Niels Rasmussen 10 seneste Avis indl�g

4/8/2017 - Beh�ver vi virkelig vildlede vores borgere?

Af Niels Rasmussen, byrådsmedlem for SF, Svinget 8, Tarm:

Borgmester Iver Enevoldsen leger med ilden, når han går i medierne og får det til at fremstå, som om Ringkøbing-Skjern Kommune er blevet frikendt af EU-Kommissionen i den såkaldte fibersag. Nu risikerer vi nemlig, at EU-Kommissionen genoptager klagesagen og afslutter den, så selv borgmesteren kan forstå det.

Sandheden er nemlig, at Ringkøbing-Skjern Kommune er sluppet med skrækken og en skarp advarsel i bredbåndssagen, og at vi fortsat er under skærpet tilsyn af konkurrencekommissionens embedsmænd i Bruxelles.

Jeg ved ikke, hvad borgmesteren og hans nære embedsmænd sad og drømte om i byrådssalen, mens kommunens advokat, Michael Honoré, redegjorde for de faktiske kendsgerninger omkring vort bredbåndsudbud. Jeg var i hvert fald ikke i tvivl om, at vi har brudt adskillige konkurrenceregler, og at vi ene og alene slipper for videre tiltale og måske en kæmpebøde, fordi klagerne greb ind, inden borgmesteren fik sendt statskroner videre til Eniig og RAH.

Nu er man som opposition i kommunalbestyrelsen i Ringkøbing-Skjern Kommune ikke forvænt med at få mere at vide om sagerne end den smule, der ryger igennem borgmesterkontorets filter, så jeg tillod mig at bede om en kopi af den afgørelse, som EU Kommissionen har truffet. Ikke bare for at tilfredsstille min egen nysgerrighed, men fordi borgerne i min kommune fortjener at få klar besked - og ikke bare borgmesterens fortolkninger af sandheden.

I afgørelsen fra EU-Kommissionen fremgår det helt klart, at man udelukkende har undladt at træffe en formel afgørelse om vores overtrædelser af EU's konkurrenceregler, fordi vi har trukket følehornene til os i tide og annulleret kontrakten med Eniig og RAH.

Teleindustrien, der var en af de to klagere, har efterfølgende i Berlingske Tidende betegnet det som "grotesk" og "groft misvisende", at borgmesteren forsøger at tegne et billede af, at vi som kommune er blevet frikendt. Teleindustrien kalder det en fordrejning af sandheden at udlægge kommissionens afgørelse, som om kommunen ikke har gjort noget galt.

At Iver Enevoldsen er parat til at gå planken ud i både denne og de andre tabersager, han tumler med, kan ikke overraske. Men jeg undrer mig over, at der hverken blandt partifæller eller i støttepartier er folk, der siger, at nu må nok være nok. At nu må det være slut med at vildlede og misinformere vores borgere.

Jeg er ikke tvivl om, at alt kommer for en dag - også inden kommunalvalget til november. Så er det vælgernes tur, og de er altså ikke så nemme at narre, som nogle åbenbart bilder sig selv ind.

6/30/2016 - Mindretals-nej til testm�ller

Dagbladet Ringkøbing-SkjernPoul Osmundsen polo@dagbladetringskjern.dk

VINDMØLLER Tre stemte imod, da området til testvindmøller mellem Sdr. Vium og Lyne blev sendt ud i høring i otte uger.

SDR. VIUM: Et flertal i teknik-og miljøudvalget har besluttet at sende planforslagene for tre testvindmøller mellem Sdr. Vium og Lyne ud i høring.

Det er dog ikke et enigt udvalg, der står bag beslutningen; Søren Elbæk (S) og John G. Christensen (S) samt Niels Rasmussen (SF) stemte imod møllerne.

Mølleplanerne har været undervejs, siden byrådet i april 2014 besluttede at igangsætte planlægningen for tre testmøller på op til 150 meters højde samt en op til 110 meter høj måle-gittermast.

I sommeren 2014 blev der gennemført en foroffentlighedsfase, og den viste, at der lokalt var stor modstand mod møllerne.

