Efter at have tre dage i Grand Canyon og overnattet i Cameron fortsatte vores tur nordpå. Vi kørte til Monument Valley, som er en naturpark kørt af de lokale Navajo indianere. Det er en park med fine, røde sten/klipper/bjerge, og som har været brugt som lokation til flere forskellige westernfilm.

Det var en lille rundtur, man kunne tage i bil for at se alle de forskellige flotte klippeformationer – vejen vi kørte på var dog utrolig ujævn, så vi skulle køre meget forsigtigt for ikke at risikere at skade undervognen på bilen. Sidst på turen gjorde vi et holdt for at snavse vores hvide trøjer, som vi havde brugt i Grand Canyon endnu mere til. Mange butikker i omegnen sælger dirt-shirts, som er t-shirst farvet rødbrune med jorden fra området. Nu da vores træjer jo alligevel var beskidte, kunne vi lige så godt lave vores egne dirt-shirts. Jesper tog derfor vores trøjer og noget vand, og så blandede han det ellers én stor mudderpøl.

Efter Monument Valley kørte vi norpå til Moab, som er en by lige ved siden af Arches National Park. Vi ankom om aftenen, og nåede derfor ikke mere den dag. Om tirsdagen sov vi lidt længe – stadig trætte efter Grand Canyon, og ankom derfor til parken omkring middag. Vi spurgte en af parkbetjentene om hvad, der var vigtigt at få set. Han foreslog forskellige arches, som var særligt flotte, og så anbefalede han, at man tog en tur til den anden nationalpark lige ved siden af: Canyonlands National Park. Vi bestemte os således for at køre i Canyonlands samme eftermiddag og gemme buerne til næste dag. Vi kørte mest rundt i parken, og steg ud ved forskellige udkigspunkter for at nyde udsigten og tage billeder. Og ellers lavede vi ikke så meget den dag.

Dagen efter kørte så til Arches National Park. Vi gik to ture ud til to forskellige buer. Det var ikke de hårdeste ture – vi havde jo lige klaret Grand Canyon – men det var stadig varmt og lidt trættende. Turene var dog det hele værd, og de stenbuer vi så var utroligt flotte.

Efter Arches kørte vi videre nordpå til  Salt Lake City. Næste store stop var Yellowstone National Park, men vi (nok mest mig) trængte til at se lidt andet end nationalparker, og vi ville derfor bruge lidt torsdagen i Salt Lake City. Vi så lidt parker, som var utroligt flotte med masser af blomster i forskellige farver, en kirke og så ellers en masse butikker. Det var ikke fordi det var så spændende men det var godt lige at få et pusterum fra alle parkerne. Lidt efter middag fortsatte vi vores tur videre mod nord til Yellowstone.

I kan se billederne fra turen på her.

Vi startede med at gå omkring halv 6 ned af The Kaibab Trail. Det er en 11,2 km lang gåtur fra toppen af Grand Canyon ned til bunden ved Bright Angle Campground. Det tog os vel i alt 5 timer at gå ned, med pauser undervejs. Vores gruppe bestod af ialt fem personer: Vores guide Chelsea, og Ron og Jeanette (far og datter) og så Jesper og mig. Alle var i rimelig god form, og vi passede meget godt sammen i forhold til hvor hurtigt vi gik og hvornår vi trængte til pauser. Turen ned var utrolig flot, men ret hård for benene, – ærligt storetær og knæ, men vi kom alle ned i god behold onkring frokost tid.

Vi havde bestilt en tur hvor, vi havde muldyr til at bære al vores grej – telte, mad m.m. – så det eneste vi gik med var vand og snacks til turen. Da vi kom ned til campingpladsen, var vi alligevel ret trætte. Inden v kunne slappe af skulle vi dog hente vores grej hende ved en nærtliggende ranch (Phantom Ranch), og derefter skulle vi hoppe i vandløbet, der læber forbi campingpladsen. Det var ret køligt, og ikke udelukkende rart, men alt føles vel koldt, når man befinder sig i 45 graders varme.

