Siden for Sangskrivere

MC Hansen - om at booke spillejobs

2012-03-10T16:39:00.006-08:00

Coveret til MC Hansens nyeste udgivelse.

NOTE: Denne artikel blev oprindelig udgivet på www.sang-skriver.dk i maj 2008, men nåede kun at ligge online ganske få uger inden hjemmesiden gik ned. Siden har den ikke været tilgængelig før nu.

Sangskriveren MC Hansen har levet af sin musik siden 2004 - til denne dags seminar under SPOT 2008 var MC Hansen hyret af Koda til at fortælle en kreds af sangskrivere og sangskriverklubber, om alle sine guldkorn i forbindelse med at booke jobs. Nedenfor følger hans hudløst ærlige og vældig konstruktive forklaring på, hvordan han kan leve af sin musik, hvordan han får booket sine 70 jobs om året, og hvordan han kommer til udlandet og spiller, samt ikke mindst, hvad han mener der fungerer og ikke fungerer når man booker jobs:

Lad være med at prøve at skaffe dig jobs uden at have noget at bytte med. Det virker ikke. Sørg i stedet for, at hav noget at bytte med. Det kan enten være, at du selv har et sted, hvor folk kan komme og spille, eller også har du noget andet specielt du kan du tilbyde folk. Men det med selv at have en klub eller et spillested virker. Men find grænsen. Mc Hansen hjalp fx et højstående musikpersonlighed med at flytte engang, og det fik han jo ikke rigtig noget ud af - udover et fint venskab, selvfølgelig.
Start med at tilbyde folk noget. Og dernæst vil det som regel være let at få et job hos dem, for så vil de være venligt stillede overfor dig. ”Og nu hvor du har spillet på min klub, kunne jeg så godt tænke mig at komme til Malmø og spille – kan du hjælpe mig med det?”
Lad s
om om du er en vigtig brancheperson: Vær til stede til alle branchebegivenhederne med dine visitkort og din musikeruniform - socialiser, snak med folk. Hvis du er til stede, så vil folk tro, at du er en vigtig person, og de vil tro dig på dit ord i højere grad end din musik. ”Det var mig den tynde med den store næse til Midem.” Følg altså op på dine forespørgsler. Også selvom du skal spørge ti gange for at få et job.
Aflur folks reaktion, og lad være med at irritere folk. Og lad være med at spamme. Det når man ingen vegne med. Hvis folk siger: Nej, eller Lad venligst være med at kontakte os igen, eller Det er vi ikke interesserede i, så respekter det og undlad at kontakt folk igen. Hvis folk derimod siger Måske til efteråret, eller ”jeg ved ikke rigtig om jeg kan passe jer ind for tiden” eller nogle andre ting, så bliv ved med at kontakt folk, indtil de giver dig et job, og i mellemtiden kan du så lære dem at kende. Hvis folk siger, ja, det kan vi da godt, eller Tjoe, det kunne vi måske godt finde ud af, så se at få kalenderen frem og luk aftalen. Respekter spillestedernes bookernes bookingtider, hvis de har sådan nogle.
Uanset om du vil spille i DK eller i udlandet, så skal du have kontakter, og du skal have mange af dem! Når du har din MC-hansen kasket på, så skal du snakke med folk. Husk, at du kan få spillejobs alle vegne, men folk som du møder er nødt til at vide, at du gerne vil have spillejobs. MC Hansen nævnte et konkret eksempel fra en tidligere ferie på en campingplads i Nærum, hvor han var faldet i snak med en hollænder, som åbenbart kunne se på hans cowboyskjorte, at han var musiker, og kort efter viste det sig, at Hollænderen kunne stable nogle arrangementer på benene i Holland. Og så er man allerede på vej. Men det nytter ikke kun at have én kontakt. Man skal have mange.
Afsøg hvad der er af sangskriverklubber/spillesteder i det pågældende by du vil til.
Kategoriser folk: Du skal være venlig, men samtidig aflure, hvilken kategori du kan putte folk ned i, i forhold til dit job som musikbooker. Hvis folk til en musikmesse kan skaffe dig jobs og i det hele taget kan gøre en hel masse for dig, så er de dine vigtige kontakter. Hvis de derimod ikke kan gøre noget for dig, så kan det være I bare skal drikke en øl sammen en anden dag. Skynd dig at kom videre og snak med nogle andre som kan gøre noget.
Plej dine kontakter. Snak jævnligt med folk, og vend tilbage til dem, for de skal skaffe dig jobs igen og igen.
