Noter

Orkaner synopsis

2010-11-05T12:51:00.000-07:00

Indledning

I år 2005 ramte orkanen Katarina New Orleans og Louisiana kyster. Dette kostede 1836 mennesker livet og mange flere blev boligløse. Orkanens skader kostede staten over 580 mia. kr. Alene USA rammes af 2 orkaner om året og det koster hver gang store mængder penge og liv. I min opgave vil jeg prøve at undersøge hvilke problemer en orkan kan forsage og hvilke midler man kan brug til at beskytte sig imod dem.

Brainstorm ”hvilke problemer kan orkaner forsage”

· Vandskader

· Folk bliver boligløse

· Afgrøder og dyr bliver ødelagt

· Økonomiske problemer

· Folk bliver hjemløse

· Bygnings skader

· Død

Analyse spørgsmål

Hvad er en orkan?

Hvilke områder er mest ramt af orkaner?

Hvordan kan man beskytte sig imod dem?

Hvordan er orkanerne i Danmark?

Svar på analyse spørgsmål

En orkan er et natur fænomen som kan dannelse under de rigtige forhold. En orkan har form som en spiral og flyver gennem landskabet. Orkaner kan forsage store ødelæggelser, den flår omkring liggende objekter til sig og ødelægger dier. Orkaner opstår over det meste af verden og de kan forvolde store skader. I Danmark er orkener oftest relativ små fordi vores hav temperatur ikke er særlig høje.. Små orkaner forvolder ofte ikke særlig stor skade, de vælter træer og skaber mindre oversvømmelser. I USA og omkring det caraibiske hav er de perfekte forhold for orkaner, disse orkaner kan ødelægge byer og koste 1000er af menneske liv. Der findes meget få måder at beskytte sig imod orkan, men hvad du kan gøre er at gemme dig under jorden, de moderne vejr satellitter kan opdage orkanerne og evakueret omkring liggende beboere.

Produkt ideer

· Overlevelses kasse med mest basale nødvendigt overlevelses grej du har brug

· Sms tjeneste der udsender beskeder når en orkan er på vej

Valg af løsning

Jeg har valgt at arbejde med at lave en overlevelse kasse med det mest basale grej i. Jeg har valgt denne ide fordi den virker relevant for opgaven. Da det er svært at beskytte folk under orkaner kan man med dette produkt hjælpe dem efter orkanen. En overlevelses kasse kunne f. eks indeholde, mad der kan hold sig, væske, et lille telt (evt. bare en sovepose), tandbørste.

Literaturliste (kilder)

http://jp.dk/udland/usa/article1425589.ece

Artikel fra en avis burde være rimelig troværdig

http://www.dmi.dk/dmi/index/nyheder/nyheder-2005/hurricane_katrina_liv_doed_og_ulykker/katrina_hvorfor_dannes_hurricanes.htm

Dmi´s hjemmeside er skrevet af hver specialister, kilden er meget troværdig

http://da.wikipedia.org/wiki/Orkan

wiki kilde, kan være skrevet af hvem som helst, ikke særlig troværdig

Indgreb i et ligevægtssystem - kemi b

2010-11-05T12:33:00.000-07:00

Formål

Formålet med denne opgave er at bestemme forskydningen i et ligevægtssystem ved forskellige indgreb og at undersøge hvor godt teori og praktisk passer.

Teori

Ligevægt og forskydning

Et forsøg er i ligevægt, vil det sige den har en ligevægtskonstant K_c. For at finde ud af om en reaktion er i ligevægt bruges ligevægtsloven:

Kc = [C]^c*[D]^d / [A]^a*[B]^b

Kc = ligevægtskonstanten

[C]^c*[D]^d / [A]^a*[B]^b = reaktionsbrøken (rb)

Vi bruger denne formel i opgaven til at bestemme om der sker en forskydning mod højre eller venstre i ligevægtsloven. Det gør vi ved at kigge på om ligevægtskonstanten er større end reaktionsbrøken.

Hvis Kc er lige så stor som reationsbrøken er reaktionen i ligevægt. Kc = rb ligevægt

Hvis Kc er mindre end reationsbrøken sker en forskydning mod venstre. Kc => rb venstre

Hvis Kc er større end reationsbrøken sker en forskydning mod højre. Kc <= rb højre

Indgreb i ligevægtssystem

Der er 3 måder man kan lave et indgreb i et ligevægtssystem. De 3 ting er:

1. ændring på koncentrationen,

2. ændring på volumen (tryk)

3. ændring på temperaturen

Koncentration

Man kan ændre på koncentration ved at tilsætte mere af et stof i en ligevægts reaktion. Dette medfører at reationsbrøken bliver doblet så stor som K_c. Dette medfører at system kommet ud af ligevægt og der sker en forskydning mod højre indtil den opnås en ligevægt igen.

Volumen

Metoden man at ændre på volumen gøres ved at tilsætte mere opløsningsmiddel så den kemiske blanding blive fortyndet. En højere stofvolumen medfører at Kc bliver mindre end reaktionsbrøken. Dette vil føre til at system kommer ud af ligevægt uden yderligere indgreb. Fordi reaktionsbrøken er større end Kc sker en forskydning mod højre.

Temperatur

Ligevægtkonstanstanten afhænge af temperaturen. Når vi taler om temperatur kan en reaktion enten være exoterm eller endoterm. Når en reaktion forgår under høj varme sker der en forskydning i den endoterme reaktions retning. Ved kraftig nedkøling sker en forskydning i den reaktions exoterme retning.

Le Chateliers regel

Le Chateliers var en fransk kemiker der levede fra 1850-1936. Le Chateliers formulerede en princippet om hvordan man kan forudsige forskydningen og retning inden reaktionen er lavet.

Denne regel blev kaldt Le chateliers princip

”Et ydre indgreb i et ligevægtssystem fremkalder en forskydning, som formindsker virkningen af indgrebet” (Fundet i kemi bogen niveau B side 34)

Regel skal dog bruges med forsigtighed da man nemt kan komme til at fejlfortolke resultater.

Materialer

7 reagensglas

Stativ

Konisk kolbe 250 mL

Måleglas, 10 mL

Spatel

2 bægerglas, 250 mL

2 bægerglas, 500 mL

Termometer

Kemikalier

0,1 M Fe(NO₃)₃

0,1 M KSCN

0,002 M KMnO₄

0,1 M AgNO₃

Fe(NO₃)₃

Askorbinsyre

Fremgangsmåde/metode

Fremgangsmåde:

Først hældes 200 mL vand op i en 250 mL kolbe. Så tilsætter vi 10 mL 0,1 M Fe(NO)₃ og 10 mL 0,1 M KSCN i vores blanding og rør rundt med en spatel. Hold godt øje med blanding når stoffet bliver tilsat, iagttagelser noteres. Besvar givet de givende arbejdsspørgsmål til hvert forsøg mens øvelsen bliver lavet. Herefter fylder vi de 7 reagensglad en 1/3 del op med blandingen. Brug det syvende glas til at sammenligne med og til at konstatere om forskellen på før og efter.

