Radikale blogs

Skatterabatten på de rigestes mursten skal væk!

Liv Andersen — Fri, 17 Apr 2015 11:27:37 +0000

Vi har fra radikal side for nyligt lanceret vores tanker om kommende reformeringer af skattesystemet. Vi vil have et skattesystem, der hjælper os med at løse nogle af de udfordringer, vi har i samfundet.

Derfor er det væsentligt for os, at en kommende skattereform får flere mennesker i arbejde, samt har en rimelig social fordeling.

Her mener vi, at det ville være mere retfærdigt om de lavestlønnede i form af mindre indkomstskat fik lidt mere ud af netop at arbejde, ligesom at det også ville skabe en klart bedre incitamentsstruktur, hvis man på alle niveauer fik en skatterabat for at arbejde – frem for ved at eje store huse.

Det er et radikalt mål, at minimum tre millioner danskere skal være i arbejde, så vi har et samfund, hvor fler-tallet forsørger sig selv, med al den frihed det indebærer. Derfor er vi stolte af, at beskæftigelsen er steget uafbrudt i seks kvartaler i træk med samlet 35.000 personer. Det har vores økonomiske politik bestående af tiltag der både understøtter efterspørgslen og udbuddet på sigt medvirket til. Vi er bare ikke tilfredse. Derfor er det fortsat en radikal mærkesag at øge gevinsten ved at arbejde, og vi vil øge gevinsten ved at arbejde mere. Skal det lade sig gøre, er vi nødt til at gøre op med skattestoppet på ejerboliger, hvor mennesker kan tjene op mod 200.000 om året på mursten, mens de sover i dem!

I stedet for vedvarende store skatterabatter til rige boligejere, ønsker vi at lette skatten for alle, der er i arbej-de – bund som top. Skatterabatterne til boligejerne har kostet og vil koste milliarder af kroner. Det er penge, som er langt bedre brugt på skattelettelser for folk i arbejde.

Kort og godt gør boligskatterabatterne intet andet end at forgylde de rigeste boligejere.
Eller det vil sige, det gør det. Men ikke i en positiv forstand. Dels truer udhulingen af ejendomsskatten stabiliteten på boligmarkedet, dels har det forvoldt vores samfund store skader. For eksempel er skattestoppet det mest ulighedsskabende instrument i dansk økonomi: Det er de 10 procent rigeste danskere, der har fået de største lettelser.

Skattestoppet blev indført af VKO i start-00’erne i et populistisk, vælgerleflende forsøg på at signalere ro om skattepolitikken. I stedet fik det den diametralt modsatte effekt. Mange økonomer har nemlig adskillige gange sagt, at skattestoppet var en væsentlig faktor i opbygningen af boligprisboblen herhjemme fra 2003 til 2007. En bobbel der medførte en gældsfinansieret forbrugsfest uden lige. Ifølge analyser fra både Nationalbanken og Økonomiministeriet medførte det efterfølgende en årrække med en træg udvikling i privatforbruget. Derfor blev Danmark ramt hårdere af den internationale finanskrise end sammenlignelige lande. Hvis VKO forsøgte at skabe ro og tryghed med skattestoppet, så må man sige, at den manøvre fejlede fatalt. Uden skattestoppet ville stigende ejendomsskatter fra 2003 til 2006 have medvirket til at priserne ikke steg til så uholdbare niveauer.

Af flere forskellige grunde er det således mærkværdigt, at det er en udbredt opfattelse på en samlet højrefløj og store dele af venstrefløjen også – må man nærmest forstå på eksempelvis Pia Olsens Dyhrs meldinger på vores udspil – at boligskattestoppet skal have lov at stå til evig tid! For dette skattestoppet står som symbolet på, hvor galt det kan gå, når populismen og vælgerangsten tager overhånd, og politikerne ikke tør tage ansvar og gøre noget ved helt åbenlyse problemer.

Derfor er det meget magtpåliggende for Radikale Venstre at få taget et opgør med netop skattestoppet.

Vi vil vel at mærke ikke sætte boligskatten op. Vi vil blot stoppe med at give skatterabatter til boligejerne ved at lade det nuværende niveau for ejendomsværdiskatten følge prisudviklingen på boligen som før hen! Det er på tide, at vi bruger pengene på alle danskere i arbejde, samt indretter vores skattesystem funktionelt i forhold til at skabe mest mulig værdi, der kan omsættes i velfærd for os alle sammen – og ikke kun til boligejerne. For det er skævvridende og dårligt for økonomien.

Skattestoppet er asocialt, fordi det tilgodeser de rigeste boligejere. Samtidig giver det falsk tryghed. For i virkeligheden øger det risikoen for nye bobler i økonomien. Det er en vigtig lære af krisen, som vi må handle efter.

Pengene er bedre brugt på at lette skatten på arbejde for alle. Både i top og i bund. Det øger beskæftigelsen og reducerer risikoen for bobler i økonomien. Det er godt for den enkelte og godt for os alle sammen.

Derfor helt enkelt: Skatten skal være smartere. Skatten skal flyttes fra arbejde til mursten!

Drengeomskæring - igen, igen.

Camilla Hersom — Fri, 25 Apr 2014 13:31:36 +0000

Kære Alle

Jeg har sendt nedenstående brev ud til vores tillidsfolk bl.a. med henvisning til debatten her på radikale.net

Kære Alle

Diskussionen om omskæring af drenge fylder med jævne mellemrum i medierne, ligesom den fylder i vores parti. Jeg vil her redegøre for baggrunden for folketingsgruppens holdning, fordi der på det seneste har været en heftig debat på bl.a. radikale.net med baggrund i en resolution vedtaget på sidste års landsmøde, der ønsker et forbud mod drengeomskæring.

Folketingsgruppen er - som baglandet - delt i spørgsmålet. Men vi har en tradition for at behandle etiske spørgsmål som andre politiske spørgsmål udfra en tilgang om at også etiske spørgsmål har konkrete konsekvenser. Vi har derfor kunne enes om følgende holdning:

Vi er imod drengeomskæring, der gennemføres af kulturelle eller religiøse grunde. Vi opfordrer derfor de miljøer, der praktiserer det, til at lade være. Men vi er ikke parate til at indføre et forbud. Vi mener, at et forbud på nuværende tidspunkt vil skade mere end det gavner.

Vi mener i gruppen, at der er flere hensyn at tage. Hensyn som til dels strider mod hinanden. Dels er der hensynet til drengenes selvbestemmelse, dels hensynet til religionsfrihed og endeligt i hvor høj grad staten skal blande sig i de mest intime dele af en families beslutninger.

Hensynet til drengenes selvbestemmelse vejer tungest hos os, og derfor er vi principielt imod omskæring. Spørgsmålet er så, hvordan dette skal udmøntes. Vi mener, at indførelsen af et forbud kan føre en uhensigtsmæssig mørklægning af et område med tusindårige kulturelle og religiøse rødder. Desuden er det nødvendigt at forholde sig til, at ca 1/3 af klodens mænd er omskåret, hvorfor et forbud kan virke stigmatiserende. Det er udbredt blandt muslimer og jøder af religiøse årsager, men er også hyppigt blandt fx amerikanske mænd som en almindelig, ikke-religiøs praksis.

Det er sin sag at ændre så omfattende en praksis. Derfor mener vi det første skridt må være dialogens vej. Ændring af praksis må komme fra de religiøse miljøer selv. Der er sikkert også et potentiale for mere oplysning, for mange har fejlagtigt den opfattelse at omskæring er gavnligt for hygiejne eller seksualdrift. Men at anklage forældre til drenge, der er omskåret for børnemishandling og lemlæstelse, som nogen gør i debatten, mener vi er at gå for langt.

Vi mener i folketingsgruppen at den bedste måde vi bevæger denne dagsorden fremad, er gennem en respektfuld dialog. Dette er også god radikal skik. Derfor arbejder vi ikke for et forbud, uanset at der er vedtaget en landsmøderesolution, der kræver dette.

