MinKostPlan

Sundheds tendenser

2016-04-30T12:02:00.001+02:00

Fermentering, flydende føde, anti-forurening og forskønnende kosttilskud. Her er fire sundhedstendenser, du skal kende lige nu.

Fermentering

En flere tusind år gamle metode til konservering af madvarer er kommet på hylderne igen. Fermentering betyder gæring og er en af de ældste måder at konservere frugt og grønt på udelukkende ved brug af tilsætningsstoffer. Og ikke alene smager fermenterede fødevarer som sauerkraut og kimchi rigtig godt, de er også virkelig sunde, fordi de indeholder levende mælkesyrebakterier, der styrker tarmen og fordøjelsen, fordi de er med til at holde sygdomsfremkaldende bakterier nede i tarmsystemet, hvor en stor del af vores immunforsvar sidder.

At fermentering lige nu er så populært, er ifølge forfatter og indehaver af webshoppen Netspiren.dk Susy Grundahl, fordi vi er blevet meget mere opmærksomme på vigtigheden af en sund fordøjelse. "Men jeg tror også, det skyldes, at flere madbloggere har taget emnet op og serverer en ellers ret kedelig krukke fermenterede grøntsager på en ny og forfriskende måde," siger hun og forklarer, at vores behov for mælkesyrebakterier er individuelt og afhænger af fordøjelsen. Men hvis du spiser fermenterede fødevarer som en naturlig del af kosten, vil du naturligt få dækket dit behov for mælkesyrebakterier.

Sådan gør du:

Det er så nemt at fermentere, at alle kan være med. Du tager blot 1 kg fintsnittede grøntsager, fx hvidkål, og tilsætter 1 spsk. salt. Vrid og pres det godt med hænderne, til al væden er ude af grøntsagerne. Stil det i en ren krukke, og lad det gære ved stuetemperatur i 7-14 dage. Når boblerne er begyndt at aftage, er fermenteringen færdig. Den væske, der dannes under fermentering, er bobler af sunde mælkesyrebakterier og skal også spises eller drikkes. Fermenterede grøntsager kan holde sig i flere år.

Har du lyst til at prøve kræfter med fermentering derhjemme, får du masser af gode opskrifter i bogen Fermentering – Kraut, kimchi og kombucha af Shane Peterson, Søren Ejlersen og Ditte Ingemann, People's Press, 199 kr.

Du kan også tage en genvej og supplere din kost med et tilskud af Biosas urtedrik, der er sammensat af 19 forskellige urter og probiotiske bakterier, som er med til at forbedre balancen i din tarmflora.

Flydende føde

Juicekure har i de senere år vundet bred udbredelse og kan nu også købes som færdigløsninger, så du ikke selv behøver at bruge tid på at juice og tænke over sammensætningen af vitaminer, fibre og olier. En juicekur har til formål at genoprette balancen i kroppen. Belastes den med fed mad, sukker og alkohol, kommer den og fordøjelsen nemlig på overarbejde, og det mærkes bl.a. ved oppustet mave, vægtøgning, dårlig søvn og minus på overskudskontoen.

En juicekur af 1-5 dages varighed, hvor du udelukkende tilfører kroppen grøntsager, frugt og sunde olier. Med gode resultater. "De fleste af mine kunder rapporterer om lethed i kroppen, fladere mave, bedre søvn og mere overskud. Du får bekræftet, at du sagtens kan have en god dag uden otte kopper kaffe, to plader chokolade, eller hvad det måtte være," siger hun. Det er ikke videnskabeligt bevist, at juicekure virker, men er de sammensat med protein, fedt, frugt og grønt, mener Camilla, at det har en gavnlig effekt, hvis du gerne vil kickstarte en sundere livsstil eller blot vil nulstille en overbelastet og uoplagt krop. Er du sund og rask, kan du sagtens juice 3-5 dage en gang i kvartalet, men juicekure anbefales ikke til gravide, undervægtige eller syge. Kurene er heller ikke egnet til børn.

Læs mere omkring GREENS - BERRY her

Sådan gør du:

Når du skal juice, er det vigtigt at være opmærksom på, hvad juicen indeholder, så du får gode næringsstoffer og ikke kun drikker tynde gulerodsjuicer, der hverken mætter eller nærer kroppen med fedt eller protein. Dernæst skal du se efter fordelingen af frugt og grønt, så du ikke kun drikker frugtjuicer, som ofte er fyldt med mange kalorier og giver hurtige blodsukkerstigninger og udeblivende mæthed. Det er også vigtigt at få tilført vegetabilsk protein og fedtstoffer, så du får fibre. Det er også en god idé at sikre sig, at ingredienserne er økologiske, usprøjtede og uden E-numre.

AntiforureningForurening har en skadelig effekt på vores sundhed og vores hud, fordi den kan være med til at svække hudens beskyttelsesbarriere og forringe fugtniveauet. Og ny forskning viser, at selv pigmentpletter og rynker i mange tilfælde kan tilskrives storbyens forurening. Derfor har hudplejeindustrien stor fokus på forurening netop nu med en række produkter, der har til hensigt at udbedre skaden.

Hvis du bor og cykler i byen eller planlægger en storbyferie, kan du beskytte din hud med en creme, der både skåner huden mod forurening og solens stråler med SPF 50. Påføres ansigt og hals efter din dagcreme.

Forskønnende kosttilskudAt skønhed kommer indefra, og at du kan spise dig smuk, er der sådan set ikke noget nyt i. kosttilskud vinder ind på kosmetik. Det kan være en pille, der booster hudens kollagen og gør vævet spændstigt, en, der mindsker cellulite, eller en, der hjælper dig til en god nattesøvn.

Multivitamin dækker dit generelle behov for vitaminer, og selv om du spiser sundt og varieret, kan det være en god idé med et tilskud. Det er altid de indre organer, der optager vitaminer og mineraler fra kosten først, og derfor kan et tilskud gøre en forskel for hud, hår og negle. Du kan pleje din hud nok så meget med produkter, men hvis du er i underskud af mikro-næringsstoffer, vil du have større tilbøjelighed til udslæt, uren hud, manglende glød og glans.

Omega siges at styrke led, hjerne og nervesystem samt kroppens cellemembraner og nærer og blødgør huden indefra. Vælg en organisk variant, der er testet for tungmetaller, og gå efter dem med både Omega 3, 6, 9 og helst også 7, som har en positiv indvirkning på hud og slimhinder. Omega 7 er dog ikke en essentiel fedtsyre, da kroppen selv kan producere den. Du kan få dækket dit behov med bl.a. havtorn og macadamianødder

Antioxidanter styrker og beskytter hudens celler, stimulerer cellefornyelsen og modvirker aldersforandringer og findes ofte i kosttilskud fra vegetabilske kilder som grøn te eller koncentreret C-vitamin.

Videnskabelige fordele ved Kål

2015-11-20T16:01:00.002+01:00

Denne hårdføre grønne blade har fået en central plads i helsekost revolution. Med populære sætninger som hagl til grønkål, og en overflod af forskning kapret grønkålssundhedsmæssige fordele, er det klart, at grønkål er kommet for at blive.

det endda gjort listen over mest trendy fødevarer af 2014. Et medlem af kål familien, grønkål deler genetiske arv med broccoli, blomkål, rosenkål, kål og collards.

Kål var den mest almindelige grøntsager i Europa indtil middelalderen (2). Folk blev opfordret til at dyrke grønkål under 2. verdenskrig, da det gav vigtige næringsstoffer og var så nemme at dyrke.

Forbrugt i hele verden, hver region med en anden kulinarisk take, grønkål er allestedsnærværende, da det er vokser i overflod, og er meget nærende. Traditionelt mange kulturer forbruge grønkål med kartofler og pølse.

Gode nyheder for vegetarer og veganere, grønkål er faktisk en superfood, da den indeholder alle de essentielle aminosyrer, sammen med ni ikke-væsentlige dem (3).

En perfekt protein, der også bringer rigelige andre fordele med på turen. Meget få grøntsager indeholder dette imponerende aminosyrestruktur.

Typisk mennesker meste er afhængige af animalske kilder for deres protein, som kræver langt mere energi til at fordøje end grønkål og andre superfoods.

Kål er et stærkt alkalisk plante, som hjælper med at afbalancere syre-base balance, hvis det indtages i overflod. Mennesker med plantebaseret kost har typisk ingen problemer med at opretholde denne balance, er det, hvordan vores forfædre spiste i årtusinder.

Den nylige skift til en overflod af sure fødevarer har resulteret i moderne sygdomme som diabetes og fedme skyrocketing.

AFGIFTENDE

Ikke alene kåls fibrøs natur er med til at flytte ting sammen, dens evne til at afgifte går endnu dybere end det. Undersøgelser viser grønkål til sulforaphane kan en fytokemiske i grønkål hurtigt afgifte polluntants.

Mens kåles grøn godhed nærer og styrker vores celler, dens høje indhold sulforaphane hjælper til at inducere vores lever vigtigste afgiftning enzym glutathion (7).

Isothyocyanates (IKT) er forbindelser rige på grønkål, der hjælper vores kroppe til at afgifte og støtte både fase et og to af afgiftning proces. Dette er vigtigt i en verden kørt ned med miljøforurening.

ANTI-INFLAMMATORISK

En sprudlende plante kilde til omega 3-fedtsyrer (8), den unikke struktur af grønkål er immun styrkelse og hjælper lindre inflammation.

Inflammation er roden af enhver sygdom, hvis vi kan tæmme den inflammatoriske reaktion, vi kan starte dyb healing. En alt for surt kost er en anden årsag til betændelse i kroppen, klorofyl rigt plante- medicin i grønkål er helt basisk og hjælper med til at ophæve inflammation.

ANTIOXIDANTER FRA KÅL

Høj i en vifte af frie radikaler kæmper antioxidanter, dens svært at engang, hvor du skal starte med grønkål. Den brede vifte af vitaminer og høje niveauer af sulforaphane gør det til et godt valg til at bekæmpe ældning.

Beskyttelse mod forurenende stoffer og fantastiske for huden, sulforaphane er et godt studerede phytochemical hvis antioxidant egenskaber er vidtrækkende (9).

Over femogfyrre forskellige flavonoider er blevet identificeret i grønkål, rig på antioxidant og anti-inflammatoriske egenskaber. Dette er et centralt aspekt, hvorfor grønkål er så dygtige til at bekæmpe kræft og forebyggelse af kronisk inflammation.

VITAMINER I KÅL

En enkelt servering af dampet grønkål har 778% af RDI for vitamin K, afgørende for optagelsen af calcium og selv troede at forhindre visse kræftformer, vitamin K er relativt sparsomme i de fleste fødevarer, men bestemt du ikke behøver at bekymre dig, hvis du spiser grønkål.

C-vitamin er normalt forbundet med citrusfrugter, men grønkål faktisk indeholder mere C-vitamin end appelsiner, omkring 50% af dit daglige tilladte krav. Spring appelsinsaft og høste fordelene af grønkål i dine smoothies og juice, vil du få meget mere ud af det uden insulin spike.

kål indeholder høje niveauer af vitamin A, som nedbryder i beta-caroten i kroppen, er ca. 85% af det daglige behov for vitamin A findes en enkelt portion af grønkål. Dette vitamin er afgørende for hud, vision, immun, fosterudvikling, og antioxidant aktivitet.

Lutein er et andet vitamin rigelige i grønkål, vigtig for at forhindre makuladegeneration. Lutein beskytter øjnene mod skader forårsaget af UV-stråling, vi udsættes for hver dag.

MINERALER FUNDET I KÅL

Du behøver ikke at drikke mælk og spise mejeriprodukter for at få nok calcium i din sunde kost. Faktisk grønkål indeholder mere calcium per portion end sødmælk. Måske massemedierne vil fange på, og vi vil begynde at se ‘fik grønkål? “Annoncer i magasiner, i stedet for den allestedsnærværende,” fik mælk? ”

De fleste kål er meget høj i calcium og grønkål i særdeleshed har en høj absorptionshastighed takket være de lavere niveauer af oxalat.

