Billede: Sedum Matrona.jpg

Midsommerfesten er vel overstået og nærmest glemt, og nu står sankthansurten flot og festlig med masser af små bitte blomster samlet i skærme. Bierne sværmer om de nektarfyldte blomster, og når man stikker næsen tæt nok på, kommer der da også en svag sødlig duft frem. Sankthansurt har formodentlig fået sit navn, fordi det er en hekseplante. Ved sankthans brugte man rødderne for at forudsige fremtidige varsler. Rodstokken er desuden blevet brugt medicinsk.

Sankthansurt er en særdeles nem plante i haven. Som nybegynder er det én af de nemmeste at starte med. Den breder sig kun ganske langsomt, holder selv blomsterstandene og skal ikke bindes op, får ikke sygdomme eller plagende skadedyr og så er den fuldt hårdfør.

Sankthansurt findes i flere forskellige blomster- og bladfarver. Prøv både de helt hvidlige og de dybt purpurfarvede med violette blade. Start med at bruge dem i krukkerne her i efteråret og plant dem ud i bedet til foråret, når din krukke skal fornyes med forårsblomster. Plant dem enkeltvis eller i små grupper i dit bed, eller kant dit bed af med en lav hæk af sankthansurt.

Husk også at sankthansurt har lang holdbarhed i vaser, når blot vasevandet udskiftes hver tredje dag.

Gå til bestilling af Sankthans urt>>

Havetips uge 34

Planter, der er velegnet til vådområder

Godt med nedbør i juli og rekord meget vand i august. Det er svært at forestille sig tidligere sommers tørke med gullige græsplæner og stauder, der næsten ikke er vokset. Haven anno 2011 ligner en jungle med kraftig tilvækst og en frodighed, der sjældent er set magen til. Græsplænen er gennemvåd og kan være svær at slå, når jorden under den er fuldt vandmættet, men efter bare få dage er vandet trukket væk og græsset forbruger heldigvis masser af det overskydende vand. Anderledes står det til i de bede, som ligger lavt i haven. Er der ikke planter i bedet, vil vandet hurtigt danne store pytter eller mindre havebassiner – eller værre endnu, søer! Jorden risikerer også at flytte sig, hvis der ikke er planterødder til at holde det på plads, når de store regnskyl brager ind over landet. Brug træer, buske og stauder, der specielt egner sig til de våde områder i haven.

Træer til våde områder i haven

Buske til våde områder i haven

Stauder til våde områder i haven

Efterårsbær

Trods lavere temperaturer og kortere dage, er der stadig bær, der kan høstes i haven. De sorte søde brombær er så småt begyndt at modne – og den sene sort af hindbær, er først lige begyndt for først at slutte med modne bær hen i oktober måned.

Når du planter frugtbuske skal du:

Finde et solrigt sted i haven Fjerne ukrudt og græs rundt om bedet, så der er minimum 40 cm fra begge sider af buskrækken eller den enkelte busk Plante i våd jord og sørge for at dine planter er fuldt opvandet i rodklumpen (kan nemt gøres, hvis du sætter hele planten i en spand vand INDEN du fjerner potten) Graver et hul, der er ca. 1½ gang bredere og dybere, end din potteklump (den løse jord giver rødderne gode muligheder for at vokse til hurtigt) Binde støttetråde på stolper, så de lange skud på hindbærplanterne ikke vælter og knækker.

Bladpletter og bladfald

Desværre er det ikke alle planter, der klarer de våde vejr så godt. Sværest går det ud over rosenbedet, hvor mange planter er ramt af stråleplet på bladene
med bladfald som direkte følge heraf. Stråleplet er en svampesygdom, der især har gode forhold, når luftfugtigheden er høj. Den spredes nemt og især ved vandplask – hvilket nemt har kunnet lade sig gøre i år. Det ser herrens ud med de ”bare ben” på roserne, der stadig blomstrer, nu blot uden de grønne blade til at hjælpe med livsfunktionerne.
Hvad kan man gøre?
Det bedste, du kan gøre for dit faldefærdige rosenbed er at rydde op i bunden og fjerne alle visne blade. Ta’ beskæresaksen med i lommen og klip de visne og gråskimmelramte rosengrene væk også. Køb en god kompost og læg den ud rundt om planterne, så de kan ”komme sig” stille og roligt. Undgå at klippe de bare grene helt af – der er masser af sideknopper, der kan bryde og danne nye blade.