Du kan ikke have hele verden som din fokusgruppe, netop fordi det kræver kontakter at komme til at spille i et andet land. Skær det ned til fx Holland, Sverige og Danmark. Og start altid der hvor du er: Danmark! Derfra kan du så gå videre til udlandet i kraft af de kontakter du har etableret.
Lav et system der fungerer for dig, fx et ekselark, så du kan huske hvad folk har sagt, og hvor du er mht. til netop dette spillested, så du hele tiden kan skrive, hvad bookeren og dig snakkede om sidste du ringede, og de pågældende folks navne mv..
Vær til stede der hvor du gerne vil spille. Hvis du eks. gerne vil til Holland og spille, så må du en tur ned til den næste musikmesse i Holland og dele dine visitkort ud med din MC Hansen uniform, snak en masse med folk Og følg derefter op på det: ”Det var mig med den store næse og cowboyskjorten!”
Tag det som et job. Du skal ikke have noget at falde tilbage på, for så gør du jo bare det. Stå op hver morgen, tag din MC Hansen-kasket på, skriv en masse mails indtil klokken ti, hvor du kan begynde at ringe til folk, og bliv ved med at snakke med folk, indtil ud på eftermiddagen, og hvis der bliver tid til det, så husk lige at klimpr lidt på guitaren inden din kone siger at maden er klar. Hold fri, tag kasketten af, så konen ikke får spat af dig, og fortsæt rutinen næste dag, hvis du da ikke er ude at spille.
Når du har spillet på alle klubberne/forsamlingshusene/spillestederne i Danmark to gange på to år, så lad nogle andre komme til. Optag ikke pladsen for andre, som er på vej frem.
Lad være at være en skruebrækker. Dvs selvom du er helt grøn, skal du altid prøve at få nogle penge for at spille, også selvom du har fået at vide, at det er et ubetalt job. Du kan altid forhandle selv med små steder. ”Ej, jeg skal da lige have 200 for at tage til Frederikshavn, det må I da kunne give – ok, men så 150 da!!” Hvis du bare spiller gratis hele tiden, så er du med til at ødelægge og underminere livsgrundlaget for professionelle artister, som dermed får sværere ved at få penge ud af det pågældende spillested/klub/forsamlingshus næste gang, og dermed også dig selv i fremtiden. Hvis du har aftalt med et sted, at dig og bandet skulle have 3000, men at du kan se, det bliver svært at få til at løbe rundt, så ring til stedet igen, og forhandl. MC hansen ringede fx til et sted, hvor bandet og ham havde fået lovning på 6000 og sagde, at ”Vi kan simpelthen ikke få det til at løbe rundt for mindre end 12000,” hvorpå spillestedet sagde, at de ikke kunne være med til den pris, men derefter sagde de, at ”var det ikke 6000 du kostede solo?” ”Jeps, det er det nemlig!” ”Så tager vi det.”
Meld dig ind i koda, og afrapporter dine koncerter, for det er disse penge som får det til at løbe rundt for dig i sidste ende.
Du/I behøver ikke have en demo og sende rundt til stederne, for de hører den højst sandsynligvis ikke alligevel. Prøv i stedet at få jobs ved at netværke, og tag et ad gangen.
Hvis du kan lave et job sammen med en amerikaner, så kan du være garanteret et job, selvom de slet ikke har hørt hvem du er, eller hvordan I spiller.
Der findes ingen steder i verden som giver så gode muligheder for at leve af musik, som Danmark. Det handler bare om at gøre det. Amerikanere er ved at falde ned af stolen, når de hører om det. Derovre skal du betale for at spille de fleste steder, og hvis der ikke kommer de kalkulerede 50 gæster til din koncert, så bliver du afkrævet hele betalingen, i stedet for at blive aflønnet. I Danmark har vi til gengæld KODA, som sikrer musikernes overlevelse (MC Hansen sleskede her en del for de tilstedeværende koda-ansatte, i håb om at få tildelt lidt ekstra næste år) Du kan leve af dine kodaindtægter alene. Derudover har vi verdens bedste legatsystem. Der er utroligt mange puljer man kan søge, så det er bare om at få gjort det, og få del i nogle af mange midler landet har at byde på. Tilstedeværende Brett Perkins kommenterede denne påstand med et grin og en kommentar om, at han prøver at undlade at fortælle for mange om hvor godt det er i Danmark, for så kommer de bare valfartende alle sammen.

