Derfor har jeg lavet nogle brugerdefinerede keymaps med tilhørende PDF-filer, så enkelte taster ligger mere korrekt i forhold til den originale hardware end hvad standardkonfigurationen er sat op til, samt de mest gængse hotkeys. Det gør det nemt at have et printet overblik lige ved hånden, når man vil have sig en spiller

Installation

Jeg går ud fra, at man allerede har Denise installeret, så det vil jeg ikke gå i detaljer med. Jeg foretrækker dog selv at have programmet portable, og det gøres enten i menuen C64 > Configurations… eller Amiga > Configurations… – resultatet er det samme. Tryk “Undock” ude til højre.

Opret en konfiguration (tryk “Create” og skriv et filnavn). Sæt derefter flueben i “Open emulator with last loaded configuration file”. Dette gøres for både Amiga- og C64-konfigurationen, og disse filer vil blive placeret i hhv. [denise.exe-placering]\portable\settings\amiga\ og [denise.exe-placering]\portable\settings\c64.

Hent mine tre keymap-filer (denise_amiga_keys.txt / denise_c64_keys.txt / denise_global_hotkeys.txt), og åbn din Amiga-konfigurationsfil. Find alle de linjer som begynder med hotkey_:

hotkey_2:0|1|1|2|0
hotkey_2_alt:
hotkey_7:1|0|0|157|0|0|0|87|0
hotkey_7_alt:
...

Slet disse linjer, og erstat dem med hotkey_-linjerne fra denise_amiga_keys.txt. Find derefter linjerne der begynder med keyboard_:

keyboard_0:0|0|0|30|0
keyboard_0_alt:
keyboard_1:0|0|0|48|0
keyboard_1_alt:
...

Disse linjer skal ligeledes slettes og erstattes med keyboard_-linjerne fra denise_amiga_keys.txt.

Følg samme fremgangsmåde med din C64-konfigurationsfil, men erstat i stedet hotkey_ og keyboard_ med linjerne i denise_c64_keys.txt.

Det var så keymapping og hotkeys for hver af maskinerne, men der er også globale hotkeys såsom pause, warp, diskskift osv, som er ens for begge. De findes i filen global_settings.ini, og den ligger samme sted som denise.exe. Åbn denne fil, slet alle linjer med hotkey, og erstat dem med indholdet i denise_global_hotkeys.txt – akkurat som de to foregående filer.

Download Commodore 64 keymap som PDF (portrætformat)
Download Amiga keymap som PDF (portrætformat)

Mig og tæppebankermusik

Lige så længe jeg kan huske, har jeg altid haft en forkærlighed for elektronisk musik på grund af Jean Michel Jarres Oxygene 4, som jeg hørte på repeat da jeg kunne bo i en tændstiksæske. Fra 1990 og de følgende par år fik jeg også øjnene op for techno, trance og deslige, primært takket være KLFs “What Time Is Love”, RTZs “Dance Your Ass Off”, og Baby Fords “Fetish”, som alle var musikalske milepæle for mig.

Jeg var bare en ung, bebumset knejt på 12-13 år, da jeg ved et tilfælde fik åbnet for P3 en mandag aften, og blev blæst omkuld af noget jeg aldrig havde troet, Statsradiofonien kunne præstere – den vildeste elektroniske musik jeg aldrig før havde hørt! Jeg optog alt det fedeste fra programmerne, selvfølgelig uden at få fat i hverken kunstnere eller titler, og kassettebåndene blev enten smidt ud eller slidt op i løbet af 90’erne. Jeg fik kun gemt og efterfølgende digitaliseret ét bånd med noget af mit eget Amiga-musik og enkelte brudstykker fra LPR, som ligger på min YouTube-kanal.

DR-arkivet

31. marts 2025 startede DR et kæmpe projekt med at offentliggøre millioner af tv- og radioudsendelser på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside, og engang i løbet af året blev alle Li’e På & Råt-udsendelser også offentliggjort her.

Formålet med listen

Nu fik jeg jo som sagt ikke fat i kunstnere og titler på numrene dengang, og der foreligger mig bekendt heller ingen playlister, så jeg har brugt 1½ måned på at gennemlytte udsendelserne, og efter bedste evne forsøgt at kategorisere samtlige numre i de rigtige versioner vha. Shazam og Ezis speak, og så krydsreferere med YouTube og Discogs.

Enkelte numre er det ikke lykkedes mig at finde i de rigtige versioner/remixes, og andre gav ingen resultater på Shazam, kombineret med at jeg ikke helt kunne tyde hvad Ezi sagde. Disse numre/mixes har jeg markeret med “UKENDT”, så hvis nogen kan lede mig på rette vej til kunstner/titel/korrekt mix på disse numre, modtages feedback meget gerne som kommentar til dette indlæg.

404 LPR not found…

Der er desværre sket fejl i forbindelse med arkiveringen – f.eks. programmer der mangler lidt af starten eller slutningen, programmer med digital støj gennem hele udsendelsen, og hele timer som ikke er arkiveret (de arkiverede f.eks. fra kl. 21:03 i stedet for kl. 20:03), så medmindre det bliver opdaget og rettet engang i fremtiden, eller andre har optagelser fra dengang, må noget desværre siges at være gået tabt… Så hvis jeg er så heldig at nogen skulle ligge inde med optagelser fra de timer som mangler (23. november 1992 20:03-21.00 / 30. november 1992 kl. 20:03-21:00 / 19. april 1993 kl. 20.03-21.00), modtages de rigtig gerne, så vi sammen kan få gjort oversigten komplet

Tilbage er der kun at sige: Skru op for volumen! Pump bassen i bund! Tryk bumserne ud! Her kommer der Li’e På & Råt…!

LI’E PÅ & RÅT PLAYLISTER

86Box-opsætning

Følgende viser, hvordan jeg på mit system har sat 86Box op mht. opløsning, skalering m.v., men hvis du kører en anden opløsning end mig, skal du muligvis justere nogle ting.