Hosta dyrkes mest på grund af de smukke, hjerteformede blade, som findes i et væld af farver spændende fra hvidbroget over gulgrøn og græsgrøn til meget mørkegrønne nuancer. De dekorative blade kan have forskellig struktur og er gode at bruge i buketter og dekorationer.

Der findes et utal af Hosta-sorter, der især adskiller sig ved bladenes struktur og farve, men også i forhold til plantestørrelse. Bladene sidder rosetstillede, og afhængig af sort kan planten få en bredde på 50-100 cm og blive 40-80 cm høj. Blomsterne, der afhængig af sort kan være hvidlige eller lyslilla, viser sig i juli-august.

Hosta kan placeres lyst til skygget. Sorter med lyse blade tåler en mere lys plads, mens sorter med mørkere blade helst skal placeres skyggefuldt og trives glimrende i havens mørkeste krog.

Direkte udplantet i haven foretrækker Hosta en veldrænet, fugtig jord, som gerne må være lerholdig. Voksestedet skal helst være beskyttet mod stærk vind.

Hosta kan bruges alene, hvor man kan skabe et bed i forskellige grønlige nuancer med kun Hosta. Eller man kan plante Hosta sammen med andre blomstrende stauder.

Hosta tilhører Agavefamilien og stammer oprindeligt fra Kina, Korea og Japan, hvor planten fra gammel tid har været en højt skattet prydplante.

Se Plantetorvet.dk’s sortiment her>>

Plantevalg og plantestørrelse.
Nedenfor at nogle af de velegnede stauder til bunddække anbefalet. Når man køber stauder i sit havecenter, kan man få oplyst, hvor mange planter, man skal bruge pr. kvadratmeter bed, for at planterne dækker godt. Det er en god rettesnor for, hvordan man bedst får plantet til, så planterne dækker hele fladen. Nogle gange er det muligt at købe planterne i større potter. Antallet af planter pr. kvadratmeter gælder stadig, men når man planter større planter ud, får man hurtigere et færdigt resultat.

Ajuga reptans / Krybende Læbeløs

10-15 cm lav staude
Blomstrer i april-maj måned
Små blå blomster
9 pr. kvm
Trives i både sol og skygge
Vokser i god næringsrig havejord
Langsomtvoksende, bunddækkende og fuldt hårdfør staude. Også egnet til krukker

-

Alchemilla mollis / Lådden Løvefod

Bliver 25-50 cm høj incl. blomsterstand Bladene er store, lådne og blågrønne Blomsterstandene er lette gulgrønne Blomstring i juni-juli Velegnet til afskæring og tørring Trives bedst i sol eller halvskygge

-

Anaphalis triplinervis / Perlekurv

Er 30-40 høj ved blomstring Bladene er buenervede og er silkehårede på både over- og undersiden Blomsterrigdommen er stor Ligner sølvgrå lette puder under blomstring i juli-september Velegnet til afskæring og tørring Trives bedst i fuld sol og tåler tørke

-

Asarum europaeum / Hasselurt

Lav staude 15 cm Bladene er blanke, mørkegrønne, nyreformede og stedsegrønne Blomsterne er purpur til brunlige og klokkeformede 1-2 cm i diameter Blomstring i maj Velegnet til bunddække Trives bedst i skygge og i humusrig jord 6-9 planter pr. m2

-

Bergenia cordifolia/ Kæmpestenbræk

Lyskrav: sol ti halvskygge Farve: rød Højde: 20-30 cm. Blomstringsmåned: 4-5 Antal pr. m2.: 6