Resten af dagen gik med at slappe af. Jesper tog en middagslur, mens jeg var til et foredarg holdt af en parkbetjent, og ellers hyggede vi mest ved vandløbet – andet var simpelthen for varmt. Omkring kl 6 spiste vi mad – hvilket vores guide stod for at lave, (en anden fordel ved at vælge en guidet tur), og så tog vi lige et parkbetjent-foredrag mere inden vi gik i seng omkring kl 9. Det var varmt, så vi sov uden den ydre teltdug, og kunne således kigge op på nattehimmelen inde, vi lukkede vores små øjne og faldt i søvn.

Næste morgen var vi oppe inden kl 7 i hvert fald. Chelsea havde planer for et par gåture, vi skulle ud på, så det gjaldt igen om at få det værste arbejde overstået inden det blev for varmt.  Første tur gik op på et lille bjerg, der gav os udsigt over campingpladsen og ranchen, og den efterfølgende tur gik mere eller mindre op gennem et lille vandløb. Ved toppen af vandløbet holdte vi frokostpause. Efter at have spist og slappet af i vandløbet gik vi tilbage til vores lejr. Igen blev eftermiddagen brugt på at slappe af ved vandløbet og inde i kantinen på Phantom Ranch, hvor de havde kold lemonade og aircondition. Vi sprang parkbetjent-snakken over den dag, da den handlede om sten……………

Da søndag morgen betød, at vi skulle gå tilbage til toppen af Grand Canyon, forsøgte vi at gå tidligt i seng. Inden da lagde vi dog tøj frem, fylde vandflasker og pakkede så mange af vores ting som muligt, inden vi gik i seng.

Igen stod vi op kl 2.45 for at pakke vores telt sammen, spise morgnmad og gøre os klar, så vi kunne forlade lejeren kl. 4 om morgenen. Det lykkedes ikke helt, da vi først kom af sted kl. 4.30, men skidt pyt Turen op var også rigtig god. Vi gik at en anden sti – Bright Angle Trail, så vi fik set lidt andet på den tur. Turen op var ikke hård for knæ og tæer på samme måde, men mere hård for lår, balle og hjertemuskler. Det var lidt hårdere, vi holdte flere pauser og drak mere vand. Det føltes varmere og vi var trætte, men generelt var turen op ad canyonen mere behagelig.

Vi var oppe omkring kl 12, så vi undgik den værste varme – heldigvis. Temperaturen falder jo godt nok jo højere man kommer op, men det var stadig meget varmt. Turen op var ca. 17 kilometer lang, og vi var trætte, da vi nåede op, men i højt humør – og vi hører nu til den ene procent af alle mennesker, der besøger Grand Canyon, som  når helt ned til bunden og op igen. Vi tog afsked med Ron, Jeanette og Chelsea da vi nåede op, og derefter fortsatte vi ud mod vores overnatningsted i Cameron, lidt uden for Grand Canyon National Park.

Vi havde en rigtig, rigtig god tur i Grand Canyon. Vi fik drukket rigtig meget vand, (Jesper drak vel mere end 15 liter over de tre dage), slappet af og motioneret, fik stillet vores trang til varmt vejr(!), og vi fik set en masse spændende natur. Det kan varmt anbefales at tage en guidet tur, da man får masser af information om selven canyonen, lavet mad, vasket op og klaret de værste lejr-ting, og at få muldyr til at bære sit udtyr er bestemt også en fordel. Vi var i hvert fald glade for, at vi valgte netop den tur.

PS. Vi fik at vide, at vi skulle have langærmede, hvide bomuldstræjer på for at holde solen ude. Det er et smaddr smart tip, men skal bare ikke regne med, at den hvide træje nogensinde bliver hvid igen……

Billederne kan ses på Flicker, og vi skulle blive færdige med kommentarene til billederne i aften.

Vi brugte ikke meget tid i Flagstaff udover når vi sov og spiste. Vi ankom om tirsdagen ud på aftenen, og om onsdagen tog vi en tur til Sedona, hvor de skulle have fine røde sten – og lidt klipper og andet godt. Vi gik lidt rundt i byen og tog derefter en lille køretur i vores bil med dejlig aircondition og kiggede på nogle af de fine landskaber i området.