Der kom således 169 underskrifter mod møllerne; indsigelserne vedrørte især generelt bekymring og modstand imod det ansøgte projekt.

Mange bemærkninger omhandlede bekymring for gener for omkringboende.

Flere frygtede, at projektet vil medføre en negativ virkning på lokalområdets fremtid, da det vil blive et mindre attraktivt sted at bosætte sig.

Planer gennemføres

Et flertal i udvalget mener ikke desto mindre, at man skal gå videre med projektet.

»Vi synes dog ikke, det projekt skal gå videre; der er møller nok i området, og man har nået et mætningspunkt.

Vi er tilhængere af grøn energi, og vi siger ikke nej til alle møller; men vi er nøjeregnende med, hvor vi er med på, at de stilles op, og vi går alle forslag igennem med tættekam, og dette projekt kan vi ikke gå ind for,« siger John G. Christensen.

Niels Rasmussen afviser også testmølleprojektet: »Vi ønsker en langt højere grad af lokal forankring, før vi siger ja til den slags projekter; de skal ikke bare tilgodese mølleentreprenørerne men også lokalbefolkningen.

For eksempel er der et projekt omfattende syv til 12 møller i Sdr. Vium, der har en anderledes lokal forankring.

Det kan jeg se et perspektiv i,« siger han.

Der vil blive holdt borgermøder om møllerne i offentlighedsfasen, der altså varer i otte uger.

»Vi ønsker en langt højere grad af lokal forankring, før vi siger ja til den slags projekter. NIELS RASMUSSEN, byrådsmedlem, SF

6/16/2016 - Politiet efterforsker sag

Midt- og Vestjyllands Politi reagerer efter blot få dage på SF-politikeren Niels Rasmussens politianmeldelse af Ringkøbing-Skjern Kommunes borgmester, Iver Enevoldsen (V), kommunaldirektør Niels-Erik Kjærgaard og jurist Erna Pilgaard.

- Jeg blev kontaktet af politiet torsdag formiddag, og de har været her i mit hjem over middag og afhørt mig i forbindelse med min anmeldelse af kommunens brud på brevhemmeligheden, så der ikke hersker tvivl om, at jeg protesterede mod deres planer om at gennemlæse 78 af mine private mails, siger Niels Rasmussen.

Han hæfter sig ved, at en stribe juridiske eksperter i diverse medier har bekræftet ham i, at kommunen med sin heksejagt klart har overtrådt lovgivningen.

- Borgere og journalister skal kunne henvende sig til politikere i fuld fortrolighed. På Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside anfører man kun min kommunemail og ikke min private mail, fordi det er den, borgerne skal anvende for at komme i kontakt med de folkevalgte – også i sager af fortrolig karakter.

- Samtidig blev jeg mistænkt for at have brudt min tavshedspligt og dermed for at have overtrådt straffeloven. Det er en forbrydelse, der kan give op til 6 måneder og i nogle tilfælde op til 2 års fængsel. Men det er ikke hverken borgmesteren, kommunaldirektøren eller en jurist’ opgave at efterforske den slags. Det er politiets.

Ifølge Niels Rasmussen er de 3 mails, som han fik fra kommunens ledelse om den planlagte og gennemførte krænkelse af brevhemmeligheden så utvetydige, at det ligner en ren tilståelsessag:

- Jeg hørte en ekspert i radioen, der vurderede, at politiet formentlig ville taksere deres forbrydelse til en bøde. Det vil efter min mening være alt for billigt set i forhold til i hvert fald borgmesteren og kommunaldirektøren. Deres motiv har helt klart været politisk, og den ulovlige gennemlæsning af mine mails og truslen om en sag om brud på tavshedspligten er endnu et forsøg at stække mig som opposition.

- Det gælder ikke bare omkring bredbåndudbuddet, hvor de forsøger at dække over en rigtig dårlig sag, men også i forhold til andre sager, som jeg har stillet spørgsmålstegn ved. Enevoldsen og Kjærgaard bør derfor en tur i byretten og stå ansigt til ansigt med en dommer. Så er der en chance for, at det går op for dem, at loven også gælder i vores del af Vestjylland, siger Niels Rasmussen.

