Når du modtager dine nye prydbuske er de pakket tæt sammen så fragten bliver ikke bliver dyrere end nødvendigt og så planterne støtter hinanden så de ikke vælter rundt under transporten.

Når du modtager dine nye prydbuske er Planterne i en papirsæk der er lukket med en syning eller en pose om rødderne der så er bundet sammen.

Skulle der under transporten være kommet huller i sækkene tabes disse til så de er tætte er det store huller hører vi gerne fra dig.

Prydbuske leveret barrods

Når planterne pakkes ud skal du være opmærksom på at grenene på planten ikke hænger fast i hinanden, grenene knækker let hvis de hænger fast i noget. Derfor bør du sikre hele plantetoppen er fri fra andre planter inden du trækker den op og i nogle tilfælde kan det være en fordel at skære embelagen op så planterne kan trækkes forsigtigt ud af siden.

Kontroller med den medfølgende følgeseddel at alle planter er der og i de størrelser og kvaliteter der står og at alle varerne er der. Der kan være planter der er rettet ned i antal eller rettet ned til 0. Planter der er rettet ned vil ikke blive trukket på din konto eller blive faktureret. Årsagen til manglerne kan være at pågældende planter kan være udsolgte og ikke kan skaffes eller det kan være planter der ikke har været klar til pakning og kan sendes senere.

Er der efter gennemgangen af de modtagne planter forhold der ikke er tilfredsstillende hører vi gerne fra dig på mail eller tlf.

Når du har kontrolleret planterne stilles planterne så de er lette at holde opvandet, de må gerne stå i skygge hvis det er muligt så tørrer de knapt så hurtigt ud.

Nogle planter har svært ved at signalere at de mangler vand, prøv at mærke på jorden i klumpen.

Du kan evt. Sænke klumpen på en plante under vand og lade den blive der 20 min, derefter tager du den op og nu er den helt opvandet og du kan vurdere hvor meget en opvandet plante vejer.

Vær opmærksom på at planter der står oven på jorden i potte eller klump hvis det er tørt, varmt eller blæsende maximalt kan rumme vand nok til 1 dag.

Planterne bør plantes hurtigst muligt planter med potte eller klump bør plantes inden for en uge.

Plantning

• Plante bedet gøres klar.
• Planterne klump sænkes under vand i 20 min.
• Planterne fordeles rundt i bedet,  ( oven på jorden i potten eller klumpen )når de står som du gerne vil begynder du at plante og fordeles i bedet.
• Der graves et stort plantehul 2-3 gange så stort som planteklumpen.
• Planten plantes i en dybte så der kommer 2 cm muld over planteklumpen, hullet fyldes op og trykkes til så planteklumpen har god kontakt med mulden. Der fyldes 2 cm  ind over klumpen.

Barrodsplanter

Planterne stilles i skygge og læ så snart det er muligt. Dette kan gøres ved at stille dem i carport /garage på nordsiden af huset og gerne nogle tæpper eller lignende (ikke sort eller klar plast )

Barroede planter kan kun holde sig kort tid oven på jorden derfor skal de plantes inden for få max 3-4 dage.

Barroede planter skal ikke være meget våde i lang tid men må modsat ikke tørre ud

Hvis du ikke kan plante dine barroede planter inden for oven nævnte tid skal du sætte dem i indslag.

Et indslag laves ved at du graver en rende hvor du kan finde plads i din have. Planterne tages ud af sækkene bundt for bundt og sættes ned i renden, den opgravede jord fyldes ned om planterne og jorden trædes til så den slutter godt ind om rødderne. Renden fyldes til ca 5 cm under den omkring liggende jord og dette fyldes nu med vand, når dette er sunket ned til plante rødderne fyldes op igen indtil jorden er gennem vandet i hele plante rendens dybde. I indslaget kan planterne stå i længere tid.

Du graver nu hullerne til planterne der skal være 2-3 gange så dybe/brede som rødderne.

Du tager nu et bundt op af indslaget/posen ( som lukkes godt til så de resterende planter ikke tørrer ud ) dypper det i en spand vand og skærer båndene op og lægger det løse bundt i en plastpose så rødderne her holdes fugtig.