Om torsdagen skulle vi mødes med vores guide og resten af vores gruppe i Grand Canyon. Vi fik uddelt udstyr af vores guide Chelsea, som også gav os lidt information om turen og hvad vi skulle medbringe, og vi hilste på Ron og Jeanette, som en var far og datter, der var på tur fra Maryland ovre på østkysten. Efter mødet kørte vi til Williams som lå lidt væk fra Grand Canyon – dog tættere på end Flagstaff. Der spiste vi aftensmad, så cowboyder-show og købte vores egne cowboyhatte. Derudover drak vi masser af vand og gjorde et mislykket forsøg på at gå tidligt i seng, da vi skulle op igen kl. 2.45 for at kunne mødes med de andrer kl. 4.45 i Grand Canyon.

Se billederne fra de forskellige steder på Flickr

Shoppingcentrene er sådan set indendøre, men en kreativ arkitekt har fået malet himmel på nogle af lofterne, så det ligner, at man faktisk går udenfor. Selvom Ceasar Palace byder på imponerende statuer, så vinder The Venezian, da man i dets shopping center kan komme ud og sejle i gondol i en vaske ægte (indendørs) kanal. Et andet imponerende casino i Las Vegas er Bellagio, der har et imponerende fontæne-show, som kører hver halve time, (der dog ikke slår World of Colors i Disneyland). Vi var inde på flere mindre casinoer, der alle indeholder mere eller mindre det sammen – pokerborde, roletter, enarmede tyveknægte og en masse bare.

Efter at være checket ind på vores hotelværelse gjorde vi os pæne i tøjet og gik ud for at spise på Markuspladsen i The Venezian. Det tog lang tid før vi fik et bord, men maden var god og ventetiden værd, og da vi var færdige med at spise, tog vi hjem igen på hotellet igen. Inden vi gik op på værelset og i seng nåede vi lige at se Treasure Islands sirene show. Der var ret imponerende seneografi, men udover det var det ikke specielt interessant.

Dagen efter kørte vi først ud til Stratosphere Tower, hvor man kan komme meget, meget, alt for højt op. Folk spænger bungijump og laver anre skører ting fra det tårn, og vi blev der ikke længe, eftersom vi efter min mening, var alt for højt oppe. Efterfølgende tog vi til Downtown Las Vegas, som var der, det hele startede. Der var ikke så interessant midt på dagen, men vi forestiller os, at der er godt gang i musik og lys om aftenen. Resten af dagen brugte vi på hotellet. Først brugte vi et par timer ved poolen, med en god bog og et par drinks og derefter havde vi travlt med at gøre os klar til at skulle ind og se Cirque du Soleils Mystére. Et utroligt flot, sjovt og imponerende show, som dog ikke havde meget sammenhængende mening. Vi kan varmt anbefale at tage ind og se et show engang. Resten af aftenen brugte vi på at spise og så sidde ved enarmede tyveknægte og spille lidt penge op. Vi havde på forhånd aftalt hvor meget vi ville bruge, og blev bestemt ikke fattige, men havde det sjovt. (Vi spillede ikke andet end enarmede tyveknægte, da minimums indsatsen for at spille var for høj til, at vi ville kunne nå ret mange spil).

Se billeder på Flickr

Vi havde kørte fra Goleta torsdag aften til LA, hvor vi om aftenen spiste mad på Hard Rock Café i Universal Studios City – en lille “park” af restauranter og butikker lige uden for Universal Studios. Natten tilbragte vi på et motel ikke så langt fra Disneyland, så vi var klar til at stå tidligt op og være i Disneyland, når de åbnede dørene op.

Det lykkedes nu ikke helt at være der til ånbningstid, men ca. en halv time efter, hvilket også var ganske udmærket. En venlig dame i billetsalg foreslog os at hente billetter til aftenens “World of Color” show i California Adventure Park, (som er en anden Disney forlystelsespark, der ligger lige ved siden af Disneylanf) som det allerførste vi gjorde, startede vi ud der. Det tog heldigvis ikke længe at samle billetterne op, og vi kunne således begive os ind i Disneyland inden der blev totalt overrendt af mennesker.

