MrsBaloui

Ud på dybt vand

2009-12-09T23:32:33+01:00

Jeg lukker øjnene og springer nu!

...

Vi har vidst det i, tjaa... flere år ? Vi har fået et stykke papir, hvor det står på, men jeg er stadig ikke 100% sikker på, om jeg tror helt og aldeles på det... Ikke andet, end at vi kan se, at medicinen virker, når han får den...

Vores Ældste har ADHD ligesom Anders Stjernholm.

Så er det sagt ud i æteren...

Vi er ikke dem, der udbasunerer det til Gud og Hvermand, men selvfølgelig har relevante personer til Ældstes hverdag fået det af vide, og vi har et godt samarbejde med både skole, spejder, svømning og fodbold.

Ældste er ikke sådan en typisk hængen-i-gardinerne-kravle-på-væggen ADHD'er, og han er også meget atypisk i forhold til alle de aktiviteter, som han gerne vil deltage i...
I næste uge er der f.eks. krybbespil i kirken, hvor han har ønsket at få en af de større roller, der både skal synge og har mange replikker. Han går også både til kor, keyboard og band, og kan fint holde koncentrationen, når emnerne har hans interesse. Der er mange sociale spilleregler, som han forstår - og de fleste evner han også at overholde.

Han har det bedst, når han på forhånd ved, hvad han skal (f.eks. "i aften skal du til spejder"), men hans tidsfornemmelse er tit rigtig skidt - men hvem har ikke oplevet det med deres 10-årige sønner? At de glemmer alt omkring sig, når de fordyber sig i leg, en god bog eller computerspil?

Hans kloge hoved og gode intellekt (og ja, ja, Jante, jeg ved godt, at man ikke må prale) hjælper ham igennem rigtig mange situationer, og rent fagligt ligger han (hvis ikke højest) højt i sin klasse. Han glemmer lektier og hader at skulle skrive, men læser bøger på 6.-7. klasses niveau lige så hurtigt som dem bøgerne er tiltænkt.
Hvis bare man logisk kunne ræsonnere sig til alt, så havde han ingen problemer, men desværre er ikke alting logisk eller retfærdigt. Huh! Hvor kan man komme galt afsted, hvis man træder over hans retfærdighedssans!

Det værste med at have ADHD er, at det ikke kan ses! Hvis man brækker en arm, kan man se det, men et barn med ADHD virker uopdragent, og det er jo ikke i alle situationer, at man som forældre har lyst til at starte forfra med hele livshistorie for at forklare, hvorfor ens 10-årige søn tér sig mærkeligt eller går helt op i spåner over noget, han ikke kan få eller få lov til eller går glip af...

ADHD (tidligere kaldet DAMP) står for attention deficit hyperactivity disorder. Tilstanden ses inden syvårs alderen, oftest hos drenge, og er karakteriseret ved opmærksomhedsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet. Opmærksomhedsvanskelighederne betyder, at barnet ikke kan koncentrere sig om en aktivitet ret lang tid ad gangen, så det kan være svært at fastholde en leg eller at følge med i skolen. Hyperaktiviteten betyder, at barnet ikke kan sidde stille ret længe ad gangen, men oftest farer planløst rundt eller sidder uroligt og kører frem og tilbage på sin stol. Impulsiviteten betyder, at barnet ikke kan vente på tur, ofte taler, før han får sig tænkt om, og måske ofte kommer i klammeri med kammerater eller bliver opfattet som næsvis af voksne, fordi de normale ”bremseklodser” ikke er til stede.
Kilde: Patientvejledningen

Hvis I vil vide mere om udfordringerne ved at have ADHD, så er Livskvalitet og ADHD et andet godt sted at starte.

Vi er ved at få godt styr på det og lærer hele tiden nye ting. Vores udfordring er lidt, at Ældste 100% forstår med sin fornuft, men ikke altid kan styre temperamentet, når frustrationerne kommer til overfladen. Han mangler sine bremseklodser - eller sagt på en anden måde... Han har brug for at låne de voksnes frontallapper...

I stearinlysets skær

2009-12-03T21:01:01+01:00

Så har vi fundet fået internet i vores nye hus. Tak Telia :-) Og tak du ukendte udbyder af trådløst internet uden kryptering :-) Se! Det er fordelene ved byhuse ;-) Signalet er så stærkt, at vi nemt kan se video m.m.

Ligenu er der ganske ro i huset. Drengene er i seng og Manden Min ser TV. Vi har åbnet for varmen og tændt stearinlys, så der er bare rigtig hyggeligt!

Indtil videre er december godt i gang. Om lidt er den fyldt med alle de julearrangementer som skole, fritidsklub, børnehave og alle foreningerne har gang i. Og den er fyldt med forberedelser i det nye hus - og en del stress over alt det, vi mangler. Nyt gulvtæppe, nye møbler, maling af køkken(låger), indretning helt generelt og flytning/sortering af alt det, vi stadig har stående i det gamle hus...

Ja - oveni er der lige en revisor, der skal have årsregnskabspapirerne, så vi kan få beregnet den frivillige skat/hvad der skal indbetales til pension i stedet for til skattefar...