Tak til MC Hansen for de mange konstruktive og gode råd! Besøg hans hjemmeside her.

Mangler du penge til at lave en plade? Lån op til 200.000 kroner hos GE Money Bank

Interview: Morten Bay

2012-03-06T11:00:00.005-08:00

Interview med Morten Bay af MH - oprindelig bragt på www.danskesangskriverklubber.dk samt nyhedsbrev, 18.11.2010

Hvordan er det at være dansk sangskriver i det land, du befinder dig i?
Det siger næsten sig selv, at det er lidt federe at være sangskriver i Los Angeles end i København. Du er tættere på dine sangskriverhelte, der ofte kommer og spiller i byen, der er mange spillesteder, man selv kan tage hen og spille på, og co-write-mulighederne er nærmest endeløse. Derudover er det nemt at smutte til andre co-write-hovedstæder som Nashville, Atlanta eller New York. I LA er vi så også tæt på branchen, både i Hollywood, hvor man kan få sine sange placeret i film og tv, og generelt fordi alle de store publishers og labels er til stede her. Ulempen er naturligvis økonomien. Der er ikke mange penge i hverken at spille sine sange live, og ej heller er der noget, der hedder dagpenge til de tomme perioder.

Hvordan er din musik blevet modtaget af det udenlandske publikum?
Mit seneste projekt har været så længe undervejs, at jeg ikke rigtig har præsenteret det endnu. Men de amerikanere, der har lyttet, er ret begejstrede. Jeg har altid haft ørene mere tunet ind på den amerikanske lyd end den danske, så jeg passer nok bedre ind her.

Hvordan har du struktureret din hverdag?
Sangskriveriet er kun en del af mine mange, kreative aktiviteter. Jeg lever af at skrive artikler og bøger, samt rådgive om nye medier. Så det går der naturligvis mest tid med. Men mit hjemmestudie er sat op, så jeg altid kan pløje nye idéer ned med det samme. Og det sker mest sent om aftenen med hovedtelefoner på.

Har du nogle gode råd til folk der overvejer at gøre det samme, skal man tage derhen først og se ad, eller skal man bare kaste sig ud i det?
Mit råd til folk, der gerne vil prøve kræfter med udlandet, og USA specifikt er altid dette: Du kan ikke køre en USA-karriere fra Danmark, så du SKAL bo her i en periode, hvis du mener det alvorligt. MEN jeg råder også altid folk til at starte med at pendle frem og tilbage i minimum et år for at bygge et netværk op. Hvis man først skal til at bygge netværk op, når man er her, er man ikke bare bagud i forhold til alle de andre sangskrivere her, det er også en temmelig dyr og demotiverende affære. Man er nødt til at have noget at starte med, når man flytter.

Hvordan er vilkårene på de udenlandske tilsteder, bliver spillestederne sure hvis I indrapporterer jeres koncerter til Koda, og bliver sangskriverne snydt af spillestederne etc.?
De er rimelig ligeglade med Koda-tilmeldinger, da ingen af dem betaler direkte til Koda. De fleste spillesteder her i byen har dog Ascap/BMI/Cesac-aftaler, så hvis man spiller her, kommer der Koda-,

Har du stødt på lokale sangskriverklubber a la dem vi har i Danmark?
Ja, der er masser. Ikke bare her i LA, men også i andre Californiske byer, som f.eks. San Francisco. Meget ofte er de genrebestemte. Men alleroftest er de centreret omkring et spillested, hvor en sangskriverklub har en aften om ugen på et givent sted. Ofte består klubben også bare af en fyr, der står for en aften om ugen et eller andet sted, og hans netværk er så ”klubben”. Men folk kender så hinanden alligevel af samme grund.

Er der organisitaioner som fx DJBFA, DPA, DAF etc.?
Der er masser af sangskriver/komponist-”guilds” i USA. De er dog slet ikke lige så stærke og organiserede som i Danmark, hvor DPA, DJBFA og DKF jo ligefrem ejer KODA sammen med Musikforlæggerforeningen. Ascap/BMI/Cesac er helt adskilte fra disse ”guilds”. Til gengæld er fagbevægelsen ret stærk herovre, så de amerikanske modsvar til DMF og DAF har næsten lige så meget magt som derhjemme. Dog er der ingen dagpenge-løsninger.

Skal man have arbejdstilladelse?
Ikke til at skrive. Men i samme øjeblik, du skal opføre dine sange offentligt, skal du have en arbejdstilladelse.

Er der støttemuligheder i det land du opholder dig i, eller har du fået støtte med fra DK?
Støttemulighederne i USA er meget få. Du kan søge legater, men de tildeles ofte til den klassiske/højkulturelle afdeling, og man konkurrerer om meget få legater med 30 0 millioner mennesker.
Jeg har fra DPA fået et enkelt legat til et projekt, jeg arbejder med herovre i forbindelse med min næste plade.

Mangler du penge til at lave en plade? Lån op til 200.000 kroner hos GE Money Bank

Interview: Mads Langer

2012-03-05T06:16:00.003-08:00

Tekst: MH , oprindeligt bragt på Sang-skriver.dk, 14. marts 2009

Vi møder musikeren og sangskriveren Mads Langer efter hans instore-koncert i Stereo Studio på strøget i Århus. Da strømmen af autografhungrende teenagepiger er aftaget, får vi en snak om sangskrivning, forventningspres og ambitioner.

- Jeg flyttede til København som 18-årig og skulle have gået på konservatoriet som pianist. Men alt det med partiturer var ikke mig. Jeg føler musik skal komme indefra. Derfor droppede jeg det og lånte 100.000 kr., så jeg kunne arbejde fuldtids som sangskriver.

Satsningen bar hurtigt frugt, da Copenhagen Records signede ham i konkurrence med tre andre major labels. Langer blev hypet voldsomt inden debutpladen Attention Please udkom, men salgstallet kom aldrig til at stå mål med albummets titel. Efter et par år med bristede stjernedrømme og omfattende turnevirksomhed på landets høj- og efterskoler, var der atter 80-100 sange klar til en ny plade.

- Pladeselskabet sagde, at jeg kunne vælge de her 10 og sælge 3.000 plader., men hvis jeg gerne ville op og sælge 20.000, skulle jeg vælge de tre sange også. Og jeg ville gerne lave 3 James Blunt-hits for at komme bredt ud og danne en base… Men folk misforstår mig tit. Jeg laver også meget andet. Jeg har en punkplade, og en jazzplade, som skal ud en dag. Men det skal bare ikke være lige nu.