Forsøg 1:

I dette forsøg tilsætter vi en spatelfuld fast Fe(NO)₃ til glas nr. 1 og rør rundt. Sammenlign med glas 7 er der sket noget?

Forsøg 2:

I forsøg 2 vil vi reducere mængden af Fe³ til Fe² dette gøres ved at tage vores reagensglas nr. 2 og tilsætter nogle få korn askorbinsyre.

Forsøg 3:

Tilsæt en spatelfuld KSCN i reagens glas nr. 3.

Forforsøg til forsøg 4:

I dette forsøg tager man et reagensglas og hælder nogle få mL 0,1 M KSCN opløsning og et par dråber 0,1 M AgNO₃.

Forsøg 4:

Tag reagensglas nummer 4 og tilsæt nogle dråber 0,1 M AgNO₃

Forsøg 5:

Først tages to 250 mL bægerglas frem, fyld det første bægerglas op med 50 grader varmt vand og.det andet fyldes op med is. Placer reagensglas nr. 5 i bægerglasset med det varme vand og reagensglas nr. 6 i bægerglasset med is i. Lad dem stå i minimum 15 min og sammenlign herefter med reagensglas nr.7

Forforsøg til forsøg 6:

I dette forforsøg tages 2 bægerglas og fylder dem næsten halvt op med 0,002 M KMnO₄. Sæt glassene op ved siden af hinanden på et hvidt stykke papir. Hæld nu rent vand op i det ene glas så der er dobbelt så meget væske i. Sammenlign de to glas.

Forsøg 6:

Rens de to bægerglas og gør det samme som du gjorder i forforsøg 6 bare med den røde ligevægtsblanding.

Resultater

	1.forsøg	2.forsøg	3.forsøg	4.forsøg	5.forsøg	6.forsøg
Hurtig / langsom	hurtig	Hurtigt. Langsommere hvis man tilsætter mindre	Hurtig	langsom	Langsom	Langsom
Højre eller venstre	Svagt mod højre	venstre	Højre	Venstre	Varm lidt mod højre Kold lidt mod venstre	Venstre
Iagttagelser	Blev lidt mørkere	Gik fra rød til klar Langsommere da man tilsatte mindre	Blev meget mørk	Bliver svagt lysere dråbe for dråbe. Hvidt bundfald	Varm svagt mørkere Kold svagt lysere	Bliver lysere jo mere vand der er.
Fejlkilder		Vi tilsatte meget C-vitamin.

Uddybning af resultaterne og svar på arbejdsspørgsmål

Forforsøg 1:

Der skete en hurtig reaktion når stofferne blev blandet sammen og giver en rød farve. Den røde farve fortæller at den er i ligevægt.

Omskrivning af ligevægtsloven for ligevægten

Kc = [C]^c*[D]^d / [A]^a*[B]^b => Kc = [FeSCN] / [FE]^[SCN]

Konklusion og diskussion af forsøget

Dette forsøg er meget vellykket da vi ud fra omskrivning af ligevægtsloven for ligevægten. Vi fandt ud af at der skete en meget hurtig reaktion og at stofferne var i ligevægt.

Forsøg 1

Da vi tilsatte vores kemikalier fik vi en hurtig reaktion som gav en lidt mørkere farve.. Vi bruger Fe³⁺ ioner i dette forsøg, og ud fra ligevægtsloven blive Fe³⁺ reduceret til Fe²⁺ for at kunne danne FeSCN²⁺.

Konklusion og diskussion af forsøget

Ud fra den ”mørkerøde” farve må der være sket en lille forskydning mod højre. Vi har i dette forsøg også vist at Fe³⁺ reduceres til Fe²⁺.

Forsøg 2

I dette forsøg kom vi først til at tage for meget C vitamin ned i reagensglasset, det medførte en meget hurtig reaktion og en et farveskift til en klar vandagtig farve. Vi lavede forsøget om pga. det kun var meningen vi skulle tilsætte et par få korn i blandingen, da vi gjorde dette skete det samme bare meget langsomt. Ud fra den klare farve må der være sket en forskydning mod venstre.

Konklusion og diskussion

Ud fra dette forsøg kan vi konkludere at der ikke er blevet dannet noget FeSCN²⁺da vi fik en klar farve. Selvom vi lavede en fejlkilde i forsøg 2 fortæller det os at hvis man øger stofmængden kan reaktionen gå hurtigere.

Forsøg 3

I forsøget skete en hurtig reaktion og farven blev meget mørkere. Den mørke farve fortæller os at der er sket en forskydning mod højre.

Konklusion og diskussion

I dette forsøg fandt vi ud af at der var sket en forskydning mod højre. Forskydning mod højre fortæller os kc større end reaktionsbrøken og det resultere i vi får en mørkere farve.

Forforsøg 4:

Der sker en hurtig reaktion og blandingen bliver lysere, der dannes hvidt bundfald.

Ion - reaktionsskemaet for forsøget:

Ag⁺NO^-₃ + K⁺ SCN^- => KNO₃ (aq) + AgSCN (s)

Konklusion og diskussion af forsøget

Vi fandt ud af at forsøget dannede hvidt bundfald. Vi fik også uddelt en ion reaktionsskema for forsøget. Bundfaldet skyldes at AgSCN er tungtopløseligt.

Forsøg 4

Vi ser i dette forsøg en meget langsom reaktion og farven bliver let lysere og danner hvidt bundfald. Ud fra blanding bliver lysere må der ha været sket en forskydning mod venstre.

Konklusion og diskussion af forsøget

Lige som forforsøget dannes hvidt bundfald der sker en forskydning mod venstre.

Forsøg 5

I dette forsøg sker vi efter 10 min små ændringer i farven. Reagensglasset der lå i det varme vand blev svag mørkere og det andet reagensglas blev svagt lysere. Reaktionerne var meget langsomme. I glasset der blev opvarmet, sker der en lille forskydning mod venstre og glasset i det varme vand mod højre fordi den bliver lysere.

Endoterm og exoterm

Når temperaturen går op sker en endoterm forskydning

Når temperaturen går op sker en exoterm forskydning

Konklusion og diskussion

I dette forsøg vist hvilken betydning temperaturen har forskydningen på reaktionen. Vi fik også lavet en exoterm forskydning og endoterm forskydning.

Forforsøg 6:

I dette forsøg ser vi der ikke er nogen forskel på de to bægerglas selvom det ene glas volumen er dobbelt så stor.

Konklusion og diskussion

Ud fra forsøg her kan vi se at volumen i dette forsøg ikke har nogen betydning farven. Dette forsøgs formål var at viser det ikke altid sker en forskydning når man fordobler volumen.

