<?xml version='1.0' encoding='UTF-8'?><rss xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom" xmlns:openSearch="http://a9.com/-/spec/opensearchrss/1.0/" xmlns:blogger="http://schemas.google.com/blogger/2008" xmlns:georss="http://www.georss.org/georss" xmlns:gd="http://schemas.google.com/g/2005" xmlns:thr="http://purl.org/syndication/thread/1.0" version="2.0"><channel><atom:id>tag:blogger.com,1999:blog-35459508</atom:id><lastBuildDate>Fri, 18 Oct 2024 05:14:50 +0000</lastBuildDate><category>Links</category><title>Verdenshistorien - i følge Anders Kristian</title><description>Om løst og fast fra verdenshistorien - gerne med et lille tvist...</description><link>http://verdenshistorie.blogspot.com/</link><managingEditor>noreply@blogger.com (Unknown)</managingEditor><generator>Blogger</generator><openSearch:totalResults>22</openSearch:totalResults><openSearch:startIndex>1</openSearch:startIndex><openSearch:itemsPerPage>25</openSearch:itemsPerPage><item><guid isPermaLink="false">tag:blogger.com,1999:blog-35459508.post-7928015555196078302</guid><pubDate>Wed, 09 Apr 2008 12:02:00 +0000</pubDate><atom:updated>2008-04-09T14:02:15.312+02:00</atom:updated><title>Noget om slang...</title><description>Jeg har netop tiltusket mig Politikens slangordbog - vel at mærke fra 1957. Og det er utroligt fornøjeligt at læse. Først og fremmest fordi forfatteren har et fantastisk underholdende og flot sprog (jeg havde f.eks. ikke lige set ordet &quot;surogaterotik&quot; før - og I må selv tænke jer til betydningen). Dertil kommer, at han ikke bare remser 8000 underlige ord op, men forklarer oprindelsen og sætter det ind i tematiske sektioner. Så i fremtiden vil jeg altid omtale opblæste og selvforherligende personer som Kasper Larmskid, frikadeller som mavebomber og skulle det så ske, at vi lod os forlove og gik arm i arm, så ville jeg tænke på det som &quot;at være ude efter koks - med sækken under armen&quot; (sig det ikke videre).</description><link>http://verdenshistorie.blogspot.com/2008/04/noget-om-slang.html</link><author>noreply@blogger.com (Unknown)</author><thr:total>0</thr:total></item><item><guid isPermaLink="false">tag:blogger.com,1999:blog-35459508.post-2246673246919312290</guid><pubDate>Tue, 05 Feb 2008 09:56:00 +0000</pubDate><atom:updated>2008-02-05T11:05:05.887+01:00</atom:updated><title>The decline and fall...</title><description>Fik endelig afsluttet den ellers beskedne bog The Decline and Fall of Almost anybody. Underholdende læsning i form af biografier over en lang række store historiske personligheder, der vel at mærke stort set ikke kunne undgå at &quot;falde&quot; ifølge forfatteren. Der lægges med andre ord mestendels vægt på &quot;storhed står for fald&quot;. F.eks. skete der ikke meget stort i Egypten før man nåede det tredje dynasti. Her blev pyramiderne så opfundet - dvs. opfindelsen af et gravmonument så stort og solidt at det for evigt ville kunne beskytte faraoens balsamerede krop og en stor del af hans værdier mod enhver form for ødelæggelse eller tyveri. At man så samtidig skabte et monument så stort, at det på ingen måde kunne undgå at fange eftertidens gravrøveres opmærksomhed er en anden snak (som forfatteren dog ikke undlader at sludre lidt om...).&lt;br /&gt;Nå, den kan i hvert fald anbefales. Historie på den sjove og underfundige måde.