H.C. Lumbyes violin

Takket være en donation fra Musikhistorisk Museum og Carl
Claudius’ Samlings fond har Musikmuseet erhvervet en violin, der har tilhørt
komponist og dirigent H. C. Lumbye (1810-1874). Lumbye stod i spidsen for
Tivolis orkester, fra haven åbnede i 1843 til kort før sin død, og huskes især
for utallige galopper, polkaer, mazurkaer og valse. Han dirigerede ofte
orkesteret, samtidig med at han spillede på sin violin.

Musikmuseet har i sin samling flere andre genstande, som
belyser Lumbyes liv og virke, bl.a. originalmanuskripter, dirigentstokke og
hans cither, der især huskes for solopartiet i orkesterfantasien
”Drømmebilleder”. Violinen, citheren og andre udvalgte genstande tilknyttet
Lumbye vil blive udstillet i Musikmuseets nye udstilling, når denne i 2014
åbner i en del af det gamle Radiohus, Rosenørns Allé.

Alle 6 tons skulle ud gennem vinduet

I juni måned påbegyndte vi nedpakningen af museets omfattende beholdning af arkivmateriale – indsamlet løbende siden museets grundlæggelse i 1898. Arkiverne stod på hylder, i skabe, under borde, i de yderste hjørner – ja, alle steder, hvor man op gennem årene har kunnet finde bare en lille plads til de mange spændende materialer, som foreninger, enkeltpersoner, deres arvinger o.a. har betænkt museet med.

Materialerne er af meget forskellig beskaffenhed og i meget forskellig tilstand og skal derfor behandles med stor omhu. Flyttekasserne hobede sig lynhurtigt op langs vægge og i kontorer, og på et tidspunkt var der ikke plads til en eneste flyttekasse mere – så det var på tide at få flyttet første portion til arkivernes fremtidige plads – i kælderen på Rosenørns allé.

Et held, at det ikke regnede den dag!

Flyttefirmaet stillede om morgenen, satte lift op til 2. sal, og så blev kasserne en efter en ekspederet ud gennem vinduet og sænket ned til gadeniveau. Da sidste kasse var anbragt i flyttebilen, gik turen til Musikmuseets kommende ”hjem” i det gamle Radiohus, og alt materialet blev stablet op i to kælderrum – klar til at blive stillet op i de nye kompaktreoler.

Flytningen varede i alt 8½ time, og flyttefolkene var topprofessionelle og i godt humør hele dagen (på trods af varmen – det krævede meget vand!); omvendt fik vi fra dem stor ros for pakningen af materialet – både praktisk og vægtmæssigt.

I alt 40 m3 – 6 tons – arkivmateriale i første omgang; og der pakkes fortsat i Åbenrå 32! Senere på året kommer turen til de resterende arkivalier, bøger, tidsskrifter og småtryk!!!

Venter på udpakning!

Bibliotekarens kontor, som det ser ud p.t.

I juli måned genåbner Musikmuseets bibliotek, og forespørgsler vil igen kunne besvares i begrænset omfang, da alle museets arkiver nu er pakket ned. Kun den omfattende bogsamling står til rådighed. Besøg på biblioteket bedes aftalt på forhånd på tlf. 4120 6302.

Så snart lokalerne på Rosenørns allé står klar – i løbet af efteråret 2013 – flytter biblioteket til den nye adresse, hvor vi glæder os til at byde velkommen i helt nyindrettede lokaler med adgang til alle materialer i museets bibliotek og arkiv.

Rejsegilde

Fredag den 28. juni blev der holdt rejsegilde på byggepladsen på Rosenørns allé. Vi er nu over halvvejs inde i byggefasen, og det blev markeret ved en festlighed med taler, musik og god beværtning for håndværkerne, Musikmuseets og Dansk Sprognævns medarbejdere, byggestyregruppen og direktionsmedlemmer fra Nationalmuseet.

Efter første del af rejsegildet var der arrangeret 3 rundvisninger i Konservatoriets lokaler, hvor alle fik mulighed for at komme rundt i den del af Radiohuset, som blev nyindrettet til Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2008. Vi fik et godt indtryk af den smukke udførelse og de udsøgte materialer, der oprindeligt blev anvendt ved byggeriet af huset.