Min skærmopløsning er 2560 x 1440 på et NVIDIA GeForce RTX 3070TI, og i 86Box under View er følgende valgt:

• Renderer: Vulkan
• Force 4:3 display ratio: ✓
• HiDPI scaling: ✓
• Fullscreen stretch mode: 4:3
• CGA/PCjr/Tandy/EGA/(S)VGA overscan: ✓

I fuldskærmstilstand bør det nu se således ud:

Man kan selvfølgelig sætte Fullscreen stretch mode til 4:3 Integer scale for at få pixelperfekt skalering, men på min skærm bliver billedet så lidt for småt. Kunsten er at få især alle lodrette linjer til at være lige brede, og i mit tilfælde herover er langt de fleste 5px, men enkelte steder i nogen bogstaver har bredden lige sneget sig op på 6px. CRT-skærme opererer ikke i pixels som vi er vant til fra LCD, så derfor den lidt upræcise skalering – men man lægger alligevel ikke mærke til den ekstra pixel når ReShade kører, så det her er godt nok til os

Installation af ReShade

Nu skal ReShade installeres, så luk 86Box (og også 86Manager, hvis du bruger det), hop over til reshade.me og hent den nyeste version i bunden. Kør installeren, og tryk “Browse…” og vælg 86Box.exe. I næste vindue vælges rendering API’en, og da jeg bruger Vulkan som renderer, vælger jeg selvfølgelig den. Bruger du DirectX eller OpenGL, vælger du selvfølgelig det som 86Box’s renderer er sat til. Du vil nu se en laaang liste med presets, men da vi ikke skal bruge dem til noget, vælges “Uncheck all” i toppen, så kun standardeffekterne bliver installeret.

Det var bare det! ReShade har oprettet en mappe der hedder \reshade-shaders\ i mappen hvor 86Box.exe bor. Start nu 86Box igen for at tjekke at det er installeret korrekt. Hvis der er et lille overlay i toppen, er vi kørende Tryk Home, og bare skip tutorial’en – den er ikke så relevant for os her. Luk derefter 86Box igen.

Shaderen

Vi skal bruge en shader som hedder CRT_Guest_HD, og den er egentlig udviklet til RetroArch, men HelelSingh har ported den til ReShade. Hent den på https://github.com/HelelSingh/CRT-Guest-ReShade (tryk <Code> ude til højre, og vælg “Download ZIP”). I filen er to mapper, \Shaders\ og \Textures\, og de skal pakkes ud til \reshade-shaders\. Der ligger nogle LUT-filer i forvejen, så bare overskriv dem. Nu har vi så tre nye shadere i mappen \Shaders\ – CRT-Guest-Advanced.fx, CRT-Guest-HD.fx og CRT-Guest-NTSC.fx

Hent mit preset “Psylle VGA.ini” i Filarkivet under ReShade eller lige her (højreklik og “gem som”), og læg det i hovedmappen hvor 86Box.exe er. Start derefter 86Box igen, tryk Home for at åbne ReShade, og dobbeltklik på Psylle VGA.ini i listen øverst (lige under Home, Add-ons osv.) Nu bør der ske ting og sager med skærmen, med skyggemaske, scanlines, en lille smule kromatisk afvigelse samt flimmer og hele molevitten – ligesom i de go’e gamle DOS-dage

Værd at bemærke

1. Mit preset ser ikke så godt ud i et vindue, da der opstår moiré på grund af interferens mellem LCD-skærmens pixels og scanlines – kør derfor altid 86Box i fuldskærmstilstand for at få det fulde udbytte. Scanlines og skyggemaske er justeret til lige præcis min opløsning, men hvis din er en anden, kan det være du skal justere lidt på den lodrette opløsning i shaderen. Det er Resolution_Y nederst under “Preprocessor definitions”. Det er svært at ramme helt præcis (det eneste der virker for mig, er et skævt tal som 1081), men prøv dig frem med forskellige værdier, som er så tilpas høje, at scanlines er ensartede over hele skærmen, samtidig med at teksten stadig fremstår skarp.
2. Hvis du ikke er så vild med flimmeret, kan det justeres eller deaktiveres under Hum bar Speed/Intensity/Direction. Skal du optage gameplay til YouTube eller noget, vil jeg anbefale at deaktivere det helt for at undgå unødvendige kompressionsartefakter.
3. For at justere skyggemasken og gøre den tydeligere eller svagere, kan det justeres under Lottes Mask Dark og Lottes Mask Bright.
4. Foretrækker du (temmelig upræcis) interlacing fremfor scanlines, kan VGA Single/Double Scan Mode sættes til 0, og Interlace Mode til 1-4, alt efter hvilken effekt der ønskes. 1-3 resulterer dog i et lidt hoppende billede, i og med at frameraten ikke er 100% stabil, men 4 (interpolated) giver et okay og roligt billede.

Da jeg primært er interesseret i DOS-looket med scanlines, fungerer mit preset ikke supergodt i Windows (800×600). Men … hvis Interlace Mode sættes til 4, og der justeres lidt på lysstyrke og gamma, kan det faktisk komme til at se helt hæderligt ud

Eksempler

Herunder er lidt eksempler på diverse programmer og spil. Klik for at forstørre, eller højreklik og åbn i en ny fane se billederne i fuld størrelse (2560 x 1440px):

Hans guide er meget lang og omfattende (men rigtig interessant), og indeholder en masse teori blandet sammen med fremgangsmåde. Den er derfor ikke helt ligetil, og jeg har prøvet at følge den adskillige gange, dog uden overhovedet at være i nærheden af det resultat han opnår. Men nu har jeg endelig fået det til at virke, så her er en gengivelse af hans guide i forenklet form, så det er lidt nemmere at følge med.