Planterne tages ud af posen enkeltvis sænkes ned i plantehullet lidt dybere end de har stået i planteskolen der fyldes jord på, planten trækkes lidt op så den står 4-5 cm under jordnivau, jorden trædes til omkring planten, jorden fyldes op til 4-5 cm under jordnivau.Det resterende hul fyldes op med vand, når dette er sunket ned til rødderne fyldes hullet igen ind til jorden i hele plante hullet er gennemvandet.

Vanding

Bedet / plantehullet vandes efter behov i en vækstsæson. læs mere om vanding>>

Grav et lille hul i kanten af plantehullet og hullets dybte og mærk om mulden er fugtig mærk om planteklumpen er fugtig, er der tørt /eller er klumpen er tør vandet der grundigt. Vand ikke hvis der ikke er tørt.

Planterne vil hurtigt sætte deres rødder ud i den nye muld og i takt med rødderne vokser ud i jorden jo mindre bliver vandings behovet

I tørt, varmt og blæsende vejr samt når nyvæksten er stor bør du holde meget øje med planterne, husk når planterne står oven på jorden er der kun vand nok i klumpen til en dag.

En plante der bliver tørkestresset kan stoppe sin vækst helt eller delvis i længere tid op til flere år. Det vil også sige at planten er længere tid om at gro fast i bedet så den kan klare sig selv uden vanding.

Så optimal vanding i  starten og i den første vækstsæson er meget vigtigt.

Gødskning bør ikke foretages senere end 1 august, så derfor er gødning ikke nødvendigt ved efterårs plantning med ved forårs plantning bør der gødes ( med feks. BIO HAVEGØDNING ) efter plantningen. Læs mere om gødskning>>

Er der planter der ikke vokser som forventet eller dør vil vi gerne høre fra dig så snart du konstanter dette så vi kan finde en årsag / løsning. Det kan være en stor hjælp for os hvis du kan maile et par billeder der viser problemet

Det er vigtigt du sætter dig ind i vores vejledninger så planterne håndteres korrekt.

Vi har gro garanti på vores planter som betyder at vi garanterer at vi leverer vitale og livskraftige kvalitets planter som ved korrekt håndtering etablerer sig og gror hos dig. Hvis der er planter der ikke gror og etablerer sig sender vi nye planter.

Trods to vintre med hård frost og masser af snedække, har nogle haveejere stadig – eller igen – planter, der skal vinterbeskyttes. Det kan være planter med oprindelse fra Middelhavet eller store stueplanter, der har nydt godt af frisk luft på terrassen hele sommeren. Der er også mange af os, der har glæde af krukker fyldt med blomster, krydderurter eller stedsegrønne planter. Krukkerne kan godt stå i frostvejr hele vinteren, men det er ikke altid, at planterne i krukkerne overlever. Det skyldes vand! Vand, som fylder krukken op, så planterne drukner – og i frostvejr sprænges de vandmættede planteceller. Indtil dato har efteråret ikke vist sig fra sin meget våde side, men det kan hurtigt ændre sig, så husk at sætte krukkerne under udhæng eller i carporten, så dine planter ikke drukner. Vælger du at bruge det tomme drivhus til at opbevare krukkeplanter i, skal du huske, at solrige dage får temperaturen op på tocifrede varmegrader – også midt om vinteren! Så høje temperaturer giver vækst og fordampning. Planter i drivhuset om vinteren skal passes med vand og ekstra beskyttelse i de perioder, hvor der kan blive frostgrader inde i huset.

Der findes ikke en helt gennemprøvet liste over planternes optimale overvintringsforhold, men her er et bud på nogle af de mest almindelige sarte planters behov:

Husk også, at dine sarte haveplanter snart skal beskyttes for frost. Her tænker jeg især på mammutblad, men også knopperne på hortensia dækker jeg hvert år, for at sikre næste års blomstring.

