Helge J. Pedersen

Nordeas cheføkonom Helge J. Pedersen kommenterer dagens forbrugertillidstal, som igen steg i februar og ligger nu på -4,8. Dermed er forbrugertilliden steget med 5 indekspoint siden december. Det er især vurderingen af Danmarks økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden, som er blevet forbedret siden sidste måned. Det giver sig også udslag i, at markant færre nu venter, at arbejdsløsheden vil vokse over det kommende år.

Det skal bemærkes, at stadig flere har ondt i økonomien netop nu, men til gengæld er forventningerne til udviklingen i privatøkonomien over det kommende år steget siden januar. Så forudsætningerne for en yderligere fremgang i forbrugertilliden over de kommende måneder, hvor også efterlønsmidlerne kommer til udbetaling, er bestemt til stede. Det kan dog vække lidt bekymring, at et flertal af de adspurgte føler, at priserne er steget, og at der også er forventninger om, at udviklingen fortsætter. Især den seneste tids stigning i benzinprisen kan lægge en dæmper på købelysten, fordi udviklingen i benzinpriserne såvel som fødevarepriserne er meget synlig og derfor påvirker den opfattede inflation meget.

Gældskrisen sætter dagsordenen

Det er formentlig den generelt bedre stemning i den internationale økonomi, som nu slår igennem på de danske husholdningers forventninger til fremtiden for den hjemlige økonomi. Statsgældskrisen i Europa er for alvor ved at blive inddæmmet og de økonomiske nøgletal har over en bred kam været bedre end forventet af de finansielle markeder over de seneste måneder. Det har siden årsskiftet været med til at løfte aktiekurserne, og Danmarks status som sikker havn har givet en betydelig fremgang i obligationsformuerne. Husholdningernes finansielle formuer er således tæt på at være rekordstore.

Den lave rente burde også medvirke til at bryde stilstanden på boligmarkedet, men det stigmatiserede arbejdsmarked er medvirkende til at holde omsætningen. Og udviklingen på boligmarkedet har erfaringsmæssigt stor betydning for udviklingen i forbrugertilliden og dermed også det private forbrug. På den baggrund venter vi forsat, at privatforbruget vil vokse med moderate 1,5% i år.

Det er Nordeas langsigtede mål at indarbejde CSR i forretningen, og vi har i den sammenhæng valgt at følge internationale aftaler om social ansvarlighed og klimaet. Vores CSR-arbejde fokuserer på bankens kerneaktiviteter – ansvarlig långivning og ansvarlig investering. Andre vigtige områder er at forbedre gennemsigtighed i produkter og services, udvikle og fastholde medarbejderne og minimere den miljømæssige påvirkning fra den daglige drift.

I 2007 underskrev Nordea FN’s principper for ansvarlig investering (UNPRI). Det betyder, at vi har forpligtet os til at indarbejde miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige kriterier (på engelsk kendt som ESG, Environment, Social and Governance) i investeringsprocessen for den kapital, vi har under forvaltning.

Eksempler fra Nordeas CSR-rapport 2011:

• Nordea opfattes som en attraktiv investering ud fra ESG-forhold. Næsten 31 pct. af Nordeas aktier ejes af investorer, der har underskrevet FN’s principper for ansvarlig investering.
• I 2011 blev der lanceret nye investeringsfonde, hvor ESG indgår som en del af investeringsprocessen. Og i vores egen ESG-analyse arbejder vi målrettet med at identificere de virksomheder, der er morgendagens stjerner i et miljømæssigt og socialt perspektiv.
• Nordea var den bedst placerede bank i Nordic Carbon Disclosure Project-rapporten.
• For bedre at identificere sociale og miljømæssige risici i kreditprocessen bruger Nordea værktøjet Environmental Risk Assessment Tool (ERAT) og det supplerede værktøj Social and Political Risk Assessment Tool (SPRAT) samt forretningsgange baseret på Equator Principles. Både værktøjer og forretningsgange vurderes løbende.

Læs hele CSR-rapporten her (på engelsk)

Sæsonudsving forklarer ikke hele faldet

Konkret vise dagens tal, at antallet af boliger til salg er faldet fra 65.494 i december til 63.289 i januar. Dermed fortsætter den nedadgående tendens, som vi har set siden sommer.

Men selv om antallet af boliger med et ‘Til salg’ skilt på havelågen generelt falder hen over vintermånederne, så forklarer sæsonudsvinget ikke hele det fald, vi har set det seneste halve års tid. Derimod ligger forklaringen snarere i, at en del af de potentielle boligsælgere resignerer i erkendelse af, at de i det nuværende marked ikke kan få solgt deres bolig til den ønskede pris på den ønskede tid. De gælder især de boligsælgere, der ikke har et akut behov for at ændre på deres boligsituation. Så i stedet for at bruge tid og energi på at gå og holde en bolig konstant salgsklar i et marked med begrænset efterspørgsel, vælger mange helt at undlade at gøre forsøget. Det var en tendens, vi også så i starten af 2009, hvor prisfaldene på boliger var særligt voldsomme.