-

Brunnera macrophylla / Kærmindesøster

Lav staude, 40 cm Store ruhårede, hjerteformede blade Små klartblå blomster i lette blomsterstande. Blomstrer i april-juni. Svagt duftende Sol og skygge Sommer bunddække

-

Campanula portenschlagiana / Krybeklokke

Lav staude, 15 cm. Stenplante Små hjerteformede friskgrønne blade Små lilla klokker med bred stjerneformet åbning. Blomstrer i juni-juli Sol eller let skygge

-

Cornus canadensis / Canadisk Hønsebær

Højde: 15-20 cm Farve: små grønne blomster omgivet af 4 – 6 hvide højblade, røde bær Blomstringsmåned: juni Lys: sol – halvskygge Stedsegrøn bunddækkenplante til surbundsbedet 7/m2

-

Corydalis flexuosa / Lærkespore

Højde: 15 – 20 cm Farve: blå rørformede blomster i aks, over lysegrønne blade Blomstringsmåned: maj – juni Lys: halvskygge I grupper og solitært i beskytte skov- og surbundsbed

-

Dicentra eximia / Småhjerte

Yndefuld åben staude, 30-40 cm. Blågrønne fjersnitdelte blade. Små hjerteformede rosa blomster i løse klaser i maj-september. Lyst, let skygge eller skygge. Tørketålende. Løvfældende bunddække.

-

Dryopteris filix-mas / Almindelig Mangeløv

Høj vintergrøn bregne, 100 cm. Bladene danner en tragt. Skovbryns- og skovbundsplante. Foretrækker en næringsrig humusjord. Lyst eller let skygget.

-

Epimedium perralchicum ‘Frohenleiten’ / Bispehue ‘Frohenleiten’

20 -30 cm. vintergrøn bunddækkende,små gule blomster i lette stande maj – juni let skygge – skygge gruppe – bunddække fx i sur-, skovbunds- og skyggebed, taknemmelig

-

Euphorbia polychroma / Forårs-Vortemælk

Halvhøj staude, 50 cm. Små matgrønne ægformede blade, der får glødende høstfarver. Grøngule blomsterstande i april-maj. De dekorative frøstande bliver rødlige. Sol eller let skygge. Tåler tørke.

-

Fragaria hybrid / Prydjordbær ‘

Højde: 15 cm Farve: rosa jordbærblomster der sjældent giver frugt Blomstringsmåned: maj – september Lyskrav: sol halvskygge Velegnet som bunddække med løgvækster, 5m2

-

Galium odoratum / Skovmærke

Lav vandrende staude, 15-20 cm. Små, smalle, kransstillede, lysegrønne blade. Små, hvide blomster i skærmlignende stande Blomstrer i maj-juni. Hele planten er aromatisk og bevarer duften ved tørring Velegnet til bunddække Trives bedst i halvskygge eller skygge

-

Geranium / Storkenæb

Mange brugbare sorter.

-

Hemerocallis ‘Stella de Oro’ / Daglilje ‘Stella de Oro’

30-40 cm Guldgule blomster over de Løst overhængende blade Jjuni – september Sol – halvskygge Bunddække – gruppe i veldrænet næringsrig jord, i bede og krukke, 8/m2

-

Heuchera / Alunrod

Højde: 20/60 cm. Farve: røde blomster på høje stande, vintergrøn Blomstringsmåned: juni – juli Lyskrav: sol halvskygge Bunddække – gruppe, næringsrig drænet jord, tåler tørke, 6/m2

-

Hosta / Funkia

Mange brugbare sorter

-

Iberis sempervirens / Snepude

15-20 cm høj. Hvide blomster som sidder i flade klasser. Blomstrer i maj-juni. Sol til halvskygge.