Jeg synes dog du skal give hans guide et kig for at forstå alle detaljerne i det han gør, og hvordan han opnår resultatet. Tjek https://blog.johnnovak.net/2022/04/15/achieving-period-correct-graphics-in-personal-computer-emulators-part-1-the-amiga/.

Trin 1: Hvad vi skal bruge

Vi starter med at hente alle de ting vi skal bruge, så alt er på plads inden vi går videre:

1. John Novaks preset-pakke [mirror]. Indeholder filtershaders (scanlines) og ReShade-shaders til skyggemaske osv.
2. Guestrr’s Point-Prescale shader (klik på download-ikonet til højre øverst i dokumentet (Download raw file)).
3. ReShade – download nyeste version i bunden af siden.

Trin 2: Skærmopsætning

I dette eksempel opretter vi en Amiga 500, men fremgangsmåden for skalering er selvfølgelig den samme for andre modeller. Først og fremmest vil jeg pointere, at jeg kører min WinUAE på en 23″ widescreen-monitor i en opløsning på 1920×1080, som er min skærms “native” opløsning, og guiden er derfor målrettet den opløsning.

Vi starter med at fodre WinUAE med Workbench 1.3, så vi har et fuldskærmsprogram at gå ud fra og sammenligne med senere hen. Vi har nu følgende vindue:

Det ser jo fint ud, men er MEGET pixeleret, i og med at det bliver vist på en LCD-skærm. Vi vil selvfølgelig også helst køre emulatoren i fuld skærm, men her får vi lidt problemer. Hvis vi i WinUAEs Display-indstillinger sætter fuldskærmsopløsningen til 1920×1080 og Native til “Fullscreen”, ser det endnu værre ud (udsnit på 1000x500px):

Skærmstørrelsen på gængse Commodore-monitorer som 1080 og 1702 var omtrent 12-14 tommer, så vores Amiga vil selvfølgelig tage sig bedst ud i den størrelse – og med en 22-24″ LCD og opløsning på 1980×1080, kan vi få en emuleret CRT-størrelse på ca. 14″, som står knivskarpt! Gå i WinUAE settings (F12), angiv følgende indstillinger under Host > Display:

• Screen
  • Fullscreen: Native
  • Double Buffering
• Settings
  • Native: Fullscreen / Lagless VSync (Beamraced) / 4 i feltet til højre (aner ikke hvad det er)
• Line Mode
  • Double
• Interlaced Line Mode
  • Double, fields

OBS: Jeg har opdaget, at det hele kører en anelse for hurtigt, hvis monitorens opdateringshastighed er højere end 50Hz, og der køres PAL-spil eller -software. Min monitor har som standard en opdateringhastighed på 60Hz, men understøtter ifølge producenten 50-76Hz. Jeg kan kun vælge 60Hz i WinUAE, men man kan efter sigende opnå 50Hz ved at bruge HDMI. Jeg har dog kun DisplayPort, DVI og VGA på min, så det er ikke en mulighed. Men … har man et NVIDIA-kort, kan man med NVIDIA Control Panel definere sine egne opløsninger og opdateringshastigheder. Og Radeon kan vist det samme med Adrenalin – tror jeg…

OBS: brugerdefinerede opløsninger og opdateringshastigheder er på eget ansvar, og kan i yderste konsekvens muligvis gøre skade på skærmen!

Jeg fik med megen forsigtighed og tests lavet en brugerdefineret profil med en opdateringshastighed på 50Hz, valgte den i Windows’ skærmindstillinger, og nu fremgår den også som 50Hz PAL i WinUAEs Display-indstillinger under “Default refresh rate”

Nu bliver WinUAE vist i fuldskærmstilstand, men er stadig noget pixeleret. Gem konfigurationen, luk programmet, og udpak derefter Preset-pakken til f.eks. skrivebordet. I pakken er der to mapper, Scripts og WinUAE. Åbn WinUAE-mappen, og flyt mapperne Configurations, plugins og filen Commodore-1084S.ini til din WinUAE-installationsmappe. Hvis Configurations og plugins-mapperne eksisterer i forvejen, så bare flet det nye ind i dem.

Flyt også Point-Prescale.fx over i WinUAE-installationsmappe\plugins\filtershaders\direct3d\

Åbn WinUAE igen, hent konfigurationen, og gå til Host > Filter.  Vælg D3D: Point-Prescale i listen, sæt “Default” ude til højre til No Scaling for at aktivere Horiz. og Vert. Size. Sæt “Horizontal/Vertical Oversampling” til 4x. Sæt “Point/Bilinear”-skyderen til 1.

Nu bør billedet vises i fuldskærmsvisning, uskaleret, men dog pænt meget for lille.

Åbn dropdown-listen under “Presets” nederst – her har vi presets i forskellige skaleringsfaktorer. Amigaen kan skifte opløsning baseret på programmer eller spil, så der er fire til rådighed, alt efter i hvilken sammenhæng de skal bruges. Bruger jeg skalering PAL 3.0x, får jeg en skærmstørrelse på 37,5cm diagonalt, som meget godt modsvarer 14″ på en CRT-skærm (14,7″ for at være helt præcis). Bruger jeg skalering PAL 3.5x (som lige akkurat kan være på min skærm), modsvarer det ca. en 17″ CRT-skærm. Disse presets kan hurtigt skiftes, hvis man går fra Workbench i Lores til fx. DeluxePaint i Hires.

