Når du modtager dine nye nåletræer fra Plantetorvet.dk, er de pakket tæt sammen så fragten bliver ikke bliver dyrere end nødvendigt og så planterne støtter hinanden så de ikke vælter rundt under transporten.

Når planterne pakkes ud skal du være opmærksom på at grenene på planten ikke hænger fast i hinanden, grenene knækker let hvis de hænger fast i noget. Derfor bør du sikre hele plantetoppen er fri fra andre planter inden du trækker den op og i nogle tilfælde kan det være en fordel at skære embelagen op så planterne kan trækkes forsigtigt ud af siden.

Kontroller altid den medfølgende følgeseddel at alle planter er der og i de størrelser og kvaliteter der står og at alle varerne er der. Der kan være planter der er rettet ned i antal eller rettet ned til 0. Planter der er ikke kan leveres vil ikke blive trukket på din konto eller blive faktureret. Årsagen til manglerne kan være at pågældende planter kan være udsolgte og ikke kan skaffes eller det kan være planter der ikke har været klar til pakning og kan efter aftale sendes senere.

Er der efter gennemgangen af de modtagne planter forhold der ikke er tilfredsstillende, skal du kontakte os på Plantetorvet.dk på mail: info@plantetorvet.dk

Når du har kontrolleret planterne stilles planterne så de er lette at holde opvandet, de må gerne stå i skygge hvis det er muligt så tørrer de knapt så hurtigt ud.

Nogle planter har svært ved at signalere at de mangler vand, prøv at mærke på jorden i klumpen.

Du kan evt. Sænke klumpen på en plante under vand og lade den blive der 20 min, derefter tager du den op og nu er den helt opvandet og du kan vurdere hvor meget en opvandet plante vejer.

Vær opmærksom på at planter der står oven på jorden i potte eller klump hvis det er tørt, varmt eller blæsende maximalt kan rumme vand nok til 1 dag.

Planterne bør plantes hurtigst muligt planter med potte eller klump bør plantes inden for en uge.

Plantning

• Plante bedet gøres klar.
• Planterne klump sænkes under vand i 20 min.
• Planterne fordeles rundt i bedet,  ( oven på jorden i potten eller klumpen )når de står som du gerne vil begynder du at plante og fordeles i bedet.
• Der graves et stort plantehul 2-3 gange så stort som planteklumpen.
• Planten plantes i en dybte så der kommer 2 cm muld over planteklumpen, hullet fyldes op og trykkes til så planteklumpen har god kontakt med mulden.
• Der fyldes 2 cm jord ind over klumpen.

Bedet / plantehullet vandes efter behov i en vækstsæson.
- læs mere om vanding>>

Vær opmærksom på at du ikke kan se på et nåletræ om det er tørt, det kan ikke hænge med nålene.

Hvis du ser brune nåle eller dryssene nåle vil det ofte være en tørkeskade der dræbte planten for lang tid siden.

Grav et lille hul i kanten af plantehullet og hullets dybte og mærk om mulden er fugtig mærk om planteklumpen er fugtig, er der tørt /eller er klumpen er tør vandet der grundigt. Vand ikke hvis der ikke er tørt.

Planterne vil hurtigt sætte deres rødder ud i den nye muld og i takt med rødderne vokser ud i jorden jo mindre bliver vandings behovet

I tørt, varmt og blæsende vejr samt når nyvæksten er stor bør du holde meget øje med planterne, husk når planterne står oven på jorden er der kun vand nok i klumpen til en dag.

En plante der bliver tørkestresset kan stoppe sin vækst helt eller delvis i længere tid op til flere år. Det vil også sige at planten er længere tid om at gro fast i bedet så den kan klare sig selv uden vanding.

Så optimal vanding i  starten og i den første vækstsæson er meget vigtigt.

Gødskning bør ikke foretages senere end 1 august, så derfor er gødning ikke nødvendigt ved efterårs plantning med ved forårs plantning bør der gødes ( med feks. BIO HAVEGØDNING ) efter plantningen. - læs mere om gødskning>>

Er der planter der ikke vokser som forventet eller dør vil vi gerne høre fra dig så snart du konstanter dette så vi kan finde en årsag / løsning. Det kan være en stor hjælp for os hvis du kan maile et par billeder der viser problemet

Det er vigtigt du sætter dig ind i vores vejledninger så planterne håndteres korrekt.

