Jeg er altid meget kritisk med de indlæg der bliver sendt til mig, men jeg må indrømme, at Jonathan tog mig lidt med bukserne nede. Sjældent har jeg fået tilsendt en så udførlig og gennemarbejdet artikel. Så hatten af for det!!

Grib en kop kaffe og bliv klogere.

Update: Mikkel Kongsfelt fra http://mikkel.kongsfelt.eu har været så venlig at læse hele indlægget op for os. Så hvis du bliver træt af at scrolle eller hellere bare vil have alt den gode information med på farten, så har du nu muligheden for at downloade det hele som mp3. Bemærk dog, at enkelte ting kun giver mening hvis du læser dem.

Download Link (højre klik og vælg “gem som”)

On-Page Søgemaskineoptimering

Har du været i “SEO gamet” et stykke tid, kender du nok allerede til begreberne On-Page SEO og Off-Page SEO. For jer der ikke ved hvad det er, er On-Page kort sagt den søgemaskineoptimering, som du kan foretage inde for domænets rammer. Dvs. optimering af Meta tags, header tags (H1, H2 ..) mm. Mens Off-Page SEO modsat er den søgemaskineoptimering, som du kan foretage dig uden for domænets rammer. Dvs. linkbuilding, sociale medier mm.

Begge ting har en stor betydning for din positionering i SERP. For har du kun optimeret den ene del, vil du i de fleste tilfælde ikke rigtig komme nogen vejene ift. til positionering i SERP. Forestil dig fx en fodboldspiller, som har et stort talent inde for fodbold (On-Page SEO), men aldrig bliver set eller anbefalet (Off-Page SEO). Så vil han ikke rigtig blive til noget. Forestil dig modsat, at alle kender ham (Off-Page SEO), men han egentlig ikke kan finde ud af fodbold (On-Page SEO) – så vil han heller ikke komme nogen veje. Derfor er det vigtigt, at du har styr på begge ting ift. din hjemmeside.

Det skal dog siges, at der i visse tilfælde kan være undtagelser. Jeg ser stadig hjemmesider, som egentlig ikke har styr på deres On-Page SEO, men som har nogen rigtig gode og stærke links, som medfører at de har en høj placering i SERP. Og sådan kan det også være i fodbold – vi kan nok alle undre os over, hvad en mand som Andy Carroll laver på en fodbold bane?

Basale On-Page SEO

Der er visse basale On-Page SEO tips, som du skal have optimeret på din hjemmeside. Fx

• Unikke og optimeret SEO Title og Meta Description på hver side
• Optimeret header tags (H1, H2, H3 mm.)
• Permalinks struktur og URL optimering
• Redirect til www. eller ikke-www
• Brødkrummer
• “Nofollow” tag for affiliate link
• Hastighedsoptimering
• Og mange andre ting

Har du ikke styr på dem, vil jeg anbefale dig at læse denne On-Page SEO Guide.

Avanceret On-Page SEO

Jeg vil derimod give dig nogle tips til avanceret On-Page SEO, som du kan kigge på, når du har tjek på de basale. Jeg vil fortælle dig, hvordan du udfører dem i WordPress.

Du vil dog stadig kunne bruge rådene, selvom du ikke bruger WordPress – men der vil ikke være en guide til, hvordan du udfører dem rent praktisk. Har du ikke installeret Yoast’s plugin WordPress SEO, skal du gøre det med det samme – det er et must plugin til WordPress. Yoast’s plugin klarer faktisk ret mange avancerede On-Page SEO faktorer – bl.a. rel=”next”, rel=”prev” mm. – men der er stadig mange ting som kan forbedres. Samtidig er der mange andre indstillinger i Yoast’s plugin, som det er vigtigt, at du foretager dig. Alle disse ting kommes der ikke ind på her, så det kan derfor også anbefales at læse denne WordPress SEO by Yoast Guide og følge den.

1. Optimer kategori arkiv

Har du en blog på din hjemmeside, bruger du sikkert også funktionen “Kategorier”. Det er også en god ide, da det giver en bedre navigering og struktur på din hjemmeside. Ulempen ved “Kategorier” er dog, at de ofte skaber duplicate content – da deres indhold meget ligner bloggens hovedside.

Derfor anbefaler de fleste også ikke at indeksere dem. Men det er egentlig synd, da du med nogle få ændringer kan forhindre duplicate content.

Har du få indlæg og få kategorier, vil jeg anbefale dig at deindeksere dem. Det kan du nemt gøre vha. af Yoast plugin. Gå ind under “Titles & Metas” og derefter “Taxonomies” – og her kan du så “noindex, follow”.

Men for hjemmesider med flere kategorier og indlæg, vil dette være en god ide at optimere dem og indeksere dem.

Overskriften skal være H1

Er overskriften på din kategori arkiv ikke H1 tag, skal du ændre det. Du skal redigere i din category.php. Har du ikke den, skal du bruge archive.php – og har du heller ikke den, skal du bruge index.php.

Koden for overskriften vil ofte se ud som noget lignende den nedenstående kode:

<?php the_title(); ?>

Dette kan dog variere fra tema til tema. Fx ser koden sådan ud på min blog:

<?php } elseif(is_category()){ ?>
<?php _e(“”, “site5framework”); ?><?php $current_category = single_cat_title(“”, true); ?>

Herefter skal der blot indsættes H1 tagget, så det kommer til at se således ud.

<?php } elseif(is_category()){ ?>
<h1><?php _e(“”, “site5framework”); ?><?php $current_category = single_cat_title(“”, true); ?></h1>

Tilføj beskrivelse

Det andet du skal gøre er, at tilføje en beskrivelse af kategorien, som vil blive vist under indlæggene. Dette vil bl.a. adskille de forskellige kategorier fra hinanden, og være medvirkende til at forhindre duplicate content.

Du skal bruge din category.php for at tilføje introducerende beskrivelse. Har du ikke den, skal du bruge din archive.php og har du ikke den, skal du bruge index.php.

Derefter skal du tilføje følgende kode i din fil, der hvor du vil have placeret din beskrivelse – dvs. efter overskriften og før indlæggene.

<?php echo category_description($category); ?>

Herefter vil den beskrivelse som du skriver inde under din kategori, være den beskrivelse, som bliver vist på din kategori. Gå ind under Indlæg > Kategorier > Vælg en kategori. Ud for “Beskrivelse” kan du så skrive din ønskede beskrivelse.

Har du problemer med dette, kan du nok finde en over Odesk, Elance eller lignende, som kan gøre det for dig forholdsvis billigt.

SEO Title og Meta Description

Ligesom på dine andre sider og indlæg, skal du skrive en unik SEO Title og Meta Description for dine kategorier. Dette gør du ved at gå ind i “Kategori” under “Indlæg”, og her trykker du så på den ønskede kategori.

Og nederst på siden, kan du så ændre SEO Title og Meta Description vha. af Yoast plugin.

Andet

Husk øvrigt, at du kun skal vise uddraget af indlæggene på dine kategorier – da det vil kunne skabe duplicate content, hvis du viser hele dine indlæg. Og byg så vidt muligt gode og stærke links til din kategori side (både interne og indgående links).

2. Optimer “forfatter” arkiv

Ligesom du kan optimere dine kategorier, kan du ligeså optimere din forfatter arkiv. På min blog er der (på nuværende tidspunkt) kun 1 forfatter, og derfor er det overflødigt at have et forfatter arkiv – da den bare så vil vise alle indlæg på bloggen. Derfor har jeg deaktiveret forfatterarkiverne vha. af Yoast plugin – så linket redirecter til min forside.

Men har du flere forfattere på din hjemmeside, kan det være relevant at have disse forfatter arkiver. Og vil du gerne have dem indekseret af søgemaskinerne, vil det være en god ide at optimere dem (husk at du så ikke skal afkrydse felterne “noindex, follow” og “Deaktiver forfatterarkiverne”).

Opret en Author.php

Der er visse temaer, som har en author.php (bl.a. WordPress standard tema Twenty Twelve). Har du ikke sådan en, skal du oprette en. Åbn fx Notepad og kopier alt indhold fra din archive.php over i den. Slet nu alt indhold efter <?php get_header(); ?> til <?php get_sidebar(); ?> (du kan se det som det røde markeret i billedet nedenunder).

Har du heller ikke archive.php, skal du i stedet bruge din index.php. Der skal du dog bruge en lidt anden metode, og det kan du læse mere om på WordPress egen beskrivelse af Author Template.

Indsæt kode

Nu skal du indsætte følgende kode i mellem <?php get_header(); ?> og <?php get_sidebar(); ?>:

<?php
$curauth = (isset($_GET['author_name'])) ? get_user_by(‘slug’, $author_name) : get_userdata(intval($author));
?>

Indsæt variabler

Og så skal du indsætte de variabler som du ønsker der skal blive vist på siden. Jeg anbefaler følgende 2 variabler:

$curauth->nickname;
$curauth->user_description;

Der findes et hav af andre variabler du kan bruge. Du behøver dog ikke – ifølge min mening – at have andre variabler end disse to, som viser dit kaldenavn og bruger-beskrivelse på forfatter arkivet. Derfor skal du indsætte nedenstående kode efter den forrige kode:

<h2>Om: <?php echo $curauth->nickname; ?></h2>
<dl>
<dt>Info:</dt><dd>
<?php echo $curauth->user_description; ?></dd>
</dl>

Herefter skal der indsættes “The Loop”. Hvordan den kode skal være, kommer an på hvilket tema du anvender. Men du kan se et eksempel nedenunder.

Eksempel

Du kan her se et samlet eksempel på en komplet author.php. Du vil kunne bruge den til din hjemmeside, men designet vil se anderledes ud end på dine kategorier pga. “The Loop”. Du skal derfor ændre koden efter <!– The Loop –> indtil <!– End Loop –>, hvis designet skal passe til din hjemmeside.

<?php get_header(); ?>

<div id=”content” class=”narrowcolumn”>

<!– This sets the $curauth variable –>

<?php
$curauth = (isset($_GET['author_name'])) ? get_user_by(‘slug’, $author_name) : get_userdata(intval($author));
?>

<h2>Om: <?php echo $curauth->nickname; ?></h2>
<dl>
<dt>Info:</dt>
<dd><?php echo $curauth->user_description; ?></dd>
</dl>

<ul>
<!– The Loop –>

<?php if ( have_posts() ) : while ( have_posts() ) : the_post(); ?>
<li>
<a href=”<?php the_permalink() ?>” rel=”bookmark” title=”Permanent Link: <?php the_title(); ?>”>
<?php the_title(); ?></a>,
<?php the_time(‘d M Y’); ?> in <?php the_category(‘&’);?>
</li>

<?php endwhile; else: ?>
<p><?php _e(‘Der er desværre ikke nogle indlæg af denne forfatter’); ?></p>

<?php endif; ?>

<!– End Loop –>

</ul>
</div>
<?php get_sidebar(); ?>
<?php get_footer(); ?>

Vil du læse mere om dette, kan du læse WordPress Author Template. Her kan du bl.a. læse hvilke andre variabler du kan tilføje, og få hjælp hvis du har problemer.

Ligesom din kategori arkiv, er det selvfølgelig også vigtigt at du også gør følgende for dit forfatter arkiv:

SEO Title og Meta Description

Du skal også her skrive en unik SEO Title og Meta Description. Det gør du ved at gå derind, hvor du kan redigere i din bruger, også går allernederst på siden. Der er der en indstilling der hedder “WordPress SEO indstillinger”, hvori du kan skrive det.

Andet

Hvis du viser noget tekst fra indlæggene – så husk at du også her kun skal vise et uddrag. Og byg også her gode links til siden (både interne og indgående).

3. Sider i stedet for indlæg

Har du et indlæg som er den ultimative kilde for et givent emne, og som er et af dine mest populære indlæg. Så kan der være en god grund til at konvertere den til en side. Det kan der være flere grunde til, og den største er nok følgende:

Keyword density

Hvis du skal have ranket dit indhold på et givent søgeord (fx linkbuilding), har det en betydning, hvor mange gange du nævner dette ord (keyword density), hvor du placerer det, er det i dit H1 tag mv. Alt dette ved du sikkert.

Forestil dig nu, at du har 50 kommentarer på dit indlæg, hvor der ikke er inkluderet dit vigtigste søgeord i kommentarerne (i dette tilfælde “linkbuilding”). Dette kan ret hurtigt ændre din keyword density, og medføre en negativ effekt på din On-Page SEO.