Der er utrolig hyggeligt i parken, med fine huse og dekorationer, blomster, musik og masser af glade mennesker. Et minus ved parken er, at der gerne er lidt for mange glade mennesker – men skidt pyt, det hører vel med. Vi startede med at tage lidt billider mens vi begav os over til en af parkens mest populære forlystelser: Indiana Jones. Det er en form for indendørs rutsjebane, der forestiller, at man kører rundt i en jeep gennem diverse Indiana Jones tempel-landskaber. Man støder på alt fra slanger og biller rundt omkring på væggene til hvislende giftpile og kæmpe rullende sten, der forsøger at “ramme” en; alt imens men ihærdigt forsøger at manuevrere jeepen igennem det hele. Det var super sjovt, og utrolig godt lavet, og kan varmt anbefales til alle, der engang vil besøge Disneyland i LA.

Vi prøvede også en Pirates of the Carribean forlytstelse. Den var noget mere stille, da man blev sejlet rundt i en båd, forbi forskellige opstillinger af dukker og robotter, som hovedsageligt forestillede piraternes hærgen i det Caribiske øhav. Efter den forlystelse nåede vi op til Toontown, hvor vi besægte Mickey Mouse i hans hus, og fik et glim af nogle af de andre traditionelle disneyfigurer. I løbet af eftermiddagetog en lille tur i en gammel dampbåd og vi nåede at shoppe lidt i de forskellige souvenierbutikker. Desuden  holder parken hver eftermiddag en stor parade, hvor forskellige disneyfigurer går, danser og kører på flåder/vogne gennem parken i et stort optog. Vi havde sat os på en bænk i god tid inden paraden og havde derfor rigtig gode pladser til at nyde showet. Således sad vi og spiste en is i solen mens Mickey, Anders, Askepot, Simba m.fl. dansede forbi til festlig musik. Efter paraden skyndte vi os over til den sidste forlystelse, som vi gerne ville nå i Disneyland, inden vi skulle til at bevæge os over til California Adventure park.Vi fik en ordentlig tur i Space Mountain, som er en rutsjebane, der foregår indedørs i mørke, med kun lidt lys på væggene, som skulle ligne stjerner. Turen var utroli hurtig og forholdsvis vild, men til min glæde undgik vi både loops og twists

I California Adventure Park tog vi det lidt mere stille og roligt. Vi så en Aladdin musical på ca. en time, som var utrolig imponerende. Det var flot og sjovt og indeholdte de kendte sange fra Disneys tegnefilm. Efter musicalen fik vi lidt aftensmad. Vi delte en majskolbe, et kalkunlår og en dybstegt burrito.

Aftenen sluttede af med det World of Color show, som vi havde fået billetter til tidligere på dagen. Det var et show, der foregik på en sø i parken. Der var arrangeret “vandkanoner” og masser af forskelligt lys til at lave et helt fantastisk lysshow. Desuden blev der dannet røgslør uden på søen, hvor en projector viste klip fra forskellige Disney film. Det lyder nok ikke så imponerende, når man læser  min beretning, men det var noget af det mest fantastiske, jeg nogensinde har set.

Den efterfølgende dag (lørdag), havde vi bestemt os for at besøge The Getty Villa, som er et af to museumer, der er lavet af en afdød rigmands (Poul Getty) samlinger. (Vi havde allerede besøgt det andet musem – The Getty Center – tilbage i januar). Der var udstillet mange fine ting, og der var forskellige haver, som man kunne gå rundt i, der forsøgte at genskabe de gamle romeres haver. Det var ganske imponerende. Efter museet fortsatte vi til Queen Mary, som er et gammelt skib liggende ved Long Beach i LA, der i dag fungere som hotel og museum. Vi bruget et par timer på at følge en audio-guide rundt på skibet, og så alt fra broen til maskinrummet og en af skibets fire propeller.

Efter at have besøgt Queen Mary forlod vi LA og satte næsen mod Grand Canyon som den næste store destination.