For yderligere oplysninger kontakt Niels Rasmussen på tlf. 2140 1333.

4/17/2016 - Laksen tr�kker i folk fra hele kontinentet

Lystfiskeri: Lørdag begynder laksesæsonen, og det er noget, man blandt andet ser meget frem til i Norge og Sverige, hvor laksesæsonen begynder senere end i Danmark.

Svend Boye Thomsen, og Julie Vesterby svth@dagbladetringskjern.dkjuve@dagbladetringskjern.dk

SKJERN: Lystfiskeriet efter laks i Skjern Å trækker hvert år tusindvis af turister mod Skjern, og der kommer folk fra hele Europa, når laksefiskeriet begynder lørdag.

- Det er virkelig en festdag, som lystfiskerne glæder sig rigtig meget til, siger Sofie Torp Hansen, der er marketingkoordinator hos jagt-og fiskeributikken Korsholm.

Hun fortæller, at mange af lystfiskerne ankom allerede fredag, og gjorde klar til, at det hele går løs lørdag morgen.

Helstegt pattegris og rødvin For nordmænd og svenskere er weekendens laksefiskeri en mulighed for at begynde sæsonen tidligere, end der ellers er mulighed for. Det skyldes, at laksesæsonen i Norge og Sverige begynder noget senere end i Danmark.

Hos Korsholm holder man ekstraordinært åbent det meste af lørdagen, hvor der bydes på helstegt pattegris, rødvin til dem, der har fanget laks, fryserplads og de almindelige tilbud.

Som noget nyt i år tilbyder butikken desuden en tur i helikopter, så man kan opleve den store dag set fra oven.

- Vi har gjort mere ud af det i år.

Folk vil have en oplevelse, og vi gør, hvad vi kan, for at give folk en helhedsoplevelse, siger Sofie Torp Hansen.

Lars Rasmussen, der er direktør i Danmarks Sportsfiskerforbund, bekræfter, at lørdagens laksepremiere i Skjern Å er noget, man ser frem til mange andre steder end i det vestjyske.

- Jeg tror ikke, vi har et medlem, der ikke er klar over, at det er lørdag, det går løs i Skjern Å. Vi ser også meget frem til at kunne bringe historier og billeder af de store fangster på vores hjemmeside, for det er den slags, der giver allermest trafik på vores side, siger Lars Rasmussen.

Forventningen i top

Han mener, at der er stor grund til at takke de mange frivillige, som har ydet en indsats for at bringe laksebestanden i Skjern Å op på det niveau, den har i dag, for det er ikke noget, der er kommet af sig selv.

- Det er kun en selvfølge, at man kan fange laks i Skjern Å, fordi der er en masse frivillige, som har lavet et kæmpe arbejde for det. Det er der virkelig grund til at løfte på hatten for, siger Lars Rasmussen.

Byrådsmedlem Niels Rasmussen (SF) kalder Skjern Å-laksen et utrolig stort aktiv for kommunen.

- Det betyder kolossalt meget, ikke mindst i forhold til turismen.

Der kommer turister langvejs fra for at fiske i åen. Der er også mange i lokalbefolkningen, der tilbringer meget tid ved åen i håbet om at fange en laks, siger han.

Han mener, at genopretningen af Skjern Å er hovedårsagerne til, at laksebestanden igen er blevet ganske stor.

- Det har vist sig at være rigtig godt for laksen at få åen tilbage i sine gamle folder, siger Niels Rasmussen.

En de mange lystfiskere, der skal en tur til åen med sin fiskestang, er Jimmi Lund Bindesbøl, der arbejder i Korsholms fiskeriafdeling.

Han har planer om at stå tidligt op lørdag, så han kan nå ud at fiske, inden han skal på arbejde i butikken.

- Alt tyder godt. Det har været en mild vinter, åen er cirka ni grader, og så er det en lørdag. Forventningerne er helt i top, siger han

4/1/2016 - �ldre f�r alle v�rdighedsmillioner p� n�r �n enkelt

ÆLDRE Et flertal i Socialudvalget har besluttet, at kommunen kun tager én ud af de 11,3 millioner. Ældrerådsformanden kalder det en foreløbig sejr, men vil kæmpe videre for også at få den sidste million.