Dette undgår du ved at lave det til en side, hvori det ikke er muligt at kommentere på indlægget. Husk at du kan tjekke din keyword density vha. af Yoast plugin, ved at skrive dit vigtigste søgeord i “Fokus Nøgleord” (i nedenstående eksempel “on-page seo”).

Ved derefter at trykke på “Side analyse”, kan jeg se hvad min “Keyword density”, og se om jeg – i følge Yoast – nævner søgeordet tilpas mange gange (i nedenstående tilfælde er den altså for lav).

Eksempler

Der findes mange eksempler på indlæg som er en stærk kilde inde for et givet område, som derefter er blevet konverteret til en side. Af eksempler kan bl.a. nævnes:

• Jon Cooper: Link Building Strategies – The Complete List
• SEO Book: The Blogger’s Guide To SEO

4. Fjern dato i SERP

Dette er ikke noget der har betydning for din positionering i SERP, men det er noget der kan øge din CTR i SERP. Hvis folk ser din artikel i SERP og den er flere år gammel, vil de have tendens til at tage en anden nyere artikel i stedet for, da de vil se din artikel som ‘outdated’.

Men det kan være, at din artikel er ‘tidløs’ og derfor sagtens kan anvendes, selvom den er flere år gammel. Det kan fx være en madopskrift på brun sovs. Denne opskrift vil sagtens kunne bruges flere år i fremtiden – og det vil derfor være urelevant, at der vises en dato i SERP. Derudover medføre en dato i SERP, at du kan skrive færre tegn i din Meta Description.

Nedenfor kan ses et eksempel på to opskrifter på brun sovs, hvori der ved den ene vises en dato i SERP.

Hvordan fjernes datoen?

Ved at bruge en javascript i stedet for PHP kode, vil datoen blive vist på præcis samme måde for dine brugere, men Google vil ikke længere vise datoen i SERP.

I de fleste WordPress temaer skal du kigge i følgende tre filer:

• index.php
• archive.php
• single.php

Der kan muligvis være flere/færre filer du skal redigere i, afhængig af hvilket tema du bruger. Du skal lede efter en kode lignende denne:

<?php the_time(‘F jS, Y’) ?>

De tre variabler (i dette tilfælde ‘F jS, Y’) kan variere – fx ser koden således ud i mit tema:

<?php the_time(‘M j, Y’) ?>

Den skal du ændre til:

<script language=”javascript” type=”text/javascript”>document.write(“<?php the_time(‘F jS, Y’) ?>”);</script>

Og i mit tilfælde:

<script language=”javascript” type=”text/javascript”>document.write(“<?php the_time(‘M j, Y’) ?>”);</script>

Dette vil fjerne datoen fra SERP, næste gang dine sider/artikler bliver crawlet af Google.

5. Tilføj noindex & nofollow til dine ‘Svar link’

De fleste temaer har den funktion, at du kan svare en given kommentar ved at trykke på et link, med fx teksten “Svar”. Dette er en god funktion til at holde en samtale kørende via kommentarerne.

Dette ‘svar link’ vil dog inkludere en kommentar ID i URL’en, som fx kunne se således ud:

www.example.com/example-post/?replytocom=1

Og problemet er, at søgemaskinernes bot vil følge dette link. Men disse sider indeholder præcis det samme som foregående side, og der vil derfor være helt unødvendig crawling. Samtidig kan du også risikere, at søgemaskinerne indeksere det, og da det har det samme indhold som den forrige side, vil det derfor skabe duplicate content.

En måde at løse dette problem på er, at tilføje rel=”nofollow” til alle dine ‘svar links’ og deindeksere dem vha. robots.txt – det vil fortælle søgemaskinerne, at de ikke skal følge linket og ikke indeksere det. En anden løsning vil være at fjerne variablen ?replytocom=1 vha. Yoast’s WordPress SEO plugin. Jeg vil komme ind på, hvordan du gør i begge eksempler.

Manuelt

Vil du gøre det manuelt, skal du gøre følgende.

Du skal først indsætte følgende kode nederst i din functions.php (dog før ?>):

// Add a rel=”nofollow” to the comment reply links

function add_nofollow_to_reply_link( $link ) {
return str_replace( ‘”)\’>’, ‘”)\’ rel=\’nofollow\’>’, $link );
}
add_filter( ‘comment_reply_link’, ‘add_nofollow_to_reply_link’ );

Du kan se et eksempel på det nedenunder:

Derudover skal du tilføje følgende i din robots.txt. Du kan finde din robots.txt inde under SEO > Rediger filer.

Disallow: /*?replytocom

Du kan på nedenstående billede se, hvordan det ser ud på et af mine sites.

Yoast’s WordPress SEO

Du kan som sagt også løse dette problem ved at fjerne variablen.  Du skal gå ind under SEO > Permalinks, her skal du checke nedenstående valgmulighed:

6. Tillid

At ens hjemmeside signalerer tillid er noget som Google og de andre søgemaskinerne kan lide. Ved at implementere tillid signaler, viser du en autoritet over for søgemaskinerne (og for den sags skyld også brugerne) – som kan betyde en bedre positionering i SERP. Der er flere forskellige ting du kan gøre, for at signalere mere tillid.

Reducer reklamer ‘above the fold’

Google kom med en opdatering – “Ads Above The Fold” – den 19. januar 2012, som medfører at det kan have en indflydelse på din ranking, hvis du har for mange reklame bannere “above the fold”. Således udtalte Google sig ved opdateringen:

“If you click on a website and the part of the website you see first either doesn’t have a lot of visible content above-the-fold or dedicates a large fraction of the site’s initial screen real estate to ads, that’s not a very good user experience. Such sites may not rank as highly going forward.”

Dette har ikke kun en positiv indflydelse på din ranking, men også på din sides brugervenlighed og konvertering. ‘Above The Fold’ er den information som brugeren kan se, uden at skulle scrolle. Skal brugerne scrolle ned for at se dit vigtigste indhold (fx pga. en stor header annonce), vil brugeren måske vælge en anden hjemmeside i stedet for.

Samtidig kan det være forskelligt hvad forskellige brugere ser, da nogen fx kan have installeret toolbars, andre ser din side via deres iPad osv. Du kan vha. Conduct Browser-Size Analysis i Google Analytics se hvor mange procent af dine besøgende, som kan se et specielt område på din hjemmeside.

Login på din Analytics bruger, og tryk på Indhold sektionen, og derefter In-Page Analytics.

Herefter skal du trykke på Browserstørrelse oppe i højre hjørne. Nu kan du holde musen over forskellige steder på din hjemmeside, og se hvor man pct. af dine besøgende, som kan se det område.

Som du kan se på nedenstående billed, kan 76 pct. af mine besøgende på Billigste-Internet se det område hvor jeg har min mus.

Med det kan du hurtig fastslå om dine besøgende kan se de vigtigste områder på din hjemmeside, eller om fx din header annonce fylder så meget, at dine besøgende ikke kan se de essentielle ting på din hjemmeside.

Engager dine brugere til at kommentere

Har du aktive brugere, som kommenterer på dine indlæg – er det signal om engagement og at du har noget interessant indhold. Du kan gøre brug af følgende metoder til at få flere kommentarer på dine indlæg.

Kan man kommentere på dine indlæg?

Det første du skal have tjekket, er, om man overhovedet kan kommentere på dine indlæg. Det gør du ved at gå ind under Indstillinger - Diskussion og checke nedenstående felt.

Det vil gøre det muligt for brugere at kommentere på dine indlæg. Der findes desuden en masse andre indstillinger, som det kan være en god idé at kigge lidt nærmere på. Du kan læse mere om det på WordPress Codex: Comments in WordPress.

Personaliser din Call-To-Action tekst

Som normalt står der “Skriv en kommentar”, “Skriv et svar” eller lignende ved de fleste temaer. Ved at gøre den tekst lidt mere interessant, kan det højne chancen for at folk gider kommentere. Du kan fx skrive “Hvad er din mening?”, “Jeg vil sætte pris på din kommentar”, “Så er det din tur” eller hvad du finder passende for din hjemmeside.

Har du allerede oversat dit tema vha. af en .mo og en .po fil, er det ligetil at ændre teksten (har du ikke, så læs denne guide). Du skal blot finde teksten vha. af søgefunktionen i Poedit.

Og derefter oversætter teksten til det, som du ønsker.

Og husk at uploade filen igen. Herefter vil teksten være ændret. Hvad du skal ændre den til, kommer lidt an på hvad din målgruppe er. Er din målgruppe fx folk som har viden inde for online markedsføring, har det nok ikke den store effekt om der står “Skriv et svar” eller “Føl dig velkommen til at skrive en kommentar”. Men til folk der ikke normalt kommenterer på diverse blogs, kan det evt. forvilde dem, hvis der står “Skriv et svar”.

Underret personer, når der kommer en ny kommentar

Pluginet Subscribe to Comments er et must, hvis du har indlæg, hvori der kan kommenteres. Dette gør det muligt for brugere at abonnere på dine kommentarer, så de modtager en mail hver gang der kommer en ny kommentar på indlægget. Dette holder samtalen gående, og brugerne modtager en underretning (mail), når du har svaret på deres kommentar.

Der vil komme et lille felt under kommentar boksen, hvor der står “Giv mig besked ..”.

Igen – er din målgruppe folk, som er vant til at kommentere er det ikke nødvendigt at ændre teksten eller have boksen checket fra starten. Her kender målgruppen denne funktion, og bruger den, hvis de har lyst eller ej. Det kan fx være at brugeren kun kommenterer på en blog pga. linkbuilding, og egentlig ikke er interesseret i at se et svar på kommentaren.

Men er din målgruppe folk som ikke er vante til at kommentere, vil jeg anbefale at redigere teksten lidt. Jeg har den erfaring, at i tilfælde hvor målgruppen ikke er vant til at kommentere, er der ikke særlig mange der bruger denne funktion (nok fordi de ikke helt forstår den). Selvom det vil være meget relevant, da de måske har stillet et spørgsmål som fx “Hvordan ser man Netflix på sit LG fjernsyn?”.

Jeg har derfor oplevet en markant stigning i brugen af denne funktion, ved at redigere teksten lidt (og evt. have den checket fra starten). Så den i stedet kunne se ud ligesom nedenstående eksempel.

SEO

Der er et lille problem ved Subscribe to Comments – nemlig at der ikke er nofollow på linket “Du kan også abonnere uden at kommentere”. Og du vil derfor ofte få sådan en fejl i Google Webmaster Tool.

Dette problem kan du løse ved at indsætte denne kode i din robots.txt: Disallow: /comment-subscriptions. Det kan du gøre vha. af Yoast SEO plugin. Du skal bare trykke på “Rediger filer” ligesom på nedenstående billed, også kan du der rette i din robots.txt.

Svar på dine kommentarer (hurtigt)

Ved at svare på dine kommentarer – så hurtigt som muligt – viser du brugerne, at du påskønner deres kommentarer og at du tager dem seriøs. Du kan i indstillinger vælge at modtage en e-mail, når nogle skriver en kommentar eller der er en kommentar til bedømmelse. Så kan du hurtigst muligt få svaret dine brugere.

Du skal gå ind under Indstillinger – Diskussion, og checke nedenstående felter (normalt er de checket).

Så vil du modtage en e-mail til den e-mail du har angivet i Indstillinger - Generelt.

Integrere Facebook, Twitter mm.

Det kan forhindre visse brugere i at kommentere på dine indlæg, når de skal udfylde visse felter inden de kan kommentere (fx e-mail, navn, evt. webside mm.). Men ved at gøre det muligt at kommentere via deres Facebook, Twitter mv. profil, vil de måske være mere tilbøjelig til det.

Der er flere forskellige plugin (gratis og Premium) til WordPress, som kan gøre det muligt. Jeg vil anbefale dig at bruge lidt penge på pluginet Comments Plus. Her kan du nemt og hurtig gøre det muligt for brugere, at kommentere via deres Facebook, Twitter eller Google bruger. Du skal oprette en Facebook og Twitter App, men det er forholdsvis ligetil, og der er en guide der fortæller hvordan du gør det.

Igen afhænger din målgruppe lidt af om du skal bruge dette eller ej. Jeg vil især anbefale dig at bruge det, hvis dine brugere ikke normalt kommentere særlig meget på diverse blog. Gør du det fx muligt på en blog om SEO, vil det nok ikke have den store effekt.