Det entydige billede der tit er blevet dannet af Langer, plager ham tydeligvis. Der breder sig en knugende fornemmelse i maveregionen, da vi spørger ind til frustrationerne over, at blive sat i bås?- Jeg er selvfølgelig sårbar når pladen kommer ud, og jeg har det ikke godt med, at Gaffa skriver, at jeg ikke har noget på hjerte. For det er ikke rigtigt. Hvis man sammenligner min nye sang Fact Fiction med Breaking News fra første plade, så har min sangskrivning udviklet sig.

Men hvordan griber du hele processen med sangskrivningen an?- Jeg er altid meget opmærksom på, hvad der sker omkring mig hele tiden, og jeg husker alle de små idéer. Og så skriver jeg sange konstant og indspiller skitser på min mobil eller på min bærbare. Jeg bruger programmet Masterwriter, hvor man kan have mange sange åbne på samme tid.

Co-writer du med andre, eller er bandet inde over i denne proces?- Jeg skriver alene og kommer med de færdige sange til bandet. Jeg synes de skal være så klar, at de kan bære i det akustiske format, enten med klaver eller guitar.

Du har tidligere skrevet dansksprogede sange med Julie Maria, til et teaterstykket på Nørrebro Teater. Vil du skrive på dansk på et senere tidspunkt?- En dag kommer der helt sikkert et album på dansk, men jeg føler ikke jeg er gammel nok til det endnu, og desuden er der interesse fra London, Los Angeles og New York. Jeg skal snart over og skrive sange med Duffy og Adele i London, så nu må jeg fokusere på andre ting.

Interviewet slutter med fotosession med regnen silende ned af vinduerne. Mads Langer virker som en dybt ambitiøs ung mand, med en stærk følsomhed. En kombination, som har drevet mange ambitiøse kunstnere vidt. I aften venter endnu en koncert, som support for Tim Christensen på hans Danmarks-tour. Se Langers fulde tourprogram her.

Mangler du penge til at lave en plade? Lån op til 200.000 kroner hos GE Money Bank

Link: Syng med røvhullet – en takketale til Thomas Blachmann

2012-03-04T20:00:00.000-08:00

Thomas Blachmann skal her på falderebet for hans deltagelse i X-factor have al ære og respekt for, at han havde nosser nok til at lægge sit ego og sine fine fornemmelser til side til fordel for kunsten, og tage kampen op lige der, hvor den er allermest vigtig, nemlig midt i den mest usmagelige, fordummende og som regel tandløse bedste sendetid på tv-stationern... læs mere: Logbogen: Syng med røvhullet – en takketale til Thomas Blachmann

Kronik: Støt det originale

2012-03-03T00:08:00.001-08:00

For snart to år siden udgav jeg denne kronik i Information: "Hvis vi for alvor ønsker at styrke den musikalske udvikling i Danmark, fejler vi på to afgørende punkter. For det første i vores manglende fokus på uddannelse af sangskrivere og for det andet i de procedurer, vi har omkring udvælgelse af talenter her i landet." Læs hele kronikken her.

Hvad udgør kunstnerisk talent?

2012-03-03T00:02:00.002-08:00

Et debatoplæg, jeg har skrevet, som ud fra Morten Benjamin undersøger, hvilke kriterier der udgør kunstnerisk talent, og derudfra debatterer, hvad der mangler at blive holdt fokus på i talentudviklingen i Danmark... læs hele indlægget: Logbogen: Hvad udgør kunstnerisk talent?

Interview: Jonas Dahl - om at udgive selv

2012-03-02T22:24:00.008-08:00

Af: MH.

Arbejdet med at starte eget pladeselskabet, indspille og udgive egen plade, er det hårdeste sangskriveren Jonas Dahl nogensinde har kastet sig ud i. Han lader da også til at være temmelig overbebyrdet, da MyMusic møder ham. Men det er til at forstå, når han har skullet passe et fuldtidsjob ved siden af, for at få det til at løbe rundt.

- Det seneste år har der manglet utallige timer i døgnet, da der konstant er dukket nye uafklarede spørgsmål op om økonomi, markedsføring, website og pladecover, samt tusind andre ting, der skulle tages hånd om, siger Jonas Dahl.

Skriveblokering
Arbejdsraseriet har manifesteret sig i en skriveblokering. Der har været så mange ting der trængte sig på, at han havde mentalt underskud.

- Der røg en kæreste i svinget, og den sociale omgangskreds blev forsømt, for jeg havde ikke overskud til at være udadvendt, og slet ikke til at være indadvendt, og finde roen til at skrive musik.

Det tog et halvt års tid at acceptere, at alt det praktiske måtte ordnes først, inden han kunne komme til at skrive igen. Han har lært ikke at blive frustreret over det. Og så har han lært en masse på områder som struktur og økonomi, som ellers var hans svage side.

Londonturen
For nogle år siden tilbragte Jonas Dahl en periode i London. Da han tog derover, var musikken en hobby. Men han fik så meget anerkendelse for sangskrivningen i storbyen, at han begyndte at tro på, at det kunne blive til noget mere.