Vi har gro garanti på vores planter som betyder at vi garanterer at vi leverer vitale og livskraftige kvalitets planter som ved korrekt håndtering etablerer sig og gror hos dig. Hvis der er planter der ikke gror og etablerer sig sender vi nye planter.

Nogle elsker at fornægte sig cypres, tuja og taks i haven. De minder for meget om kirkegården er ét af argumenterne. Egentlig er der da ikke noget i vejen med kirkegården – der er som regel fred og ro, og de fleste af os vælger at ende vores jordiske dag der! En have helt uden stedsegrønne planter er meget trist på denne årstid. Det er jo netop i de næste 3 – 4 måneder, at de stedsegrønne har deres væsentligste sæson. Nu danner de rammen om en have, hvor resten af planterne er gået i hi, hvor dyrene hygger sig og gemmer sig for vinterens kolde vinde og regnens kolde dråber. De stedsegrønne i min have bruges også til at klippe i. Et par cypresgrene til bordet både dufter godt og hører sig årstiden til. Den bløde ene er fantastisk at binde kranse med, og ”koglebomberne” fra både tuja og cypres er enormt dekorative i julemåneden. Har du ”problemer” med nåletræer og stedsegrønne planter, så øv dig i at gå gennem sortimentet i dit havecenter med nye briller.

• Plant søjleformede stedsegrønne som søljer i dit blomsterbed
• Plant stedsegrønne som bunddækkende planter under høje træer – se liste med egnede planter
• Plant lave stedsegrønne i kanten af dit rododendronbed
• Plant toppodede stedsegrønne i dit stenbed
• Plant cypres, tuja eller taks som hæk
• Brug dværgstedsegrønne i dine krukker og trug
• Plant dekorative stedsegrønne i blå, grønne og gule nuancer i skærehaven

Se alle stedsegrønne planter her>>

Gå til Webshop:

Planter – Frø, løg & knolde – Haveudstyr – Spagnum, Muld og Kompost - Drivhuse - Krukker- Græs & Rullegræs – Bark & Kakaoflis – Anlægsmaterialer – Belægning – Knust granit - Brænde

I forhold til så mange andre traditioner, som vi viderefører år efter år, er juletræet forholdsvis sent introduceret i Danmark. Man mener, at det første juletræ blev tændt på Holsteinborg i 1808. I 1811 tændtes det første københavnske juletræ i Ny Kongesgade 221 hos unge doktor Martin Lehmann, hans kone Frederikke og deres lille søn Orla på 1½ år. Drengen blev i sine voksne år en kendt politiker. Martin Lehmann var fra Holsten og har formodentlig kendt juletræsskikken fra sit eget barndomshjem. Allerede i 1400-1500 årene holdt tyske håndværkslaug en slags juletræsfest, hvor et stort pyntet grantræ blev sat ind i laugssalen i forbindelse med julen.

Det varede en del år, før juletræsskikken slog bredt igennem. Først omkring 1. verdenskrig bliver juletræet efterhånden rigtig udbredt. Og selv efter dette tidspunkt, var det langtfra alle, der havde råd til at anskaffe sig et træ. I arbejderhjem blev der lavet træer af grønkålsstokke, grene og kamuflerede kosteskafter.

I Danmark produceres der hvert år omkring 10 mio. juletræer, så i dag er det en eksportvare. Det betyder dog ikke, at du skal snydes for et dansk produceret kvalitetsjuletræ til din stue. På Plantetorvet.dk kan du frit vælge, hvilket træ, der passer til din stue, din altan, din forhave, din udestue, din trappe, din campingvogn, eller hvor du nu ønsker dig at stille det.

Gå til bestilling>>

Vækstpunkterne i fyr sidder for enden af skuddene og kaldes for knopper. Det er disse knopper, der om foråret strækker sig til lange ”lys” og efter nogle uger får mørkegrønne nåle, som danner de nye skud. Afhængigt af, hvilken art og sort man har valgt af fyr, vil længden af disse lys være korte eller lange.