Nuvel… nu bør vores Workbench se således ud i 1980×1080 med 3.0x skalering (højreklik og åbn billedet i et nyt vindue for at se det i fuld størrelse):

Det ser ikke helt skidt ud… Det står skarpt, og der er ikke nogen pixelfejl grundet “skæve” skaleringer. Hvis det ikke ser sådan ud for dig, så er der gået et eller andet galt. Prøv at gennemgå trinene igen – noget kan være smuttet i skyndingen, og det er essentielt, at det står 100% korrekt inden vi går videre

Trin 3: Filtre

Nu kommer vi til det næstbedste, nemlig at få introduceret en lille smule slør og scanlines. Tilbage under Filter-indstillingerne vælges D3D: CRT-A2080-PAL-Y.Yx (hvor Y.Y er den skalering du kører). I mit tilfælde herover kører jeg som sagt 3.0x skalering, så jeg vælger selvfølgelig også en 3.0x CRT-shader, så det passer sammen. Med andre ord – skalering og CRT-shader skal følges ad

Så begynder der at ske noget! Som det står nu, tror jeg ville være acceptabelt for de fleste (åbn billedet i nyt vindue for fuld størrelse), for hvis man ikke lige har falkeblikket med sig, kunne det godt gå for en troværdig CRT-skærm set lidt på afstand. Men nu vi er så godt i gang, så lad os da få gjort det helt færdigt.

Trin 4: CRT-farveprofil og skyggemaske

Moderne LCD-paneler har en farvetemperatur henimod det blå spektrum, da man ikke endnu kan udvikle hvide LED. Derfor snyder man lidt med blå LED-typer, fosfor og software for at narre hjernen til at tro, at det den ser, er hvidt. Og da vi jo prøver at opnå en ægte CRT-følelse, skal vi have mindre blåt og mere rødt. Til det skal vi bruge ReShade, så det skal installeres nu.

Men først skal vi lige sikre os, at vi bruger den rigtige grafik-API – så gå i Miscellaneous, og tjek at API’en er sat til Direct3D 11 (IKKE 9!), og at den er hardwareaccelereret (Hardware D3D11). Luk derefter WinUAE helt ned.

Når ReShade installeres, finder det muligvis ikke WinUAE af sig selv, hvis det (UAE) køres som Portable – så tryk Browse… og vælg winuae64.exe.

På næste side vælges det API, som WinUAE også bruger (vælg DirectX 10/11/12) – og på siden derefter får man mulighed for at installere nogle medfølgende shaders. Dem har vi ikke brug for, så bare tryk “Skip”.

Nu bør ReShade være installeret, og vi kan tjekke det ved at åbne WinUAE og vores konfiguration igen. Der bør være et overlay i toppen, og i øverste venstre hjørne stå “ReShade is now installed successfully! Press HOME to start the tutorial”. Tryk HOME, og derefter bare Skip et par gange. Nu får vi beskeden “No effect files (.fx) found in the configured effect search paths:”

Klik “Settings”, og scroll ned til hvor der står “Effect search paths”. Tryk på +, og vælg ReshadeShaders-mappen. Tryk Select, gå derefter tilbage til “Home”-fanen, og tryk Reload i bunden.

Nu har vi de shaders, vi skal bruge. De påvirker hinanden i kæden, så de skal placeres i en bestemt rækkefølge:

WinUaeColor [WinUaeColor.fx]
WinUaeMask [WinUaeMaskGlowAdvanced.fx]
WinUaeColorProfile [WinUaeColorProfile.fx]

Aktivér WinUaeColor, og brug følgende indstillinger:

Aktivér derefter WinUaeColorProfile, og brug følgende indstillinger:

Og til slut – aktivér WinUaeMaskGlowAdvanced, og brug følgende indstillinger:

Så er vi oppe at køre! Det var en lang og nørklet affære, men jeg har prøvet at være så detaljeret som muligt – både så andre kan få glæde af guiden, og ikke mindst for min egen skyld, når min computer dør før eller siden, og jeg skal sætte tingene op igen om en årrække. Men nu har vi altså en noget nær perfekt rekreation af en 1084-monitor. Så er det bare at gribe joysticket og ta’ en spiller som i 1990

Eksempler

Klik for at forstørre billederne herunder, eller åbn dem derefter i en ny fane for at få det fulde udbytte

Sørg for at printeren er tændt, og virker i Windows. Åbn WinUAE, og gå ned i Host > IO Ports. Under Parallel Port vælges “EPSON LX-300+”, og Type skal være “Passthrough”.

Lad dig ikke distrahere af, at der står Parallel Port – så godt som alle printere vil virke, uanset om de er tilsluttet via parallel, USB, netværk eller lignende. MEN! På nyere printere, f.eks. inkjet- eller laserprintere, som ikke helt forstår den måde Amiga gør tingene på (og som der ikke er drivere til), skal man igennem noget PostScript/GhostScript emulering, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på her. Det vil jeg i stedet lade MikeyGRetro forklare i sin udmærkede video på YouTube.

Start Workbench, gå i Prefs/Printer, og vælg din printer. I mit tilfælde har jeg fundet ud af, at det er driveren “Epson” som virker.

Som udgangspunkt i en standard Workbench mener jeg, at kun en Generic driver er installeret. Kan du ikke finde en driver til din printer, så kig i mappen Storage/Printers. Hvis du finder en dér, som muligvis vil virke, så kopiér eller flyt den til Devs/Printers, så den kommer til at figurere på listen. Alternativt kan du kigge på Aminet efter specifikke drivere, hvis Storage ikke indeholder det du har brug for.

Prøv dig lidt frem med forskellige drivere til dit mærke af printer, og med lidt held finder du én der virker. Jeg skiftede mellem at vælge en driver, og så køre Tools/GraphicDump, og med “Epson” virkede det altså. OBS – der kan godt gå op til 15-20 sekunder fra GraphicDump er startet, til der rent faktisk sker noget på printeren, så vær tålmodig og vent det her lille stykke tid, inden du evt. prøver en anden driver.

Hvis du ligesom mig bruger trial-and-error for at lave pitchbends i Ableton med “tegne-metoden”, er her en nyttig tabel med værdierne som repræsenterer semitoner sammenholdt med pitchbend-værdier.