Andet

Her er andre ting, som signalerer tillid til søgemaskinerne (og brugerne).

• Link ud til autoritære hjemmesider. Det er et tillids signal, hvis du linker ud til indhold som ses som høj autoritet, og det har en positiv indvirkning ift. ranking. Og sørg for ikke at have døde links på din hjemmeside – det kan du bl.a. tjekke vha. Broken Link Checker, hvis du bruger WordPress.
• Sociale delinger. Forsøg at få dit indhold delt på de sociale medier. De sociale medier får større og større betydning ift. SEO, og bliver dit indhold ofte delt på de sociale medier, er det et signal om at dit indhold er interessant.
• Få lavet en “Om os”, “Brugervilkår”, “Privatlivspolitik & Cookies”, “Ofte stillede spørgsmål” (læs denne guide til hvordan du laver en “Ofte stillede spørgsmål” vha. Google Analytics) mm. side. Selv til din mindre affiliate side, kan det være en god ide at tilføje disse sider. Det signalerer både tillid over for læserne, men også søgemaskinerne.

7. Bounce rate og Dwell time

Brugervenlighed er vigtigt for dine brugere, men er også en faktor som Google (efter deres opdateringer) bruger som en ranking faktor – og i den sammenhæng bruges ofte udtrykkene bounce rate og dwell time.

Hvad er bounce rate?

Googles officielle definition på bounce rate er:

“Bounce rate is the percentage of single-page visits (i.e. visits in which the person left your site from the entrance page. Bounce rate is a measure of visit quality and a high bounce rate generally indicates that site entrance (landing) pages aren’t relevant to your visitors. You can minimize Bounce Rates by tailoring landing pages to each keyword and ad that you run. Landing pages should provide the information and services that were promised in the ad copy.”

Dvs. at når en bruger besøger en side på din hjemmeside og derefter forlader den uden at se andre sider på din hjemmeside (enten ved at trykke på ’tilbage knappen’ i deres browser, besøge en anden side, lukke browseren eller skrive en ny URL i adressefeltet) er det et bounce.

Korrelationen mellem Bounce rate og Dwell time

Men forestil dig nu følgende 2 eksempler:

1. Bruger A besøger en artikel om 5 linkbuilding tips på din hjemmeside, men finder den uinteressant og bouncer tilbage til SERP efter 5 sekunder.
2. Bruger B besøger en artikel om 5 linkbuilding tips på din hjemmeside, men finder den interessant og bouncer først tilbage til SERP efter 6 minutter og 32 sekunder.

I begge tilfælde bouncer brugeren, men hvis man kigger på besøgsvarigheden giver det et indtryk af, at bruger A ikke fandt nogen brugbart i den artikel, mens bruger B fandt den interessant og først bouncede efter vedkommende havde læst artiklen.

Derfor giver bounce rate alene ikke et retvisende billede af brugervenligheden på din hjemmeside, og det er her at dwell time kommer ind i billedet. Dwell time giver et udtryk for hvor lang tid brugeren var på den givne landingpage. Så ved at bruge bounce rate i korrelation med dwell time, vil man hurtigt kunne antyde at bruger A ikke fandt artiklen nyttig, men det gjorde bruger B til gengæld.

Har en hjemmeside derfor høj bounce rate og lav dwell time er det et signal om, at hjemmesiden ikke giver det som brugerne leder efter.

Google Analytics

Google Analytics kan allerede vise dig disse to komponenter for dine forskellige sider.

Dog kan du ikke bruge disse informationer til særlig meget, da Google Analytics måler denne komponent via sidevisninger. Dvs. ved de to tidligere eksempler vil Google Analytics måle det som 100% afvisningsprocent og den gns. tid på siden vil være 0:00:00 – fordi de to brugere ikke har indlæst en ny side på hjemmesiden.

Hvis bruger C derfor besøgte side A i 2 minutter og 3 sekunder og derefter side B (på samme hjemmeside) i 3 minutter, hvor han derefter bouncede videre til en anden hjemmeside. Så vil den gns. tid på side A være 2 minutter og 3 sekunder og afvisningsprocenten være 0 % – mens side B’s gns. besøgstid vil være 0 og afvisningsprocenten vil være 100 %. Altså et uretvisende resultat.

Konkluderingen må derfor være, at vi ikke kan bruge Google Analytics som et pålideligt værktøj til at måle bounce rate og dwell time på ens hjemmeside.

Hvordan løser vi dette?

Det vi egentlig gerne vil vide, er ‘For hver side på min hjemmeside, hvor mange pct. af de besøgende bliver hængende længere end x sekunder?’. Hvad værdien x skal være, kan være til diskussion. Jeg har sat min værdi til 20 sekunder.

For hvis nogen lander på min side og bouncer videre inden for de første 20 sekunder, er det et ret sikkert signal om, at de ikke har fundet det som de søgte. Bliver de længere end 20 sekunder, er de fx begyndt at læse artiklen, se videoen eller lignende – og finder derved indholdet interessant.

Det løser du ved at tilføje lidt kodning til din eksisterende tracking kode, så den kommer til at ud som nedenstående eksempel.

<script type=”text/javascript”>

var _gaq = _gaq || [];
_gaq.push(['_setAccount', 'UA-XXXXXXX-1']);
_gaq.push(['_trackPageview']);
setTimeout(“_gaq.push(['_trackEvent', '20_seconds', 'read'])”,20000);

(function() {
var ga = document.createElement(‘script’); ga.type = ‘text/javascript’; ga.async = true;
ga.src = (‘https:’ == document.location.protocol ? ‘< a href=”https://ssl/” >https://ssl< /a >’ : ‘< a href=”http://www/” >http://www< /a >’) + ‘.google-analytics.com/ga.js’;
var s = document.getElementsByTagName(‘script’)[0]; s.parentNode.insertBefore(ga, s);
})();

</script>

Du skal så huske, at skifte UA-XXXXXXX-1 med din brugers ID. Og vil du ændre på tiden, skal du ændre på hhv. 20_seconds og 20000 (dette er millisekunder, så ønsker du 30 sekunder, skal der stå 30000). Den kode skal du så indsætte i din header efter <head> og før </head>.

Bruger du allerede Yoast Google Analytics plugin og gerne vil beholde det, kan du downloade dette plugin fra Iceable. Det vil løse problemet. Det er dog sat til 10 sekunder, så du skal ind og rette i koderne på pluginet, hvis du ønsker et andet antal sekunder.

Hvordan virker dette?

Dette medfører, at dem som bouncer efter de 20 sekunder ikke bliver talt som et reelt bounce – da deres besøgsvarighed indikerer, at de fandt noget interessant indhold. Dette vil samtidig betyde, at du vil se et stort fald i din afvisningsprocent i Google Analytics. I mit tilfælde faldt jeg fra 67,05 pct. den 8. februar til 14,65 pct. den 10. februar.

Dette gør, at vi nu kan få et meget mere pålideligt resultat om hvilke sider, der måske ikke giver brugerne det som de forventer. For at finde disse sider, skal du gå ind under Indhold - Webstedsindhold - Alle sider, og klikke på ‘Afvisningsprocent’ og ændrer sorteringstypen til ‘Vægtet’. Så vil der komme en sorteret liste over de sider med højeste afvisningsprocent vægtet med sidevisninger.

Med det kan du sortere dine forskellige sider, for identificere hvilke sider som du evt. skal forbedre.

SEO

Google bruger ikke data fra Google Analytics. Men der er derimod stor sandsynlighed for, at Google bruger en eller anden korrelation mellem bounce rate og dwell time som en ranking faktor (læs bl.a. Frank Hellerup Madsens indlæg ‘Det kritiske bounce‘ – om hvordan han opdagede, at man kunne blokere forskellige sites fra søgeresultaterne, hvis man dengang bouncede inden 1 minut og 40 sekunder – en funktion som har været mulig og ikke-mulig siden da).

For Google og de andre søgemaskinerne kan godt måle, hvor lang tid der går efter brugeren har trykket på din hjemmeside i SERP, og derefter går tilbage SERP. Og går der her kort tid, er der ret stor sandsynlighed for at dette har en betydning for din positionering. Og jeg kan kun forestille mig, at dette får mere betydning for søgemaskineoptimering i fremtiden.

Forbedre Bounce rate og Dwell time

Så det kan derfor være en god ide at forbedre disse to komponenter – så din besøgende bliver længere tid på din hjemmeside, og at de evt. også besøger andre sider/indlæg på din hjemmeside i stedet for at bounce.

• Har du en blog, så vis “Relaterede indlæg” i bunden af indlægget. Brug fx WordPress Related Posts, hvis du bruger WordPress.
• Øg din hjemmesides Load time, så de besøgende ikke skal vente lang tid før de kan se indholdet. Bruger du WordPress, så læs dette indlæg om hastighedsoptimering til WordPress.
• Optimer dit indhold “above the fold”. Når brugeren besøger din hjemmeside er det første vedkommende lægger mærke til, er dit indhold “above the fold”. Finder vedkommende ikke dette indhold interessant, vælger vedkommende bare en anden hjemmeside i stedet for.
• Opfordrer brugeren til at læse andet indhold på din side vha. interne links. Det kan fx være et indlæg, en service etc.
• Brug billeder, infografikker, slideshow, videoer, timeline, lister mm. til at stimulere og fange brugerens opmærksomhed.
• Pas på aggressive reklamer, især dem “above the fold”. En aggressiv pop-up annonce, stor header annonce eller lignende, kan hurtige få brugeren til at gå tilbage til SERP.
• Hav en nem og brugervenlig navigation, så brugerne nemt kan navigere videre til andre sider/indlæg.
• Din sides budskab skal stå klart. Hvis brugeren ikke helt forstår, hvad det egentlig er du tilbyder, vælger de hurtigt en anden side i stedet for.
• Opdater dit indhold, så det er noget som brugeren kan bruge aktuelt. Har du fx en artikel om “15 Linkbuilding Strategier”, så opdater den. Da brugerne hurtigt vil vælge en anden artikel, hvis rådene var nogle som man kun kunne bruge for flere år siden.
• Optimer og test dit indhold vha. fx Google Content Experiments. Det kan være at dine brugere bedre kan lide et givet design frem for et andet.
• Hav et responsive tema. Flere og flere bruger deres mobile enheder (iPad, smartphone mm.) til surfe på internettet, og er din hjemmeside ikke kompatibel med disse mobile enheder, vil du opleve en høj bounce rate.

Ellers kan du få testet din hjemmeside vha. Brugertest. Her tester helt almindelige mennesker din hjemmeside, og taler højt om hvordan du ifølge dem kan forbedre brugervenligheden på dit site.

8. Øg din CTR

Mange fokuserer ofte alt for meget tid på hvilken placering deres hjemmeside har i SERP, frem for at fokusere lidt mere på deres CTR. For målet med at have en høj placering, er ikke den høje placering i sig selv, men at få mere trafik ud af det (som så kan lede til flere salgs, leads mm.). For det er nødvendigvis ikke altid det resultat der har den højeste placering, som opnår flest klik i SERP. Hvilket søgeresultat vil du trykke på som det første på nedenstående billede?

Hvis du siger det nederste, er du ikke den eneste. Ved at skille sig ud med et billede og information om opskriften (stemmer, minut tid og kalorier) vil søgeresultat 3 muligvis have en højere CTR end de andre.

Hvad har det med SEO at gøre?

Det betyder, at du ikke altid behøver at lægge rigtig mange kræfter i at få søgeresultat 1 på et givent søgeord, da du vil kunne få det samme udbytte ud af det, ved blot at optimere din CTR. Lad os forestille os 2 scenarier:

1. Arla har på nuværende tidspunkt har en CTR på 15 % ved brug af billeder og opskriftinformationer.
2. Arla gør ikke brug af billeder i SERP mm. Men har i stedet for søgemaskineoptimeret deres hjemmeside, så de nu har placering 1 og en CTR på 15 %.

I begge tilfælde har Arla en CTR på 15 %, så de har altså fået det helt samme ud af det. Men det har højst sandsynligt krævet en del større arbejde at få øget deres positionering ift. indførelsen af Rich Snippets. Dvs. at du med langt lavere arbejde vil kunne opnå det samme resultat.

Samtidig kan en høj CTR betyde en stigning i ens positionering, da Google ofte vil tolke det som, at din side er mere relevant for brugerne end de andre sider.