Forsøg 6

Når vi tilsætter vand i det ene bægerglas og derved fordobler volumen sker vi en hurtig reaktion hvor farven bliver lysere. Ud fra farven må der være sket en forskydning mod venstre.

Konklusion og diskussion

I dette forsøg ser at når man tilsætter vand fortynder man koncentrationen og får en forskydning mod venstre.

Fejlkilder for alle forsøg

- man kan komme til at tilsætte for meget eller for lidt stofmængde

- stoffer du tilsætter, kan sætte sig på glasset

- fejlbedømning af farveskift

- reagensglassene og bægerglassene kan være beskidte og indeholde kemikalie rester

- i forsøgende med temperaturskift kan man komme til at vente forlænge, så temperaturen er ændret. I forsøget kan man også komme til at vente for kort tid, så stoffet i reagensglasset ikke har fået den optimale temperatur.

Konklusion (passer resultaterne med teorien)
Opgaven her har hjulpet til at få en større forståelse af indgreb i ligevægt praktik og teoretisk. Vi kan konkludere at forsøget er meget vellykket da teori og praktisk i nogen høj grad passer sammen.

Kinetisk Energi

2010-11-05T12:26:00.000-07:00

Indholdsfortegnelse:

Indledning…………………………………………….2
Forsøg 1……………………………………………….2
                      Formål…………………………………..2
                      Teori…………………………………….3
                      Materiale………………………………..4
                      Metode……………………………........5
                      Resultater og udregninger ……………..6
                      Diskussion med fejlkilder……………...8
                      Konklusion……………………………..8

Forsøg 2……………………………………………….8
                      Formål………………………………….8
                      Teori……………………………………9
                      Materiale……………………………….10
                      Metode…………………………………11
                      Resultater og udregninger……………...11

Indledning:

I denne rapport vil du læse om kinetisk energi. Hvor langt et objekt ruller på tid og hvor langt en kugle falder ud over en afsats. I rapporten vil vi komme ind på skrå kast, i forhold til et fald. Dette kan henvises til en tidligere rapport lavet i fysik. Der vil indgå udregning for fart, skrå kast og rotationsenergi. Der er i rapporten udført to forsøg, et med tid og hastighed og et med energibevarelse.

Forsøg 1

Formål

I dette forsøg vil vi udregne den teoretiske udgangshastighed for en cylinder der kører ned af en rampe. Altså vil vi udregne, hvor hurtigt cylinderen triller, når den har trillet de 5m ned af rampen. Derefter vil vi udfører et forsøg, hvor vi vil bekræfte vores teori.

Teori

F_t

Herud fra opstilles ligningen, så den passer med den information som vi gerne vil have udregnet, eller rettere sagt, den information vi mangler, som i dette tilfælde er hastighed v.

Her vises en anden måde at komme frem til v med

Forskellen mellem denne formel, og formlen vi kom frem til at udregne på forrige metode er lig nul. Om man kun dividerer de 10 med 7 eller man dividerer det hele med 7 giver det samme.

Nu når vi så har formlen kan vi så indsætte vores tal for at udregne vores teori, som vi skal gå efter.

g=9,82 kg/N

h= 0,44 meter

Materialeliste:

- Tagrenderør på 500 cm

- Stol til at lave højden på 44 cm (i bunden af tagrenden)

- Cylinder til at trille ned af rampen

- Stopur til at tage tid på hvor længe cylinderen er på rampen

Rampe

- 5 meter lang

- 50 cm høj – dybten i røret (6cm) = 44cm

Vinklen/ hældning på rampen

For at kunne udregne vinklen på rampen skal vi bruge følgende ligning:

Da vi skal bruge vinklen, også kaldet A omskrives denne ligning til følgende:

sidelængde a= 44 cm

sidelængde c = 500 cm

Vinklen på rampen eller hældningen som den også er kaldt, er følgende:

Vinkel/hældning på rampen: 5, 048558958 grader.

Metode

Først skal det hele sættes op. Tagrenderøret sættes i en højde af 50cm i toppen og 46cm i bunden af røret. Denne højde skal være 5 meter henne på røret så det får en vinkel/hældning på 5,048558958

garder. Se tegningen herunder:

For at kunne udfører forsøget skal tiden tages fra startpunktet til slutpunktet. Startpunktet er 5 meter oppe af rampen, altså ved 50cm højde altså hvor dybten er røret er trukket fra dvs. ved 46cm højde. Tiden startes så snart der bliver givet slip på cylinderen. Cylinderen skal ikke have tilført kræfter når der bliver givet slip på den, dvs. dens starthastighed er 0 m/s. Slutpunktet er enden af rampen, dvs. så snart cylinderen rammer kanten til gulvet skal tiden stoppes. Se billedet herunder:

Resultater

Gennemløb nr.	tid
1	4,32 sek.
2	4,12 sek.
3	4,12 sek.
4	4,15 sek.
5	4,68 sek.
6	4,06 sek.
7	4,41 sek.
8	4,22 sek.
9	4,28 sek.
10	4,18 sek.
11	4,11 sek.
12	4,09 sek.
13	4,22 sek.
14	4,31 sek.
15	4,68 sek.
16	4,32 sek.
17	4,22 sek.
18	4,46 sek.
19	4,31 sek.
20	4,28 sek.
21	4,46 sek.
22	4,43 sek.
23	4,22 sek.
24	4,32 sek.
25	4,66 sek.
26	4,19 sek.
27	4,02 sek.
28	4,09 sek.
29	4,28 sek.
30	4,28 sek.

Gennemsnittet af alle disse tider er følgende: 4,283 sek.

Da vores teori er i meter pr. sekund, så skal vi også have vores målt værdi til at vises sådan.

Her indsætter vi så vores tal:

Diskussion

Resultatet fra teorien HER !!

Fejlkilder

I dette forsøg er der følgende fejlkilder:

- Reaktionstiden på at starte og slutte tidtagningen.

- Rampens rør kunne glide ned og dermed skabe en anden vinkel.

- Røret var deformt.

- Cylinderen kunne slingre på vej ned af rampen og dermed tage længere tid.

- Cylinderen kunne have en anden starthastighed end 0 m/s.

Konklusion

Forsøget lykkedes på grund af det store antal målinger som gjorde at det kunne lade sig gøre, at finde ud af om teorien holdt stik. Og det gjorde den som det ses i diskussionen.

Forsøg 2

Formål:

I dette forsøg vil vi undersøge hvor langt en kugle på et skrå plan kan komme. Bagefter vil vi sammenligne med hvor godt forsøget passer med teorien.