Efter talerne var der vådt og tørt for enhver smag

Jazzharmonika-spilleren Kurt Larsen underholdt

På Bevaringsafdelingens blog kan man f.eks. se en beskrivelse af klargøringen af et rejseklaver fremstillet af Meinche og Pieter Meyer, Hamborg, omkring 1800, på følgende link:

Rejseklaver fra Musikmuseet

Her er klaveret pakket sammen - klar til transport

Materialet består af nodeudgivelser fra begynder-niveau til højeste trin og er på iransk – men musikken er noteret i noder, der kan læses af alle med nodekendskab.  Skolerne er autoriserede udgaver, der bruges på musikkonservatorierne i Iran og på universitetet i Teheran.

Course of Târ and Setâr, Book 1-2

Musikmuseet har en rig og omfattende samling af instrumentskoler af både ældre og nyere dato. Instrumentskoler er vigtige i forbindelse med instrumenterne i museets samlinger, og vi indsamler derfor løbende forskellige typer af lærebøger.

De nyerhvervede nodebøger beskæftiger sig med de forskellige trin i den iranske traditionelle og klassiske musik – radif. Radif betyder direkte oversat ’serier’ og betegner en samling af flere hundrede melodiske figurer og er så at sige rygraden i persisk musik.

Persisk târ fra ca. 1900. Rigt udsmykket med intarsia af perlemor

Persisk setâr, ca. 1900. Med dekorationer af elfenben, skildpadde og perlemor

Materialet for santur, som Musikmuseet har modtaget, bygger væsentligst på læremesteren Farâmarz Pâyvars stil og tradition. Hæfterne for setâr og târ er udgivet af Jalal Zolfonoon. Det er almindeligt at lære at spille de forskellige trin i radif på setâr eller târ, hvad enten det foregår hos en lærer eller ved selvstudium. Skolerne kan bruges til både setâr og târ, selvom instrumenterne ikke stemmes ens.

Trommen tombak kan man lære at spille på efter både nodebog og DVD. Musikken er af Hoseyn Tehrâni; på DVD’en spiller den berømte Mohammad Esmâ’ili værker af sin læremester – Hoseyn Tehrâni.

Værket La Musique Traditionelle de l’Iran af Mehdi Barkechli (Téhéran 1995) udgør en central del af gaven og repræsenterer en komplet radif.  Bogen indeholder en grundig indledning om klassisk, traditionel iransk musik på fransk og kan dermed benyttes som indgang til det samlede nodemateriale.

Nodehæfterne er udgivet af Mahoor Institute of Culture and Art og de fleste CD’er af Charharbagh-Bang Institute of Culture and Art. Der er CD-indspilninger til mange af hæfterne, så man kan også lytte til musikken. For eksempel kan man høre den berømte santur-spiller Sa’id Sâbet på flere indspilninger.

Persisk tombak fra 1900-tallet. Trommen betegnes også 'darabuka'

Materialet kan benyttes af alle interesserede på Musikmuseets læsesal og kan søges i online-katalogen

From a private donator, The Danish Music Museum has received a large collection of schools for Iranian instruments: The dulcimer santur, the lutes setâr and târ, and the drum tombak.

The printed music represents a full radif (the Persian word for ‘order’) – the traditional Persian music in the form of a series of old melodies handed down by the masters to their students through generations. It takes years of practice to fully master the principles of the radif.

The larger part of the material derives from the style and tradition of the great master Farâmarz Pâyvar. Originally, no music was written down, but
the present official editions (used by the Iranian conservatories and the University of Teheran) make it possible to study on your own and with a teacher.

The main part of the material is in Iranian. However, a large complete book of the radif – partly in French –makes the whole collection useful to
many. The music itself can be read and played by anyone with some knowledge of musical notation. Several CDs as well as a DVD accompany the printed music. Among others, you can listen to the great musicians Sa’id Sâbet and Mohammad Esmâ’ili. All the materials are available for use at The Danish Music Museum.