</description><link>http://verdenshistorie.blogspot.com/2008/02/decline-and-fall.html</link><author>noreply@blogger.com (Unknown)</author><thr:total>0</thr:total></item><item><guid isPermaLink="false">tag:blogger.com,1999:blog-35459508.post-5158482178628472591</guid><pubDate>Wed, 24 Oct 2007 07:50:00 +0000</pubDate><atom:updated>2007-10-24T09:50:31.276+02:00</atom:updated><title>300</title><description>Ja, den skulle jo ses. Det har jo historisk interesse, men det var dog en grum skuffelse. Altså filmen 300. Sikke da en gang pladder. Nå ja, man må selvfølgelig give filmen, at den har en nogenlunde realistisk gengivelse af, hvordan falanksen fungerer som kampform, men det er så vist også alt. Ellers var der sørme meget sludder indblandet og man kan jo til enhver tid diskutere sandsynligheden af, at 300 mand holdt en hær på (ifølge nogen kilder)  100.000 stangen. Diskussionen kan f.eks. gå på om tallene er rigtige - det vil nok være det mest oplagte - og her bør konklusionen retteligt være, at der var mange mod få. Det er der ingen tvivl om, men den fordeling filmen antyder er nok lidt ved siden af. &lt;br&gt; </description><link>http://verdenshistorie.blogspot.com/2007/10/300.html</link><author>noreply@blogger.com (Unknown)</author><thr:total>0</thr:total></item><item><guid isPermaLink="false">tag:blogger.com,1999:blog-35459508.post-1589684869865133517</guid><pubDate>Fri, 21 Sep 2007 09:42:00 +0000</pubDate><atom:updated>2007-09-21T11:49:05.990+02:00</atom:updated><title>1066 and all that</title><description>Historien kan jo forfattes på vidt forskellige måder og i kortere eller længere form. &quot;1066 and all that&quot; er den seneste lille bog jeg har kastet mig over, og den ligger i klassen af ganske fornøjelige og meget korte gennemgange af den britiske historie. Ja, den påstår sågar at være den eneste version du behøver at læse for fremover at kunne huske alle de væsentlige detaljer ang. bristiske konger og historie generelt. Der er således 103 gode ting, 5 dårlige konger og 2 sande datoer og så behøver man vel ikke mere.&lt;br /&gt;På mange måder en bekræftelse på, at den britiske humor er ganske underfundig, men i dette tilfælde ikke underspillet. Til tider spiller morskaben dog på ordspil, og her skal ens forståelse af det engelske sprog godt nok lige pudses af for at man fatter det sjove, men det er vist også eneste punkt at brokke sig over i den forbindelse.</description><link>http://verdenshistorie.blogspot.com/2007/09/1066-and-all-that.html</link><author>noreply@blogger.com (Unknown)</author><thr:total>0</thr:total></item><item><guid isPermaLink="false">tag:blogger.com,1999:blog-35459508.post-2667346409101711688</guid><pubDate>Wed, 17 Jan 2007 11:53:00 +0000</pubDate><atom:updated>2007-01-17T13:05:38.004+01:00</atom:updated><title>Amerikansk historie på den politisk ukorrekte måde...</title><description>Som tidligere nævnt var et indkøb af The Political Incorrect Guide to the American History nært forestående. Titlen virkede simpelthen for interessant til, at undertegnede kunne lade være. Nu er bogen så ankommet og umiddelbart er jeg da ikke blevet skuffet. Dog havde jeg forventet, at vinklen var en smule ironisk og med slet skjulte sarkastiske undertoner, men det virker som om, forfatteren egentlig mener hvert et ord han skriver temmeligt bogstaveligt. Bagsideteksten anfører noget i retning af, at al hidtidig amerikansk historieskrivning er forkert, da det hovedsaligt er skrevet af venstreorienterede akademikere. Den gruppe kan forfatteren så ikke lige tilskrives. Han kaster sig så ud i en længere vurdering af hele historien. Der er indsat små tekstbokse med bøger, man også kan læse, men som &quot;de venstreorienterede&quot; tilsyneladende ikke mener, man bør læse. Altså en kort introduktion til ydere læsning iblandt den politisk ukorrekte litteratur. Desuden fremhæves citater af den slags, de citerede personer nok egentlig helst så, at man glemte. Det giver med andre ord et mere gråtonet billede af de præsidenter m.fl., som man normalt citerer for &quot;store&quot; fremadskuende ord.&lt;br /&gt;Alt i alt interesant læsning, men man skal nok selv tillægge den humoristiske vinkel og ironien. Jeg vil dog fastholde, at det kan være inspirerende læsning. Man kan da godt komme til at tænke lidt nærmere over de fasttømrede billeder, vi har af bestemte perioder. Måske er de ikke allesammen så fantastiske som vi går og tror.