Teori

Kuglens rotationsenergi beregnes af:

Her er w kuglens hastighed i rotation og

Er dens intertimoment med hensyn til rotationsaksen. Betegner v kuglens hastighed, er w givet ved:

Kuglens hastighed v_o, idet forlader skråplanet, kan bestemmes af ligningen for banekurven i det skrå kast:

Her er (x,y) koordinaterne til kuglens nedslagspunkt i et koordinatsystem, som har begyndelsespunkt O der, hvor kuglen forlader skråplanet (y-aksen lodret). Vi isolerer v_o² og får:

Hvis kuglen starter i punktet Q (se figuren), er den potentielle energi i startøjeblikket givet ved:

Ved kombination af de tre første formler findes i det øjeblik, kuglen forlader skråplanet:

Elevationen a fastlægges ud fra formlen

Indstil skråplanet, så elevationen bliver forholdsvis stor.
Bestem kuglens masse m ved vejning.
Mål h_o og s_o med et målebånd og kuglens radius R med en skydelære.
Bestem ”rulleradius” r ved den tidligere nævnte metode.
Vælg et startpunkt Q og mål den strækning s, kuglen tilbagelægger på skråplanet.
Lad kuglen trille ned ad skråplanet, og mål x og y (husk at y er negativ).
Udfør forsøget med tre værdier af s. Gentag forsøget med tre værdier af elevationen, så der i alt fremkommer 12 sæt målinger.
Beregn i hvert tilfælde samt energitabet i %.
Er energien bevaret?

Udregning

Vi vil gerne udregne kuglens kinetiske energi i rotation for formlen for den lyder:

For at vide det skal vi først vide v²

Nu indsætter vi så tallene:

g= 9,82 kg/N

h= 0,44 meter

Materialeliste:

Det er det samme som før bare med en kugle og så står det også højere.

Højden på det frie fald: 75,5cm

Kugle

diameter: 20mm

vægt: 64g

Rampe

 5 meter

 50 cm høj – dybden i røret (6cm) = 44cm + 75,5cm = 119,5cm

 vinkel = ukendt½

-75,5cm frit fald

Metode:

1) Opstil en rampe med en hældning på et bord

2) Læg papir på gulvet, der hvor det formodes kuglen vil ramme

3) Slip kuglen på rampen og lad den rulle ned på gulvet

4) Der hvor kuglen rammer papiret vil den lavet et lille mærke

5) Mål afstanden kuglen har trillet fra hvor den landende

Resultater:

Gennemløb nr.	Længde i cm
1	75,5
2	77,5
3	81
4	81,5
5	82
6	82,5
7	83
8	84,5
9	85
10	85
11	76
12	78,5
13	78
14	78,5
15	79,5
16	81
17	79,5
18	83,5
19	83,5
20	83,5

Fysik opgaver

2010-11-05T12:21:00.000-07:00

Opg 3.58

En bilmotor yder yder en mekanisk effekt på 25 kW når den kører med en konstant hastighed på 100 km/h, ad en lige vej vandret vej. Bilen vejer 825 kg

A) Hvor stor er gnidningsmodstanden (kraften) ved bevægelsen?

Vi får følgende at vide i opgaven:

P=25 kW

V=100 km/t = 100km/t / 3,6s = 27,7 m/s

m=825 Kg

F=P/V = 25kW/27,7m/s= 0,9 kA

B) Hvor lang tid går der, før farten er nede på 80 km/h når motoren kobles ud og gnidningsmodstanden i strid med fakta antages hastighedsuafhængig?

Vi ved følgende:

825 kg

0,9 kA

a=ΔV/t

T_{res = m*a}

0,9kN = 825kg * a = 900n/825kg =1,1 m/s^2

t=ΔV/t = 20/36/1,1m/s^2 = 5,1 sek

Opg. 3,59

Et uddrag fra en bilreklame fortæller at en bil afhængig af motorvalg har flg ydelser

P_mat	44	55	60	66	74	85	110
V_max	160	170	175	180	190	200	220

Vindmodstand kan i praktiske forhold bestemmes ved formeludtrykket

Fw = ½*Cw*A*S*v^2

hvor A = 2,25 M^2 er skyggearealet af bilen (set forfra), p = 1,25 kg/m^3 er luftens densitet, v er bilens fart og cw er den velkendte ”reklamestørrelse” bilforhandlere ofte benytter

A) Bestem den maksimale kraft som de forskellige motorer kan udvikle og vis grafisk at denne kraft er proportional

Vi får følgende at vide:

Fw = ½*Cw*A*S*v^2

A= 2,25 m^2

S= 1,15 kg/m^s

F(N)

990

1161,7

1231,29

1320

1402,11

1530

1800

Fw= p/v

44000/(160/3,6)

Cw= 2*Fw/A*S*v^2 = 2/A*S* hældning

formel for beregning af hældning = ΔY/ΔX=Fw/V^2

World of warcraft addict

2010-11-05T12:18:00.000-07:00

Summary of “World of Warcraft addict”

The video is a about a sixteen year old boy, who plays the online game called World of Warcraft. The problem is, that he spends more than 6 hours at day playing. His mother is very worried about him, not only because he is sitting most of the day in front of his computer, but also because she feels, that his personally is changing and becoming more violent and unpleasant. His mother is sure, that the game World of Warcraft is the reason why her son is acting like that. The boy says, he is addicted but not full addicted. He believes, he can quit when ever he want to. A reporter asked the boy, if he had ever regret playing the game for 16 mouths instead of going out meeting other people, but he tells, tat he meet a lot of new people playing the game, and in this way makes a lot of friends this way.

Summery of “addiction to World of Warcraft causes college drop-out? Nonsense”

This article about the game World of Warcraft claims, that it can be a reason why college students drop out, and if you can be addicted to a game or not. Aleks Krotoski believes, that playing computer isn’t worse than watching TV. She can’t see, why computer games should be the reason for college drop out. Vince. who is a student adviser. answers her post and says, that he has got A-students that instead of studying are playing World of Warcraft and therefore have got an F. He is sure, that the time spent playing the game, has a bad influence on the students. There are no proofs that show you, that you can be addicted to a game, because people who play it don’t get the traditional symptoms. Byron tells that certain research shows, that some children are more vulnerable than others, especially children who have behavioural or personality characteristics.

Commentary and discussion

The video “World of Warcraft addict” and the article “addiction to World of Warcraft causes college drop-out? Nonsense” each has different points of view. The video with the poor mother and her violent son, who doesn’t work or study either, effect our emotions. We can almost feel her sadness. It is very clear to see, that it appeals to feelings. She is sure about her son is addicted to the game, although her son says he isn’t, and that he is able to control it. Can the boy control it and only do it instead of watching TV or reading a book? And is that the reason why the sixteen year old boy is violent, or is it because of his teenage hormones? Or his he really addicted to the game? We can`t be sure, because there is no documentation that tells us, that you can be addicted to a game, so we can’t be sure what is right and what is wrong.

Why should computer games be a reason to college students to drop out? That is the questions the articles try to answer. How can you be addicted to a game, that only have a few common things with other types of addictions we know? The most of the article is based on knowledge and not influenced by emotions. That makes the article sound more trustworthy, because of the good documentation using scientific sources.