Som ordfører er det en langt fra ønskelig situation, at landsforbundets holdning afviger fra folketingsgruppen i forhold til, hvor langt vi er villige til at gå i en given sag. Det gør selvfølgelig indtryk – og det betyder også, at vi har overvejet vores stillingstagen nøje. Vi har i flere omgange diskuteret emnet i gruppen.

Men uanset at det ikke er ønskeligt, så sker det, at der er forskel på holdningen hos Landsforbundet og gruppen. Det er sket før og det kommer sikkert til at ske igen, for det er konsekvensen af vores opbygning: Landsforbundet formulerer den langsigtede politik og folketingsgruppen varetager det daglige parlamentariske arbejde.

På Christiansborg er vi hidtil det eneste parti, der klart siger, at vi er imod drengeomskæring. Enkeltpolitikere har ytret sig imod. Men vi er det eneste parti, der samlet har den holdning. Resten af partierne er påfaldende tavse. Det kan man jo også tænke lidt over.

Jeg tager gerne en uddybende diskussion af emnet på et hovedbestyrelsesmøde eller i andet regi, hvis der er et ønske herom.

De bedste hilsner

Camilla Hersom, MF

Gruppenæstformand

Sundheds- og psykiatriordfører

Demokrati og ytringsfrihed frem for alt

Margrethe Vestager — Tue, 25 Feb 2014 08:55:28 +0000

At lytte, vurdere, tage stilling - grundlæggende elementer i vores demokrati. Sikret i frihedsrettigheder - frihed til at ytre sig, frihed til at lave foreninger, frihed fra politisk registrering.

En væsentlig forudsætning for at tage stilling er i sagens natur at vide, hvad der foregår - at du kan se igennem politikken, hverdagen, virkeligheden. Det er der tillid i. Hvordan skulle vi ellers kunne låne vores stemme ud til en politiker, der repræsenterer os indtil næste valg?

Derfor er det er det godt, at de penge, vi som politikere og partier modtager, har en synlig afsender. Så kan du som vælger selv tage stilling - vurdere om du mener, at det påvirker på en god eller mindre god måde. Derfor er det også vigtigt, at vi kan lægge tung vægt på åbenhed på alle niveauer – både internationale, nationalt, regionalt og kommunalt. Mere åbenhed om, hvem der giver penge til hvem, giver vælgere et styrket grundlag for at tage stilling. Og så skal vi finde en måde at sikre åbenhed på, der ikke drukner i bureaukratiske krav og manøvrer - det er jo dog de færreste tillidsfolk eller kampagneansvarlige, der brænder for at føre regnskaber....

Derfor har vi i regeringen besluttet, at et ekspertudvalg skal kigge på de danske regler for partistøtte. På hvordan reglerne fungerer i dag og også sammenligne med regler i andre lande. Ekspertudvalget skal være med til at pege på, hvordan vi kan skabe åbenhed i den private økonomiske støtte, som de danske partier får.

To ting er for mig at se afgørende i denne sammenhæng: For det første skal vi sikre, at de ændringer vi kommer til at foretage, vil være med til at fremme demokratiet, og for det andet skal vi værne om ytringsfriheden.

Det er vigtigt, at vi ikke gør partiernes regnskaber til åbne medlemslister - du har ret til at være medlem af et politisk parti uden at alle skal vide det, eller at bidrage med mindre summer eller ressourcer. I dag går grænsen for anonymitet, når en person eller virksomhed giver mere end 20.000 kr. til et politisk parti.

Jeg mener godt, at den grænse kan blive lavere, men hvis vi sætter beløbet alt for lavt, risikerer vi, at partiregnskaberne bliver til lister over, hvilke medlemmer partierne har. Det er ikke rimeligt, for vi skal kunne have lov til at have vores politiske tilhørsforhold i fred. Derudover formoder jeg, at de mennesker, der vælger at engagere sig i politiske foreninger og udføre (frivilligt) arbejde i den sammenhæng, gør det på grund af deres holdninger og hverken for at lave bogholderi eller føre regnskaber. Det vil blive en langt mere kompliceret størrelse, hvis alle skal registreres, så der må kunne sættes en bagatelgrænse.

Der har været tale om, hvorvidt ekspertudvalget også skulle foretage vurderinger af, hvordan reklamekampagner med holdningsmæssige budskaber bliver finansieret. Budskaber, der ikke er aftalt med et politisk parti. OG som du i sagens natur har din fulde frihed til at ytre. Derfor synes jeg ikke, at det giver mening, at sige, at et parti eller "dem, som drager nytte" skal betale en afgift svarende til værdien af den holdningsprægede annonce.

Ud over det praktiske i at vurdere, hvad der egentlig er en kampagne, er det fx også et problem at vurdere, hvilket politisk parti/hvem, der har gavn af denne kampagne. Jeg kan sagtens forestille mig en situation, hvor en gruppe uden politisk tilhørsforhold, fx Bedsteforældre for Asyl, indrykker annoncer med budskaber, der bliver en del af den politiske debat. Det vil være svært at vurdere, hvilket politisk parti, der får mest gavn af annoncerne, og hvordan skal man derudover fordele afgiften af omtalen blandt partierne? Skal det være efter partistørrelse? Eller?

Jeg tror, at vi kan få langt større åbenhed end i dag. Radikale Venstre er i en række sammenhænge gået foran. Vi har løbende stillet forslag og arbejdet i Folketinget for at sikre de øvrige partiers opbakning til mere åbenhed om økonomiske bidrag. Blandt andet har vi valgt at udspecificere ikke bare bidragsydere men også beløbsstørrelse i vores partiregnskab. Og i vores hovedbestyrelse stilles der krav om, at også kommuneforeninger og kampagneorganisationer skal indberette lokale donationer over 20.000 kr., så vi i vores årsregnskab kan vise alle donationer, inkl navn og beløb på tværs af organisationen. Det behøver ikke være på bekostning af friheden til at ytre sig uden indirekte afgifter eller med politisk registrering til følge.

Debatten er begyndt, ekspertudvalget begynder snart at arbejde, holdninger kan forme sig, når vi lytter til hinanden. Målet må vi kunne være fælles om: Åbenhed om penge styrker demokratiet.

Tale ved Folketingets åbningsdebat

Sofie Carsten Nielsen — Thu, 03 Oct 2013 12:31:12 +0000

At kunne række ud efter sine drømme. At kunne træffe sine egne valg. At kunne tage ansvar for sig selv og sine og være en aktiv borger i samfundet. Muligheder for mennesker. Det er grundlæggende det, som Radikale Venstre arbejder for og til alle tider har gjort. For vi tror på den enkelte, og vi tror på fremtiden.

Det lyder måske højtflyvende. Eller i hvert fald et par luftlag højere, end de diskussioner, der til tider kan præge hverdagen her på Christiansborg. Om forskellen på standpunkter og holdninger. Om nulvækst eller udgiftsstop.

Jeg er stolt af regeringen. Fra dag ét har vi arbejdet for at trække Danmark i en ny retning. Vi har skabt råderum til, at vi kan investere i vores samfund og i fremtiden. Vi fører en økonomisk politik, som sikrer holdbarhed mange år frem, som værner om tilliden til Danmark, og som skaber i tusindvis af arbejdspladser.

Det er jeg stolt af. Det er forudsætningen for alt det andet, vi gerne vil. Men økonomisk politik viser ikke i sig selv, hvad det er, vi vil med Danmark.

Det er Radikale Venstres ambition, at Danmark skal være mulighedernes land. Og den ambition er regeringen godt i gang med at gøre til virkelighed.

Når vi har gennemført en omfattende reform af folkeskolen og investeret mere end nogen anden regering i uddannelse, så er det fordi uddannelse giver muligheder som få andre ting. Uddannelse er et privilegium, som alle danskere skal have del i. Uanset social baggrund.