Gå til Webshop:

Planter – Frø, løg & knolde – Haveudstyr – Spagnum, Muld og Kompost - Drivhuse - Krukker- Græs & Rullegræs – Bark & Kakaoflis – Anlægsmaterialer – Belægning – Knust granit - Brænde

Når dagene bliver kortere og nattens temperatur lavere, tryller mange af vores buske og træer. De ændrer farve nærmest hver dag! De grønne farvekorn i bladene bytter plads med rødkorn og gule nuancer opstår. Planterne trækker deres næringsstoffer tilbage til grene og stammer og lagrer energierne til vinteren og det nye forår, hvor planterne igen skal springe ud. Nogle af de flotteste planter hvad angår efterårsløv er:

• Ahorn
• Japansk ahorn
• Hjertetræ
• Hjortetaktræ
• Benved
• Klatrehortensia
• Vildvin
• Rådhusvin
• Rødeg
• Papegøjebusk
• Hanesporetjørn
• Tempeltræ
• Korearøn

Gå til Webshop:

Planter – Frø, løg & knolde – Haveudstyr – Spagnum, Muld og Kompost - Drivhuse - Krukker- Græs & Rullegræs – Bark & Kakaoflis – Anlægsmaterialer – Belægning – Knust granit - Brænde

Havetips uge 34

Planter, der er velegnet til vådområder

Godt med nedbør i juli og rekord meget vand i august. Det er svært at forestille sig tidligere sommers tørke med gullige græsplæner og stauder, der næsten ikke er vokset. Haven anno 2011 ligner en jungle med kraftig tilvækst og en frodighed, der sjældent er set magen til. Græsplænen er gennemvåd og kan være svær at slå, når jorden under den er fuldt vandmættet, men efter bare få dage er vandet trukket væk og græsset forbruger heldigvis masser af det overskydende vand. Anderledes står det til i de bede, som ligger lavt i haven. Er der ikke planter i bedet, vil vandet hurtigt danne store pytter eller mindre havebassiner – eller værre endnu, søer! Jorden risikerer også at flytte sig, hvis der ikke er planterødder til at holde det på plads, når de store regnskyl brager ind over landet. Brug træer, buske og stauder, der specielt egner sig til de våde områder i haven.

Træer til våde områder i haven

Buske til våde områder i haven

Stauder til våde områder i haven

Efterårsbær

Trods lavere temperaturer og kortere dage, er der stadig bær, der kan høstes i haven. De sorte søde brombær er så småt begyndt at modne – og den sene sort af hindbær, er først lige begyndt for først at slutte med modne bær hen i oktober måned.

Når du planter frugtbuske skal du:

Finde et solrigt sted i haven Fjerne ukrudt og græs rundt om bedet, så der er minimum 40 cm fra begge sider af buskrækken eller den enkelte busk Plante i våd jord og sørge for at dine planter er fuldt opvandet i rodklumpen (kan nemt gøres, hvis du sætter hele planten i en spand vand INDEN du fjerner potten) Graver et hul, der er ca. 1½ gang bredere og dybere, end din potteklump (den løse jord giver rødderne gode muligheder for at vokse til hurtigt) Binde støttetråde på stolper, så de lange skud på hindbærplanterne ikke vælter og knækker.

Bladpletter og bladfald

Desværre er det ikke alle planter, der klarer de våde vejr så godt. Sværest går det ud over rosenbedet, hvor mange planter er ramt af stråleplet på bladene
med bladfald som direkte følge heraf. Stråleplet er en svampesygdom, der især har gode forhold, når luftfugtigheden er høj. Den spredes nemt og især ved vandplask – hvilket nemt har kunnet lade sig gøre i år. Det ser herrens ud med de ”bare ben” på roserne, der stadig blomstrer, nu blot uden de grønne blade til at hjælpe med livsfunktionerne.
Hvad kan man gøre?
Det bedste, du kan gøre for dit faldefærdige rosenbed er at rydde op i bunden og fjerne alle visne blade. Ta’ beskæresaksen med i lommen og klip de visne og gråskimmelramte rosengrene væk også. Køb en god kompost og læg den ud rundt om planterne, så de kan ”komme sig” stille og roligt. Undgå at klippe de bare grene helt af – der er masser af sideknopper, der kan bryde og danne nye blade.