But should we believe in scientists or our feelings? Do things have to be proven to be true, or before we can trust them? The television media has a strong influence on out meanings and attitudes. Films make it easier to understand people’s feelings and help us to look at the problems in other ways, while it can be harder create feelings when reading an article.

In the article Byron states, that when you spend a lot of time reading, you’ll be called a book worm, and that will be considered at a positive thing, while watching a lot TV or playing computer games, will be considered as nerdy and bad for you. If you are addicted to a game when you play 6 hour at day, are you then also addicted if you read 6 hours each day? Many would probably answer no, but isn’t it the same thing? Reading a lot has traditionally been a positive behaviour, but the fact is, that other medias might be more meaningful, if you want to learn about certain things like nature, peoples behaviour and a lot of other things.

So what we see here, is the traditional conflict between science and ordinary people’s opinion.

So what to believe in?

Well, that’s actually up to your common sense.

I believe, hat the best is, that you use a combination of both opinions.

Use the scientific proves you can agree with and use your experience concerning friends and relatives playing computer games to evaluate, if it is good, harmless or good to play World of Warcraft several hours a day.

Projekt elforsyning

2010-11-05T12:16:00.000-07:00

Formål

Formålet er at opstille et forsøg der kan bevise newtons anden lov.

Materialer til forsøget

· Luftpudebænk

· Et stopur

· En vogn

· Nogle loder

· Snor

· Fiskeline

· Tommestok

Tid i gennemsnit = 1,88
Acceleration = a=2*s/t^2

a=2*0,75/1,88^2 = 0,42 m/s^2

20 grams lod
vægt = 20 g
Vogn = 180 g
afstand = 0,75 m

Tid I gennemsnit = 1,38 sek.

Acceleration: a= 2*s/t^2

a = 2*0,75/1,38^2 = 0,79 m/s²

30 grams lod
vægt = 30 g
vogn= 180
afstand = 0,5 m

tid i gennemsnit = 0,9
Acceleration = a=2*s/t^2

a= 2*0,5/0,9^2 = 1,24 m/s^2

Konklusion

Ud fra forsøget kan vi se at teorien ikke passer med de teoriske værdier dette kan skyldes at vi ikke havde taget højde for luftmodstand og gnidningsmodstanden i forsøget.

Elforsyning - fysik b

2010-11-05T12:15:00.001-07:00

Indledning

Den første former for elforsyninger producerede 220/440 volt jævnstrøm til den omkring beboere. Eftersprøgslen på strøm blev hurtigt større og man begyndte at bygge større elværker der kunne producer mere strøm og transporteres over længere afstande. Energi tabet var den gang meget stort indtil man begyndte at bruge jævnstrøm. Med jævnstrøm kunne man nedsætte mængden af energi der gå tabt under transporten. Vekselstrøm til jævnstrøm skulle visse sig at blive en succes der stadig i dag bliver brugt før strømmen når frem til brugerne.

Materialer til forsøget

· En strøm kilde

· To spoler med forskellige spændinger

· En lukket jernkerne

· et amperemeter

Metode

Vi sendte strøm gennem spolerne og målte den givende volt ind og ud.

Resultater
Primær spole 125 viklinger Sekundær Spole 600 viklinger

Volt ind	Volt ud
1,260	2,996
2,272	5,47
3,523	8,61
4,52	11,16
5,77	14,36
6,78	16,92
8,27	20,74
9,28	23,33
10,52	26,54

Konklusion

Primær spolen med halvt så mange viklinger som den sekundære burde give halvt så mange volt. Hvis vi kigger på tabellen ses at det kun i nogle tilfælde passer med teorien. I det tilfælde hvor sekundær spolen ikke er dobbelt så stor har der altså været en eller flere fejlkilder der har ændret resultatet.

Fejlkilder

- Spolen sad ikke helt tæt på jernkernen

- Spolerne kunne være beskadiget

Neopren - gummi materiale skabelon

2010-11-05T12:11:00.000-07:00

Materiale	Materiale gruppe: Gummi Materiale: Neopren	Elevens navn:
Beskrivelse af materialet	Almindelig handelsnavn Neopren eller Polycloropren
	Energiforbrug ved produktionen Laves ud af råolie og nitrogen.
	Forsyningshorisont. Meget høj, Stofferne i Neopren findes i stor mængder
	Struktur evt. kemisk sammensætning Neopren er olie med små luftbobler der gør stoffet meget støddæmpende og isolerende
	Overflade beskaffenhed blødt og eftergivende
	Hårdhed blødt
	Styrke forarbejdet rigtigt er det utrolig slid stærkt
	Farve(r) sort
	Almindelige forekommende handels-dimensioner
	Priser
	Andet
Bearbejdnings-metoder	Hvorledes kan materialet bearbejdes Materialet er yderst
	Hvilke redskaber er nødvendige i bearbejdningen
	Kræves der nogle særlige forholdsregler under bearbejdningen (sikkerhedsdragt, udsugning, etc.) Neopren kan i nogle tilfælde fremkalde allergi overfor stoffet.
	Andet
Samlings-metoder	Hvilke samlingsmetoder er normale for dette materiale (svejsning, lodning, limning, søm/skruer, nitning etc.) Smeltning og støbning
	Hvilke værktøjer er nødvendige ved disse samlingsmetoder Forme mens neoprenen er varm
	Kan materialet samles med andre materialer Ja, Neopren er ofte sammen blandet med andre materialer for at give materialet andre fordele f.eks for at gøre det stærkere eller blødere
	Andet
Levetid / Efterbehandling	Hvad er materialets normale levetid? Meget varieret
	Er der specielle ting der har indflydelse på nedbrydning af materialet? Materialet blive meget langsomt nedbrudt i naturen, det kan ikke forrådne, det er svært at ødelægge, derimod kan Neopren blive nedbrudt af ultraviolette stråler, så alt efter hvilke forhold materialet opbevares.
	Kræver materialet særlige efterbehandlingsmetoder? Ja når stoffet er opvarmet skal det støbes i forme.
	Hvor ofte kræves der efterbehandling? Aldrig efter formen er støbt
	Andet
Bortskaffelse	Hvorledes bortskaffes materialet (forrådnelse, forbrænding, deponering etc.) Et langt stykke hen af vejen kan det genbruges men eller er man nød til at brænde det
	Er der nogle forholdsregler ved bortskaffelsen Det må ikke indåndes eller brændes under lave temperaturer da det afgiver giftige luft arter
	Er der nogle miljøproblemer ved bortskaffelsen (Udledning af CO₂, NO_x, SO₂, andre emmisioner) Hvis man genanvender materialet er miljøbelastningen minimal, men bliver det brænd udleder det CO2 og SO2
	Er der mulighed for genanvendelse / genvinding Det er muligt at genanvende og det bliver gjort i stor grad
	Kommer der noget retur ved borstkaffelsen (eks. energi ved forbrænding/ brugbare råvarer etc) Hvis materialet bliver bortskaffet på et forbrændingsanlæg vil det give energi men udover det nej
	Andet