Øg din CTR

Der er her flere metoder til hvordan du kan øge din CTR. Der findes de mange generelle tips, som fx at skrive en fangende SEO Title, Meta Description mm. Dem vil jeg dog ikke komme ind på her (vil du læse mere om det, så tag blot en søgning på Google efter “Increase CTR”, så skal der nok komme masser af gode artikler frem om det). Jeg vil til gengæld komme ind på den lidt mere avancerede del. Her er nogle tiltag som du kan tage i brug, for at øge din CTR.

Rich Snippets

Rich Snippets er en god måde at adskille sig fra de andre i SERP. Rich Snippets er en standard som Google bruger, for at forstå visse data på din hjemmeside. Det kan fx være ved få vist priser på ens varer, personinformation, billeder af opskrifter og meget andet. Der findes rigtig mange Rich Snippets typer – og jeg vil herunder gennemgå nogle af de mest kendte.

Anmeldelse

Ligesom Arla har gjort, kan du få anmeldelser af dine indlæg vist i SERP. Dette adskiller din sides søgeresultat fra de andre søgeresultater, og kan øge din CTR. Jeg er personligt ikke selv specielt glade for dem, da de nemt kan misbruges og derfor ikke giver et reelt indtryk af indlæggets kvalitet. Men i de fleste tilfælde vil de øge din CTR.

Authorship

Et billede af én ved siden af ens søgeresultat kan give en betydelig stigning i CTR. Og der er også mange andre fordele ved at implementere et billede af dig i søgeresultaterne. Vil du lære mere om det, kan det anbefales at læse Henrik Bondtoftes indlæg Authorrank. Og samtidig har Googles bestyrelsesformand i hans kommende bog “The New Digital Age” beskrevet, at du i fremtiden vil kunne booste din ranking via Googles Authorship – så dette er noget som du skal tage seriøst.

Få lavet et lækker og fængende billed af dig selv, som du kan bruge – som gode eksempel kan nævnes Henrik Bondtofte, Søren Riisager og Yoast.

Brødkrummer

Normalt vises webadressen ved søgeresultaterne som i nedenstående eksempel, men det kan du ændre ved at implementere en brødkrumme i stedet for.

Ved at bruge en brødkrummer i stedet for, vil brugeren nemmere kunne navigere i dit sites hierarki, så det kommer til at se ud ligesom nedenstående eksempel.

Video

Du har nok allerede lagt mærke til, at hvis du søger efter musik på Google, vil der ved siden af bl.a. Youtube og Vimeo blive vist en video snippet. Og hvilken er ofte den første man trykker på? Ja, enten Youtube eller Vimeo, eller en anden med videosnippet.

Har du videoer på din hjemmeside, kan det være en god ide at implementere dette på din hjemmeside.

Hvordan implementere jeg dette?

Dette er blot nogle af de Rich Snippets typer der findes – der findes også Event, Musik mm. snippets. Hvis du gerne vil se hvad der ellers er, og hvordan du implementere det på din hjemmeside, har Google her lavet en god oversigt over de forskellig Rich Snippets.

Bruger du WordPress findes der nemmere metoder at få disse implementeret, nemlig vha. plugins. Af plugins som kan jeg hjælpe dig med dette, kan især nævnes Video SEO for WordPress og Rich Snippets WordPress Plugin.

HTML Entities

HTML Entities er en anden måde at adskille sig fra de andre søgeresultater i SERP. Du kan nedenunder se hvordan Henrik Bondtofte har brugt tegnet ”flueben” i hans Meta Description.

Og der findes faktisk mange andre tegn som du også kan bruge. Du kan bruge dette tool, til at prøve forskellige tegn af. Men hold det på et anstændigt niveau. Det kan hurtigt se spamartigt ud, ved et overdrevent brug af dette.

9. Inviter autoritære gæstebloggere

Dette er måske ikke den mest kreative eller utraditionelle strategi, men er derimod en meget effektiv strategi. Dette kan have en effekt i og med, at Google begynder at se Authorship som en ranking faktor for bestemmelsen af et domænes autoritet. Så ved at have gæsteindlæg fra prominente og autoritære personer inde for din branche på din hjemmeside, vil det øge din autoritet set fra Googles øjne - som vil have en positiv indflydelse på din positionering i SERP.

Ulempen ved denne metode er, at ved de fleste brancher er de prominente folk ikke aktive på Google Plus. Derfor har det ikke ligeså stor effekt, som ved prominente personer i en given branche, som er meget aktive og har mange følger på Google Plus. Men det skal ikke afholde dig fra dette tip, for det er masser af andre fordele ved dette. Bl.a.

• Det er et kvalitets og tillids signal for dine læsere.
• Det giver nyt opdaterende indhold til din hjemmeside.
• Er det et kvalitets indlæg, vil det måske også resultere i en del links, delinger på de sociale medier mm. Altså guf for din sides Off-Page SEO.

Og der mange flere fordele. Her er der noget trin, som du evt. kan følge:

1. Lav et “e-mail tema”, som du kan bruge når du skal spørger om de forskellige personer vil skrive et gæsteindlæg til din hjemmeside. Så du bare skal ændre navnet (og evt. lidt andre små informationer), når du skal sende det til en anden.
2. Lav en liste over autoritære personer, som du gerne vil have skal skrive et gæsteindlæg på din hjemmeside. Du kender nok allerede nogen indenfor din branche, og ellers så lav evt. en Google søgning. Ellers så brug Followerwonk, til at se hvem der har mange followers på de sociale medier.
3. Send derefter mailen ud til dem. Måske kan du tilbyde dem et gavekort til din webshop, din e-bog gratis eller noget helt andet.

Det kan ofte være svært at få de mest prominente navne til at gæsteblogge på din hjemmeside, ved mindre at du kan tilbyde noget værdi til gæstebloggeren (fx at du har mange følgere på din blog, høj PageRank el. lign.).

Der er dog visse du måske har lidt nemmere ved at lokke end andre.

Aktive gæstebloggere

Folk der allerede er aktive gæstebloggere i et given branche, vil være nemmere at lokke til at gæsteblogge på ens blog. Prøv at tage en søgning på Google efter “inpostauthor:fornavn + efternavn” – se et eksempel nedenunder.

Personer der har lanceret et produkt

Personer som lige har lanceret et produkt, vil være mere tilbøjelige til at skrive et gæsteindlæg (givet at de selvfølgelig må skrive om deres produkt). Er godt eksempel på det, er Troels Kjems indlæg her på Antphilosophy om hans Dashboardjunkie: Tjen flere penge med et Google Analytics Dashboard.

Du kan bruge Googles søgeværktøj til at finde disse personer i din branche.

Som du kan jf. på ovenstående billede, er der vist søgeresultater som er blevet indekseret inde for den seneste uge på søgeordet “ebook email marketing”. Prøv en søgning på et relevant keyword ift. din branche.

Relationer

Det er altid nemmere at overtale personer, som man har en vis relation til. Har du derfor ingen relationer til den person du vil spørger, så kommenter lidt på hans blog, følg ham evt. på Google Plus og Twitter inde du kontakter ham. Personen vil være mere villig til det, idet han/hun ved hvem du er.

Opsummering

For kort lige at opsummere er det altså vigtigt, at du har styr på din hjemmesides On-Page SEO. Er din hjemmeside ikke optimeret ift. On-Page SEO, får du svært ved at erobre de høje pladser i SERP.

Men inden du begynder på rådene i denne artikel, kan det anbefales, at du først kigger på de mere basale On-Page SEO tips, som fx header tags (H1, H2 ..), brødkrummer, unikke og optimeret SEO Title og Meta Description og mange andre ting. Jeg ser ofte hjemmesider, som ikke har styr på disse basale ting. Og det er ikke kun de mindre affiliate sider jeg ser dette, men også de større hjemmesider som egentlig tilbyder høj kvalitet og har en stærk linkprofil, men pga. af fx dårlig SEO title gør, at de ikke har nogen nævnværdig placering i SERP.

Det kan fx være at de bruger deres firmas navn som SEO title i stedet for en optimeret SEO title. Eller at de ikke redirecte til www. eller ikke-www. og derved går glip af masser af linkjuice. Det vil ikke tage særlig lang tid at implementere disse ting, men det kan altså medføre betydelig forbedring af deres positionering i SERP.

Så få derfor styr på disse ting. Har du så fået styr på dem, kan du så sætte et godt stykke tid af til at følge og implementere rådene i denne guide. Så vil du være rigtig godt rustet, og klar til at erobre de øverste pladser i SERP.

The post Avanceret On-Page SEO appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.

Når en restaurant er fyldt godt op, så ser vi mennesker det som et kvalitetstegn. Så må den da være god! Det præcis samme gælder i online markedsføring, hvor at udnytte flokmentaliteten bliver mere og mere brugt. Fænomenet er ældgammelt, kaldes social proof og på Wikipedia lyder definitionen således: Et psykologisk fænomen hvor mennesker betragter andres adfærd for at finde den korrekte adfærd i en given situation.

Tænk bare på når du søger i Google. Søgeresultaterne kan indeholde billede af forfatteren, stjerner og hvor mange som har trykket +1 til dem. Alt dette er ikke kun godt, fordi det fylder noget mere for øjet, men også fordi vi bliver bekræftet i, at det er en god idé at klikke ind på en side, når vi kan se, at andre har vurderet den til 4,5 ud af 5 stjerner.

Herunder finder du nogle simple metoder, som du kan implementere i dag for at skabe større social proof og dermed øge din konvertering og dit salg.

Forskellige typer for social proof

Der er forskellige former for social proof, som kan kategoriseres således:

• Autoriteter
  En autoritet kan både være en ekspert eller bare en som har meget erfaring med det han/hun laver. En autoritet kan også være en blogger eller en der laver podcasts. Du kan bruge autoriteter til at sige god for dit produkt, fx hvis de anmelder dit produkt eller bare omtaler det.
• Venner
  Der er større chance for at jeg vælger mærke a fremfor mærke b, hvis min ven anbefaler mærke a. Social proof gennem venner ser man blandt andet i Facebook annoncer, hvor man kan målrette annoncer til venner af de der allerede synes godt om dit produkt.
• Tal
  At bruge tal, som fx “over 5.000 har allerede købt bogen”, kan overbevise mennesker om at handle hos dig. Prøv at grav i din data, er der noget du kan bruge?

Et par simple måder at bruge social proof på

Få flere sign ups til dit nyhedsbrev

Hvis du forsøger at få folk til at melde sig til et nyhedsbrev på dit website, hente en gratis e-bog eller noget helt andet, så prøv at skrive hvor mange der allerede er tilmeldt. Hvis man kommer ind på din side og kan se, at 500 andre allerede får dit nyhedsbrev, så må det jo være fordi, det er godt. Nyhedsbrevssystemer som Aweber og Mailchimp har funktioner, så du nemt kan implementere det. Alternativt kan du runde op og skrive det ind manuelt.

Brug din omtale på Twitter

Er du rigtig heldig, så omtaler folk dig og dit produkt på sociale medier. Et af de sociale medier, som du kan bruge ret smart er Twitter. De har lavet en funktion, hvor du kan embedde et tweet på dit website. Det vil sige, at du kan tage det tweet og sætte det ind på din hjemmeside, eller endda i dit nyhedsbrev, og direkte derfra kan man fx favorite eller retweete.

For at embedde et tweet, så tryk på ‘expand’ i bunden af tweetet, herefter på ‘details’ (ved siden af dato) og tilsidst på embed. Så får du et stykke kode, som du kan indsætte i dit html, der kommer til at se sådan her ud:

Forestil dig, at du forsøger at sælge et kursus via dit nyhedsbrev. Hvad tror du virker bedst, en udtalelse i nyhedsbrevet som anbefaler dig, men som bare er med fornavn og uden billede, eller et tweet fra en rigtig person, som altså har valgt at dele sin begejstring med sine følgere? Jeg har ikke splittestet det, men det kan du jo gøre. Skal du finde ud af om der bliver talt om dig, dit produkt eller dit emne, så brug værktøjet Twazzup.

Sådan gør du Facebookannoncer ekstremt relevante

Facebookannoncer bruger også social proof i deres annonceformat. Du kan vælge kun at vise annoncer til mennesker, som allerede er ven med en som “synes godt om” dit produkt. I alle de tilfælde jeg har kørt annoncer på Facebook, har det konverteret bedre, og simpelthen været en bedre forretning.

Men du kan gøre annoncerne på Facebook endnu mere relevante med det resultat, at flere klikker på dem og at de som klikker er mere tilbøjelige til at konvertere. Facebook har lavet et nyt produkt, som hedder Facebook Exchange, som er retargeting på Facebook.