- Jeg havde gået alene med sangskrivningen i ti år, og inden jeg tog af sted, havde min familie haft indstillingen: lad-nu-drengen-være-med-hans-hobby. Men da jeg kom hjem og spillede mine nye sange, ændrede det sig. De blev meget begejstrede over min musik, fordi jeg havde rykket mig så meget, at talentet var tydeligt. Siden dengang har de støttet mig i tykt og tyndt.

Processen med cd-udgivelsen har kostet en del op- og nedture, og i de svære tider har bandet og familien været gode til at bakke Jonas Dahl op. Især lægger han vægt på sin fars uvurderlige støtte i hele processen. Og han har takket med den smukke sang Direction [her i en gammel udgave, red.], som omhandler hans forhold til faderen.

- Sangen kom til mig under London-opholdet, på en nærmest spirituel måde. Jeg kunne knapt huske, jeg havde skrevet den, men det var en af den slags oplevelser der skulle til for at sparke mig i gang.

Det rette tidspunkt
Grunden til, at Jonas Dahl og hans band har lavet denne plade, er ganske enkelt, at det føltes som det rette tidspunkt. Han og bandet havde brug for at slå en streg i sandet, og se om sangene kunne stå distancen.

Når man er klar til at udgive en plade, kan man mærke det, siger Jonas Dahl. - Man skal have modet. Og så er der også en masse faktorer som skal være på plads, inden man overhovedet kan tænke i de baner.

For Jonas' vedkommende skulle bandet fx findes. Og det var en lang proces, hvor mange musikere var inde over, inden det rette setup var på plads - taknemmeligheden var stor, da han havde fundet en sammensætning med den rette kemi.

Hvorfor udgive på eget selskab?
Jonas Dahl har sat sig grundigt ind i pladebranchen, og ud fra den viden han har samlet sig, virkede det som et håbløst tidspunkt at finde et selskab som ville binde an med så stille og upoppet musik, som han skaber. Så i stedet for stemme dørklokker hos selskaberne, virkede det langt mere appetitteligt at prøve selv. Så han henvendte sig til erhvers- og selskabskontoret hos kommunen og fik registreret firmaet Stickman Music - og så stod han med sit eget pladeselskab. Men selve registreringen var det mindste problem af dem alle. Langt sværere var det at drive pladeselskabet.

Kunster eller kontormand

Den første sang på Waterfall with Deer, blev skrevet helt tilbage i februar 2000, så det har været et langstrakt projekt. Hvad der slår en i øjnene når man har talt med Jonas, er hans utrolige målrettethed og selvindsigt. Han ser igennem det overflødige, og gør sig ingen illusioner, men ser realistisk på alle aspekter af både hans sangskrivning, og processen med udgivelsen.

- Det var fedt at kaste sig ud i processen, for målet har været at lære noget nyt. Men set i bakspejlet var det måske ikke det rigtige træk, for jeg er musiker, og ikke forretningsmand. Derfor hyrede jeg også hurtigt en revisor til at sørge for, at det hele er som det skal være - og man får jo en del fradrag, så det er begrænset hvor meget man skal betale i skat. Og momsen laver jeg selv.

Men Jonas Dahl kan på det kraftigste tilråde, at enhver musiker med indtægter bør få sig en revisor. Og så bør man altid køre det hele så reelt som muligt, når man ikke aner noget om at drive virksomhed - for det er svært at være klogere end skattevæsenet.

Distribution af pladen

Udover at pladen skulle indspilles og udgives, så skulle den jo også ud til lytterne på en eller anden måde. Der faldt valget på Gateway, som er et distributionsselskab under Dansk Musiker Forbund. For alle sangskrivere og musikere, vil Gateway være oplagt, fordi det er musikernes egen distributionsplatform, som ikke har noget i klemme økonomisk.

- De gør ikke arbejdet for dig, men de kan hjælpe med at finde ud af, hvilke markedskræfter man skal spille for at komme frem til sine mål. De kommer med forslag til, hvordan du kan shoppe din plade, yder juridisk rådgivning, hjælper med bandkontrakter og indberetninger til Gramex

[Gramex er et selskab som sørger for, at musikerne får en årlig betaling for de plader de medvirker på, som bliver spillet i radioen, red]

Derudover hjælper Gateway dig også med at afklare, om du bør hyre en person til markedsføring, og giver dig svar på, hvilken rækkefølge skal du gribe det hele an i, og klargør, hvad skal man huske, når man sender pladen til tryk, og hvad ISRC-koder er for noget. I det hele taget hjælper Gateway dig til at undgå alle faldgrubberne i forhold til en pladeudgivelse.

Ifølge Jonas Dahl kan Gateway også bruges som pladeselskab, men deres vigtigste funktion er at agere distributionsselskab. De tager ikke gebyrer som mange andre steder, men kun procenter for hver distribueret plade. De samarbejder desuden med GDC, som er det store distributionsselskab i Danmark, så ens cd kommer til at være tilgængelig alle steder.