http://aag-gummi.dk/Gummityper.asp

Funktionsanalyse - matematik

2010-11-05T12:08:00.001-07:00

f(x)=-x^2x + 3

Dm(f) = IR

skæringspunkt x aksen

vi sætter y til at være 0 for at finde skæringspunkt i x

y=0

0=-x^2 +2x +3

Til det bruger vi 0 punkts formelen

X1,2 = -+b * kvadratruden(b^2 -4ac/2a (=) x= 3 eller x=-1

skæringspunkt med y aksen findes ved:

vi sætter x=0

f(0)=3

Minimuspunkt og Maximuspunkt

Vi diffeancere

f1 (x) = -2x + 2

vi sætter f til at være 0

0=-2x+2

2x=2

x=2/2 = 1

Health care reform in USA

2010-11-05T12:04:00.000-07:00

Synopsis Engelsk B
Introduction and problem formulation

Recently adopted by the

U.S.

government a new healthcare reform appeared, its purpose is to give everyone the opportunity for treatment regardless of economic conditions.

I chose this topic, because it is very up in the media, and because there is in Denmark some confusion about what exactly this reform is about. In this assignment, I will try to explain the following:

Work questions

-The new healthcare reform and what it is all about

-What improvements will the reform offer and what do you want to achieve

-Who is for and who is against this new reform

-Brief compare with the Danish health security, similarities and differences.

Selected materials from the following sources

http://www.healthreform.gov/index.html

This is the official website for the American healthcare system. Very trustworthy. Found the 11. april 2010

http://edition.cnn.com/2009/HEALTH/06/18/ep.health.reform.basics/

This source is from a large news provider called “CNN”. It should be trustworthy and it should be politically independent. Found the 11. april 2010

http://www.whitehouse.gov/Issues/health-Care

This is the official website for the white house in USA. Very trustworthy. Found the 11. april 2010

Conclusion

I in my assignment I will consider the background for the U.S. health care reform and explain its significance. Conclusion is basically that health reform as it accounts now can not be compared with the Danish health system.

What is the new reform?

In USA 46 million people live without health insurance. So if one gets sick, you will have to pay the full price for the treatment on a private hospital or use the government’s hospitals. The government’s hospitals are free, but you will often have to wait long time before it’s your turn. Also, if you need an expensive treatment, you will not always receive the best and most expensive treatment. Because of the low payment for the doctors in public Hospitals, it will surely attract inexperienced doctors who can’t find work in private Hospitals.

The new reform will make it possible for everybody to pay the cost of a health insurance, independent of how much you earn. So if your income is low, the government is going to pay the rest.

This reform will be implemented in less than 5 years

What improvements will the reform offer and what do you want to achieve

First of all it will give every American people the possibility to have a health insurance.

For the moment, you can’t get insurance if you already are sick or have had serious sicknesses such as cancer and diabetes.

It will make it easier to pay health insurance if you are unemployed or have low status jobs without paid health insurance.

For and against

FOR:

The democrats are of course for the new reform, surely because they suggested the reform in the first place. Obama, the leader of the democrats and president of the United States, assures that it can be implemented without tax raise for normal incomes.

AGAINST:

The republicans don’t really like Obama’s plan, they believe it isn’t American attitude to let the government control peoples health insurance and they believe it will be to expensive. Instead they would rather prefer the government to lower the taxes, so people can buy private health insurances.

FOR:

Most people without a paid insurance will probably welcome this new reform, especially if it is cheap and provides a good coverage.

AGAINST:

People with a paid insurance will perhaps not want the reform, because the government will use a lot of money on this, and because the employer might choose the government’s cheaper insurance. So he believes, that he might get lower quality and have to wait longer for treatment.

AGAINST:

Doctors and other people working in the private industry will be against because they get fewer customers witch lead to lower income

Comparison with the Danish security, similarities and differences.

In Denmark you pay for the health security through your tax, so people who earn a lot pay high taxes and a lot to social insurance, and people who don’t earn much or nothing, pay less or nothing (Americans say this is real socialism).

In Denmark it doesn’t matter how expensive the treatment is, if you need it, you will get it. This is much like the reform in United States is going to be, except that the coverage might be less.

In Denmark certain companies also offer treatments on private Hospitals, so the employees get faster (but not better) treatment.

In Denmark you will find many talented doctors in the public Hospitals, but you can’t choose which doctor you want to be treated off, that’s quite randomly, but you can be sure, that he will be an expert.

Skriftlig eksamen - Matematik B

2010-11-05T10:04:00.001-07:00

Individuelle afleveringer

Brug program til x og y

CD-ROM afleveres sammen med rapport

Rapport: besvar opgaverne, dokumenter tankegang (og mellemtrin) brug figuerer, kontroller svarene, skriv tydeligt hvad facit er.

Afleveres i 4 eksemplarer

1 Eksaminator

1 Censor

1 Skolen

1 Dig selv

Projekt dynamik - fysik B opgave

2010-11-05T10:02:00.000-07:00

Formål

Formålet er at opstille et forsøg der kan bevise newtons anden lov.

Materialer til forsøget

· Luftpudebænk

· Et stopur

· En vogn

· Nogle loder

· Snor

· Fiskeline

· Tommestok

Fremgangsmåde
Vej loddet og opstil forsøget i forsøgsvejledningen. Udfør forsøget med 5, 20 og 30 grams lodder og noter resultaterne. For at få et mere præcist resultat skal forsøget udføres med minimum 10 gang med hver lod og tag gennemsnit.

Beregning
5 grams lod
Vægt = 5 g
vogn = 180 g
afstand = 0,5 m

Tid i gennemsnit = 1,88
Acceleration = a=2*s/t^2

a=2*0,75/1,88^2 = 0,42 m/s^2

20 grams lod
vægt = 20 g
Vogn = 180 g
afstand = 0,75 m

Tid I gennemsnit = 1,38 sek.

Acceleration: a= 2*s/t^2

a = 2*0,75/1,38^2 = 0,79 m/s²

30 grams lod

vægt = 30 g
vogn= 180
afstand = 0,5 m

tid i gennemsnit = 0,9

Acceleration = a=2*s/t^2

a= 2*0,5/0,9^2 = 1,24 m/s^2

Konklusion

Ud fra forsøget kan vi se at teorien ikke passer med de teoriske værdier dette kan skyldes at vi ikke havde taget højde for luftmodstand og gnidningsmodstanden i forsøget.

Bødker faget

2010-11-05T09:59:00.000-07:00

Bødkeres arbejde gik ud på at lave tønder og træfade. At lave en tæt tønde den kunne indeholde et præcist mål kvævde stor præcistion og erfaring. Skulle man uddannes som bødker skulle man flere år i lærer hos en udlært bødker.