Oxalater er forbindelser almindelige i kål, som hæmmer os i korrekt absorbere de mineraler i en fødevare.

Din kilde til calcium (eller noget virkelig) er kun så god som din absorption af det. Statistisk er de fleste mennesker oplever et stort overskud af elementært calcium, som er vanskeligt at absorbere.

Calcium som almindeligvis forstærker forarbejdede fødevarer og kommerciel mejeri er ikke ligefrem biotilgængeligt.

For at optage kalk, vores krop har brug for tilstrækkelig magnesium, og selvom mange almindelige fødevarer har tilsat calcium, de ikke har den ekstra magnesium til at gøre op for det. Ikke at det ville betyde noget meget som optagelsen af et stof falder kraftigt, når fjernet fra hele sin mad form.

Magnesium er mangelfuld i 2 ud af 3 amerikanere, en chokerende statistik da dette mineral er af en sådan afgørende betydning. Det problem, som opstår, er et overskud af calcium med for lidt magnesium.

Resultaterne er høje niveauer af øget risiko for hjerteanfald, ømhed og ledbetændelse, dårlig fordøjelse, typisk forstoppelse og søvnbesvær natten.

Alle disse spørgsmål kan løses, når en person regulerer deres magnesium vs. calcium forbrug. Fødevarer som grønkål tilbyder en balance mellem de to, så vi kan udnytte fordelene.

KÅL ER GODT FOR HJERTET

Frisk Juiced grønkål har vist sig at drastisk at reducere højt kolesteroltal og sandsynligheden for at udvikle koronararteriesygdom hos mænd.

Kål indeholder alfa-linolsyre, en type omega-3, som har vist sig at reducere hjerteanfald og hjertesygdomme, endnu mere end fiskeolie omega-3-kilder.

Dampet grønkål øger også galdesyrekompleksdannere der hjælper til at sænke kolesterol.

KÅL INDEHOLDER INDOL-3-CARBINOL

I3C er en fytokemiske stede i kål. I3C har evnen til at beskytte kroppen mod østrogen forøget cancere, såsom brystcancer, endometrial og cervikal.

I en verden helt overbelastet med kilder xenoestrogens fra miljøforurening, plast og væksthormoner føjet til kød, vi spiser, er disse typer af kræft er stigende.

Brystkræft rammer nu 1 ud af 3 kvinder i hendes levetid. Hvor let ville det være at indarbejde flere fødevarer rige på I3C at hjælpe med at forhindre en sådan lidelse.

SULFUROPHANE FINDES I KÅL

Du har måske snuble på nogle fancy ansigts cremer, der tout sulforaphane som en af ingredienserne. Denne fytokemiske findes i kål har antioxidant egenskaber, der holder i timer efter initial eksponering.

Det er kendt for at beskytte forebyggelse rynker og helbredende ar topisk. Internt sulforaphane har lovende kræft kæmper egenskaber. Selv den højeste findes i broccoli, grønkål og anden kål også har høje niveauer.

Der har været en masse forskning udført på sulforaphane, alt fra beskytte mod miljøgifte, dette stof har enorme konsekvenser at finde en måde at behandle brystkræft, da det hæmmer proliferation af brystkræftceller, og regulerer østrogenreceptorer i brystkræft celler, som kan hæmme væksten.

Det fremgår sulforaphane har og affinitet for at beskytte reproduktive systemer, som det også inhiberer ovariecancercelle produktion.

Den kræft kampene stopper ikke der, har undersøgelserne været gjort af sulforaphanes evne til at hæmme prostatakræft, bugspytkirtelkræft og kræft i hjernen.

Det er også blevet vist at beskytte hjerneceller fra oxidativ stress. Disse hjerne beskyttende egenskaber er endog blevet antaget som en potentiel behandling af Parkinsons sygdom.

Dette er virkelig kun toppen af isbjerget, er sulforphane hurtigt ved at blive et potentielt alternativ til konventionel kemoterapi eller strålebehandling.

I tillæg form, det her er værd store penge, men du behøver ikke at bruge masser af penge til at høste fordelene, bare spise tabt af grønkål og broccoli for at få en sund servering af sulforaphane.

POTENTIALE TIL AT BESKYTTE MOD KRÆFT

Kål er fyldt med anti-cancer egenskaber. Takket være det høje niveau for sulforophane og vigtige vitaminer og mineraler, kan dette blad måske beskytte vores langsigtede godt helbred.

En undersøgelse blev offentliggjort som fandt mennesker, der forbruger store mængder af kål har lavere forekomst af prostatakræft.

Dette skyldes sandsynligvis at hormonet afbalancere egenskaberne af indol-3-carbinol og dens evne til at ødelægge overskydende østrogen i kroppen. Kål har også en stimulerende virkning på immunsystemet, sparke den i højt gear til at afværge fremmede angribere.

Kål er rig på kræft kæmper glucosinolater, der hjælper til at bekæmpe oxidativ stress.

HVORDAN SPISER JEG KÅL?

Der er åh så mange måder at nyde grønkål, det er en alsidig og fleksibel grøntsager som par godt med de fleste andre fødevarer. Ikke længere behøver grønkål nødt til blot at være den grønne pynt under “rigtig mad” på alle du kan spise buffet.

Kål er om at tage tilbage i rampelyset, der sikkert ikke er mange fødevarer, som jeg kunne skrive en hel artikel om. Du kan stege det, damp det, sauté, tilføje det til supper og gryderetter, puré det, saft det, gør grønkål wraps, grønkål chips, listen af muligheder bliver ved og ved.

KÅL I GRØNNE SMOOTHIES OG SAFTPRESNING

Hvis din ikke til at spise grønkål salater hver dag, og du ønsker at drikke din ernæring, prøv at tilføje grønkål til dine smoothies. De af os med fordøjelses problemer kan ønsker at give systemet en pause og damp grønkål først.

En praktisk trick er at hugge dine dampet eller rå grønkål, fryse det i isterningebakker og butik i en pose i fryseren. Denne måde kan du bare smide et par terninger i din smoothie og være på vej. Kål er utrolig hårdfør og påfyldning, hvilket gør det en fantastisk tilføjelse til din morgen shakes.

En anden metode til at få en masse af denne superfood i din kost er at juice den. For alle kæmper kræft eller på en udrensning protokol, Juiced grønkål tager fordøjelsessystemet byrde ud og leverer forbløffe, fuld enzymatiske fordele.

Juiced med et æble, agurk og ingefær, det er en stor opdatering og perfekt energi hente mig.

SÅDAN KOGER ELLER DAMPER DU KÅL

Da grønkål er sådan en fiberholdigt plantemateriale, kan nogle mennesker har problemer med at fordøje det godt. Enhver, hvis oplever utæt tarm, vil IBS eller autoimmun lidelse sandsynligvis være bedst til damp grønkål før forbrugende. Fordelene i grønkål er ikke tabt i dampende proces, men det gør fordøjelsen meget lettere.

KAN MAN SPISE RÅ KÅL?

Når spises rå, vi får fordelene ved de naturlige enzymer til stede i grønkål. For enhver, der ikke har autoimmune problemer, bør rå grønkål ikke være en bekymring. Jeg kan især godt lide masseret grønkål, da det hjælper til at blødgøre bladene og gøre en grønkål salat desto mere spiselig.

De naturligt forekommende enzymer i rå fødevarer bidrage til at forbedre fordøjelsen og øge energi niveauer. Det er derfor, saftfremstilling og smoothies er sådan en effektiv måde at rense og energi. Kål salater er lækre og så påfyldning, den store ting om grønkål i forhold til salat, er, at den robuste og ikke let visne eller gå klæg. Der er masser af variationer, men her er et par af mine favoritter.

Kunne du tænke dig en nem måde at få Grønkål på?

Det kan du nu!

Det hedder GREENS

Og indeholder 8+ servering af grøntsager og frugt ved hver portion du drikker.

Kan fåes via denne webside her:

Grøntsager der slanker

2015-10-21T15:23:00.000+02:00

Her er grøntsagerne, som slanker... og dem som feder!

Grøntsager og frugt er sunde, fordi de indeholder en lang række vitaminer og mineraler. Samtidig har frugt og grøntsager typisk et højt indehold af antioxidanter og kostfibre, men meget få kalorier.

Der er dog forskel på, hvorvidt grøntsagerne og frugterne slanker eller ej, viser en undersøgelse fraHarvard TH Chan School of Public Health og Brigham & Womens Hospital, Boston, Massachusetts.

Forskerne har fulgt hele 133.468 mænd og kvinder i 24 år og set på sammenhængen mellem, hvad de spiste og deres vægtændringer. Forsøgspersonerne noterede selv deres spisevaner.

Forskerne nåede frem til, at set over en fire-årige periode, hvor man øgede sit indtag af grøntsager, ville man typisk opleve et vægttab på 110 gram for hver ekstra portion eller stykke.Visse grøntsager hjalp dog ikke på vægttabet - nemlig dem med megen stivelse.

Her ses et gennemsnit af, hvor stort et vægttab en daglig portion eller stykke af hver enkelt grøntsager gav over en fire-årig periode.

Tofu/soja - 1.120 g
Blomkål - 630 g
Grønne bønner - 430 g
Peberfrugter - 345 g
Broccoli - 340 g
Rosenkål - 300 g
Bladgrøntsager - 250 g
Gulerødder - 185 g
Bønner - 170 g
Selleri - 160 g
Tomater - 50 g

Her er grøntsagerne, der i forsøget fik folk til at tage på.

Løg + 120 g
Hvidkål + 180 g
Kartofler + 320 g
Ærter + 560 g
Majs + 930 g

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser 600 gram frugt og grøntsager om dagen. En tommelfingerregel gælder, at et stykke frugt eller en grøntsag svarer til 100 gram.

ALTERNATIV

Vidste du (måske ikke) hvordan du kan få de RIGTIGE grøntsager og frugt... uden at skulle gå på kompromis med at købe ind... hele tiden, samt få det frisk?

Ved at tilføje dagligt GRENNS Berry til din ellers normale livsstil...

Få GREENS her

Hvad ?

GREENS Berry
ALKALIZING DRIKKE PULVER
Alkaliserende, energigivende og udrensende!
Spiser du ikke alle de frugt og grøntsager, som du bør? Føler du dig træg og ude af balance?
Vil du have mere energi, til at komme igennem din dag?
Hjælper til at afgifte, alkalize og energi-give din krop med hvert glas Greens, nu med en endnu bedre pH-balancing blanding, der indeholder en surhedsgrad-bekæmpelse, med en kombination af magnesium og kalium for endnu mere basisk egenskaber.

Der er tilsat probiotiske støtte , der hjælper dig bedre med at fastholde, en sund balance, ved at holde dit fordøjelsessystem korrekt og giftstoffer i at strømme ud.

Få GREENS her

Drik 8+ Grønsager og frugt

Med flere portioner af frugt og grøntsager og en blanding af 38 urter og næringsrige superfoods, giver Grønne naturligt forekommende, biotilgængelige vitaminer, mineraler, antioxidanter, phytonutrients og enzymer til at give din allerede velafbalanceret kost en ernæringsmæssig løft. Det er maksimal støtte til din bedste helbred, alt sammen i en ny lækker bær smag.

Hvordan?