Tabellen tager udgangspunkt i, at bend-værdien i instrumentet er sat til 12 semitoner i begge retninger:

Det er ikke sådan liiiiige at fjerne skrifttyper i Windows, da mange påstås at være i brug og dermed låst, mens andre bare ignorerer “slet” fuldstændigt, uden nogen fejlmeddelelse. Men efter mange timer masen, og til sidst med lidt kløgtig googling (Jackyans løsning) har jeg fundet en løsning, der kan fjerne i alt fald de fleste:

Gå i Kontrolpanel > Skrifttyper eller C:\Windows\Fonts . Højreklik på kolonnelinjen øverst og sæt flueben i Designer/Studie. Klik derefter på Designer/Studie, så der bliver sorteret på det. Markér alle skrifttyper, som ikke er publiceret af Microsoft Corporation og tryk Slet (eller Delete på keyboardet). Nu burde nogle af dem i alt fald være væk:

Skrifttypemappen viser os dog kun en brøkdel af skrifttyperne, så for at få adgang til dem alle, kan et program som 7-Zip bruges. Åbn det som administrator, og navigér til C:\Windows\Fonts\ . Dér kan resten af skrifttyperne formentlig fjernes:

OBS: Slet IKKE systemskrifttyper såsom Arial, Courier, app*.fon, cga*.fon, ega*.fon osv. Er du i tvivl, så åbn skrifttypen for at se et eksempel INDEN du sletter.

Når der er ryddet godt op i C:\Windows\Fonts, skal vi en tur forbi registreringsdatabasen. Tryk Windows+R, og skriv regedit. Navigér til Computer\HKEY_LOCAL_MACHINE\SOFTWARE\Microsoft\Windows NT\CurrentVersion\Fonts  (kan skrives i adressefeltet øverst), og fjern alle de forekomster hvor Data-kolonnen IKKE bare viser .ttf. F.eks. havde jeg en masse referencer til skrifttyper, som bl.a. var installeret af Sony Vegas 9.0 (som jeg ikke bruger mere). Dem fjernede jeg, så jeg nu stort set kun har referencer til de skrifttyper som reelt er i C:\Windows\Fonts\:

Navigér derefter til Computer\HKEY_LOCAL_MACHINE\SOFTWARE\Microsoft\Windows NT\CurrentVersion\FontSubstitutes (lige nedenunder), og tjek at der ikke er nogen systemskrifttyper, som refererer til noget forkert – Arial skal referere til Arial, Courier New til Courier New osv. Tjek også at der ikke er nogle ikke-systemskrifttyper i listen generelt:

De slettede skrifttyper vil formentlig STADIG figurere i Kontrolpanel > Skrifttyper, og det er fordi Windows selvfølgelig ikke kan nøjes med én placering. Det skal jo ikke være nemt, vel? Når man højreklikker på en skrifttype og vælger “Installér”, bliver den ofte smidt i C:\Users\[brugernavn]\AppData\Local\Microsoft\Windows\Fonts\ . Navigér til den placering vha. 7-Zip (stadig som administrator), og slet de uønskede dér også (jeg har slettet rub og stub i mit eksempel herunder):

Nu burde vi være fri for alle de uønskede skrifttyper. Jeg kan dog stadig se en irriterende kæmpe bunke kinesiske, arabiske, japanske, indiske m.m. skrifttyper i f.eks. Photoshop og Notepad (og de er UMULIGE for mig at fjerne). Jeg fandt senere ud af, at det formentlig er nogle der er installeret med Edge, Chrome eller lignende for at kunne vise websider på disse sprog, så de er nok bare kommet for at blive. I Photoshop bliver de dog heldigvis placeret nederst i listen, så de ikke ligger og forstyrrer de “rigtige” skrifttyper.

Inden oprydningen havde jeg i omegnen af 5000 skrifttyper, men efter støvsugningen ser det hele lidt mere overskueligt ud, og nu kan jeg nøjes med at installere dem jeg reelt har brug for

I præcis dét øjeblik var det 44 år siden jeg kom til verden, og i 2024 er det 20 år siden Psylicium.dk så dagens lys som en “rigtig” hjemmeside. Psylicium som alias har jeg dog brugt siden ~1998, da jeg første gang fik min egen, svinedyre internetforbindelse via get2net og et giftiggrønt Sandberg 56K-modem Jeg brugte selvfølgelig adskillige timer om natten, hvor prisen var lavere, på at udforske internettet, og var fast besluttet på også at lave min egen hjemmeside meget snart. Jeg havde stort set intet begreb om hvordan man gjorde, men ved at smugkigge på andres koder og lure nogle tricks af, havde jeg inden længe et basalt kendskab til html.

Og nu hvor Psylicium.dk fylder 20 år, synes jeg det kunne være sjovt at dokumentere dens udvikling med diverse screenshots fra Wayback Machine fra den spæde start hos get2net og frem til nu

hjem.get2net.dk/psylicium

Jeg fik hurtigt flikket min allerførste – Psylicium’s Junkyard – sammen, og det var en helt enkel linksamling til sider jeg selv synes var fede, og som jeg selvfølgelig ville dele med andre. Den holdt ikke ret længe, for jeg synes den var for besværlig at vedligeholde, og linkene skulle tjekkes regelmæssigt. Men jeg var da pavestolt over at være en del af denne nye, spændende dille.

Jeg kan ikke huske hvad siden har indeholdt efter min Junkyard, men jeg har uden tvivl lavet flere forskellige udgaver med animerede regnbuelinjer og gif’er, inden Wayback Machine begyndte at indeksere den i 2001. En ting jeg havde glemt, var at jeg på et tidspunkt synes det var lidt usejt at adressen var http://hjem.get2net.dk/psylicium, så jeg brugte en af de utallige redirector-services, så den istedet kom til at hedde http://psylicium.da.ru. Bare dét at den startede med “psylicium” var totalt blæret!

Psylicium.dk

I 2004 var reklamer, popups og bannere begyndt at fylde alt for meget på de gratis hostingsider og redirector-services, og da jeg også skippede get2net til fordel for en anden udbyder og ADSL, var tiden inde til at få et rigtigt domæne, så det hele kunne fremstå lidt mere professionelt – så jeg registrerede psylicium.dk.