Det vil sige, at du kan lave annoncer til personer som allerede har besøgt dit website, og dermed vist interesse i dit produkt. Annoncer bliver mere relevante, da personen allerede kender din virksomhed, men samtidig kan du målrette annoncerne bedre. Med Facebook Exchange kan du smide en række tekster og billeder op i annoncesystemet, og så bliver annoncer sat sammen, efter hvilke produkter den besøgende har set på dit site.

Kombiner så det med sponsored stories, så du ender med, at den som ser din annonce:
- Allerede har vist interesse for dit produkt
- Kan se, at han/hun har en ven som “synes godt om” firmaet/produktet

Facebook Exchange køres gennem tredjepart, se fx Adroll.com.

Jo mere relevant, jo bedre.

Jo mere relevant, du kan gøre social proof, jo bedre. Jo mere jeg som potentiel kunde kan identificere mig med det du skriver, jo større chance er der for, at jeg også vælger at lægge mine penge hos dig.

Et godt eksempel på det er Booking.com. I stedet for at sætte udtalelser på et hotel fra mennesker der er fra den anden side af kloden, kan de se, at jeg er fra Danmark, og jeg får så anmeldelser fra Danmark. Jeg kan bedre identificere mig med en dansker, fordi jeg selv er dansker.

Samme tankegang kan du bruge rigtig mange steder. Tænk over hvordan du kan gøre det endnu mere relevant for dine besøgende, jo bedre de kan identificere sig med det, jo mere tilbøjelige er de til at handle hos dig. Sælger du forsikringer, og vil du have flere tilmeldte til dit nyhedsbrev? I stedet for at skrive “500 er allerede tilmeldt nyhedsbrevet”, så skriv “500 andre får tips til at spare penge på deres forsikringer. Det kan du også, tilmeld dig her”.

Spil på frygten for at misse noget

Et element i social proof kaldes “The Fear of Missing Out”. Det betyder simpelthen, at nogle gange er vi mennesker bange for at gå glip af noget, og det kan du bruge i din markedsføring.

Hjemmesiden Marketers.dk har faktisk brugt denne metode fantastisk. Det er et nyt og lukket forum om online markedsføring, som man betaler for at være en del af (en af bagmændene er ejeren af denne blog, men det ved du nok).

De har kun haft åbent for tilmeldinger to gange. Første gang var der kun 150 pladser, og anden gang havde de åbent i 18 timer. Sidste gang, som var i midten af januar, sagde de, at det var sidste gang, der blev åbnet op i 2013. Kommer du ikke med nu, er det altså for sent, og du får ikke del i de mange, mange guldkorn.

Samtidig kombinerede de det med det, man kan kalde ‘Surround sound effekten’, hvor de simpelthen blev nævnt alle steder i den periode salget er åbent. Der blev snakket om Marketers.dk på alle platforme, og det var simpelthen svært at undgå at se. Kombinationen af et hammergodt produkt, at man så det alle steder i en kort periode, og at der var en risiko for at gå glip af noget, hvis man ikke handlede nu og her, gjorde Marketers til en stor succes ved lancering.

Du kan fx bruge dette, når du laver tilbud (dette tilbud gælder kun til kl. 12), ved lagerbeholdning (kun 5 stk tilbage) eller ved forsendelse (bestil senest kl. 18 i dag for at få pakken før jul).

Et andet eksempel er igen booking.com, som er rigtig dygtige til at fremskynde ens beslutning for at booke et hotelværelse. Se herunder, hvor der både er et værelse udsolgt, og vi får at vide, hvornår hotellet sidst er blevet booket, at der “kun er to værelser tilbage”, og hvor mange som ser på det nu. Tør du vente med at booke?

Start med social proof i dag

Her er tre ting, du kan gøre for at komme i gang med social proof allerede i dag.

• Få en autoritet til at anmelde eller udtale sig om dit produkt. Husk at mange betragtes som ressourcer. Find ud af, hvem der er en autoritet i din branche. Hvem følger folk på Twitter, hvem skriver de bedste og mest kommenterede blogindlæg? Måske du kan få en udtalelse af en, som din målgruppe respekterer.
• Sørg for, at du har knapper til sociale delinger på din blog og dit website, og at de kan vise, hvor meget de bliver delt.
  Gøres fx nemt via AddThis. Hvis der ikke er så mange, som har delt og “synes godt om”, så sæt knapperne i bunden af siderne og indlæggene. Det giver mest mening at bede om at dele noget, når man reelt har læst det. Når du begynder at få mange delinger osv., så sørg for også at sætte knapperne i toppen af siden, så folk kan se, at andre synes, det er interessant.
• Få styr på hvad der bliver sagt om dig på sociale medier, og hvilke anmeldelser der ligger derude. Bruger du det optimalt? Er din virksomhed vurderet godt på Trustpilot, uden at du har været opmærksom på det? Ligger der noget i Google, hvor der bliver talt dårligt om din virksomhed eller dit produkt? Få overblikket og lav en plan for, hvad du skal gøre ved det.

Hvordan bruger du social proof i din online markedsføring? Del dine erfaringer med os andre i kommentarerne.

The post Brug flokmentaliteten i din online markedsføring appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.

Efter endt uddannelse hadede jeg bøger og undgik dem for alt i verden.

På et tidspunkt kom jeg dog i kontakt med en rigtig klog mand.

Han sagde nogle ting der gjorde en stor forskel for mig, så dem får du lige her med mine egne ord.

Den bog du ikke læser, vil aldrig kunne hjælpe dig.

Derudover sagde han:

Kloge mennesker har gennem lange liv opsamlet uvurderlig viden og erfaringer. De har brugt måneder og år på at komprimere de vigtigste ting ned i en bog. Hvordan kan du være så arrogant at tro, at du ved bedre og derfor ikke læse bogen?

Ovenstående fik mig til at ændre syn på bøger og siden har jeg læst alt hvad jeg kan komme i nærheden af indenfor personlig udvikling, økonomi, online markedsføring og sundhed (mine fire store interesseområder).

Og det bringer mig til bogen Virkeligheden Er Klog af Thomas Rosenstand. En mand som er dybt involveret i to af disse områder. Nemlig personlig udvikling og online markedsføring. Bogen handler omkring det første af de to emner, men mere om det lige om lidt.

Først et par ord fra forfatteren

Bogen blev udgivet i slutningen af 2011 og jeg købte den med det samme. Jeg havde håbet på at være den første køber, men endte som nummer 3 (har jeg fået fortalt). Siden da har hundredvis af andre købt bogen og været meget begejstrede for den (se eksempler her).

I bogens forord har Thomas kort forklaret hvorfor han skrev bogen, men i forbindelse med dette review, har jeg bedt ham uddybe beslutningen lidt:

Baggrunden var dels som skrevet i forordet og dels, at jeg nærmest konstant oplever, hvordan mennesker ligger under for indre bestyrelser, der vil dem det skidt. Og at der er så mange “højtravende” filosofier og talemåder derude, der i større eller mindre omfang styrer det liv, folk selv burde styre. Så udover det rent kommercielle havde jeg faktisk et ønske om at hjælpe dem, der kunne lide, hvad jeg skriver og hvad jeg står for.

Min første tanke

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg i de første 10 sekunder efter jeg hørte om bogen tænkte: ”Er selvudviklingsbog på dansk… hmm…”.

Jeg læser altid på engelsk da jeg synes det engelske sprog (og de engelske forfattere) er langt bedre til at formidle et kraftfuldt og klart budskab. Det danske sprog er efter min mening ikke særlig godt til den del.

Jeg har dog også en enorm respekt for Thomas Rosenstand og hans arbejde, så derfor behøvede jeg ikke mere end 10 sekunders overvejelser. Jeg har ikke fortrudt beslutningen om at købe bogen et eneste sekund.

Vurdering af bogen og dens indhold

I første omgang havde jeg håbet, at jeg kunne give en struktureret anmeldelse fra side 1 til side 130, men det har jeg opgivet. Bogen indeholder så meget information, at det ikke har været muligt. I stedet har jeg valgt at komme med små kommentarer omkring de ting jeg har fundet vigtigst omkring bogen.

Sandheder

En frygt jeg havde da jeg startede på bogen var, at jeg nok havde læst det hele før i de +50 andre selvudviklingsbøger jeg har tygget mig igennem. Og det er som sådan heller ikke forkert og så alligevel…

Sandheder ændrer sig ikke ved at de bliver fortalt flere gange.

Så når jeg læser en bog som denne, vil der være en masse ting jeg kan genkende fra flere af de andre bøger. Det giver lidt sig selv og det er ikke anderledes end hvis man læser mange bøger om online markedsføring eller et hvilket som helst andet emne.

At blive skuffet over at få den samme sandhed fortalt flere gange, giver derfor ikke mening. Om det ligger indgroet i os mennesker ved jeg ikke, men som du kan høre har jeg også lidt af det stadigvæk.

Det får mig til at tænke på et af mine favorit citater:

Gentagelser er alle evners moder” eller på engelsk ”Repetition is the mother of skill”.

Den lille ting der får det hele til at falde på plads

Fordi alle forfattere er forskellige, så vil de samme ting blive forklaret på forskellige måder og med forskellige ord. Det dejlige ved Virkeligheden Er Klog er, at den er skrevet i et sprog der er anderledes end mange andre bøger. Mange engelske bøger kan virke lidt ”polerede” og her formår Thomas at forklare sig klart og tydeligt. Uden omsvøb og med kærlig, men fast stemme. Er du en idiot, så får du det at vide.

At bogen er på dansk tror jeg vil hjælpe mange danskere som stadig ikke føler sig helt trykke ved mange af de engelske fagudtryk. Alene denne lille forskel tror jeg vil gøre en kæmpe forskel for mange læsere og få flere af sandhederne til at trænge ind hvor de gør gavn.

En mand der har taget egen medicin

En ting som gennemsyrer bogen og som jeg sætter stor pris på er, at man kan mærke Thomas’ passion og energi. Alle de områder der bliver behandlet i bogen har han personligt haft helt tæt på kroppen og denne erfaring (og til tider smerte) kan man følge ud gennem bogens sider.

Også dette adskiller bogen fra mange andre jeg har læst. Mange (gode) engelske bøger er skrevet i historieform og det synes jeg som udgangspunkt er en fantastisk måde at skrive bøger på. MEN de har den mangel, at det ofte ikke er forfatterens egen historie den bygger på. Det er altså pure opspind.

Med Virkeligheden Er Klog får du en virkelig historie med virkelig lærdom og det gør den ganske unik.

Den er samtidig dejlig praktisk, så når du læser den, får du en masse redskaber og ideer som du kan bruge på dig selv til at blive et bedre menneske. Derfor er det min varmeste anbefaling at huske kuglepen og papir når du læser bogen.

En bog der skal læses flere gange

Kender du situationen hvor du ser en film du har set før, men denne gang lægger du mærke til nogle nye ting som du ikke opdagede første gang?

Sådan er det også med bøger og derfor er Virkeligheden Er Klog en bog jeg skal læse flere gange. Ved første gennemlæsning var der en masse ting jeg lagde mærke til og noterede. Jeg er dog også bevidst om, at jeg har overset en masse ting og for at få det fulde udbytte af bogen, så skal den læses igen.

Det gode er, at den ved anden gennemlæsning ikke koster ekstra

Verbale tæsk

Hvis du er relativt ny her på bloggen, så ved du måske ikke, at jeg gerne vil have tingene uden omsvøb. Sig det som det er og lad os komme videre. Det er noget Thomas mestre i denne bog og det falder virkelig i min smag.

Er du en person der ikke kan overholde dine aftaler, så får du tæsk i denne bog (nok et af mine favoritafsnit i bogen).

Alt er ment kærligt og for at vi som læsere kan lære af det. Er du en sart sjæl, så er det nok ikke bogen for dig.

Er du ikke meget positiv??

Hvis du har læst hertil, så tager jeg hatten af for dig. Jeg ved at dette er et længere indlæg.

Sidder du med en tanke om, at ovenstående virker ufatteligt positivt, så kan jeg kun give dig ret. Jeg synes det er en bog der er værd at læse for alle der gerne vil blive bedre som menneske.

Er det den bedste bog jeg nogensinde har læst? Nej det kan jeg ikke påstå. Vil det være det for dig? Måske, men det kan du kun selv vurdere.