Det er derfor, vi har givet børnene nye rammer for at få en varieret skoledag hvor forskellige børn kan lære forskelligt. Tag for eksempel en tur forbi Frederiksberg Ny Skole, hvor man har taget forskud på reformen. Her starter dagen med forskellige aktiviteter til forskellige børn – læsning, lektiehjælp, dialog med den enkelte elev. Her samarbejder man med musikskolen i den meget lange frokostpause – hvor der også er andre aktiviteter, børnene kan vælge. Som det seneste tiltag er skolen begyndt at arbejde i grupper på tværs af børnenes alder for at kunne tilpasse undervisningen til børnenes forskellige behov.

Også den netop fremlagte erhvervsskolereform handler om muligheder. Emilie skal trygt kunne vælge den uddannelse, hun ønsker, uden at være bange for at lukke døre til fremtiden.

Tværtimod skal det være helt naturligt at se en erhvervsuddannelse som et valg med mange muligheder: Ud i job og tjene penge og så senere, måske, bygge ovenpå med en akademiuddannelse eller en bachelorgrad. Også det faglige niveau og det sociale miljø skal have et markant løft, så flere unge kan se sig selv på en erhvervsuddannelse.

Men reformen handler også om Danmarks muligheder. For vi har brug for dygtige faglærte i fremtiden. Kvaliteten i vores produktion, byggeri og servicesektor afhænger af dem. I det hele taget er uddannelse en investering i Danmarks fremtid. Det gælder både for den enkelte, som tager uddannelsen og for samfundet. Virksomhederne har brug for både kloge hoveder og kloge hænder.

Intet er så meget værd som at kunne klare sig selv og kunne træffe sine egne valg. Men det er ikke alle, der har mulighed for det i dag. Vi tror på den enkelte og på, at det nytter med en håndsrækning til at få fodfæste i eget liv igen. Også her har regeringen gjort en mærkbar forskel.

• Fattigdomsydelserne er afskaffet. Indfører vi dem igen, ville vi få 2.500 flere fattige børn i Danmark. 2.500 børn. I hjem uden overskud eller ressourcer til at få en ny start.

• Regeringen har fremlagt konkrete sociale mål. For eksempel vil vi nedbringe antallet af udsatte unge, der begår kriminalitet. Det er en investering i deres og i vores fremtid. I et trygt Danmark.

• I vores reformer hjælper vi mennesker videre frem for at parkere dem på passiv forsørgelse. For eksempel når det gælder førtidspension, hvor vi insisterer på, at kommunerne leverer en målrettet indsats til den enkelte, så alle dem, der kan, kommer tilbage i arbejde.

Alle mennesker skal have et ordentligt afsæt til selv at tage ansvar og træffe valg. Det afsæt skal vi give dem, der har brug for det. Men så skal vi også træde tilbage og give plads til det initiativ, der findes hos den enkelte og mennesker imellem. Det har en værdi i sig selv, at løsninger findes og veje vælges af den enkelte frem for af systemet.

Vi vil forandre for at udvikle. Ikke for at bevare. Ikke med det ene mål at få råd til skattelettelser, men fordi vi insisterer på at få et bedre samfund. Og vi ved, at det kræver investeringer. Ny teknologi åbner nye muligheder – men kun hvis vi investerer. Uanset om vi taler velfærd eller grøn omstilling.

Regeringen trækker Danmark i en grønnere retning. Med vores harmonisering af beskatning af olien i Nordsøen har vi truffet et valg til fordel for en mere effektiv og langt grønnere infrastruktur i Danmark.

Det er en beslutning, som vil øge velfærden, produktiviteten og bæredygtigheden i Danmark. Og det er faktisk ikke helt til at forstå, at Venstre ikke vil være med til det.

Men formanden for Global Green Growth Institute har desværre aflyst al snak om grøn vækst i Danmark. Det har vi ikke. Og ude i verden søger man også grønnere løsninger. Det skal vi udnytte ved at understøtte den førerposition, som danske virksomheder som Grundfos, Danfoss og Rockwool og andre allerede har på området. Det kræver naturligvis investeringer.

I dag – lige præcis i dag - er det 23 år siden, at Tyskland igen blev ét land efter at have været skilt af jerntæppet i årtier. Længere væk er det ikke. Og alligevel er det som om, at alle har glemt, at der var engang, hvor vi ikke kunne rejse frit rundt i Europa. Ikke kun på grund af jerntæppet, men også fordi vi i Vesteuropa ikke var nået så langt i vores samarbejde, som vi er i dag.

Den europæiske patentdomstol er seneste skridt i det samarbejde. En helt åbenlyst god idé. Styrkede rettigheder og færre byrder til virksomhederne. Bedre grundlag for vækst og nye job i Danmark. Det burde vi kunne finde et stærkt flertal her i Folketinget for.

Vores projekt rækker videre end denne politiske sæson og videre end denne valgperiode. Det er større end stilkarakterer og meningsmålinger. Det handler om de mål, vi sigter mod. Om at finde nye løsninger og nå resultater sammen.

Og vi vil samarbejde med dem, der vil, for at nå resultaterne. Vi tror på, at der altid er noget, vi kan være fælles om. Men vi vil ikke vige fra, at det også kræver investeringer. Og at skattelettelser ikke er det eneste svar. Og da slet ikke, hvis konsekvensen er nulvækst som den eneste fattige ambition, man har for vores fælles velfærd.

Det handler om at løse Danmarks problemer, bringe os godt ind i fremtiden, om at give alle mennesker mulighed for at tage ansvar og træffe egne valg – uanset hvilken baggrund vi har, og uanset de ting, der måtte ramme os undervejs i livet. Det er radikal politik, og jeg er stolt af den her regering.

Erhvervslivet er nøglen til vækst

Nadeem Farooq — Mon, 25 Feb 2013 21:34:53 +0000

Vi politikere kan ikke skabe job. Det er kun virksomheder, der evner det. Som politikere kan vi til gengæld sikre så gode rammevilkår, at de understøtter jobskabelsen. Bedre rammevilkår og en forbedret konkurrenceevne er ekstremt vigtige parametre for langsigtet økonomisk vækst og jobskabelse i Danmark. Vi skal væk fra den tankegang, at velfærd kun handler om offentlige udgifter. Nej, velfærd handler dybest set om at sikre de bedst muligheder for borgere og virksomheder. Sammenhængen er slet ikke så kompliceret: Hvis det går dårligt for danske virksomheder, betyder det færre job og et vingeskudt velfærdssamfund.

Når vores erhvervsledere har advaret os mod det høje omkostningsniveau og den forringede konkurrenceevne, har det desværre ikke fået nok gennemslag i den politiske debat. Hånden på hjertet: Vi har jo godt vidst, at situationen er alvorlig, men som nation har vi ikke turdet træffe de rigtige beslutninger, mens det gik godt for vores økonomi op gennem nullerne.

Vores dårlige konkurrenceevne skyldes ikke kun finanskrisen, men at vi gennem flere år har bildt os selv ind, at vi kan have velfærd på første klasse uden samtidig at opgradere erhvervslivets vækst- og konkurrencebetingelser. Derfor er finanskrisen en øjenåbner, som kan tvinge os alle til at stille det vigtigste spørgsmål. Hvad skal vi leve af?

Mange erhvervsledere peger ikke blot på gode, men også stabile rammevilkår for erhvervslivet som en langsigtet vækstdriver. Og en langsigtet erhvervspolitisk vision for Danmark, så tænker på tværs af forskellige politikområder. Derfor er jeg glad for, at regeringen er på vej med en konkurrenceevnepakke.

Men det slutter ikke her. Vi skal hver eneste dag kæmpe for at, det bliver attraktivt og mindre kompliceret at drive forretning i Danmark, at danske virksomheder har gode konkurrencevilkår overfor udlandet, og at vi har et erhvervsklima, der tiltrækker investeringer til Danmark.

Jeg vil opfordre erhvervslivet til at gå aktivt ind i debatten og fortsætte med at komme med konstruktive idéer. De er mere værd for regeringen end man umiddelbart skulle tro!

Indlægget er bragt i Dagbladet Børsen den 11.feb 2013.

Opråb: Vi har brug for flere mænd - ikke for mistillid

Lotte Rod — Fri, 18 Jan 2013 08:41:15 +0000

'JAGTEN' HAR startet en vigtig debat. Men den er også farlig. For vi risikerer at skræmme mænd væk, som ellers ville blive fantastiske pædagoger i vores vuggestuer og børnehaver. Og det er et kæmpe problem. For vi skal have flere mænd i vores institutioner. Ikke færre.