Lars Kryger lklk@dagbladetringskjern.dk

RINGKØBING-SKJERN: Der er kommet en afgørelse i kampen om de 11.328.000 kroner, som Ringkøbing-Skjern står til at modtage af værdighedsmilliarden.

Et flertal i Socialudvalget har netop besluttet, at kommunen ' kun' skal lægge beslag på en million ud af de 11,3 millioner. Den ene million skal bruges til at finansiere ansættelsen af de to myndighedspersoner på fagområdet Sundhed og Omsorg, som har med de ældre at gøre.

Det betyder, at politikerne opgiver at score de 8,6 millioner ud af de 11,3, som det oprindeligt var planen.

Ved budgetforliget for 2016-19 tilførte byrådet 2,4 mio. til ældreområdet og 4,2 mio. til handicap-og psykiatriområdet, men med den klausul, at kommunen så at sige lagde de 6,6 millioner ud og ville tage pengene igen fra det beløb, Folketinget måtte bevilge kommunerne til de ældre.

Tilmed har Økonomiudvalget sagt ja til at bruge en million kroner på at ansætte to sagsbehandlere til Handicap og Psykiatri og to sagsbehandlere til Sundhed og Omsorg, fordi afdelingerne har brug for ekstra folk. Kommunens plan har derfor været, at bevillingen på 6,6 millioner plus de to millioner til de fire sagsbehandlere skulle hentes hjem fra værdighedspuljen. I så fald vil der være brugt 8,6 af de 11,3 millioner.

Nu giver politikerne så afkald på det hele undtagen den ene million.

Varme hænder

Ældrerådsformand Iver Poulsen kalder det en lille sejr.

»Det er positivt, at de andre ting er pillet ud. Vores holdning har hele tiden været, at pengene skal anvendes på varme hænder ude ved de ældre.

Det forventer vi, men når det så er sagt, er det positivt, at der nu kun er en million tilbage, som vi ikke er enige med socialudvalget om.« Iver Poulsen vil fortsat kæmpe for, at også den sidste million kommer til at blive brugt på varme hænder og ikke på ansættelsen af to myndighedspersoner.

Dette slagsmål kommer til at stå i arbejdsgruppen, hvor man formulerer kommunens kommende værdighedspolitik.

»Hvis kommunen skal have held med at beholde den ene million, så skal det jo formuleres, at det er værdighed at kunne nedbringe ventelisten på visitationer af de ældre.

Det er jo dét, de to personer ansættes til. Det vil være baggrunden for, at vi kan få pengene frigivet fra ministeriet.

Det må vi jo se, om vi kan blive enig om i arbejdsgruppen.

Dernæst skal det godkendes som en en del af værdighedspolitikken i ministeriet, før pengene kan udbetales. Så jeg tror, der er et stykke vej, indtil de penge kan udbetales til de to myndighedspersoner,« siger Iver Poulsen.

Million givet godt ud

Socialudvalgsformand Karsten Sørensen (S) er glad for resultatet og anser den ene million til de to myndighedspersoner for givet godt ud: »Der har været meget snak om klausuleringer i budgettet, men dem bliver vi fri for. Vi får det fulde beløb til de ældre. Jeg mener, at ansættelsen af de to myndighedspersoner kommer de ældre til gode.« »Jeg ser ikke sådan på det, at der går en million fra ældreområdet.

Alle penge går til de ældre. De to myndighedspersoner er med til at gøre sagsbehandlingen mere smidig.

Jeg ved godt, at folk siger, vi kun skærer på varme hænder, men det passer ikke. Der er afskediget i administrationen, og det boner ud nu med lange sagsbehandlingstider. Derfor skal vi have de myndighedspersoner ansat. Det er en del af serviceniveauet. Jeg vil ikke sige, man løber rundt som hovedløse høns derude, men der skal være nogen til at holde retning.«, siger Karsten Sørensen.