</description><link>http://verdenshistorie.blogspot.com/2007/01/amerikansk-historie-p-den-politisk.html</link><author>noreply@blogger.com (Unknown)</author><thr:total>0</thr:total></item><item><guid isPermaLink="false">tag:blogger.com,1999:blog-35459508.post-3293322869580339182</guid><pubDate>Fri, 12 Jan 2007 07:53:00 +0000</pubDate><atom:updated>2007-01-12T08:54:23.693+01:00</atom:updated><title>Politisk ukorrekt historie</title><description>Læg nu mærke til nedenstående titel. Den politisk ukorrekte guide til amerikansk historie. Det var en titel som undertegnede simpelthen ikke kunne stå for så et indkøb er nært forestående. Og det viser sig, at der er en lang række af lignende titler om sydstaterne i USA, videnskab, global opvarmning og andre interessante emner. Emnerne bliver jo ikke mindre interessante af, at man lægger en utraditionel vinkel på sagerne - man får måske endda en bedre og mere nuanceret forståelse af emnerne. Det er vel lidt på samme vis som tanken bag kontrafaktisk historieskrivning. Mange mener, at det er ren fiktion - og det hælder jeg også til - men samtidig sætter det jo tanker igang, som kan medvirke til, at man ser ting ved den &quot;rigtige&quot; historie, som man ikke ville have set ellers. Så måske får disse politisk ukorrekte historier større betydning end blot den underholdning, jeg forventer, der ligger i bogen.&lt;br /&gt;&lt;iframe src=&quot;http://rcm-uk.amazon.co.uk/e/cm?t=verdenshistor-21&amp;o=2&amp;amp;p=8&amp;l=as1&amp;amp;asins=0895260476&amp;fc1=000000&amp;amp;IS2=1&amp;lt1=_blank&amp;amp;amp;lc1=0000FF&amp;bc1=000000&amp;amp;bg1=FFFFFF&amp;f=ifr&quot; style=&quot;width: 120px; height: 240px;&quot; marginwidth=&quot;0&quot; marginheight=&quot;0&quot; frameborder=&quot;0&quot; scrolling=&quot;no&quot;&gt;&lt;/iframe&gt;</description><link>http://verdenshistorie.blogspot.com/2007/01/politisk-ukorrekt-historie_12.html</link><author>noreply@blogger.com (Unknown)</author><thr:total>0</thr:total></item><item><guid isPermaLink="false">tag:blogger.com,1999:blog-35459508.post-3054008744496860339</guid><pubDate>Tue, 28 Nov 2006 14:49:00 +0000</pubDate><atom:updated>2006-11-28T15:57:56.288+01:00</atom:updated><title>Gode domænenavne</title><description>&lt;a onblur=&quot;try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}&quot; href=&quot;http://www.verdenshistorie.com/ww2/veien/images/index2_clip_image002.jpg&quot;&gt;&lt;img style=&quot;margin: 0pt 0pt 10px 10px; float: right; cursor: pointer; width: 200px;&quot; src=&quot;http://www.verdenshistorie.com/ww2/veien/images/index2_clip_image002.jpg&quot; alt=&quot;&quot; border=&quot;0&quot; /&gt;&lt;/a&gt;&lt;br /&gt;Man skulle have været noget hurtigere. Når man nu er så interesseret i historie og gerne vil benytte sig af internettet til at formidle sine interesser, så er domænenavne en detalje, man godt kan gå lidt om i. Desværre var der en nordmand, der var hurtig og sikrede sig domænet: &lt;a href=&quot;http://www.verdenshistorie.com&quot;&gt;www.verdenshistorie.com&lt;/a&gt;. Særligt kan det ærgre, når nu det er den samme stavemåde på dansk. Vi skulle have holdt fast i de nordmænd og ladet det være en dansk koloni. Så ville vi også have haft alle oliemillionerne.&lt;br /&gt;Men billedet der her er indsat, er lånt fra samme side, der dog skal have det med, at det er en fin og interessant side. En smule ensidig, da der tilsyneladende kun er to emner: 1. og 2. Verdenskrig. Det er da ikke meget for en side, der hedder Verdenshistorie. Billedet er iøvrigt fra underskrivelsen af Versaille-traktaten i juni 1919. Så fik vi også lige det med.