Tendensen bekræftes af, at liggetiden på boliger endnu engang er steget. Således tog det i januar 296 dage at sælge et parcel- eller rækkehus, mod 270 dage i december 2011.

Dagens tal vidner dermed om, at boligmarkedet fortsat er i dvale, og at der er yderligere prisfald i vente.

Lise Nytoft Bergmann
Boligøkonom, Nordea Kredit

 Dommedagsprofetier gjort til skamme

Det stigende antal ledige stillinger kommer samtidig med, at antallet af arbejdsløse har været faldende de seneste fire måneder i træk. Det tyder på, at det store fald, vi så i beskæftigelsen i 3. kvartal sidste år, ikke bliver starten på en ny kraftig nedtur, da mange virksomheder allerede har foretaget den nødvendige tilpasning i beskæftigelsen. Dermed har seneste måneders data efterladt et langt mere positivt billede af udviklingen på det danske arbejdsmarked end frygtet, og det har derfor allerede nu gjort mange dommedagsprofetier til skamme.

Lidt malurt i bægret

I dagens tal er der dog lidt malurt i bægret, da antallet af fyringsvarsler igen er stigende. I januar blev 2.649 personer ramt af fyringsvarslinger mod 1.186 i december. Men når tallene renses for sæsonudsving, er der dog kun tale om en begrænset stigning fra 1.450 til 1.600 personer. Samtidig er niveaet i antallet af fyringsvarsler fortsat lavt. Til sammenligning toppede antallet af fyringsvarslede med mere end 4.400 personer i februar 2009.

Jan Størup Nielsen
Senioranalytiker

Grund til yderligere optimisme

Når vi kigger frem i tiden, er der samtidig grund til yderligere optimisme. Over de seneste tre måneder er det sammensatte konjunkturbarometer for industrien nemlig steget kraftigt, og  det ligger nu på det højeste niveau, siden gældskrisen eksploderede hen over sommeren. Det tyder på, at vi over de kommende måneder vil se en gradvist stigende produktion hos de danske industrivirksomheder, som igen vil være understøttende for en begyndende fremgang i den samlede danske vækst.

Generobring af tabt konkurrenceevne

Denne fremgang vil i et lidt længere perspektiv også blive understøttet af en forbedret dansk konkurrenceevne. I kølvandet på krisen er produktiviteten i den private sektor steget markant samtidig med, at lønstigningerne i fremstillingsindustrien nu er lavere end hos vores vigtigste samhandelspartnere. Sammen med udsigterne til en svækket euro (og dermed en svækket dansk krone) vil det give et markant løft til den danske konkurrenceevne, som i sidste ende vil bidrage til at trække den samlede danske industriproduktion højere.

Jan Størup Nielsen
Senioranalytiker

Udsigt til stigende privatforbrug hen over året

På den baggrund vurderer vi fortsat, at forbruget i husholdningerne har nået bunden og hen over året vil vise en svagt stigende tendens. I den forbindelse er det navnlig udbetalingen af efterlønspengene, som vi vurderer, vil give et tiltrængt løft til husholdningernes købevillighed. Konkret venter vi, at det samlede privatforbrug i år vil vokse med 1,5 pct. efter en ventet tilbagegang sidste år på 0,9 pct.

Helge J. Pedersen
Cheføkonom

Tvangsauktioner rammer boligejere uden sikkerhedsnet

En stor del af de boligejere, som er blevet ramt af en tvangsauktion, befinder sig i den gruppe af danskere, som har fravalgt et privatøkonomisk sikkerhedsnet. Boligen er enten blevet købt omkring toppen, eller friværdien er gradvist blevet belånt i takt med prisballonens optur i starten af det nye årtusinde. Lånet har ofte været et afdragsfrit rentetilpasningslån, og økonomien har tit været krydret med et lån til både bil, bolig og ballade. Når krisen så har ramt i form af ledighed, sygdom eller skilsmisse, har sikkerhedsnettene været brugt, og en tvangsauktion har været eneste mulighed.

De fleste boligejere har et godt økonomisk bolværk

Dagens tal viser dog også, at der fortsat er lang vej op til det niveau, vi så tilbage i starten af 1990’erne. I 1990 var der næsten 1.700 tvangsauktioner hver måned – altså 4 gange så mange, som det niveau vi ser i dag. Dagens gode nyhed er dermed også, at langt de fleste af de boligejere, som har fået en økonomisk forstuvning, har haft så god en krykke stående, at de har været i stand til at holde sig på benene og betale enhver sit.