View Larger Map

De sidste uger i Santa Barbara har kørt på højtryk. Vi har haft midterms, præsentationer og eksamener. Samtidig havde jeg engageret mig i en fitnessgruppe, som mødtes tre morgener i løbet af ugen for at løbe, styrketræne m.m. og jeg gik til en masse andre fitnesstræninger, som tilbydes på UCSB. Derudover har i haft travlt med at planlægge vores roadtrip og få afviklet lejligheden, så vi kunne blive klar til at tage af sted.

I løbet af de sidste par uger har vi nået en hel masse. Vi har set Champions league finale, hvor Jesper tog ned og besøgte Jesus hos sine forældre i Huntington Beach for at se kampen (jeg blev hjemme og arbejdede på mit bachelorprojekt samtidig, samtidig med at jeg så kampen). Så har vi set NFL ishockey på lidt forskellige barer, hvor vi forgæves heppede på Vancouver, da Danmarks Jannik Hansen spiller på det hold. Vi har også haft besøg af nogle venner hjemme fra kollegiet i København, og vi har brugt meget tid på at hygge med Claudia, Jesus og Leslie (en af Claudias veninder). Det sidste weekend nåede vi at opleve lidt af Graduation på UCSB, som er den translokation, som alle de studerende, der er blevet færdige, skal igennem. Der var masser a taler, og det var ikke særligt spændende, men det var sjovt at se alle de studerende medderes fine kapper og hatte.

Inden vi forlod Santa Barbara nåede vi heldigvis også op forbi familien i San Luis Obispo. Vi var på Farmers Market, og vi hørte også Inga og hendes band spille på en cafe i byen. Inga turnerede i de dage med et andet band, der hedder Round the Mountain Brothers, som også overnattede på farmen, da vi var der. Det var ret skægt, da de to brødre begge har været i Danmark; det de huskede bedst var Kim Larsens musik, (hvoraf de kunne synge lidt af det), og den gode is, som de havde fået i Tivoli

Nå, men vi har nu forladt Goleta og UCSB, som har dannet rammen om vores liv de sidste 10 måneder. Vi vil fortsætte med at blogge om vores roadtrip – gerne med lidt oftere og kortere indlæg, og vi vil fortsat lægge billeder op på Flicker (og denne blog).  Første indlæg kommer forhåbentlig inden for de næste par dage.

I den efterfølgende weekend var vi så blevet inviteret med i Yosemite. Fredag omkring middag begav vi os derfor af sted på den seks timer lange køretur. Vi gjorde dog et holdt rimeligt tidligt, da vi gerne ville besøge Solvang – den ”danske” landsby – som ligger på vejen mod Yosemite. Vi gik en lille tur, og så de ”wannbe” danske bindingsværk huse og vindmøller. Efterfølgende fortsatte vi den lange køretur gennem en masse forskelligt terræn fra de havet og de små bjerge til helt åbne og meget, meget flade marker til de kæmpemæssige bjerge og skove omkring Yosemite. Vi ankom til vores overnatningssted – som lå 8 km uden for parkindgangen – lidt ud på aftenen, fik lidt mad i deres restaurant og bagefter et glas medbragt vin på værelserne inden vi lagde os til at sove for at lade op til den følgende dag.

Den følgende dag korte vi tidligt om morgenen ind til dalen i midten af parken. Herfra ville vi ud på en 6-8 timers gåtur til toppen af Yosemit Falls som er et af parkens mange vandfald. Det var en super flot tur, med fantastisk udsigt lagt det meste af vejen, og det var desuden også en utrolig god sti at gå på – i hvert fald så længe man gik under ”snegrænsen”. Flere steder oppe mod toppen lå der nemlig stadig sne, og det var ikke helt let at stå fast på med sine gummisko. Vi nåede toppen efter at have gået opad i ca. 3 timer, og der satte vi os så og spiste chokoladebarer og nødder hvortil vi drak vand og cola – måske ikke helt sundt, men et yderst energirig måltid. Turen nedad igen tog cirka lige så lang tid som at gå opad, og da vi endelig kom ned var vi da også godt mørre i bentøjet, og var glade for, at vi ikke havde været så sindssyge at begive os ud på 10-12 timers turen J