EN GENNEMBRYDENDE undersøgelse i vores institutioner viser, at fire ud af fem børn trives godt.

Vi har nogle gode institutioner med engagerede pædagoger. Men omvendt viser undersøgelsen også, at en femtedel af børnene ikke trives. Det bør i sig selv få os til at kigge på, hvordan vi kan skabe en endnu bedre hverdag for alle børn.

Men det rigtig interessante er, at der er betydelig forskel mellem drengene og pigerne.
Pigerne kan simpelthen bedre lide at gå i børnehave end drengene.
Drengenes forhold til de voksne er klart dårligere end pigernes. Drengene bliver sjældnere trøstet af en voksen, når de er kede af det.
Flere drenge end piger har nogle dage, hvor de ikke har det godt, og flere drenge end piger siger ja til, at de får meget skældud af de voksne.
Det fortæller børnene selv. Og spørger man de voksne, får man samme billede.
Drengene er ifølge pædagogerne markant mere ' udadreagerende' end pigerne.
De har oftere ' raserianfald', de er oftere ' rastløse eller hele tiden i bevægelse', og drengene gør sig langt oftere skyld i at ' forstyrre de aktiviteter, der foregår'.
I RADIKALE VENSTRE vil vi gerne have flere mænd til at blive pædagoger, fordi det kan styrke vores institutioner. Derfor har vi en vigtig politisk opgave i at sikre, at vi ikke skræmmer mænd væk med mistillid.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi skal sikre os mod, at voksne og børn krænker andre børn. Jeg forstår godt, at forældre reagerer stærkt på en mistanke.
Men netop derfor er det vigtigt, at vi ikke forsøger at skabe falsk tryghed med regler, men at vi holder fokus på det, der virker: pædagogernes faglighed.
Rigide regler risikerer at ødelægge det, der er allermest værdifuldt i vores institutioner: omsorg og nærvær med børnene.
Det hører til kerneopgaven, at en pædagog kan trøste et barn på skødet. Derfor er løsningen ikke at lave regler mod det.
Til gengæld er løsningen dygtige pædagoger og ledere. Vi skal have dygtige pædagoger, der kender børns udvikling og ved, hvad der er normalt, så de kan vurdere, hvornår der skal gribes ind, og har fagligheden og modet til at gøre det.
Derfor er min opfordring: Bland dig i debatten om ' Jagten'. Men gør det på en måde, som giver flere dygtige mænd lyst til at få et af de allervigtigste job, vi har.
For vi har brug for flere mænd i vores institutioner - ikke for mistillid.
Det hører til kerneopgaven, at en pædagog kan trøste et barn på skødet.
Derfor er løsningen ikke at lave regler mod det.

Debatindlægget blev bragt i Politiken 15. januar 2013.

Grøn omstilling er vejen frem

Lone Loklindt — Fri, 04 Jan 2013 11:55:39 +0000

Læs dette som optakt til weekendens nytårsstævne om grøn vækst. Statsministerens nytårstale har været kritiseret fra mange sider. Jeg synes dog den var god og indeholdt visioner for fremtidens Danmark, hvor uddannelsesløft, vilje til forandring og anerkendelse af fællesskabet er de bedste forudsætninger. Talen kan naturligvis ikke rumme alt. Der var afsnit om energiaftalen og ressourceeffektivitet, men hvis jeg savnede noget ved nytårstalen, var det især, at statsministeren foldede den store fortælling ud om omstilling til en mere grøn og bæredygtig samfundsmodel. Den er bred, men også meget konkret. Den handler om klima, men meget mere end det. Den handler om en omstilling, så løsningen på ressourcekrisen og jobkrisen bliver en og samme ting. For omstillingen til grøn og bæredygtig produktion og dermed også bæredygtigt forbrug er heldigvis på vej. Det er en nødvendighed, og vi gør klogt i at være blandt de forreste. Hvis det indenlandske forbrug kan tales op via tillid, så lad det blive målrettet grønne løsninger, bæredygtige produkter og serviceydelser, så fremtidens produkter kan få fodfæste på et dansk hjemmemarked. Det gavner beskæftigelsen, produktudvikling og fremtidens eksport.

Grøn omstilling til debat
Heldigvis er grøn vækst temaet for det radikale nytårsstævne denne weekend på Nyborg Strand. Ressourceknaphedens udfordringer og muligheder, den cirkulære økonomi og den grønne omstilling er til debat, når der krydses klinger om systemkrise og muligheder for vækst i fremtiden. Der har i de seneste dage – også i Information – været skrevet en del om økonomers fornemmelse for vækst, men ikke meget om, hvordan danskernes krisebevidsthed kan være befordrende for at skabe udvikling og vækst gennem nye sektorer, nye forretningsmodeller eller udbredelse af også lavteknologiske bæredygtige løsninger. Den grønne omstilling, ’vugge til vugge’-økonomi eller cirkulær økonomi kræver initiativ og medspil fra virksomheder og civilsamfund, ellers batter det ikke. Mens vi venter på regeringens ressourcestrategi er det oplagt at diskutere muligheder for, hvordan vi i Danmark kan være med i front på en grøn økonomisk udvikling, som allerede er global.

Vi kipper med flaget for det brede samarbejde i Folketinget på kryds og tværs af partierne

Marianne Jelved — Mon, 12 Nov 2012 11:25:08 +0000

Regeringen og Enhedslisten har indgået en ansvarlig og ambitiøs finanslovsaftale for 2013. Aftalen skaber resultater på fire prioriterede indsatsområder: Uddannelse og forskning, grøn omstilling og sociale initiativer.

Enhedslisten skal have tak for samarbejdet, selv om Enhedslisten ikke fik deres opfattelse af varige sikringer mod tab af forsørgelsesgrundlag ved ophør af dagpengeperioden. Sådan en sikring har vi aldrig haft, og det vil også være uklogt at få en, der vil virke som en borgerløn. Men Enhedslisten så meget klart, at de fik om ikke den bedste af alle verdener, så den næstbedste med reelle initiativer, der bedrer mulighederne for at få del i de jobåbninger, der hele tiden kommer i det meget fleksible danske arbejdsmarked. Desuden kom der i sidste fase en uddannelsesgaranti til de ledige, der opbruger deres dagpengeperiode i første halvår af 2013. Ydelsen svarer til en kontanthjælpsydelse på 60 procent af maksimum dagpenge og 80 procent til forsørgere. Ydelsen er ikke afhængig af husstandsindkomst eller af formue. Årsagen til de mange initiativer med akutpakker mm er, at der er en pukkel af ledige, der opbruger deres dagpengeret på samme tid på grund af den indfasning af dagpengereformen, som VKO vedtog i sin tid.

Der satses i finansloven på uddannelse til de unge, der får en uddannelsesgaranti på erhvervsuddannelserne. Der etableres praktikpladscentrer på erhvervsuddannelsescentrene, og skolepraktik uden karantæne gøres mulig, mens kvaliteten øges, og samvirket med virksomhederne styrkes. Unge ledige får mulighed for at blive ansat i virksomheder som fagpiloter (fagligt uddannede)henholdsvis videnpiloter (videreuddannede) og mulighed for jobrotation øges. Det skal hjælpe unge færdiguddannede. De unge uden uddannelse hjælpes særskilt gennem brobygning, praktikpladskonsulenter og bedre voksenlærlingeordning for ledige. Og til allersidst lykkedes det at blive enige om at rulle besparelserne på de frie fagskoler tilbage. Det er skoler, der hjælper unge, hvis styrker er i det praktiske og ikke så meget i det boglige, til at komme i uddannelse.

Der investeres massivt i de videregående uddannelser. Forskningsmidlerne udgør 1,08 procent af BNP. Der er desuden prioriteret uddannelse til voksne (VEU-centrene), for der har ikke tidligere været så mange, der har søgt ind i uddannelserne som i år. Det forventes at fortsætte næste år. Universiteterne har for første gang fået tre-årig bevilling af bassismidler, hvilket giver bedre muligheder for udvikling af kvaliteten af uddannelserne.