Niels Rasmussen (SF) vil som den eneste i socialudvalget i stedet hente millionen til de to myndighedspersoner fra økonomiudvalgets budget.

De to andre sagsbehandlere, som ansættes på handicap-og psykiatriområdet, finansieres af det overskud, der er opstået ved, at ældrecentrene er lukket før det planlagte tidspunkt i forbindelse med besparelserne i RKSK 3.0.

Når arbejdsgruppen kommer med sit forslag til, hvad værdighedsmillionerne skal bruges på, skal først Socialudvalget og dernæst byrådet tage stilling det.

3/16/2016 - SF kr�ver byr�d til ansvar for fejl

Indrømmelse: Efter voldsom kritik fra telebranchen må byrådet lade udbud af internet gå om.

af Poul Bülow pob@jv.dk

Først solgte byrådet i Ringkøbing-Skjern elnettet. Derefter købte byrådet et internet af samme selskab: Ringkøbing Amts Højspænding (RAH).

Hvad der kan være foregået bag lukkede døre er måske under opklaring. Gennem de seneste uger er der foregået en heftig udveksling af synspunkter mellem kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard, der - set fra telebranchen - er centralt placeret i det spin som sikrer, at RAH får millioner retur.

- Sagen vil vi have oplyst.

Slut med lusk, for vi vil have sagen til drøftelse på det næste møde i byrådet, lyder det fra byrådsmedlem Niels Rasmussen (SF), Tarm.

Mens der graves kabler ned i lyntempo, er udliciteringen af kommunens satsning på bredbånd draget i tvivl, og senest har kommunaldirektøren indrømmet, at der er begået fejl.

På grund af fejl - eller som telebranchen hævder: aftalt spil - har byrådet besluttet, at høringsrunden forud for budrunden skal gå om.

Selve budrunden og tildeling af opgaven ændres der ikke på, lyder det fra kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard til Dagbladet.

Protester fra telebranchen er ikke sluttet.

Og i en henvendelse til samtlige byrådsmedlemmer bliver der ført dokumentation for, at Ringkøbing-Skjern Kommune har begået fejl.

3/7/2016 - Krav om et f�lles udspil til boliger

Renovering: To planer for en ny bymidte i Tarm skal arbejdes sammen. Uden et fælles udspil bliver der ikke

Poul Bülow pob@jv.dk

TARM: Ejere af ejendomme i Storegade, på strækningen mellem Kirkegade og Skolegade, skal inddrages og være med til at forme byens fremtid.

Aktuelt er der to projekter.

Det første projekt er udviklet af Jens Lunde, der ejer Storegade 35, og arkitekt Dan Myhre.

Efter Jens Lunde og Dan Myhre havde præsenteret et byggeri på grunden, kom en ny og større plan, Gymnasieparken, på bordet. Den er udviklet af Gunnar Thorup og Magnus Kolby, der står bag Kunstgruppen 6880. Thorup-Kolby-planen inddrager Mellemgade og der bygges på gymnasiets grund.

Enighed gør stærk - Tarm bliver nødt til at få de to planer til at spille sammen.

Byen må blive enige om én plan, som skal præsenteres for byrådet, lyder det fra byrådsmedlem Niels Rasmussen (SF), der er medlem af teknik-og miljøudvalget.

- Enighed om et fælles udspil er afgørende for om det lykkes at få gennemført en renovering af Storegadekvarteret.

Vi oplever, at der bevilges penge til byfornyelse og forskønnelse i flere byer, men her er det også en betingelse, at der er enighed, lyder det fra Niels Rasmussen.

FAKTA

Der er to planer på bordet

Der er enighed om, at Storegade i Tarm trænger til at blive forskønnet og byfornyet. To planer er i spil. Først med en plan var Jens Lunde og Dan Myhre, der inddrager den eksisterende bebyggelse i kvadraten Storegade-Kirkegade-Skolegade-Mellemgade.

Den seneste plan er præsenteret af Gunnar Thorup og Magnus Kolby og inddrager tillige gymnasiegrunden i en plan der indeholder fire blokke med 51 lejligheder.