Da vi kun havde en weekend i Yosemite – da Jesper og jeg skulle hjem til vores køre studie igen til om mandagen – havde vi kun søndag formiddag i parken. Vi brugte den derfor på at tage helt ud til den sydlige del af parken, (vi boede ved den vestlige indgang), var der skulle stå en masse Sequoia træer, som er kendt for at være den type træer i verden med størts diameter. Efter en times kørsel i bil nåede vi således ned til de storer træer (ja, det er en meget stor park). Fra parkeringspladsen gik vi så en lille tur rund i området og betragtede de gigantiske træer. Vi kan ikke lige huske hvor store træerne præcis var, men I kan evt. Se på vores billeder fra turen for at få et indtryk. Efter endt gåtur kørte vi en time tilbage til midten af parken igen, hvor vi spiste frokost inden vi fortsatte videre mod vest. Jesper og jeg blev sat af ved en biludlejer i en lille by ikke så langt fra Yosemite, og kørte hjem derfra, mens Kim og Vibeke fortsatte nordpå til San Francisco.

Inden de tog helt hjem til Danmark igen kom de dog forbi Santa Barbara en gang mere. Hvor vi endnu engang brugte aftenerne på at spise sammen. Det var smadder hyggeligt at få besøg hjemmefra endnu en gang, og nu med fire og en halv uge igen til vores ophold ved UCSB er definitivt slut, går der ikke længe før vi vender næsen hjem til jer alle sammen hjemme i Danmark. Vi glæder os, men vi kommer også til at savne Californien og de mennesker, vi har mødt herovre!

Torsadag havde vi tilmeldt os en rundtur på Oahu, da vi mente, at vi hellere måtte få set noget andet a Hawaii end bare Waikiki Beach. Vi stod igen op ca. kl. 6 og tumlede ud ad døren omkring kl. 7, hvor vi blev samlet op af en bus, som skulle køre os rundt på øen. Turen startede med at gå til Hanauma Bay, hvor vi jo allerede havde været og snorkle. Stoppet varede dog kun 15 min. så tiden blev brugt på at tage billeder af udsigten oppe fra parkeringspladsen. Næste stop var Sandy Beach, som er en meget populær strand og den strand, som præsident Obama surfede ved, dengang han var ung og levede på Hawaii. Han kommer tilsyneladende stadig til Hawaii og holder ferie ved familien, og nogle af de lokale så, da han var ude at surfe sidst, han var der, og mente, at han stadig har de rigtige moves. De overvejer desuden at ændre navnet til Obama Beach, af ovennævnte grunde. Ved siden af Obama Beach er Halona Blowhole, som er et hul i en klippe ved vandet, hvor der kommer skumsprøjt op, og der er en lille strand, som har været med i en masse foskellige film, som vi aldrig har hørt om. Efter stoppet ved Obama Beach kørte bussen til en udkigspost, hvor det blæste helt vildt koloenormt meget! (Se evt. et billede af mig i vores galleri, med håret i en vandret position). Derefter gik turen videre til den berømte North Shore, som er der, hvor mange surfkonkurrencer bliver holdt, da der kan formes gigantiske bølger. Den strand vi stoppede ved, Sunset Beach, skulle være den med de største bølger. Vi kørte forbi andre små seværdigheder og havde et stop ved frokost tid, hvor vi fik noget mad, men det er ikke fordi noget af det, er specielt interessant at berette om. Vores sidste stop på rundturen var dog på Dole Plantagen, hvor de dyrker ananas i tusindevis. Dole er vist bl.a. kendt for også at dyrke bananer og lave rosiner.  Vi havde desværre ikke så meget tid ved det stop heller, men vi nåede at smage deres berømte ananasis, se lidt ananasudsæring og gå en tur i en af deres haver, hvor vi kiggede på forskellige ananas-arter. Vi var hjemme igen sent på eftermiddagen, og brugte aftenen på at hygge os og slappe lidt af oven på den lange bustur.