Opstammede og klippede

Det er meget almindeligt at plante fyrreplanter, der er opstammede og klippede i forskellige kugler – nogle har flere kugler, andre har en enkelt kugle på stammen. De er fra planteskolens side klippet i form mange gange. Noget som er sket regelmæssigt for at opnå den helt flotte, tætte kugleform. Køber man sådan en plante, skal den fortsat klippes. Bliver den ikke det, vil den i løbet af en til to somre se herrens ud!

Endeknopperne, der danner ”lys” om foråret vil danne alt for lange skud og den tætte kugle vil pludselig ligne en uregerlig pjusket busk på toppen af en stamme!

Opretning af en ikke vedligeholdt kugle

Det kan være vanskeligt at tage initiativet til at klippe i planterne, men gør man det ikke, kan man på videoen se, hvad der sker! Det er dog muligt at gøre noget.

Da fyr ikke har evnen til at bryde fra gammelt ved, er det vigtigt ikke at klippe voldsommere i planten, end man stadig beholder skud, hvor der er endeknopper, som kan bryde og danne nye skud. Enkelte grene kan godt klippes helt tilbage til gammelt ved, men ellers er det vigtigt at beholde et stort antal sideskud med endeknopper.

Tidspunktet kan nemt være sensommer eller efterår – knopperne bryder kun én gang pr. år, når man har med fyr at gøre.

Næste trin

Når den pjuskede kugle er klippet tilbage til den oprindelige facon, skal man vente til lysene bryder om foråret. Når de er helt udviklede og de starter på fasen, hvor de grønne nåle skal lige til at bryde, skal man reducere længden af lysene til det halve. Klip med en saks eller bræk skuddene med fingrene. Ofte er de sat til med harpiks, så det klistrer noget. Når lysene reduceres, reduceres længden på de nye skud, og kuglen bevarer sin kompakte form. Når de nye skud er helt afmodnede og det er august – september måned, kan man godt justere skuddene med en saks.

I lighed med prydbuske findes der stedsegrønne nålebærende planter i et meget stort udvalg, høje, lave, bredtvoksende, slanke, skyggetålende og solelskende.

Størrelsen varierer fra dværgplanter til kæmpetræer, flere arter er vindføre og nøjsomme og trives godt på let og sandet jord, andre kræver læ og bedre jord, alt dette bevirker, at der er meget større anvendelsesmuligheder for dem i alle haver.

Ordet stedsegrønt er faktisk lidt misvisende, for de er langtfra grønne allesammen. Farverne på nålene varierer i mange nuancer, gult, hvidbroget, blåt, gråt og grønt. Derfor er det forkert, at de undertiden behæftes med ordet »kirkegårdsplanter«, for de er i høj grad egnede til at skabe farverigdom og afveksling i beplantningen, og at de er grønne om vinteren gør dem jo endnu mere værdifulde, ikke blot for os at se på, men også som lægivende planter for fugle og dyr.

En have er i mine øjne gold og trist, især om vinteren, hvis de stedsegrønne planter mangler, og det vil også præge faunaen, især fuglelivet negativt.

ANVENDELSE

Som det fremgår af første afsnit er mulighederne mange. Plantes de i grupper af forskellig størrelse mellem blomstrende vækster, opnås en vis ro og harmoni over beplantningen om sommeren, og haven vil også virke levende og spændende om vinteren.

Og plantes de i forhaven eller hvor man færdes meget året rundt, vil der altid være noget smukt at se på.

En rabat langs huset, hvor der veksles mellem grupper med blomstrende roser, lave prydbuske og egnede stedsegrønne planter kan også være meget dekorativ, og det samme er jo tilfældet, når der plantes stedsegrønne planter med særpræg som fritvoksende solitærplanter i plænen eller med et grønt bunddække, især under de planter, som er nævnt på siden om træer i haven.

En mulighed, som også lige skal nævnes, er hække. Til klippede hække er thuja, taks, sitkagran og jugoslavisk søjlegran samt lærk egnede. Plant fire pr. løbende meter.