-

Lamium maculatum / Plettet Tvetand

Højde: 15 cm. Farve: hvide kranse af blomster, sølv-hvidbroget løv Blomstringsmåned: maj – juli Lyskrav: let skygge – skygge Bunddække – gruppe, fx det humusrige skyggebed, 6/m2

-

Leptinella / Trædebregne

Bør plantes i foråret, eller tidligt om efteråret senest starten af oktober. Vinterdækkes med gode resultater.

-

Luzula sylvatica / Skovfrytle

Tæppedannende græs. Tue 40 cm, aks 60 cm Bredt linjeformede friskgrønne blade. Vintergrøn Lysebrune lette blomsterstande. Maj-juni Sol, halvskygge, skygge

-

Matteuccia struthiopteris / Kurvebregne

Høj bregne, 150 cm Bladene danner en lysegrøn tragt Gul høstfarve Lyst eller let skygget

-

Nepeta faassenii ‘ / Blåkant

Halvhøj staude, 40-60 cm. Aromatiske små gråblå ovale blade. Små blå læbeblomster i lange aks i juni-september. Findes også i hvid. Fuld sol, tåler tørke. Biblomst.

-

Omphalodes verna / Kærminde

Lav staude. 15 cm. Tæppedannende Mørkegrønne ægformede blade og delvis vintergrøn Små himmelblå blomster i lette stande imellem og lige over løvet i april-maj Let skygge og skygge Bunddække

-

Pachysandra terminalis ‘Green Carpet’ / Vinterglans ‘Green Carpet’

Lav halvbusk med oprette grønne skud, breder sig med udløbere. Hvide blomster i oprette stande, april. Stedsegrønt, læderagtige, glinsende blade. Halvskygge, skygge, humusrig jord, egnet til bunddække i surbundsbed.

-

Persicaria / Tæppepileurt

50 cm. Sol/halvskygge. Rosa blomster i juni-august.

-

Pulmonaria angustifolia ‘Azurea’ / Lungeurt

Lav staude, 20-30 cm. Tæppedannende
Mørkegrønne ru blade
Ensianblå blomster i marts-maj
Lyst, let skygge eller skygge

,

-

Sedum spurium ‘Purpurteppich’ / Stenurt

Lav staude, 10-15 cm. Stenplante Tykke ovale lysegrønne blade Små cremehvide blomster i juli-august Fuld sol eller let skygge. Tåler tørke God bunddække. Biblomst

-

Stachys byzantina ‘Silver Carpet’ / Lammeøre

15 cm. Fuld sol. Rosa blomster i juli-august.

-

Thymus / Timian

5-10 cm lav staude. Blomstrer i juni-juli måned. Små, duftende lysviolette blomster. 6 pr. kvm. Trives i fuld sol. Vokser i almindelig fugtig, men veldrænet havejord. Langsomtvoksende, bunddækkende og fuldt hårdfør staude. Også egnet til alpine haver

-

Vinca / Vintergrøn

Lav staude, 10-20 cm. Tæppedannende. Læderagtige blanke mørkegrønne blade. Fladkravede blå blomster på korte stilke i april-maj. Let skygge eller skygge. Bunddække.

-

Waldsteinia ternata / Guldjordbær ternata

Lav staude, 10-20 cm. Tæppedannende Blanke mørkegrønne blade. Bronze høst farver. Stedsegrøn Guldgule blomster i april-maj Let skygge og skygge Bunddække

Gå til Webshop:

Planter – Frø, løg & knolde – Haveudstyr – Spagnum, Muld og Kompost - Drivhuse - Krukker- Græs & Rullegræs – Bark & Kakaoflis -Anlægsmaterialer – Belægning – Knust granit - Brænde

Holdninger til, hvordan havens bede skal se ud, er der masser af. Havearkitekterne har hver især holdninger til, hvordan de flotteste haver ser ud. Har man lyst til at være plantesamler, og har man samtidig interesse i at se mange blomster i haven, er stauderne et godt sted af starte.