- Pladen kommer ikke fysisk ud i butikkerne, men den kan bestilles hjem alle steder. Gateway sørger også for iTunes, TDC-music shop og tilbyder at du kan tilkøbe en pladeshop, så du fra din egen hjemmeside kan lave en boks, hvor lytteren handler direkte fra GDC. Et par gange om året får man så regnskabsopgørelse og lageropgørelse tilsendt.

Markedsføring

Men pladen sælger ikke sig selv. Der skal en eller anden form for markedsføring til. Jonas Dahl har indset, at de nok kommer til at sælge flest plader til koncerter. Derfor bruger de energien på at få spillejobs i stedet for at bruge penge på annoncer. Men han har ikke overskud til også at stå for at sende cd'er rundt, og følge op på det hele. Derfor kontaktede han alle bookingbureauerne, dog uden held. Til sidst tog han kontakt til en mand udenfor musikbranchen, som tidligere har arbejdet med bl.a. mødebooking.

- Han bliver betalt via en mindre procentsats af de jobs han forhåbentlig skaber, og jeg aner ikke, om det kommer til at virke. Men nu skal næste skridt tages, og det er, at få større erfaring på scenerne og gøre reklame for pladen ad den vej.

Er det ikke dyrt

Økonomien i en pladeudgivelse afhænger bl.a. af hvilken kvalitetsmæssige niveau man stiler efter, og hvilken slags musik man laver. Jeg fik, igennem venners venner, kontakt til den ansete producer og sangskriver Neill C. Furio, som bl.a., har produceret for Marie Frank og Boatman Love. Neill C. Furio lyttede alt materialet igennem, og vi planlagde så sangene ned til mindste detalje, inden vi tog til Lundgaard Studios, som mange store musikernavne har lagt vejen forbi igennem tiderne.

Der er med andre ord blevet satset på høj kvalitet i alle led på Jonas Dahls debutplade. Blandt andet har Turid Nørlund Christensen produceret vokalerne, og også assisteret med mixningen af pladen. Og det har selvfølgelig kostet.

- Økonomien på pladen er sat sammen af indtægter fra spillejobs, salg fra den tidligere EP og lån i banken. Vi fik også en slags sponsoraftale med Sydbank, som er vores bank. Derudover er vi støttet af Kodas Nationale Midler og Kodas Kollektive Båndmidler. Men har også fået utrolig mange afslag på støtte i processen.

- Vi er klar over, at vi ikke bare får tjent det hele hjem på et år. Men med koncerter og salg til koncerter kan det godt gå stærkt. Men vi har sparet på den største udgift af dem alle, nemlig markedsføring. Normalt er det vel 50 % af et pladebudget, men den post har de færreste uafhængige pladeselskaber råd til, og det er også usikkert at gå ud og satse fx 50.000 kr. til markedsføring på et forholdsvist anonymt band. Det ville være naivt, når man ser på, hvordan branchen sejler for tiden, mener Jonas Dahl. - Og så findes der i øvrigt ikke bedre markedsføring end at komme ud at spille.

Hvor mange plader skal man trykke?

Pladen er trykt i 600 eksemplarer, hvilket er et realistisk bud på hvor meget Dahl og Co. forventer at afsætte, og så er det inden for rammerne af risikovillighed. De havde ikke et budget til trykke 1500, for hvis man sætter sig i for stor gæld, har man også et stort pres fra renterne i bankerne.

- Vors EP fra 2005 blev trykt i 1000 eksemplarer, hvilket vi erkendte var alt for meget. For et succeskriterie for en ikke-mainstream debutudgivelse i Danmark, er at sælge i omegnen af 1000 eksemplarer - for man har ikke 1000 venner.

Jonas Dahl regner med at kunne komme af med de 500 eksemplarer, og de resterende 100 er afsat til promovering og anmeldelser. – Vi har allerede solgt godt, bare på de få koncerter vi har givet - og en af fordelene ved at være sin egen udgiver er, at man selv bestemmer prisen på sine cder til koncerter - men vi har dog valgt at skære igennem og sætte prisen til 100 kr., når vi er ude og optræde.

Hvad er NCB?

Kort og godt er NCB til for at sikre at andre ikke udgiver dit musik. Altså en copyright. Som producent, skal man indhente tilladelse og betale NCB-vederlag ved udgivelse af musik. Men hvad der er værd at fremhæve i denne sammenhæng er, at hvis producent og komponisten/sangskriveren, er én og samme person, kan man fritages for NCB-vederlag for de første 1.000 eksemplarer. Som i Jonas Dahls tilfælde.

Men hvordan vil de så få radioairplay med deres plade?

Jonas Dahl afviser denne artikels skribent på spørgsmålet om, hvorvidt sangen Dead on arrival er lavet direkte med henblik på at sikre radioairplay. Jonas forklarer, at sangen er skrevet, fordi han gerne ville lære at skrive uptempo numre.

- Men jeg mener det er en god idé, at man vælger et par sange ud, som man gør lidt ekstra ved i produktionen. De sange skal sælge pladen. Between Stars og Love in a Mist har fx fået en ekstra kærlig hånd. Vi brugte fem dage på at mixe, så vi havde planlagt nøjagtig, hvor meget tid vi ville bruge på hvert enkelt nummer, for vi vidste, at hvis vi skulle nå at give de ovennævnte sange ekstra opmærksomhed, måtte vi lukke de andre sange tidligt.

