Gad vide hvem stokken tilhører? Der står en kvinde og et barn og kaster noget i andedammen. Ellers er der ingen at se. Jeg synes, det vil være ærgerligt at lade den ligge til den første den bedste tyvagtige person, der kommer forbi, så jeg beslutter mig for at tage den med. Den ligger godt i hånden, og jeg kan jo få brug for den en dag.

Jeg husker tydeligt, at den gamle åbnede døren, inden vi nåede at ringe på, og hvordan smilet stivnede i hans ansigt, da han fik øje på mig. Kirsten lagde ikke mærke til noget. Hun kyssede ham hurtigt på kinden og småløb ind i hallen og videre op ad den brede trappe til første sal.

”Du er ikke velkommen i dette hus. Det troede jeg, vi havde en aftale om?”

”Jo… Men eh… Jeg troede…”

”Hvad troede du? At der vanker noget nu, hvor Kirstens mor ligger for døden? Så længe Kirsten er gift med dig, får hun intet! Forstår du det? INTET!”

Han løftede stokken fra gulvet og puffede døren i med den.

”Den gamle satan!” Jeg vendte mig langsomt om og gik ned ad trappen og videre ned ad den grusbelagte sti til gazeboen for at vente på Kirsten.

Jeg er hjemme nu. Går op mod hoveddøren, men drejer af og fortsætter i stedet ad den grusbelagte sti mod gazeboen.

Dagen efter at de havde begravet Kirstens mor, fandt en morgenbader den gamles tøj på strandbredden. Dog manglede hans stok med det sirligt udskårne sølvhåndtag. Man fandt aldrig liget.

Da jeg træder ind i gazeboen, dunker jeg et par gange stokken ned i gulvet som en hilsen til min svigerfar.

”Kommunen. Der er sprunget et vandrør, og jeg går rundt og tjekker, at der ikke er kommet vand ind i husene.”

”Men… jeg har ikke set noget, og jeg har ingen kælder.”

”Vandet kan ligge og svuppe under gulvet.”

”Jeg ved ikke… Man hører jo så meget.”

”Har du legitimation?”

”Åbn nu for helvede den dør, dit gamle døve spektakel!” Jeg har lyst til at råbe højt, men nøjes med at hvisle ud mellem tænderne.

”Hvis du kigger ud ad vinduet, kan du se min bil med kommunens logo.”

”Jeg eh… Jamen… Så må du jo hellere…”

Det rasler på indersiden af døren. Det hjælper sgu fedt, at hun sætter sikkerhedskæden på, inden hun låser op. En spids, lidt blålig næse bliver stukket ud gennem sprækken.

”Det var kraftedeme på tide, din gamle heks.” Jeg presser skulderen mod døren. Kæden knækker, og inden jeg får set mig om, ligger jeg og roder med den gamle midt i entreen.

”HJÆLP! HJÆLP! Du rører mig ikke, din frække lømmel.”

Som om jeg ville knalde sådan en gammel kost.

Jeg sparker entredøren i. Sætter mig overskrævs på den gamle og fisker mit udstyr frem. Det første stykke gaffatape sætter jeg hen over hendes rynkede hønserøv af en mund.

”Så kan du lære at holde din kæft.”

”Hvor gemmer du dine skejser?”

”Nå okay, jeg finder dem selv.” Jeg skal sgu ikke risikere, at kællingen giver sig til at hyle op igen.

”Det er ikke første gang, jeg leger kommunalt ansat, så mon ikke du skulle have noget liggende i et lille lynlåsrum i tasken her?”

”Bingo!”

”Og måske i en skuffe i skrivebordet?”

”Kan du høre mig derude?”

”I EN SKUFFE I SKRIVEBORDET.”

”Så mangler jeg bare juvelerne.” Da jeg skræver over hende på vej mod soveværelset, standser jeg op og blader hurtigt igennem det tykke seddelbundt.

”Hva’ fanden…”

”Hvorfor står der et billede af min mor som ung på den gamles sengebord?”

Det, der kom bag på mig, var, at hun græd. Hun hulkede ikke, stod bare dér, mens tårerne trillede ned ad hendes kinder. Hvor var frygten i hendes øjne? Hvor var stanken af angst?

Den afslappede følelse, jeg havde i kroppen, forsvandt, blev overskyllet af en massiv bølge af vrede. Inden nydelsen havde nået sit klimaks, var den overstået, og nu skulle jeg allerede begynde forfra igen. Ikke kun med selve opgøret, men med hele planlægningen, som jeg ellers troede, jeg havde god tid til. Hun havde ødelagt det hele. Hvad fanden bildte hun sig ind?

Hun havde ikke gjort mine til at flygte. Det så faktisk ud til, at hun ikke havde rørt sig ud af flækken, siden det skete. Mine hænder rystede, og jeg stak dem i jakkelommerne, mens jeg tænkte mig om. Ville det give mig den indre ro, jeg behøvede, hvis jeg…?

Jeg lukkede øjnene et øjeblik, og da jeg åbnede dem igen, så jeg, at der havde dannet sig en lille sø dér, hvor hun stod. Var det angstens pis? Mine hænder holdt op med at ryste, og en varm fornemmelse bredte sig fra maveregionen til resten af kroppen.

Opgave 0: Slutningen:

Det var på en ferie i Sydøstasien for et par år siden, jeg fik øje på hende. Jeg faldt for hende, fordi hun ikke har familie, bortset selvfølgelig fra datteren på 7, og i morgen skal vi giftes. Siden min første gang har jeg vidst, at når jeg fik kone og datter, ville jeg holde det inden for familien. De sidste udenfor ville blive kort tid inden brylluppet.