Flere planter af samme slags

Havearkitekterne er ”opdraget” til at få stauder til at se ud af noget. Derfor anbefales det, at man planter flere af samme slags. Det typiske antal er 3,5 eller 7 planter sammen i en gruppe. Når man følger denne anvisning, får man grupper eller tuer af én bestemt staude, som fylder noget og som også kan ses. Når de enkelte grupper af planter vokser sammen efter et par år, vil staudebedet fremstå som en palette af blad- og blomsterfarver i nøje afstemte højder og farvenuancer.

Pladsmangel – eller bare samlermani

Har man ikke afstemt sin have med havearkitekten, og kan man bare ikke lade være med at anskaffe sig en rig samling af forskellige stauder, kan pladsmangel sætte en begrænsning for, hvor mange af samme slags, man kan plante i grupper. Det er altså ikke forbudt at bryde med de anbefalede regler, og det kan lade sig gøre at få et anstændigt staudebed ud af at plante én plante ad gangen. Det giver et andet udtryk, end at plante i grupper. Bedet er mere ”uroligt” for blad- og blomsterfarve skifter hele tiden. I en engelsk have vil man kunne finde et bed magen til dette. Her vil haveejeren måske blande stauderne ind imellem hinanden og plante de 5 indkøbte planter 2-3 forskellige steder i bedet. De kraftigtvoksende stauder vil blive plantet én ad gangen, mens de mindre kraftigtvoksende vil blive plantet i små grupper, så de fylder lige meget.

Små potter – store potter

I planteskolen har man traditionelt produceret stauder i små potter. I havecentrene har man igennem mange år solgt stauder i små potter, som ofte er placeret i alfabetisk rækkefølge efter latinske navne. Det er derfor ikke alle, der sådan lige kan plante et staudebed til uden lidt hjælp. Hvor høje bliver de, hvordan er bladene, hvilken farve har blomsterne og hvornår blomstrer de? I mange havecentre er det muligt at få faglig bistand til, hvilke stauder, der passer godt sammen. Sortimentet er meget stort og har man først fået interessen for stauder, kan man godt risikerer at udvide det almindelige sortiment med nogle af specialiteterne.

Er man bedre til at tage impulsive beslutninger, kan man i mange havecentre købe stauder i større potter. Det er stauder, som sælges, når de har deres naturlige og mest salgsfremmende udseende. Nogle gange er planten ældre, end dem, der er produceret i små potter, andre gange er de lige gamle, blot har stauderne i de større potter fået mere plads og jord til at udvikle sig, og er dermed blevet større.

Køber man stauder i større potter, får man blot en mere færdig plante – venter man lidt længere vil stauderne i de små potter give det samme resultat.

Rette staude på rette voksested

Det allervigtigste når man planter stauder er voksestedet. Er det en solkrævende staude, går det ikke at plante den under rododendronplanterne. Er det en stenbedsplante, kan man ikke plante den nær vandbassinet i våd jord. Læs bag på etiketten og tag især hensyn til sol/skygge, jordbundstype og hårdførhed.

Bestil stauder på Plantetorvet.dk

Udbuddet af stauder er størst om sommeren, men der er muligheder året rundt.

Lav en staudehave i krukker
Selv om du ikke har have, kan du sagtens have de klassiske stauder i din nærhed, for mange trives godt i krukker. Af de klassiske stauder er det bl.a. kæmpemargerit, lupin, lobelie, ridderspore, salvie og daglilje, der kan gro i krukker.
Vælger du stauder med forskellig blomstringstid og supplerer med forårsløg, kan du næsten have blomster året rundt.

Til sol og skygge
Lavendel slår sammen med lammeøre, tidselkugle, perlekurv og katteurt en rolig, kølig gråtone an. De egner sig alle fint til en varm, solrig plads, da alle tåler lidt tørke. De grå er tillige gode naboer til roser.
I skyggen kan hosta, astilbe, bronzeblad og bregner danne en saftig, skovbundsagtig helhed.