PHP og WordPress

Jeg havde sat mig for at ville lære PHP, så jeg kunne udrette lidt mere kodemæssigt, og gøre siden mere spændende og dynamisk. Det var dog stadig på det absolutte begynderstadie, og jeg måtte ty til megen support hos en koderkammerat, så han kunne rette min kode ud, når noget ikke virkede – og det skete TIT!

I billedet ovenfor og nedenfor bliver bl.a. “seneste nyt” og andet indhold på siden hevet ud fra databasen, så hver gang jeg havde en ny ting at fortælle eller tilføje, indtastede jeg det manuelt i phpMyAdmin. Jeg synes selv det var smart, og et stort skridt for mig, meeen det var alligevel lidt langhåret og tidskrævende at skulle hele den omvej i tide og utide.

Som det ses på Verden ifølge Psylle-linket herunder, var det det helt store buzzword på det tidspunkt “weblog”, eller bare “blog” – så sådan én måtte jeg selvfølgelig også have. Om ikke andet, så bare for at skælde ud over ting der irriterede mig i hverdagen, og for at dokumentere diverse sager, samt hvad jeg gik og foretog mig. Sindsoprivende læsning…

Ja ja, Bubber havde et lignende program, men jeg kom altså først!

Verden ifølge Psylle ud over det hele

Jeg endte med at blive ret vild med WordPress som blogsoftware, lærte at lave mine egne templates, og udviklede samtidig mine evner udi PHP på grund af dette – samtidig med at jeg virkelig havde fået blod på tanden med webdesign generelt. Og så var det jeg tænkte “hmm, gad vide om man kan bruge WordPress til andet end bare blogs”? Det kunne man, i og med at ALT kan tilpasses i de forskellige template-filer.

I 2007 havde jeg stadig bloggen kørende, efterhånden med så mange indlæg, at jeg til sidst bare dedikerede hele hjemmesiden til Verden ifølge Psylle, og designede det hele som en template, med tilpassede sider til bl.a. showroom for mine webdesigns.

Såeh … jeg endte vist med at bruge WordPress som Content Management System (CMS) flere år, inden det officielt blev relanceret som et sådant. Men hvor var det dog fedt, at man bare kunne tilføje alt man ville i backend, uden at skulle rode med koder og den slags

Smartphones ud over det hele

Da smartphones begyndte at invadere hele verden, og flere og flere foretrak at gå på nettet med sådan én fremfor en computer, måtte hjemmesider naturligt nok følge med. Der var for alvor begyndt at komme gang i CSS3 og HTML5 omkring 2010, og i 2012 blev media queries, der tillader en hjemmeside dynamisk at tilpasse sig skærmstørrelse og -rotation, en anbefalet standard af W3C. Så jeg måtte endnu engang opdatere Psylicium.dk.

Flad som en pandekage

Man prøver jo at følge med designtrends og den slags, og i 2014 skete der noget interessant. Det var slut med reflektioner, gradients og skeumorfisme, nu skulle (næsten) alt være enkelt, ensfarvet og fladt. Det tog mig lidt tid at vænne mig til, men jeg måtte endnu engang spidse kodeblyanten og give siden en ansigtsløftning.

Samtidig benyttede jeg mig af chancen for at lave noget ordentlig responsiv kode fra start af, i modsætning til forrige design, som var lavet statisk til at begynde med, og først derefter udstyret med media queries. Det er også den første udgave der benytter sig af SVG-grafik.

Jeg ved ikke lige hvad der skete i 2017, men jeg må ha’ været inde i min “Dark Mode”-periode… Siden blev pludselig MEGET simpel – væk var min webdesign-portefølje, og det eneste der var tilbage, var nogle tutorials og andre nørdede ting jeg ville fortælle om.

I 2018 kom der igen lidt kulør på tilværelsen, og i den periode var jeg lidt vild med 90’er-farveskemaer – altså afdæmpede jordfarver med tydelige kontraster. Selve grundidéen til layoutet fik jeg fra en anden blog, men har selv bygget det hele op fra bunden, og sat mit personlige præg på det. Navnet er ændret tilbage til Psylicium.dk, jeg fik indekseret indlæggene mere grundigt, og tilføjede ligeledes al min musik (med indbygget afspiller), samt et filarkiv til siden.

WordPress? Naaah…

Engang i 2022 ved jeg heller ikke lige hvad jeg tænkte på, men jeg besluttede mig for at give WordPress en pause, og bare lave siden i ren PHP med data som bliver hentet fra XML-filer. Hvorfor aner jeg ikke, men jeg havde måske en idé om at gøre det så simpelt som muligt: “Det er trods alt kun min musik der ligger der, og det kan sagtens vedligeholdes med en XML-fil. WordPress fylder bare”, har jeg sikkert tænkt. Jeg fik i samme ombæring lavet nye covere til alle mine numre, da de gamle var for små og godt tæret af jpeg-komprimering.

I december 2022 fik siden endnu en ansigtsløftning og nyt logo, og foruden musikken tilføjede jeg også lidt af det grafiske jeg har lavet gennem tiden. Samtidig fik jeg samlet de filer der lå rundt omkring på serveren, og organiseret dem ordentligt i filarkivet. Siden fik stadig indhold fra XML-filer, men jeg havde gjort det en anelse nemmere at vedligeholde.

Jeg var faktisk rigtig godt tilfreds med denne udgave, men begyndte alligevel at savne WordPress. Nok er det en smule bloated i forhold til hvad jeg skal bruge det til, men for fanden hvor er det smart og ligetil!

WordPress? Jaaah…!!!