Vi satser på uddannelse for alle aldre og på forskning, der gør Danmark stærkere og dygtigere. Den prioritering skal forberede os på at komme ud af krisen og få Danmark op i omdrejninger igen.

Danmark får endnu en håndsrækning til iværksættelse af grøn omstilling og skabelse af grønne arbejdspladser. Energiaftalen fra foråret danner grundlaget herfor. Der afsættes midler til bl.a. bedre rammer for grønne iværksættere, formidling og information. Der er midler til forskning i bæredygtig fødevareproduktion, dyrevelfærd og energi. Der skal energirenoveres offentlige bygninger, og der oprettes en fond til grøn kaution, der gør det nemmere at investere i grøn teknologi for mindre og nystartede virksomheder. Der kommer midler til elektrificering af strækningen Køge-Næstved.

De grønne initiativer går efter målene: Vi skal bruge energien mere effektivt, vi skal mindske brugen af ressourcer, vi skal fremme økologisk omstilling, og så skal vi skabe grønne arbejdspladser.

Desuden bliver der taget socialpolitiske initiativer til særlige problemområder. Hjemløse (også udlændinge) får mulighed for fortsat at benytte Natcafeen i Stengade som et muligt natteherberg. Økonomisk dårligt stillede får en stærk hjælp til tandlægeregningen, og handlede mennesker får bedre muligheder for at komme ud af deres uacceptable situation. Børn af flygtninge får samme muligheder som andre børn i Danmark i form af børnechecken. Det skal ses sammen med bl.a. initiativerne til etablering af 13.500 flere fleksjob også i den offentlige sektor. Der sker en udvidelse af seniorjobbene og dermed en sikring af de seniorer, der er fyldt 55 år og har ret til efterløn, og som risikerer at opbruge deres dagpengeret inden da, men er kommet i klemme mellem tilbagetrrækningsrefromen og dagpengereformen. De opretholder deres ret til et seniorjob.

Der sker omsider noget effektivt for at bremse udsættelse af lejere på grund af manglende husleje. Kommunerne kan nu betale huslejen i en periode, hvor familien får hjælp til at få styr på økonomien. Og selvvalgte enlige forsørgere sidestilles igen med andre enlige forsørgere med ret til særligt børnetilskud fra 2014. Bedre sent end aldrig.

Endelig er der indgået et helt nyt socialtilsyn, der skal sikre udsatte børn og unge bedre opsyn og tilsyn af deres anbringelsessteder. Her – som den eneste delaftale - er alle partier med.

Kriminalforsorgen indrettes, så mulighederne for uddannelse forstærkes, samtidig med at den resocialiserende indsats nytænkes og målrettes. Målet er færre gengangere i fængslerne, færre ofre og mere tryghed.

Der sker desuden en markant intensivering af kampen mod social dumping gennem mere og bedre kontrol af de udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark. Det kan ses som gode eksempler på Radikale Venstres plan om sociale mål i en Socialplan 2020.

Den samlede økonomi er i orden og fastholdes inden for den ramme, regeringen lagde frem med sit forslag til finanslov for 2013. Der er blevet lyttet til erhvervslivets kritik af fedt- og sukkerafgiften og af ændrede skatteregler for danskere i arbejde i udlandet. Sammen med en nedsættelse af afgift på el-varme er der blevet skabt en erhvervspakke, der bl.a. letter virksomhederne for administrativt bøvl, giver mindre grænsehandel og fastholder arbejdspladser i Danmark. Det sker ved en neutral omlægning af finansieringen, hvor afgifter erstattes med en meget lille stigning i personbeskatningen.

Vi kan være tilfredse med resultaterne af de mange forhandlinger med partierne i Folketinget, og vi vil gerne kvittere for de delaftaler, der er indgået på kryds og tværs af partierne. Vi vil selvfølgelig også kvittere over for Enhedslistens konstruktive bidrag til forhandlingerne om hele finansloven. Vi kipper med flaget for det brede samarbejde i Folketinget.

Der er indgået otte delforlig, hvor Enhedslisten er med i de seks, da de ikke indgår i forligskredsen om de øvrige to. Konservative og Liberal Alliance er hver især med i fem delaftaler, dog ikke de samme. Venstre er med i fire og Dansk Folkeparti er med i tre, men kunne have været med i flere, men lod sig formentlig lokke af Venstre til ikke at sige ja til sidst. Alle har kunnet følge forhandlingsforløbene i medierne, og jeg må konkludere, at Venstre var det parti, der virkede mest usikker på attituderne i forhandlingerne. Til sidst måtte vi finde en vej til at få Venstre til at melde, om partiet ville være med til det store. Erhvervspakken med afskaffelse af fedt- og sukkerafgiften mm og regeringens forslag til finansiering blev prøvestenen. Men Venstre ville ikke finansieringen. Det ville Enhedslisten. Så var der til sidst kun et varmt spor tilbage, nemlig Enhedslisten.

Farvel til den politiske ping pong

Zenia Stampe — Sat, 15 Sep 2012 06:33:51 +0000

Jeg har skrevet et blogindlæg på politiken.dk. Det handler om det år, der er gået, om Dansk Folkepartis landsmøde - og om vores! Læs det her.

Never waste a good crisis

Uffe Elbæk — Wed, 29 Feb 2012 22:54:17 +0000

Som kulturminister har det fra første dag været min ambition at bidrage til, at kunsten og kulturen bliver sat afgørende på det samfundsmæssige landkort. Således at det om fire år føles ligeså naturligt at tale om kunst og kultur, når vi taler om hvad Danmark skal leve af i fremtiden, som at tale om uddannelse, grøn teknologi og velfærd.

Det er med udgangspunkt i denne ambition, at jeg som kulturminister står midt i et spændende forår fuld af politiske udfordringer. En af forårets første udfordringer var musikhandlingsplanen, som jeg netop har offentliggjort. På trods af svære økonomiske tider giver planen et løft til den rytmiske musik og sikrer vores børn og unge større berøring med musik og musikalske kunstnere i folkeskolen. I nær fremtid venter så en ny aftale om mediestøtten, som i højere grad end den tidligere vil afspejle det aktuelle mediebillede og komme op med løsninger på nogle af de udfordringer, som de senere års digitale udvikling på området har medført.

Men det står klart, at den største udfordring for mig som kulturminister netop nu er krisen. En global økonomisk krise som gør, at vi i kulturlivet – som så mange andre steder i samfundet – må indstille os på at klare os med det vi har. Men det er heller ikke så lidt igen. Som kulturminister hæfter jeg mig nemlig ved, at krisen nok er økonomisk og politisk, men bestemt ikke er kulturel. Den kulturelle sektor er mere pulserende og levende end nogensinde, hvilket f.eks. ses ved, at den kreative industri i øjeblikket er en af de få vækstindustrier i Europa.

Kunst og kultur er nemlig mere end blot flødeskum på hverdagen. Det er også en måde at tænke på og en måde at arbejde innovativt med virkeligheden på. Blandt andet derfor er min ambition, at kunsten skal have en større rolle i vores samfund – især i en krisetid. For gennem kunsten bliver vi som samfund bedre til det, kunstnerne allerede er gode til – at skabe mere med lidt, at være innovative og at finde friske perspektiver, som er så vigtige, når der skal skabes nye ideer og nyt håb i en krisetid. En klog kvinde sagde engang: ”never waste a good crisis”.

Den opfordring tager jeg som kulturminister til mig. Jeg ser udfordringen i krisen som en gave, og som en af den slags udfordringer, der er spændende at få, fordi den tvinger os til at tænke nyt, til at have modet til at prioritere og til at finde nye samarbejdsformer.