Her er der tale om en uendelig stor gruppe planter, som varierer i størrelse, form, væksthastighed, blomstring og meget andet.

Nogle er dværgbuske med lav og tæt vækst, andre bliver middelstore og er oprette og risede eller måske overhængende i grenene. Og der er prydbuske, som kan vokse under så at sige alle forhold, skygge, sol, tør jord, våd jord, i læ eller i blæst, under større træer, i sur jord og i kalkrig jord.

Der er blomstrende buske, bærbærende buske, en kombination af begge dele, og buske med pragtfulde høstfarver eller løv, som er grønt, hvid- eller gulbroget, rødt eller gult. Buske med stedsegrønne eller meget karakteristisk formede blade, med spiselige frugter, og med giftige. Nogle blomstrer om vinteren, andre i det tidlige forår eller i løbet af sommeren, og nogle om efteråret, altså rummer prydbuske en rigdom af muligheder, når der skal vælges planter til haven.

ANVENDELSESMULIGHEDER

Da udvalget er så stort og varierende, er der mange, men det må fastslås, at prydbuske er karaktergivende elementer i haven, og det er deres forskellige egenskaber, som i høj grad er medbestemmende for, hvor de plantes.

De sorter, som tåler blæst, kan anvendes i lægivende busketter, de blomstrende og dem, der har særpræget og dekorativt vækst, plantes, hvor vi virkelig kan nyde synet af dem.

De kraftigvoksende sorter kan plantes, hvor der hurtigt ønskes en dækkende og måske også støjdæmpende plantning, og de skyggetålende under træer eller på nordsiden af huset.

Mindre buske kan plantes i bede mellem stedsegrønne planter og roser, mange er egnede til fritvoksende hække, og rigtigt sammenplantet i større og mindre grupper egner forskellige sorter sig i høj grad til at give haven dens fremtidige form langt ud i fremtiden. En del sorter er også egnede til espaliering.

PLANT I »BILLEDER«

Dermed menes, at det er forkert helt kritikløst at købe en mængde forskellige buske, enten efter farvestrålende billeder i et katalog, eller fordi man har set dem i fuldt flor et sted.

For det er trods alt begrænset, hvor mange prydbuske, der kan være i en almindelig have, og står der kun en enkelt af hver, vil det blive en rodet forestilling, uanset hvor kønne hver især er.

Plant i stedet i mindre eller større grupper, og søg at sammensatte sorter, som klæder hinanden i vækstform, blade og blomstring. Altså »plant et billede«.

Det er lettere sagt end gjort, f.eks. ser en Forsythia og en Ribes kønne ud sammen, når de blomstrer, men løv og vækst er meget afvigende, altså bør de ikke plantes sammen. En forædlet guldregn passer fint bag et par syrener, og vil også egne sig som baggrund for en gruppe bjergfyr, men plantes syrener og fyr sammen, bliver billedet forkert. Tal med en erfaren fagmand om ønsker og rigtig sammenplantning.

PLANTEAFSTANDE

Afstand mellem planterne vil selvfølgelig afhænge af sorterne, regn med ca. 100 cm mellem mindre buske og 150-200 cm mellem større.

Plant ikke for tæt på hække, og lad planter med særlig dekorativ vækst stå ret frit, underplantet med egnet bunddække.

PLANTETID

Buske med klump eller i container kan plantes året rundt, og barrodede planter i tiden fra oktober til juni. Større buske kan med held omplantes i vintermånederne, foretag evt. udtynding eller nedskæring i forbindelse hermed, og plant dybt.

PASNING

Renholdelse, gødskning, vanding, samt sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse må foretages i fornødent omfang, men prydbuske kræver ikke den store indsats. De fleste er robuste og lette at have med at gøre, og når jorden er renset for ukrudt, er de i høj grad egnede til at plante bunddække under.

Visse sorter er frostfølsomme og bør vinterdækkes med granris, andre, f.eks. sommerfuglebusken, Buddleia, skæres helt tilbage hvert forår.

Beskæring er iøvrigt et område, som ikke må forsømmes, når planterne har en vis alder, for ved rigtig brug af saks og sav kan vi holde dem i en passende størrelse og få ny tilvækst til erstatning for de grene, som fjernes.