2 måle skeer i et glas vand eller juice 2x om dagen

Afgifte, alkalize og fremme pH balance i kroppen
Syreindhold-bekæmpelse af magnesium og kalium blanding
Banebrydende probiotiske støtte til fordøjelsessystemet sundhed
38 urter og næringsrige superfoods
Flere portioner af frugt og grøntsager i hver scoop
Free Radical-bekæmpelse af antioxidanter
Stor-smagning bær smag

Kan bestilles her:

myitworksshop

Lær mere omkring GREENS ved at se denne video:

https://www.youtube.com/watch?v=Vr5HE7C2AJw

Boost immunforsvaret

2014-01-07T22:37:00.001+01:00

Chiafrø er en alletiders kilde til omega 3, protein og antioxidanter, og kan bl.a. bruges til en hurtigt tilberedt energidrik.

Vinteren begynder snart for alvor at melde sin ankomst, og med sig bringer den snue, influenza og vintertræthed. Kok og ernæringskonsulent Søren Lange besøgte i dag Frihuset, hvor han lavede mad og drikke med chiafrøet - et lille vidunderspir, sprængfyldt med omega 3, protein og antioxidanter, som skulle styrke immunforsvaret. Se hans opskrifter nedenfor.

Svampepate’ med Chiafrø

50 g renset porre
2 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie
200 g champignon (eller andre svampe)
2 spsk. citronsaft
2 kogte kartofler (ca. 150 g)
1 tomat
25 gram rød peberfrugt
2 tsk. tørret basilikum
2 spsk. Chiafrø
1-2 spsk. tamari eller Soya sauce
75 gram revet ost eller tynde skiver mozzarella ost

Snit porren og hvidløgene og svits dem i olien et par minutter.
Hak svampene fint og tilsæt dem sammen med citronsaften. Steg dem ved god varme, til de er bløde.
Riv kartoflerne og rør dem i svampene sammen med basilikum, Chiafrø, hakket tomat og finthakket rød peber. Bland massen godt. Smag til med peber og tamari eller soya sauce og pres den forsigtigt ned i et smurt fad, dæk med ost og bag pate’en ved 200 grader i 25-30 min.

Rodfrugt postej med Chia

1 rødbede
1 pastinak
1 persillerod
1 gulerod
1 løg
1 æble
1 fed hvidløg
1-2 spsk. olivenolie
1 spsk. karry
1 spsk. tørret basilikum
2 tsk. Dijon sennep
3 spsk. Chiafrø
Salt og peber

Rødbede pastinak, persillerod, gulerod, løg og æble rives groft, steg rodfrugterne let i olivenolie og karry til de er faldet lidt sammen. Tilsæt hvidløg, basilikum, Dijonsennep og Chiafrø. Smag til med salt og peber og rør det hele godt sammen.
Massen kommes i et smurt fad og bages 30-40 min ved 175 grader.

Chia-mysli

5 spsk. havregryn
1 spsk. hakkede mandler
1 spsk. finthakket æble
1 spsk. Chiafrø
1 spsk. citronsaft
1-2 spsk. honning

Chiafrø og citronsaft blandes og trækker 10 minutter. Herefter iblandes de øvrige ingredienser. Sørg for at det hele er grundigt blandet.
Massen fordeles i et tyndt lag på et stykke bagepapir og bages ved 150 grader i 20-25 min eller til massen er tør og let gylden.

Tip: Honningen kan erstattes af flydende Stevia. Tilsæt 10 dråber flydende Stevia til citronsaften og bland med Chiafrøene.

Chia fresca

1 glas vand
1 spsk. chiafrø
1 spsk. citron eller lime – gerne mere
evt. 1 spsk. ahornsirup

Blend alle ingredienser. Lad drikken stå i 10-15 minutter. Rør i drikken indimellem.

Kilde: TV2 Fri

Tab dig mens du sover

2013-12-03T23:13:00.000+01:00

Skønhedssøvn kan have betydning for mange ting! Men med den engelske kur 'The Hibernation Diet' kan du nemlig tabe dig, mens du putter under dynen! Q guider dig igennem mirakelkuren.

Tab dig: Gør som Tornerose

Tær på dine fedtreserver, mens du sover, og bliv smukkere og slankere. Det lyder som en drøm, men drøm bare videre (og tab dig imens). To britter, en farmaceut og hans diætist-søn, har opdaget, at mennesker – ligesom de dyr, der går i hi – kan slippe af med fedtdepoterne, mens de sover.
Det kræver vel at mærke, at du fodrer kroppen med de rigtige næringsstoffer. Denne opdagelse gav navn og idé til en kur, som bruger kroppens optimale måde at fungere på som udgangspunkt. Kuren har fået navnet ”The Hibernation Diet” (hibernation betyder at gå i hi, red.).

Det handler om at udnytte den måde, vores krop fungerer på om natten. Kuren virker ved at kickstarte de mekanismer, der genopbygger og giver ny energi til hjerne og muskler, og som samtidig sætter gang i det fedtforbrændende stofskifte. Samtidig skal mængden af stresshormoner sættes ned, og det bliver de, hvis man spiser den rigtige kost, siger mændene bag kuren. På den måde garanterer de, at du vågner frisk og fyldt med energi efter en almindelig nats søvn, og altså oven i købet nogle fedtdepoter fattigere.

Der er tre grundsten i kuren:

1. Honning

Den første og allervigtigste er honning. Ikke at du skal hælde det i dig morgen, middag og aften, men en skefuld eller to inden sengetid er afgørende for, hvordan din krop arbejder, mens du sover. Så i modsætning til de fleste andre kure, hvor aftenspisning er forbudt, siger The Hibernation Diet, at det er strengt nødvendigt at sørge for, at din krop har energi nok til nattens reparationsarbejde og fedtforbrænding. Ophavsmændene er særlig opmærksomme på leveren, som holder styr på kroppens glukosebalance om natten. Derfor, siger de, skal den fyldes helt op inden sengetid for at virke ordentligt.

Honning har den perfekte kombination af frugtsukker og almindeligt sukker. Og frugtsukker er lige, hvad leveren har brug for, for at kunne lagre energi. Hvis du spiser honning i timen, inden du putter dig under dynen, giver det derfor energi til leveren, som så kan frigive glukose til hjernen. Når hjernen får glukose nok, frigiver den de vigtige væksthormoner, der genopbygger hud, hår, negle og alle organer. Energien til genopbygningsarbejdet kommer, ifølge kuren, fra forbrænding af fedt.

2. Sund kost og mellemmåltider

Biernes søde nektar gør nu ikke arbejdet alene og giver dig ikke carte blanche til at proppe dig med alt, hvad du har lyst til. Fedtfattig og næringsrig kost er kurens andet grundprincip. Men hvis du synes, at det er en dårlig nyhed, så er den gode, at den foreslåede diæt nok er smalkost, hvad kalorier angår, men der er ingen hokus-pokus og komplicerede opskrifter. Du får mad nok, og det er oven i købet tilladt med mellemmåltider – faktisk er de et must, bare de er sunde. Grundlæggende handler det om sund fornuft madmæssigt:

Spar på sukker, hvidt brød og færdigretter og fyld i stedet indkøbsvognen op med frugt, grønt, groft brød, fisk og magert kød. Og lav så vidt muligt din mad selv. Den energi, den nye kur giver dig, får dig til at overkomme det. Selvfølgelig kan det ikke komme på tale at spise chokolade, slik og chips – alt andet ville vel også være useriøst – til gengæld er nødder, tørrede frugter og sågar en myslibar i ny og næ absolut o.k.

3. Let motion
Endelig er der det med motion. Hvor honning og den sunde, varierede kost er et must for at se resultater, kræver kuren ingen ture på løbebåndet eller trappemaskinen for at se resultater. Faktisk påstår folkene bag kuren, at den type motion brænder mindre fedt end det, du kan forbrænde under skønhedssøvnen. De er tilhængere af stille og rolig styrketræning, som alle og enhver kan være med på. Samtidig siger de, at det ikke er strengt nødvendigt for kurens succes. Du kommer til at tabe dig alligevel.

Når der nu alligevel opfordres til at bruge kræfter på simple øvelser, som snildt lader sig udføre derhjemme eller på jobbet, er det, fordi det giver så meget ekstra. Blid styrketræningsætter ikke bare fut i den natlige fedtforbrænding, det forbedrer også din kropsholdning, det strammer din figur op, afhjælper stress, sænker blodtrykket og gør dig generelt i bedre humør. Så selv om det i forhold til vægttab ikke er en nødvendighed, er det værd at overveje at få puttet de 15-30 minutters træning, kuren anbefaler, ind tre gange i dit ugeprogram.

Fordele ved ”The Hibernation Diet”

Motion og sund kost er en kendt kombination, når det gælder vægttab. Men følger du ”The Hibernation Diet”, lover ophavsmændene, at du får din krop til at arbejde for dig på alle fronter. Din hud bliver fastere og får mere glød. Dit hår og dine negle bliver stærkere, du vågner hver morgen med masser af energi og føler dig ovenpå i alt, hvad du gør. Faktisk påstår de, at du vil føle dig som en smuk og travl, lille bi, og det er ikke tilfældigt. For det er jo bierne med deres honning, der gør hele forskellen.

Det må du spise

Morgenmad er essentielt i ”The Hibernation Diet”, og det kritiske tidspunkt sidst på dagen, hvor blodsukkeret er lavt, og chokoladebehovet stort, tages meget alvorligt. Husk at drikke masser af vand. Gerne omkring to liter hver dag.

Morgenmad – vælg mellem:

Æblejuice, mysli med mini- eller skummetmælk, et blødkogt æg og mager yoghurt med frugt.
Frugtsalat af æble- og appelsinbåde, grove cornflakes med mini- eller skummetmælk og et porcheret æg.

Mellemmåltid, formiddag – vælg mellem:

En lille håndfuld nødder, kerner eller tørret frugt.
Et stykke frugt – der er frit valg.
Et par fuldkornsgrissini (brødstænger).
En myslibar med honning.

Frokost – vælg mellem:

Mager yoghurt med hindbær, salat af blandede bønner med ristet brød dryppet med lidt god olivenolie, mager ost på en
havrekiks og en banan.
En skive ananas, en portion pastapenne med stykker af kyllingebryst, bønner og champignon og to havrekiks med mager ost.

Mellemmåltider, når du slutter arbejde – vælg mellem:

En lille pakke tørristede peanuts.
En banan.
To stykker knækbrød med mager ost eller honning på.

Mellemmåltider, når du er kommet hjem – vælg mellem:

En revet gulerod med rosiner.
To havrekiks med soltørrede tomater.
En tomat i skiver med mager ost og et drys peber.
En skive ristet, groft brød dryppet med olivenolie og med skiver af rød, grøn eller gul peber på.

Aftensmad – vælg mellem:

Tomatjuice, hjemmelavet grøntsagssuppe af kartofler, porrer, tomat eller champignon samt lidt mager ost, stegt sild med kogte, små kartofler med skræl. Dertil strimler af gulerødder, kål, pebre og løg. Til dessert en mager yoghurt med jordbær.
Mangojuice, en lille salat af mager ost, æble i tern, dadler og cherrytomater, lammekød med couscous blandet med peberfrugt, broccoli og gulerødder. Til dessert en frugtsorbet.
Før sengetid, op til en time før:Ingen valgmuligheder her. Det er honning, der gælder. Til gengæld er der mange måder at indtage det på:
Jordbær og honning-smoothie:
En kop mager vaniljeis, en kop friske jordbær, ¼ kop minimælk, ¼ kop honning. Blend indtil konsistensen er jævn.
Honning latte:
En kop kaffe (varm eller kold), ½ kop minimælk (varm eller kold), 2 tsk. honning. Hvis det er den kolde version, du går efter, så blend til slut med isterninger.
Den mere kedelige: En spiseskefuld eller to lige fra bøtten, hvis du kan og har lyst. Alternativt opløst i kogt vand.

Granatæblet der kan redde hjertet

2013-10-22T10:14:00.000+02:00

Spis masser af granatæble, viser ny forskning.

granatæble er propfyldt med gode antioxidanter, C-vitaminer, B6-vitaminer og fibre. Granatæbler indeholder faktisk 10 gange så mange antioxidanter som appelsiner og 40 gange så mange som æbler.