Håndværkerne skulle rydde de 2 etager ud mod Worsaaesvej, som fremover skal være hjemsted for Musikmuseets udstillinger, undervisningsområdet “Det Klingende Museum”, bibliotek og administration. Det har været et stort arbejde, som samtidig har skullet tage højde for, at bygningen er fredet og derfor underlagt særlige bestemmelser.

Takket være en donation fra Johan Otto Wroblewskis Fond har Musikmuseet kunnet anskaffe et helt enestående instrument – en nøjagtig kopi af et bibel-regal fra 1600-tallet, som indgår i Musikmuseets samling.

Banner på stilladset ved byggepladsen på Rosenørns allé.

I løbet af efteråret 2012 har håndværkerne haft travlt med nedrivningen på de 2 etager i det gamle Radiohus, hvor Musikmuseet flytter ind i slutningen af 2013. I december måned var denne del af projektet endelig færdiggjort – og en lang række af de implicerede medarbejdere benyttede chancen til at se lokalerne i hel ‘rå’ stand.

Allerede ved ankomsten til hjørnet af Rosenørns  allé / Worsaaesvej blev vi mødt af museets store banner, som oplyser om, hvad der foregår indendøre - og før vi blev lukket ind, delte Lisbet Torp planer over etagerne ud til alle fremmødte og gennemgik kort den fremtidige indretning af både 3. sal, som bliver udstillingsetagen, og 2. sal, hvor bibliotek + mediatek, administration samt undervisningslokaler til projektet Det Klingende Museum får til huse.

Efter introduktionen gik vi først op på 3. sal, som er totalt ryddet, og hvor man har et ubrudt forløb på 60 m fra den ene ende af udstillingslokalet til den anden. Umiddelbart synes rummet kæmpestort – men når montrer og genstande til sin tid flytter ind, kommer det nok til at knibe med pladsen alligevel!

Her i midten skal lydarkaden indrettes.

Ud fra de omdelte planer forsøgte vi at danne os et billede af, hvordan det hele kommer til at præsentere sig - men nemt er det ikke!

Besigtigelsen fortsatte på 2. sal, hvor den lange gang i midten skal bevares af fredningsmæssige hensyn. Her indrettes bibliotek og mediatek i enden nærmest Rosenørns allé – dernæst et antal kontorer – og i den anden halvdel af etagen opbygges tre fantastiske undervisningslokaler, hvor deltagerne i Det Klingende Museum skal afprøve en lang række instrumenter indkøbt til formålet.

Også museets kælderlokaler blev vist frem – ikke mindst bibliotekets allerede installerede kompaktreoler var imponerende – og alle gik vi derfra med en god fornemmelse af, at nu er det, vi har arbejdet på så længe, endelig ved at blive en realitet!

Der var stor interesse for at studere alle detaljer.

MUSIKMUSEET ønsker alle en RIGTIG GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR!

Tekstholdet, som den dag var udvidet med museets korrekturlæser og “sprogrevser” – sekretær Vibeke H. Jensen – blev opdelt i to grupper, hvoraf den ene skulle agere som den museumsgæst, der troligt “læser” sig igennem udstillingen fra ende til anden. Den anden gruppe skulle være den gæst, som “flagrer” fra den ene genstand til den næste, der lige fanger hendes opmærksomhed.

Vi lagde ud i Danmarkshistorier – en udstilling, som er opstillet omkring år 2000 – og vi måtte konstatere, at efter knap en time, som var afsat til besøget her, var ingen af de to grupper nået længere end til omkring det sjette udstillingslokale! Til gengæld var der blevet kommenteret og noteret ivrigt undervejs.

Der tages flittigt notater

Næste times besøg foregik i Danmarks Oldtid, som genåbnede i nyopstilling i 2008; igen blev der taget noter, undersøgt virkemidler og sammenlignet med Danmarkshistorier – både med hensyn til placering, størrelse og belysning af tekst samt valg af font og tekst- og baggrundsfarver. Svend: ‘Gennemført brug af bagbelyste glasplader med tekst og billeder i mange farver fungerede i langt de fleste tilfælde perfekt og gav en god, afslappet læseoplevelse. Typografien var smuk og antallet af ord og informationer ikke overdrevet’.