Forårsfornøjelser og sensommerglæder
Til det tidlige forår kan du lave sikre farvekombinationer af hvide, blå og gule stauder f.eks. blå og ungarsk anemone, kærminde og kærmindesøster samt forårsvortemælk og gemserod. En blomstrende eftersommer sørger skønhedsøje, asters, fjerlette prydgræs m.fl. for.

Mange eller få
Vælger du at plante i store krukker med en højde og diameter på minimum 50 cm, kan du fint have to-tre forskellige stauder i varierende højde i hver.
Planter du i mindre krukker er en enkelt i hver bedst. Det har den fordel, at du kan stille stauderne frem og tilbage afhængig af deres udviklingstrin.
Stauderne skal plantes i almindelig pottemuld og vandes med en gængs blomstergødning i vækstperioden.

 Bestil Stauder på Plantetorvet.dk

Disse planter er flerårige med enårig top. De findes i et uhyre stort sortiment og kan skabe liv og farver i haven fra tidligt forår til langt hen på efteråret. Og det er let at finde egnede steder at plante dem, dels varierer de meget i størrelse, og dels egner nogle sig til sol, andre til halvskygge og en del gror også fint i helskygge. Ligeledes kan der findes sorter til alle jordarter.

Denne artikel Stauder og stenplanterer skrevet af Havearkitekt – Asger Dalsgaard fra firmaet

ANVENDELSE
Stauderne kan plantes i staudebede, hvor flere sorter plantes sammen i grupper af varierende størrelse. Desuden egner mange sig som solitærplanter. Det er også muligt at lave stauderabatter med en enkelt eller to sorter eller simpelthen anvende et hjørne af haven som staudehave.

Staudebedet er nok det, der kan volde de fleste problemer med hensyn til sammensætning af sorterne, da der skal tages hensyn til højde, farve, blomstringstid o.s.v., men det er let at flytte rundt med planterne, og derfor ikke en umulig opgave at lave et smukt bed selv.

Læ er af stor betydning for et godt resultat, og et staudebed bør have en baggrund i form af hæk, prydbuske, hegn eller lignende, og allerbedst er det faktisk, hvis der mellem bed og baggrund lægges en sti. Det giver en større dybde i bedet og rødder fra hæk eller buske vil ikke genere stauderne.

Stenplanterne omfatter et stor gruppe af lave og ofte pudedannede planter. En del er velegnede til plantning i mure, og andre passer fint i bede med grupper af natursten. Desuden er der mange gode bunddækkeplanter i det store udvalg, som findes.

PLANTNING
Før stauder eller stenplanter plantes, er det vigtigt at jorden er fri for ukrudt, og at den er løs, bekvem og fugtig. Hvis der skal plantes i »tung« jord, så gør den lettere ved at blande sand heri. I den lette jord gør et lag spagnum underværker.

Bedste plantetidspunkt er for de fleste sorter lige efter afblomstring, men det kan jo ikke praktiseres, når et bed skal anlægges. Her er august-september det ideelle tidspunkt, og skal der plantes om foråret, er maj den bedste måned. Det væsentlige er, at jorden er varm og fugtig, så planternes rodudvikling hurtigt kommer i gang. De skal have rodfæste før vinteren.

Træd ikke jorden for fast, men vand efter plantning. De fleste stauder forhandles i potter, og før de tages af potten, må jorden også her være gennemfugtet.

Ældre stauder og stenplanter må for de fleste sorters vedkommende omplantes. De breder sig udad ved den årlige tilvækst, nogle mere end andre, og hvis der ikke gribes ind, vil de mest robuste kvæle de mere sarte. Når der omplantes, er det de yderste og nyeste dele, der anvendes. Efter opgravning deles planterne, evt. med en kniv, og det ønskede antal tages fra, hvorefter resten kan laves til kompost eller foræres/byttes bort. Er det planter med kraftig, top, bør de nedskæres i forbindelse med omplantningen. Nogle stauder kan stå en lang årrække uden omplantning, det gælder f.eks. pæoner, brudeslør, havegloxenia og vortemælk.