Granatæblet har også et særligt højt indhold af antioxidanten polyfenol, der bl.a. holder kroppens celler friske og som kan forebygge enkelte kræfttyper. Men en ny undersøgelse viser faktisk, at polyfenol fra granatæbler kan have en positiv effekt på et højt kolesteroltal, skriver kk.no.

Undersøgelsen fra Catalan Institute of Cardiovascular Sciences (ICCC) kiggede på, hvordan piller af polyfenol fra granatæble påvirkede grise.

Nulstiller den dårlige effekt

Grisene blev fodret med mad, der havde et højt fedt- og kalorieindhold. Spiser man en kost, der giver et højt fedtniveau i blodet og dermed et højt kolesteroltal, gør det blodårerne mindre elastiske, og det øger risikoen for blodpropper i hjertet.

Men granatæblepillerne viste sig faktisk at nulstille den dårlige effekt, som kosten havde på blodårerne. Og forskerne mener, at denne effekt også vil kunne opleves hos mennesker.

- At berige sin kost med granatæble-polyfenoler kan hjælpe med at forebygge og modvirke skader på blodårerne – noget, som er blandt de første tegn på aflejringer i blodårerne og slagtilfælde, udtaler Lisa Badimon, der er forsker ved ICCC ifølge kk.no.

Spiser du et friskt granatæble, skal du blot have 100 g frugtkød for at få samme mængde antioxidanter som grisene i forsøget.

De bedste tips til granatæbler:

- Granatæbler kan typisk findes året rundt i dagligvarebutikker, og de er i sæson på den nordlige halvkugle fra september-februar og på den sydlige halvkugle resten af året.

- Man skal gå efter de største granatæbler, da disse indeholder mere frugtsaft. Den skal have en hård skal og en rød farve. Brune pletter på skallen betyder blot, at den er moden.

- Granatæblet skal helst opbevares i 8-10 grader, men kan også klare sig i stuetemperatur.

Kilde: KK.no.

Blåbær hjælper mod sukkersyge

2013-09-16T21:32:00.000+02:00

Blåbær og druer kan hjælpe mod livsstilssygdommen type 2-diabetes, også kendt som gammelmandssukkersyge, mens juice giver den modsatte effekt. Det viser et nyt studie

Et øget frugtindtag har været anbefalet som et af flere tiltag mod forebyggelse af mange kroniske sygdomme, deriblandt diabetes 2, påpeger forskere i et nyt studie.

Men muligvis er det ikke ligegyldigt, hvilken slags frugt, du putter i munden.

Frugt og bær indeholder i varierende grad både fibre, antioxidanter samt andre kemiske forbindelser, som kan påvirke kropen.

- Vores fund giver ny dokumentation for, at visse enkeltstående frugter kan være specielt gunstige til at reducere risikoen for diabetes-2, siger ernæringsforsker Qi Sun ved Brigham and Women’s Hospital i USA, som står bag det nye studie. Det skriver Videnskab.dk.

Folk, der spiste mindst to portioner ugentlig af hele frugter – særligt druer, blåbær, æbler og pærer – havde 23 procent lavere diabetes 2-risiko end folk, der spiste meget lidt – mindre end en portion om måneden.

Forskerne så også koblingen ved indtag flere gange om ugen af rosiner. Et eksempel på en portion kan være en kop blåbær eller druer, eventuelt et lille æble eller udskåret frugt i en kop.

Tidligere indsamlede data fra i alt tre studier med næsten 190.000 personer, som samlet set dækker perioden 1984-2008, er analyseret.

Over 12.000 af disse (6,5 procent) udviklede diabetes 2 i løbet af denne periode.

Forskerne så også nærmere på indtaget af æblejuice, appelsinjuice, grape- og andre juicetyper. De, der drak en eller flere portioner af frugtjuice dagligt (en portion er et almindeligt drikkeglas) steg diabetes 2-risikoen med så meget som 21 procent.

Samtidig kan det, at droppe tre glas juice om ugen, bidrage til, at risikoen sænkes en del, nærmere bestemt med 7 procent, analyserer forskerne sig frem til.

Det glykæmiske indeks for de enkelte frugter, som fortæller, hvor hurtigt kulhydraterne forbrændes, så ikke ud til at være vigtigt for påvirkningen af diabetes 2-risikoen, oplyser Harvard i en pressemeddelelse.

Forskerne tror derimod, at forklaringen på den gunstige effekt kan ligge i, hvilke stoffer frugterne indeholder mere eller mindre af. Foreløbigt ved de ikke, hvilke stoffer der er mere fordelagtige end andre.

Stoffet der modvirker Alzheimers!

2013-04-04T21:44:00.001+02:00

Det findes i olivenolie og kan altså beskytte mod Alzheimers
Om under 30 år vil dobbelt så mange danskere som i dag lide af en demenssygdom. Tendensen ses i hele verden, og det får naturligvis forskerne til at sætte ind for at finde en kur mod den modbydelige sygdom.

Forskere fra University of Louisiana har nemlig kigget på, hvorfor Alzheimers i mindre grad rammer personer, der spiser efter middelhavskosten, som består af gode olier, nødder, grøntsager og fisk.

Og netop olivenolie kan faktisk spille en central rolle i forhold til at beskytte mod Alzheimers, skriver Huffington Post.

Hjernecellerne beskyttes mod skader

Forskning har nemlig tidligere vist, at stoffet oleocanthal, der findes i ekstra jomfru olivenolie, beskytter nervecellerne fra de skader, som Alzheimers forårsager.

Det fik forskerne fra University of Louisiana til at undersøge, om oleocanthal kan mindske niveauet af beta-amyloid, der er et skadeligt proteinfragment, som spiller en rolle i Alzheimers, fra at aflejres i mellemrummet mellem hjernens nerveceller.

Forskerne dyrkede hjernecellerne fra laboratoriemus, som i to uger fik en dosis oleocanthal fra olivenolie dagligt. Og her kunne man tydeligt se, at produktionen af de proteiner og enzymer, der fjerner beta-amyloid fra hjernen, steg.

Middelhavskosten er allerede kendt for at gavne hjertet og forlænge livet, og nu kan der altså tilføjes endnu en god grund til at spise godt med fisk, grønt og olivenolie, lyder det fra forskerne.

Forskningen har været publiceret i tidsskriftet ACS Chemical Neuroscience.

Kilde: Huffington Post

Er planteolier farlige?

2013-04-04T10:53:00.000+02:00

Vindruekerneolie, majsolie og solsikkeolie, som alle indeholder meget omega-6, er ikke nær så sunde, som man tidligere har troet. Det forskningsresultat er dukket op efter lang tids glemsel i en garage i Sydney og er nu publiceret i British Medical Journal. Rapsolie og olivenolie går fri.

Forskere mistænker nu planteolier for at høre til blandt de dårlige former for fedt.

Ideen om, at mættet fedt er skidt og flerumættede fedtsyrer er gode, er blevet et dogme nu. Det bliver svært at omgøre 40 års videnskab, markedsføring og uddannelse på baggrund af dette

Det gamle støvede 9-spors magnetbånd med ordet LEE 3 printet på skulle egentlig bare have været kasseret.

I stedet lå det i næsten 40 år nederst i en bunke papirer og gamle bøger i en kasse i en garage i Sydney hos en australsk forsker med samlermani – lige indtil forskeren Chris Ramsden henvendte sig.

»Det var helt utrolig heldigt, at vi overhovedet fandt båndet, og at vi kunne læse og oversætte dataene på det«, fortæller Chris Ramsden, forsker for det amerikanske institut for sundhedsforskning, National Institute of Health, til Politiken.

På båndet lå hidtil ukendt data fra et gammelt forsøg, der nu har bekræftet en stigende mistanke blandt ernæringsforskere: nemlig at de mest almindelige planteolier – dem, der har et stort indhold af fedttypen omega-6 – måske slet ikke er sunde for hjertet, sådan som myndigheder og organisationer har sagt i årtier. Det er olier som vindruekerneolie, majsolie og solsikkeolie (men ikke rapsolie og olivenolie).

»Der er lavet meget få videnskabelige forsøg igennem tiderne, hvor man har givet forsøgspersoner omega-6-olie og observeret, hvad det betød for deres hjertedødelighed. Faktisk har der kun været tre, og her var Sydney-studiet det ene. Studiet tyder på, at planteolierne muligvis har en negativ effekt«, siger Ramsden. Måske fordi de skaber en betændelsestilstand i kroppen ved store mængder.

Slår tvivl om årtiers dogmer
I det gamle studie skulle mænd med hjerteproblemer erstatte det mættede fedt i kosten med planteolier – noget, der ifølge teorien burde sænke kolesteroltallet og give bedre overlevelse. I stedet døde mændene i højere grad af hjertesygdomme end dem, der bare fortsatte med at spise som normalt.

Resultaterne er for nylig blevet publiceret i British Medical Journal, et af verdens mest anerkendte videnskabelige tidsskrifter.

»Fundet af de gamle data sår alvorlig tvivl om årtiers dogmer om, at mættet fedt er skidt, og umættet er sundt«, skriver British Medical Journal i sin leder.

Svage beviser
Det kan lyde underligt, at et gammelt resultat kan så tvivl om noget, vi har fået tudet ørene fulde af igennem årtier: at vi skal erstatte det ’onde’ mættede fedt fra f.eks. smør med de mere hjertesunde planteolier.

Men det er et meget godt eksempel på, hvor skrøbeligt et fundament ernæringsvidenskaben nogle gange hviler på.

Sagen er, at der aldrig har været særlig tunge beviser for, at omega-6-holdige planteolierne var gode. Ifølge professor Philip Calder, der har skrevet lederen i British Medical Journal, var forskerne i mange år forblændet af, at planteolier med omega-6 sænker kolesteroltallet.

»Det var tidligere det eneste, alle var bekymrede for, så derfor var det en attraktiv historie, at planteolier kunne sænke kolesterol. Men i realiteten var der meget få studier lavet på omega-6-olier, hvor man kiggede på såkaldte ’hard end point’ – altså deres indvirkning på dødelighed, hjerteanfald og den slags«, siger han på en telefonlinje fra University of Southampton i England.

Ifølge Calder er det langtfra sikkert, at for store mængder omega-6-holdig planteolie er skadeligt for helbredet. Men der er god grund til at være forsigtig med at spise for meget af dem. Han har ikke de store forhåbninger til, at budskabet når ud.

»Ideen om, at mættet fedt er skidt, og flerumættede fedtsyrer er gode, er blevet et dogme nu. Det bliver svært at omgøre 40 års videnskab, markedsføring og uddannelse på baggrund af dette«, siger han.

Farlig fedt
De bedste fedtstoffer er ifølge professoren stadig de velkendte omega-3-olier – typisk fundet i fisk – om end det ikke engang er 100 procent sikkert længere. Derefter kommer såkaldte monoumættede fedtsyrer – bedst kendt fra olivenolie og mandler.

Ideen om de sunde flerumættede planteolier blev til i en tid, hvor højt kolesterol sås som den væsentligste grund til hjerteproblemer, og hvor man havde en meget grov opdeling af fedttyper.

I 1960’erne og 1970’erne mente mange forskere, at alt flerumættet fedt var det samme, uanset om det var solsikkeolie eller omega-3-fedtstoffer fra fede fisk. Forsøgspersoner blev bedt om at øge både indtaget af fiskeolier og planteolier på én og samme tid, og dermed maskerede man, at den ene fedttype kunne være skadelig.

Forskerne havde sågar tendens til at slå mættet fedt sammen med de farlige transfedtsyrer, når man lavede forsøg. Det fik mættet fedt til at tage sig værre ud.