</description><link>http://verdenshistorie.blogspot.com/2006/11/gode-domnenavne.html</link><author>noreply@blogger.com (Unknown)</author><thr:total>0</thr:total></item><item><guid isPermaLink="false">tag:blogger.com,1999:blog-35459508.post-4075610220366303156</guid><pubDate>Wed, 22 Nov 2006 08:21:00 +0000</pubDate><atom:updated>2006-11-22T09:27:03.271+01:00</atom:updated><title>Flytning af arkiver og den slags...</title><description>Vi havde en voldsom diskussion ang. en eventuel flytning af rigsarkivet for nogle år siden. Der var mange gode argumter for og imod, men måske er det godt, at der ikke skete mere i den sag. For vi nåede vist ikke til at overveje de praktiske arrangementer ang. sådan en flytning.&lt;br /&gt;Den 21. november 2006 afsluttedes flytningen af det russiske nationalhistoriske arkiv. Dermed havde man flyttet 7.2 millioner arkivalier bl.a. under overvågning af 300 ny-installerede kameraer. Desuden var der særlige systemer til at sikre at de enkelte hyldemeter blev flyttet og placeret korrekt. Det hele blev afsluttet to uger før tidsplanen, så der er noget at leve op til. Måske skal vi bare glemme den ide...&lt;br /&gt;http://www.itar-tass.com/eng/level2.html?NewsID=11005685&amp;amp;PageNum=0</description><link>http://verdenshistorie.blogspot.com/2006/11/flytning-af-arkiver-og-den-slags.html</link><author>noreply@blogger.com (Unknown)</author><thr:total>0</thr:total></item><item><guid isPermaLink="false">tag:blogger.com,1999:blog-35459508.post-1316656023492940511</guid><pubDate>Thu, 16 Nov 2006 07:56:00 +0000</pubDate><atom:updated>2006-11-16T09:01:25.462+01:00</atom:updated><title>Verdenshistorie er jo svært...</title><description>Et lille spøjst indfald blandt alle disse seriøse (?) poster er verdenshistorien, som den bliver gengivet hos woodyzone. Her er samlet en lang række fantastiske fortællinger fra bl.a. skoleelevers opgaver. Her blot et eksempel:&lt;br /&gt;&quot;The government of England was a limited mockery. Henry VIII found walking difficult because he had an abbess on his knee. Queen Elizabeth was the &quot;Virgin Queen.&quot; As a queen she was a success. When Elizabeth exposed herself before her troops, they all shouted, &quot;hurrah.&quot; Then her navy went out and defeated the Spanish Armadillo&quot;.&lt;br /&gt;&lt;a href=&quot;http://woody104woody104.spaces.live.com/Blog/cns%21FB244FA5257D8CFA%21822.entry&quot;&gt;Woodyzone&lt;/a&gt;</description><link>http://verdenshistorie.blogspot.com/2006/11/verdenshistorie-er-jo-svrt.html</link><author>noreply@blogger.com (Unknown)</author><thr:total>0</thr:total></item><item><guid isPermaLink="false">tag:blogger.com,1999:blog-35459508.post-3131859459967463242</guid><pubDate>Sat, 11 Nov 2006 14:45:00 +0000</pubDate><atom:updated>2006-11-11T15:51:42.380+01:00</atom:updated><category domain="http://www.blogger.com/atom/ns#">Links</category><title>Og lidt flere links</title><description>Man skulle have været tidligere ude og sikret sig &lt;a href=&quot;http://world-history.blog.blogspot.com&quot;&gt;World History Blog&lt;/a&gt; Men der var så andre, som kom os i forkøbet. Det skal nu ikke hindre os i at henvise til den. Her kan man ligeledes finde en lang række spændende artikler. Og den har været i gang længe - siden 31. december 2003 - så den synes næsten endeløs. Det er dog ikke helt klart, om teksterne er originale eller hentet andre steder fra. Det sidste er vist mest sandsynligt, men så kan man da finde links til originalerne.