Er jeg enig i alt hvad der står i bogen? Nej det er jeg på ingen måde, men det tror jeg heller aldrig har været meningen med bogen. Der bliver sat nogle tanker i gang og den har fået mig til at genoverveje nogle ting som jeg måske før opfattede som ”sandheder”.

Bogen her kan være en øjenåbner for mange og derfor vil jeg anbefale at du køber den og læser den. Uden den sidste del er det penge ud af vinduet.

Og hvis nogen er i tvivl, så tjener jeg intet på at anbefale bogen. Så ingen affiliate aftaler eller kickback kommissioner her.

Et afsluttende ord fra forfatteren

Her snart 10 måneder efter bogens udgivelse har jeg spurgt Thomas hvad han har fået ud af og lært af at skrive denne bog. Da jeg ved at han er ved at lægge sidste hånd på endnu en bog, så har det i hvert fald ikke afskrækket ham fra at skrive.

Så lad mig slutte med forfatterens egne ord:

…udbytte har – udover et virkeligt godt salg – været, at jeg fra at yde coaching af og til nu gør det ganske jævnligt og til mennesker i alle erhverv og sociale lag. Og faktisk også til et par kendte erhvervsledere i den helt tunge ende af skalaen, der af og til har brug for en jysk mavelanding så at sige. Det hele klares via Skype i øvrigt.

Jeg ville nok ikke kunne leve af det, men det er da blevet en indtægtsgivende del af forretningen

Og så er jeg så ubeskriveligt glad for og stolt over de mange anmeldelser, der ligger derude – og at nogle har skrevet både i mails til mig og på Twitter etc., at min bog direkte har ændret deres liv til det bedre. Det er sådan en rar fornemmelse at gå i seng på.

Hvis du gerne vil læse bogen, så kan den købes på http://www.virkelighedenerklog.dk/

The post Derfor skal du læse Virkeligheden Er Klog appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.

Jeg vil derfor give ordet videre til Troels Kjems. God fornøjelse.

- Mikael

Brug et Google Analytics dashboard til at holde fokus

Uanset om man som jeg primært arbejder med Google AdWords optimering for andre eller som dig måske forsøger at gøre affiliate markedsføring til en levevej, så er en veludviklet evne til at indsamle og fortolke informationer den måske allervigtigste forudsætning for succes. Hårdt arbejde er sjældent nok.

Du bruger sandsynligvis allerede Google Analytics til at opsamle data om de besøgende på din hjemmeside, men er du i stand til at gennemskue de mange data og tage de rigtige beslutninger bagefter?

Farer du også vild i Google Analytics?

Hvis du hører til den store gruppe af hjemmesideejere, der nemt farer vild i de mange uoverskuelige Google Analytics rapporter og derfor baserer beslutninger på mavefornemmelser snarere end fakta, så kan et simpelt Analytics dashboard være din redning.

Et dashboard (på dansk: ”betjeningspanel”) består af en række små widgets, der hver især viser et lille udvalg af de informationer, som Google har opsamlet om din hjemmeside og dine besøgende.

Du kan se et eksempel på et simpelt dashboard til dit affiliate projekt nedenfor:

I dette indlæg forklarer jeg først, hvordan du kan designe dit eget dashboard – og bagefter får du et link til et færdigt affiliate-optimeret Google Analytics dashboard, som du kan hente ned og gemme på din egen Analytics profil.

Hvis du ikke allerede bruger dashboard funktionen, så er jeg næsten sikker på, at din reaktion vil være “Hold da op, hvor smart!”

Sådan finder du dashboard funktionen i Google Analytics

1)      Log ind i Google Analytics.

2)      Klik på ”Hjem” i den orange hovedmenu

Nu skulle du gerne se det standard dashboard som Google har oprettet for dig. Lad dog være med at bruge krudt på det. Læs i stedet resten af mit indlæg nedenfor.

Hvordan tjener du penge på dine besøgende?

Dette er ikke et blogindlæg om, hvordan du definerer og opsætter konverteringsmål i Google Analytics, men jeg er alligevel nødt til at skrive lidt om emnet.

Uanset hvilken form for affiliate hjemmeside, som du driver, så skal du have de besøgende til at gøre et eller andet, før du tjener penge. Eksempler på indtægtsgivende handlinger (konverteringsmål) kan være:

• Klik på en AdSense reklame
• Klik på et link til en affiliate partner (dog kun et delmål, da der ofte skal gennemføres et salg, før du får penge)
• Udfyldelse af formular (hvis du lever af at sælge informationer videre til håndværkere, flyttefolk, rejsebureauer, etc.)

Alt dit arbejde med optimering af din hjemmeside bør sigte mod dit (eller dine) konverteringsmål.

I praksis er det dog lettere skrevet end gjort at holde næsen i sporet, men hvis du husker at lade en eller flere af dine widgets på dit nye Analytics dashboard visse dig dine konverteringsmål, så er det helt sikkert nemmere at holde fokus.

Dette er som skrevet ikke en guide til opsætning af mål i Analytics, men du får alligevel lige et par links, som kan være handy at have, hvis du ikke allerede har fået sat dine mål op.

Generelt om opsætning af mål i Analytics:

http://support.google.com/analytics/bin/answer.py?hl=da&answer=1032415.

Lidt om sammenkobling af AdSense og Analytics (relevant, hvis din primære indtægtskilde er AdSense)

http://support.google.com/adsense/bin/answer.py?hl=en&answer=2495976

Og hvis du bruger WordPress som platform for din affiliate side, så kan selve trackingen af AdSense aktiviteter (men ikke sammenkoblingen med Analytics) klares ved at installere dette WordPress plugin.

http://wordpress.org/extend/plugins/google-analytics-for-wordpress/

og derefter sætte hak udfor ”Track Adsense” under ”Show Advanced settings” i plugin-indstillingerne.

Brug widgets til at besvare fire vigtige spørgsmål

Affiliate markedsføring er basalt set et spørgsmål om at tiltrække besøgende så billigt som muligt (og gerne helt gratis via en søgemaskine) og så “sælge” dem videre så dyrt som muligt (fx via AdSense, affiliate eller salg af informationer).

For at få et overblik over dit affiliate-projekts sundhedstilstand så har du derfor som minimum brug for at få besvaret følgende fire spørgsmål:

• Hvor mange besøgende har du?
• Hvor kommer besøgende fra?
• Hvor mange besøgende sender du videre?
• Hvor sender du dem hen?

Sådan opretter du dashboards og widgets

1) Du opretter et nyt dashboard ved at klikke på “+ Nyt betjeningspanel” ude i venstremenuen.

2) Nye widgets tilføjes ved at klikke på “+ Tilføj widget”.

Her får du en guide til opsætning af en række widgets, der kan besvare de fire vigtige spørgsmål nævnt tidligere i dette indlæg.

Widget 1 – Hvor mange unikke besøgende?

Du har brug for at vide, hvor mange mennesker der besøger din hjemmeside.

Antallet af unikke besøgende er ikke et mål i sig selv, men en forudsætning for, at du har muligheden for at tjene penge.

Derudover er det min personlige erfaring, at et stigende besøgstal giver ekstra motivation – også selvom du endnu ikke har knækket koden til, hvordan du tjener penge på dine gæster.

Du kan se indstillingerne for denne widget nedenfor:

Widget 2 – Hvor kommer trafikken fra?

Det er også nyttigt at vide, hvordan folk finder din hjemmeside.

Ovenfor kan du hvor mange besøgende de forskellige kanaler leverer og hvor stor en procentdel af dem, som ikke været fordi din hjemmeside for nylig.

I tredje kolonne kan du også vælge at få vist information om din AdSense indtjening for hver kanal eller måske hvor mange opnåelser af konverteringsmål (fx. en udfyldt formular), som hver trafikkilde sikrer dig.

Hvis en af dine kilder med få unikke besøgende kaster høj indtjening af sig, så var det måske en idé at undersøge, om trafikken fra denne kilde kunne øges?

Widget 3 – Hvilke søgeord giver mest trafik?

Denne widget giver dig et overblik over, hvad folk taster i Googles søgefelt, før de klikker sig ind til din side.

Kolonnen med AdSense-indtjening (eller alternativt en kolonne med “Målværdi pr. besøg” eller “Målværdi”) kan give dig vigtige informationer om, hvilke søgeord der er værd at satse på – og også om du pt. forsøger at søgemaskineoptimere imod søgeord, som der ikke rigtig er penge i.

Husk dog altid, at du har brug for en solid bunke data (typisk mange hundrede besøgende pr. søgeord) før du drager dine konklusioner.

Derudover kan den manglende indtjening være et resultat af eksempelvis dårlig “Call to action” på din landingsside for det pågældende søgeord. Der kan med andre ord sagtens være potentiale i et søgeord, selvom det endnu ikke har kastet indtjening af sig.

Widget 4 – Hvor mange besøgende sender du videre?

For at tjene penge så skal du have sendt dine besøgende videre i systemet.

Denne widget fortæller dig, hvor mange udgående klik som din hjemmeside har.

Du får dog kun vist data i denne widget, hvis du har sat Google Analytics event tracking (hændelsessporing) op på den hjemmeside.

Jeg skal ikke kloge mig på, hvordan det rent praktisk foregår. Alle mine hjemmesider er baseret på WordPress, og der klarer mit Google Analytics for WordPress plugin det hele for mig.

Selve widget’en er sat op som beskrevet nedenfor.

Widget 5 – Hvor sender du de besøgende hen?

Du bør også vide, hvor du sender dine besøgende hen.

Ideelt set så skal du sende hovedparten af trafikken videre til affiliate partnere.

Kvikke læsere vil opdage, at jeg på min hjemmeside Ridehjelm.dk nærmest forærer mine besøgende væk til “tilfældige” hjemmesider.

Det er kun http://www.amazon.de som er et affiliate link (og som en ekstra bonus kan jeg fortælle, at danske ryttere ikke just shopper løs på en tysk-sproget hjemmeside…).

I virkeligheden burde jeg bruge informationerne på denne oversigt til at optimere min indtjening ved enten at pege mine links andre steder hen eller ved at forhandle aftaler på plads med de netbutikker, som jeg sender flest besøgende.

Horsehouse.dk får eksempelvis cirka 1.000 klik om året til en ridehjelm, som koster 3.000 kroner. Det burde jeg tage mig betalt for.

Widget 6 – AdSense – Hvor meget tjener du?

Blot en simpel widget, der viser din totale AdSense indtægt i perioden.

Så hvis du er typen, der tjekker din AdSense statistik hver dag, så se dagens tal i Analytics i stedet og få samtidig overblikket over andre vigtige tal i samme omgang.

Hvis du ikke bruger AdSense, så kan du i stedet få vist eksempelvis antal udfyldte formularer (opnåelse af konverteringsmål) i den angivne periode.

Widget 7 – AdSense – Hvilke sider performer bedst?

Denne widget fortæller dig, hvilke sider der giver dig størst AdSense indtjening.

Indstillingerne kan du se nedenfor:

Widget 8 – AdSense – Hvor er der plads til forbedring?

Denne widget viser, hvilke af dine sider, som har flest unikke besøgende.

Hvis der er sider med mange besøgende og lav CTR (click-through-rate), så er det oplagt at kigge nærmere på de pågældende sider for at få løftet klikraten.

Ofte kan du hente god inspiration fra de sider, som har højest CTR. På disse sider må du jo have gjort et eller andet rigtigt.

Husk dog stadig, at du har brug for flere hundrede sidevisninger for hver enkelt side, før du kan begynde at drage konklusioner.

Ovenstående 8 widgets er et godt udgangspunkt til et simpelt dashboard.

Det kan gøres mere avanceret og tilrettes på et utal af måder, men hold det så simpelt som muligt.

Lidt ekstra inspiration

Måling af konverteringer

Som tidligere skrevet kan du også spore eksempelvis udfyldelse af formularer (hvis du samler data og sælger dem til håndværkere, advokater, osv..).

Så kunne dit dashboard se ud som vist nedenfor:

Her er der lagt hændelsessporing ind på kontaktformularens “Send” knap, og denne hændelse (event) er så opsat som et mål i Google Analytics.

Det er også muligt at give denne hændelse en værdi (f.eks. 100 kroner), så der kan tilføjes en tredje kolonne, som viser den samlede værdi af disse konverteringer eller alternativt gennemsnitlig værdi pr. besøg (så du kan se hvilken kilde, der giver dig de mest attraktive besøgende).