Igennem 40 år var der kun tre forsøg, hvor forskerne kun gav forsøgspersonerne flerumættede planteolier og derefter observerede, hvor mange der blev syge, døde eller fik hjerteproblemer. Og i det ene af de tre forsøg lå resultatet altså i en garage i Sydney.

Spis som før i tiden
»Problemet er, at det er så ekstremt kostbart at lave lodtrækningsstudier. Vores Diogenes-studie kostede alene 15 millioner euro at lave (111 mio. kr., red.). Det er derfor, man gør så meget for udnytte de studier, der er lavet«, fortæller professor Arne Astrup, der leder Københavns Universitets institut for idræt og ernæring.

»Studiet betyder oversat til dansk, at sådan noget som solsikkeolie og majsolie ikke er de bedste valg, hvis man vil købe olie. Noget tyder nemlig på, at hvis man får for meget omega-6 i forhold til omega-3, er det skadeligt. Men det er der jo en løsning på: den gode rapsolie, der har et højt indhold af omega-3-fedtsyrer, og olivenolie. Et stort studie fra Spanien viste for nylig, at en olivenolierig kost eller en kost fyldt med nødder og mandler nedsatte forekomsten af blodpropper«, siger han.

En pointe er ifølge professoren, at de omega-6-holdige planteolier er en ny ingrediens i menneskets diæt. Den første madolie blev opfundet og markedsført i 1911 af Proctor & Gamble, og før 1970’erne var planteolie ikke udbredt.

»Hvis jeg er i tvivl om videnskaben, så mener jeg, at det er klogt at gå tilbage til naturen. Gå tilbage til det uforarbejdede, og gå tilbage til de fødevarer, som vi altid har kendt. Det at introducere nye næringsstoffer i et omfang, vores krop ikke har været udsat for før, fører ikke godt med sig«, siger han.

Chris Ramsdens studie imponerer dog ikke Hjerteforeningen herhjemme. Foreningen anbefaler planteolier over en bred kam på hjemmesiden og fremhæver ud over olivenolie og rapsolie også den omega-6-rige vindruekerneolie og den endnu mere omega-6-rige tidselolie. Sidstnævnte er den samme olie, der blev brugt i det gamle forsøg.

»Jeg mener ikke, at studiet giver anledning til at ændre på vores anbefalinger. Det har en række svagheder, og det kan primært bruges til at sige noget om tidselolie, ikke noget om så meget andet. Men vi overvejer løbende, om vi skal revidere vores anbefalinger«, siger formand Henrik Steen Hansen.

Dogmer står for fald
Historien om de gamle data er et eksempel på, hvordan etablerede dogmer i disse år falder og bliver erstattet af et mere broget billede.

Igennem 1990’erne hed det f.eks., at man skulle spare så meget på fedtet som overhovedet muligt og til gengæld bare give los med hensyn til at spise brød, pasta og ris. I dag er rådet nærmere at være påpasselig med de lette kulhydrater.

Mængden af protein i maden over for kulhydrater er også kommet til debat, efter at lavkulhydratdiæter har vist sig mere effektive end fedtreducerede diæter i mange forsøg.

Selv dogmet om det gode i frugt og grønt er kommet under skeptisk behandling.

»Hvis vi havde snakket sammen for 15 år siden, havde der ikke været nogen grænser for, hvad frugt og grønt kunne gøre«, siger forskningsleder Anne Tjønneland, Kræftens Bekæmpelse.

De gamle undersøgelser viste sig at være fejlbehæftede, og nyere og bedre undersøgelser har vist, at frugt og grønt har meget lille direkte betydning for risikoen for en række kræftformer. De er dog stadig gode i forhold til at undgå hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes.

Nogle gange går det også den anden vej. For 15 år siden mente man, at kaffe øgede risikoen for kræft i bugspytkirtlen, men i dag ser det tværtimod ud til måske at beskytte mod tyktarmskræft.

Mere ydmyge anbefalinger
For forskerne er pointen, at man bliver nødt til at være betydelig mere ydmyg, end man var tidligere.

»Vi har været lidt for skråsikre i vores udmeldinger, men det er svært at lave kostanbefalinger og så hele tiden tilføje, at der er stor usikkerhed om videnskaben«, siger Arne Astrup, der i mange år var ledende i at udforme kostanbefalinger og lige nu er involveret i arbejdet med at udforme de kommende danske kostråd.

»Men vi skal lægge det åbent frem. I dag er folk meget oplyste med hensyn til kilderne, og mange, der ikke er fagfolk, har sat sig ind i sagerne. Folk kan godt tåle at høre, at der er usikkerhed. Det er også et signal til myndighederne om, at I må leve med den usikkerhed, indtil I giver de midler, der skal til for at få afklaring«.

Philip Calder, professoren der skrev lederen i British Medical Journal, siger, at forskerne må erkende, at vi er langt fra en afklaring på mange områder inden for ernæringsvidenskaben.

»Rigtig mange af de gamle ideer viser sig ikke at holde vand, og mange kernediskussioner er stadig langt fra at være løst. Fordi det er så kompliceret og svært at drive ernæringsvidenskab«.

Kilde: Politiken

Flad mave Pandekage opskrift

2013-03-14T10:37:00.001+01:00

LAV FLAD MAVE-PANDEKAGE

En snack behøver ikke være fyldt med kalorier. Spiser du den rigtige snack, kan den faktisk give dig din drømmekrop, stresse dig ned, give dig energi og meget, meget mere.

Opskriften er til 1 portion

Flad mave-pandekage

2 æg
½ banan
½ tsk. kardemomme
1 tsk. kanel
½ tsk. kokosolie

Sådan gør du:

Mos bananen sammen med kanel og kardemomme, og slå herefter æggene ud i blandingen.
Pisk det hele sammen, og steg dem på panden i kokosolien.

Derfor virker den

Kardemommens essentielle olier stimulerer fordøjelsessystemet, og komponenterne i krydderiet kan reducere oppustethed og mavekramper.

Æg er rigt på proteiner, der øger stofskiftet, og flere studier har vist, at de giver en god og langvarig mæthed, så man har mindre risiko for at falde i slikskålen senere på dagen

Kosten er måske fremtidens behandling

2012-05-15T13:21:00.004+02:00

Selv om forskning viser, at det kan gavne patienterne at bruge kost og kosttilskud som en del af selve behandlingen, tøver psykiatrien. Men kost vil sandsynligvis blive en almindelig del af en psykiatrisk behandling i fremtiden.

Mangel på D-vitamin, omega-3 fedtsyrer og vigtige aminosyrer er helt almindeligt hos patienter med psykiske lidelser. Det viser en amerikansk gennemgang af international forskning i ernæringens betydning for psykiatriske patienter. Og modsat den farmakologiske medicin, kan patienten tilmed undgå alvorlige bivirkninger, hvis man bruger kosttilskud som medicin.

Men det får ikke umiddelbart overlæge i Psykiatrien i Region Nordjylland Jens Ivar Larsen til at gøre kosttilskud til en del af behandlingen af psykiske sygdomme. Han mangler stadig beviser for kostens effekt:

- Jeg synes, det kunne være interessant at få belyst, om der er en sammenhæng mellem kost, ernæring og psykisk sygdom. Men indtil videre har jeg ikke fundet studier, der har vist signifikante effekter af behandling med forskellige kostformer eller tilskud til den almindelige kost, siger Jens Ivar Larsen.

Skub i alternative behandlinger
I 1960'erne kom udviklingen inden for moderne medicin for alvor i gang. Siden har man skubbet mange af de ikke-medicinske behandlinger, som tidligere blev brugt på sundhedsområdet, i baggrunden. Det forklarer Lasse Skovgaard fra Institut for Folkesundhedsvidenskab. Han forsker blandt andet i brugen af komplementær og alternativ medicin og behandling i det danske sundhedsvæsen.

- Mange havde en tro på, at farmakologien ville udvikle sig, så den på sigt kunne løse de store udfordringer på sundhedsområdet. Men man har måttet indse, at medicinsk behandling ikke har kunnet løse alle problemer. Udviklingen i kroniske sygdomme er fx eksploderet, og her er den moderne medicin på mange måder kommet til kort, siger Lasse Skovgaard.

Udviklingen i kroniske sygdomme kan derfor komme til at sætte skub i brugen af ernæring som behandling - også af psykiske lidelser.

Men der er et stykke vej endnu, for lige nu ligger kost og ernæring i et gråzoneområde mellem almindelig medicinsk og alternativ behandling:

- Sundhedsstyrelsen har nogle generelle anbefalinger om sund kost, som selvfølgelig ligger i det konventionelle område. Men lige så snart man anskuer ernæring som en terapeutisk del af en behandling, bliver det ofte opfattet som noget alternativt, siger Lasse Skovgaard.

Ingen interesse

Kost og ernæring er heller ikke en fast del af uddannelsen til hverken læge eller psykiater, og sundhedsforskningen er i øjeblikket hovedsageligt er finansieret af erhvervslivet. Og når det kommer til farmakologi, er erhvervslivet medicinalfirmaerne.

- Kost og kosttilskud kan ikke patenteres, og derfor har medicinalbranchen ingen direkte interesse i at fremme forskningen i de områder. Alligevel ser man i øjeblikket et voksende internationalt fokus på betydningen af kost og kosttilskud inden for psykiatrien, siger Lasse Skovgaard.

Mangler evidens

Selvom den amerikanske forskningsgennemgang i brugen af kost og ernæring i behandlingen af psykiske sygdomme skulle åbne op for kost som et alternativ til medicin, ser det ikke ud til at psykiatrien kommer til at bruge kost som behandling af selve sygdommen lige foreløbig:

- Når vi taler om en lægevidenskabelig tilgang til behandling, er det en forudsætning, at der i hvert fald er en vis grad af evidens for en gunstig effekt. Vi ved, at kosten har en gavnlig effekt på fysiske sygdomme, men vi mangler bevis for, at det også gavner patienter med psykiske sygdomme, siger overlæge Jens Ivar Larsen.

Men man tager psykiatriske patienters kost meget alvorligt. For patienterne lider i højere grad af livsstilssygdomme end resten af befolkningen. Derfor har man i psykiatrien flere projekter, som skal forbedre patienternes kost.

Kilde: 15. maj 2012 06.00 DR Sundhed

Hvidløgskur

2012-04-11T22:12:00.001+02:00

Hvidløgskur fremstillet af ingredienserne hvidløg og Brøndums Snaps Klar.

Denne recept på et (natur)lægemiddel, der kurerer næsten alle sygdomme, blev fundet i 1972 i et buddhistisk kloster mellem Tibets bjerge.

Tilberedelse: 350 gram pillet hvidløg presses i en træ eller marmor morter – (må ikke på noget tidspunkt under fremstillingsprocessen komme i forbindelse med metal) - kan også puttes i en plasticpose og knuses ved at køre en kagerulle over nogle gange - puttes derefter i et glas sammen med 0,25 liter almindelig neutral brændevin / snaps.

Glasset lukkes hermetisk og sættes i køleskab i 20 dage.

Efter disse 20 dage sies indholdet i en si af gaze og væsken sættes i køleskabet i endnu 2 dage.

Herefter er "lægemidlet" klar til at indtages på følgende måde blandet i lidt mælk eller vand, som indtages før hvert måltid efter følgende skema:

Antal dråber pr. dag	Morgen	Middag	Aften
1. dag	1	2	3
2. dag	4	5	6
3. dag	7	8	9
4. dag	10	11	12
5. dag	13	14	15
6. dag	16	17	18
7. dag	18	17	16
8. dag	15	14	13
9. dag	12	11	10
10. dag	9	8	7
11. dag	6	5	4
12. dag	3	2	1
13. dag	15	25	25
14. dag	25	25	25

Man fortsætter således med at tage 25 dråber 3 gange dagligt, indtil der ikke er mere af lægemidlet tilbage. Kuren må ikke gentages før efter 5 år!