Bødkeren redskaber var:

Stryghølv en hølv der var mellem 75 og 300 cm lang som man ligger på gulvet med bladet opad og strygrt tønde stavene langs

Betrækkehølv en hølv der var omkring 50 cm lang og 10 cm bred, den blev brugt til at give tønden en glat overflade efter den øverste og nedeste ring er sat på.

Båndknive en kniv med håndtag i begge ender hvor knivbladet sidder i midten.

Bindtblok en stor kegleformet jerncylinder på 1,5-2 m høj, redskabet bruges til spænde tønden sammen efter dampningen

bødker faget har eksisteret siden 200 år e.kr og findes stadig i dag men i en mindre grad.

Sammensat funktion

2010-11-05T09:57:00.001-07:00

F(x)=kvadratruden(x2 +1)

Indre funktion = I

I(x) = x2 +1

I´ (x) = 2x

Når man ser bort fra den indre funktion skrives = z

Y(z)= Kradratruden(z)

Y` (z) = ½ kradratruden(2)

F(x)=y (i(x))

Diff af sammensat funktion

F´(x)= y´(i(x)) * i´ (x)

Eksempler:

Eks 1

F(x)=(2x+1)3

Vi søger f ´(x)

I(x)= wx+1

I ´ (x) = 2

Y(z) = z3

Y ` (z)= 3z2

F ´ (x) = 3(2x+1)2 *2 = 6 (2x+1)2

Eks 2

F(x)=sin(x2-3x)

Vi søger igen f ´ (x)

I (x) = x2-3x

I ´ (x) = 2x-3

Y(z) = sin(z)

Y ´ (z) = cos(z)

F ` (x) = cos(x2-3x)*(2x-3)

Opgaver:

a) f(x) = (7+3x2 )5

i (x) = 7+3x2

y (x) = 5*z4

5*(7+3x2)4

b) f(x)=(2+4x2-9x3)4

i´(x) = 6x-12x2

y´(x) = 4*z3

4*(6x—12x2)3

c) f(x)= (2- kradratruden(x+1))3

i(x)=kradratruden(x+1)

y(x)=2(z)3

Integralregning mat B

2010-11-05T09:56:00.000-07:00

Eksempel

Integrere → f(x)=x^2+4

(=)

Differentiere → f1(x)= 2x

2x*dx = x^2 +k x2+k= Integrationskonstanten (kan bestemmes hvis du har et punkt på

grafen af stamfunktionen

Udtales ”integral af 2x*dx”

f(x)=x2+4 er en stamfunktion til f ´(x)

Samfunktionen angives med et stort K

f(x)=2x → F(x) = x^2+k

Man kan efter regne om resultatet er rigtigt ved at differentiere igen.

Kaldes også integrationsprøven

F´ (x)= f(x)

Udregning på lommeregner f(x)=x

Klik F3 CALC

2 Integrate

ς (x, x)

ς x δ x → x2/2

F(x)=x2/2+k

f(x)=3x2 F(x)=x3+k

Regneregler

f(x)	F(x)= f(x) dx
k k^n Sin x Cos x Tank x (Sin x)^2 (Cos x)^2 1+(Tan x)^2=1/(Cos x)^2	k*x x^n+1/n+1 -cos x sin x -Ln l cos x l 0,5(x-sin x cos x) 0,5(x+sin x cos x) tan x

ς u (x) + v(x) dx=ς u (x) dx + ς v (x) dx

ς u (x) - v(x) dx=ς u (x) dx - ς v (x) dx

a^ -n = 1/a^n

n^Kradratruden(a^p) = a

Det skrå kast Teori

2010-11-05T09:53:00.000-07:00

Indledning: I fysik opstillede forsøg der gik ud på at affyre en kugle og ud fra det finde mundingsfart og at måle kastevidden ved forskellige vinkler.

Man kan vise kastet i en graf hvor y er højde og x er længde.

Teori: Når noget bliver kastet på jorden er der nogle kræfter der påvirker den, uden disse kræfter ville jorden være som i rummet og første stoppe når den rammer noget. Tyngdekraften presser objekter mod jorden. Tyngdekraften er i virkeligheden jordens enorme masse der trækker ting til sig, Jordens tyngdekraft er derfor også skyld i vi har en måne. Jordens bliver også påvirket af andre kræfter blandt andet solen, solens store masse trækker i alle solsystemets planter.

pH beregning

2010-11-05T09:50:00.001-07:00

stærk syre pH=-log C_s 0,1 M HCL ph=-log 0,1 = 1

svag syre pH=0,5(pK_s-log C_s) 0,1 M NH₄⁺ pH=0,5(9,25-log 0,1)= 4,63

stærk base NaOH =) Na⁺ + OH^- x=1

Mg(OH)₂ =) Mg²⁺ +2OH^- x=2

pOH=-log(1*0,1)=1 pOH+pH=14 =) pH=14-pOH =) pH=13

svag base pOH=0,5(pk_B-log C_B) pOH=0,5(4,75-log 0,1)=2,3 pH=11,2

0,1M NH3

C_ formel/koncentration= tilsætter

(_) aktuel/koncentration= ved jeg måler

Matematik differentialregning Tabel

2010-11-05T09:49:00.000-07:00

F(x)	F¹(x)
Ax+B	A
Ax²	2Ax
Xⁿ	N*x^n-1
Kradratruden(x)	1/2*kradratruden(x)
1/x	-1/x²
Sin(Kx)	K*cos(kx)
Cos(kx)	-k*sin(kx)
Tan(x)	1+(tan(x))²

Pesten - Den sorte død

2010-11-05T09:43:00.000-07:00

Indledning - den mørke middelalder

Middelalderen foregår i årene 476-1453. Middelalderen bliver også kaldt ”den mørke middelaldre” og det er der skam også god grund til at kalde den. Den mørke middelalder bliver den hovedsageligt kaldt på grund af dens mange nedture.

Menneskerne i Europa havde allerede i middelalderen et stort handels netværk mellem landene. Handelsmænd kom langvejs fra for at sælge deres vare til fjerne lande, men det var ikke det eneste de bragte med sig.

Den sorte død kommer til Europa

År 1346 ved Sortehavet konstateres en ny sygdom. Sygdomme var dengang en meget almindelig årsag til dødsfald, og der var ofte meget lidt eller intet at gøre. I modsætning til mange andre sygdomme var denne meget smitsom og mere dødelig end før set. De fleste meget dødelige virusser uddør hurtigt, men den nye virussygdom fra sydøst skulle vise sig at komme til at plage Europa gennem mere end 3 århundreder.