Til fritvoksende hække er fyr, især alm. bjergfyr, Pinus mugo, gode. De bliver ensartede og tætte ved knibning af de nye skud om foråret. En passende planteafstand er 50 cm for småplanter og 75 cm for planter med klump.

PLANTETIDSPUNKTER

Stedsegrønne planter over en vis størrelse forhandles næsten alle som klump eller containerplanter. Det vil sige, at de kan plantes året rundt, men bedste tidspunkt er i modsætning til løvfældende og barrodede planter i månederne fra maj til oktober.

Grunden hertil er, at hvis der plantes for tidligt om foråret, f.eks. i marts, vil der være større risiko for svidning af frost og blæst, og plantes der for sent om efteråret, vil rødderne ikke nå at få rodfæste inden vinteren, og derved vil der ske skader i perioder med barfrost, hvor planterne trods alt har behov for vand. Altså nøjagtigt som for prydbuske med stedsegrønne blade.

Det samme gør sig gældende for små barrodede graner og fyr m. fl.. Her er bedste plantetid sent forår eller tidligt efterår.

PLANTNING

Se siden plantning. Det skal lige bemærkes, at de fleste sorter trives bedst, når der blandes sphagnum i jorden. Vær opmærksom på jorddække om planterne de første år, til de har udviklet et tilstrækkeligt dybtgående rodnet. Det gælder uanset om der er plantet på et gunstigt eller mindre gunstigt tidspunkt. Der kan dækkes med nedfaldent løv eller sphagnum.

Det er også klogt at beskytte toppen mod sol og blæst om vinteren. Det kan klares ved at stikke granris i jorden om planterne og binde dem løst sammen i toppen.

Med hensyn til planteafstand kan der her ikke gives vejledende mål, da det helt afhænger af, hvilke arter eller sorter der plantes.

Tal med en fagmand om, hvad der egner sig bedst til bestemte formål.

DE SIDSTE TIPS

Stedsegrønne planter skal som andre planter gødes i nødvendigt omfang. Anvendes kunstgødning, så pas på ikke at strø det ud over planterne, så gødningskornene bliver hængende i nålene, derved svides de let.

Omplantning er for de fleste sorter ikke så let som når det drejer sig om løvfældende planter, da der helst skal en klump med.

Det er dog muligt at omplante med held ved at grave en rende rundt om en plante og ind under den. Herved skæres rødderne over, der fyldes fugtigt sphagnum i renden, og her vil nye rødder så dannes i løbet af en vækstsæson, og så kan jordklumpen holde, når den behandles forsigtigt.

Svedne planter kan om foråret pyntes ved, at de fejes med en stiv kost i vækstretningen, så de visne nåle fjernes.

Snetryk kan ødelægge mange planter om vinteren. Fjern sneen hurtigst muligt. Søjleformede enebær o.a. kan værnes ved, at der diskret bindes bånd om grenene. De skjules let af nålene og må selvfølgelig ikke være for stramme.

Beskæring kan ikke praktiseres på samme måde som for løvfældende planters vedkommende på grund af den store variation i sorterne. Dog kan f.eks. bredtvoksende enebær holdes indenfor en rimelig omkreds, hvis det ønskes.

Cypresser, taks og thuja kan formklippes og opstammes.

Det gøres ved at fjerne grenpartier helt ved basis på en sådan måde, at de tilbageværende grene skjuler operationen.

Klip aldrig tilfældigt i grenspidserne, så planternes vækstform ødelægges.

Kun ganske få stedsegrønne planter kan fornyes ved nedskæring og påfølgende nyvækst. Bedst kan det praktiseres på de skyggetålende taks.

Sygdomme og skadedyr. I reglen er planterne sunde, men kan dog angribes af forskellige svampesygdomme, mider, larver og lus, og angreb kan helt dræbe eller misdanne planterne. Klip en angrebet gren af og gå til en fagmand, der kan se hvad der er galt og fortælle hvad der kan gøres.

Det er langt bedre end at eksperimentere selv med tilfældige kemikalier.

Vand i tørre perioder.Denne artikel Stedsegrønne planter er skrevet af Havearkitekt – Asger Dalsgaard fra firmaet