2/7/2016 - Der er 11 mio. kr. p� vej til �ldre

Værdighed: Politikere og FOA mødes for at drøfte hvordan 11 mio. kr. fra Folketinget skal udmøntes. I fjordkommunen kan der opstå strid om seks mio. kr.

af Poul Bülow, pob@jv.dk

Samtidig med, at regeringen sender millioner af kroner til Ringkøbing-Skjern, skal kommunen også formulere en værdighedspolitik.

Udgifter til ældre og handicappede i Ringkøbing-Skjern fik den store sparekniv i 2015. Så voldsomt, at politikerne har øget bevilliger i år -og i aftale om budget indgår, at eventuelle ekstra tildeling fra Folketing skal gå uden om de ældre og handicappede og direkte i kassen.

- Der er nogle, som regner med, at der skal gå seks-otte millioner i kassen. Men med de meldinger vi får fra brugere og personale lever ikke plads til, at ældre-og handicap-området skal afgive penge til øget erhvervsstøtte, siger byrådsmedlem Niels Rasmussen (SF), Tarm.

Stort behov

Forleden havde sundhedspersonalets fagforening, FOA, inviteret social-og sundhedsudvalgets medlemmer til møde om udmøntning af velfærdsmillionerne.

- Der er et stort behov for at styrke plejen og ikke mindst sikre, at der bliver etableret flere aflastningspladser.

Hvad vi hører fra brugere og personale, må få den betydning, at vi sikrer et løft i normeringen. Det er varme hænder, vi har brug for, siger Niels Rasmussen, der glæder sig over at det er lykkedes at få kommunens Ældreråd og Handicapråd med i arbejdet om at formulere en værdighedspolitik og fordele pengene.

FAKTA Til sammenligning

Ringkøbing-Skjern har endnu ikke fordelt 11.328.000 kr.

fra regeringens værdighedspulje. I Herning Kommune er der allerede fordelt 14,8 mio. kr. Her er pengene blandt andet brugt til at sikre 21 ekstra års-stillinger i ældreplejen. Mens Ringkøbing-Skjern lukker plejehjem, så genåbner de i Herning hvor der også gives penge til ti ekstra aflastningspladser.

2/1/2016 - Naturelskere k�mpede med fakkel og b�l

KYSTERNE I en landsdækkende demonstration mod regeringens planer om en lempelse af strandbeskyttelsesloven, havde en stor gruppe af Ringkøbings borgere taget fakkel i hånden i protest.

af Oliver Okstrøm skjern@dagbladetringskjern.dk

RINGKØBING: Der var bål og fakler på, da en stor flok i Ringkøbing var med til at slå ring om Danmarks kyster i et opråb til regeringen om at droppe den forsøgsordning, som blandt andet omfatter Søndervig FeriePark.

Regeringens planer om at lempe for strandbeskyttelsesreglerne har fået mange danskere op af lænestolen. Over hele Danmark blev der søndag klokken 17 afholdt fakkeldemonstration 200 forskellige steder i landet, og Ringkøbing var ingen undtagelse. Her var der mødt omkring 50 strandaktivister op for at vise deres utilfredshed med planerne.

Det er Danmarks Naturfredningsforening (DN), der står bag den landsdækkende demonstrationen, og i Ringkøbing var det med den lokale afdelings bestyrelsesmedlem Per Mikkelsen som tovholder.

I første omgang drejer det sig om 25 forsøgsprojekter rundt om i landet. Heraf er én af dem Søndervig Feriepark, der skal ende med at blive Nordeuropas største badeland.

Det er en forsøgsordning, som er et skridt i den forkerte retning ifølge Per Mikkelsen, der vil sende et signal til landets politikere om danskernes modstand.

»Jeg ser det ikke som en særligt langsigtet fremgangsmåde.

Det kan nok give en økonomisk gevinst på kort sigt, men ikke mere end det. Vi skal huske på, hvad vores område i virkeligheden er kendt for, og hvad det er turisterne kommer for. Det er den natur, som vi har,« forklarer Per Mikkelsen.