Denne tillavede hvidløgsessens hjælper og kurerer følgende:

- renser organismen for fedt og befrier den for ophobede affaldsstoffer
- forbedre stofskiftet og følgelig gør alle blodkar elastiske
- formindsker kropsvægten til det normale
- opløser blodansamlinger
- kurerer mellemgulv
- kurerer syg hjertemuskulatur
- kurerer åreforkalkning
- kurerer Ischemi (blodtomhed, blodstandsning)
- kurerer bihulebetændelse
- kurerer forhøjet blodtryk
- kurerer Bronko Pulmonere sygdomme
- får hovedpine til helt at forsvinde
- kurerer blodpropper i hjernen
- kurerer leddegigt, ledsmerter og gigt
- kurerer mavebetændelse, mavesår og hæmorider
- absorberer alle slags indre og udvendige svulster, alle syns- og høreforstyrrelser

Hele organismen kommer sig!

Kommentar til kuren: Hvidløgskuren er en udrensningskur og når man renser ud kan man godt komme til at lugte, ikke bare af hvidløg, men også af de andre affaldsstoffer, man renser ud. Et af medlemmerne af NetNaturDoktorens ekspertpanel har i efteråret prøvet kuren og erfaringen med den er, at under optrapnings- og nedtrapningsfasen (dvs. de første 14 dage) lugter man ikke. Når man så begynder på de 3 x 25 dråber dagligt, kan man godt gå rundt og lugte af hvidløg ud af munden. Nogle lugter også gennem huden; urinen og afføringen kan lugte grimt og skifte farve og konsistens, men det er jo fordi affaldsstofferne skal ud af kroppen. Meget afhænger jo også af, hvor mange affaldsstoffer du har, der skal renses ud.

Vitaminpille kan modvirke hudkræft

2012-04-09T19:35:00.001+02:00

NYT STUDIE: A-vitamin ser ud til at kunne nedsætte risikoen med 26 pct.

Over 1.500 nye tilfælde af modermærkekræft konstateres hvert år i Danmark. Men nu er der måske nyt håb for solglade danskere. Retinol, der er en form for A-vitamin, ser ud til at have en vis beskyttende effekt mod modermærkekræft, særligt hos kvinder.

Det viser en ny undersøgelse publiceret af Journal of Investigative Dermatology. Næsten 70.000 mænd og kvinder i Washington har deltaget i undersøgelsen, hvor indtagelse af A-vitamin og karotener - både gennem kosten og som tilskud - er blevet undersøgt.

Forskerne finder, at de personer, som tager mindst 1.200 mikrogram retinol om dagen, i gennemsnit reducerer risikoen for modermærkekræft med 26 pct. Den beskyttende effekt er imidlertid kun fundet ved et supplerende indtag og ikke ved et naturligt indtag gennem kosten.

Skeptiske eksperter

Men selvom undersøgelsen synes at en være en strålende nyhed og et skridt på vejen i kampen mod et stigende problem, er nogle eksperter tilbageholdende.

- Vi anbefaler ikke, at folk nu begynder at tage tilskud af retinol på baggrund af denne undersøgelse, eftersom store doser kan være giftige, siger dr. Claire Knight fra Cancer Research UK til Daily Express.

Jerk W. Langer, dansk læge og ekspert i kosttilskud, finder undersøgelsen interessant, men mener dog, at mere forskning på området er nødvendig, før tilskud af A-vitamin kan anbefales generelt som kræftforebyggelse.

- A-vitamin er det farligste af vores vitaminer, og der skal ikke tages ret høje doser, før der opstår risiko for blandt andet knogleafkalkning. Især gravide skal passe på, siger han.
På den anden side er den anvendte dosis på 1.200 mikrogram ifølge Jerk W. Langer ikke overdrevent høj og har ingen bivirkninger.

Så længe man holder sig til en dosis på 1.200 mikrogram, er der ingen fare. En typisk vitaminpille indeholder omkring 800 mikrogram.

Den bedste beskyttelse mod hudkræft er fortsat at passe på i solen

Sund chokolade skabt af danske forskere

2012-04-09T15:21:00.001+02:00

En nyudviklet mørk chokolade med chili og hørfrø-fibre mætter og fører ikke til diabetes

Af Videnskab.dk
Forestil dig en chokolade, der både mætter, smager godt og som øger kroppens forbrænding.
Det lyder for godt til at være sandt, men det er ikke desto mindre netop sådan en chokolade, som et hold danske forskere fra Københavns Universitet har i støbeskeen.
- Det kunne være interessant, hvis helt almindelige mennesker kunne bruge chokoladen som et indslag i deres kost og på den måde kunne komme til at spise mindre siger professor dr. med. Arne Astrup, der leder Institut for Human Ernæring ved Life på Københavns Universitet.
Han er primus motor i udviklingen af chokoladen.

Mørk chokolade mætter i forvejen

Mørk chokolade indeholder det mættende fedtstof stearinsyre. Men for at gøre den sunde chokolade ekstra mættende, har forskerne eksperimenteret med at tilsætte ekstra ingredienser – blandt andet chili og hørfrø.
- For at få chokoladen til at mætte ekstra godt, putter vi nogle hørfrøfibre i. Fordelen ved disse fibre er, at de ud over at mætte også binder noget af fedtet fra maden i tarmen.
- Det samme gør den calcium, som findes i chokoladen. Ved at blande hørfrøfibre med chokoladen, mener vi at kunne binde noget af fedtet fra chokoladen, så kroppen ikke optager det, siger Arne Astrup.

Chokoladen smager godt

Desserter og søde sager til overvægtige og diabetespatienter indeholder ofte stoffer, der i store mængder kan have kedelige sideeffekter. Men det gælder ikke ingredienserne i den nye mørke chokolade.
En klar fordel ved den er, at dens mættende, slankende ingredienser i sig selv er fuldstændigt harmløse.
- Chilli, hørfrø og calcium er der ikke noget specielt ved. Som forbruger slipper man derfor for at bekymre sig om uønskede bivirkninger. Chili gør oven i købet chokoladen liflig ved at give den en god og lang eftersmag. Dertil kommer hørfrøenes nøddeagtige aroma, siger Arne Astrup.
Smagen er særdeles vigtig for, at chokoladen kommer til at vinde indpas. Derfor har forskerne gjort meget ud af at lave chokolader, som helt almindelige mennesker kan lide.

Spis din forbrænding igang

2012-04-06T13:38:00.002+02:00

Dit stofskifte, og dermed din forbrænding, daler i takt med, at du bliver ældre. Når du bliver 45 år, vil din forbrænding være 20 % mindre. Det betyder faktisk, at du enten bør spise ca. 20 % mindre eller dyrke 20 % mere motion.

De fleste gør det modsatte, når de kommer i den alder. Du kan booste dit stofskifte via kost og motion. Rent kostmæssigt skal du fokusere på kalorier, der stammer fra uforarbejdede fødevarer, f.eks. frugt og grøntsager og naturens andre naturlige fødevarer, såsom nødder, kerner, bønner, kartofler m.m

SÆT FORBRÆNDING I VEJRET MED:

Chili, grøn te, hindbær, hvidløg, ingefær, kanel, vandmelon

Her er en række andre råvarer, som også er godt for forbrændingen:

Frugt: Appelsiner, citroner, grapefrugter, limefrugter, pære r, æbler

Grønt: Bladselleri, grønne bønner, peberfrugter, rosenkål, rødkål, spidskål, spinat, squash, svampe, ærter.

Disse fødevarer giver de gode signaler til dine celler om, at her kommer der naturlig mad ind, altså den rette benzin til cellerne. Næringsstofferne omsættes i cellerne som god energi, da de straks genkendes som naturlig føde.

Sådanne kalorier feder ikke på samme måde som 'de usunde og tomme' kalorier, der kun giver fedt på sidebenene, et lavt blod- sukker og er forløber for et hav af sygdomme, bl.a. diabetes og forhøjet kolesterol.

Jordbær-hit med kanel

Det skal du bruge: 6 jordbær, 8 hindbær, 2 appelsiner, 3 passionsfrugter, ½ tsk stødt kanel

Sådan gør du: Jordbær befries for stilken og lægges i en blender sammen med hindbær, appelsiner uden skræl og kødet fra passionsfrugterne samt kanel. Blendes i 1 minuts tid.

Spis rosmarin - og bliv kvik!

2012-03-13T20:08:00.001+01:00

Rosmarin er siden oldtiden blevet hyldet for sine medicinske egenskaber. Nu har hjerne-forskere fra Performance and Nutrition Research Centre på Northumbria University i England vist, at vores hjernes præstationsevne bliver forbedret, når vi har en rosmarinolie-komponent i vores blod, skriver Videnskab.dk.

Der er tale om stoffet 1,8-cineol, som bliver optaget i vores krop via næsen eller lungerne – altså, når vi indånder de æteriske olier, som rosmarin udsender.
-Hvis det er rigtigt, er det jo ret spændende. Folk i den alternative branche, der arbejder med aromaterapi, har længe hævdet, at de æteriske olier påvirker folks sindstilstand. Så for dem kommer det nok ikke som en overraskelse – og de vil nok sætte pris på videnskabelig evidens for, at æteriske olier virker.

20 mennesker duftede til rosmarinDe engelske forskere testede 20 menneskers kognitive præstationer, mens de blev udsat for forskellige niveauer af rosmarin-aroma.
•Forsøgspersonerne blev udsat for tests, der undersøgte, hvor hurtigt og præcist deres hjerner arbejdede.

•Samtidig tog forskerne blodprøver, der viste, hvilken mængde af 1,8-cineol deltagere havde absorberet i deres blod.

Resultaterne antyder, at jo højere en koncentration af 1,8-cineol, et menneske har i blodet, desto bedre fungerer dets hjerne.
Rosmarin-duften får os ikke til at tage flere sanseindtryk ind, men det, vi tager ind, behandler vi hurtigere og mere præcist.
-Vi ved allerede, at der i rosmarin er noget, der ændrer blodgennemstrømingen i hjernen.

Spis kål uden at prutte

2012-03-07T22:51:00.001+01:00

Kål er sundt, rigtig sundt:

Kål er meget rig på forskellige vitaminer og stoffer, der er gode for os: C-vitamin, der styrker immunforsvaret, K-vitamin, der hjælper med at få blod til at størkne og folinsyre, der er et B-vitamin der f.eks. er med til, at blodet kan transportere ilt rundt i kroppen. Derudover er der kræftcellebekæmpende stoffer i kål. Og som om det ikke var nok, så er kål også meget rig på kostfibre, der mætter godt og længe, og som kan beskytte mod livsstilssygdomme.

Jo mere kål du spiser, jo mindre prutter duLad os være ærlige - mange mennesker vælger den sunde kål fra, fordi den får os til at prutte. Men faktisk burde vi gøre det modsatte - ifølge ernæringseksperten prutter vi nemlig mindre, jo mere kål vi spiser:

Hemmeligheden bag kål er, at jo mere du tilbereder den, jo mere intens i smagen bliver den, og jo mere pruttet vil den smage. Og så er det sådan, at jo mere kål man spiser, jo mindre prutter man

Og så er der desuden det lille fif, at jo bedre du tygger din mad, jo mere vil kroppens fordøjelsesenzymer nedbryde maden, så man prutter mindre - så det skal tygges godt

3 tips: Sådan undgår du at spolere smag og konsistens
Tilberedningen er alfa og omega, når du laver kål. Hvis du vil undgå at spolere smag og konsistens og slippe for, at hele huset lugter, så skal du tænke på tre ting:

1) Kålen skal skånes - dvs. spises rå, lynsteges eller dampes.

2) Kål glider bedst ned, når det er småt, så skær det tyndt, riv det, hak det. Men undgå de store buketter eller blade, som kan være svært at overskue selv for et voksent menneske.