Hvad kunne man gøre anderledes?

- Hele ideen med processen har været at lære noget, siger Jonas Dahl. Hvis man endelig skal trække noget ud af ham, kunne han måske ønske, at han havde været endnu mere struktureret.

- Jeg er gået lidt ned på det ind imellem, fordi der har været så meget at se til. Jeg ville også gerne have snakket det hele ordentligt igennem med bandet på forhånd, for det har været svært at tage diskussionerne undervejs. Men selvom jeg har stået for langt det meste, har bandet virkelig engageret sig i det, og taget stor del i det.

- Det har været en ualmindelig hård tørn. Jeg føler ikke lyst til at skulle beskæftige sig med denne del af branchen fremover, for det er en stor mundfuld. Nu drømmer jeg om, at nogen andre vil varetage det forretningsmæssige.

Rådgivning
- Hvis man sidder med et ønske om at udgive selv, bør man lave en kæmpe liste over alt det man kan suge til sig, og sætte rigeligt med tid af til processen, og ikke tro, at alt er klar, når pladen er færdigmikset, siger Jonas Dahl og forklarer, at der gik et halvt år fra miksningen til udgivelsen, pga. forskellige bump på vejen, deadlines og koder, som man ikke havde regnet med. Og derudover skal alting også falde i hak på de rigtige tidspunkter.

- Hvis man gerne vil have noget startrådgivning, kan man spørge DMF, men for at gøre jævnlig brug af deres ekspertise, skal man selvfølgelig være medlem. Derudover kan man også gå til Gateway, som har åbne kontortider, hvor de lytter til ens musik og fortæller om den branche man er på vej ind i.

Næste cd
Nu ved Jonas Dahl hvad der skal til, når man udgiver selv - men næste gang ville han nok ansætte hjælp eller shoppe pladen væk, for som det er lige nu, ville han hellere købe sig til frihed. Også fordi det ville tage mange år at få del i de kanaler, som de store selskaber og bureauer sidder på.

- Kom nogen lige nu og tilbød en pladekontrakt, ville jeg da overveje at sælge. Men det har været noget at det mest lærerige jeg har foretaget mig i mit liv.

En lettet Jonas Dahl ruller sig en smøg ved afslutningen af dette interview. Det lader til at have gjort ham godt at udbrede sin hårdt erfarede viden om at udgive sin egen plade i en hårdt spændt musikbranche. Tilbage er blot at håbe, at alle hans erfaringer kan vise sig brugbart for mange sangskrivere og musikere derude, som drømmer om at lave deres egen plade. Nu er de i hvert fald tilgængelige for enhver.

Interviewet blev oprindeligt udgivet på Mymusic.dk (nu Bandbase.dk) 19. november 2007, efterfølgende på Sang-skriver.dk i 2009.

Mangler du penge til at lave en plade? Lån op til 200.000 kroner hos GE Money Bank

Interview: Sune Rose Wagner

2012-03-02T22:17:00.001-08:00

Af: MH, oprindeligt udgivet i vinteren 2009, på Sang-skriver.dk

Efter onsdagens koncert på Voxhall møder jeg Sune Rose Wagner til en snak om sangskrivning. Der er en glad og løssluppen stemning i det tætrøgede backstagerum. Sune Wagner og hans bassist, Nikolaj Nørlund, er ved at tømme en vodkaflaske ned i en omgang appelsinjuice, mens en fra opvarmningsbandet Mellemblond snupper en øl fra køleskabet.

En af myterne helt tilbage fra Sune Wagners Psyched Up Janis-dage er hans fascination af den amerikanske beat-forfatter Jack Kerouac, som han har tatoveret på underarmen. Så første spørgsmål går på, om Sune Wagner sidder i bedste Kerouac-stil foran en gammel skrivemaskine og skriver sine sange?

- Nej, for jeg skriver egentlig mest musik. Det er det jeg gør hele tiden, om jeg så sidder på et hotelværelse, eller hvor jeg nu er, så tager jeg altid guitaren frem og skriver musik. Det er først helt til sidst at jeg sætter tekst til nogle af de melodier jeg bedst kan lide. Men teksterne er helt klart det, der er sværest for mig.

For nogle år tilbage sagde du, at du havde omkring 80 sange at vælge mellem til et album, var det så med eller uden tekst?

- Ja, det er vist sket et par gange - men de 80 sange var med tekst. Jeg laver mange flere melodier.

Hvor mange sange har du skrevet i løbet af dit liv? [alle griner højt i lokalet, red.]

- 1722. Nej, det ved jeg sgu ikke.

Til aftenens koncert var der i alt tre covernumre, to af Kliche, og så et fra Vesterbro Ungdomsgård, fra pladen Kattejammerrock. Hvorfor spillede I lige det nummer?

- Kattejammerrock er bare en fantastisk plade. Teksten er selvfølgelig meget tidsbestemt for 70-erne, men melodien passede bare lige ind.