Derfor er et af de spørgsmål, jeg tænker allermest over for tiden, hvordan vi bedst muligt udnytter innovationskraften i kunsten og kulturen til at stimulere nye ideer i hele samfundet, både når det gælder identitet, sammenhold og økonomisk vækst? Et spørgsmål hvor svaret kræver, at vi bryder med de seneste 10 års politiske tænkning og åbner de kulturpolitiske vinduer ud mod verden. Jeg har på den baggrund og som led i den kulturelle del af det danske EU-formandskab besluttet at stille netop dette spørgsmål til et slags kulturelt eliteteam, som jeg har valgt at kalde Team Culture 2012.

Det består af et hold på 12 europæiske kulturpersonligheder, som udstråler hele den nødvendige mangfoldighed inden for personlige og professionelle erfaringer på kunsten og kulturens område. Mere præcist har jeg stillet dem den opgave at tage ud i Europa for at finde gode eksempler på kunst, der gør en forskel. Samtidig har jeg bedt dem skrive et manifest om, hvad kunst og kultur kan, når krisen brænder på. De gode eksempler og et manifest bliver præsenteret på en internationalt kulturkonference i Bruxelles til juni.

Med Team Culture 2012 initiativet håber vi på at bidrage til at sætte kulturen og kunsten mere i spil overfor resten af samfundet, nationalt såvel som internationalt. Ikke bare fordi at kunsten og kulturen fortjener større anerkendelse, men også fordi at vi som samfund fortjener at lære af og drage større nytte af kulturens og kunstens åbenlyse samfundsnyttige kvaliteter. Det er vigtigt, for mens vi er nødt til at acceptere krisen som den nu er, har vi en forpligtelse til, at se på hvad den også kan være: en stor mulighed for at genopfinde os selv på nye og bedre måder.

Det der afgør om min ambition om kulturens rolle i fremtidens samfund bliver en realitet, hænger tæt sammen med måden vi går til udfordringer på, når vi møder dem. Hvis vi for fremtiden skal have et velfungerende velfærdssamfund og en økonomi i balance, så handler øvelsen om at tænke kreativt og ikke lade os styre af ’plejer’. Lad os bruge kunsten og kulturen til dette, og på den måde undgå at fortidens løsninger kidnapper fremtidens. Lad det være en af de vigtigste lektier vi som samfund lærte af krisen, og dermed leve op til opfordringen: ”never waste a good crisis”

Homoseksuelle par skal ligestilles i kirken

Manu Sareen — Wed, 23 Nov 2011 13:12:34 +0000

I dag har jeg har med stor stolthed kunnet annoncere et historisk skridt for både den danske folkekirke og for homoseksuelles rettigheder.

Til sommer vil de første homoseksuelle par blive viet i kirken, blive tiltalt af præsten som ægtefæller og forlade kirken som ægtepar. Regeringen har besluttet at ændre loven, så også homoseksuelle får den ret på linje med heteroseksuelle par.

Homoseksuelle vil blive erklæret for "ægtefolk at være". Det ligger i ordene: Ægte folk som de er i resten af samfundet. De homoseksuelle skal selvfølgelig ikke være mindre ægte end andre, når de går ned af kirkegulvet, og ud i livet sammen. For mig personligt og for det danske samfund er det vigtigt at få denne himmelråbende urimelighed ryddet af vejen.

Som ligestillings- og kirkeminister glæder det mig, at det nu er hele folket, der er velkommen i den danske folkekirke. For sådan skal det være. Ligesom ingen er afskåret fra at erklære sin kærlighed i kirken på grund af hudfarve eller oprindelse, skal ingen være afskåret på grund af deres seksualitet. Det er både en menneskeret at praktisere sin religion og at være fri for diskrimination på grund af sin seksualitet. De rettigheder får også danske homoseksuelle medlemmer af folkekirken.

En af folkekirkens fornemmeste opgaver er at levere ritualer, når vi samles om vores tro i forbindelse med store begivenheder i livet. Fra vi bliver budt velkommen ved dåben, til vi bliver lagt i jorden ved begravelsen, giver de kirkelige ritualer luft til de tungeste sorger og de største glæder.

Derfor er ritualerne vigtige.

Her spiller folkekirkens biskopper en afgørende rolle, og det glæder mig meget, at de går konstruktivt til opgaven og er indstillet på at deltage aktivt i udviklingen af et nyt bryllupsritual, der bliver specielt tilpasset homoseksuelle par.

Et homoseksuelt par vil have krav på at blive viet i deres lokale kirke. Hvis præsten ikke ønsker at vie dem, er det provsten og biskoppens ansvar, at finde en der vil.

Med lovforslaget skriver vi Danmarkshistorie. Vi starter på det næste kapitel i den gode historie om det danske samfunds ligebehandling af homoseksuelle. Vi var de første i verden til at indføre det registrerede partnerskab i 1989. Siden er vi blevet overhalet, men vi lægger os nu på linje med lande som Island, Sverige og Holland som alle tillader homoseksuelle ægteskaber.

Oprydning i retspolitikken

Jeppe Mikkelsen — Tue, 22 Nov 2011 10:35:09 +0000

I sidste uge blev regeringen enige med Enhedslisten og Liberal Alliance om en ny retspolitik. Resultatet er, at vi har fået ryddet op i de unødvendige og symbolske stramninger, som VKO-regeringen efterlod. Det er en rigtig god aftale med mange markante radikale aftryk.

Som retsordfører er jeg specielt godt tilfreds med, at vi får hævet den kriminelle lavalder. Det er en rigtig dårlig idé at sende børn i fængsel sammen med voksne kriminelle. Derfor advarede Ungdomskommissionen og mange andre eksperter allerede imod sænkningen til 14 år, da den blev indført. Vi lytter til eksperter, derfor bliver den kriminelle lavalder hævet til 15 år igen.

Det skal have konsekvenser, når børn eller voksne bryder samfundets love, men det gavner ingen, hvis konsekvenserne ikke er tilpasset dem, de rammer. Vi er alle bedst tjent med, at børn mødes med sociale tiltag og ikke med fængsel, hvis de har overtrådt loven. Det er nu sikret.

Efter ti år med ensrettet fokus på stramninger er det på tide med en retspolitik, der sikrer, at man kan udstå sin straf og så vende tilbage til gavn for samfundet. Straf skal skabe mindre og ikke mere kriminalitet. Derfor har vi sammen med de andre partier i satspuljeforliget afsat 122 millioner kroner til forbedring af uddannelsesmulighederne i de danske fængsler, og fire millioner til projekt God Løsladelse.

En anden lov, der trængte til en oprydning, var knivloven. Den gik alt for langt med reglen om at alle, der blev pågrebet med en kniv på sig, automatisk skulle have syv dage i fængsel. Det bliver nu erstattet af en bødestraf med mulighed for, at skærpede omstændigheder stadig kan give fængsel.

Det handler om at få skabt en lov, der virker præventivt, så flere tænker sig om en ekstra gang, inden de tager en kniv med ud i nattelivet eller andre steder, hvor den kan være til fare for andre. Samtidig må vi også sikre, at håndværkere eller andre, der har brug for en kniv af fredelige grunde, ikke skal frygte at skulle i fængsel for at gå på arbejde. Den nye lov er et skridt i den rigtige retning.

Den permanente toldkontrol var symbolpolitik fra Dansk Folkepartis værste skuffe. Den var ikke effektiv som toldkontrol, men uhyre effektiv til at skade Danmarks forhold til vore venner i resten af Europa. Derfor er den nu ophævet.

Vi er også blevet enige med de andre partier om, at politiets administrative frihedsberøvelser skal undersøges grundigt. Vi må sikre, at den grundlovsgivne forsamlingsfrihed ikke bliver krænket, og at vi værner om folks mulighed og lyst til at give sin mening til kende i fredelige demonstrationer. Det er en vigtig del af demokratiet. Derfor har vi aftalt med de andre partier i forliget, at vi skal have en grundig diskussion om lovrammen for den type politiindsatser. Det arbejde går i gang, så snart vi kender den endelige dom i den verserende retssag om politiets håndtering af COP15-demonstrationerne, hvor de administrative anholdelser blev brugt.