Opdeling af affiliate og ikke-affiliate links

Det er også muligt at lave et sæt widgets, der opdeler statistik for udgående trafik i henholdsvis trafik til affiliate partnere og trafik til ikke-affiliate partnere.

I ovenstående eksempel har jeg først brugt WordPress pluginet Pretty Link Lite til at give alle mine affiliate links en pæn URL (og samtidig husket at bede mit Google Analytics for WordPress plugin tracke dem som eksterne links) og derefter lavet to modsatrettede filtre, så hver widget viser enten affiliate links eller almindelige links.

Min widget med affiliate kliks er opsat sådan her:

Tilsvarende kunne jeg lave samme filter på min widget med “hvilke netbutikker får trafik”.

Disse widgets kan du bruge til at holde fokus på at få konverteret ikke-affiliate links til affiliate-links.

Det vil alt andet lige øge din indtjening.

Del dashboardet med andre

Afslutningsvis vil jeg lige huske at nævne, at det er muligt at dele din dashboard opsætning (uden data) med andre og at du kan få dit dashboard tilsendt pr. mail på faste tidspunkter eller ugedage, så du ikke behøver at logge ind i Analytics for at få en status på dit affiliate projekt.

Linket til deling af din dashboard opsætning finder du her:

Funktionen til at afsende e-mail med dashboardets data finder du her:

Mød din nye bedste ven – Google Analytics affiliate dashboardet

For at gøre det nemmere for dig og andre, der har svært ved at finde hoved og hale på Google Analytics, så har jeg netop lanceret www.dashboardjunkie.com, som er dedikeret til Google Analytics dashboards.

Sitet er som udgangspunkt 100% på engelsk, men da jeg får brug masser af positiv dansk online karma for at skabe opmærksomhed omkring mit projekt, så er der lidt ekstra goodies til danske brugere af sitet

Du kan derfor hente en fix og færdig udgave af ovenstående Google Analytics affiliate dashboard med danske widget titler på nedenstående side:

http://www.dashboardjunkie.com/danske-google-analytics-dashboards

Hvad kan du bruge det til? og mangler der noget?

Hvis du har spørgsmål eller forslag til forbedringer af dashboardet, så skriv løs i kommentarfeltet.

Jeg er ikke Google Analytics ekspert, men jeg vil gøre mit bedste for at svare dig.

God fornøjelse med dashboardet og dine affiliate projekter

The post Tjen flere penge med et Google Analytics dashboard appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.

Over det seneste år har jeg lagt ekstra mærke til ham, da han har været meget aktiv på Google+.

Så da jeg fik en mail om jeg var interesseret i et gæsteindlæg omkring splittest af Call-To-Action knapper på en affiliate side, så sagde jeg naturligvis “ja tak”.

- Mikael

Opgave: Optimering af CTR på http://mobilabonnementpriser.dk

Om siden: Finder billigste mobilabonnement, ud fra søgekriterier som taletid, SMS-forbrug og datatrafik, blandt de operatører, der benytter sig af affiliate marketing.

Testsoftware: http://visualwebsiteoptimizer.com/ – split URL test

Indledning – Hvad skal vi teste?

Splittesting er enormt interessant, og den største udfordring er at begrænse sig.

Splittesting kræver ganske mange visninger og konverteringer, før man har et resultat man statistisk set kan stole på. Derfor gælder det om at plukke de lavest hængende frugter først, og når vi taler affiliate, er call-to-action knapper, et rigtigt godt sted at starte.

Det er både nemt og tager kun ganske kort tid at sætte op.

Efter nogle gode indspark fra bl.a. Mikael Rieck her fra antphilosophy.com, Anders Saugstrup og Michael Aagaard, blev det besluttet, at første test skulle være på knappen ”Bestil her”, som vises ud for hvert mobilabonnement.

Denne skulle testes i forhold til ”Mere info”, hvor farven er den samme og kun teksten er ændret.

Tanken er at ”Bestil her” måske er for aggressivt i forhold til, at mange måske endnu ikke er klar til at bestille, men blot søger yderligere information, før de bestiller.

Dermed kan en del interesserede muligvis blive skræmt fra at klikke på knappen, eller ikke finde det interessant, da de dybest set søger flere informationer, før de beslutter sig for at bestille.

Hvilken variation scorer højest?

De to knapper, der er testet, ser således ud:

vs.

Resultat: ~17 % højere CTR på variationen ”Mere info”

Konvertering for hele testen kan ses her:

Grunden til jeg kun oplyser den procentuelle stigning i CTR, og ikke CTR´en totalt, er at kollegaer i affiliatebranchen kan bruge dette tal og sammeligne med deres sider om samme emne, så hellere lade dem gætte lidt

For at få et resultat, der er statistisk sikkert nok, har testen kørt indtil vi havde over 900 kliks. Testen kunne sagtens have kørt længere, så vi havde større sikkerhed for om forbedringen er 17 % eller +- nogle procent, men det vigtigste var at finde frem til en forbedring, så vi kan komme videre med flere tests.

I den forbindelse vil jeg dog advare imod at stoppe splittests for hurtigt. Denne test er statistisk valid, selvom den kunne være mere sikker, men man skal ikke stoppe sine tests, før man har et resultat, som man med stor sikkerhed kan stole på.

Brug denne A/B Split Test Significance Calculator for at verificere, at din test har kørt med tilstrækkeligt antal visninger og konverteringer, til at du kan regne med resultatet.

Derfor er den endelige konvertering lavere, end den forøgede CTR

Når man skal vurdere den samlede succes for denne splittest, skal man huske, at se på budskabet på knapperne.

Havde det været en test imellem to knapper med samme tekst, f.eks. ”Bestil her”, hvor man havde ændret farven, ville en øgning på CTR på 17 %, med stor sandsynlighed give udslag i 17 % flere signups i sidste ende.

I dette tilfælde, har vi ændret teksten og budskabet fra at være købs-fokuseret, til at være informations-fokuseret. Så en del af de ekstra brugere, vi sender videre, er måske kun interesseret i information og ikke i køb.

Hvorom alting er, så er en stigning på 17 % i CTR dog bestemt noget, der nok skal slå igennem i et eller andet omfang i sidste ende.

Konklusion

Vi har opnået en øget CTR på 17 %, men vi ved faktisk ikke præcist, hvor meget ekstra salg de giver i sidste ende.

Vi kunne faktisk godt måle dette ved at oprette dobbelte affiliate konti og sætte databasen op med de to versioner af alt.

Dette ville være langt mere tidskrævende, end at opsætte en enkelt knaptest på det eksisterende site. Vi valgte derfor den nemme løsning, da målet i første omgang er at øge CTR gradvist.

Vi er sikre på, vi nok skal få udbytte at øgningen i sidste ende, selvom vi ikke måler det præcist.

The post Affiliate – Splittesting af CTA-knapper appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.

- Mikael

”Tal i vrede, og du kommer til at holde den bedste tale, du nogensinde har fortrudt.”

Sådan sagde Winston Churchill engang.

Helt så galt skulle dette blogpost forhåbentlig ikke gå,  dog er det motiveret af en personlig oplevelse jeg havde i sidste uge med mit website mindmapping.dk.

Dette site har jeg haft i lidt mere end et halvt år og har fået en rimelig trafik op at stå, men samtidig havde jeg følelsen af, at jeg ikke blev betalt nok fra de sites som jeg linkede til.

Om jeg blev betalt nok skal jeg fortælle dig om til sidst, men først vil jeg dele de 6 spørgsmål, som jeg stillede mig selv for at vurdere om jeg ”bliver betalt nok som affiliate?” og som motiverede mig til at tage aktion.

Hvordan ranker det site du leverer trafik til på de ord, du trækker trafik på?

Vi starter i det simple. Hvis du kigger på hvilken trafik dit site trækker organisk fra søgemaskinerne og borer ned i, hvad dine nøgleord for denne trafik er, så bør du hele tiden have en idé om, hvor godt din affiliateudbyder klarer sig på disse nøgleord.

Klarer affiliateudbyderen sig godt og ligger over dig, så påvirker det din værdi negativt og omvendt ranker du bedre, så påvirker det værdien af din trafik positivt.

Hvis du har fokus på andre trafikkanaler end den organiske kan du selvfølgelig også lave en sammenligning af dig og din affiliateudbyder der.

(Her kan min ranking ses på tre søgninger, som er vigtige for mit domæne og min affiliateudbyder ranker ikke på nogen af dem i Google.dk)

Hvor stor en del vil du vurdere din trafik udgør af den totale trafik din affiliateudbyder har?

Når du sammenligner dit eget site med affiliateudbyderens, hvor stor en del af affiliateudbyderens trafik vil du så tro du levere?

Dette er jo ikke helt transparent, men ved at sammenligne Alexa ranks, Page Ranks, Nøgleordsplacering på organisk- og betalt trafik (du kan sikkert også komme på flere parametre), kan du fornemme dig frem til din betydning.

Hvad er din alternativ indtægt?

I og med du læser dette, så er du højst sandsynlig i onlinebranchen og derfor skulle du gerne have en ide om, hvad du vil tjene, hvis du fokuserede dine sider omkring Adsense i stedet for din nuværende (i mit tilfælde) affiliate løsning.

Hvis ikke, så skynd dig at få det testet.

Og skulle du ikke være i onlinebranchen, men har en mere traditionel forretningsbaggrund, så ved du, at når du laver en investering, så skal den vurderes op imod alternativer. Du kan altid enten fastholde din investering, du kan vælge at investere i noget andet eller helt droppe investeringen.

Den samme tankegang bør du altid have omkring dit website og dets forretningsmodel.

Hvad er en bruger / tilbagevendende kunde værd?

Det er et essentielt aspekt  i de mest værdifulde forretninger du ser verden over, at de anskuer deres kunder ud fra en livstidsværdibetragning snarere end et spørgsmål om hvor stor og værdifuld en handel de kan lykkedes med en enkelt gang.

Dette perspektiv er også blevet lagt ned over 2 af de mest opsigtvækkende køb af online virksomheder.

Første eksempel er Instagram. Her betalte Facebook omkring $ 28 per Instagram’s 35 millioner brugere.

Andet eksempel er Facebook selv. I forbindelse med deres børsnotering på $ 42,05 per aktie læste jeg en artikel, der kom med den betragtning, at ved den angivne aktiepris vil det tage Facebook over HUNDREDE ÅR at betale deres aktionærers investering tilbage.

Men på grund af en vurdering af potentialet af Facebook brugerdatabase (tilbagevendende kunder), deres adgang til Big Data og absurde mængde hype blev aktien altså livligt handlet til denne pris.

Spørgsmål du her kan stille dig selv er:

• Hvor stor en værdi har hver konvertering?
• Hvor ofte bestilles den?
• Hvor loyale er kunder i denne branche?
• Hvor stor en procent del af kunderne, vender sandsynligvis tilbage til affiliateudbyderens side, når de først har lavet en handel der?

Overvej hvorvidt den trafik du sender videre til din affiliateudbyder ikke blot kan skabe én konvertering, men potentielt en ”livstid” af konverteringer.

Derfor bør du medtage i dine overvejelse, hvad værdien for affiliateudbyderen vil være, hvis du skaffer ham en fast tilbagevendende kunde.

Hvor meget værdi har du skabt for sitet i kroner/ører?

I dette spørgsmål er vi noget frem til at fokusere på min case for Mindmapping.dk. I løbet af foregående 6 måneder havde jeg refereret cirka 110 brugere om måneden i gennemsnit til en af mine affiliateudbyderes website. Det havde skabt 145 brugere for affiliateudbyderen, som udbyder online mindmaps.

Hvis vi her bruger Instagrams eksempel som benchmark for hvad en tilbagevendende kunde er værd ($ 28)  (det er endda lavt sat, læs denne artikel på Wired), vil det svarer til, at de brugere jeg har skabt er: $28 * 145 = $4.060 værd for min affiliateudbyder i et tilfælde af salg af virksomheden.

Hvad er du rent faktisk blevet betalt?

Og nu er vi så kommet til sagens kerne, og baggrunden for min irritation, blot 2 af de ovennævnte brugere havde signet op som premiumbrugere hos min affiliateudbyder, hvorfor min affiliate sum på 20% af hver premium signup kun beløb sig til $15 ($15 * 6 kr = 90 kr).

Dette resultat var selvsagt nedslående at konstatere, derfor skrev jeg en ligefrem mail til affiliateudbyderen. Forklarede min situation, hvilken værdi jeg havde skabt dem og at jeg, hvis ikke der skete noget, ville begynde at sende min trafik andetsteds hen.