3) Når kålsmagen (bitter) kombineres med andre smage, bliver den fuldstændig sublim. Giv den noget sødt (fx honning), noget surt (fx citron) og lidt salt (fx soja).

Med andre ord: Snit den kål, du lige har liggende meget tyndt. Lav en marinade af honning, citron, lidt soja og en god olie. Vend det hele rundt, og du har en supersund salat, der smager fantastisk.

Gode råd til, hvordan du tilbereder forskellige kåltyper:

BlomkålSkær rå blomkål ultratyndt på et mandolinjern. Smag til med citronsaft og citronskal. Tilsæt honning- og sojaristede mandler og parmesan i flager.

Hvidkål (spidskål kan også bruges, når det har sæson)Hvidkål snittes fint i tynde strimler. Bland dressing af soja, honning, limesaft og wasabi. Pynt med granatæblekerner og/eller friskhakket koriander.

Rosenkål (ikke i sæson nu - bedst i efterår-jul)Hiv bladene af, og læg dem i lidt olie og citronsaft en halv times tid. Lad bladene dryppe af, og bland dem med pærer i tern, nødder et skvæt ahornsirup.

BroccoliDamp små buketter af broccoli i 2 min. Lad dem køle lidt af og tilsæt små stykker af appelsin. Vend det rundt med lidt blåskimmelost. Pynt med ristede nødder.

SpidskålSkær spidskålen i kvarte stykker og damp dem med lidt vand, lidt smør og lidt limesaft og limeskal.

Tab dig med med denne lækre dessert

2012-02-26T12:17:00.003+01:00

Uuuhm, det kan lade sig gøre at tabe sig, selvom man engang imellem sætter tænderne i dessert. Vægttab er noget, der foregår i hovedet, mener stjernekok nemlig.

Ofte forbindes vægttab med forbud og kedelig mad. Men ifølge gourmetkok Steen Soelberg kan man godt sætte chokoladedesserter på bordet og samtidig tabe sig. Kodeordet er mindre madorgie og mere bevidsthed.
-Vægttab foregår oppe i hovedet, ikke i maven. Derfor handler det om at blive mere bevidst om, hvad du spiser og kommer i retterne. Så er det nemmere ikke at øse en masse op, men i stedet at nyde i små doser. Og så kan du godt få chokolade og tabe dig," siger Steen Soelberg, der er køkkenchef på Samsø Højskole.

Han har en baggrund hos bla. den Michelin-belønnede restaurant La Crevette under Nimbs Restauranter i København.

Steen Solbergs anderledes tilgang til slankemad er med til at sikre store vægttab blandt kursisterne på Samsø Højskole. Sidste år tabte de sig tilsammen 1300 kilo, hvilket i gennemsnit svarer til over otte kilo pr. person.

Man skal ikke lideSteen Soelberg har således en anderledes tilgang til vægttab. Ifølge ham behøver sund mad ikke være kedelig og forbundet med lidelse.

-Hvis man skal vælge sundt i køkkenet hver dag i stedet for at falde i junkfood-fælden, kræver det, at maden ser indbydende ud, smager lækkert og er nem at lave. Derfor nytter det for eksempel ikke med frikadeller i ovnen. I stedet steger jeg mine i lidt olie på panden, så de får en lækker skorpe og smager af noget, siger Steen Soelberg,

I samspil med livsstilskurser, motion og individuel coaching hjælper tilgangen i køkkenet kursisterne på Samsø Højskole til at lægge deres liv om. På den måde holder vægttab og fornyet livsglæde ikke kun højskoleopholdet ud.

Knap så syndig dessertDR Sundhed har bedt Steen Soelberg om et bud på en raffineret dessert, som man godt kan spise og samtidig være på kur:

Hvid syrnet chokolade mousse fyldt i chokoladerør anrettet i rabarber suppe pyntet med chokolade twill med pis tagenødder.
Det skal du bruge:(4 pers)
-120 g hvid chokolade ( smeltes i vandbad )
-4 dl cremefraiche 9 %
-1 stk. appelsinskal ( rives og kun det gule skal )
-1 spsk. appelsinsaft
-1 stang vanilje (kornene)

-5 dl vand
-500 g rabarber
-Sød (flydende sødemiddel)
-1 stang vanilje

Chokoladerør:
-plastplade ( kan købes i specialforretninger)
-elastikker
-120 g mørk chokolade min 70 %
-20 g hvid chokolade

Sådan gør du:
Til chokoladerør: Smelt den hvide og mørke chokolade hver for sig. Stryg med pensel en stribe hvid chokolade på midten plastikken og lad den tørre lidt. Stryg derefter med pensel hele plastiken over med mørk chokolade lad den størkne en smule, men den skal ikke tørre helt. Rul derefter plastikken sammen til et rør og sæt elastik om. Stil røret i køleskabet, når chokoladen er helt størknet, fjernes plastikken, og så fyldes den hvide chokolademousse med sprøjtepose ned i chokoladerøret. Rørene stilles på køl igen.

Hvid chokolade mousse: Cremefraiche piskes lidt, vaniljekorn, appelsinskal og saft røres i. Smeltet hvid chokolade røres hurtigt i - og moussen er klar til brug

Vand, rabarber og vanilje koges op smages til med Sød til den ønskede sødme er opnået. Suppen sigtes gennem et kaffefilter, suppen afkøles i køleskab

Chokolade-twill: På stift plastik påsmørers smeltet chokolade, drysses med pistage nødder chokoladen hærder op og er klar til at trække af plastikken.

Anrettes i midten af en stor dyb tallerken sprøjtes en lille top af hvid chokolademousse,herefter hældes suppen, ca.1 dl., nænsomt op uden at dryppe på kanten, chokoladerøret rulles ud af plastikken og anrettes på chokolade moussen chokoladetwill anrettes til sidst.

Steen Soelbergs tips til et slankere liv

1. Der er ikke noget galt med mormors mad, det er mængden, du indtager.

2. Spis med hjernen og ikke med maven.

3. Spis langsomt, mæthedsfornemmelsen kommer et stykke tid efter du har indtaget maden

4. Spis rodfrugter hver dag, bag dem, steg dem, braiser dem , det er nemmere end du tror.

5. Spis groft brød spring smørret over

6. Spis fisk en til to gange om ugen. Fisk skal behandles med omhu, får fisken for meget er den ødelagt.

7. Spis suppe en gang ugentligt,det er hurtigt og nemt , det drøjer ikke kun på kalorier også på økonomien

8. Sund mad er ikke nok. Det skal kombineres med motion. Du skal svede mindst en gang om dagen.

Kilde: DR sundhed

Gode nødder - til hjerne og hjerte

2012-02-24T23:49:00.000+01:00

Nødder er godt for din sundhed - men ikke alle nødder er lige gode, tips til, hvilke nødder der er bedst hvornår, og hvad de er gode til.

Hjerteforeningen i Danmark anbefaler, at man spiser 20-30 gr. nødder, mandler, sesamfrø, græskarkerner og lignende om dagen, da de forebygger hjertekarsygdomme.

Nødder indeholder desuden også stoffer, som fx nedsætter blodtrykket og stabiliserer hjerterytmen, og så bugner de af proteiner og fibre.

Så nødder er altså sunde for dig, fordi:
- De indeholder grove fibre og sunde fedtstoffer, som sænker kolesteroltallet og mindsker risikoen for hjertekarsygdomme

- De indeholder fedtsyren alfa-linolsyre, som delvist omdannes til fiskeolier i vores stofskifte, hvilket beskytter mod blodpropper og demens

- De indeholder masser af protein. I visse nødder overgår mængden endda de traditionelle proteinbomber som fjerkræ, fisk og kød

Pas på kalorierneUd over proteiner, fibre og sunde fedtstoffer kan nødder imidlertid også indeholde ret mange kalorier, så man skal derfor ikkespise uhæmmet af dem. Den daglige dosis anbefales til at være maks. 30-50 gram.

Samtidig er det en god idé at holde igen med saltede og ristede nødder og andet. Saltet er nemlig ikke sundt for hjertet og blodtrykket, mens fedtet, de ristes i, øger fedtindholdet og antallet af tommer kalorier.

Hvis du ikke har lyst til at spise nødderne, som de er skabt fra naturens side, men ønsker at give dem et pift, så rist eventuelt nødderne på en tør pande til de er gyldne og vend dem derefter hurtigt i lidt soja - eller i honning og kanel, hvis den søde tand skal fodres.

Hvis det derimod er føde til hjernen, du ønsker, skal du gå efter hasselnødder, mens mandler er til dig, som vil øge forbrændingen.

Hvordan det hænger sammen, forklarer Christian Bitz i videoen via dette link.

Ingefær en knold med masser af magi

2012-02-24T14:05:00.001+01:00

Ingefær er højt besunget for sin smag og sundhed, men der skal flere undersøgelser til for at finde ud af, om den knoldede rod har magiske egenskaber.

-Ingefærroden er blevet dyrket, og brugt i madlavning, i Indien og Kina i mange tusinde år, dog er dens oprindelse ukendt.
Herhjemme er ingefær blevet brugt som smagsgiver i kager, sodavand og andre søde sager i mange år, men indenfor de seneste år har ingefær samtidigt vundet indpas som naturlægemiddel, med blandt andre Gigtforeningen som forbeholden fortaler.

Frisk ingefær bruges som alternativt behandlingsmiddel af akut bakteriel dysenteri, skaldethed, malaria, giftige slangebid, gigt, migræne, kvalme og tandpine med vekslende held.
Food and Drug Administration i USA har sat den anbefalede øvre grænse for indtag af ingefær til 2 gram per kilogram kropsvægt per dag, alt derover betegnes som overdosis.

De fleste mennesker oplever ingen bivirkninger ved indtag af ingefær, dog kan nogle opleve milde bivirkninger, herunder halsbrand, diarré, og generelt ubehag i maven. Når ingefær påføres huden, kan det forårsage irritation.
Medicin, der hæmmer blodpropper (antikoagulerende / antiblodpladelægemidler) interagerer med ingefær. Ingefær virker blodfortyndende og kan derfor virke forstærkende på disse midler. Man bør undgå overdreven indtagelse af ingefær som bløderpatient.

Den ingefær man normalt køber hos købmanden farver ikke urinen. Men vild ingefær indeholder Aristolochiasyre, et stof, der har en negativ indflydelse på nyrerne. Et symptom på Aristolochiasyre-udløst sygdommen er blod i urinen, hvilket kan gøre urinen betydeligt mørkere i farven. Normalt spiser man ikke vild ingefær og det er svært at komme i besiddelse af, dog ses det ofte brugt i kinesisk naturmedicin.

Kilde: DR Sundhed

Stenalderkost gjorde underværker

2012-02-21T12:35:00.001+01:00

Sådan blev tv-kokken slank

Sundhed og fast food hænger sjældent sammen. Det har stjernekokken Thomas Rode fra Michelinrestauranten Kong Hans i København tænkt sig at lave om på med den nye fast food restaurant Palæo i Torvehallerne i København, der skal servere stenalderkost til moderne hulemennesker.

Selv smed han sidste år seks buksestørrelser ved at omlægge sine kostvaner og holde fingrene fra de stjernespækkede retter på arbejdspladsen og i stedet gå tilbage i tiden for at genfinde de ægte fødevarer. Det gjorde han med stenalderdiæten.

- Jeg har aldrig haft det bedre. Det har virkelig ændret min hverdag, og jeg har fået masser af energi, siger Thomas Rode, der hver aften toner frem på Kanal 5 i ‘4 stjerners middag’.
Kosten er baseret på de fødevarer, som jægere og samlere levede af for 15.000 år siden. Det vil sige fisk, kød, bær, frugt og grønt. Tilsætningsstoffer, mælk, korn og ris er bandlyst.
- Der er ikke noget hokus pokus i stenalderkosten. Man skal bare undgå alt, hvad der hedder sukker og stivelse.