Samlet set bringer denne række aftaler bedre balance i retspolitikken ved at rydde op i nogle love, der åbenlyst var skadelig symbolpolitik. Jeg er som retsordfører stolt af, at vi i Radikale Venstre har sat vores aftryk på aftalerne.

Ja til kærlighed - nej til pointsystemer

Morten Østergaard — Thu, 08 Sep 2011 09:53:04 +0000

Valgkampen handler med rette om økonomi og vækst. Men der er også andre værdier på spil.

I de sidste 10 år har danskerne mistet nogle helt grundlæggende rettigheder.
For mig er det en fundamental ret, at man som statsborger kan bo i sit eget land med sin ægtefælle – også selvom det er en udlænding man har forelsket sig i.

Ingen andre lande i EU behandler deres egne borgere, så dårligt som vi gør. Og alle andre EU-landes borgere har bedre rettigheder i Danmark, når det kommer til familiesammenføring end vi selv har. Det sikrer EU-reglerne.

I går så mange sikkert, at en frustreret mor gav Lars Løkke sit barn i favnen – og udbad sig et godt råd om hvordan barnet kunne få mere tid med sin far. En noget voldsom happening, men det kræver ikke meget empati, at forstå hvor moren fik sin vrede fra. Det var pointsystemet, som er VKO’s sidste skærpelse på området.

Her inviteres staten helt ind i soveværelset for at nyttevurdere vores ægtefælle efter et sindrigt pointsystem, som skal afgøre om den vi nu er faldet for under studie, arbejds- eller turistophold i udlandet er ”fin” nok til at bo i Danmark. Hvorfor skal staten blande sig i hvem vi gifter os med?

24 års-regel og tilknytningskrav blev indført under dække af at bekæmpe tvangsægteskaber. Og nu hævdes det hårdnakket at det virker. Men hvor ved man det fra?

Der er travlt på krisecentrene. Både i Danmark, men også på den anden side af Øresund, hvor ægteskaberne er blevet fuldbyrdet.

Vi har foreslået at man tager ved lære af England, som langt mere målrettet og effektivt har bekæmpet tvangsægteskaber. Ikke ved grænsen og gennem regler som rammer en masse, der intet har med tvangsægteskaber at gøre. Men ved at sætte ind i de miljøer, hvor de foregår.

Vi foreslår ex. at politiet skal kunne give gruppetilhold mod en hel familie, hvis en ung er truet. Eller at man kan inddrage passet fra en ung, hvis man er nervøs for om et tvangsægteskab skal fuldbyrdes under et ferieophold i forældrenes hjemland. Og et rejsehold med eksperter skal rykke ud, når man bliver bekendt med æreskonflikter rundt om i landet. De der begår de her ugerninger skal stilles til regnskab for dem. Det er stort set ikke sket de sidste 10 år – til gengæld er en masse danskere og deres familie blevet tvunget i ”kærlighedseksil” i udlandet, fordi de forelskede sig i den forkerte efter VKO’s opfattelse. Det er uværdigt for dem, synd for deres familie og bestemt ikke godt for væksten, når dygtige unge tvinges væk fra landet pga. en uværdig udlændingepolitik.

Rød-grøn enighed

Rasmus Helveg Petersen — Thu, 01 Sep 2011 11:53:29 +0000

Det er en gang imellem værd at huske, hvor enige vi også kan være med SF og Enhedslisten. Jeg har lige været til miljø/klima-debat på TV2/Lorry med Karen Ellemann, V, Ida Auken, SF, og Maria Gjerding fra Enhedslisten.

Og når vi taler om fremtidens klimapolitik er det altså svært at få øje på forskellene. Hvorimod, selvfølgelig, Venstre er fuld af udflugter og undskyldninger.

Global bommert

Christian Friis Bach — Sun, 29 May 2011 19:31:23 +0000

Jeg kan kun huske, at jeg én gang er blevet uvenner med min ellers meget venlige og godmodige far. Det var efter en demonstration mod EU, hvor jeg holdt tale. Min far talte ikke til mig i flere uger. Men han skrev breve til mig, og det var først gennem de breve og vores efterfølgende samtaler, at jeg for alvor forstod den europæiske vision.
Min far kom fra meget fattige kår. Han var 10 år, da han så de tyske bombeflyvere komme ind over Danmark. Han var 15, da krigen sluttede og var med til at gå op og ned af hovedgaden i Allingåbro, mens de sang og jublede. Det ligger stadig dybt i ham. Derfor er han stærk tilhænger af det europæiske samarbejde.
Det er i disse dage, at Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative bevilger penge til bomme langs Danmarks grænser. Den torsdag hvor aftalen blev indgået, arbejdede jeg hos EU kommissionen i Bruxelles. På vejen hjem om aftenen, tænkte jeg på min gamle far.
Det var en sørgelig dag for den europæiske vision. Symbolet er tydeligt. Vi stoler ikke på vores naboer. Vi tror ikke på det internationale samarbejde.
Det var også en historieløs dag, fordi det er glemt, hvordan netop 1930’ernes økonomiske krise førte til mere lukkede grænser og højere grænsebomme. Og hvordan det var med til at ødelægge den europæiske dialog og bane vejen for krigen. Historieløs fordi vi glemmer, hvordan netop åbenheden i Europa har været afgærende for at bane vejen for et stærkere europæiske samarbejde. Når vi ikke bare kan forsøge at holde problemerne ude langs tilfældige grænser, må vi samarbejde om at løse dem.
I dag er det internationale samarbejde i krise. Fremdriften i det europæiske samarbejde udebliver, og der er klare tegn på tilbageskridt. Forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen, WTO, er gået helt i stå. FN er markant svækket. Som et lille land har Danmark markante fordele af et stærkt internationalt samarbejde. Derfor skal vi ikke bygge grænsebomme.
Vi skal bygge tillid og samarbejde.

En uge i Region Midtjyllands regionsråd

Andreas Steenberg — Tue, 01 Jun 2010 08:34:38 +0000

Jeg er blevet bedt om at fortælle om min hverdag som regionsrådsmedlem. Det har jeg valgt at gøre ved at skrive en dagbog i en uges tid. Du vil derfor kunne læse lidt om mig privat – også selvom jeg selvfølgelig fortæller mest om, hvad jeg politisk har lavet i den beskrevne uge. Jeg håber du vil finde interesse i min fortælling, som desværre blev længere, end jeg have tænkt, jeg ville byde dig.

Torsdag den 20. maj
Jeg har siddet i regionsrådet i Midtjylland siden nytår som den eneste radikale, og i dag var dagen, hvor der for alvor skulle laves politik. I dag kom nemlig vores ventede sparekatalog på 300 mio., hvoraf vi skal gennemføre de 250. Vismændene har udregnet, at sundhedsvæsenet mangler 53 milliarder over de næste ti år. Behovet for behandling er helt vildt.

Vi regioner kommer nok til at få flere penge, men vi kommer ikke til at få 53 mia. Derfor skal vi selv hele tiden finde besparelser og se om flere kan behandles hurtigere og for færre penge. Jeg havde set en del af forslagene nogle dage før, så var forberedt. Radikale Venstre fik kun 2,8 % ved regionsrådsvalget, så jeg forsøger at placere synspunkter i pressen konstant. Derfor startede jeg dagen med at sælge en historie om, at vi også på sundhedsområdet har brug for reformer, hvis økonomien skal hænge sammen. Der skal indføres ventelister for mindre alvorlige sygdomme, så vi på den måde bedre kan planlægge arbejdsgangeneog bremse efterspørgslen. I gennemsnit er lægebesøg per person steget fra 6 til 9 på fem år. Folk går alt for meget til lægen. Derfor skal der indføres brugerbetaling på lægebesøg, så folk tænker en ekstra gang. De reformforslag kan undgå at vores sygehuse er under det pres, de er.