I løbet af sommeren 2023 måtte jeg så kapitulere og vende tilbage til rødderne. Jeg havde ikke haft fingrene i WP i et godt stykke tid, så jeg var lidt rusten, men kom hurtigt ind i sagerne igen. Jeg prøvede at holde mig i nærheden af det grafiske udtryk fra forrige design, men med lidt lyse elementer indblandet også, og med det er vi nået frem til dags dato, 25. januar 2024, hvor Psylicium.dk ser således ud som 20-årig:

TILLYKKE!

Jeg kasserede den gamle parallel-PC for et par år siden, og siden har jeg ikke rigtig brugt OKI’en, da der som udgangspunkt ikke er parallelport i nyere computere. Jeg fik dog et USB/parallel-adaptorkabel på et tidspunkt, og ville – mest for sjov – se om jeg kunne få den til at virke over USB og i Windows 10. Det lykkedes aldrig rigtig, så OKI har stået og samlet støv i skabet i årevis. Jeg overvejede også at stritte dén ud, men helst ikke før jeg havde en erstatning…

Og det er her EPSON kommer ind i billedet: Det er en 9-nålsprinter – præcis hvad jeg har gået og ønsket mig – og hvad dot matrix angår, foretrækker jeg egentlig næsten så lav printkvalitet som muligt – sikkert et levn fra mine Commodore 64-dage, og min kammerats MPS-801-printer, som jeg var pænt forelsket i. Good times…

Nå, jeg fik denne EPSON af en god kollega og kammerat, som havde klunset sig til den, men nok aldrig ville få brugt den alligevel. Den står praktisk taget som ny, er langt mere håndtérbar, smartere og pænere end OKI’en, og alt virker på den, så jeg bestilte 2 nye, originale farvebånd til den, og mens jeg ventede på dem, ville jeg se om jeg kunne få den installeret i Windows 11.

Det lykkedes, og fordi jeg er så skideflink, og fik lidt assistance af mine ligesindede retronørder på Reddit, vil jeg give udførlige instruktioner til hvordan man får et 21 år gammelt oldtidslevn til at virke på ny hard-/software, og installere den som både grafik- og tekstprinter, der kan skiftes imellem, så man sparer tid og farvebånd, alt efter hvad der printes ud.

Installation (grafikdriver)

Da det som sagt er en ældre printer med parallel- og serieltilslutning og uden USB, skal der bruges et USB/parallel-adaptorkabel til at forbinde den med pc’en, hvis denne ikke har parallelport. Jeg kan ikke huske præcis hvor mit er fra, men det er et billigt no-name kineserkabel, og jeg vil umiddelbart skyde på, at de fleste vil virke, uanset hvor de er købt (bare sørg for at “printer” indgår i beskrivelsen for at være på den sikre side).

Der er selvfølgelig ingen brugbare drivere til Windows 11 på EPSON’s side, men i Windows’ gigantiske driverdatabase findes faktisk én. Jeg ved ikke om det er en generisk driver, der bare har fået titlen EPSON LX-300+ /II, eller om den specifik er lavet til denne printer, men den virker. Gør følgende:

Sørg for at printeren er tilsluttet computeren og tændt, og lad Windows installere driveren til adapteren. Den burde dukke op i Enhedshåndtering som en USB-controller, muligvis under navnet “Der er ikke tilsluttet en printer”. Men bare rolig, det skal nok virke alligevel, forudsat der ikke er problemer med at starte enheden. Dobbeltklik på denne USB-controller, og hvis der under fanen “Hændelser” står at enheden er startet, burde der ikke være nogen ko på isen. Jeg havde problemer med at få enheden startet da jeg havde OKI’en tilsluttet, og troede egentlig mit kabel var defekt – men med EPSON’en virker det fint:

Gå i Indstillinger > Bluetooth og enheder > Printere og scannere.

Tryk på “Tilføj enhed”. Windows vil stå og lede lidt, og efter nogle sekunder vil der herunder stå “Den printer, jeg søger efter, findes ikke på listen”. Tryk “Tilføj manuelt”.

I dialogboksen der kommer frem, vælges “Tilføj en lokal printer eller en netværksprinter med manuelle indstillinger”.

Nu vælges den port printeren er tilsluttet via adapteren (som oftest USBxxx):

I listen på næste side vil man formentlig kun se en lille håndfuld drivere, og ikke noget som passer til printeren, men tryk på knappen “Windows Update”, og lad Windows søge online. Det kan tage flere minutter, så tag en kop kaffe imens.

Når listen er opdateret, vil der være flere hundrede mærker og modeller, så find EPSON på listen, og vælg din printer:

Navngiv printeren på næste side, og er der ellers ingen fejlmeddelelser, burde dén ged være barberet.

Nu skulle printeren gerne figurere på listen i Printere og scannere, men der er lige en enkelt ting mere at gøre… Jeg opdagede på mit setup, at når jeg sendte et dokument til print, blev det stående i ENORMT lang tid i printerkøen (10 til 60+ sekunder), hvorefter printeren gik offline. Nogle gange vågnede den op efter lidt tid, og begyndte at udskrive, eller også forsvandt printjobbet, og intet mere skete. Prøvede jeg så at printe igen derefter, kom udskriftet med det samme. Meget tilfældigt og pænt mystisk…

Jeg ledte det meste af nettet igennem efter en løsning, og fandt til sidst ud af at det var tovejsunderstøttelse, som var skurken. Klik på printeren i Printere og scannere, derefter Printeregenskaber og fanen Porte. Fjern fluebenet i “Aktivér tovejsunderstøttelse”, og tryk Anvend > OK. Nu bør printeren starte omgående, og ikke sidde fast i køen eller gå offline fra tid til anden.

Installation (tekstdriver)

Nu er printeren installeret og klar, men udskriver kun grafik. Det vil sige, at selvom man udskriver et tekstdokument uden billeder eller andet, vil printeren alligevel udskrive som tekst – dvs. den skrifttype man ser på skærmen, er den der bliver udskrevet 1:1. Men i og med at dot matrix-printere som regel har en håndfuld indbyggede skrifttyper, som – hvis man vælger Draft, Utility eller andre “kladde-typer” på printeren – udskriver langt hurtigere, kan man med fordel installere en ekstra driver, som udelukkende håndterer tekst. Fremgangsmåden er stort set som før, men med en lille ændring:

Gå i Indstillinger > Bluetooth og enheder > Printere og scannere.