Pas på, at buskenes naturlige vækstform bevares.

Normalt foretages beskæringen i vintermånederne, men bedste tidspunkt er i august.

Søg iøvrigt yderligere oplysning hos fagfolk eller læs faglitteratur herom. Det vil føre for vidt at komme nærmere ind på emnet her, men det er som sagt en meget vigtigt ting, der ikke må forsømmes.

Prydbuske kan bestilles på

Denne artikel Havens prydbuske er skrevet af Havearkitekt – Asger Dalsgaard fra firmaet

En af havens mest populære planter, som med sine helt fantastiske blomsterstande pryder haven over en lang periode fra juli måned og helt indtil frosten kommer.

Historien bag ordet Hydrangea er interessant, da det kommer fra græsk, hvor hydor betyder vand og angeion betyder kar. På den baggrund kan man altid huske, at Hydrangea er meget vandkrævende.

Havens almindeligste hortensia.
Hydrangea arborescens, træagtig hortensia, som bliver 1,5 m høj og forholdsvis bred. Sorten ’Annabelle’ er almindelig brugt.
Hydrangea aspera, kan i modsætning til de andre hortensia bedst lide at vokse i surbundsbedet.
Hydrangea macrophylla, almindelig hortensia som findes i mange sorter med farver fra blå, røde og hvide nuancer.
Hydrangea paniculata, havehortensia eller syrenhortensia. Adskiller sig fra andre hortensia ved at blomstre på et år gamle skud.

Jordbunden og blomsternes varierende farver.
Hortensia skal vokse i en dybmuldet, luftig, humusrig jord. Det betyder at plantehullet skal graves, så jorden er godt løs og jorden fra hullet skal iblandes 20 – 40 % spagnum inden planten sættes i jorden. Det er især den almindelige hortensia, Hydrangea macrophylla som skifter farve afhængig af jordens surhedsgrad.
Blå blomster: Let sur jord med lavt pH øger evnen til at optage aluminium i jorden og blomsterne bliver blå. Strø pulver af alumiuniumsulfat 1 g pr. m2 om efteråret. Udvand ligeledes 1 g pr. m2 om foråret.
Rosafarvede blomster: På mere basisk jord (mest almindeligt) vil blomsterne blive hvide, rosa eller røde.
Blomsterne hos hortensia bliver dannet i sidste års endeknopper. Dvs. at skud, som er dannet i indeværende vækstsæson indeholder næste års blomstring.

Beskæring.
Beskæring af havehortensie skal foregå med omhu. Udtynding af skud er ok, men en reduktion af højden ødelægger næste års blomstring.
Der er dog en undtagelse. Hydrangea paniculata, havehortensia eller syrenhortensie blomstrer på de nye årsskud. Inden løvspring klippes de enkelte skud tilbage til 2 – 4 knopper på hver gren. Det resulterer i et væld af nye skud med smukke aflange og ofte duftende blomster.
Som noget helt nyt, har man i Amerika opdaget og udvalgt en helt ny type havehortensia. Den hedder ’Endless Summer’ og ligner Hydrangea macrophylla, men blomstrer på de nye årsskud.

Alle planter bruger rodsystemet til at forsyne de overjordiske dele med gødning og vand. Rødderne på buksbom er lyse, kraftige og der er mange af dem, men de ligger meget øverligt. Dvs. de søger sjældent dybt ned i jorden, ligesom et egetræ gør.

Rødderne trives i muldlaget og vil typisk efter nogle år befinde sig mellem 10 og 50 cm under jordens overflade. Afhængigt af jordens beskaffenhed, vil rodsystemet brede sig ud til alle sider for at kunne forsyne toppen med så meget gødning og vand, som muligt.

Frit udplantede buksbom har derfor stor mulighed for at finde både vand og næring i en større jordvolumen, end buksbom i krukker.

Indeholder jorden en stor andel af muld, er det derfor ikke nødvendigt at fortsætte gødskning af buksbom, når de har fået godt fat på deres blivende voksested.