</description><link>http://verdenshistorie.blogspot.com/2006/11/og-lidt-flere-links.html</link><author>noreply@blogger.com (Unknown)</author><thr:total>0</thr:total></item><item><guid isPermaLink="false">tag:blogger.com,1999:blog-35459508.post-2505936755581088235</guid><pubDate>Thu, 09 Nov 2006 07:42:00 +0000</pubDate><atom:updated>2006-11-09T08:51:25.283+01:00</atom:updated><title>Andre weblogs om Verdenshistorie</title><description>Nu skal man jo ikke tro, at man har opfundet den dybe tallerken med en blog som denne. Der er adskillige af slagsen derude. Og man kan finde mange interessante måder at gribe emnet an på. Conan the Historian (var der ikke noget med Schwartzenegger...) skriver dagligt om små nyheder fra det meste af verden. Umiddelbart ser det ud til at kriteriet blot er, at begivenheden på den ene eller anden vis skal have relation til begivenheder i verdenshistorien. Det kommer der stor variation ud af. Godt eller skidt? Døm selv: &lt;a href=&quot;http://conanthehistorian.blogspot.com&quot;&gt;Conan the Historian&lt;/a&gt;</description><link>http://verdenshistorie.blogspot.com/2006/11/andre-weblogs-om-verdenshistorie.html</link><author>noreply@blogger.com (Unknown)</author><thr:total>0</thr:total></item><item><guid isPermaLink="false">tag:blogger.com,1999:blog-35459508.post-435418595457525867</guid><pubDate>Tue, 07 Nov 2006 09:14:00 +0000</pubDate><atom:updated>2006-11-10T16:42:58.193+01:00</atom:updated><title>En tilføjelse</title><description>Her blot en tilføjelse til &amp;quot;De homoseksuelles historie&amp;quot;. Nedenstående link bringer læseren videre til en anmeldelse af den nyligt udkomne bog: Gay Life and Culture.&amp;nbsp; Foruden den interessante anmeldelse får anmelderen lige angivet en række af de faldgruber, man kan risikere, når man begiver sig ud i at skrive om et emne, der muligvis har eksisteret så længe, der har været mennesker til, men som ikke tidligere har været behandlet videnskabeligt. For kan man tilbageskrive homoseksualitet til tiden før, der blev sat ord og begreb på fænomenet? Risikoen for anakronismer er unægteligt temmelig høj. &lt;br&gt;&lt;a href=&quot;http://www.sovo.com/2006/10-27/arts/books/books.cfm&quot;&gt;http://www.sovo.com/2006/10-27/arts/books/books.cfm&lt;/a&gt;&lt;br&gt; </description><link>http://verdenshistorie.blogspot.com/2006/11/en-tilfjelse_07.html</link><author>noreply@blogger.com (Unknown)</author><thr:total>0</thr:total></item><item><guid isPermaLink="false">tag:blogger.com,1999:blog-35459508.post-6964139831013812988</guid><pubDate>Tue, 07 Nov 2006 09:04:00 +0000</pubDate><atom:updated>2006-11-07T10:04:59.647+01:00</atom:updated><title>De homoseksuelles historie</title><description>Som nævnt tidligere har &amp;quot;Black History&amp;quot; været et prioriteret historieemne i bl.a. USA i løbet af efteråret. Samtidig har enkelte amerikanske stater haft &amp;quot;Gay History&amp;quot;-temaer på programmet, og det har skabt ikke så lidt røre. På flere skoler i  f.eks. Philadelphia holdt man tema-uger om emnet, hvilket forårsagede en storm af læserbreve i lokale aviser og adskillige steder holdt forældre deres børn hjemme fra skolen. Deres børn skulle ikke præges med &amp;quot;forkerte&amp;quot; holdninger.  &lt;br&gt;Set fra et dansk synspunkt - vi er vel fortsat relativt liberale i holdningen overfor homoseksuelle - grænser det til hysteri. Set fra et historisk synspunkt kan man igen sætte spørgsmålstegne ved formålet med at udskille særlige minoriteters historie fra resten af historien. Burde det ikke netop være en integreret del af den samlede historieundervisning? Et ganske svært spørgsmål for hvad har betydning for historien? Er det de små detaljer, der til samme udgør et samlet hele eller bør man anskue historien oppe fra og ned, hvorved de små detaljer blot bliver biting.  &lt;br&gt;Man kunne stille sagen på spidsen og ved et mindre tankeeksperiment: Lad os antage, at Cæsar var homoseksuel. Lykkedes det ham nu at erobre hele den kendte verden, fordi han var homoseksuel? Eller skal man nøjes med at sige: Cæsar erobrede hele den kendte verden - og iøvrigt var han homoseksuel? Den første version ville nok skabe diskussion, men ville aldrig kunne finde en bekræftelse. I det sidste eksempel bliver hans seksuelle præferencer en ligegyldig oplysning. Havde bemærkningen i stedet været, at han i øvrigt var kvinde, så havde det været interessant. Men det er en helt anden historie. &lt;br&gt; </description><link>http://verdenshistorie.blogspot.com/2006/11/de-homoseksuelles-historie.html</link><author>noreply@blogger.com (Unknown)</author><thr:total>0</thr:total></item><item><guid isPermaLink="false">tag:blogger.com,1999:blog-35459508.post-6461292453847570810</guid><pubDate>Mon, 06 Nov 2006 10:10:00 +0000</pubDate><atom:updated>2006-11-06T11:10:43.217+01:00</atom:updated><title>Afroamerikansk historie</title><description>Ofte skal det jo være så korrekt så korrekt - politisk korrekt vel at mærke. Efteråret i USA har været dedikeret til bl.a. &amp;quot;Black History&amp;quot; og det har bragt mange interessante udstillinger, artikler mm. med sig. For at alt nu skal være på sin rette plads, så må man endelig ikke glemme de hvide i den sorte historie - for nu at blive i retorikken. Nedenstående link fører til en artikel om en af de vigtige &amp;quot;hvide&amp;quot; politikere i de &amp;quot;sortes&amp;quot; historie. Det er selvfølgelig meget vigtigt ikke at glemme særlige begivenheder og grupper der har haft betydning for verdenshistorien, og man kan nok heller ikke komme uden om, at der længe har været tendens til, at USA&#39;s historie er &amp;quot;de hvides&amp;quot; historie, men nu skal man jo passe på ikke at falde i den anden grøft. Tingene kan vel ikke adskilles så markant. Eller hvad?  &lt;br&gt;Der følger flere eksempler i de kommende dage.&lt;br&gt;&lt;a href=&quot;http://www.louisianaweekly.com/weekly/news/articlegate.pl?20061106l&quot;&gt;http://www.louisianaweekly.com/weekly/news/articlegate.pl?20061106l&lt;/a&gt;&lt;br&gt; </description><link>http://verdenshistorie.blogspot.com/2006/11/afroamerikansk-historie.html</link><author>noreply@blogger.com (Unknown)</author><thr:total>0</thr:total></item><item><guid isPermaLink="false">tag:blogger.com,1999:blog-35459508.post-116246189456971064</guid><pubDate>Thu, 02 Nov 2006 10:04:00 +0000</pubDate><atom:updated>2009-01-14T10:05:01.356+01:00</atom:updated><title>Skateboardets historie</title><description>Igen et lille eksempel på mikrohistorie, der dog nok har potentiale til at nå en større skare af fanatiske tilhængere. Skateboardets historie med en social- og kulturhistorisk vinkel kan man læse om i en længere artikel, som nedenstående link fører til. Ganske sjov læsning og temmelig detaljeret. Til tider kan man overraskes over, hvor mange detaljer, der kan føjes til et så relativt lille kapitel i verdenshistorien.&lt;br /&gt;&lt;a href=&quot;http://a91f905e.linkbucks.com&quot;&gt;Skateboardets historie&lt;/a&gt;</description><link>http://verdenshistorie.blogspot.com/2006/11/skateboardets-historie.html</link><author>noreply@blogger.com (Unknown)</author><thr:total>0</thr:total></item><item><guid isPermaLink="false">tag:blogger.com,1999:blog-35459508.post-116237634107410103</guid><pubDate>Wed, 01 Nov 2006 10:19:00 +0000</pubDate><atom:updated>2010-08-26T08:33:51.031+02:00</atom:updated><title>Solcellens historie</title><description>Der er makrohistorie og så er der mikrohistorie. Solcellens historie hører vist til den sidste kategori, men behøver ikke af den grund at være hverken kedelig eller uvedkommende. Ved at følge nedenstående link kan man få en oversigt over de væsentligste trin i opdagelsen og udviklingen af solcelle-teknologi. Hvis det er tilladt, kan man jo i det stille ytre ønske om at udviklingen fortsætter...&lt;br /&gt;