Planteafstande kan ikke anføres generelt, da størrelsen på de enkelte sorter er så varierende, men der bør plantes tæt, jorden skal dækkes, en afstand på 25 cm for de små og svagtvoksende, og 50 cm for de mere kraftigvoksende må siges at være maximum. Plant i grupper på mindst tre, og for mindre stauder fem, hvis der ikke er tale om solitærplanter.

STAUDEBEDETS PLACERING
Alt efter valg af sorter kan et bed jo placeres mange steder, men det bedste er dog i nord- eller østsiden af haven, hvor blomsterne kan nyde godt af syd- og vestsolen. Hvis bedet samtidig lægges, så det ses bedst på »den lange led«, altså ikke direkte forfra, vil det tage sig bedst ud, idet man så ikke på afstand bemærker de sorter, som er ovre blomstringen, eller måske endnu ikke rigtig er begyndt, og derfor er knap se dekorative at se på.

PASNING
I forbindelse med nyplantrting eller omplantning gives et drys klorfri blandingsgødning, 3 kg pr. 100 m2 er passende. Desuden gødes efter den almindelige gødningsplan, men pas på, der ikke gives mere, så væksten før blomstring bliver for kraftig og dominerende.

Opbinding er for en del sorters vedkommende påkrævet. Mindre bambusstokke er velegnede hertil.

Visne blomster fjernes med saksen, hvis der ikke er tale om dekorative frøstande.

Renholdelse må foretages i nødvendigt omfang. Bedste redskab er vel nok en lille tregrenet kultivator, men er jorden ren og bedet plantet tæt til, kan planterne holde det meste ukrudt nede selv.

Sygdomme og skadedyr bekæmpes med egnede midler, når de ses. Det sker, at stauder får virus, som ikke kan fjernes. I reglen viser det sig ved svag vækst, svigtende blomstring og krøllede blade. Sådanne planter skal ryddes med hård hånd, når angreb konstateres.

Vinterdækning er en klog foranstaltning som kan redde sarte sorter i den kolde tid. Der kan dækkes med spagnum og granris, og planternes visne top bør bør først fjernes om foråret, da den både luner og holder på det, der iøvrigt dækkes med.

Denne artikel Stauder og stenplanterer skrevet af Havearkitekt – Asger Dalsgaard fra firmaet

Gå til Webshop:

Planter – Frø, løg & knolde – Haveudstyr – Spagnum, Muld og Kompost - Drivhuse - Krukker- Græs & Rullegræs – Bark & Kakaoflis -Anlægsmaterialer – Belægning – Knust granit - Brænde

Det er kendetagnet for stauder at de visner ned om vinteren, med mindre de er vintergrønne, altså overvintrer med grønne bladdele. De fleste stauder har en overjordisk klump af mange små skud, som det efterfølgende forår bryder og giver blade, stængler og blomster. Nogle går helt ned, så der slet ikke er spor af at der kommer en ny plante. Det er derfor heller ikke alle stauder, som bevarer sin visne top gennem vinteren. For dem gælder reglen om at lade dem være om efteråret ikke. Stauder, der helt visner ned må man selvfølgelig godt ”rydde op efter”.

Men, langt de fleste stauder efterlader deres blomsterstande og stængler over jorden hele vinteren som visne stabbe.

Det er dem, man skal vente med at beskære til om foråret.

Hvorfor skal man vente?

Årsager til at man skal vente er der flere af.

1. Stauderne tilbagekalder deres næringsstoffer fra blade, stængler og blomsterstande og lagrer dem i deres overvintringsorganer – rodklumpen. Det ønsker vi ikke at forhindre dem i.

2. Toppen hjælper med at beskytte roddelen om vinteren.

3. Det er ofte dekorativt at kigge på de skægge konturer med eller uden rimfrost på.

4. Havens fugle har stor fornøjelse af frøstandene og det skaber et godt overvintringsmiljø for mange af de øvrige dyr i haven.