Det er faktisk ret let, hvis man tænker sig om. Jeg har ikke sat mig ned og læst store afhandlinger om emnet. Jeg forholder mig bare til, hvad man spiste, før landbrugssamfundet. Hvis de ikke spiste det dengang, kan det ikke være det, vi skal spise i dag, siger stjernekokken.

Kostændringen har vendt op og ned på stjernekokkens liv. Han har mere energi og færre kilo. For netop kostens sunde virkninger er vigtig for tilhængere af diæten.

Kosten forebygger diabetes og hjertekarsygdomme, som danskerne i disse år døjer med, samtidig er den effektiv både til at tabe de ekstra kilo og til at holde dem væk, da det er muligt at ændre sine kostvaner for livet med denne kost.

Men selvom det er blevet vane for mesterkokken at leve efter stenalderens kostprincipper, så er der stadig plads til nydelse.

En lur på sofaen

- Jeg er ikke hellig. Selvfølgelig skal der være plads til søde sager ind imellem, men jeg kan virkelig mærke det på energien. I går lavede jeg pandekager med ungerne, og bagefter blev jeg nødt til at gå hen og tage en lur på sofaen. Der skal være plads til den slags en gang imellem, men det skal ikke tage overhånd, siger han.

Thomas Rode brænder for stenalderkosten, og derfor var det naturligt for ham at blive konsulent på projektet med en ny fastfood restaurant, der udelukkende serverer stenaldermad.

- Jeg havde længe gået og tænkt over at lave sådan et koncept. Jeg synes ikke rigtig, man kan få noget ordentligt mad på farten. Det ender med at være en hotdog eller en kebab, hvor man smider brødet væk eller et kyllingespyd fra 7/Eleven. Der mangler et sted, hvor man kan få noget hurtigt at spise med gode råvarer, siger Thomas Rode.

Restauranten åbner den 1. marts. Her har Thomas Rode stået for at skabe menuekortet, der kommer til at bestå af fastfood, som vi kender det fra f.eks. pizza, suppe og hotdog, men med et stenalderligt tvist uden sukker, brød og stivelse.

Sådan fungerer diæten

Kosten er sammensat som i stenalderen, i tiden før bonde-stenalderen, hvor man begyndte at dyrke jorden. Netop landbruget har gjort, at vores kost i dag består af langt flere kulhydrater og stivelse, som flere undersøgelser peger på er skyld i nogle af nutidens livsstilssygdomme som fedme, diabetes II og hjertekarsygdomme.

Vi skal altså ikke indtage mad, som vores forfædre ikke indtog. Vi er naturligvis i 2012 og bruger moderne metoder til at tilberede maden, men dette skal gøres uden indhold af de tilsætningsstoffer, som vi ikke er skabt til at spise. Det vil sige, man skal væk fra færdigretter og mange af tilsætningsstofferne.

Kurens vigtigste principper:

- Maden skal ligne de måltider, vor forfædre indtog i stenalderen.
- Hvert måltid bør indeholde fisk, æg eller kød, samt grøntsager.
- Spis desuden frugt, nødder og frø, men hold dig fra landbrugets fødevarer.
- Undgå sukker, brød, pasta, ris, kartofler, korn og mælkeprodukter, som bl.a. er med til at skabe ubalance i vores blodsukker og dermed vores sult.
- Hvis du ikke kan forstå indholdsfortegnelsen, er det, fordi maden indeholder tilsætningsstoffer, du ikke har brug for. Hvis varen kan holde sig i lang tid, indeholder den sikkert uønskede tilsætningsstoffer.
- Lav gerne store portioner aftensmad, som man kan bruge til morgenmad næste dag. Hvis kød og grøntsager føles unaturligt om morgenen, så spis i stedet æg ved morgenbordet.
- Spis så vidt som muligt økologiske råvarer, der ikke er tilsat pesticider og tilsætningsstoffer.

6 sunde vaner, der kickstarter dit nye år

2012-01-16T20:56:00.000+01:00

1. Vand med citron

Start morgenen med et stort glas vand tilsat lidt citron eller æblecidereddike. Det hydrerer kroppen og tilfører vigtige mineraler efter en lang nats søvn. Samtidig sætter det gang i fordøjelsen. Rigtig mange mennesker er dehydrerede og mange symptomer, som eksempelvis hovedpine, ledsmerter og træthed, forsvinder, så snart vi får nok at drikke.

2. Grøn juice eller smoothies

Start dagen med et ægte power-boost. Bladgrønt giver masser af energi og tilfører kroppen et væld af næringsstoffer – specielt mineraler og klorofyl, som virker basedannende på kroppen og er med til at fjerne bl.a. stivhed og muskelsmerter. Prøv en juice af babyspinat, selleristilke, rød peberfrugt og agurk. Har du ikke en juicer, kan du også lave grønne smoothies af f.eks. banan, babyspinat, mynteblade og vand.

3. Brug friske urter i maden

Eksperimentér med forskellige typer friske urter i din mad. Urter indeholder mange plantekemikalier og æteriske olier, som i urtemedicinen bruges til at påvirke kroppen i forskellige retninger. Eksempelvis virker citronmelisse beroligende, timian desinficerende på luft- og urinveje, nigellafrø styrker fordøjelsen, og pebermynte modvirker mavekneb.

4. Søvn, hvile, meditation

Kroppen har brug for minimum 7 timers søvn (og helst mere) i et mørkt og stille rum, for at du kan fungere optimalt. Sørg for at få ro og hvile nok hver dag. Mindsk stressrisikoen ved at meditere eller bare være stille 10 minutter om dagen. Dybdeafslapning og visualisering er gode redskaber til at skabe ro og harmoni i krop og sind.

5. Motion, sollys og latter

Din krop har behov for at røre sig – hver dag. Inkorporér motionen i din dagligdag – løb med børnene i børnehave eller til fritidsaktiviteter, løb om kap op ad trappen, leg med dine børn eller din hund. Gør motion til en naturlig del af din hverdag og nyd at bruge din krop. Find aktiviteter, du nyder, f.eks. dans, yoga, hulahop, sjipning, trampolin, mavedans – du skal nyde det. Husk at få frisk luft hver dag, og sollys – masser af sollys.

6. Opgradér dine vaner

At udskifte vanerne fra den ene dag til den anden er svært for de fleste. Det er meget lettere at opgradere, hvad man måtte have af uvaner. De fleste kan sagtens finde ud af at leve sundt og lave en salat – det er, når livet pludselig griber ind i vores planlægning, det bliver svært – oftest når vi trøstespiser, eller når vi skal ud til noget socialt. Kan du gøre dine usunde madvaner bare en smule sundere, har du allerede gjort meget for din sundhed. Find sunde erstatninger for dine usunde vaner. Ingen mennesker jubler over løftede pegefingre og restriktioner, så gør det sjovt og indbydende i stedet.

Opskrift på sunde cupcakes

2012-01-12T21:15:00.001+01:00

Lækre cupcakes som du kan spise med god samvittighed.

Det er kun toppingen som indeholder sukker, alt andet i dem er at anbefale som et lækkert og sundt mellemmåltid

Opskriften giver ca. 12 styks.

Du skal bruge:
200g nødder (para, cashew, hassel, mandler el. lign) 

100g kokosmel 

75g dadler eller saftige tørrede figner 

1 stor moden banan 

3 øko æg 

75g smeltet kokosfedt 

1dl Skyr eller kvark 

2tsk. Bagepulver 

1tsk. Vanilje pulver 

lidt salt 

ca. 1 håndfuld af din ynglings mysli med frugt

Så nemt er det:

Kom nødder, kokosmel, dadler og banan i en foodprocessor og kør det godt sammen.

Tilsæt kokosfedt, skyr og æg og blend masse glat.

Vend resten af ingredienserne i og fyld dejen i 12 muffinsforme.

Bag dem ca. 12 minutter ved 190°C – lad dem køle af og pynt dem med glasur.

Topping:

100g plantemargarine

200g frisk ost 

Flormelis til at smage til med 

7-8 blåbær eller brombær

Blend bær med halvdelen af friskosten. Pisk margarine og vend sammen med friskost og de blendede bær.

Smag til med flormelis og sprøjt cremen på kagerne.

Kostfibre fra tang øger vægttabet

2012-01-03T21:09:00.000+01:00

Et nyt forskningsprojekt fra LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet viser, at kostfibre fra brunalger styrker mæthedsfornemmelsen. Derved spiser man mindre og taber sig mere, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Det blev tidligere blevet påvist, at en fiberrig kost gør det lettere at holde vægten. Nu dokumenterer et nyt ph.d.- projekt, at kostfibre fra brunalger, de såkaldte alginater, er særligt gode til at skabe en slags 'kunstig fylde' i mavesækken:

»Vi har gennem tre år undersøgt, hvilken effekt det har at indtage alginater i forskellige doser. Vi kan påvise, at de raske forsøgspersoner, som indtog alginater og samtidig måtte spise så meget de ville, følte sig mindre sultne og spiste mindre i forhold til de forsøgspersoner, som ikke fik fiberdrikke med alginater,« fortæller ph.d.- studerende Morten Georg Jensen, som sammen med sine kolleger står bag resultaterne.

Du vil løbende få mere information omkring tang her på bloggen.

Derfor får du lyst til søde sager efter maden

2011-12-19T20:00:00.002+01:00

Du er egentlig stopmæt - alligevel får du lyst til en lækker dessert...

Kender du det: Du har spist dig gennem kød, kartofler, sovs og grønt, og nu er du så mæt, at bare tanken om at skulle klemme en eneste ekstra bid ned giver dig åndenød og kvalme.

Så kommer desserten på bordet, og pludselig er åndenøden og kvalmen væk, og det føles som om, der er blevet liiiiige lidt ekstra plads i din mave.

Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående, er du langt fra alene. Det skriver Videnskab.dk. Og du kan trøste dig med, at der faktisk findes en ganske videnskabelig forklaring på fænomenet:

"Sukkeret i de søde sager stimulerer en refleks, som udvider mavesækken, og man narrer den normale mæthedsfornemmelse, hvis man spiser dessert efter, at man egentlig føler sig mæt" skriver seniorforsker Arnold Berstad og læge Jørgen Valeur fra Lovisenberg Diakonale Sykehus i seneste udgave af tidsskriftet for den norske lægeforening.

Løsningen er mådeholdDu narrer altså din mavesæk til at tro, at den kan rumme mere, end den egentlig kan. Og det giver dig forklaringen på, hvorfor du føler dig bristefærdig, når du har proppet dig med dessert efter en stor hovedret.

Der findes kun én løsning: Hold igen! Hvis du formår at begrænse indtaget af dessert til en lille smagsprøve af noget sødt, vil du udover at undgå overspisning også kunne opnå et større velbefindende.

Den lille søde smagsprøve vil nemlig ikke optage særligt meget plads i din mave, men den vil alligevel indeholde den sukker, som udløser dessertens udvidelse af appetitten. Resultatet vil formentlig være, at du føler dig lidt mindre mæt og dermed bedre tilpas.

En svær balanceBalancen er imidlertid svær, for hvornår går man fra en smagsprøve til en egentlig dessert?

"Problemet er, at man ikke ved, hvornår man skal holde op med at spise dessert. Bremsen for indtaget af kulhydrater sidder nemlig fem meter længere nede, nederst i tyndtarmen," siger Berstad.

"Fedt, derimod, absorberes højt oppe og har dermed en højtsiddende bremse. Det gør, at man bliver overmæt. Spiser man for meget af den fede mad, brækker man sig. Dette er sikkert medvirkende til, at mange ikke tager på af fed mad," slutter Berstad.

Værd at tænke på her i den søde, søde juletid.