Jeg var sikker på, jeg havde sat en streg i sandet i sidste uge med moren og tøsen, der pissede i bukserne. Ikke af skræk, som hun forsøgte at få mig til at tro, men bare fordi hun ikke kunne holde sig. Som jeg allerede har fortalt, var det først, da jeg gav hende samme behandling som kællingen, at hun hvinede og skreg.

Så at I to ligger dér og har så skide ondt af jer selv over det, vi nu skal i gang med, er der kun én, I kan takke for. Møgtøsen. Fordi hun græd.

Den afslappede følelse, jeg havde i kroppen, forsvandt, blev overskyllet af en massiv bølge af vrede. Inden nydelsen havde nået sit klimaks, var den overstået, og nu skulle jeg allerede begynde forfra igen. Ikke kun med selve opgøret, men med hele planlægningen, som jeg ellers troede, jeg havde god tid til. Hun havde ødelagt det hele. Hvad fanden bildte hun sig ind?

Hun havde ikke gjort mine til at flygte. Det så faktisk ud til, at hun ikke havde rørt sig ud af flækken, siden det skete. Mine hænder rystede, og jeg stak dem i jakkelommerne, mens jeg tænkte mig om. Ville det give mig den indre ro, jeg behøvede, hvis jeg…?

Jeg lukkede øjnene et øjeblik, og da jeg åbnede dem igen, så jeg, at der havde dannet sig en lille sø dér, hvor hun stod. Var det angstens pis? Mine hænder holdt op med at ryste, og en varm fornemmelse bredte sig fra maveregionen til resten af kroppen.

Mine tekster finder du under kategorien, “SAXO: Opgavebesvarelser.”

Venlig hilsen,
Randi

Hvis du har lyst til at se opgaverne, som ligger til grund for mine tekster, finder du dem under kategorien, “SAXO: Opgaver.”

Venlig hilsen,
Randi

Godt råd: Skriv løs og tænk bagefter. Brug den kreative del af hjernen, når du skriver, og den rationelle, når du læser igennem og omskriver.

Opgave: Skriv en lille historie inspireret af følgende emneord:
Skov, gul, nøgle, råbende, negl, stank, hjertebanken, kuffert.

Brug minimum 6 af de 8 emneord.

Rækkefølgen bestemmer du selv, og du kan bøje ordene, som du vil. Eks. råbende må godt blive til råbe, stank til stinkende osv.

Skrivetid: Ca. 15 minutter.”

Selvom hjertet hamrede i brystet på ham, stoppede han først, da han stod udenfor opgangen, han boede i. Han stod stille et øjeblik, gned øjnene og kiggede op til vinduerne på 4. sal. De var mørke. Han fiskede febrilsk nøglen op af bukselommen og låste sig ind. Skiftevis hulkende og hivende efter vejret, slæbte han sig op ad trappen. På 2. sal var han ved at snuble over ”klamme” Skov, som sad og sov op ad en ramponeret kuffert. ”Klamme” stank af sprut og var åbenbart igen blevet smidt ud af konen. Han tænkte flygtigt på det paradoksale i, at manden havde fået sin kuffert med men ikke sine sko.

Da han nåede 4. sal, stod han stille og lyttede udenfor døren, inden han låste sig ind i entréen. Han fortsatte ud på det lille badeværelse og rev spejlskabet over håndvasken op. ”Risolid… Risolid… Hvor satan har hun gjort af dem?” Han flåede pilleglassene ud af skabet ét ad gangen. Han smækkede spejllågen i, så glasset splintredes og stykker af det faldt ned i håndvasken. Et stykke spejlglas ramte et pilleglas, sprang op, ændrede retning, fløj gennem luften og borede sig ind i dørkarmen, idet han med lange skridt var på vej ud i entréen igen. Han sprang til siden, hamrede ryggen ind i døren og lod sig glide ned på det gulmalede badeværelsesgulv.

Han trak knæene op under hagen, slog armene rundt om sine ben og rokkede fra side til side. Ud af den ene øjenkrog fik han øje på et stykke spejlglas ved siden af sin ene fod. Han bøjede sig frem og samlede det op.

Vi oplever verden gennem vores sanser. Derfor er det godt at tale til læserens sanser, når du skriver. Det gør din historie mere levende. Vi har 5 sanser: Lugte-, høre-, smags-, syns- og følesans + den 6.: intuitionen.

Opgave: Skriv en varm tekst. Uden at bruge ordet varm eller synonymer.
Anbring din hovedperson et varmt sted. Teksten skal være fysisk varm, ikke hjertevarm.

Skrivetid: Ca. 10 minutter.”

Udover ordet varme og dets synonymer besluttede jeg, at jeg heller ikke ville bruge andre “varme” ord i historien, som svede, ild, flammer etc.

Sirenerne lød tydeligere nu.

Han fik øje på et glas med en sjat whisky fra aftenen før imellem de tomme flasker på sofabordet. I ét spring var han derovre. Han greb glasset, og med et underhåndskast pjaskede sjatten ud i rummet. Han tog et skridt baglæns, stødte den ene knæhase ind i bordkanten og landede på ryggen mellem flaskerne. Bordet gav efter under hans vægt. Ud af den ene øjenkrog så han, at cd’erne på nederste hylde var blevet til en ubestemmelig masse.

Nu var sirenerne helt tæt på.

“Hjælp,” kvækkede han, mens han rullede om på maven og hostende kom på benene. “Hjælp!” Han tørrede panden med håndryggen og gned sine øjne.

Pludselig holdt sirenerne op. Der var flere der råbte.

Han sank i knæ og faldt forover som i slowmotion. I faldet kom han til at bide sig hårdt i underlæben. En dråbe med udspring i højre tinding tegnede et mønster i det sorte på hans kind. “Jeg er herinde! Så hjælp mig dog, en eller anden,” hviskede han.