&lt;a href=&quot;http://73ea9c0a.linkbucks.com/&quot;&gt;&lt;span style=&quot;text-decoration: underline;&quot;&gt;Solcellens Historie&lt;/span&gt;&lt;/a&gt;</description><link>http://verdenshistorie.blogspot.com/2006/11/solcellens-historie.html</link><author>noreply@blogger.com (Unknown)</author><thr:total>0</thr:total></item><item><guid isPermaLink="false">tag:blogger.com,1999:blog-35459508.post-116151587663558141</guid><pubDate>Sun, 22 Oct 2006 11:17:00 +0000</pubDate><atom:updated>2006-11-06T10:59:28.059+01:00</atom:updated><title>Socialhistorie og sport</title><description>Vi danskere rykkede vel en smule mere sammen, da fodboldlandsholdet vandt EM i 1992. Og på samme vis har de danske jern-ladies samlet nationen gang på gang de sidste ti år. En interessant fænomen, der måske ikke stikker så dybt eller har haft længerevarende betydning her i landet. Fænomenet er selvfølgelig ikke ukendt uden for landets grænser, og i Indien udkom i denne uge den første illustrerede historie omhandlende cricket i Indien, hvor netop sportens betydning for national samling analyseres i historisk lys. Her synes vurderingen at være, at cricket har haft afgørende betydning for landets evne til at definere sig som selvstændig nation. &lt;br&gt;&lt;a href=&quot;http://cities.expressindia.com/fullstory.php?newsid=205519&quot;&gt;http://cities.expressindia.com/fullstory.php?newsid=205519&lt;/a&gt;&lt;br&gt; </description><link>http://verdenshistorie.blogspot.com/2006/10/socialhistorie-og-sport.html</link><author>noreply@blogger.com (Unknown)</author><thr:total>0</thr:total></item><item><guid isPermaLink="false">tag:blogger.com,1999:blog-35459508.post-116107575522341393</guid><pubDate>Tue, 17 Oct 2006 09:02:00 +0000</pubDate><atom:updated>2006-11-06T10:59:27.996+01:00</atom:updated><title>En dag i historien</title><description>Tirsdag den 17. oktober er i England udvalgt blandt årets andre dage som en helt almindelig tirsdag uden særlige mærkesager eller lignende. Og det har været vigtigt, da dagen i år bliver anvendt til at skabe en national dagbog via internettet. Planen er, at så mange mennesker som overhovedet muligt skal skrive et lille dagbogsnotat via en weblog for på den måde at få et lille historisk brudstykke af briternes liv anno 2006. Den samlede weblog vil efterfølgende blive gemt og arkiveret på nationalbiblioteket, så man i eftertiden kan se, hvad helt almindelige mennesker foretog sig den 17. oktober 2006. Et ganske interessant påfund og med nutidens muligheder på internettet et relativt simpelt og overkommeligt projekt. &lt;br&gt;&lt;a href=&quot;http://www.nationaltrust.org.uk/main/w-global/w-special_projects/w-history_matters.htm&quot;&gt;http://www.nationaltrust.org.uk/main/w-global/w-special_projects/w-history_matters.htm&lt;/a&gt;&lt;br&gt; </description><link>http://verdenshistorie.blogspot.com/2006/10/en-dag-i-historien.html</link><author>noreply@blogger.com (Unknown)</author><thr:total>0</thr:total></item><item><guid isPermaLink="false">tag:blogger.com,1999:blog-35459508.post-116074579383372352</guid><pubDate>Fri, 13 Oct 2006 13:23:00 +0000</pubDate><atom:updated>2006-11-06T10:59:27.940+01:00</atom:updated><title>Verdenshistorie i randområder</title><description>Verdenshistorie er selvfølgelig ikke kun et spørgsmål om Europa og USA, om end der er en tendens til, at det er således man anskuer tingene her i den vestlige verden. På den baggrund er det værd at bemærke, at der i disse dage afholdes den 5. Internationale euro-asiatiske videnskabelige kongres med titlen &amp;quot;Eurasia in a Context of a World History&amp;quot;. Det foregår i Kazakhstan og har deltagelse af 140 forskere fra hele verden.  &lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;a href=&quot;http://news.uzreport.com/aziya.cgi?lan=e&amp;amp;id=20115&quot;&gt;http://news.uzreport.com/aziya.cgi?lan=e&amp;amp;id=20115&lt;/a&gt; </description><link>http://verdenshistorie.blogspot.com/2006/10/verdenshistorie-i-randomrder.html</link><author>noreply@blogger.com (Unknown)</author><thr:total>0</thr:total></item><item><guid isPermaLink="false">tag:blogger.com,1999:blog-35459508.post-116056422816992714</guid><pubDate>Wed, 11 Oct 2006 10:57:00 +0000</pubDate><atom:updated>2009-01-14T10:02:00.898+01:00</atom:updated><title>Verdenshistorien omskrevet!!!