Tryk på “Tilføj enhed”. Windows vil stå og lede lidt, og efter nogle sekunder vil der herunder stå “Den printer, jeg søger efter, findes ikke på listen”. Tryk “Tilføj manuelt”.

I dialogboksen der kommer frem, vælges “Tilføj en lokal printer eller en netværksprinter med manuelle indstillinger”.

Vælg porten som printeren er tilsluttet (USBxxx).

I driverlisten vælges denne gang ikke EPSON, men i stedet Producent > Generic, og Printere > Generic / Text Only:

Navngiv printeren på næste side. Og det var sådan set det. Nu er der to forekomster af samme printer i listen – én til grafik, og én til tekst:

Husk i øvrigt også i denne printers egenskaber at fjerne fluebenet i “Aktivér tovejsunderstøttelse”!

Brug af ESC/P-kommandoer

Prøv at printe et tekstdokument med hhv. EPSON-driveren og tekst-driveren, og se forskellen på hastigheden, selvfølgelig forudsat at en kladde/draft-skrifttype er valgt på printeren. Skal man printe store tekstfiler, er der virkelig tid at spare ved at bruge sidstnævnte. Eneste lille hage ved dette er, at der som udgangspunkt ingen formatering er, og al tekst bliver udskrevet på præcis samme måde gennem hele dokumentet.

Det er her, ESC/P-kommandoer kommer ind i billedet, og det var her jeg sad fast i dagevis og måtte have hjælp fra Reddit. ESC/P er kommandoer der kan sendes til en printer som kun kører i teksttilstand, og instruerer den i forskellige ting som f.eks. hvilken skrifttype der skal bruges, om teksten skal være fed eller understreget, hvordan marginer skal sættes, osv. osv. Der er mange af dem, og her er f.eks. EPSONs referencemanual.

Det foregår ved at man, hvis man f.eks. vil have fed tekst, omkranser teksten i ESC/P-kommandoer, og i EPSONs tilfælde er koden ESC E (select bold font), og ESC F (cancel bold font):

Denne del af teksten vil blive udskrevet med standardtypen, [ESC E]mens denne del af teksten er sat i fed type[ESC F], og nu er vi tilbage til normal. Denne del af teksten vil også blive udskrevet med standardtypen, [ESC 4]som nu pludselig er blevet kursiv[ESC 5], men det lykkedes os at få rettet op på det igen

RawWinPrinter & Notepad++

For at printeren skal kunne oversætte disse kommandoer, skal computeren sende helt ren data (raw) direkte til printeren udenom driverindstillinger og andre forhindringer, og det er ikke sådan ligetil – ikke i Windows i alt fald. Siden Windows 8 ændrede Microsoft noget ved driverarkitekturen, så det i efterfølgende versioner er noget nær umuligt at udskrive raw.

Heldigvis har Edward Mendelson udviklet et lille værktøj, RawWinPrinter, som gør det muligt at udskrive direkte til printeren efter Windows 7, så hent filen RawWinPrinter.exe (mirror) og gem den på skrivebordet eller et andet sted hvor den er nem at tilgå. Hent også Notepad++ (NPP) Portable eller Installer. Når NPP er åbnet, så tryk View > Show Symbol > Show All Characters:

Grunden til at vi vælger “Show All Characters” er for at kunne se det simulerede ESC-tastetryk. ESC giver ikke noget visuelt output i en teksteditor, så vi er nødt til at “trykke” det på anden vis, nemlig ved hjælp af en ASCII-kode. Hold ALT (ikke ALT Gr) nede, skriv 027 (koden for ESC) på det numeriske tastatur, og slip ALT igen. Nu viser NPP en lille sort firkant med ESC indeni. Det er det skjulte tastetryk, og efter det følger den ESC/P-kommando man nu vil sende til printeren. Kommandoerne varierer lidt fra printer til printer, men de fleste bør understøtte de gængse formater som fed, kursiv, understregning, dobbelt bredde/højde osv.

Det kan godt være lidt trægt og uoverskueligt at skulle skrive kommandoerne manuelt, men er det bare lige et par overskrifter og et enkelt understreget ord på et A4-dokument, er det ikke så slemt endda. Jeg har for min egen bekvemmeligheds skyld lavet et referenceark med kommandoer til min specifikke printer med eksempler og kommandoer, og det ser således ud i hhv. NPP og på print (Jeg har i øvrigt sat printerens tegnsæt til Latin 1, og NPPs tegnsæt til ISO 8891-1 for at kunne printe æ, ø og å):

Desværre kan man jo ikke printe direkte fra NPP pga. føromtalte driverarkitektur, så det er her vi har brug for RawWinPrinter. Tricket er at sørge for at tekstprinteren er standardprinteren, og så er det simpelthen bare at gemme filen som almindelig .txt, og derefter trække den over på RawWinPrinter.exe og slippe, så begynder printeren at udskrive.

Opdatering

Det er kommet mig for øre, at man kan også kan bruge Word (fra før version 11929.xxxxx) sammen med printerens indbyggede skrifttyper. Gå til File > Advanced, scroll ned til “Use fonts that are stored on the printer” og sæt flueben i dette felt samt “Use draft font in Draft and Outline views”.

Tryk derefter File > Print og vælg printeren. Tryk IKKE Print igen, men gå blot tilbage til dokumentet. Nu bør printerens skrifttyper dukke op på listen over skrifttyper. Desværre ser det ikke ud til at man kan filtrere, så man udelukkende ser dem, men de er til at kende på deres Courier-fast-bredde-udseende og det lille printerikon ved siden af.

Have fun printing!