Efter sygdommen ved Sortehavet i 1346 var i udbrud, gik der kun få år før den nåede til Østeuropa. Det var en kæmpe katastrofe for Europa. På få år dræbte sygdommen op i mod 30 – 40 % af befolkningen i ramte byer. Sygdommen blev kaldt pest.

Pesten blev hurtigt spredt rundt i Europa gennem handelsvejene. Pesten i byerne forsvandt ofte først flere år efter byerne var blevet ramt. Men ikke alle smittede fik pestsymptomer og døde af det. Nogle var kun raske smittebærere, hvilket gjorde sygdommen endnu mere farlig.

Folk vidste ikke helt hvordan pesten smittede. Mange mente, at pesten smittede fra sorte rotter, det er derfra navnet ”den sorte død” stammer fra. Dette rygte blev til sidst til en overbevisning om at det var rotter der smittede, hvilket gjorde folk skrækslagen for at være i nærheden af rotter. Frygten for rotter dengang er måske noget vi har taget med os til i dag? Men det vides ikke. Flere teorier og rygter omkring pesten kom gennem årerne. Nogle kristne overhoveder mente, at jødiske sammensværgelser var skyld i pesten. Dette førte til jødeforfølgelse og massakrer på jødiske samfund. Ud over dette, blev der jævnligt ofret til gud, i håb om helbredelse for sygdommen.

Sygdommen spredte sig gennem Europa, det menes, at den bredte sig 2-8 kilometer om dagen. Pesten nåede første gang til Danmark i år 1351, formodentligt med et skib langvejs fra. Netop at pesten skulle komme fra et skib er meget sandsynligt, da der var mange handelsskibe der sejlede gennem Danmark fra Østersøen. Mange historier fortæller også om skibe, der efter uger på havet kom i havn, og hvor størstedelen af besætningen var døde. Danmarks befolkning havde de næste mange år i perioder pest, der i folketætte områder dræbte op imod en tredjedel i befolkningen.

Helbredelse af sygdommen var svært og ofte med ringe resultater. Sygehuse var overfyldte, og man havde derfor noget specielle steder tilr pestramte, hvor de blev samlet. Mange nye helbredelsesmetoder og urter blev afprøvet under pesten. Folk var desperate. Selv om lægerne prøvede at amputere lemmer på de syge, var mange villige til dette.

I det 14. århundrede, omkring 50 år efter, at pesten kom til Europa, begyndte man at bekæmpe pesten på en mere effektiv og smart måde. Venedig, Milano og Firenze var de første byer der begyndte på den nye strategi. Man mente, at pesten smittede gennem lugten fra pestsmittede individer, derfor lukkede landene i høj grad for udenbys handel. Det var ikke længere nemt at få adgang til byerne. Pesten nåede trods de skærpede foranstaltninger alligevel nogle gange ind i byerne. Når en person med pest blev opdaget, blev han med det samme forvist fra byen eller sendt på sted for pestinficerede. Foranstaltningerne var barske, men det hjalp, og i byerne med disse foranstaltninger var dødstallet betydeligt mindre end i byer uden.

Efter succesen i Venedig, Milano og Firenze blev lignende foranstaltninger taget i brug i mange andre europæiske lande. Dette skabte et meget isoleret Europa med begrænset handel.

Pesten fortsatte i Europa til langt efter middelalderens slutning. Den sidste pest forsvandt i begyndelsen af 1800 tallet efter at havet været den meste hyppige dødsårsag i næsten 300 år. Det vides ikke, hvorfor pesten bare forsvandt.

Pesten

Pesten er selv i dag ukendt og dens oprindelse kendes stadig ikke. I forhold til i middelalderen, hvor man troede at pest smittede gennem lugt, ved vi i dag, at denne teori ikke holder stik.

Den sorte rotte opfattedes dengang som værende en af årsagerne til pestens spredning. I dag tror man stadig, at rotter var med til at sprede pesten. Rotter har ofte lopper. Disse lopper mener man har fået pesten inficerede rotter og overført smitten til mennesker via deres bid. Denne teori giver også grund til at tro, at de karakteristiske bylder den inficeret fik, var der hvor loppen havde bidt.

Man mente, at bylderne skulle skæres væk for helbredelse. Denne teori var dog ikke korrekt. Vi formoder i dag, at pesten var en virusinfektion som inficerede lymfekirtlerne og ikke en almindelig betændelsestilstand. Derfor hjalp det ikke at fjerne hud og væv, da infektionen var i hele kroppen.

Man mente, at pesten smittede fra menneske til menneske. Det regnes i dag ikke for at være helt korrekt, da man nu mener, at pesten kun var luftbåren hvis den smittede person havde lungebetændelse og hvor smitten da kunne overføres ved dråbeinfektion.

Sygdomsforløb

Pesten havde mange symptomer som gennem årerne ændrede sig. Det må betyde at pesten muterede gennem tiden.

De første symptomer få dage efter smitte: startede ofte med slem hoste, svimmelhed og kvalme samt smerter i lemmer.

4-5 dage efter smitte: de første bylder brød frem

5-14 dage efter smitte: 40-70 % af de smittede døde

Forløbet her var ikke ens for alle, faktisk var der nogle mennesker der overhovedet ingen symptomer fik og overhovedet ikke var påvirket af virussen.

Kilder

http://da.wikipedia.org/wiki/Middelalderen

Resten af kilderne må du få næste gang vi har timer sammen for har ikke links til dem.

Syrestyrke

2010-11-05T09:39:00.000-07:00

Defineres ud fra syrens reaktion med vand

S + H 2 O  B + H 3O +

S = syre
B = base

Ks = (B)( H 3O +)/(s)

Ks =styrkekonstanten

Stærk HCL 1x107 M
H2SO4 1x103 M

Middelstærk H2SO3 1,29x10-2 M
HNO2 ,47x10-4 M

Svag CH3COOH 1,74x10-5 M
NH4+ 5,62x10-10 M

Stort tal =) stærk (= lille
Lille tal = svag (= stort

pKs = -log ks

pH= -log(H3O+)

Noter

Orkaner synopsis

Indgreb i et ligevægtssystem - kemi b

Kinetisk Energi

Fysik opgaver

World of warcraft addict

Projekt elforsyning

Elforsyning - fysik b

Neopren - gummi materiale skabelon

Hvorledes bortskaffes materialet (forrådnelse, forbrænding, deponering etc.)

Er der mulighed for genanvendelse / genvinding

Kommer der noget retur ved borstkaffelsen (eks. energi ved forbrænding/ brugbare råvarer etc) Hvis materialet bliver bortskaffet på et forbrændingsanlæg vil det give energi men udover det nej

Andet

Funktionsanalyse - matematik

Health care reform in USA

Skriftlig eksamen - Matematik B

Projekt dynamik - fysik B opgave

Bødker faget

Sammensat funktion

Integralregning mat B

Det skrå kast Teori

pH beregning

Matematik differentialregning Tabel

Pesten - Den sorte død

Syrestyrke