Jeg blev ikke betalt nok

Vender vi her tilbage til udtrykket alternativ indtægt, så har jeg sendt cirka (6 måneder * 110) 660 clicks over til min affiliateudbyder, hvilket jeg er blevet betalt 90 kr. for, altså 0,14 kr. per click.

Alternativt havde jeg anvendt Adsense på hele mit site ville jeg få et sted mellem 1 og 3 kroner per click. Det vil sige en indtægt på mellem 660 og 1980 kroner.

Ved at undersøge min alternative indtægtsmulighed (Adsense) kan jeg se, at jeg ville kunne tjene mellem 633% og 2100% mere i samme periode. Det udtrykker derfor klart, at mit nuværende setup med affiliatebannere SLET ikke giver mening og, at hvis jeg vil blive ved med at beholde bannerne bør jeg gå til min affiliateudbyder og få justeret den nuværende aftale omgående.

Resultatet af min henvendelse til affiliateudbyderen:

En stigning fra 20 til 40 procent i affiliatefee, samt en lovning på, at de nu vil gå mere aktivt ind i email-marketing for at opsælge deres premium produkt.

Stil dig selv ovenstående spørgsmål. Og vurder så:

Bliver du betalt nok som affiliate?

Hvis ikke, få gjort noget ved det!

Nedenfor ses den mail jeg sendte til min affiliateudbyder:

(Da Antphilosophy er et site, hvor der kommer en del online specialister vil jeg allerede nu gerne appellere til at blogpostet tages som en opfordring til diskussion, frem for den endegyldige sandhed. Supplér derfor gerne i kommentarerne med andre aspekter, som bør overvejes og lad os finde frem til en god værdisættelse af al den trafik vi skaber til vores affiliateudbydere. Måske vi endda er så heldige, at Søren og Mikael vil tage dette op som et emne hos The Industrious Geeks)

The post Bliver du betalt nok som affiliate? – 6 vigtige spørgsmål appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.

Som disclaimer skal jeg lige nævne, at nogle af nedenstående links er affiliate links og jeg tjener en kommission hvis du vælger at købe gennem disse links.

Denne liste over bøger jeg anbefaler vil løbende blive opdateret efterhånden som jeg læser flere bøger som jeg vil anbefale. Det er langt fra alle de bøger jeg læser der kommer på denne liste.

Mine boganbefalinger

Som du nok hurtigt vil kunne se, så bevæger bøgerne sig meget indenfor emnerne om markedsføring, penge og personlig udvikling. Alle tre ting mener jeg er meget relevante hvis man ønsker at bygge sig en stor og stabil online forretning.

The post Gode bøger jeg vil anbefale appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.

Mange har en holdning til Rand, men personligt kan jeg godt lide hans måde at præsentere på. Han er muligvis lidt mere “hellig” end godt er, men når man er sådan en offentlig figur som ham, så kan jeg godt forstå det.

Er din side blevet ramt og dine rankings faldet eller er du bange for at det kommer til at ske, så følg de 6 råd du får i denne video.

Når du så er færdig med videoen, så vil jeg lige give dig et link til en lidt ældre artikel omkring vigtigheden af variation i dine links. Den er skrevet for over et år siden af Henrik Bondtofte (CEO hos JustSearch) og forklarer rigtig godt hvorfor og hvordan du bør variere dine links. I disse tider er det langt vigtigere end det har været før.

The post Over-optimering af hjemmesider appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.

Du får her hele historien fra A-Z.

UPDATE: Glemte at sige, at siden kører på det billigste af webhotellerne fra Meebox.

Average Page Load Time

I forbindelse med at jeg var ved at undersøge et af mine sites i Google Analytics, så kom jeg til at kigge nærmere på den sektion der omhandler ”Site Speed” (findes under ”Content”). Beklager hvis du kører din GA på dansk, men jeg bruger kun den engelske version.

Her opdagede jeg, at det pågældende site havde en ”Avg. Page Load Time (sec)” på 5,94 og det syntes jeg umiddelbart lød af ret meget. Siden indeholder mange billeder, så jeg kunne godt forstå at det ikke blev verdens hurtigste site, men jeg har trods alt haft to meget kompetente personer inde og hjælpe mig tidligere, så troede egentlig ikke at det kunne blive meget hurtigere.

Twitter kommer til hjælp

Hver gang der er noget jeg er i tvivl om, så har jeg fået for vane, at spørge på Twitter. Jeg har en fantastisk skare af super dygtige mennesker der følger mig og jeg får næsten altid 5-10 svar i løbet af få minutter. (Jeg er jer alle meget taknemmelig).

Mit spørgsmål lød som følger…

Jeg fik flere svar tilbage, men de mest udførlige svar (som til sidst endte med at jeg modtog en mail) kom fra Kim Tetzlaff (@ktjmediadk som driver siden KTJ-Media.dk.

På den mail Kim sendte til mig, kunne jeg læse, at han havde styr på sine ting. Jeg vil tillade mig at referere hvad han skrev i e-mailen, da jeg som sagt ikke er super teknisk og helst ikke vil skrive noget forkert.

Problemet med det at måle hastigheder er at der er så mange ting som spiller en rolle.

Her er bare nogle af tingene:
- Land (fx har jeg set loadtider på min hjemmeside, på op imod 25 sek fra et europæisk land)

- Internet udbyder, nogle er lidt bedre end andre.

- Netværket og dets belastning i besøgsøjeblikket. jo flere der bruger en linje jo langsommere vil hjemmesiden blive hentet.

- Hvor mange ting der sker på computeren der ser, jo flere ting en computer laver, jo langsommere køre den og jo langsommere loader hjemmesiden.

- Selvfølgelig antallet af elementer og ikke mindst javascript på en hjemmeside

- andre elementer og javascripts, fx addthis etc.

- Tid på dagen

Ja som du nok kan se er der så mange ting der spiller en rolle at man rent faktisk ikke kan få et helt præcist tal med nogen eksterne værktøjer.

Så derfor skal man helst bruge forskellige værktøjer til det, jeg bruger blandt andet:

- Webmaster tools og GA
- Pingdom
- Alexa (fortæller også hvor hurtigt siden hentes)
- ChartBeat (du kan se eksempel på amino her: http://chartbeat.com/dashboard2/?url=amino.dk&k=3d426203b0da6e4b7ff71db339cc6164) det er live.
- http://www.websiteoptimization.com/services/analyze/
- http://www.iwebtool.com/speed_test
- Google Page Speed (Primært til at se på om der er elementer der kan gøres bedre)
- Yslow (Til at se på om elementer der kan gøres bedre)

Vi udvekslede et par mails frem og tilbage for at jeg lidt bedre kunne forstå hvad Kim evt. kunne gøre for mig. Som sagt havde jeg allerede haft gode mennesker til at hjælpe, så forventede ikke noget. Nævnte også for Kim, at hvis han kun mente at han ville kunne forbedre load tiden med 5%, så var jeg ikke interesseret i at betale for hjælpen (dygtige folk koster gode penge).

Pingdom er god til test

En ting er, at Google Analytics viste næsten 6 sekunder i gennemsnit, men det er ikke det samme som at andre tools ville vise det samme. Så jeg måtte jo teste hvad Pingdom kunne komme frem til.

Det var desværre endnu mere nedslående og ramte hele 6,65 sekunder.

Så jeg spurgte Kim om han mente at han kunne gøre noget ved det og det mente han absolut (jeg var stadig skeptisk).

I løbet af næsten ingen tid havde han været igennem siden og lavet sine små tryllerier. Jeg ved at der er nogen derude som gerne vil vide hvad han har gjort, men jeg må erkende, at jeg ikke helt forstår det.

Det er noget om at omdanne php-forespørgslerne til html i baggrunden således at de besøgende kan få præsenteret html direkte i stedet for at vente på at den bliver genereret (beklager hvis jeg har misforstået noget).

Hvad blev resultatet så?

Som sagt gik der nærmest ingen tid (det har vel taget en time eller to) og så var Kim tilbage med et link til Pingdom http://tools.pingdom.com/fpt/ hvor han havde kørt en ny test. Resultatet var utroligt!!

Fra en load time på 6,65 sekunder til en tid på 1,40 sekunder. Vi taler altså en reduktion af tiden på hele 79% !!

Og husk igen, at siden havde været igennem to eksperter (og JA de er eksperter og super dygtige). Derfor valgte jeg også at skrive ud på Twitter og kalde Kim for en troldmand. Jeg var (og er) stadig målløs.

Ændringer i Analytics

Da alt dette er sket i dag, så kan jeg ikke ikke se hvordan grafen i Analytics kommer til at ændre sig, men jeg forventer at se et skarpt fald i kurven. Derudover er det også blevet en ren fornøjelse at surfe rundt på siden, men det gør omvendt også, at alle mine andre sider virker langsomme i forhold.

Så det bliver helt sikkert ikke sidste gang jeg hyrer Kim til at optimere mine WordPress sider. Han er som sagt ikke billig i timen, men han er hurtigt og resultatet ovenfor taler vist for sig selv.

Du kan finde Kim her: http://www.ktj-media.dk/

The post WordPress hjælp til (markant) bedre load-hastighed appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.

Jeg har derfor været lidt efter Claus for at få ham til at lave nogle brugervenlige videoer som ikke bare vidste HVAD man kunne, men nærmere små simple guides til hvordan man aktivt kan bruge det gode værktøj.

Claus er en smart mand, så han sprang til og sagde, at jeg da bare kunne komme forbi og optage videoer sammen med ham. Det har jeg nu været og resultaterne er dem du ser herunder.

Jeg vil dog gerne beklage den meget dårlige lyd… vi havde ikke en særlig god mikrofon til rådighed.

Kopier dine SEO konkurrenters links

Uanset om du arbejder med søgemaskineoptimering på hobbyplan eller professionelt, så kender du sikkert til problematikken om at finde på nye steder at få links fra. Det tager tid at finde nye og gode steder og ofte springer du måske over hvor gærdet er lavest og genbruger nogle af dine gamle ressourcer.

Ikke at der er noget galt i det, men i nedenstående video viser vi dig hvordan du finder alle de steder dine konkurrenter har fået links fra og hvordan du let kan danne en lang liste som du så enten kan gennemgå link for link eller alternativt outsource til din link-builder (f.eks. i Filippinerne).

I Sitexploration har vi valgt at tage udgangspunkt i det meget konkurrenceprægede marked omkring bredbånd og baggrunden er, at det er et marked hvor folk bygger rigtig mange links på mere eller mindre lyssky metoder.

Vi fik gravet os frem til nogle rigtig ”sorte” links som nogen brugte, men det valgte vi ikke at tage med i denne video, da det ikke umiddelbart er til at kopiere.

Er du interesseret i at finde disse sorte links, så er det bare at få dig en konto hos Sitexploration og gå i krig selv. Det er gratis at prøvet det hele af i 30 dage. Derefter er prisen sølle 20 EUR pr. måned og arbejder du bare semi-seriøst med SEO, affiliate eller andre former for online forretning, så er de penge meget hurtigt tjent hjem.

Selvom du ikke er på markedet for bredbånd, så virker metoden stadig fint. God førnøjelse:

Link profiler i Sitexploration

Det var en stor fornøjelse at sidde ved siden af Claus og spørge ind til hans tool. Når du ser nedenstående video, så vil du måske lægge mærke til, at der er ændret lidt i en af graferne. Jeg spurgte Claus om det var muligt at sammenligne linkprofiler baseret på pagerank og det var det umiddelbart kun via et søjlediagram, som jeg ikke følte, gav et godt overblik.

Det er nu ændret til at blive en linje-graf (Claus har lovet at begge muligheder vil komme med i en fremtidig opdatering) og i nedenstående video kan du se hvordan to bredbånds-konkurrenter har forskellige linkprofiler og hvorfor den ene måske ikke ranker lige så godt som den anden.

Det interessante er, at det ikke er flere links med HØJ pagerank der er brug for, men derimod links med LAV pagerank der mangler i det samlede billede.

Men du kan selv se her hvad vi fandt. Igen skal jeg beklage den dårlige lyd.

Personligt er jeg nu overbevist om, at Siteexploration er et værktøj jeg må have i min værktøjskasse.

The post Kopier dine konkurrenters links med Sitexploration appeared first on Online Markedsføring - Mikael Rieck om Effektiv Internet Marketing.