Fredag var dagen, hvor vi skulle slappe af. Efter et par dege med sightseeing var det stærkt tiltrængt, og det gik jo heller ikke, at vi kun havde været én gang sådan rigtig ved stranden mens vi var på Hawaii. Formiddagen blev derfor brugt på at ligge og dase i sandet og arbejde på vores kulør. Lidt efter middag gik vi op i lejligheden for at få en pause fra solen. Vi skiftede tøj og gik derefter ud for at spise lidt frokost. Efter frokosten stod den så på souvenier-indkøb, hvilket tog resten af dagen. Der er SÅ mange sovenierbutikker, og de har allesammen ca. det samme, men med få undtagelser og afvigelser, og vi forsøgte jo så at finde de helt rigtige ting, at tage med hjem Det tog en evighed, men sådan går det jo, når man skal ind i de samme 10 butikker en to til fire gange……. Så efter endelig at have slået os fast på nogle souveniers og købt dem, trængte vi til at sidde ned og få os en kold drink. Vi fandt en bar/restaurent tæt på vores lejlighed, og sad og kiggede ud over havet resten af aftenen, mens vi så solen gå ned, og senere Hotel Hilton fyre en masse fyrværkeri af. Vi endte med at sidde og få drinks til omkring lidt inden midnat, hvor Eivind, som lige havde været til Luau med de andre nordmænd, kom og gjorde os selskab. Ikke længe efter tog vi dog hjemad, da der stadig manglede at blive pakket kufferter.

Forlod Waikiki kl. ca. 4 om morgenen, hvor vi blev hentet af en bus, som kørte os til lufthavnen. Og efter et par timer i Honolulu lufthavn, små 6 timer i et fly, to timer i L.A.s lufthavn, hvor vi hentede bagage og ventede på vores bus og små tre timers buskørsel kom vi langt om længe hjem til Goleta.

Hawaii var super lækkert, og vi er enige om helt sikkert at skulle tilbage en skønne dag. Til den tid vil vi dog nok besøge Hawaii/The Big Island og Kuau, som er nogle øer, der skulle bære lidt mindre præg af turisme og lidt mere af natur. Vi glæder os allerede!

Se billederne fra vores Hawaii-tur her.

Nærmere bestemt tilbragte vi en uge i berømte og touristede Waikiki på øen Oahu, som er øen hvorpå Hawaiis hovedstad Honolulu ligger. Vi ankom med flyet lørdag omkring middag og brugte den dagen på at få os indkvarteret i den lille lejlighed, vi havde lejet samt at gå en tur til stranden og udforske lidt af området hvori, vi boede. Aftenen tilbragte vi i selskab med nogle af de mange nordmænd fra USCB, som også holdte ferie på Hawaii – deriblandt Eivind, som vi jo har set en del til.

Om søndagen tilbragte vi formiddagen på stranden. Både luft- og havtemperaturen var dejlige, og det blæste en del således, at man ikke lå og kogte over, når man lå og solede sig i sandet. Waikiki strand var generelt. Efter nogle timer i solen havde vi egentlig tænkt os at vi skulle have en surfing lektion, men vi havde ikke forberedt os helt godt nok med at finde ud af hvilke surf-skole vi ville undervises af og hvad tid på dagen, de havde timer. Derfor besluttede vi os for at gå en tur op på et gammelt vulkan krater ved navn Diamond Head, som ligger lige uden for byen. Det var en fin, men ret lang tur, da vi gik helt inde fra byen af, men udsigten, da vi endelig nåede toppen, var det hele værd. Om aftenen spiste vi god mad på en restaurent og fik nogle dejlige kolde driks, inden vi gik omkuld hjemmei vores seng.