På en af teksterne fra den nye dansk-sprogede plade har Sune Wagner lånt en hyldest til den danske modstandsbevægelse under 2. verdenskrig, teksten Tyskerpigen, som har en ukendt ophavsmand. Hvad var det -som ramte dig i den tekst?

- Det var bare en så ekstremt poetisk og samtidig ekstremt hård tekst. Tit, når folk vil skrive hårde tekster, så bliver de også hårde i sproget, men her var et nummer som havde det poetiske med.

Var der noget samfundsmæssigt du ville sige med teksten, eller sagt på en anden måde: Var der noget link op til nutiden?

- Nej, ikke rigtig. Teksten kan selvfølgelig altid sige noget til folk, der er i krig også nu om dage. Men filmen Flammen og Citronen handler jo også om 2. Verdenskrig. Så nej, det var bare en smuk tekst.

Du har på flere plader haft meget stramme koncepter, fx kun at måtte skrive i tre akkorder, kun i mol, og kun i dur. Er der en linje i din sangskrivning fra du startede og frem til i dag?

- Jeg prøver bare lidt af hvert og arbejder med en masse forskelligt hele tiden. Men jeg kunne rigtig godt tænke mig på den næste plade at arbejde mere med en producer (Sune Wagner producerer selv pladerne, red.) som kan gå lidt mere ind over og hjælpe med at få nogle bedre omkvæd. Måske kunne han give nogle indspark i processen, og man kunne sende nogle idéer til ham eller omvendt.

Da Voxhall for anden gang på kort tid høfligt gelejder de småberusede tropper videre i programmet, stopper samtalen, og Sune Wagner giver en hjertelig håndlab til farvel. Han lader ikke til at have gjort sig dybere tanker over sangskrivningens ædle kunst, men lader i stedet til at leve på et konstant arbejdsflow, efter forbillede fra 50-er-beat-forfatteren, Jack Kerouac.

Lad kunsten komme ind i X-factor

2012-03-01T22:30:00.000-08:00

Kommentar om det store talent, Sidsel Lieknins Vestertjele, oprindeligt udgivet på Sang-skriver.dk, i vinteren 2009

Den nye sæson af X-factor blev for alvor interessant, da en 16-årig pige med glødende intense og mørke øjne trådte ind på scenen: Sidsel Lieknins Vestertjele. Hun bjergtog de tre barske dommere med sin særegne stemme og lyrik, og gåsehuden trængte helt ud gennem fjernsynsskærmenes små-fordummende pixels. Og ikke nok med det, hun havde gud hjælpe mig selv skrevet den sang hun spillede.

Her var et skifte at spore i den mainstream underholdning, X-factor ellers har været eksponent for. Nu var der måske udsigt til, at en anden kunstner kunne overtage den originale fakkel fra Thomas Blachman, som i denne anden sæson har lignet en mand, der har sagt det, han havde at sige, og så småt er blevet inficeret med den almindelighed, han selv har skældt ud hele vejen igennem programmet.

Og faklen skulle bæres videre af den lille indisk udseende Sidsel, som taler og opfører sig som en viis, gammel sjæl i en ung krop. Man hoppede frem på stolesædet. Nu ville X-factor måske udvikle sig, fra at være regulær sang- og performancetræning for pivåbne døre, til at være et program, der også præsenterede den originale sangskrivning, som landets musikliv så voldsomt tørster efter.

Men DR og Blachman bedrog os. De satte Sidsel til at synge Metallica og John Lennon. Bevares, det er glimrende musik, og hendes særlige sjæl kravlede alligevel ind under huden på en, og fik cellerne til at krympe. Men hvor blev hendes egne sange af? Det er næppe Sidsel, som har sagt fra, for hun er en ægte kunstner, det lyser ud af hende. Det er nok nærmere DR, som har sat foden ned. Og Blachman har svigtet sit kald, ved ikke at insistere på, at pigen skulle spille sin egen musik. Eller også var det en del af de horrible kontrakter, som DR er blevet kritiseret for, at deltagerne skulle skrive under på.

Måske var Sidsel faldet igennem med sine egne kompositioner. Men det kan også være, at hun havde tryllebundet halvanden million danskere, på samme overbevisende måde som hun gør med kopinumrene?

Uanset hvad, så skal man holde øje med navnet Sidsel Lieknins Vestertjele i fremtiden. Denne gamle sjæl er mere end en døgnflue. Men det er ikke sikkert, at hun slår igennem som sangskriver, for hun har mange sager brændende i hjertet. Tidligere har hun blandt andet udtalt, at hun gerne vil ind i politik en dag. Og en sådan ambition er, mærkeligt nok, et særsyn blandt kunstnere. Således udtalte forfatteren Georg Metz for nylig, at der vist i nyere tid kun havde været Jørgen Lemborg som kunstner i folketinget, udover Jakob Haugaard, som jo mest af alt var en joke. [DJBFA Nyt # 2 2009]

Vi lader Sidsel få det sidste ord, for hvor tit hører man egentlig om 16-årige sangskrivere - eller kunstnere i det hele taget – der har et hovedformål som dette: - Min mission er at redde menneskeliv og hjælpe mennesker, og det budskab kommer også frem i min musik.

Lyt til Sidsel synge Rocket Brothers med Kashmir.