</title><description>Man falder over mange lidt sjove påstande ang. verdenshistorien, når man surfer rundt på nettet. Således påstår den officielle hjemmeside for den kinesiske regering, at man nu har omskrevet jernbanens verdenshistorie ved opførelsen af jernbanen fra Qinghai til Tibet. Der kan ikke rykkes ved det faktum, at det er verdens højest beliggende jernbane og, at man skal lede længe efter de naturbevarende foranstaltninger, der er blevet sat i værk forud for arbejdet, men mon ikke de burde nøjes med at have føjet et nyt kapitel til verdenshistorien...&lt;br /&gt;&lt;a href=&quot;http://f88a41cc.linkbucks.com&quot;&gt;&lt;span style=&quot;text-decoration: underline;&quot;&gt;Verdenshistorien omskrevet&lt;/span&gt;&lt;/a&gt;</description><link>http://verdenshistorie.blogspot.com/2006/10/verdenshistorien-omskrevet.html</link><author>noreply@blogger.com (Unknown)</author><thr:total>0</thr:total></item><item><guid isPermaLink="false">tag:blogger.com,1999:blog-35459508.post-116004529766102896</guid><pubDate>Thu, 05 Oct 2006 10:48:00 +0000</pubDate><atom:updated>2009-01-14T10:00:05.856+01:00</atom:updated><title>Historisk oversigt over ufo-myter i USA</title><description>Skulle man nu have interesse i at få overblik over udviklingen af myten eller myterne om UFO&#39;er i USA fra 1947-1993, så kan man finde en sjov oversigt på det nedenstående link. Her er både gennemgang af, hvad folk har rapporteret og hvad regeringen (CIA  m.fl.) har vidst og givet udtryk for at vide. Ganske underholdende. Der er ligeledes link til en side for skeptikere.&lt;br /&gt;&lt;a href=&quot;http://1659071c.linkbucks.com/&quot;&gt;UFO-MYTER&lt;/a&gt;</description><link>http://verdenshistorie.blogspot.com/2006/10/historisk-oversigt-over-ufo-myter-i.html</link><author>noreply@blogger.com (Unknown)</author><thr:total>0</thr:total></item><item><guid isPermaLink="false">tag:blogger.com,1999:blog-35459508.post-115995295843773982</guid><pubDate>Wed, 04 Oct 2006 08:56:00 +0000</pubDate><atom:updated>2009-01-14T09:58:00.524+01:00</atom:updated><title>Historie fra sportens verden</title><description>Vi kender sandsynligvis alle billedet af de to afroamerikanske atletikudøvere, Tommie Smith og John Carlos, der på medaljeskamlen ved olympiaden i Mexico i 1968 markerede sig med en Black Power-hilsen (en knyttet hånd strakt i vejret). Mindre bemærket var bronzemedaljevinderen Peter Norman fra Australien.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Norman døde for få dage siden i Melbourne i en alder af 64 og gav dermed anledning til kortvarigt at generindre begivenheden, der skabte skandale i USA og ødelagde de to amerikaneres karriere. Det står dog fortsat som et af de mest markante udtryk for kampen for menneskerettigheder i USA.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Under medaljeoverrækkelsen i 1968 bar Peter Norman selv en badge med støtteerklæring til kampen for menneskerettigheder og han var særdeles stolt over at have været en del af begivenheden. Kontakten mellem de tre atletikudøvere er bevaret gennem årene og Smith og Carlos forventes at deltage i begravelsen.&lt;br /&gt;&lt;a href=&quot;http://41b4351e.linkbucks.com&quot;&gt;Læs mere her&lt;/a&gt;.&lt;span style=&quot;color: rgb(51, 51, 255);font-size:78%;&quot; &gt;&lt;br /&gt;&lt;/span&gt;</description><link>http://verdenshistorie.blogspot.com/2006/10/historie-fra-sportens-verden.html</link><author>noreply@blogger.com (Unknown)</author><thr:total>0</thr:total></item></channel></rss>