Udsigt til flere tvangsauktioner

Som konsekvens af det fastfrosne boligmarked forventer vi, at antallet af tvangsauktioner vil stige gennem 2012. Vi forventer dog, at stigningen bliver behersket, hvorfor der ikke er udsigt til nogen markant forværring af situationen fremover.

Lise Nytoft Bergmann
Boligøkonom, Nordea Kredit

Det forventes, at over en milliard mennesker kloden over vil have en Facebook-profil ved årets udgang. Denne kundebase er opnået på rekordtid, siden Facebook startede op i 2004. Selskabet har dermed opnået en meget vigtig ”first-mover-advantage” i forhold til andre sociale netværk på internettet.

Svært at vippe Facebook af pinden

Facebooks forretningsmodel har nemlig såkaldte netværks-effekter. Det betyder, at værdien af Facebook-netværket stiger eksponentielt med antallet af brugere på netværket. Når nye brugere skal beslutte sig for, hvilket socialt netværk de vil melde sig til, taler meget for, at man vælger Facebook. Alene af den grund at det er her, der allerede er flest tilmeldt brugere. Derfor bliver det ualmindelig svært for konkurrenterne at vippe Facebook af pinden. Google prøver med et konkurrerende produkt – Google+, og selvom succesen har været begrænset hidtil, så skal man ikke undervurdere Google. Selskabet bruger ca. DKK 2,5 mia. på forskning og udvikling om måneden!

Facebook skal blive rigtig dygtige til at tjene penge

Facebook er altså allerede blevet en stor succes, men det betyder ikke nødvendigvis, at man bør købe aktien. Selvom Facebook har mange brugere, er det indtil videre begrænset, hvor meget selskabet tjener på dem. Sidste år landede overskuddet på USD 1 mia. Hvis markedsværdien lander på USD 100 mia. svarer det til, at man betaler 100 dollar for en dollars overskud. Så høj en prissætningen kræver, at overskuddet vokser betydeligt i de kommende år, for at aktien er prisen værd. Facebook skal altså blive rigtig dygtige til at tjene penge på de mange brugere.

På sigt kunne abonnementsbetaling være en mulighed, men spørgsmålet er, om brugerne vil acceptere det. Specielt når der trods alt findes alternativer i form af fx Google+. Selvom vi tøver med at kalde det umuligt, så taler sandsynlighederne for, at det bliver svært for Facebook at trække tilstrækkeligt mange penge ud af brugerne, hvis en prisseddel på USD 100 mia. kan retfærdiggøres.

Michael Borre
Chefrådgiver

Kronen er fortsat stærk

I januar har Nationalbanken ikke interveneret i valutamarkedet. Alligevel er det lykkedes Nationalbanken, at holde EUR/DKK i et meget snævret interval omkring 7.433-7,436. Over de kommende måneder vurderer vi, at Nationalbanken vil forsøge at holde EUR/DKK omkring det nuværende niveau. Hvis den store efterspørgsel efter danske kroner fortsætter, kan Nationalbanken dog blive tvunget til yderligere intervention, som dermed vil tilføre ekstra milliarder til den allerede bugnende danske valutareserve. Samtidig ser vi en stor sandsynlighed for, at det over de kommende tre måneder kan blive nødvendigt at gennemføre én yderligere selvstændig dansk rentenedsættelse for at modvirke det fortsatte pres på kronen.

Stor valutareserve giver sikkerhed

Selv om den danske valutareserve aktuelt befinder sig på et historisk højt niveau, venter vi ikke, at Nationalbanken vil begynde at reducere i reserven af udenlandsk valuta foreløbigt. Belært af krisen i 2008 og set i lyset af de store udenlandske besiddelser af danske værdipapirer tror vi tværtimod, at Nationalbanken vil bibeholde den høje valutareserve som bolværk med fremtidig uro omkring kronekursen.

Jan Størup Nielsen
Senioranalytiker

Danmarks Indsamling er en tilbagevendende begivenhed, hvor de 12 største humanitære organisationer og DR går sammen og samler ind for at hjælpe Afrika med at nå FNs 2015 mål, som blandt andet sigter mod at halvere fattigdommen, sikre skolegang for alle børn og mindske børnedødeligheden med to tredjedele inden år 2015.

Pengene fra årets indsamling går til projekter, der skal forebygge, at børn må flygte, støtte de børn, der er på flugt og ikke mindst hjælpe børn på fode igen, når de sammen med deres familier skal skabe sig en ny fremtid efter flugten.

Læs mere på http://www.danmarksindsamling.dk/