Mandag stod vi op kl. 6, da vi havde bestilt transport ud til Hanauma Bay, hvor der skulle være helt utroligt flot at snorkle. Der er vist nok over hundrede forskellige fiskearter, og en hel masse korel. Vi havde læst os til, at der kommer rigitg mange mennesker til i løbet af dagen, og man derfor skulle sørge for at komme tidligt af sted så det gjorde vi med en shuttle-bus klokken lidt over syv. Solen var ikke kommet ordentligt igennem skyerne, da vi skulle til og i vandet, så det var lidt køligt til at starte med. Desuden var der en masse vind, generelt ret lavvande og stærk strøm enkelte steder, så det var begrænset, var langt vi kunne komme ud i Bay’en, og vi holdte os derfor rimeligt langt inde. Vi så en masse finde fisk svømme rundt, bl.a. Hawaiis nationalfisk, som hedder Humuhumunukunukuāpuaa. Da vores kameraer ikke er vandtæt havde vi købt et engangs-undervandskamera, og billederne fra snorkleturen må derfor vente med at blive vist frem, til vi engang har fået fremkaldt dem. Efter at have ligget og svømmet rundt i lidt tid var jeg blevet hunde kold, og vi gik derfor op ad vandet igen for at få varmen. Efter lidt tid i solen, som nu var brudt igennem skyerne havde vi igen fået varmen, og vi skyndte os derfor lige at tage en hurtig snorkeltur mere, inden vi skulle nå bussen hjem. I bay’en skulle det også være muligt at se havskildpadder, men vi var desværre ikke så heldige. Til gengæld havde vi om tirsdagen bestilt en anden tur, hvor havskildpadder var et af hovedtemaerne, så det gjorde ikke så meget.

Om eftermiddagen havde vi så fået arrangeret en surfe-lektion, vi var ialt 6 “elever” ogto undervisere. Det var smadder sjovt, rimeligt svært og særdeles hårdt! Men bestemt noget, som vi skal prøve igen! Vores stakkels arme blev hurtigt trætte af alt den paddelen, for at komme ud til bølgerne igen, efter man havde taget en tur indad på dem, så igen den aften var vi ret ødelagte. Vi spiste god mad ude, fik nogle kølige og læskene driks og gik tidligt i seng.

Tirsdag skulle vi somsagt også på tur. Vi hade bestilt en sejltur, hvor man kunne se hvaler, og så havde vi betalt lidt ekstra for at få en tur, hvor man kunne snorkle med havskildpadder. Turen foregik på en katemaran, og det var alle tiders.Vi fik set Waikiki, strandene og alle højhusene fra en anden vinkle, end vi plejede, og vejret var generelt ret godt – dog blæsende! Da vi ankom til stedet hvor havskildpadderne gerne opholder sig, var der umiddelbart ikke nogen at se, men vi hoppede alligevel i vandet med alt vores snorkle-udstyr, mens en livredder holdte øje med os alle sammen. Der var nogle fine fisk at se, men ikke mange skildpadder,som vi ellers var blevet lovet. Efter noget tid var der dog alligevel én, som kom til syne. Den havde åbenbart bestemt sig for at skulle en tur op til overfladen, og vi fik derfor rig mulighed for at betragte den på nært hold. Også her havde vi undervandskamera med, og vi håber, at vi fik nogle gode billeder. Efter at have kigget på skildpadde kom vi igen om bord på båden, så fortsatte jagten på hvalerne. Her var vi dog ikke helt så heldige. Vi så en enkelt af slagsen – eller rettere sagt de sprøjt, som den lavede, når den var oppe ved overfladen. Vi så altså ingen “rigtig” hval, så vi – eller i hvert fald jeg – var en anelse skuffede.

Om aftenen havde vi arrangeret at deltage i en Luau, som vi er en traditionel Hawaiiask fest. Vi blev kørt ud af Waikiki og ankom til en lille strand, hvor vi sammen med omkring 500 andre mennesker blev fordelt ved en masse borde foran en scene. Aftenen gik med traditionel polynesiansk musik og dans i mange forskellgie dragter. Det var utrolig flot og imponerende, men også ret kommercielt! Der blev serveret mad i en buffet, hvor der var flere traditionelle hawaianske retter, bl.a. en gris, som havde fået lov at ligge og stege under jorden ved en masse varme sten det mest af dagen. Det var en rigtig hyggelig aften, og igen var vi ret trætte, da vi endelig om hjem til vores lejlighed.

Se billeder fra hele Hawaii-turen her