Jeg har svært ved at finde roen og julehyggen frem, men jeg forsøger!

Jeg har raget mig en forkølelse til, der har sat sig på halsen. Øv, og de ringede fra børnehaven i formiddags med en sløj Yngste. Heldigvis kunne Mormor tage over, og *wupti* 2 timer senere var han frisk igen - godt snottet stadigvæk, men sådan en Mormor-dag kan virke som trylleri, så han får en mere i morgen.

Nu vil jeg få gang i mit regnskab, før det er tid til madpakkerne og dynen.

Løbstinenser

2009-11-25T13:07:42+01:00

Jeg føler mig som en 3-årig, der har fået nej til en is...

I morgen er det en måned siden sidste løbetur - en løbetur i en allerede nedadgående periode.

...Og jeg har virkelig abstinenser...

Mit humør er som en gammel sur svedske, citron eller en rigtig rejekælling. Der er frit valg på alle hylder!

Mit overskud og gode humør er forsvundet sammen med tiden, der er gået siden 6,6 km i godt tempo mandag, den 26. oktober '09. En løbetur sammen med mændene fra løbeklubben i deres "moderate" tempo, hvilket gav mig en km-tid på 5:26, hvilket er pænt hurtigt i forhold til mine egne ture...

Hvorfor er det, at motionen bliver skrottet, når man har travlt?

At man skrotter det, der giver ekstra energi og overskud til netop at klare det ekstra, der kræves?

Jeg glæder mig rigtig meget til min næste løbetur. Den løbetur, der indtil nu er blevet skudt foran mig. Den, der bliver aflyst til fordel for det, der haster andre steder.

Jeg har de fedeste Adidas AdiStar Salvation W stående hjemme i skabet. De har kun 60 km under sålerne indtil dato - og de gamle havde været med på næsten 600 km siden sidste nytår, så er der jo lang vej igen.
De nye er i øvrigt købt efter kyndig vejledning i H.C. Sport i Vejle og med en klækkeligt tilskud på et 250,- gavekort vundet til Juelsminderun i sommers. Hvor jeg i øvrigt havde vundet startnummeret til - ellers var jeg nok ikke kørt lige netop de 63 km hver vej for at løbe motionsløb...

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

I øvrigt har jeg lige fundet en løsning på en hurtig løbetur i morgen... Jeg løber da bare, når drengene er til svømning...
Så får jeg da små 25 minutters tid til mig selv ☺

Regn. Regn. Regn og regn...

2009-11-23T11:49:20+01:00

Nu kunne jeg altså godt tænke mig noget andet vejr end det, vi har haft i mange mange dage...

Jeg kunne godt tænke mig at få lyset og varmen tilbage, så det ikke er nødvendigt at skutte sig og dukke hovedet hver gang man går udenfor en dør.

Vejrudsigten for ugen var en gang enslydende gentagelser af gårsdagens. Regnbyger og 8° - Regnbyger og 9° - Regnbyger og 10° osv.

Bare søndagen vil byde på tørvejr - skidt med at det bliver koldt, for skiundertøj, gode jakker og støvler kan afhjælpe dette problem, men regnvejr... Det er svært at holde sig tør og varm i, hvis man skal være ude en hel dag.

Weekenden står på julefrokoster og sidste chance for Jul i Miniland.

Nyt hus - Nye lyde

2009-11-19T11:26:39+01:00

Efter næsten 10 år på samme adresse med de samme omgivelser og de samme lyde døgnet igennem, naboer, trafik og weekendens sjov og halløj, så er der rigtig mange ting at vænne sig til, når man flytter i nyt hus.

Selvom det gamle var en lejlighed, så vi har boet væg-til-væg med naboerne, så er de bare lidt tættere på i det nye hus.

Vi har fundet et dejligt lille byhus med have og muligheder for at bygge til - og ikke mindst mulighed for at drengene får hver deres eget værelse. Ikke store værelser, men deres egne rum, der passer til deres alder.

Fra næsten 190 til 80 er lidt af en udfordring af de store. Mit store skab fyldt med tøj skal sorteres til 1/3, hvilket bare betyder at en masse tøj kommer andre til gode - en del stadig med prismærker på, så jeg kommer nok ikke til at savne det...
Jeg tror, det er ganske sundt sådan at gentænke det hele - man burde gøre det oftere end hvert tiende år, men har man megen plads, sp bruger man den jo også.

Jeg nyder roen i det nye hus - det er næsten helt hyggeligt med naboens puslen midt i stilheden.

Godt nok kører bilerne lige forbi stuevinduerne (men det er ikke mange), og havde vi ikke persienner for, kunne de gående kigge lige ind i stuen, men vi slipper for karaoke og gang i gaden i weekenden. Skraldemanden kommer først kl. 7.00, og til sommer kan vi sætte os med bar mave på terassen, uden at nogen kigger med.

Indtil sommeren kommer, indretter vi os i et hus, hvor der kan blive varmt og hyggeligt og rart.

Der er meget, der kan gøres og meget, som skal gøres og ikke megen tid i en hverdag med job, renovering andetsteds og andre aktiviteter, men vi skal nok finde os til rette og få et dejligt hjem ud af det!