Han mener desuden også, at man skal passe på med at forestille sig, at det bare kunne blive til en kiosk nede ved stranden.

»Jeg frygter, at det kan udvikle sig til, at man så laver det om til en restaurant, og at der ikke kommer nogen styring på det« lyder det fra DN-medlemmet.

Han mener heller ikke, at det er en god idé, hvis man giver politikerne chancen for at gøre brug af muligheden for at gøre brug af lempelserne i fremtiden. Han frygter, at det i så fald bliver erhvervsinteresserne og penge, der kommer til at styre, hvad der kommer til at ske.

»Når det kommer til stykket vil byrådet være fristet til at tilgodese snævre kortsigtede økonomiske interesser på bekostning af langsigtet beskyttelse af vores fælles naturværdier,« lyder forudsigelsen fra Per Mikkelsen i den tale, som han fremførte foran de fremmødte.

Kræver folkeafstemning Blandt de mange fremmødte til fakkeldemonstrationen var inspektor Lars Roesen fra Ringkjøbing Gymnasium, forfatter og journalist Jonna Odgaard og byrådsmedlemmet fra SF, Niels Rasmussen.

Sidstnævnte kunne fortælle, at man på et møde i Aarhus tidligere på ugen var blevet enige om, at man fra partiets side skulle vise flaget ved denne begivenhed. Partiet var også fra partiets topledelse søndag ude og kræve, at regeringens forslag skulle til folkeafstemning.

Derudover har Enhedslisten også slået fast, at de ønsker forslaget til folkeafstemning, mens Alternativet stiller sig kritiske overfor forslaget.

De Radikales miljøordfører Ida Auken er heller ikke bange for at skride til en folkeafstemning.

»Det er klart, at hvis vi ikke kan forhandle os til en løsning, må vi jo se, hvad vi kan gøre,« siger hun til TV 2.

Hvis der skal være en folkeafstemning, så kræver Grundloven, at 60 stemmer for det i Folketinget. Her er de på 40 mandater, så der er stadig et stykke op for dem, hvis det skal lykkes for dem at stikke en kæp i hjulet på det flertal, der er i Folketinget for at sætte ti forsøgsprojekter i gang.

Miljøminister Eva Kjer Hansen (V) maner dog til besindighed, og slår fast, at hun ikke ønsker at lave store ændringer i reglerne, og peger i et interview med Ritzau på, at der er et bredt flertal bag beslutningen om forsøgsprojekterne, og at man ikke vil skade naturen.

»Det er altså ti plus 15 konkrete aktiviteter, vi taler om, og ikke nogen generel lempelse langs kysterne. Det er stadig meget lidt, når man tager i betragtning, at vi har 7300 kilometer kyst,« siger miljøministeren, der dog tilføjer, at hun gerne ser, at folk, der bor i nærheden af kysten, også skal sætte et gyngestativ op uden at bede staten om lov.

Dermed lader det ikke til, at regeringen lader sig rokke i spørgsmålet om strandbeskyttelsen.

I en Gallup-undersøgelse fra 2014 viste det sig, at ni ud af ti danskere ønsker, at de frie og ubebebyggede kyster skal bevares, som de er.

12/30/2015 - JULEGAVE: FAST GRUND UNDER TR�ET

TARM: Der var kø foran lågen, da genbrugspladsen på Tværvej åbnede efter julelukning. Og de første blandt trailerfolket, som skulle aflevere juletræ, kunne glæde sig over, at der nu er fast grund under fødderne. Tidligere har aflevering af grønt affald været forbundet med en mudderrig oplevelse, som har hæftet sig til fodtøj og sat mærker i bilernes måtter.

Genbrugspladsen i Tarm har længst haft bundkarakter når det brugervenlighed, og det har dygtige og venlige medarbejdere ikke kunne rette op på. - Der er lagt stabil grus, og nu forhandles der om en varig løsning.

Hvis genbrugspladsen kan blive på stedet, vil den blive asfalteret, fortæller byrådsmedlem Niels Rasmussen (SF), Tarm, der er medlem af byrådets teknik-og miljøudvalg.