Gruppernes kommentarer blev fremlagt og drøftet over en arbejdsfrokost i kantinen, og med fornyede kræfter gik holdet op til museets nyeste udstilling, særudstillingen Powwow, som ligeledes blev taget  under lup mht. læsbarhed, font, farver etc. Som ved begge de to andre undersøgte udstillinger var det de tekster, der stod med hvidt på sort baggrund, der var lettest at læse – og som indbød til læsning!

Hvordan mon det er hængt op?

Michael Bønsdorf: ‘Det var lærerigt og spændende at se de tre udstillinger med andre øjne og andet fokus, end jeg normalt ville. Vi lærte en del om, hvad man skal være opmærksom på ved skrivning og ophængning af tekster, lyssætning, montrer, baggrundsmaterialer etc. og fik en masse idéer med tilbage. Alt i alt en meget interessant og givende dag i Prinsens Palais’.

Og nu forestår et særdeles omfattende arbejde med at få skåret de allerede fremstillede tekster ned til et udstillingsegnet omfang!

Paul von Klenaus dedikation til broderen i 1946

Paul August von Klenau var både komponist og dirigent. Han var uddannet i musikteori fra Musikkonservatoriet i København og rejste i 1902 til Berlin for at studere videre hos den tyske komponist og dirigent Max Bruch. Studierne supplerede han med undervisning i violin.

Paul von Klenau virkede størstedelen af sit liv i Tyskland. Fra 1907 var han ansat som repetitør og dirigent på en række operascener, indtil han i 1913 fik den fine stilling som kapelmester ved Freiburger-operaen. Klenau var dog også aktiv i sit hjemland. Som medstifter og leder af Dansk Filharmonisk Selskab arrangerede han fra 1919 og op gennem 1920’erne koncerter i København. Arnold Schönberg gæstede selskabet i 1923 og præsenterede egne værker.

I 1920’erne og 1930’erne havde von Klenau fine ansættelser i Wien og Frankfurt og blev i 1929 udnævnt til professor. Han var produktiv som komponist – ofte i senromantisk stil – og har blandt andet skrevet syv symfonier, talrige sange med klaver,  kammermusik og syv operaer. Som den eneste af von Klenaus operaer blev ’Dronningen’ opført på Det Kongelige Teater i København i 1941. Paul von Klenau vandt stor anerkendelse i Tyskland, hvor størstedelen af hans værker blev opført.

Paul von Klenau i P. E. Johannessens skarpe pen

Paul von  Klenau var også en meget aktiv skribent og foredragsholder; i tidsskriftet Masken skriver von Klenau i sit indlæg fra 3. februar 1918 om de vanskeligheder, han mødte som komponist i Danmark. Essensen er, at han følte sig i skyggen af Carl Nielsen, tog konsekvensen og flyttede til udlandet. Paul von Klenau vendte hjem til Danmark i 1939 og døde i sit hjemland i 1946.

I Musikmuseets bibliotek og arkiv findes i forvejen forskelligt materiale om og af Paul von Klenau, blandt andet originale breve, udklipssamlinger (fra omkring 1900 og frem), programmer, originale fotografier, artikler af von Klenau og nogle få trykte noder (udkommet på dansk forlag). Takket være den fine donation kan Musikmuseet nu supplere sine samlinger med musikdramatiske værker, sange med klaver, violinkoncerten og klaverværker (trykte noder hovedsageligt udkommet på udenlandske forlag).

Desuden en mulig håndskrift (afskrift) af en ung Paul von Klenau: Finlandia. Op. 26 No. 7 [af] Jean Siblius (1 blad, blæk).

Paul von Klenaus efterkommer har desuden skænket en lille samling autografer af Paul von Klenau til Det Kongelige Biblioteks Musikafdeling. Biblioteket ejer i forvejen en meget stor og vigtig samling von Klenau-autografer, der er under udgivelse af Dansk Center for Musikudgivelse på Det Kongelige Bibliotek.

In September 2012, The Danish Music Museum received a collection of Paul von Klenau material, generously donated to the museum library by an English descendant of the Danish composer. The collection of von Klenau’s works is printed and published material. However, it is original in the sense that it belonged to the composer himself and remained in his family. The Danish Music Museum is most pleased to be able to put on the library shelves the many printed scores with the important provenance of Paul von Klenau.