Buksbom i krukker

Modsat buksbom, der er frit udplantet, har buksbom i krukker eller andre beholdere en begrænset jordvolumen, hvor rødderne kan trække på vand og næring. Det er derfor afgørende for deres trivsel, at de får tilført både vand og næring jævnligt. Når man planter buksbom i krukker, skal der anvendes en god kalket og gerne lertilsat spagnum, der er grundgødet. Afhængigt af plantens størrelse, skal krukkens eller beholderens størrelse være i en fornuftig størrelse og formen på krukken skal være sådan, at der er mulighed for planten at opretholde et passende stort rodsystem, der skal forsyne toppen med vand og gødning.

Gødning er ekstra vigtig til klippede buksbom

Når en plante får fjernet en andel af sin bladmasse, sker der flere ting i planten. Først og fremmest går der signal til roden om at arbejde hurtigere for at kompensere for manglende blade. Det kræver både mere vand og mere gødning. Hver gang man klipper toppen af et skud, vil de bagvedliggende sideknopper skyde, altså vil der komme flere skud til næste gang, der klippes. Derfor giver det en meget tæt plantevækst, når der klippes hele tiden. Der sker altså en udvidelse af planten og en større mængde blade, som skal fyldes op med vand og gødning.

Det er derfor en særdeles god idé at gøde sine buksbom, hver gang man klipper dem. Så husker man det også. Gød med speciel buksbomgødning, som indeholder ekstra jern, som netop er det næringsstof, der er med til at gøre bladene ekstra grønne.

Buxus, som er det latinske navn for buksbom er en meget anvendt plante, når der skal bruges formklippede stedsegrønne planter. Det er især den småbladede type af buksbom, som egner sig til at klippe i. Årsagen er, at buksbom er en robust, hårdfør og nem plante at have med at gøre. Den forgrener sig godt, vokser moderat og kan trives i både fuld sol og halvskygge. Når blot buksbom får vand og gødning nok, kan det blive til meget gamle planter i haven.

Buksbom som traditionel kulturplante

I Danmark har man kendt og anvendt buksbom i mange år. Den er anvendt i slotshaver som kantplante i mange blomster- og rosenbede, hvor den danner smukke mønstre og monogrammer. Den anvendes som prydbusk i havens bede og som lave klippede hække i mange haver. Dens store udbredelse har afstedkommet en større udvælgelse af sorter og der er lavet krydsningsarbejde for at lave nye sorter. Det er derfor i dag muligt at vælge buksbom, som er mere eller mindre småbladede, høje eller lave, hurtigtvoksende eller langsomtvoksende, med grønne eller brogede blade, med bred vækstform eller med mere slank vækst.

Det er derfor muligt at vælge, hvilken sort, der er mest velegnet, hvis det er kugler, man ønsker i sin have eller det er kegleformede buksbom i krukken, der skal klippes.

Er man først startet, fortsætter arbejdet hvert år

Anskaffer man sig en allerede klippet buksbom kræver det, at man fortsætter med at klippe den i formen. Gør man ikke det, vil der kun gå et år før formen ikke længere er tydelig. Altså skal man gøre sig klart, at det forpligter at have formklippede buksbom i haven, hvad enten de er i krukker eller er udplantet i jorden.

Det er nødvendigt at klippe mere end én gang hvert år. Fra maj-august måned skal der klippes 2-4 gange for at bevare formen.

Man kan også købe et forholdsvis stort eksemplar af eks. en buskom, og så klippe den i ønsket facon. Det kan gøres i fri hånd, eller man kan købe eller selv forme en skabelon, som man ønsker at klippe efter. Dygtige haveejere kan ligefrem forme dyr ud af disse buske og efter få år klippe sig frem til både egern og ørne.

Reglerne er simple. For at forme, skal man gennem sæsonen fra maj – august måned klippe 1/3 af skudtilvæksten af.

Værktøj til arbejdet

Man kommer langt med en almindelig beskæresaks – eller rosensaks. Jo skarpere saksen er, jo pænere bliver resultatet. Man kan også købe specielle beskæresakse til at forme stedsegrønne, som ligeledes er særdeles anvendelige. Sørg altid for at rengøre dit værktøj, evt. med olivenolie på en klud.