Hvor meget skal man klippe af?

Når det bliver forår er tilbagebeskæring noget af det første, man skal gøre. Mange stauder vågner nemlig tidligt og danner hurtigt nye skud. Jo længere tid man venter med at klippe de gamle stabbe af, jo større risiko er der for at skade de nye skud, som skal pryde årets staudebed. Nogle stabbe kan nemt knækkes eller rives af, men vær varsom med at rive for voldsomt til, da rodklumpen er meget sart netop på denne årstid. Det er ofte nødvendigt at klippe hver enkelt stab af helt ned.

Alle stauder klippes helt tilbage til jordens overflade eller tilbage til friske nye skud.

Bestilt Stauder på Plantetorvet.dk

Gå til Webshop:

Planter – Frø, løg & knolde – Haveudstyr – Spagnum, Muld og Kompost - Drivhuse - Krukker- Græs & Rullegræs – Bark & Kakaoflis -Anlægsmaterialer – Belægning – Knust granit - Brænde

Tidspunkt for beskæring

Der er flere årsager til at vente med at klippe prydgræsserne ned til om foråret. Især har det afgørende betydning for de store græsser, at de ikke klippes ned om efteråret. De kraftige stængler er ofte hule og vil ved nedklipning fyldes med vand, som i frostvejr vil sprænge stænglerne med risiko for at skade rodsystemet.

De mindre prydgræsser er ikke så følsomme for denne frostsprængning, men nogle af prydgræsserne er ikke så vinterstærke og har derfor godt af den beskyttelse, som den visne top giver bunden.

En anden årsag er at det er helt skørt at fjerne prydværdien i de visne toppe, som om vinteren dækkes af rimfrost i meget smukke skulpturer. Uanset om det er de kraftige elefantgræsser eller de mere fintstråede star vil de pryde og sende smukke lyde gennem efteråret og vinteren.

Sidst men ikke mindst vil frøstandene give mange fugle mad i den kolde tid og diverse insekter og dyr kan søge ly og læ i de visne aks.

Hvor meget skal der klippes af?

Generelt gælder det at de aks, som er visne skal klippes af. I det tidlige forår sidder de godt fast og det er nødvendigt at klippe dem af. Sørg for at klippe så tidligt, at de nye skud ikke er begyndt at bryde, så de ikke også bliver klippet af. Venter man til de nye skud er brudt frem, kan de visne aks ofte trækkes af, men det kræver en del mere tålmodighed. Til de større græsser kan det være individuelt fra sort til sort, hvor meget der visner ned om vinteren. Er man i tvivl, kan man med fordel vente til de nye skud er brudt frem. Man kan altid klippe de gamle frøstande ned om foråret – de gror ikke videre.

Enkelte græsser har vintergrønne aks, som naturligvis ikke skal klippes af.

Andre græsser visner helt ned om vinteren og starter forfra fra underjordiske skud.

Omplantning og reducering af græsser

Mange græsser vil efter nogle år fylde alt for meget. Det tidlige forår er tidspunktet, hvor græsserne kan graves op og deles eller reduceres, så der stadig er plads til naboplanterne. De mindre prydgræsser er nemme at håndtere og breder sig ikke så kraftigt, som de store prydgræsser, som kan være vanskelige at kontrollere. Redskaber som spade, greb og økser kan nemt komme på tale, når de kraftige græsser skal deles eller beskæres i rodklumpen.

Har man prydgræsser i krukker, er det nødvendigt hvert år at omplante og/eller dele rodklumpen for at der fortsat kommer et pænt resultat ud af krukkeplanten.

Bestil Prydgræsser på Plantetorvet.dk

Gå til Webshop:

Planter – Frø, løg & knolde – Haveudstyr – Spagnum, Muld og Kompost - Drivhuse - Krukker- Græs & Rullegræs – Bark & Kakaoflis -Anlægsmaterialer – Belægning – Knust granit - Brænde