Medierne kastede sig med det samme over ’strukturbesparelserne’ – de besparelser, der nedlægger sygehuse og afdelinger. Der er forslag til nedlæggelser af Ringkøbing, Lemvig og Grenå sygehuse samt nedlæggelse af fertilitetsklinikken i Skive og fødeafdelingerne i Silkeborg og Holstebro. Endelig også et politisk tonedøvt forslag om at lukke skadestuen i Holstebro. De største problemer er på de sygehuse, der ikke skal lukke. De skal nemlig spare rigtigt meget og har i sidste periode også sparet. Nogle skal tage 10 % flere patienter for færre penge. Men i medierne er det selvfølgelig de synlige nedlæggelser og sammenlægning, som får fokus. Nogle forslag kunne umiddelbart skydes ned, bl.a. fødslerne og fertilitetsklinikken, men ellers skal vi se på nedlæggelser. Det fik også fin presseomtale, bl.a. lykkedes det for første gang at komme i TV2 Midt/Vest.

Om aftenen var jeg til møde med S og SF. De to partier har flertal selv, men de vil normalt gerne have mig med. Vi fik aftalt, hvordan forløbet skal være omkring sparekataloget og fik selvfølgelig også snakket om, hvordan vi ’forestiller’ os, at vi finder de 250 mio. Det vigtigste var dog, at S og meget glædeligt også SF var meget forhippede på at kassen skal stemme, og at vi skal finde besparelserne. Især Bent Hansen har jeg et godt samarbejde med. Han har en kæmpe viden og erfaring (han blev valgt første gang i 1982 – året før jeg blev født :-), som jeg kan trække på. De har virkelig været behjælpelige overfor mig, da jeg jo er ny og helt alene. Det har de andre partier også været.

Fredag-Lørdag-Søndag
Fredag gik med at skrive speciale. Jeg sørger for at sætte to dage af om ugen til studiet, så jeg kan blive færdig. Og ikke mindst lavet noget andet end politik. Specialedagene er hellige, så der tages telefonen ikke, så diverse journalister måtte vente til klokken 16, hvilket var ok med deres deadlines. Lørdag-Søndag var jeg i København og besøge gamle kammerater, se Champions League finale og få et par (en del :-) øl. Kæresten havde også sat tid af til mig – hun læser ellers fra kl. 8-21 alle ungens dage i øjeblikket.

Mandag den 24. maj
Første halvdel af dagen var igen specialetid. Resten af dagen gik med at gennemlæse sparekataloget. Det er på over 1000 sider. Jeg er alene og skal sætte mig ind i det hele, men det kan jeg ikke. Derfor skal jeg sætte mig ind i det rigtige så at sige. For at være ærlig aner jeg ikke, om jeg får læst det rigtige, men jeg føler jeg hele tiden får mere erfaring til at se, hvad der er vigtigt at læse i detaljen, og hvad jeg kan skimme eller læse i overskriftsform. Jeg læste især forslag til besparelser i psykiatrien. Det er et område, der i Danmark er markant underprioriteret og det er faktisk noget svineri at vi ikke kan gøre mere for de mennesker. Der er et forslag om at samle børne- og ungepsykiatrien i Viborg og dermed nedlægge i Herning. Det skal skaffe en besparelse på 3,3 mio. kroner.

Jeg tror jeg godt kan støtte sammenlægningen, men de 3,3 synes jeg skal gå til området. Der er mellem 12 og 18 måneders ventetid på at få en diagnose, så der er brug for det. Til gengæld kan du til overpris få grå stær opereret væk i det private, inden der er gået en måned. Længe leve regeringen!

Tirsdag den 25. maj
I dag stod den på kampagne i Viborg omformiddagen med kampagnegruppen, teknisk fremlæggelse af sparekataloget af vores embedsmænd og fødselsdagsfest og tillykke-med-optaget-på-journalisthøjskolen fest med en af gutterne fra kampagnegruppen om aftenen. Kampagnen gik til gymnasierne, pædagoguddannelsen og sygeplejeuddannelsen i Viborg. Der var ikke mange elever og studerende, så det var en lidt tam omgang, men jeg fik da snakket med et par sygeplejersker. Den tekniske gennemgang af sparekataloget var en kedelig gennemgang.

Fælleslisten – et protestparti mod sygehusplaceringen i Herning (de vil have det flyttet til Holstebro) – brugte 30 minutter på at svine embedsmændene til for at foreslå fødeafdelingen i Holstebro lukket. Embedsmændene gør jo blot deres arbejde, og i medierne tegner der sig et flertal for at bevare den afdeling, så Fælleslisten spildte blot deres og min tid. Møderne i regionen er blevet dobbelt så lange pga. listen, og de får ikke meget ud af al deres taleri.

Aftenen forløb som den skulle. Jakob blev fejret på behørig vis med rødvin, bøffer uden grøntsager men med sovs og mange cigarer. Så det blev en herremiddag på den jyske måde.

Onsdag den 26. maj
I dag var der regionsrådsmøde. Det kom til at tage 7 timer, da Fælleslisten og DF gik helt agurk. Som også andre uden for Vestjylland ved, så har man valgt at samle fem sygehuse i Vestjylland i et sygehus, som skal ligge i Herning. Der skal bygges nyt i Herning, og det tager ti år, før det er færdigt. Det har fået borgerne i ’Nordvestjylland’ til at fare i flint. Nordvestjylland er kommunerne Holstebro, Lemvig og Struer, der tilsammen har 100.000 borgere.

Jeg er meget ærgerligt over den debat, for mange mennesker tror at de kommer til at dø med beslutningen. Det passer ikke – faktisk er det omvendt. Samlingen handler om, at du som patient skal mødes af en færdiguddannet speciallæge, der ved hvad hun gør, 24 timer i døgnet. Du skal ikke som i dag mødes af en læge under uddannelse. Ofte vil du fejle flere ting på én gang eller skulle besøge flere afdelinger for at få den korrekte diagnose. Altså er det også vigtigt at der er flere slags speciallæger til stede samme tid.

Nå, men Nordvest vil gerne have haft de 2000 arbejdspladser, og der er 5000 af de 100.000 som får hele 88 km til sygehuset. Resten af de 100.000 får ikke længere end så mange andre. Altså er det en lille gruppe, som får langt. Alligevel har debatten været heftig, og derfor skulle vi i dag vedtage ambulanceberedskabet til om ti år. Det er helt vanvittigt at skulle vedtage ned i detaljen, hvordan det skal se ud om ti år. Men ok – jeg fik skrevet ind, at uddannelserne i Nordvest skal blive, hvor de er, at der skal laves et sundhedshus, der kan tage sig af kronikere. og at der gerne må komme en motorvej.

Lige efter det punkt skulle vi vedtage at sende ansøgninger til finansiering af fem nye sygehuse af sted til regeringen. Punktet om ambulancerne om ti år og ansøgningerne tog fire timer. DF og Fælleslisten gik amok. De foreslog fx, at der i Lemvig kommune skulle bruges flere penge på ambulancer end i Århus. Århus har ti gange så mange indbyggere. Så det var helt ude af proportioner, men DF skulle jo stille et forslag, ingen kunne godkende, så de kan fastholde kritikken af sygehuset i Herning. Jeg er en flink ung mand og jeg er fodbolddommer, så jeg lader mig ikke gå på af at nogle siger noget dumt og perfidt som Fælleslisten og DF gjorde. Desværre begyndte nogle fra de andre partier at få i hårde angreb på DF/Fælleslisten, og det endte med et debatniveau, der var dybt pinligt. Fælleslisten stiller hver gang 15-20 spørgsmål og taler 50 % af al tid til møderne. Jeg tror de har kostet mig 10 timer i alt nu. Spild af tid! De siger nemlig intet nyt.

Heldigvis fik vi også på mødet vedtaget en ny afdeling for unge med spiseforstyrrelser og for udviklingshæmmede som oveni har en psykisk sygdom. Så jeg kunne da glæde mig lidt over konkrete resultater og ikke kun ærgre mig over spildet af tid.

Om aftenen var jeg i Skive, hvor jeg er opstillet til Folketinget. Her fremlagde jeg min tanker, om regeringens og DFs spareforslag (som jeg fik læst mens Fælleslisten talte). Især besparelserne på væksten i form af uddannelse og forskning er en dårlig ide, ligesom de næsten 9 mia. i skatteforhøjelser.