).
   Find Sidedybde under Dimensioner > Besøgende > Sidedybde
4. Betingelse sætter du til Større end eller lig med.
5. Værdi sætter du til 3 (eller hvad du nu foretrækker)
6. Giv segmentet et navn – helt originalt, og meget, meget overraskende kalder jeg segmentet for… wait for it… “Hunters”!
7. Opret segmentet.
8. For at aktivere segmentet, hopper du ud på dashboardet (det, som Google vælger at kalde Betjeningspanel på dansk), hvorefter du
9. klikker på knappen “Alle besøg” i øverste højre hjørne, og sætter flueben i “Hunters” og fjerne fluebenet i “Alle besøg”.

Nu kan jeg følge mine hunters’ trafik rundt på mit site, som om intet var hændt. Det er vigtigt at huske at skifte tilbage til alle besøgende når jeg er færdig, så jeg ikke risikere at tage andre beslutninger på forkert grundlag.

Jeg vil senere – i et andet blogindlæg – fortælle, hvordan jeg bruger dataene rent praktisk. Abonnér på mit RSS-feed nu, så går du ikke glip af indlægget!

Disclaimer:

Vær opmærksom på, at du ikke skal stole blindt på tallene. Hvis andelen af hunters er lille, betyder det nemlig ikke nødvendigvis, at dit site er dårligt struktureret. Det kan også betyde, at folk finder det de skal bruge med det samme, og så ikke har behov for at lede videre. Det er det samme der gør sig gældende for afvisningsprocenten (bounce rate). Du skal også huske på at inddrage en eller flere af de andre faktorer, så du får et mere nuanceret overblik over, hvad brugerne søger på dit site.

Relaterede indlæg

1. Har du styr på din MWA? Din Most Wanted Action er det element på den enkelte...
2. Online markedsføring – det hellige trekløver Hvis du vil have succés på nettet, skal du have...
3. Klassiske fejl når man split-tester Som med alt muligt andet, så er der også risiko...

Nå, men altså… der er jo sket en del siden sidst, og en af tingene er, at jeg er kommet i job igen. Yes, jeg sidder og laver markedsføring i midten af København, og det er sgu super at have fingrene i bolledejen igen.

Hmm… hvad er der ellers sket? Jeg har tabt mig lidt, og da jeg ikke kan finde andre grunde, må det jo være fordi jeg er begyndt at tænke så meget på arbejde. Eller også er det gåturen til/fra metroen – ingen ved det…!

I øvrigt fandt jeg lige (i dag faktisk) Internet Archive’s “aftryk” af min første hjemmeside på (næsten) eget domæne: criterius.dk – ja, de grafisk evner har ikke rykket sig meget siden…

Så har jeg også fået købt og læst en masse bøger, blandt andet:

• Getting Real (37signals) – Hvis du er seriøs omkring at lave websites/web apps, så skal du læse denne!
• Landing Page Optimization (Tim Ash) – ikke for begyndere, men for dylan den er guld værd, hvis du vil excellere inden for LPO.
• Analyticsbogen (Jacob Kildebogaard og Morten Vadskær) – få maksimalt udbytte af dit web analytics system – genial bog.
• Skatteøen (Robert Louis Stevenson) – nej, den er muligvis ikke relevant, men har altså læst den
• Rocket Surgery Made Easy (Steve Krug) – du mener ikke, at brugertests er nødvendige for dig? Read this, weap, reconsider, TEST!